En fratrådt direktør havde ikke overtrådt konkurrenceklausul. Selskabsnavn ikke forveksleligt eller retsstridigt. Sagsemne(r): Ansættelses- og Arbejdsret 2. Funktionærforhold 2.6 Konkurrenceklausuler m.v. Selskabsret 1. Aktieselskaber og anpartsselskaber 1.9 Andre spørgsmål
Dom i sagen V-161-02
Minibooster Hydraulics A/S
(advokat Nicolai Lindgren)
mod
Jesper Iversen
og
Scanwill Fluid Power ApS
(advokat Johan Løje for begge)
Indledning og påstande
Sagen vedrører hovedsagelig spørgsmålet om Jesper Will Iversen (Jesper Iversen), Sønderborg, der indtil sommeren 2000 var direktør i Minibooster Hydraulics A/S (Minibooster), Sønderborg, har tilsidesat en konkurrenceklausul der bl.a. forbød ham indtil den 30. november 2001 at være "beskæftiget med ... udvikling af produkter inden for området hydrauliske trykforstærkere i Danmark såvel som i udlandet", og om
Jesper Iversens selskab Iversen Fluid Power ApS, nu Scanwill Fluid Power ApS (Scanwill), Sønderborg, har krænket Miniboosters navne- og varemærkerettigheder for hydrauliske trykforstærkere (pressure intensifiers).
Minibooster har endeligt nedlagt påstand om følgende:
1. Jesper Iversen skal anerkende at have tilsidesat konkurrenceklausulen i § 11 i
direktørkontrakten bilag 3 som er revideret ved hovedaftalen bilag 4
2. Jesper Iversen skal til Minibooster i konventionalbod betale 200.000 kr. med
rente fra den 1. oktober 2007.
3. Scanwill skal anerkende at have været og fortsat være uberettiget til at antage et
selskabsnavn indeholdende navnebestanddelen IVERSEN for et selskab hvis formål
omfatter aktiviteter i konkurrence med Miniboosters.
4. Scanwill skal anerkende at have været og fortsat være uberettiget til at anvende
forretningskendetegn, herunder firma- og selskabsnavne, varemærker og
produktbetegnelser indeholdende bestanddelen IVERSEN i forbindelse med
markedsføring af trykforstærkere.
5. Scanwill skal anerkende at have været og fortsat at være uberettiget til at
foretage eller medvirke til markedsføring af Scanwills produkter som "new/next
generation IVERSEN" eller i øvrigt at give indtryk af at de pågældende produkter er et
led i Miniboosters produktprogram eller hidrører fra eller er godkendt af Minibooster
eller bygger på dennes teknologi.
6. Principalt:
Det forbydes Scanwill at anvende betegnelserne IVERSEN, HC2 og HC3 i
metatags eller i øvrigt på hjemmesider på internettet.
Subsidiært:
-3-
Det forbydes Scanwill at anvende betegnelserne IVERSEN, HC2 og HC3 i
metatags eller i øvrigt på hjemmesider på internettet; for betegnelsen IVERSEN gælder
dette dog alene i relation til hydrauliske apparater og dermed forvekslelige produkter
og tjenesteydelser og med undtagelse af hjemmesider der udelukkende er rettet mod
kunder uden for EU.
7. Jesper Iversen og Scanwill skal udlevere alt tegningsmateriale, prislister og
andet materiale hidrørende fra Minibooster som er i Jesper Iversens og Scanwills
besiddelse og at slette alle elektronisk lagrede data hidrørende fra Minibooster, efter
udlevering heraf til Minibooster.
8. Jesper Iversen og Scanwill skal til Minibooster i erstatning betale 300.000 kr.
med rente fra den 1. oktober 2007.
Jesper Iversen og Scanwill har i svarskrift af 31. januar 2003 taget bekræftende til
genmæle over for påstandene 5 og 6 for så vidt angår betegnelserne HC2 og HC3, men
ikke navnet IVERSEN, samt påstand 7, og i øvrigt påstået frifindelse. Jesper Iversen og
Scanwill har i påstandsdokument af 13. maj 2009 påstået frifindelse og har subsidiært
for så vidt angår påstandene 5, 6 og 7 taget bekræftende til genmæle, for påstand 6 dog
kun for påstanden vedrørende betegnelserne HC2 og HC3.
Minibooster har protesteret mod at frifindelsespåstandene for så vidt de vedrører
påstande over for hvilke der tidligere er taget bekræftende til genmæle, tages under
påkendelse.
Sagen er anlagt den 16. december 2002. Domsforhandling fandt sted i dagene den
25., 26., 27. og 29. maj 2009.
Sagsfremstilling
Parterne
Minibooster påbegyndte virksomhed med produktion og salg af trykforstærkere i 1993.
Selskabet hed dengang og indtil 2000 Iversen Hydraulics A/S. Det var stiftet af Hans
Iversen der havde samarbejdet med ingeniør Johannes Baatrup der havde opfundet en
trykforstærker som blev patenteret i henhold til ansøgning af 15. august 1989. Johannes
-4-
Baatrup havde tidligere et samarbejde med Hartho Hydraulic I/S, Guderup, der mod
licensbetaling havde fået ret til at udnytte patentet i dets løbetid.
Efter overdragelser i 1994 blev Jesper Iversen, søn af Hans Iversen, og Christen
Espersen ejere af selskabet hver for en halvpart. Jesper Iversen blev administrerende
direktør, og Christen Espersen blev direktør med ansvar for salg, produktion og
kvalitetssikring. Efter nogen tids uenighed mellem ejerne blev de enige om at den
højestbydende kunne købe den anden ejers aktier. Auktionen fandt sted den 7. juli
2000; Christen Espersen blev højestbydende med 14.000.001 kr. og overtog Jesper
Iversens andel. Jesper Iversen udtrådte af Miniboosters direktion og bestyrelse den
samme dag.
Konkurrenceklausulen
I forbindelse med overdragelsen af andele indgik parterne en hovedaftale med bilag. I
henhold til aftalen skulle den sælgende part påtage sig en konkurrenceklausul
gældende i et år fra fratrædelse som skulle finde sted den 30. november 2000. Klausulen
fastsatte:
"I en periode på 1 år efter at funktionæren er fratrådt sin stilling ... er den pågældende
uberettiget til at være beskæftiget enten direkte eller indirekte i salg, service, udvikling,
licensgivning, licenstagning, eller produktion inden for området hydraulisk trykforstærker i
Danmark, såvel som i udlandet"
For hver overtrædelse af klausulen skulle betales 50.000 kr.
Jesper Iversen og Christen Espersen havde allerede i deres direktørkontrakter en
konkurrenceklausul, men med en noget anden ordlyd. Et forslag under forhandlingerne
om en femårig klausul blev ikke vedtaget.
I brev af 24. november 2000 til Jesper Iversens advokat meddelte advokat J. Bo
Jørgensen, Danfoss, at "vi" (formentlig Iversen Hydraulics ApS) havde konstateret at
nogle tegninger vedrørende hydraulik var blevet slettet på selskabets server; advokaten
rejste spørgsmål om samtlige tegninger var blevet afleveret af Jesper Iversen. Dennes
-5-
advokat meddelte at alt var blevet afleveret, og at hans klient med skyldig hensyntagen
til konkurrenceklausulen snarest muligt ville etablere ny virksomhed.
Efter sin fratræden begyndte Jesper Iversen i januar 2001 virksomhed med salg af
ventiler gennem selskabet Iversen Fluid Power ApS, stiftet den 19. januar 2001 med
registreringsdato den 20. februar 2001. Selskabet ændrede navn til Scanwill Fluid Power
ApS den 6. september 2002 med registreringsdato 10. september 2002.
I fax af 14. august 2001 til Sherex, att. Kevin Scherf, meddelte Jesper Iversen at han
med henblik på et aftalt møde i USA et par uger senere ville medbringe forskelligt
materiale og prisoplysninger. Under pkt. 5, Next line of products, stod: "How to
introduce the next line of hydraulic products, + pricing situation". Papiret er
fremkommet under edition (discovery) i en sag mellem Minibooster og Sherex. De
sagsøgte har fremlagt en udgave af faxen med tilføjelser fra Sherex' side med bl.a.
spørgsmål om Scanwill vil linke til Sherex' hjemmeside således som Sherex linkede til
Scanwill.
Det anførte møde fandt sted den 28. august 2001.
Der er fremlagt en prisliste der er fremkommet under samme discovery. Det
pågældende papir er uden angivelse af afsender eller adressat, brevhoved eller
datering. Det indeholder to tabeller med "Listeprices (sic) ex works" og "Distributor
prices ex works" og med overskriften "Intensifiers" samt med forskellige
bemærkninger, herunder "We can market any way we wish".
Der er fremlagt oversigter over rejserapporter mv. fra Sherex vedrørende den
pågældende periode. Disse indeholder ikke bemærkninger om trykforstærkere.
På grundlag af sine tegninger afgav Jesper Iversen den 3. december 2001 ordre til
Uwe Carstensen i Sønderborg om produktion af prototyper til trykforstærkere.
Bestillingsoversigten (sagens bilag BX) vedrører 10 dele der er beskrevet i 16 tegninger.
Bilag BX ser således ud:
-7-
Tegningerne er dateret fra den 2. december 2001 og senere i december. Nogle af
tegningerne er angivet med 2001, og én tegning vedrørende en glider indeholder blot
angivelsen xxxxxxxx. Nogle af tegningerne som er dateret i december 2001 efter den 3.
december, indeholder efter det oplyste korrektioner eller suppleringer i forhold til de
den 3. december 2001 leverede tegninger.
Uwe Carstensen leverede i tiden indtil den 4. januar 2002 16 bundparter til tre
forskellige versioner, 17 mellemparter til tre versioner og 17 overparter. Delleverancer
fandt sted den 12. (25 ventiltoppe) og den 18. december 2001 (glidere (= styreventiler),
stempler og borebøsninger). Den samlede regning var på ca. 34.500 kr. ekskl. moms.
Jesper Iversen har i en redegørelse, angivelig fra 2002, beskrevet sit arbejde med
tegning af en trykforstærker:
Lørdag den 1. december påbegyndte jeg arbejdet med at lave en ny trykforstærker med et
princip, der ikke ville krænke Miniboosters patent. I den forbindelse skal nævnes at de
fleste trykforstærkere arbejder efter det samme basisprincip: Der er et stempel med en
større diameter, der trykker på et stempel med en lavere diameter. Herved vil stemplet
med den mindre diameter afgive et højere tryk.
...
Know-how i forbindelse med trykforstærkere ligger reelt i styreventilen, d.v.s. hvorledes
man får denne til at skifte position, så stemplerne vil kunne bevæges frem og tilbage.
Miniboosters patent vedrører således også alene udformningen af styreventilen. De øvrige
komponenter kræver ikke videre kompetenceviden. I den forbindelse skal nævnes, at da
jeg lavede et nyt styresystem til trykforstærkere hos Iversen Hydraulics kunne samtlige
komponenter beholdes uændret, kun styreventilens udformning blev ændret i forhold til
det hidtil benyttede princip. Det betød også at vi uden videre kunne ændre evt.
tilbagesendte trykforstærkere, hvor det oprindelige princip blev benyttet.
Jeg havde gjort mig tanker om to forskellige principper, som jeg ikke mente ville
krænke Miniboosters patent. Med dette for øje konstruerede jeg en trykforstærker ud fra
den viden jeg har fra arbejdet med trykforstærkere i perioden 1992-2000, samt
konstruktion af trykforstærkere i perioden 1994-2000.
Mandag den 3/12-01 besøgte jeg Hartho Hydraulics i Guderup. Hartho Hydraulics
har produceret den oprindelige trykforstærker fremstillet af Iversen Hydraulics siden ca.
1990, og har en livslang ret til at udnytte det oprindelige patent udarbejdet af ingeniør
-8-
Johannes Baatrup ... . Hartho stillede trykforstærkerdele til rådighed, hvilket jeg
benyttede i min konstruktion. At Hartho Hydraulics har ret til at fremstille trykforstærker
efter det oprindelige patent af ingeniør Johannes Baatrup var vi bekendt med hos Iversen
Hydraulics ...
Thorkild Pedersen fra Hartho gjorde opmærksom på et østtysk firma Orsta, der har
fremstillet trykforstærkere de sidste 15-20 år. Thorkild Pedersen mente Johannes Baatrup
havde benyttet Orstas design som udgangspunkt for hans eget patent vedr. udformningen
af styreventilen for trykforstærkeren. Ud fra Orstas design og princip var det nemt for mig
at fremkomme til en udformning af styreventilen, der er enkel og driftssikker.
Konstruktionen af denne udformning var forholdsvis simpel, da kun få ændringer var
nødvendige i de konstruktioner jeg allerede havde foretaget.
...
Jesper Iversen har i et notat af 1. oktober 2006 givet følgende beskrivelse af sit
tegningsarbejde:
1. For hurtigst muligt at undersøge mine ideer, havde jeg besluttet at basere min
trykforstærker på den viden jeg allerede besad, og derfor designe ud fra den
oprindelige trykforstærker af J. Baatrup.
2. De udvendige dimensioner kan aflæses direkte på tidligere brochure fra Iversen
Hydraulics, hvor også snitbillede vist. I øvrigt et snitbillede lavet af mig i en brochure
også lavet af mig. Jeg vidste derfor, at snitbilledet er baseret på de originale tegninger,
og at man kan måle ud fra dem. Snitbilledet giver mig information om dybden af
diverse boringer i topdelen. Bilag A viser eksempler på målinger foretaget på
brochurens snittegning.
3. Ligeledes brugte jeg min egen viden omkring dimensionerne på trykforstærkerne,
hvilket jeg har skitseret op på Bilag B.
4. Baseret på ovenstående var jeg i stand til at konstruere trykforstærkeren færdig
bortset fra gliderboringen, der afhang af det styreprincip der valgtes. Dvs. at jeg herfra
alene skulle arbejde med den boring hvori glideren skulle ligge, og de
konstruktionsmæssige forhold dette påvirkede (f. eks. længden af gliderboringen i
bundparten).
5. Med udgangspunkt i 4. skulle jeg nu vælge et styreprincip. Jeg tog udgangspunkt i
Baatrups princip, der benytter en fjeder til at skifte glideren, idet jeg vidste fra tiden
-9-
før 1994 at en fjeder var en farbar løsning og arbejdede med 2 forskellige fjedre.
6. Herefter kunne jeg fremstille arbejdstegningerne. Hertil skal bemærkes, at langt de
fleste mål var ens på de forskellige varianter, idet alene målene vedr. gliderboringen
varierede. Jeg skulle således ikke konstruere arbejdstegningerne for den enkelte
variant helt fra bunden hver gang, men kunne tage udgangspunkt i en allerede
eksisterende og målsat variant. Ligeledes benyttede jeg mig af at nogle mål som f.eks.
o-ringspor og gevindboringer kunne importeres fra mit eksisterende ventilprogram.
7. Efter jeg blev gjort opmærksom på den hydrauliske løsning kunne jeg den 3.
december 2001 konstruere denne løsning på ca. 3 timer. Igen tog jeg her
udgangspunkt i allerede eksisterende tegninger.
8. Med hensyn til tidsforbruget i forbindelse med udarbejdelsen af tegningerne, henviser
jeg til tidligere fremsendte redegørelse ...
Jesper Iversen rettede den 10. december 2001 henvendelse til Internationalt
Patentbureau med forespørgsel om den af ham tegnede trykforstærker krænkede
bestående patenter. Der henvises i øvrigt til Jesper Iversens forklaring om sit
udviklingsarbejde,
Jesper Iversens har illustreret sin trykforstærker i forhold til tidligere produkter som det
fremgår af nedenstående tegninger. Tegningerne bygger således på Jesper Iversens
opfattelse. Minibooster og skønsmanden har afvigende opfattelser af forskelle.
-11-
De parallelle rækker af cirkler på tegningerne symboliserer fjedre.
I brev af 23. maj 2002 til Sherex Industries Ltd, USA, der tidligere havde været
Miniboosters forhandler i USA, meddelte Jesper Iversen at han i januar 2002 "came out
-12-
with a line of intensifiers" som han begyndte at sælge i marts 2002 under navnet Iversen
Intensifiers.
Ifølge mødereferat udarbejdet af Jesper Iversen gav Miniboosters
bestyrelsesformand, Peter Mads Clausen, på et møde den 23. maj 2002 udtryk for
utilfredshed med at Jesper Iversen efter konkurrenceklausulens udløb var begyndt at
fremstille og markedsføre trykforstærkere hvilket efter Peter Mads Clausens opfattelse,
således som den er gengivet af Jesper Iversen, var udtryk for dårlig etik og dårlig
forretningsmoral.
Peter Mads Clausen gav i brev af 5. juli 2002 i fortsættelse af et møde den 13. juni
2002 udtryk for at det var forkert at Jesper Iversen benyttede Iversen-navnet i
forbindelse med trykforstærkere.
Den 16. juli 2002 sendte Christen Espersen en "legal warning" til Sherex i hvilken
han gav udtryk for at Jesper Iversen eller dennes selskab havde kopieret Miniboosters
produkter og varemærker og mærkater og tegninger mv. hvilket var forkert og uetisk
og ulovligt. Endvidere meddelte Christen Espersen at Minibooster ville sagsøge Jesper
Iversen.
Varemærker mv.
Det fremgår af salgsmateriale på dansk, tysk, hollandsk og engelsk, herunder fra Sherex
Industries Ltd., og artikler at IVERSEN i forbindelse med en typebetegnelse fx HC2 har
været benyttet i 1990'erne for hydrauliske trykforstærkere. Det samme fremgår af
salgsmateriale fra ASP Industries der blev Miniboosters forhandler i USA efter Sherex
Industries Ltd.
Iversen Hydraulics ApS ændrede den 23. oktober 2000 navn til Minibooster
Hydraulics ApS med binavnet Iversen Hydraulics ApS. Selskabet blev den 4. maj 2001
omdannet til et aktieselskab.
Af en artikel i Fluid Scandinavia skrevet af en medarbejder, Jørgen Christensen,
fra december 2000 fremgår at Minibooster "har fundet det fornuftigt at udskifte sit
hidtidige navn, Iversen Hydraulics ApS, til det mere internationalt klingende
miniBOOSTER TM HYDRAULICS A/S ...". På Miniboosters hjemmeside findes samme
artikel underskrevet af Christen Espersen.
-13-
Af udskrift af Miniboosters hjemmeside den 31. juli 2002 fremgår:
"miniBOOSTER Hydraulics formerly Iversen Hydraulics - ...
For those of you looking for Iversen Hydraulics: We have changed the company's name to
miniBOOSTER Hydraulics A/S. ..."
På en emballage som sagsøgeren har angivet til at være fra 2002, er afsenderen
angivet som Minibooster Hydraulics A/S; på en mærkat er indsat Minibooster®
Hydraulics og ud for et logo Iversen® Intensifiers. Det samme gælder en emballage fra
2006 hvor der tillige er anført ASP Industries.
I en lokaltelefonbog fra 2006 og en regional telefonbog fra samme år er
Minibooster i en annonce angivet som sådan med selskabsbetegnelse og med tilføjelse:
"Tidligere Iversen Hydraulics ApS".
Der er fremlagt erklæring af 18. maj 2009 fra designer Bjørn Smalbro der har
udført design for Minibooster siden 1997. Bjørn Smalbro erklærede at han har materiale
der viser at han har nævnt Iversen-navnet fra han erstattede Iversen-hjemmesiden i
slutningen af oktober 2000 og gik over til en redesignet version miniBOOSTER.com.
Ændringen fremgår også af en minibooster.com-hjemmeside dateret 31. juli 2002.
Minibooster søgte den 25. juli 2002 europæisk varemærkeregistrering af IVERSEN
for bl.a. hydrauliske trykforstærkere. Registrering fandt sted den 16. januar 2004.
Oplysninger om Scanwills angiveligt uretmæssige benyttelse af forretningskendetegn:
En annonce fra marts 2001 fra ASP Industries der forhandlede Miniboosters
produkter omtaler disse under deres systembetegnelser, HC2 osv., og i et hjørne af en
produktgengivelse med betegnelse IVERSEN HYDRAULIC INTENSIFIER.
I et salgsbrev fra Jesper Iversen fra 9. april 2001 til Serman & Tipsmark A/S
omtalte Jesper Iversen sit ventilprogram "Speed Valve". I brev af 2. maj 2002 sendte
Sherex Industries Ltd, USA, der som nævnt tidligere var Miniboosters forhandler i USA
et salgsbrev til et selskab i Michigan "...we are pleased to introduce you to the Next
Generation Iversen Intensifiers..."
-14-
Andrew (Andy) Johnson, president for Sherex, meddelte i brev af 15. maj 2009 til
Jesper Iversen at Sherex i 2002 spurgte deres advokat om de kunne benytte IVERSEN.
Advokaten bekræftede at de kunne, men senere blev Sherex sagsøgt og deres advokat
under denne sag mente at Minibooster kunne have en "common law rights" til
IVERSEN. Endvidere oplyste Andrew Johnson at benyttelsen af Iversen i metatags var
en fejltagelse fra deres computerselskabs side. Endelig anførte Andrew Johnson at
benyttelsen af Iversen-navnet skyldtes en beslutning fra Sherex' side, og at Jesper
Iversen ikke havde nogen indflydelse derpå. Sherex' benyttelse af Next Generation
Iversen Intensifiers og tilsvarende betegnelser er belyst ved fremlæggelse af
hjemmesider fra 2002.
Som nævnt ovenfor oplyste Jesper Iversen i brev af 23. maj 2002 til Sherex at han i
januar 2002 begyndte at sælge trykforstærkere under navnet Iversen Intensifiers.
I Scanwills brochure angivelig fra 2002 vedrørende "Pressure Intensifiers Type
HP2 and HP3" findes ikke henvisninger til IVERSEN.
På Miniboosters hjemmeside den 31. juli 2002 omtales en række af selskabets
trykforstærkere (miniBOOSTER Intensifier) uden benyttelse af IVERSEN eller Iversen
Hydraulics.
I fax af 6. september 2002 fra Jesper Iversen til Andrew Johnson meddelte Jesper
Iversen bl.a. at han havde modtaget en "legal warning", og at han havde et problem
vedrørende IVERSEN fordi hans (Scanwill's) hjemmeside var linket til Sherex' som
havde Iversen Intensifiers på deres hjemmeside. Dernæst havde han et problem på
grund af selskabsnavnet Iversen Fluid Power som han ville ændre til Scanwill Fluid
Power. Han ville ændre hjemmesiden tilsvarende til www.scanwill.dk. Scanwill
anmodede den 8. september 2002 Tiscali om hurtigst muligt at fjerne www.iversen-
fluidpower.com fra nettet.
DK-CERT har i brev af 19. september 2002 angivet en række tilfælde, formentlig
fra 2001 eller 2002, hvor Iversen fører til www.iversenfluidpower.com.
Scanwill har fremlagt en hjemmeside www.iversenfluidpower.com der er
cached den 2. april 2001, med benyttelse af Iversen Fluid Power for ventilprodukter.
-15-
Scanwill har videre fremlagt hjemmesiden www.hydraulics.dk tilhørende
Iversen Hydraulics ApS med benyttelse af mærket HC, men uden benyttelse af
IVERSEN som varemærke. En brochure for Minibooster fra marts 2001 har på samme
måde benyttet mærket HC, men ikke IVERSEN som varemærke.
Der er fremlagt salgsmateriale fra Sherex vedrørende Iversen Intensifiers med
benyttelse af dette navn og typebetegnelser HP2 og HP3.
En tvist i USA mellem Minibooster og Jesper Iversen og Scanwill sluttede med et
forlig (release) i 2007 der bl.a. omfattede enhver form for krav i forbindelse med
benyttelsen i USA af Miniboosters varemærker og vareudstyr. Ved forliget frafaldt
Minibooster sine krav over for de sagsøgte. Forliget omfattede udtrykkeligt ikke den
foreliggende sø- og handelsretssag.
Miniboosters betalingskrav
Miniboosters krav om konventionalbod bygger på at Jesper Iversen efter sagsøgerens
opfattelse i fire tilfælde har tilsidesat konkurrenceklausulen, nemlig ved at foretage
bearbejdninger, konstruktioner, udføre tegninger og foretage salgsarbejde.
Miniboosters erstatningskrav begrundes med at Jesper Iversen og Scanwill har
antaget og medvirket til at antage selskabsnavnet Iversen og benytte kendetegnene
Iversen, HC2 og HC3 samt til at markedsføre Scanwills produkter som new/next
generation Iversen og på anden måde give indtryk af at Scanwills produkter hidrører
fra Minibooster. Der kræves vederlag og erstatning som følge heraf. Der kræves ikke
erstatning for markedsfortrængning. Der er fremlagt regnskabsmateriale attesteret af
statsautoriseret revisor Jørgen C.S. Jacobsen til belysning af de angivne
markedsforstyrrelser. Opgørelsen bygger på en sammenligning af opnåede
gennemsnitspriser i en række lande (ikke Tyskland, USA, Japan, Sverige, Kina eller
Indien) i perioderne 1. oktober 2001 til 30. september 2002 og fra 1. oktober 2002 til 30.
september 2003. Omsætningstabet (tabet som følge af prisnedsættelse) er beregnet til
313.462 kr. idet den faktiske omsætning i den anden periode var 2.800.898 kr., mens
omsætningen i perioden under anvendelse af samme gennemsnitspris som i den første
periode ville have udgjort 3.114.360 kr.
-16-
Syn og skøn
Af syns- og skønserklæringen med tillægserklæringer fremgår bl.a.:
Skønsmanden, Bertil Engström, er i spørgsmål 1 med henvisning til de tegninger der
kan komme i betragtning, anmodet om at udtale sig om det omtrentlige tidsforbrug
(mandetimer) ved udarbejdelse af det viste sæt arbejdstegninger. Af svaret fremgår bl.a.
at det er skønsmandens opfattelse at tidsforbruget til fremstilling af tegningerne alene
ud fra et behørigt omhyggeligt opslag, beløber sig til mellem 0,5 time og 3 timer pr.
tegning afhængig af dens kompleksitet. Heri er toleranceangivelserne inkluderet. Det er
endvidere skønsmandens opfattelse, at en erfaren konstruktør inden for området vil
kunne påføre de fleste af de angivne tolerancer alene ved sin viden, og uden at der skal
foretages test og afprøvninger. At designe, afprøve og dokumentere et produkt som det
foreliggende, med indførelse af et nyt glidersystem, vil efter skønsmandens opfattelse
med nogen usikkerhed tage 250 timer. Heri er ikke regnet med fremstillingstiden for
eventuelle funktionsmodeller eller prototyper. En øvre og nedre grænse for det samlede
tidsforbrug til projektet, fra idé til emnetegninger af et funktionskontrolleret produkt er
af skønsmanden sat til henholdsvis 500 timer og 200 timer.
I denne tidsangivelse er ikke regnet med større uventede problemer, og der er
regnet med at konstruktøren er fagmand på det pågældende område.
I svar på spørgsmål 3 vedrørende en tegning AT6 af en glider hvor datoen er
slettet, en tegning der fremtræder afvigende fra de øvrige udleverede tegninger, i alt 10,
kommenterer skønsmanden benyttelsen af skrifthøjder og skaleringer i AutoCAD-
systemet, og at dette kan være forklaringen på det afvigende udseende.
I besvarelsen af spørgsmål 4 hedder det at en opmåling af Miniboosters
trykforstærker adskilt i enkeltdele vil tage 80 arbejdstimer. At finde leverandører af
standardemnerne vil for en fagmand tage 3 til 6 timer.
Spørgsmål 6 vedrørende det samlede skønnede tidsforbrug ved opmåling,
kontakt til underleverandører, materialevalg m.v. i forbindelse med forberedelse af
produktion af et produkt som Scanwills besvares med at en forberedelse af produktion
af det pågældende produkt, fra det anskaffes og til at det er opmålt, dokumenteret,
materialevalgene fastslået, priser fra underleverandører er indhentet, efter
skønsmandens vurdering vil tage fra 120 til 200 timer i effektiv arbejdstid. Generelt
-17-
vurderer skønsmanden at arbejdet vil tage mellem 2 til 3 måneder.
I svar på spørgsmål 7 erklærer skønsmanden at tiden fra afgivelse af ordre til alle
emner foreligger, med det foreliggende produkt typisk vil ligge mellem 8 og 12 uger.
Det er skønsmanden opfattelse (svar på spørgsmål 8) at man som producent af
trykforstærkere må gennemføre omfattende afprøvninger af disse. Dette gælder i
særdeleshed ved anvendelse af ny teknologi i en trykforstærker. Tidsforbruget for en
rimelig afprøvning af en enkelt type trykforstærker vil ligge mellem 2 og 6 måneder
(svar på spørgsmål 10).
Vedrørende fremstilling af varianter har skønsmanden oplyst at det er almindeligt
at man for hver variant kan udtrække de tilhørende styklister, beskrivelser,
samlingstegninger og emnetegninger fra sit dokumentationssystem. Dette for at sikre at
det er de korrekte komponenter man anvender ved montagen af det pågældende
produkt, samt at en eventuel beskrivelse eller vejledning mht. montage og afprøvning
er korrekt. Hvis man vil spare på dokumentationen, kan man på en tegning henvise til
forskellige varianter af tegningen hvis det kun er et eller få mål der adskiller
varianterne. En oversigt over hvilke tegninger der skal bruges til en bestemt variant er
dog nødvendig. De tegninger der er tilsendt skønsmanden, er ikke komplet til
fremstilling af samtlige varianter. Med mindre man er velindført i opbygningen af
produktet, er det vanskeligt at klarlægge hvorledes de forskellige varianter er opbygget,
og hvilket trykforhold kombinationen af de forskellige varianter (tegn nr.) giver.
De i de sagsøgtes trykforstærker anvendte materialer til husdele, ventiler og
stempler er velkendte og længe anvendte materialer til hydrauliske komponenter (svar
på spørgsmål C).
Skønsmanden har i besvarelse af spørgsmål 20 og 21 erklæret sig enig i en
beskrivelse af en konstruktionsproces ud fra tegningerne angivet i bilag BX fra
idégeneration til kontrol af tegninger og afsluttende vurdering; han har skønnet at der
til processen vil medgå 332 timer, mindst 206 timer.
Forelagt en række tegninger (spørgsmål 24) har skønsmanden foretaget følgende
vurdering af tidsforbruget til udfærdigelse af tegninger uden opslag, forudsat at
konstruktionen er bearbejdet før tegningerne er produceret.
-18-
Tegningsnummer. Anslået
Tidsforbrug Min.
Tidsforbrug
B-100 6 4
B-200 5 3
B-201 4 3
B-202 4 3
M-100 8 6
M-200 8 6
G-100-1 6
4
G-200 6 4
HP2-0203 6
4
HP2-0220 12
9
HP2-0350 1
1
HP2-0320 4
3
HP2-0303 6
4
Total 76
54
Et skønnet samlet tidsforbrug for udarbejdelse af ovenstående tegninger vil
andrage 175 timer.
Et spørgsmål (25) om samtlige tegninger til produktion af en trykforstærker er
angivet på bestillingslisten af 3. december 2001 (bilag BX) er besvaret benægtende. Der
mangler 13 nærmere angivne tegninger Nogle af disse vedrører ikke
standardkomponenter. Tidsforbruget til udarbejdelse af tegningerne uden opslag er
anslået til 17 timer, mindst 12 timer.
Spørgsmål 27 om det efter skønsmandens opfattelse og på grundlag af det i sagen
fremlagte bilagsmateriale er sandsynligt at sagsøgte i perioden 1. december 2001 til 3.
december 2001 har a) overvejet alternative udførelsesformer for trykforstærkeren, b)
omkonstrueret glidersystemet i forhold til sagsøgers trykforstærker og c) fremstillet
arbejdstegningerne nævnt i bilag BX (undtagen A-200-0235) uden et opslag, er besvaret
benægtende. Skønsmanden anser det ikke for sandsynligt at man kan udføre det
nævnte arbejde inden for den angivne tidsperiode.
Spørgsmål 28 om det er muligt på grundlag af Miniboosters brochure som Jesper
Iversen har henvist til i sin redegørelse af 1. oktober 2006, at måle med den her angivne
nøjagtighed, er besvaret således: Så vidt skønsmanden kan se, er denne snittegning
10
-19-
genereret i et CAD-system og kan derfor bruges til at måle afstande på, hvis alle
komponenter er tegnet i korrekt indbyrdes størrelse hvilket er normalt i CAD-systemer.
"Spørgsmål K:
Skønsmanden har til besvarelse af spørgsmål 1 estimeret tidsforbruget til fremstilling af
tegninger til mellem 60 90 timer.
Skønsmanden bedes vurdere dette tidsforbrug under følgende forudsætninger, som indtil
videre ikke anerkendes af sagsøger.
- at sagsøgte selv oprindeligt har udviklet og indtil sommeren 2000 har stået for
produktion og salg af den trykforstærker, som skønsmanden har fået overleveret,
- at sagsøgte ikke har udarbejdet opslag, men udformet de foreviste tegninger parallelt,
- at sagsøgte til rådighed for sit arbejde har haft den i bilag BU foreliggende tegning af
sagsøgers trykforstærker,
- at sagsøgte efter hukommelsen har været bekendt med de kritiske mål, som var
nødvendige, herunder de på tegning BL8 anførte mål.
Svar:
Selv om trykforstærkeren ikke er et meget kompliceret produkt, er der f.eks. mellem gliderne og
portene i cylinderne kritiske afskæringspunkter der må fokuseres på, og selv om konstruktøren
er velindført i produktet, vurderes der en produktionstid på 1 3 timer pr. tegning. I betragtning
af at der er tale om et nykonstrueret glidersystem hvor der har været flere konstruktioner under
overvejelse ..., må der være fokuseret en del på funktionen af dette. Idet at glidersystemet er
konstrueret uden opslag, må der efter skønsmandens mening under fremstilling af
emnetegningerne være rettet opmærksomhed mod gliderens udformning og portenes placering i
cylinderne. At de foreviste tegninger er fremstillet parallelt, må indikere at de har været benyttet
til at kontrollere glidersystemets funktion, da det efter skønsmandens vurdering vil være meget
sjældent at en person har så visuelle evner at denne vil være i stand til at rumme og overskue
hele konstruktionen og dens funktioner uden brug af hjælpemidler.
I betragtning af at der er tale om 32 tegninger hvoraf ca. halvdelen er af nogen
kompleksitet, vil skønsmanden fastholde sit estimat.
Spørgsmål L:
Skønsmanden har estimeret det samlede tidsforbrug fra sagsøgte påbegyndte konstruktion af
-20-
den omstridte trykforstærker til de tegninger, der er forelagt skønsmanden som bilag BL 1- 19 og
BM 1-9 mellem 200-500 timer. Skønsmanden bedes vurdere det tilsvarende tidsforbrug under
forudsætning af de i spørgsmål K anførte forudsætninger samt følgende forudsætninger:
- at den af sagsøgte anvendte løsning til glidersystem bygger på det glidersystem som
fremgår af fremlagte bilag CE, og at dette var sagsøgte bekendt med 1. december 2001.
- at sagsøgte ikke har udarbejdet funktionsmodeller eller prototyper eller dokumenteret
produktet i yderligere grad end allerede forelagt skønsmanden.
Skønsmanden bedes oplyse om det er korrekt at de til skønsmanden overleverede
tegninger indeholder tilsammen 221 mål der umiddelbart er målbare?
Svar:
Skønsmanden vurderer at selv om sagsøgte selv har udviklet produktet og som følge deraf har
været godt indført i de tekniske og produktionsmæssige problemstillinger der vedrører
produktet, vil en videreudvikling/ændring af produktet kræve en indsats. Ofte må forskellige
løsninger undersøges og overvejes.
Et eksempel herpå kan ses af tegning AT-7 som af Iversen under skønsmødet blev oplyst
at være en omkonstruktion af glidersystemet som blev fravalgt.
At konstruere et nyt glidersystem som fungerer og ikke krænker eksisterende patenter, vil
efter skønsmandens mening kræve en del overvejelser. Hvis der ikke fremstilles
funktionsmodeller eller prototyper for at kontrollere funktionen af det nye glidersystem, må der
efter skønsmandens mening foretages en nærmere undersøgelse af strømningsforholdene i
trykforstærkeren før man kan udtale sig om f.eks. arbejdsfrekvensen. Men det er klart at erfaring
på området også kan give et fingerpeg om systemets funktion.
...
Spørgsmål O.
På grundlag af de oplysninger der findes i sagen, herunder de nu fremlagte bilag BX-CA bedes
skønsmanden oplyse om det er sandsynligt at sagsøgte kan have fået produceret et eksemplar af
sin trykforstærker fra 3. december 2001 hvor ordre blevet afgivet, til 5. januar 2002 hvor første
eksemplar forelå færdigsamlet?
Svar:
Fra 3. december 2001 til 5. januar 2002 begge inkl. er der 19 arbejdsdage. Hvis virksomheden
dette år valgte at lukke mellem jul og nytår, vil der i så tilfælde kun være 16 arbejdsdage. I
-21-
betragtning af de forskellige produktionsforløb visse dele skal gennemløbe, herunder drejning,
fræsning, rivning, indsætning og hærdning, slibning og honing, samt kompleksiteten for af
nogle af emnerne vil skønsmanden vurdere 19 arbejdsdage for fremstilling af samtlige emner
som ganske overordentligt optimistisk, men teoretisk umuligt er det ikke hvis leverandørerne
står klar med tomme maskiner, eller arbejder på helligdage og overtid, og emnerne fragtes med
kurer mellem de eksterne operationer.
..."
På spørgsmål (30) om det efter skønsmandens opfattelse er nødvendigt at have fastlagt
den hydrauliske løsning før der udarbejdes detaillerede arbejdstegninger for en
hydraulisk trykforstærker, har skønsmanden svaret at det er nødvendigt at have
funktionsprincippet fastlagt for trykforstærkeren før man kan udfærdige
arbejdstegninger for de enkelte emner i trykforstærkeren.
Spørgsmål 32 om skønsmanden ved besvarelse af nærmere angivne spørgsmål har taget
hensyn til at der er tale om en meget erfaren konstruktør (af de sagsøgte benævnt en
usædvanlig erfaren konstruktør) og at tegningerne er konstrueret i AutoCAD, er
besvaret bekræftende med en række uddybninger.
"Spørgsmål 41.
Idet skønsmanden bedes lægge til grund at også sagsøgerens trykforstærker har det i
skønsmandens svar på spørgsmål L omtalte udligningshul, bedes skønsmanden oplyse, hvilken
indflydelse denne antagelse har på skønsmandens beregning af tidsforbruget for udvikling af
sagsøgtes trykforstærker således som dette er beregnet i skønsmandens svar på spørgsmål L.
Svar:
Skønsmanden har efterfølgende undersøgt sagsøgers glider under mikroskop og fundet at denne
som anført også har et udligningshul. Dette hul var i den tilsendte glider tilstoppet af snavs og
derfor usynligt for det blotte øje. Det vil efter skønsmandens opfattelse kræve erfaring inden for
en lignende konstruktion eller forsøg med en prototype for at afgøre om der skal være et
udligningshul og dets eventuelle diameter. Hullet kan efter skønsmandens mening have flere
funktioner.
Det kunne bevirke at glideren, der på grund af lækstrømme ellers vil bevæge sig imod sin
-22-
topstilling når stemplet er i sit arbejdsslag, forbliver i sin bundstilling.
Det er også skønsmandens opfattelse at udeladelsen af dette hul måske kunne bevirke at
trykforstærkeren ikke kører stabilt. De lækstrømme der uundgåeligt vil fremkomme p.g.a.
spillerummet mellem stempler/glider og cylinderen, vil måske kunne bevirke at pumpen
arbejder med små stempelslag. Under alle omstændigheder er skønsmanden af den mening at
lækstrømme i systemet er årsagen til anbringelsen af udligningshullet.
Da der modsat skønsmandens første antagelse findes et udligningshul i sagsøgers
trykforstærker, vurderer skønsmanden at sagsøgte fra sin viden og erfaring med den tidligere af
ham udviklede trykforstærker har anbragt et tilsvarende hul i sin konstruktion.
Skønsmanden anfører i sit svar på spørgsmål L at udligningshullet, dets diameter og
tolerance formodentlig er en erfaringsstørrelse og er derfor af den mening at det anførte
tidsforbrug på mellem 150 og 250 timer stadigvæk er korrekt."
"Spørgsmål AB.
På baggrund af skønsmandens besvarelse af spørgsmål Y og på basis af de oplysninger som er
tilgået skønsmanden, herunder det fremlagte bilag CH og CI bedes skønsmanden oplyse om det
kan anses for fysisk umuligt at sagsøgte kan have fremstillet de til bestilling af manglende dele
til sin prototype til trykforstærker nødvendige tegninger fra 1. december 2001 til 3. december
2001 samt have modtaget disse dele fra leverandør senest d. 4. januar.
Svar:
Med tegninger til manglende dele forstår skønsmanden de dele der ikke kan købes færdige,
f.eks. 0-ringe og skruer.
Skønsmanden vil ikke anse det for fysisk umuligt at sagsøgte kan fremstille de til
trykforstærkerens prototype nødvendige tegninger i alt ca. 20 stk. på 3 dage.
Det vil efter skønsmandens mening kræve at det nye princip i trykforstærkeren er
færdigudarbejdet, samt at konstruktionen, med udformning af alle detailler, alle mål og
tolerancer er kendt og umiddelbart tilgængeligt, i form af målsatte skitser eller målfaste CAD
opslag.
Skønsmanden vil endvidere ikke anse det som fysisk umuligt at få produceret de nævnte
komponenter fra 4. december 2001 til 4. januar 2002.
Det vil kræve at man umiddelbart efter at tegningerne er færdige kan gå i gang med at
programmere CNC-maskinerne og indkøbe de nødvendige materialer uden væsentlige
leveringstider. Derefter skal emnerne bearbejdes, og de varmebehandlingskrævende dele
-23-
afsendes til hærderiet. Samtidig skal eventuelt hjælpeværktøj produceres. På de emner der
kommer fra hærdning, skal slibning og lapning derefter foretages.
..."
Sagsøgeren har udarbejdet hjælpebilag vedrørende nogle af de forhold som
skønsmanden har udtalt sig om:
SAGSØGERENS HJÆLPEBILAG I
Oversigt over tegninger nævnt i bilag BX inkl. anslået tidsforbrug baseret på skønsmandens svar
på spørgsmål 24, Ekstrakten bind 5, side 809ff
TEGNINGSREF. BILAG
EKSTR.
SIDE
TIDSFORBRUG1
B-100 BM5
423
4-6t
B-200 BM2
420
3-5t
B-201 BM8
426
3-4t
B-202 BM9
427
3-4t
M-100 BL1
400
6-8t
M-200 BL2
401
6-8t
G-100-1 BM6
424
4-6t
G-200 BM7
425
4-6t
HP2-0203 BL32 402
4-6t
HP2-0220
BM 13 419
9-12t
HP2-0350 BLIS
414
1-1t
HP2-0320 BL6
405
3-4t
HP2-0303 BL44 403
4-6t
5+6
TOTAL
MINDST 54 TIMER; ANSLÅET 76 TIMER
1 Tidsestimaterne vedrører alene den rene tegning og forudsætter, at sagsøgte ikke har
udarbejdet opslag, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, Ekstrakten, bind 5, side 809.
2 Skønsmanden har besvaret spørgsmålet ud fra tegning HP2-0200, som er vist på bilag BL3,
Ekstrakten, bind 2, side 402, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, Ekstrakten, bind 2, side
809. Tegning HP2-0203 fremkommer når dH7=8.
3 Skønsmanden har besvaret spørgsmålet ud fra tegning HP2-0220, som er vist på bilag BM1,
Ekstrakten, bind 2, side 419, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, Ekstrakten, bind 5, side
809. Tegning HP2-0223 er indeholdt i tegning HP2-0220.
-24-
Skønsmanden har besvaret spørgsmålet ud fra tegning HP2-0300, som er vist på bilag B14,
Ekstrakten, bind 2, side 403, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, Ekstrakten, bind 5, side
810. Tegning HP2-0303 fremkommer når ød=6 og øD=8,15.
5 Ikke medtaget tid forbrugt til tegning af emnet S-100, da skønsmanden ikke var i besiddelse af
tegningen. Elementet S-100 er vist på bilag BL10 og BL11 (tegning HP2-0338 og HP2-0339),
Ekstrakten 1 bind 2, side 409 og 410, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 40, Ekstrakten side
832.
6 Ikke medtaget tid forbrugt til udarbejdelse af tegning M-201. Tegning M-201 er vist på bilag
BM4, Ekstrakten, bind 2, side 422.
SAGSØGERENS HJÆLPEBILAG II
Tegninger nævnt i bilag BX, som forudsætter fastlæggelsen af glideren, jfr. skønsmandens svar
på spørgsmål 24 smh. med svar 31, Ekstrakten, bind 5, side 809 og 826.
TEGNING BILAG1
BILAG I EKS-
DATO PÅ TEGNING/BE-
TIDSFORBRUG2
TRAKTEN/
NÆVNELSE
B-100 AT5/BM5
BM5/
423 2001/
bundstykke
4-6t
G-100-1
AT6/5M6 BM6/ 424
DATO SLETTET/ glider dreje 4-6t
B-201 AT9/BM8
BM8/
426 2001/
bundstykke
3-4t
M-200 BL2
BL2/
401
2001/
husdel
6-8t
Total
Mindst: 17 timer; anslået: 24 timer
---
Samtlige tegninger nævnt i bilag BX, som forudsætter fastlæggelsen af glideren, inkl. de
tegninger (B-202 og M-100) som kun muligvis forudsætter fastlæggelsen af glideren, af
skønsmanden markeret med ?, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24 smh. med svar 31,
Ekstrakten, bind 5, side 809 og 826.
TEG-
BILAG1
BILAG I EKS-
DATO PÅ TEGNING/ BE-
TIDSFORBRUG2
NING
TRAKTEN/
NÆVNELSE
B-100 AT5/BM5
BM5/
423 2001/
bundstykke
4-6t
G-100-1
AT6/BM6
BM6/ 424
DATO SLETTET/ glider dreje 4-6t
B-201 AT9/BM8
BM8/
426 2001/
bundstykke
3-4t
M-200 BL2
BL2/
401
2001/
husdel
6-8t
-25-
B-202
AT10/BM9 BM9/ 427
09.12.2001/ bundstykke
3-4t
M-100
BL1
BL1/ 400
07.12.2001/ husdel
6-8t
Total
Mindst 26 timer, anslået 36 timer
1 Det fremgår af skønsmandens svar på spørgsmål 24, Ekstrakten, bind 5, side 809ff, at sagsøgtes
tegninger, som opregnet i bilag BX, er vist på flere bilag. Således er f.eks. tegning B-100 vist på
bilag AT5 og på bilag BM5. For at undgå dubletter af sagsøgtes tegninger, er bilag AT1-AT10
ikke med i Ekstrakten, og derfor henvises der alene til bilagene BL1-BL10 henholdsvis bilagene
BM1-BM9 og ikke til bilagene AT1-AT10,
2 Tidsestimaterne vedrører alene den rene tegning og Forudsætter, at sagsøgte ikke har
udarbejdet opslag, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, Ekstrakten, bind 5, side 809.
SAGSØGERENS HJÆLPEBILAG III
Oversigt over samtlige tegninger nævnt i bilag BX samt de yderligere tegninger som er nød-
vendige til fremstilling af sagsøgtes trykforstærker, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24-26,
Ekstrakten, bind 5, side 809ff
TEGNINGSREF. BILAG EKSTRAKTEN DATO TIDSFORBRUG1 Med i bilag BX?
B-100
BM5
423 2001
4-6t
Ja
8-200 BM2
420
2001
3-5t Ja
8-201 BM8
426
2001
3-4t Ja
B-202 BM9
427
09.12.2001
3-4t Ja
M-100 BL1
400
07.12.2001
6-8t Ja
M-200 BL2
401
2001
6-8t Ja
G-100-1 BM6
424
Dato
slettet
4-6t
Ja
G-200 BM7
425
2001
4-6t Ja
HP2-0203 BL32 402
05.12.2001
4-6t
Ja
HP2-0220 BM13 419
05.12.2001
9-12t
Ja
HP2-0350 BL15
414 02.12.2001
1-1t
Ja
HP2-0320 BL6
405 13.12.2001
3-4t
Ja
HP2-0303 BL44 403
15.12.2001
4-6t
Ja
HP2-0360 CØ5 437
22.01.2002
2-3t
Nej
HP2-0338 BL10
409 23.01.2002
1-2t
Nej
HP2-0340 BL12
411 14.12.2001
2-3t
Nej
HP2-0343 BL13
412 14.12.2001
2-3t
Nej
HP2-0346 BL14
413 14.12.2001
1-1t
Nej
24.01.2002 2-3t
HP2-0355 BL16
415
Nej
-26-
HP2-0365 BL18
417 22.01.2002
1-1t
Nej
Fjeder
-
1-2t Nej
Total
Mindst 66 timer; anslået 94 timer
1 Tidsestimaterne vedrører alene den rene tegning og forudsætter, at sagsøgte ikke har
udarbejdet opslag, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, Ekstrakten, bind 5, side 809.
2 Skønsmanden har besvaret spørgsmålet ud fra tegning HP2-0200, som er vist på bilag 3L3,
Ekstrakten side 402, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, Ekstrakten, bind 5, side 809.
Tegning HP2-0203 er indeholdt i tegning HP2-0200 og fremkommer når dH7=8.
3 Skønsmanden har besvaret spørgsmålet ud fra tegning HP2-0220, som er vist på bilag BM1,
Ekstrakten, bind 2, side 419, jfr. skønsmandens svar på spørgsmål 24, Ekstrakten, bind 5, side
809. Tegning HP2- 0223 er indeholdt i tegning HP2-0220.
4 Skønsmanden har besvaret spørgsmålet ud fra tegning HP2-0300, som er vist på bilag BL4,
Ekstrakten, bind 2, side 403, jf. skønsmandens svar på spørgsmål 24, Ekstrakten, bind 5, side 810.
Tegning HP2- 0303 fremkommer når ød=6 og øD=8,15.
5Tegningen er oprindeligt fremlagt af de sagsøgte som bilag BO, men bilag BO er siden skiftet ud
af de sagsøgte med det nuværende bilag BO, som er optrykt på side 371, Ekstrakten, bind 2. Det
oprindelige bilag BO, som viser tegning HP2-0360 er siden fremlagt af de sagsøgte som bilag CØ
og er optrykt i Ekstrakten, bind 2, side 437. Bilag BO er omtalt i bl.a. skønsmandens svar på
spørgsmål 26, Ekstrakten, bind 5, side 812 smh. med svar 31, Ekstrakten, bind 5, side 828.
Forklaringer
Christen Espersen forklarede at han er udlært maskinarbejder og senere er blevet
ingeniør. Han arbejdede for Danfoss indtil han var med til at etablere Iversen
Hydraulics. De startede Iversen Hydraulics med udviklingen af HC2. De lavede en
prototype inden, men den kunne gå i stå, og de brugte lang tid på at få den til at køre
perfekt. De havde solgt nogle trykforstærkere til Norge inden han trådte ind i selskabet.
Han ved ikke om disse virkede fejlfrit. Løsningen på problemet blev et udligningshul.
Til at begynde med ejede han og Jesper Iversen en minoritetspost hver, og Hans
Iversen ejede resten. Hans Iversen og Jesper Iversen blev uvenner i 1994, og de flyttede
-27-
virksomheden. Efter at Hans Iversen var udtrådt, kom Jesper Iversen og han selv til at
eje 50 % hver.
I 1996 ændrede de produktet og søgte patent. Jesper Iversen var opfinderen. Det
var ikke nemt at få den nye model til at virke. De kunne få prototypen i gang, men den
gik i stå. Først efter de havde lavet et udligningshul, kørte forstærkeren stabilt. Det tog
3-4 uger at få trykforstærkeren i gang, men det tog endnu længere tid at få den til at
virke rigtigt. Særligt besvær havde de med trykforstærkerne med høje tryk. Han og
produktionschefen, Jan Petersen, deltog i færdiggørelsen sammen med Jesper Iversen.
Vidnet havde ansvaret for salg, produktion og kvalitetssikring. Jesper Iversen
stod for udviklingen. Det er ikke rigtigt at vidnet ikke havde noget med teknikken at
gøre. Han var med i diskussionerne om hvad der ville være den bedste løsning. Han
approberede tegningerne. Man skal være to til at kigge på en tegning for at være sikker
på alle detaljerne. Det forekom at han fandt ting der skulle ændres.
Samarbejdet gik godt indtil 2000, og resultaterne var tilfredsstillende. Så ville
Jesper Iversen overtage firmaet og købe ham ud. Jesper Iversen ville give ham et tilbud,
men hvis han kunne matche dette tilbud, ville Jesper Iversen sælge for samme pris.
Christen Espersen ville gerne give den pris Jesper Iversen foreslog, men så trak Jesper
Iversen forslaget tilbage.
De afholdt et bestyrelsesmøde herom. I bestyrelsen sad Peter Petersen (Jesper
Iversens svigerfar) og Henning Davidsen der var salgsdirektør hos Danfoss. Bestyrelsen
ønskede at redde samarbejdet mellem vidnet og Jesper Iversen, men det var ikke
længere muligt. Peter Mads Clausen fra Danfoss blev inddraget i overvejelserne; det var
Jesper Iversen der tog initiativet hertil. Det var på tale at Danfoss Venture skulle
overtage selskabet, men det blev ikke til noget.
På et bestyrelsesmøde blev foreslået at holde en auktion mellem vidnet og Jesper
Iversen, og det blev løsningen. Konkurrenceklausulen blev forhandlet de sidste dage
inden auktionen af parternes advokater. Bestyrelsesformanden, Peter Petersen, ønskede
en 5-årig klausul, men klausulen blev etårig som Jesper Iversen ønskede.
Christen Espersen havde kontakt med firmaets underleverandører og også med
Uwe Carstensen. Uwe Carstensen leverede, når det passede ham; når man gav ham en
ordre, kom den ind i rækken af andre ordre. Han havde drøftelser med Uwe Carstensen
-28-
allerede en uge efter at Jesper Iversen var købt ud af firmaet. De afgav fortsat ordrer til
Uwe Carstensen efter at Jesper Iversen var udtrådt. Uwe Carstensen fortalte at Jesper
Iversen var startet for sig selv. De fik den sidste levering fra Uwe Carstensen den 29.
november 2000. Christen Espersen informerede Uwe Carstensen om at han ikke måtte
bruge deres tegninger i samarbejdet med Jesper Iversen eller tale med ham om deres
tegninger. Vidnet var også hos Uwe Carstensen flere gange i starten af 2001.
Vidnet er enig i at Jesper Iversen er en dygtig konstruktør, men der forekommer
efter vidnets erfaringer også "smuttere".
Den engelsksprogede brochure med omtale af "Iversen HC2 Intensifier" blev også
brugt på det danske marked, bl.a. i offshorebranchen. Der var tilsvarende en brochure
på tysk med omtale af "Iversen Druchübersetzer HC2".
Kunderne blev meget forvirrede da Jesper Iversen kom med produkter der hed
Iversen, og Miniboosters forhandlere blev sure over at produkterne blev handlet direkte
til kunderne. Det var svært at få forklaret den rette sammenhæng, da de ikke vidste
hvem Jesper Iversen havde henvendt sig til. Med tiden ville flere og flere kunder have
en skriftlig erklæring om hvad der var sket. Der var forvirring på markedet.
De beholdte Iversen som binavn, da de skiftede navn, fordi de havde været kendt
under navnet Iversen i så mange år. På deres hjemmeside har de også altid brugt
Iversen-navnet. I foråret 2002 begyndte de at bruge navnet på emballagen. De har
formentlig altid haft navnet Iversen med i telefonbøgerne.
Artiklen i magasinet Fluid Scandinavia, december 2000, er skrevet af Jørgen
Christensen der er medarbejder på bladet. Artiklen kom også på Miniboosters
hjemmeside med Christen Espersen anført som forfatter. Jørgen Christensen synes at
Christen Esper-sens navn skulle stå der efter at de havde fået artiklen oversat til tysk,
fransk og spansk.
De forsøgte designregistrering efter opfordring fra Danfoss patentafdeling.
Minibooster har ingen relationer til Sherex Industries i dag, og ej heller til Kevin
Scherf. Denne afgiver vidneforklaring i sagen, for det var en betingelse i det forlig der
blev indgået i den amerikanske retssag. Minibooster har betalt flybillet til Kevin Scherf
og hans kone og herudover hotel til ca. 6.000 kr. Det var også en del af forliget at Sherex
-29-
Industries skulle sende eventuelle henvendelser fra Jesper Iversen eller Scanwill til
Minibooster. Den sidste henvendelse kom for omkring et år siden.
ASP Industries har været Miniboosters forhandler i USA siden marts 2001. I ASP
Industries første brochuremateriale stod der alene Minibooster, men de bad dem om at
medtage navnet Iversen, og det kom med i senere versioner. ASP Industries havde fået
trykt over 10.000 brochurer og blev ved med at bruge disse, indtil Minibooster betalte
for nye brochurer.
Kunder der havde modtaget en prisliste fra Jesper Iversen, rettede henvendelse til
dem og ønskede at købe Miniboosters produkter til Jesper Iversens priser der var 20 %
lavere end Miniboosters priser. I løbet af 2002 viste det sig at de ikke kunne holde deres
priser, og de måtte fra efteråret 2002 give nye og lavere priser til deres forhandlere. Der
kan forhandles rabatter i forhold til disse priser. Priser er fortsat nede på dette niveau.
Priserne er end ikke blevet inflationsreguleret. 85 % af de trykforstærkere de sælger, er
med "dumpventil", hvilket er de dyreste. Minibooster sælger mest gennem forhandlere,
meget sjældent direkte.
De har udregnet erstatningspåstanden ved at tage gennemsnittet af priserne på
hver faktura. Rabatter er således medregnet. Det er rigtigt at eventuelle
prisnedsættelser før august/september 2002 ikke skyldes Jesper Iversen, og at priserne
fra 1. oktober 2001 til 30. september 2002 ikke er påvirket af prisnedsættelserne der kom
senere. De 15 lande der er medtaget i erstatningsopgørelsen, er lande hvor de har
forhandlere. I Tyskland og USA havde de en fast lav pris, og priserne blev ikke sat
længere ned. Nye forhandlere kunne få ekstra rabat.
Serman & Tipsmark forhandler deres produkter. Forevist faktura dateret den 15.
januar 2002 vedrørende HC2(A) til 3.927 kr., faktura dateret den 16. december 2002
vedrørende HC2(A) til 3.300 kr. og faktura dateret den 19. marts 2002 2.910 kr.,
forklarede Christen Espersen at det var fordi den gamle pris var gældende til og med
december; de satte prisen ned fordi Jesper Iversen havde givet Serman & Tipsmark et
bedre tilbud.
De skiftede navn efter at Peter Mads Clausen blev medejer. Han syntes selskabet
skulle hedde noget der sagde noget om hvad de lavede.
-30-
Da Peter Mads Clausen blev medejer, begyndte de at bruge Danfoss'
patentafdeling der rådede dem til at få varemærkeregistrering i USA og EU. Tidligere
havde de ikke haft tradition for at registrere deres varemærker.
Skrivelsen med overskriften "Legal Warning" blev sendt til alle deres forhandlere
i udlandet, omkring 30-35, og til udvalgte leverandører i Danmark. Skrivelsen var
forinden afstemt med Danfoss juridiske afdeling. Den blev sendt efter at flere
forhandlere ville have klarhed over forholdene.
Jesper Iversen forklarede at han er teknikumingeniør og begyndte hos Danfoss i 1986
hvor han endte som chef for en produktionsafdeling (flow-målere). Han begyndte at
arbejde med trykforstærkere i april 1991, og han flyttede ind samme sted som sin far.
De lavede forsøg sammen. De arbejdede på at få Baatrup-forstærkeren til at fungere.
Christen Espersen kom ind i samarbejdet efter sommeren 1992. Sidst i 1993 stiftede de
anpartsselskabet Iversen Hydraulics, og den 1. januar 1994 gik de i gang med
markedsføring. Jesper Iversen havde kundehenvendelser og tog sig at de
engelsksprogede lande. Christen Espersen stod for salget i øvrigt.
Det var Jesper Iversen der udviklede trykforstærkeren. Christen Espersen deltog i
udviklingsarbejdet for så vidt som han overværede deres forsøg, men han bidrog ikke
med teknisk knowhow i konstruktionen.
De betalte 10 % i licens til Baatrup. Bl.a. for at slippe for denne betaling gik han i
gang med at udvikle en ny trykforstærker. Der var en krave på Baatrups trykforstærker
som kunne knække ved højt tryk. Han fik den idé at tage udgangspunkt i Baatrups
trykforstærker og kun udvikle den indvendige del. Det tog noget tid. Han tegnede i
programmet AutoCAD. Da han var færdig i 1996, indgav han patentansøgning.
Samarbejdet med Christen Espersen gik i begyndelsen meget fint. De havde delt
salget op mellem sig, men det viste sig at Christen ikke overholdt opdelingen, og de
kom til at konkurrere med sig selv. Efter nytår 2000 havde han fået nok og ville ud af
samarbejdet ved at købe Christen Espersen ud.
I bestyrelsen sad Henning Davidsen fra Danfoss og Peter Petersen, som er Jespers
svigerfar. Henning Davidsen var valgt til bestyrelsen af Christen, da han var nabo til
Christens familie, mens Jesper havde valgt sin svigerfar.
-31-
Henning Davidsen havde sammen med regnskabsfolk hos Danfoss beregnet
selskabets værdi til 60-70 mio. kr. Jesper Iversen havde ikke regnet med at værdien var
så høj og var på dette grundlag indstillet på at sælge, ikke på at købe.
Efter en del forhandlinger, hvorunder Jesper Iversen tilbød 11 mio. kr., og
undersøgelser af om Danfoss Ventures måtte vise sig interesseret, aftalte de at lave en
auktion. Jesper Iversen fandt senere ud af at Danfoss var med på Christens Espersens
side.
De diskuterede ikke navnet i forbindelse med forhandlingerne.
Konkurrenceklausulen blev forhandlet grundigt. Danfoss/Christen Espersen foreslog en
femårig klausul, mod betaling af 300.000 kr. pr. år, men det accepterede Jesper Iversen
ikke.
Efter Jesper Iversens udtræden blev han bedt om at aflevere, hvad der tilhørte
firmaet. Han afleverede et ringbind og nogle regnskaber. Han havde ikke andet. De
ville også have hans private arbejdscomputer, men han formaterede den inden
aflevering, da han ikke ville have de kiggede på hans private ting. Han havde intet på
computeren vedrørende selskabet.
Efter fritstillingen begyndte han den 1. januar 2001 produktion af ventiler. Alle
dele blev lavet af Uwe Carstensen. Uwe Carstensen samarbejdede stort set ikke med
Minibooster på det tidspunkt. Jesper Iversen solgte sine ventiler gennem de kontakter
han havde i branchen. Det gik ikke så godt. Kunderne havde fået at vide at de ikke
måtte købe hans produkter.
Efter den 1. december 2001:
Jesper Iversen foretog sig intet med trykforstærkere inden den 1. december 2001. Han
havde ventet længe på denne dag og stod tidligt op for at komme i gang. Han begyndte
at arbejde kl. halv syv eller syv. Han havde inden haft overvejelser om trykforstærkere,
men havde ikke arbejdet med dem.
Han startede med at tegne ud fra tegningen i den brochure han tidligere havde
lavet hos Minibooster. Han vidste at han for at modvirke kopiering havde lavet målene
på stemplerne for lange da han lavede tegningen, men ellers var tegningen målfast. Han
havde ikke en fysisk trykforstærker at arbejde med.
-32-
Han tegnede i AutoCAD. Han startede med at åbne en tegning af en ventil. Han
lavede en tegning på et stort stykke "papir", en tegning i et hjørne, og så tog han en del
af denne tegning, og tegnede på den et anden sted på samme "papir". Han startede
derfor ikke fra bunden af med nogle af tegningerne. Han startede med at tegne de ydre
konturer, og derefter placerede han stempler og glider. Flere af målene kom af sig selv
da han tegnede. Han er ikke længere i besiddelse af netop de tegninger han lavede den
1.-3. december 2001. Han arbejdede hele lørdag og søndag, og tegningerne blev færdige
efterhånden. Det var det eneste han lavede de dage udover at spise og sove. Han
arbejdede hårdt og intensivt, for han havde ventet længe på at komme i gang.
De tegninger han lavede, er anført på hjælpebilag 1. Der mangler dog tegning M
201. Elementer fra én tegning genfindes i vid udstrækning på andre, og der er rigtig
meget genbrug af de eksisterende tegninger ved tegning af de næste dele.
Han lavede en glider med en fjeder, selv om han vidste at en hydraulisk løsning er
bedre end en mekanisk.
Mandag den 3. december 2001 om formiddagen kørte han ud til Hartho, da han
måske kunne få en aftale med dem om brug af Baatrup-patentet med fjederen. De var
ikke tilfredse med deres licensaftale med Baatrup og foreslog at han brugte Orstas
princip og gav ham et dokument vedrørende dette. Mødet tog 1 1½ time. Jesper
Iversen fandt princippet interessant og kørte hjem og indarbejdede det i sine tegninger.
Det gik hurtigt, da han havde hele tegningen og kun skulle ændre meget lidt. Han
ændrede glideren fra fjederregulering til hydraulisk regulering i løbet af eftermiddagen,
det tog tre timer. Baatrups og Miniboosters trykforstærkeren kører efter samme
principper, men har ikke samme mål. Den overdel han lavede, passer på Miniboosteren,
ikke på Baatrup-trykforstærkeren. Han havde hørt om Orstas trykforstærker inden
besøget hos Hartho, men havde ikke sat sig ind i det.
Han havde tegningerne klar om eftermiddagen den 3. december og tog over til
Uwe Carstensen som bor i nærheden. Han havde møde med Michael Andersen. De
havde samarbejdet i mange år, så han kunne godt komme uden en aftale. Han
afleverede tegningerne, men de gik dem ikke igennem. De snakkede om at nu var
konkurrenceklausulen udløbet. Noterne på ordren, bilag BX, er skrevet hos Uwe
Carstensen. Han bad dem blot om at lave delene hurtigst muligt. De diskuterede ikke
-33-
leveringstider. Han snakkede nogle gange med Michael Andersen efter at han havde
afleveret tegningerne. De ringede begge til hinanden. Jesper Iversen var også henne på
værkstedet.
Uwe Carstensen er et finmekanisk værksted. De laver smådele og prototyper i alle
mulige materialer. De arbejder i treholdsskrift, og de er vant til at arbejde hurtigt. De
har lavet lignende dele før og havde formentlig en del af de nødvendige materialer på
lager.
Han havde en ventil derhjemme, tilbage fra begyndelsen af 1990´erne, så den
havde han ikke behov for at tegne. O-ringen var heller ikke nødvendig at tegne, da den
kan købes færdig, og han bestilte dem hos sin almindelige leverandør. Aflastningsdelen
var heller ikke nødvendig at tegne.
Datoerne på tegningerne i AutoCAD skal indsættes manuelt. Da det kun var ham
der arbejdede med tegningerne, betød datering ikke så meget.
Efter at han havde afleveret tegningerne til Michael Andersen, ringede han med
spørgsmål eller manglende mål, og der kan han havde sat datoer på de tegninger han
åbnede igen. Han har ikke senere rettet eller slettet datoer.
Da han fik delene fra Uwe Carstensens værksted, lavede han en prototype i januar
2002. Den gik i stå. Løsningen som han lavede i løbet af et par timer, var at lave to
borehuller i stedet for ét. Han lavede selv boringerne. Han manglede et par dele før han
havde et færdigt produkt til levering. Dem bestilte han hos Uwe Carstensen.
I løbet af februar 2002 var de første trykforstærkere færdige til salg. Den første
faktura er dateret den 28. februar 2002.
Jesper Iversens bemærkninger til skønsmandens udtalelse:
Vedrørende besvarelse af spørgsmål 1 forklarede Jesper Iversen at det ikke er rigtigt at
det ved de "kritiske mål" var nødvendigt med forsøg; han fandt disse mål i 1996, da han
ændrede Miniboosters trykforstærker. Han havde målene i hovedet fra den gang.
Tegningerne har forskellige størrelsesforhold, jf. besvarelsen af spørgsmål 3. Når
han tegner i AutoCAD, ændrer han ofte på størrelserne af tegningerne ved at tage fat i
rammen.
-34-
Det tog ingen tid for Jesper Iversen at finde en leverandør; skønsmandens
antagelser i svaret på spørgsmål 4 er forkerte.
Til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 7 forklarede han, at han ikke deltog i
processen hos Uwe Carstensen. Honingen (overfladebehandlingen) udførte han selv, og
det tog et par minutter.
Jesper Iversen testede selv ved at sætte trykforstærkeren i en bænk og tilføre olie
og tryk. Det tog et par timer. Det er således ikke korrekt som anført i svaret på
spørgsmål 8 at det var nødvendigt med omfattende afprøvninger.
I forbindelse med et spørgsmål 11 om brochuren forklarede Jesper Iversen at han
har et specielt program til dette, og at han altid selv har lavet brochurer. Han startede i
midten af december, men ventede med fotos til trykforstærkerne var færdige.
Det er helt sædvanligt i branchen og hos Uwe Carstensen at man ikke lavede en
tegning til hver del, når de var ens på nær en diameter. Jesper Iversen er således uenig i
besvarelsen af spørgsmål 17 om varianter.
Jesper Iversen er umiddelbart enig med skønsmandens vurdering af tidsforbruget
i besvarelse af spørgsmål 20 og 21, hvis man starter på fuldstændig bar bund med disse
opgaver. Men det gælder ikke i hans situation hvor han jo kendte princippet i detaljer.
Herudover indtaster han samtidigt med at han konstruerer, så dette kræver ikke ekstra
tid for ham.
Det er meget tidsbesparende for ham at arbejde i AutoCAD; han kopierer delene
fra en færdigtegnet del, og så ændrer han i kopien. Mange positioner i disse dele er ens,
og der er der særdeles meget der kan genbruges. Han er derfor ikke enig med
skønsmanden i dennes besvarelse af spørgsmål 32.
Tegningen til S100-delen blev ikke afleveret til skønsmanden i første omgang da
han ikke kunne finde tegningen.
Jesper Iversens demonstration under hovedforhandlingen af tegning i AutoCAD:
Jesper Iversen åbnede AutoCAD-programmet kl. 11:40 og åbnede en tegning af en
ventil. Denne tegning kopieredes. Herefter tegnede Jesper Iversen og viste hvordan han
kopierede delene, og hvordan målene enten skrives eller kommer frem via tegningen.
Efter pause kl. 12:05 til 12:50 arbejdede han videre med demonstrationen og kl. 13:37 var
-35-
han færdig med tegningen svarende til bilag BM2, en tegning som efter skønsmandens
vurdering ville tage mellem 6 og 8 timer. Kl. 13:23 var Jesper Iversen færdig med
tegningen bilag BM3, som ifølge skønsmanden ville tage mellem 4 og 6 timer. Fra kl.
13:28 til 13:37 illustrerede Jesper Iversen hvordan han ændrede tegningen til glideren
den 3. december om eftermiddagen. Han tog den eksisterende tegning, og han kender
skæringspunkterne. Når konstruktionen er fastlagt, skifter arbejdet til "slavearbejde"
hvor tegningerne målsættes og rettes til.
AutoCAD-versionen benyttet i retten er den samme som den han benyttede i 2001.
Han har set på tegninger inden demonstrationen i dag
Samarbejdet med Sherex:
Jesper Iversen henvendte sig i 2001 til ASP Industries pr. mail vedrørende
ventilprogrammet, og de var interesserede i at få en aftale. Da han herefter tog
telefonisk kontakt, var de ikke længere interesserede og opfordrede ham til at kontakte
Sherex som Minibooster i øvrigt havde opsagt som forhandler af deres produkter. Han
kontaktede Sherex som var interesserede og købte nogle ventiler. Da han og hans kone
skulle på ferie til Canada aftalte de et møde hos Sherex i Buffalo. Forevist faxbrevet af
14. august 2001 forklarede Jesper Iversen at dette er en e-mail han har sendt til Sherex
vedrørende dagsordenen for mødet den 28. august 2001. Punkt 5 omtaler de store
ventiler beregnet til 700 bar. Det er det der menes med "next line of products". Det
vedrørte ikke trykforstærkere. Sherex var klar over at Jesper Iversen havde en
konkurrenceklausul vedrørende trykforstærkere der udløb 1. december 2001. Hans
forhandlinger med Sherex i 2001 drejede sig kun om ventiler, salg og priser.
Forevist prislisten der er kommet frem ved discovery hos Sherex, jf. tidligere,
forklarede Jesper Iversen at den i opbygningen ligner en prisliste han har haft. Det
eneste tidspunkt han har sendt denne til Sherex, var i januar 2002. Den fremlagt prisliste
kunne godt være denne prisliste han sendte i januar 2002, men det undrer ham at der
ikke er brevhoved mv. på prislisten. Han brugte i øvrigt ikke prislister i forhold til
Sherex som havde en fast pris. Sherex begyndte at markedsføre hans trykforstærkere
omkring marts 2002. Jesper Iversen havde ingen tanker om priserne på trykforstærkere i
2001. Det fik han først efter han havde fået den nye model til at virke i januar 2002.
-36-
Sherex blev stævnet sammen med Jesper Iversen i USA i sommeren 2002. Sherex
meddelte ham at de ikke mente de havde gjort noget forkert. Så vidt Jesper Iversen ved,
blev retssagen forligt inden den kom ret langt, men dog efter en discovery-procedure.
Sherex forsikrede Jesper Iversen om at de ikke havde lavet produktplagiering, og
at de havde lavet deres egen label hvor der stod "Sherex Intensifier". I september eller
oktober 2002 meddelelse Sherex at de ikke længere ønskede at forhandle Scanwills
produkter.
Andy Johnson fra Sherex har givet udtryk for at han var oprevet over at Jesper
Iversen var stævnet for brug af navnene HC2 og HC3, da det var en fejl fra Sherex'
webmaster. Det var Sherex' beslutning at bruge navnet Iversen. Jesper Iversen blev først
bekendt med det da han så deres brochurer i begyndelsen af marts 2002. Han fortalte
dem at han ikke mente at de måtte bruge navnet Iversen, men Sherex havde talt med
deres advokat om det, og de mente godt de måtte.
Virksomhedsnavnet:
Inden Jesper Iversen startede sit firma, læste han artiklen i Fluid Scandinavia fra
december 2000 hvoraf bl.a. fremgår at Minibooster havde taget navnet Minibooster
Hydraulics, og at de ikke længere ville have et navn med Iversen, fordi det ikke var
tidssvarende. Han valgte navnet Iversen Fluid Power og forventede ikke at der vil være
problemer hermed. Han fik endvidere en mail af 16. januar 2002 fra ASP Industries der
bl.a. skrev at de var "happy that the Iversen name lives on". Det forstod han derhen at
Minibooster var ophørt med at bruge navnet Iversen i USA.
Første gang Jesper Iversen brugte navnet Iversen til trykforstærkere var i februar
2002 hvor han sendte brochurer ud. Han havde endvidere lavet et mærkat med navnet.
Han begyndte at lave sin brochure "Pressure Intensifiers Type HP2 and HP3" i
december 2001 og var færdig med den midt i februar 2002. Han brugte navnet Iversen
indtil juli 2002 da han skiftede navn til Scanwill Fluid Power ApS. Han benyttede
betegnelsen HP2 fra februar 2002 til han i juli 2002 ændrede den til HPT.
Forevist et brev af 9. april 2001 til Serman & Tipsmark hvor han redegør for sit
selskab Iversen Fluid Power og dets produkter (ventiler) forklarede han at det var
-37-
sådan han henvendte sig til alle. Det var forhandlere der handlede med Minibooster.
Først var forhandlerne interesserede, derefter afvisende.
Hans hjemmeside kørte fra 2001 til 2002 med ventiler, ikke med trykforstærkere.
Indledningen til denne sag
Den 2. april 2002 fik han en e-mail fra Sherex som oplyste at de af deres tyske
agenturgiver havde fået besked på ikke at handle med Jesper Iversens trykforstærkere.
Den tyske agenturgiver, Koenig, var blevet presset til dette af Danfoss (Sauer-Danfoss).
Jesper Iversen ringede til Peter Mads Clausen og spurgte om det var rigtigt, og det
bekræftede Peter Clausen.
Jesper Iversen ønskede en dialog om hvad det var Minibooster og Danfoss mente
han gjorde galt. De havde et møde i maj hos Danfoss. Jesper Iversen blev bedt om at
holde op med at bruge sit navn og designet på trykforstærkerne. De kunne ikke blive
enige. Ved næste møde talte Minibooster om sagsanlæg. Der var stadig ingen løsning.
Efter brevet af 5. juli 2002 besluttede han at ændre sit selskabsnavn, men ikke fordi han
mente at Danfoss havde ret. Han ændrede også trykforstærkerens design. På et møde
den 6. september 2002 blev han præsenteret for et krav på 35 mio. kr. som var det beløb
som Minibooster mente var følgen af Jesper Iversens prispolitik.
Jesper Iversen har ikke været involveret i Sherex' markedsføring. Linket fra hans
hjemmeside til Sherex var der på opfordring af Sherex. Jesper Iversen har aldrig talt
med Sherex om indholdet på deres hjemmeside.
Scanwills hjemmeside blev lavet af et internetfirma, som også har valgt metatags
der alle passer til selskabets ventiler. Det var besværligt og tog lang tid at lukke
hjemmesiden da udbyderne var skiftet undervejs, men hjemmesiden blev lukket i
oktober 2002.
Det er ikke rigtigt som forklaret af Christen Espersen at Minibooster ikke giver
rabat. De giver typisk op til 30 % i rabat til forhandlerne.
Jesper Iversen solgte trykforstærkere med navnet Iversen i Danmark, England,
Østrig, Norge, Italien, Korea og Australien. Han solgte således ikke til Holland eller
Frankrig.
-38-
Jesper Iversen har bemærket at Minibooster også året forinden havde sat deres
priser ned, og mener at det skyldes konjunkturnedgangen efter 11. september.
Kevin Scherf forklarede at han arbejder for KVT Koenig LLC, Madison, der en
koncernforbundet med Koenig Verbindungstechnik AG, Schweiz. Han var tidligere hos
Sherex som er blevet opkøbt af KVT Koenig LLC i 2008. Han har kendt Jesper Iversen
og Christen Espersen siden 1995.
Han skrev under på affidavits i 2003 og 2005 i forbindelse med retssagen i USA.
Samarbejdet med Minibooster ophørte i marts 2000. Samarbejdet med Jesper
Iversen blev indledt eller genoptaget med at Jesper ringede til ham i januar 2001
vedrørende ventiler, "large speed valves", som de var interesseret i.
Den 28. august 2001 havde han et møde med Jesper Iversen. Mødet handlede mest
om ventiler som de fortsat købte af Jesper, men de diskuterede også trykforstærkere og
prislisten vedrørende disse. Forevist den i sagen fremlagt prisliste, jf. tidligere,
bekræftede Kevin Scherf at det er hans håndskrift på prislisten. Han har skrevet "20 %
less to get in to marked". Han kan ikke huske om det var noget de diskuterede på
mødet. Han havde fået prislisten inden mødet, så det kunne være skrevet tidligere. Der
står videre "found that this was ... pricing was in general". Han tror at det var en
forklaring som Jesper har givet ham da Sherex havde været væk fra markedet i nogle år.
Herefter står der "we can market any way we wish". Det er hans partner Andy der har
sat overskriften, "Intensifiers", på. Imellem spalterne er det igen vidnets håndskrift, og
han har noteret hvad der vil være deres pris. Han er sikker på at de drøftede
trykforstærkere på mødet. Han mener ikke at de talte om "High flow speed valves", da
han havde nogle som han prøvede at sælge. Forevist side 3 i udskriften fra manager
programmet bekræftede Kevin Scherf at han har skrevet at disse ventiler vil kunne
leveres fra den 27. oktober 2001. Han kan ikke huske hvad der præcist blev sagt om
trykforstærkere, men han kan huske at han ikke kunne bestille dem endnu. Jesper
Iversen gjorde det klart fra begyndelsen at han ikke kunne sælge trykforstærkere før
december 2001. Han fik prislisten, men det var ikke muligt at bestille. Jesper Iversen
forklarede at det var en del af kontrakten. De talte ikke om princippet i
trykforstærkeren, for det kendte han. De har på et tidspunkt talt om nogle forbedringer,
-39-
men han kan ikke huske om det var før eller efter mødet. Han havde adskillige
("numerous") telefonsamtaler med Jesper Iversen i 2001, også om trykforstærkere.
Forevist Trip Report Appl. Notes (manager-programmet) forklarede han at det er
udskrift fra firmaets "contact manager" der holder styr på deres kontakter og
dokumenterer møder, telefonsamtale, e-mails osv. Hver kontakt havde en fil, hvor man
skrev ind hvis der skete noget vedrørende denne kontakt. Mødet den 28. august 2001 er
ikke indført, da det kun var et møde med Jesper Iversen der var leverandør; typisk var
det kunder de holdt styr på i programmet. Han skrev i øvrigt ikke ind i programmet
hver gang der skete noget. Det betyder således ikke noget at trykforstærkere ikke er
nævnt. Forespurgt om hvordan det kan være at der er så mange noter om ventiler, men
ingen om trykforstærkere, når nu de havde talt om det, forklarede Kevin Scherf at der
ikke var grund til at skrive om trykforstærkere som ikke kunne købes endnu.
De bestilte første gang trykforstærkere af Jesper Iversen omkring januar 2002.
Leveringen kom i februar eller marts 2002, mener han. De havde hele tiden været
interesseret i at købe.
Det var Kevin Scherf selv der besluttede at bruge udtrykket "next generation
Iversen Intensifiers" i forbindelse med betegnelserne HP2 og HP3, således som det fx
ses af et salgsbrev af 2. maj 2002. Anvendelsen i en annonce for "Iversen Specialised
Fluid Power Products" af betegnelserne HC2 og HC3 var deres fejl. Jesper Iversen
havde intet med alt dette at gøre.
De handlede trykforstærkere med Jesper Iversen fra januar 2002 til oktober 2002.
De blev presset til at stoppe samarbejdet af Koenig. Koenig AG i Schweiz ejer det tyske
KVT Koenig Verbindungstechnik G.m.b.H som indtil maj 2008 solgte Minibooster-
trykforstærkere i Tyskland. Kevin Scherf har hørt at Koenig blev presset af Danfoss der
var en af Koenigs største kunder.
Sherex blev sagsøgt af Minibooster for varemærkekrænkelse. De indgik forlig i
april 2005. Sherex kom ikke til at betale noget. Betingelserne for at Minibooster opgav
sagen, var at han skulle møde i den foreliggende sag og afgive forklaring samt stille
dokumenter til rådighed.
-40-
Revisor Jørgen C.S. Jacobsen bekræftede at han har været Miniboosters revisor i 7 år,
men er det ikke længere. Han har kontrolleret at det er gennemsnittet af salgspriserne
for 2 år, og at priserne er rigtigt bogført ifølge fakturaerne. Det er ikke listepriserne, men
de faktiske salgspriser. Gennemsnitspriserne skelner ikke mellem forskellige HC2-
produkter og -varianter. Som revisor mener han at beregningen er anvendelig til at vise
tendensen i de faktiske salgspriser.
Peter Mads Clausen forklarede at han fik kontakt med Jesper Iversen i 1999 da han
sammen med Henning Davidsen besøgte Iversen Hydraulics. Formålet med mødet var
at se på om virksomheden havde interesse for ham og hans bror. Han kender ikke en
vurdering af selskabet til 60-80 mio. kr. Efter auktionen i 2000 og den følgende ændrede
fordeling af aktiekapitalen indtrådte vidnet i bestyrelsen som formand. Han gik ind for
navneændringen fra Iversen Hydraulics til Minibooster Hydraulics, for Iversen-navnet
var intetsigende for selskabets hovedprodukt. Minibooster var relevant og forklarende.
Der lå en historie bag Iversen-navnet, og derfor beholdte de det som binavn. Det er
rigtigt at de meddelte at de ikke længere brugte navnet Iversen som selskabsbetegnelse
og varemærke.
Han blev bekendt med at Jesper Iversen havde startet virksomhed under
betegnelse Iversen Fluid Power. Det var acceptabelt, for denne virksomhed
beskæftigede sig med produktion og salg af ventiler. Da Jesper Iversen inden
konkurrenceklausulens udløb begyndte at beskæftige sig med trykforstærkere, mente
de at han overtrådte markedsføringsloven. De blev opmærksomme på hans aktiviteter
gennem brochurer og internettet.
I april 2002 havde han møde med Jesper Iversen; de drøftede det
uhensigtsmæssige i at Jesper var startet med trykforstærkere før tid. Hertil kom den
tætte forbindelse med Iversen-navnet eller -brandet som vidnet og de øvrige aktionærer
mente de havde købt. Endvidere var der ifølge Christen Espersen kommet en vis
forvirring i markedet på grund af Iversen-navnet. Endelig mente de at Jesper Iversen
dumpede priserne, og det var uheldigt.
-41-
Han gav i brevet af 5. juli 2002 i fortsættelse af et møde den 13. juni 2002 udtryk
for sine synspunkter vedrørende Jesper Iversens benyttelse af Iversen-navnet i
forbindelse med trykforstærkere.
Brevet af 16. juli 2002 med "Legal Warning" blev udformet af Danfoss' advokat,
Bo Jørgensen; indholdet er vidnets. Der var enighed i bestyrelsen om henvendelsen som
blev sendt til Miniboosters kunder. Det var Christen Espersen der stod for at sende
brevet ud. Han ved ikke hvor mange modtagere der var.
De skrev ikke til kunderne på ny, da Jesper Iversen havde ændret design og navn.
De mente stadig ikke at alle betingelser efter markedsføringsloven var overholdt.
Michael Andersen forklarede at han som maskinprogrammør startede hos Uwe
Carstensen omkring 1994. Efter et år blev han værkfører. Uwe Carstensen beskæftiger
sig hovedsageligt med prototypeopgaver, specielle opgaver, hasteopgaver og
udvikling. Almindelig produktion udgør omkring 20 % af omsætningen. De kørte tre
holdskift i hverdagen og med ét hold i weekenderne. Uwe Carstensen har 26 ansatte.
Om dagen arbejdede nogle rigtig gode medarbejdere, om aftenen arbejdede de nye, og
om natten de meget erfarne der kunne klare 3-4 maskiner ad gangen.
De var med fra starten af Iversen Hydraulics og lavede en del forsøg. De var med i
udviklingen. De fik oplæg og tegninger som de ændrede løbende. Det var en del af
aftalen at de altid skulle have materialet på lager.
Samarbejdet mellem Uwe Carstensen og Iversen Hydraulics standsede i 2000 da
Hydraulics valgte at gå til en af deres konkurrenter. Herefter fik de kun et par mindre
ordrer fra Iversen Hydraulics.
De samarbejdede med Jesper Iversens virksomhed fra starten i begyndelsen af
2001 og var med i udviklingen af nye ventiler. Til ventiler benyttes samme råmaterialer
som til trykforstærkere. De havde materialer til 1000 enheder stående fra samarbejdet
med Iversen Hydraulics. De lavede ventilerne helt fra bunden. Jesper Iversen kom med
tegningerne som de så igennem.
Samarbejdet med Jesper Iversen om trykforstærkere startede da Jesper Iversen
kom om eftermiddagen den 3. december 2001. Mødet var efter telefontids ophør, kl. 16.
Før den 1. december 2001 talte han eller virksomheden ikke med Jesper Iversen om
-42-
trykforstærkere, men han vidste at Jesper Iversen ville lave trykforstærkere når
konkurrenceklausulen udløb. De fik alle tegningerne om eftermiddagen den 3.
december og startede med det samme dagen efter. Forevist bilag BX bekræftede
Michael Andersen at det er den ordre Jesper Iversen afgav. Det er Michael Andersen
der har skrevet bemærkningerne i siden, resten af bemærkningerne er foretaget af deres
kontordame. Michael Andersen mener at Jesper Iversen ringede den 3. december inden
han kom. På mødet om eftermiddagen talte de ikke meget om ordren, da de havde lavet
det før, og Jesper Iversen skulle betale samme pris som Iversen Hydraulics havde betalt.
De havde ikke så meget at lave på daværende tidspunkt.
Det er ikke nødvendigt med en tegning til hver enkelt del, da flere dele er ens på
nær nogle målforskelle. De fik måske 10-13 tegninger, i hvert fald færre end 15.
Vidnet var tilbage på arbejdet den 4. december og var med i hele produktionen.
Det var en lille og ukompliceret ordre for dem der ikke bør tage mere end 90-100 timer.
For sådan en ordre tager de ca. 40.000 kr. Deres pris skal helst ligge på 400-600 kr. i
timen med tillæg for materialer.
For B200 er emnet en cylinderformet stang hvoraf der tages skiver som sættes
delen i drejebænken. 30 stk. tager omkring 2-3 timer i drejebænken. Der er ikke noget
programmering da det er helt standard. Så bliver delene indkalkuleret i fræseren. Det
kan tage lidt tid at finde et værktøj der passer. Det kan måske tage 2-3 timer at finde det
rigtige værktøj, og herefter 1½ minut pr. stk. Produktionen vil således tage omkring en
arbejdsdag for ét skift. Det er et simpelt emne og en simpel opgave som nemt kan nås
med tre holds skift. Det er faktisk bare 3-4 dages værkstedstid. Opgaven kan puttes ind
mellem de andre opgaver.
Drejetiden for HP2 (et topstykke) er 6-9 minutter pr. stk. efter 2-3 timers opstilling.
Fræsningen er meget hurtig, og der kan laves flere opstillinger på samme emne. Første
opspænding tager fx 3 timer, så er første side lavet, og herefter 30 minutter for en ekstra
opspænding.
Michael Andersen kan ikke huske hvornår første leverance til Jesper Iversen var
klar, men det var hurtigt. De er typisk 6-8 dage om små opgaver.
Forevist en følgeseddel fra Uwe Carstensen til Iversen Fluid Power af 18.
december 2001 vedrørende glidere, stempler og borebøsning forklarede Michael
-43-
Andersen at det viser at han har afleveret varerne hos Jesper Iversen der har kvitteret på
følgesedlen. Det var uden problemer at producere disse ting i tiden fra den 3. til den 18.
december 2001.
Forevist en tegning af et stempel (bilag BL4) forklarede han at det er helt
almindeligt med flere produktnumre på én tegning.
Vedrørende skønsmandens besvarelse af spørgsmål O forklarede Michael
Andersen at han er uenig i at dette er optimistisk. Hærdningen foretages af et firma i
Århus, som kommer to gange om ugen og henter hos Uwe Carstensen.
De brugte ikke tegninger fra tidligere produktioner. Det gør de aldrig, men de
opbevarede dem i tilfælde af reklamationer.
Vedrørende skønsmandens besvarelse af spørgsmål 42 om forberedelser til
produktionen, forklarede Michael Andersen at han slet ikke kan genkende
skønsmandens udlægning. Forberedelsen til planslibningen tager ½ time. Der går ingen
tid med indkøb af værktøj da de har det hele på lager. Programmering er ikke længere
noget man tager betaling for da det er så nemt og går meget hurtigt. Det er meget
simple og brugervenlige maskiner.
En morgen i oktober 2001 var Christen Espersen kommet uanmeldt til Uwe
Carstensen og gik rundt i produktionshallen og tjekkede tegninger og maskiner.
De fik advarsler fra Danfoss om ikke at samarbejde med Jesper Iversen, og det
blev de nervøse over, men de besluttede ikke at indordne sig.
Michael Andersen ophørte med at arbejde for Uwe Carstensen i sommeren 2002.
Han samarbejder ikke med Jesper Iversen i andre relationer.
Hullet i glideren kan Michael Andersen godt huske, at de lavede, da Jesper
Iversen og Christen Espersen fortsat arbejdede sammen. Udluftningshullet var på 0,2
eller 0,25 mm.
Skønsmand Bertil Engström vedstod sine erklæringer af 4. november 2005, 25. april
2007 og 21. januar 2009, dog med korrektion af besvarelsen af spørgsmål 21, hvor der er
en sammentællingsfejl vedrørende minimum tidsforbrug, som rettelig er 166 timer og
ikke 206 timer.
-44-
Bertil Engström forklarede at han i 1968 blev maskiningeniør. Han har arbejdet
med produktudvikling i flere virksomheder og har siden 1988 været selvstændig. Han
arbejder fortsat med produktudvikling og maskinkonstruktion og er opfinder af 10
patenter. Han har arbejdet med AutoCAD i 19 år. Programmer er fortsat nogenlunde,
som demonstreret under denne sag.
Et opslag er en samling billeder af alle de dele der indgår i et produkt hvor man
ved at lægge forskellige snit kan dokumentere den geometriske udformning af
produktet.
Tegnetiden har han anslået ved at kigge på projektet i sin helhed. Det er én ting at
tegne selve tegningerne, men først skal man tænke sig om, og principperne i det man
arbejder med, skal jo ende med at virke. Erfaring har meget at sige. Man kan spare tid
ved at bruge tidligere tegninger.
Vedrørende spørgsmål 35 om sandsynligheden af at en tegning, A-100-0321, af et
ventilhus er blevet anvendt ved fremstillingen af trykforstærkeren i dagene 1.-3.
december 2001, forklarede Bertil Engström at der ikke er meget at spare ved at bruge
tegningen fra ventilhuset til trykforstærkeren, da der ikke er mange ligheder. De to
boringer (Ø4 og Ø6) kunne genbruges. Man ville måske spare et minut.
Bearbejdningsmæssigt ligner de to tegninger hinanden, men ikke
konstruktionsmæssigt. Bertil Engström tror ikke der er sparet nævneværdig tid ved
genbrug, men det kommer også an på hvordan man arbejder.
Det kan ikke afvises at Jesper Iversen kunne huske mål på trykforstærkere, selv
om han ikke har arbejdet med dem i 1½ år, men det kræver en god hukommelse, og at
huske 200-300 mål er ikke normalt.
Hvis man tager to komponenter der skal samarbejde, skal der være en mindste og
største tolerance for hver komponent inden for hvilke de vil virke. Ved trykforstærkere
er de kritiske tolerancer ved cylinderen, diameteren på stempler og glider, samt
længden og afskæringspunkter hvor kanterne begynder og slutter. Det er vigtigt med
tolerancer til styreventilen, da den arbejder under højt tryk.
Om Jesper Iversens demonstration af AutoCAD bemærkede Bertil Engström at
han fandt at det var en demonstration af hvordan programmet virkede. Der var intet
-45-
nyt for ham i demonstrationen, og det der blev vist, er der taget højde for i hans
skønserklæringer.
Forevist patentskriftet vedrørende Orsta-patentet forklarede Bertil Engström, at
han ikke mener at man kan lave styreventilen ud fra denne. Tegningen viser et stempel
der i princippet er det samme som i Jesper Iversens produktion, men man kan ikke ud
fra denne tegning se dimensionerne. Ligeledes er der intet at hente for Jesper Iversen i
et fremlagt foto som viser en trykforstærker fra Hochdruck und Sonderhydraulik
GmbH.
Antallet af faser i forbindelse med at lave et produkt afhænger af hvor meget
nyhedsværdi der er i produktet. Hvis der blot er tale om ændringer af noget
eksisterende, er der ikke mange faser. Anderledes hvis der er tale om udarbejdelse af
helt nye principper.
Ved skønnet over tidsforbruget i besvarelsen af spørgsmål 24 er der ikke taget
højde for om eller hvor meget de enkelte tegninger ligner hinanden. Hver tegning er
skønnet for sig. Der er stor usikkerhed forbundet med at anslå hvor mange timer andres
arbejde har taget. Ved de tegninger der minder meget om hinanden, er der måske
sparet omkring ½ time på tegning nummer to. Ved de tegninger hvor hele tegninger er
genbrugt, og kun mål er ændret, har man nok kunne spare omkring ¾ af tiden.
Vedrørende tegningerne af den første og den anden glider (tegning B-100 og B-
201): Det er ikke muligt at genbruge noget. De er helt forskellige. De har nogle
udvendige konturer der tilsyneladende er ens, og som kan genbruges, ellers er de
forskellige. Boringerne i den ene genfindes ikke i den anden. Ved genbrug af
tegningerne kan man måske spare 15 minutter. Tegningen af aluminiumsrøret (tegning
HP2-0350) hænger ikke sammen med de andre tegninger. Der er intet at genbruge ved
tegningen af lavtryksstemplet og højtryksstemplet (tegning HP2-0320 og HP2-0303).
Til den skønnede tegnetid på mellem 54 og 76 timers skal lægges 1-2 timer som
det vil tage at tegne det stempel som efter det nu oplyste ikke var med i de tegninger
Bertil Engström fik fremlagt (Tegning HP2-0338).
Bertil Engström fastholder at han ikke finder det sandsynligt at Jesper Iversen har
tegnet disse tegninger den 1., 2. og 3. december. Først blev konstruktionen med fjederen
tegnet og herefter fravalgt og et alternativ valgt og tegnet. Det nye produkt skal være
-46-
færdigarbejdet inden der tegnes, med mindre konstruktøren har det hele i hovedet.
Bertil Engström vil ikke sige at det er fysisk umuligt, men han har aldrig mødt nogen
der kunne gøre det. Selv om Jesper Iversen er konstruktør og har arbejdet med
trykforstærkere tidligere, skal han stadig finde på et helt nyt princip og udfærdige alle
tegningerne. Det er ikke umuligt at nogle vil kunne gøre dette. Man skal være meget
dygtig, meget hurtig og have klæbehjerne. Man skal være god til at tænke i
konstruktioner hvis man skal udarbejde dette på tre dage.
Der er to tegninger af glidere (tegning HP2-0330 og G-100-1), men det synes at
være den samme glider. Der er lidt mere arbejde på HP2-0330. G-100-1 er anslået til at
tage 4-6 timer, HP2-0330 vil antageligt tage 15-30 minutter mere.
Bertil Engström har ikke umiddelbart nogle kommentarer til Jesper Iversens
oplysning om at han kunne tegne husdelen (tegning BL1/M100) på tre timer, selv om
skønsmanden har anslået det til 6-8 timer. Det er i udpræget grad et skøn, og det er
vanskeligt at tage hver enkelt tegning ud af sammenhængen. Det kan godt være at
Jesper Iversen kunne tegne denne del på 3-4 timer.
Bertil Engström finder at Michael Andersen var meget optimistisk med hensyn til
produktionstiden, bl.a. i forbindelse med planslibning hvor han ikke nævnte opstilling.
Det kan være at stenen skal rettes eller skiftes ud. Magnetpladen skal gøres rent.
Emnerne skal gøres rene. Maskinen skal indstilles - og indstilles igen efter at have kørt.
Emnerne skal måles, og maskinen skal korrigeres. Emnerne skal vendes og rengøres
igen. Magnetpladen skal rengøres igen, og til sidst skal den anden side køres.
De to tegninger af trykforstærkere som Jesper Iversen har lavet (bilag CZ) er
overvejende identiske. De adskiller sig ved det hydrauliske udformning. De har
formentlig samme mål.
På de tre tegninger til husdele og bundstykke (M200, M201 og M100) er
forskellene en uddrejning i kanalen, der mangler i glidersiden, og en boring i højre side
på den ene der ikke er på de andre. Bortset herfra kan man ikke umiddelbart se forskel.
Bunddelene ser også ens ud, men skønsmanden kan ikke se om kanalerne er identiske.
Der er en højdeforskel og en ekstra boring.
I det anslåede tidsforbrug i spørgsmål 24 indgår også de tanker der er kommet før
tegningsarbejdet. Til spørgsmål 24 er det minimale tidsforbrug skønnet til 54 timer og
-47-
det anslåede tidsforbrug skønnet til 76 timer. Til spørgsmål 21 er det minimale tidsfor-
brug skønnet til 166 timer og det anslåede tidsforbrug skønnet til 332 timer. Dette
skyldes at de to spørgsmål er forskellige. I spørgsmål 20 er forberedelserne og tankerne
forud for selve tegningen med. Opslag (indtastning i AutoCAD) er medtaget i
spørgsmål 21 med mellem 40 og 70 timer, hvilket sammen med den skønnede
tegningstid i spørgsmål 24 ikke giver et tidsforbrug svarende til de 166-332, fordi
spørgsmålene er stillet forskelligt, og der er tale om et meget svært skøn. Bertil
Engström kan godt se at der er en diskrepans mellem hans skøn hvor det er forudsat at
der forinden er lavet opslag eller tænkt over principperne, og hvor dette ikke er
forudsat.
Bertil Engström har ikke krydsrevideret sine besvarelser.
Bertil Engström kan ikke forestille sig at man har lavet disse tegninger uden en
form for opslag først.
De to bundstykker på tegningerne B-100 og B-201 virker identiske. Tegningen på
midten af bilag BM2 og BM8 ser også identisk ud. Man kan godt forestille sig at der er
en væsentlig besparelse i den rene tegnetid, og demonstrationen i AutoCAD viste at
væsentlige elementer kunne trækkes ud af tidligere tegninger. Jesper Iversen havde ved
sin demonstration hurtigt lagt hovedpunkterne til delene fast, men der manglede stadig
noget.
Hvis tegningen i Minibusters brochure i bilag BU er målfast, så kan man ud fra
denne lave en tegning med mål der er indenfor en acceptabel tolerance.
Hovedprincippet er synligt, og kun nogle tværboringer mangler. Der er dog mål på
nogle af kanalerne man ikke vil kunne finde i brochuren, men dem vil man muligvis
kunne huske.
Bertil Engström har på intet tidspunkt klart set hvordan hele produktet var
samlet. Han har kun set delene tegnet hver for sig. Det har været svært at finde ud af
hvad der var hvad. Han har fået udleveret to adskilte trykforstærkere, men så vidt han
kunne se, manglede der nogle dele.
Bertil Engström går ud fra, at man kun arbejder i treholdsskift hvis man har meget
travlt. Han har besvaret spørgsmålene om produktion af delene ud fra sine erfaringer
hermed. Svarene er således ikke udtryk for hvad det reelt tager af tid, men hvad et
-48-
sådan projektforløb vil tage. Det er ikke fysisk umuligt at producere delene indenfor
den oplyste tid.
Bertil Engström vil fortsat ikke sige at tegning og produktion er sandsynligt inden
for det oplyste tidsforløb, ej heller efter inddragelse af det under sagen oplyste om
Jesper Iversens og Michael Andersen erfaring.
Forevist glideren fra Minibooster bekræftede Bertil Engström at der er en
tværboring/udligningshul i den, og at denne sidder i neddrejningen.
Parternes argumenter
Minibooster
I det omfang de sagsøgte har taget bekræftende til genmæle i tidligere processkrifter, er
de afskåret fra at ændre til frifindelsespåstande som det er sket i det endelige
reviderede påstandsdokument. Proceserklæringer, såsom at tage bekræftende til
genmæle, er aftaleretligt og processuelt bindende. Behandling af en frifindelsespåstand
(eller af afvisningsspørgsmål) kan kun ske forsvarligt hvis sagsøgeren får lejlighed til at
inddrageyderligere materiale i sagen som hidtil er blevet behandlet ud fra en
forudsætning om at det bekræftende genmæle står ved magt.
Påstand 1 vedrørende konkurrenceklausulen og påstand 2 vedrørende konventionalboden
Det kan ikke være rigtigt at Jesper Iversen tegnede tegningerne fra og med den 1.
december til den 3. december kl. 16. Brochuren som Jesper Iversen påstår han fik meget
hjælp fra til tegningerne, har kun meget få mål, og nogle af dem er endda forkerte. Selv
efter Jesper Iversens egne forklaringer om hvor lang tid det har taget, kan det ikke lade
sig gøre.
Der er ikke sammenhæng i Jesper Iversens forklaringer. Fx skrev Jesper Iversen i
sit notat at Baatrup stillede trykforstærkerdele til rådighed. Så erklærede han at han
ikke kunne bruge disse dele, og nu forklarer han at han ikke har målt noget op. Jesper
Iversen har også forklaret at konstruktionsændringen han lavede om eftermiddagen
den 3. december, tog tre timer. Derefter oplyste han at det tog ham tre timer at tegne
den nye glider. Husdelen tog ham også tre timer. Bundstykket som også må være
tegnet den eftermiddag, da den skal passe til glidersystemet, har taget en time at tegne.
-49-
Dykstemplet har endvidere taget en time. Selv om han startede kl. 7 om morgenen, kan
regnestykket ikke passe. Herimod står skønsmandens anslåede tidsforbrug, som er
mellem 17 og 24 timer.
Jesper Iversen må have skrevet historien om hvad der skete før fremkomsten af
bilag BX, derfor har han måtte ændre sine forklaringer undervejs.
Tegninger mangler datoer, og den tegning skønsmanden forudsætter til
glidersystemet, er endda dateret med "xxxxxxxx". Herudover har skønsmanden
bemærket at der mangler tegninger, at tegninger er rettet og at der er fjernet mål.
Jesper Iversen har endvidere haft meget skiftende forklaringer om Orsta-
løsningen. Først at han havde fået et tip om Orsta løsningen. Senere at glidersystemet
bygger på artiklen fra december 2000 i Fluid Scandinavia, men senere har han oplyst at
han kendte løsningen inden den 1. december 2001. Dette blev under forklaringen i
retten ændret til at han blev gjort opmærksom på Orstas patent den 3. december 2001.
Skønsmanden har anslået tidsforbruget til tegningerne i bilag BX til mellem 76 og
54 timer. Det er tiden det tager at tegne, og det betyder at konstruktionens principper
skal være lagt fast inden tegneprocessen. Det er muligt at det ikke kan udelukkes, eller
at det ikke er fysisk umuligt, at tegne på den tid som Jesper Iversen har angivet, men
det er ikke afgørende. Afgørende er hvad der er det mest sandsynlige; derfor bør det
fastslås at Jesper Iversen begyndte sit arbejde inden den 1. december 2001 og således
har tilsidesat konkurrenceklausulen.
Jesper Iversens egen historie hænger ikke sammen, og han må være begyndt med
tanker og konstruktioner og måske også tegningerne inden den 1. december.
Skønsmanden finder at det ikke er sandsynligt at han både har konstrueret, udtænkt,
bearbejdet og tegnet inden for de tre dage. Skønsmanden har aldrig mødt nogen der
ville kunne gøre dette. Konklusionen må være at Minibooster overbevisende har
godtgjort at Jesper Iversen har overtrådt konkurrenceklausulen.
Det gøres videre gældende at forberedelsen af produktionen må være startet
inden den 1. december. Der må være bestilt tid, planlagt, bestilt materiale og værktøjer.
Skønsmanden konkluderer at det er ganske overordentligt optimistisk, men ikke
teoretisk umuligt hvis flere forhold på forhånd er opfyldt, at produktionen kunne lade
-50-
sig gøre inden for den angivne tid. Jesper Iversens og Michael Andersens forklaringer er
i alt væsentligt udokumenterede.
Faxen af 14. august 2009 til Sherex, "next line of hydraulic products" osv. viser at
Jesper Iversen foretog salgsfremstød for trykforstærkere på dette tidspunkt. Det er
usandsynligt at punktet skulle dreje sig om ventiler. Der må være sigtet til
trykforstærkere; det bekræftes af prislisten som er fundet hos Sherex og af Kevin Scherfs
forklaring. Også dette er en overtrædelse af konkurrenceklausulen.
Der er ikke grundlag i praksis for at fortolke konkurrenceklausul indskrænkende.
Formålet med konkurrenceklausulen er at beskytte værdi af den investering køber har
foretaget ved at købe halvdelen af Iversen Hydraulics for 14 mio. kr.
Der skal pålægges en bod for hver krænkelse, og der har helt sikkert været fire:
bearbejdninger, konstruktioner, tegninger og salgsbestræbelser.
Krænkelse af kendetegn
Der er to forskellige aspekter i denne sag. Først det almindelige, om sagsøgtes brug af
navnet Iversen strider imod sagsøgers immaterielle rettigheder. Endvidere den særlige
retsstilling mellem parterne som følger af overdragelsen af virksomheden. Ifølge
hovedaftalen overtager køberen af selskabet anparterne og de immaterielle rettigheder.
Dette er det eneste der står i aftalen herom. Det overdragende selskab benyttede på
overdragelsestidspunktet "Iversen" både som navn og varemærke.
Jesper Iversens beslutning om at drive konkurrerende virksomhed med navnet
Iversen har hos en række forhandlere og kunder haft en effekt ved at skabe
associationer til det "gamle" selskab og det produkt kunderne før har købt, samt skabt
forvirring.
På grund af aftalen mellem parterne skal Jesper Iversens brug af navnet Iversen
bedømmes på en anden måde end hvis andre brugte navnet. Scanwill bestrider at
Minibooster fortsat brugte navnet og varemærket "Iversen", men det er ikke relevant i
forhold til Jesper Iversen på grund af kontrakten. Jesper Iversen solgte virksomheden
som hed Iversen, derfor er Jesper Iversen afskåret fra at bruge navnet.
Minibooster havde fortsat immaterielrettigheder til navnet "Iversen" da Jesper
Iversen lancerede trykforstærkere i 2002. For det første som registreret binavn hvilket
-51-
medfører samme beskyttelse som virksomhedsnavn. Der er ingen brugspligt til
binavne, og det er tilladt at registrere et binavn for at blokere for andres brug af dette
navn. For det andet brugte Minibooster navnet Iversen på deres hjemmeside. For det
tredje står det i telefonbøgerne. For det fjerde henviste Minibooster til deres gamle navn
Iversen i deres brochure. For det femte brugte de navnet på emballagen. For det sjette
har Minibooster foretaget EU varemærkeregistrering den 5. april 2002. Minibooster har
ikke frafaldet at benytte IVERSEN.
Påstand 3og 4
Allerede på grund af de kontraktbestemte relationer ved overdragelse af virksomheden
er Scanwill ikke berettigede til at bruge Iversen i et selskabsnavn, der er i konkurrence
med Minibooster. Iversen Hydraulic og Iversen Fluid Power er forvekslelige, for det
særlige ved navnene er Iversen. De øvrige bestanddele er beskrivende.
Påstand 4 betyder blot at Scanwill skal anerkende at man ikke må bruge navnet
Iversen. Det er ikke tilstrækkeligt at Scanwill er holdt op med at bruge navnet; Scanwill
skal anerkende at man ikke må begynde at bruge Iversen-navnet igen.
Det er klart udgangspunktet at navnet følger med når en virksomhed overdrages,
hvorfor der ikke var grund til at skrive noget herom i hovedaftalen, jf. princippet i
varemærkelovens § 38, stk. 2.
Påstand 5, 6 og 7
Der henvises til de indledende bemærkninger
Påstand 8, erstatning og vederlag
Sagsøgers påstand om erstatning og vederlag bygger på en betragtning om
markedsforstyrrelse. Jesper Iversen skabte forvirring i markedet. Miniboosters
forhandlere troede det var Minibooster der solgte billigere produkter til kunderne uden
om forhandlerne.
Scanwills brug af Iversen har givet en lettere adgang til markedet i forhold til
hvad der ellers ville have været muligt.
-52-
De faktisk realiserede salgspriser giver et dækkende billede af hvad der er lidt af
tab.
Sagsomkostninger
Minibooster accepterer at betale for skønsmanden de timer, hvor han var til stede under
hovedforhandlingen, men ikke selv afgav forklaring. Herudover gøres gældende at de
sagsøgte skal bære alle sagsomkostningerne hvis Minibooster får medhold i at
konkurrenceklausulen er overtrådt. Sagen har været særdeles bekostelig for
Minibooster. Dens omfang og udstrækning er bl.a. blevet kraftigt forøget af at de
sagsøgte langsomt og løbende er fremkommet med den dokumentation der skulle
forelægges for skønsmanden.
Jesper Iversen og Scanwill
Retten bør af egen drift afvise Miniboosters påstande 5, 6 og 7 (delvist) da der ikke
foreligger en tvist. Retten skal nå frem til det materielt rigtige resultat og kan ex officio
afvise sagen frem til domsafsigelse. I øvrigt bestrides det at de sagsøgte skulle være
afskåret fra at ændre påstande som sket. Retten kan tage stilling til påstandene på det
foreliggende grundlag.
Påstand 1
Jesper Iversen har ikke overtrådt konkurrenceklausulen. Miniboosters påstand støttes i
det væsentlige på tre argumenter: at Jesper Iversen allerede den 3. december kl. 16
havde tegningerne til en trykforstærker indeholdende en ny glider færdige, at Uwe
Carstensen allerede i starten af 2002 leverede delene, og at Jesper Iversen skulle have
talt med Sherex om trykforstærkere på et møde i august 2001. Ingen af disse forhold er
bevist.
Konkurrenceklausulen er ganske klar: Jesper Iversen må ikke direkte eller
indirekte beskæftige sig med trykforstærkere. Det har han heller ikke gjort. At være
"beskæftiget med trykforstærkere" vil sige at foretage en fysisk handling vedrørende
trykforstærkere. Konkurrenceklausulen kan ikke forbyde tankevirksomhed.
-53-
Det har formodning imod sig at Jesper Iversen skulle være startet inden klausulen
udløb. Der var ingen fornuftig grund til at han skulle begynde konstruktionsarbejdet
nogle få dage før klausulens udløb, hvilket ville have givet selv en
gennemsnitskonstruktør tilstrækkelig tid til at konstruere trykforstærkeren.
For Jesper Iversen var tre dage tilstrækkeligt, og at det i hvert fald er muligt, er
skønsmanden enig i. Der kan her i det hele henvises til Jesper Iversens redegørelser,
hans forklaring i retten og hans demonstration af tegnearbejdet.
Skønsmandens antagelser og erkendt usikre skøn giver ikke retten et
tilstrækkeligt grundlag for at forkaste Jesper Iversens forklaring. Skønsmanden har
forholdt sig til en anden proces end den som Jesper Iversen udførte; herunder har han
ikke taget tilstrækkelig hensyn til AutoCAD'ens fordele for en meget erfaren bruger og
konstruktør. Hertil kommer at der er modsigelser i skønsmandens besvarelser.
Datering af tegninger er sket tilfældigt og i skyndingen. Der kan ikke lægges
noget særligt heri.
Det eneste der er ændret er glideren. På de sammenlignende tegninger kan man
se hvor identiske trykforstærkerne er når der ses bort fra gliderne.
Produktionen af delene er sket fra den 3. december 2001 til den 5. januar 2002.
Michael Andersen har ud fra sin omfattende viden og erfaring meget grundigt og
sammenhængende forklaret herom. Uwe Carstensen var specialister i at lave
prototyper, de var vant til at arbejde hurtigt, og de havde relevante værktøjer og
råvarer. Prisen på opgaven svarer til opgavens varighed. Hertil kommer at værkstedet
altid kørte i treholdskift. Skønsmandens antagelse af at det må have taget 8-12 uger,
bygger på andre forudsætninger end de faktiske
Jesper Iversen bestrider at der på et møde med Sherex i 2001 blev diskuteret priser
på trykforstærkere. Den fremlagte prisliste er udateret. Den fremlagte telefax
omhandler fremtidige nye ventiler. Kevin Scherfs udtalelse beviser ikke det anførte.
Det er helt ulogisk at Jesper Iversen tre måneder før klausulen udløb skulle sige til
Sherex at han ikke kunne sælger trykforstærkere, men at han havde lavet en detaljeret
prisliste. I Sherex' egen interne rapport om samarbejdet med Jesper Iversen står der
intet om trykforstærkere før den 4. januar 2002. Herimod stemmer det overens med
rapporten at de talte om nye store ventiler. Dette var punkt 5 i telefaxen inden mødet.
-54-
Kevin Scherf forklarede at prislisten skulle være tilsendt inden mødet, men der
foreligger ikke fremsendelsesbrev, en e-mail eller en telefax. Det er ikke sandsynligt at
fremsendelsesbrevet hvis det findes, ikke skulle have været tilvejebragt under
discovery-proceduren.
Ved vurderingen af Kevin Scherfs udsagn må der lægges vægt på hans
stilling og på den måde hvorpå Minibooster har foranlediget vidnet bragt til stede.
Påstand 2
Såfremt Jesper Iversen har krænket konkurrenceklausulen, er der tale om én samlet
handling der kun berettiger til ét bodsbeløb.
Påstand 3, 4 og 6
Iversen er Jesper Iversens fødenavn, og han er berettiget til at anvende navnet når det
sker i overensstemmelse med god markedsføringsskik og i overensstemmelse med
indgåede aftaler.
Miniboosters passivt registrerede binavn giver ikke Minibooster ret til andet end
dette binavn. Minibooster kom i efteråret 2000 med en klar udmelding om at selskabet
definitivt ophørte med at anvende navnet, og det blev også tilfældet.
Det er rigtigt at det er udgangspunktet at navnet følger med ved salg af en
virksomhed, men dette er ikke tilfældet her hvor navnet er Jesper Iversens og hvor der
ikke er taget forbehold ved salget af virksomheden.
Som selskabsnavne er Iversen Hydraulics og Iversen Fluid Power tilstrækkeligt
forskellige.
Minibooster har ikke en sådan kendetegnsretlig adkomst til navnet Iversen at det
hindrer de sagsøgte i at bruge betegnelser hvori navnet indgår. Minibooster har ikke
dokumenteret at selskabets benyttelse af navnet Iversen var indarbejdet.
Salget af halvdelen af aktiekapitalen har ikke frataget Jesper Iversen retten til sit
slægtsnavn, så længe brugen er i overensstemmelse med god markedsføringsskik og de
indgåede aftaler. Jesper Iversen havde allerede før auktionen oplyst at han ville starte
konkurrerende virksomhed når konkurrenceklausulen udløb. Uanset dette søgte
-55-
Minibooster ikke at aftale begrænsninger i brug af Iversen-navnet. Minibooster har
endda positivt accepteret sagsøgtes brug af navnet for sin virksomhed med ventiler.
Scanwill har kun krænket Miniboosters eventuelle kendetegn hvis selskabet har
handlet i strid med god markedsføringsskik. Scanwill var i god tro da man valgte
navnet Iversen, for Jesper Iversen havde læst artiklen om at sagsøgeren skiftede navn til
Minibooster.
Først den 3. april 2002 søgte Minibooster varemærkeret til navnet Iversen. Da
Miniboosters eventuelle varemærkeret inden dette tidspunkt alene er stiftet ved brug
kan den mistes ved at brugen ophører. Minibooster ophørte meget offentligt og effektivt
med brugen af Iversen og mistede derved retten til navnet. Minibooster registrerede
først sit varemærke efter at sagsøgte havde taget det i brug, og denne senere
varemærkeret kan ikke gøres gældende overfor Scanwill.
Scanwill har handlet i overensstemmelse med god markedsføringsskik. De breve,
som Scanwill sendte ud til kunderne, forklarede helt i overensstemmelse med
sandheden at Jesper Iversen havde startet ny virksomhed. Brevene var klare og
forebyggede forveksling mellem det nye selskab og Minibooster. Begge virksomhed
handlede ikke med forbrugere, men med nogle få forhandlere og kunder der kender
parterne og sikkert også omstændighederne. Minibooster har ikke dokumenteret
forvekslinger.
Påstand 5
Det bestrides at Scanwills link til Sherex' hjemmeside indebærer en krænkelse af
Miniboosters kendetegn. Scanwill havde ikke noget ansvar for indholdet på Sherex'
hjemmeside. Sherex har påtaget sig ansvaret og oplyst at det var deres fejl at
Miniboosters produktbetegnelser blev brugt. Det følger af e-handelsloven at Scanwill
ikke er ansvarlig for hvad der står på Sherex' hjemmeside. Det vil aldrig være relevant
for en dansk kunde at gå ind på Sherex' hjemmeside. Sherex' hjemmeside er ikke rettet
mod Danmark, og det kan overvejes om den overhovedet er omfattet af dansk ret.
Hvad Sherex har foretaget sig i denne henseende, kan ikke inddrages i denne sag da det
er omfattet af forliget i USA.
-56-
Påstand 7
Sagsøgte er ikke i besiddelse af noget materiale.
Påstand 8
Det bestrides at Minibooster har lidt et omsætningstab. Jesper Iversen har ikke drevet
erhvervsvirksomhed og kan ikke pålægges erstatningspligt. Scanwill har ikke påført
Minibooster en uretmæssig konkurrence der kan have medført et tab.
Sagsomkostninger
Det har været meget betydelige omkostninger for begge parter, omkostninger der ikke
står i forhold til de interesser der er kommet til udtryk i påstandene. De betydelige
omkostninger i forbindelse med det langvarige forløb og de dermed forbundne
omkostninger bør få betydning for omkostningsafgørelsen.
Rettens begrundelse og konklusion
Jesper Iversen og Scanwill har i svarskrift af 31. januar 2003 taget bekræftende til
genmæle over for påstandene 5 og 6 for så vidt angår betegnelserne HC2 og HC3, men
ikke navnet IVERSEN, samt påstand 7, og i øvrigt påstået frifindelse. Jesper Iversen og
Scanwill har i påstandsdokument af 13. maj 2009 påstået frifindelse og har subsidiært
for så vidt angår påstandene 5, 6 og 7 taget bekræftende til genmæle, for påstand 6 dog
kun for påstanden vedrørende betegnelserne HC2 og HC3. De i svarskriftet afgivne
erklæringer der fastholdtes indtil påstandsdokumentet af 13. maj 2009, må være
aftaleretligt og procesretligt bindende for de sagsøgte, herunder for så vidt angår det
procesretlige bl.a. fordi det ikke kan afvises at stillingtagen til påstandsdokumentets
påstande om frifindelse i det foreliggende tilfælde må forudsætte af Minibooster for at
imødegå disse påstande har behov for tilvejebringelse af yderligere materiale. Det
samme forhold må føre til at retten ikke kan følge de sagsøgtes opfordring til at afvise
disse påstande.
Der gives derfor Minibooster medhold i disse påstande som det nedenfor er
bestemt.
-57-
Påstand 1 og 2 - konkurrenceklausulen:
Jesper Iversen havde et gennem adskillige år oparbejdet indgående kendskab til
trykforstærkere og disses konstruktion da han påbegyndte konstruktionen af
trykforstærkere i 2001. Trykforstærkerens principper og hoveddimensioner er
velkendte for fagfolk. Det arbejde Jesper Iversen udførte, havde i betydelig grad præg af
at være en rekonstruktion, bortset fra overvejelserne om og arbejdet med udformningen
af glideren.
Skønsmanden fandt det som det fremgår af hans forklaring og besvarelsen af
spørgsmål AB, ikke sandsynligt at Jesper Iversen havde tegnet de tegninger som han
afleverede til Uwe Carstensen, i dagene den 1., 2. og 3. december 2001, men som det
også fremgår af hans besvarelse af spørgsmål AB og hans forklaring, kan det ikke anses
for udelukket at Jesper Iversen var i stand til at udfærdige tegningerne således som han
har beskrevet. Denne beskrivelse er underbygget af den demonstration af tegnearbejdet
som Jesper Iversen foretog under hovedforhandlingen.
Efter Jesper Iversens forklaring der i alt væsentlig støttes af Michael Andersens
forklaring kan det ikke betragtes som usandsynligt at den følgende produktion af
trykforstærkeren som anført har fundet sted i dagene fra den 4. december 2001 til den 5.
januar 2992.
Samlet kan det ikke på grundlag af skønsmandens angivelser og vurderinger
anses for godtgjort med tilstrækkelig sikkerhed at Jesper Iversen påbegyndte arbejdet
med trykforstærkeren på et tidspunkt før den 1. december 2001.
Faxbrevet af 14. august 2001 i forbindelse med Kevin Scherfs forklaring om mødet
den 28. august 2001 og om prislisten kan vel indicere at Jesper Iversen beskæftigede sig
med trykforstærkere i august 2001 på en måde der kunne være i strid med
konkurrenceklausulen. Brevet af 14. august 2001 er imidlertid, således som det
fremtræder, ikke bevis for en adfærd der strider mod konkurrenceklausulen, og der
foreligger ikke nærmere oplysninger fx i form af følgebreve eller faxkvitteringer der
støtter at den anonyme og udaterede prisliste fremkom på det tidspunkt der er angivet.
Disse bevisdata kan derfor heller ikke føre til at det kan anses for sandsynliggjort i
tilstrækkelig grad at Jesper Iversen har overtrådt konkurrenceklausulen.
Jesper Iversen skal derfor frifindes for påstand 1 og 2.
-58-
Påstand 3 og 4:
Med hensyn til de navneretlige og kendetegnsretlige spørgsmål bemærkes at
opretholdelse efter navneskiftet til Minibooster A/S af navnet Iversen Intensifiers A/S
som binavn efter reglerne i anpartsselskabslovs § 2 ikke er til hinder for selskabsnavnet
Iversen Fluid Power ApS, der på tilstrækkelig tydelig måde adskiller sig fra Iversen
Intensifiers A/S.
Minibooster, der ikke havde indvendinger mod Scanwills tidligere navn, Iversen
Fluid Powers ApS mens selskabet producerede ventiler, kan ikke med rette modsætte
sig benyttelsen af betegnelsen Iversen Fluid Power med bestanddelen Iversen efter at
Scanwill fuldt berettiget begyndte produktion af trykforstærkere i konkurrence med
Minibooster, særligt ikke efter at Minibooster over for omverdenen, eller i hvert fald
over for branchen, tilkendegav ikke at ville benytte betegnelsen Iversen Intensifiers A/S
som hovednavn og i stedet anvende navnet Minibooster. Der blev ved
aktieoverdragelsen ikke taget forbehold med hensyn til navnet Iversen, og reglen i
varemærkelovens § 38, stk. 2, kan ikke føre til at afskære Scanwill fra brugen af navnet
Iversen Fluid Power.
Hertil kommer at et almindeligt forbud mod benyttelsen af IVERSEN som påstået
uden nærmere angivelse af sammenhængen, vil føre til en for vidtgående
indskrænkning af Scanwills adgang til at anvende IVERSEN, også fordi det er navnet
på den person der har stået for udformningen af selskabets hovedprodukt, og som efter
varemærkelovens § 5, nr. 1, er berettiget til at benytte eget navn, for så vidt dette sker i
overensstemmelse med god navneskik.
Scanwill skal derfor frifindes for påstand 3 og 4.
Endelig skal Jesper Iversen og Scanwill som følge af det anførte, og da de
handlinger med hensyn til hvilke der er taget bekræftende til genmæle, ikke er
erstatningspådragende, frifindes for påstand 8.
Efter sagens omfang, herunder det omfattende syn og skøn og
domsforhandlingens varighed, skal Minibooster i sagsomkostninger betale 150.000 kr.
til Jesper Iversen og 82.736 kr., hvoraf 2.736 kr. er godtgørelse for udlæg, til Scanwill.
-59-
Thi kendes for ret:
1. Scanwill Fluid Power APS skal anerkende at have været og fortsat at være
uberettiget til at foretage eller medvirke til markedsføring af Scanwills
produkter som "new/next generation IVERSEN" eller i øvrigt at give indtryk af
at de pågældende produkter er et led i Minibooster Hydraulics A/S'
produktprogram eller hidrører fra eller er godkendt af Minibooster Hydraulics
A/S eller bygger på dennes teknologi.
2. Det forbydes Scanwill Fluid Power ApS at anvende betegnelserne HC2 og HC3 i
metatags eller i øvrigt på hjemmesider på internettet.
3. Jesper Iversen og Scanwill Fluid Power ApS skal udlevere alt tegningsmateriale,
prislister og andet materiale hidrørende fra Minibooster Hydraulics A/S som er i
Jesper Iversens og Scanwill Fluid Power ApS' besiddelse og at slette alle
elektronisk lagrede data hidrørende fra Minibooster Hydraulics A/S, efter
udlevering heraf til Minibooster Hydraulics A/S.
4. I øvrigt frifindes Jesper Iversen og Scanwill Fluid Power ApS.
5. I sagsomkostninger skal Minibooster A/S til Jesper Iversen betale 150.000 kr. og
til Scanwill Fluid Power ApS 82.736 kr. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter
rentelovens § 8 a.
Christian Hvidt
Jens Feilberg
Anders Madsen
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes