Kollektiv aftale for commuter-piloter var bortfaldet ved forhandlinger

Dom i sagen F4206

1) Povl Jensen
2) Kolbjørn Seth
3) Steinar Haga
4) Carl Wissing Kjersgaard
5) Teddy Dansted
6) Odd Harald Andreassen
7) Anders Musland
8) Ketil Norgren Olsen
9) Glenn Jakobsen
10) ÆgirIb Wessmann
11) Mogens Skovgaard
13) Anette Larsen
14) Jesper Lindstrøm Rørhauge
15) ThorErik Halle
16) Jarle Røhmer Carlsen
17) Rune Floan
18) Odd Herlofsen
19) Halgeir Olsen
20) Frodes Svanes
21) Geir Vidnes
22) Niels Rydahl 
24) Arild Ramberg 
(Advokat Arvid Andersen for alle)

mod

SAS Danmark A/S
(Advokat Christian K. Clasen)

F4606

Trond Larsen

mod

SAS Danmark A/S
(Advokat Christian K. Clasen)


Indledning og påstande

Sagerne vedrører spørgsmålet, om SAS Danmark A/S har tilsidesat overenskomstbestemte anciennitetsrettigheder over for 23 tidligere ansatte piloter i SAS Commuter A/S (Commuter) i forbindelse med Commuters integration i konsortiet Scandinavian Airlines System DenmarkNorwaySweden og deres deraf følgende overflytning først til konsortiet, senere til SAS Danmark A/S, samt om der er sket en overtrædelse af ansættelsesbevisloven på grund af manglende information om væsentlige ændringer i piloternes ansættelsesforhold i forbindelse hermed.

Retten har besluttet, at sagerne F 42/06 og F 46/06 forhandles i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254.

Povl Jensen, Kolbjørn Seth, Steinar Haga, Carl Wissing Kjersgaard, Teddy Dansted, Odd Harald Andreassen, Anders Musland, Ketil Norgren Olsen, Glenn Jakobsen, ÆgirIb Wessmann, Mogens Skovgaard, Anette Larsen, Jesper Lindstrøm Rørhauge, ThorErik Halle, Jarle Røhmer Carlsen, Rune Floan, Odd Herlofsen, Halgeir Olsen, Frodes Svanes, Geir Vidnes, Niels Rydahl, Arild Ramberg og Trond Larsen (sagsøgerne) har nedlagt følgende påstande:

1. SAS Danmark A/S tilpligtes at anerkende, at sagsøgernes anciennitet regnet fra sagsøgernes tiltrædelsestidspunkt i Commuter skal lægges til grund ved afskedigelse som følge af nedbemanding.

2. SAS Danmark A/S tilpligtes til hver af sagsøgerne at betale for mangelfuldt ansættelsesbevis 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. juli 2006, subsidiært en efter rettens skøn fastsat godtgørelse med samme tillæg af sam
me rente.

SAS Danmark A/S har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

SAS Koncernen
SAS Danmark A/S er en del af SASGroup. Moderselskabet er SAS AB, der er et børsnoteret selskab, der er noteret på børserne i København, Oslo og Stockholm. De tre skandinaviske lande ejer tilsammen 50 % af aktiekapitalen i SAS AB i forholdet 322 med den svenske stat som den største af de statslige aktionærer. SAS AB ejer de tre nationale selskaber SAS Norge AS, SAS Sverige AB og SAS Danmark A/S. De tre nationale selskaber ejer i fællesskab konsortiet Scandianvian Airlines System Denmark NorwaySweden(SAS). SAS blev etableret i 1946, og dets hovedformål er drive trafikflyvning.

Commuter blev etableret i 1988 som et selvstændigt konsortium, der var ejet af de nationale selskaber, med det formål på opdrag fra SAS at flyve på regionale ruter i Europa med turbopropfly modsat SAS, der fløj med langt større jetfly. Det lang sigtede mål var betjening af trafiksvage ruter og ruter under opbygning, hvor passagergrundlaget var for lille til, at der blev fløjet med SAS´ maskiner.

Sagsøgernes ansættelsesforhold og overenskomstforhold.

Sagsøgerne blev ansat som piloter i Commuter i perioden februar 1989 ­ januar 1993 og har nu alle base i KøbenhavnKastrup. Sagsøgerne fik ved ansættelsen et ansættelsesbrev. Piloternes løn og ansættelsesvilkår var på ansættelsestidspunktet regu
leret af en kollektiv overenskomst indgået mellem på den ene side Commuter og på den anden side de tre pilotforeninger, Svensk Pilotforening, Norske SASFlygeres Forening og Dansk Pilotforening. Mellem SAS og de nordiske pilotforeninger var der også indgået en kollektiv overenskomst, men på andre vilkår. I forbindelse med opstarten af Commuter var det planen, at alle kaptajner skulle rekrutteres fra styrmandsgruppen i SAS. Der blev imidlertid et øget behov for piloter i SAS og dermed også et øget behov for piloter i Commuter, hvorfor Commuter rekrutterede piloter fra andre flyselskaber. Endvidere blev der udlånt piloter fra SAS. Lønniveauet var lavere i Commuter end i SAS. Efter oprettelsen af Commuter blev der i januar 1989 indgået en særlig intentionsaftale mellem på denne ene side SAS og Commuter og på den anden side de nordiske pilotforeninger. Den havde til formål at beskrive forudsætningerne for samarbejdet mellem de to selskaber. Intentionsaftalen indeholdt blandt andet bestemmelser om SAS piloters overgang til Commuter. Commuterpiloterne blev derimod anset som eksterne ansøgere til stillinger i SAS. Af aftalens pkt. 7 og 8 fremgår blandt andet følgende:

"7. SC piloters relation till SAS Piloter som är anställda i SC, men som inte är tjänstlediga från SAS, äger inte företrädesrätt til anställning i SAS.

8. Uttagnings och tjänstgöringsvillkor för piloter anställda i SAS utlånade till SC.

Piloter som är utlånade från SAS uttages, tjänstgör och avlönas i enlighet med reglarna i det mellan SC og DPF och NSF träffade kollektivavtales om löne och allmänna anställningsvillkor med följande tillägg och undantag:

a) Vid tjänstgöring i SC bibehåller piloten lönanciennitet, men förändrar sin anställningssenioritet enligt: följande: ingen senoritetsfölust de första 12 månaderna efter 12 månaders tjänstgöring vidkännes piloten senioritetsförlust i enlighet med § 16 mom 4 i "Gröna boken"
b) Tjänstgöringstiden i SC är mindst 36 månader med möjlighed till förlägning med 12 män/gang.
..."
De første år efter 1989 var der en stor interesse blandt piloterne i Commuter for at komme over i SAS for at kunne optjene anciennitet i dette selskab.
Både i SAS og Commuter spillede anciennitet en væsentlig rolle for lønnen, avancement, fordeling af ruter, ferie mv. samt ved afskedigelse i tilfælde af nedbemanding, hvor der anvendtes et SIFUprincip. Der var i begge selskaber etableret en særskilt anciennitetsliste, benævnt senioritetslisten, hvor piloterne i det enkelte selskab var oplistet efter ansættelsestidspunkt, dog således at indplaceringen for SASpiloter skete på grundlag af deres ansættelse i SAS.

Om senoritetslisten for piloter i Commuter fremgår følgende i Commuteroverenskomsten (Den hvide bog) § 16, mom 3:

"Der oprettes en senoritetsliste fælles for alle piloter i företaget. Basis for denne senoritetsliste er for SAS ansatte piloter deres ansættelse i SAS og for alle andre piloter ansat i företaget deres ansættelsesdato i företaget. Vid lige dato er födselsdatoen afgørende. Kaptajner indplaceres på listan för styrmænd.

For at regulere den frivillige overflytning mellem selskaberne blev der den 23. maj 1997 indgået en aftale om ændring af intentionsaftalen af 1989 som tillæg til overenskomsten mellem Commuter på den ene side og de nordiske pilotforeninger på den anden side. Efter denne aftale skulle der oprettes en kombinationsliste, der er en fælles senioritetsliste for SAS og Commuter. Af aftalen fremgår:

Kombinationslista upprättas

A:
Basen för kombinationslista är den enligt SAS kollektivavtal gällande senioritetslistan per den 30. juni 1996.
1. Inplacering på kombinationslisten sker enligt reglerna i SAS kollektivavtal för inplacereing på senioritetslista, likeså eventuell forändring av placering vid tjänstledighet. Nyanställda piloter i SC och SAS från och med rekryteringsomgång 19971998 inplaceres på kombinations-listan.
2. Samtlige i SC pr. den 30. juni 1997anställda piloter og piloter som övergatt från SC til SAS under rekrytteringsomgång i 19961997 inplaceres på kombinationslisten tillsammans med SAS piloter i rekytteringsomgång 19961997, dock at dessa SC behåller sin inbördes placering enligt SC Senioritslista. (Innebär at SC piloter og SAS piloter fördelas på platserne efter ålder, varefter SC piloter flyttas om så
att SC piloternas inbördes ordning är enligt placering på SC senioritetslista, med SAS piloter i rekrytering 9697 emellam)."
B:
.......
2. Rätt til byte av tjänstgöring från SC til SAS og från SAS til SC baseres på frivllig ansökan och som kan begränses till viss tjänstgöringsgrupp samt vid byta från SAS til SC även begränsas till viss bas. Rätt til SAS tjänst inträder efter totalt 48 måneders tjänst i SC räknat fra anställningsdatum för piloter anställada i SC efter detta avtals datum.
4. Om uppsägning på grund av arbedsbrist bliver aktuell, för per avtalsdatum i SAS och/eller SC anställda piloter och som ej har bytt bolag baseras uppsägning på behovet i respektive bolag och placeringen på senoriotetslista i SAS respektive SC. Anställningsrätt efter uppsägning på grund af arbetsbrist föreligger i första hand efter behov i respektive bolag och baseras på placering enligt senioritetslista i respektive bolag.
C:
SAS og SC äger rätt att begränsa övergangen från SC til SAS til 14 % per rekryteringsår av totalt antal piloter i SC per 31. december föregående år samt att övergang fran ett bolag till det andre förutsätter vakans.
......"

Aftalen regulerede kun situationen med frivillig overgang mellem Commuter og SAS.

Kombinationslisten indebærer, at samtlige piloter ansat i Commuter pr. 30. juni 1997 og tidligere ­ hvilket samtlige sagsøgerne er ­ anses som en del af 1997­ gruppen af piloter i SAS. Sagsøgerne ville i tilfælde af frivillig overgang til SAS blive indplaceret i samme pulje som de piloter, der blev ansat i SAS i 1997, og således ikke medtage deres fulde anciennitet fra Commuter.
Kombinationslisten blev anvendt ved oprykning fra styrmand til kaptajn, placering på ruter og ved ansættelser af stillinger mm.
I relation til beskyttelsen mod afskedigelse i tilfælde af nedbemanding på grund af arbejdsmangel skulle de to selskabers behov vurderes separat. For piloter, som fortsat var ansat i Commuter, blev placeringen på den interne senioritetsliste i Commuter lagt til grund ved afskedigelser i Commuter på grund af nedskæringer. Den 24. juli 2002 sendte Commuter i anledning af en ændring af ansættelsesbevisloven til alle piloter et tillæg til ansættelseskontrakt, hvori piloterne henvistes til at læse overenskomsten på Commuters intranet, ligesom det meddeltes, at ændring af ansættelsesvilkår fremtidigt ville blive fremsendt på den enkeltes email, hvorfor piloterne var forpligtet til regelmæssigt at læse deres emails.

Forhandlingerne efter virksomhedsoverdragelse af aktiviteterne i Commuter til SAS.

Med virkning fra den 20. september 2004 blev det besluttet, at Commuter skulle indgå som en del af SAS. Virksomhedsoverdragelsen skete efter reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven. I forbindelse med overdragelsen overgik sagsøgernes ansættelsesforhold til SAS pr. den 20. september 2004. SAS udsendte herefter til sagsøgerne et enslydende tillæg, dateret den 21. september 2004, til deres ansættelsesbrev, hvoraf fremgår følgende:

"Det bekræftes herved, at dit ansættelsesforhold i SAS Commuter Danmark pr. 20. sept. 2004 er overført til SASkonsortiet i Danmark.
Dine ansættelsesvilkår er ved overgangen uændrede.

Fra og med 20. september 2004 er din arbejdsgiver:

Virksomhed: Scandinavian Airlines Denmark
...
Der vil ikke umiddelbart ske nogen ændringer i praktiske forhold i forbindelse med overførslen.
..."

Den 24. september 2004 sendte SAS et velkomstbrev til Commuter piloterne, hvori meddeltes, at detaljerne omkring overenskomsttilpasningerne ikke var på plads, men at alle piloter ville blive orienteret, når det var sket. Efter virksomheds-overdragelsen blev der ført forhandlinger om integrationen af Commuter i SAS. I den forbindelse blev der defineret et nyt segment inden for SAS i form af et RCsegment (Regional Commuter), der omfatter flytyperne F50 og Q400. Dette segment omfatter de piloter, der blev overført fra Commuter til SAS. Samtlige sagsøgere er omfattet heraf. Der blev ligeledes defineret et mainsegment, der omfatter SAS langrutefly samt kortliniefly, som ikke omfattes af RCsegmentet. Disse forhandlinger pågik samtidig med integrationen af SAS Braathens i Norge. SAS udsendte den 26. november 2004 Pilot News til samtlige sine ansatte piloter. Heri informeredes blandt andet om Commuter integrationen og om forhandlingerne, samt at der vil blive informeret løbende om forhandlingsresultatet. Endvidere informeredes om tjenestegøringsreglerne for RCsegmentet, samt hvor relevante dele af den kollektive aftale kunne findes. Den 13. 16. december 2004 førtes der forhandlinger mellem SAS og piloterne i Braathens, hvori bl.a. Helge Vatne deltog for den norske pilotforening, og hvor der blev indgået en aftale mellem parterne. Ultimo 2004/primo 2005 blev der ført forhandlinger med de nationale pilotforeninger om løntilpasninger for piloterne i RCsegmentet og forhandlinger om en tilpasning af § 16 i SASoverenskomsten (Den grønne bog). Den 25. januar 2005 ind
gik parterne aftale om formulering af § 16 ­ Bestämmelser om änställning, befordran, omplacering, tjänstetilldeling og permittering av flygare i SASoverenskomsten.
Det fremgår bl.a. heraf:
".......

Mom 2. a) Samtliga flygare anställda i SAS skall vara uppförda på en gemensam senioritetslista i löpande nummerföljd.

Följande gäller från och med 20050119: Flygare inplaceras på senioritetslistan inbördes efter anställingsdatum. Flygare med samma anställingsdatum inplaceras så att den till levnadsåldern äldre flygare står före yngre.
...
b) Senioritetslista enligt (a) indelas i en kaptensdel og en styrmansdel. På kaptensdelen tillföres alla flygare som erhållit baserelease som kapten i main segmentet sedan förgående tjänsttilldelingstillfälle enligt § 16 mom 7.
c) Flygare som erhällit baserelease som kapten i RCsegmentet bibehåller sin plats på senioritetslistan och omfattes ej av ordningen i mom 2.b) ovan.
d) Flygare som tidigare befordras till kapten i annat bolag och efter överenskommelse med SPF, NSF och DPF bibehåller sin kaptensposition. Inplaceras på senioritet slistan, utan beaktande av befattning, omfattas ej av ordningen i mom 2.b). Flygare an endast inplaceras på senioritetslistan genom avtal mellem SAS och SPF, NSF och DPF.

..................

Mom 6 A. Senioritetslistan i sin helhed skall lägges til grund för avgörande följande spörsmål:
...
(b) Uppsägning eller permittering på grund av allmän inskränkning av antalet flygare."

Om formålet med ændringerne er anført følgende i protokollatet fra forhandlingerne:

"Syfte" med endringer og tilpasninger i § 16, og strukturen på biddings og befordringsreglene i "Gröna Boken":

Syftet med detta dokument er å tilpasse § 16 slik at biddings og befordringsreglene i SAS tager vare på SAS konsortiets nye bolagsstruktur med basevis produktion, samt nedleggelse av SAS Commuter som eget selskap og oprettelsen av et RC segment innenfor SAS konsortiet som erstatning for SAS Commuters tidligere rolle i systemet.

Strukturen på den "nye" § 16 skal i størst mulig grad ivareta SAS' og SAS' pilotforeningers forpliktelser fra K03, K04 og andre avtaler, samtidig som man også, i størst mulig grad ivaretar den enkeltes pilots forpliktelser, rettigheder og "naturlige karriereforløb" slik de har vært i det gamle systemmet, hvor SAS Commuters § 16 og Gröna bokens § 16 var bundet sammen gjennom Kombilisteavtalen.
Grunnlaget for den nye § 16 er at den enkelte pilot bliver ansatt på én base, som man beholder i hele karriereforløbet. Endring av basetilhørighet skjer, som tidligere i SAS, kun i specielle tilfeller og utenfor normal bidding etter § 16.
........"

Den 25. januar 2005 udsendte SAS information (Biddinfo) til sine piloter ved henlægning i piloternes "dueslag". Denne indeholdt bl.a. udkast og kommentarer til den endelige version af § 16 og forhandlingerne knyttet hertil. Det fremgår bl.a. under bemærkninger og ændringer til § 16, at opsigelser sker efter den "Felles senioritetsliste". Den 26. januar 2005 sendte Ove Alstrup hos SAS en mail til samtlige piloter vedlagt ændringerne i § 16. Dernæst fortsatte forhandlingerne om løntilpasning for piloterne i RCsegmentet. Den 7. februar 2005 indgik SAS og pilotforeningerne aftale om en lønnedgang på 3 % i den nominelle løn. Til udligning blev tildelt 2 særlige kompensationsfrie dage af en værdi på ca. 2 procent samt en justering af ferietillægget med en værdi på ca. 1 %. Den 1. marts 2006 blev ansættelsesforholdet for samtlige danske piloter, herunder sagsøgerne, overført til SAS Danmark A/S, der indtrådte i overenskomsten.

Forklaringer

Povl Jensen har forklaret, at han blev ansat i Commuter som kaptajnsaspirant den 1. august 1989 og udnævnt til kaptajn i december samme år. Antallet af piloter i Commuter er steget betydeligt, og i september 2004 var der ansat mellem 320350 piloter.

Da han blev ansat i Commuter, blev han "under frivillig tvang" medlem af Dansk Pilotforening. I Commuter overvejede piloterne at danne en egen pilotforening, da de følte sig dårligt behandlet af pilotforeningen. Efter nogle år deltog en repræsentant for Commuterpiloterne i pilotforeningens bestyrelsesmøder, men uden stemmeret. I 1996/97 fik Commuterpiloterne to bestyrelsesmedlemmer i Dansk Pilotforenings bestyrelse.

I Intentionsaftalen fra 1989 var der lagt begrænsninger ind bl.a. for så vidt angår flytyper og flystørrelser, således at Commuter ikke skulle konkurrere med SAS. Pilotforeningerne stillede disse krav af frygt for den øgede konkurrence. Løn og ansættelses-vilkårene var heller ikke de samme i Commuter som i SAS. På Commuters lønskala var løntrin 18 det højeste. Sagsøgerne er alle på dette løntrin. De er lønnet ca. 2030 % under SASniveau. Lønskalaen i SAS har 29 løntrin. Løntrin 18 i Commuter-
skalaen svarer til løntrin 10 eller 11 i SASlønskalaen. Pensionsaftalen for Commuterpiloterne er også væsentligt dårligere end for SASpiloterne. Han har på intet tidspunkt anmodet om at skifte bidding og er derfor stadig ansat i Commuter regi. Allerede i juni 2004 blev Commuterkabinepersonale integreret i SAS, men han kender ikke baggrunden herfor. I september 2004, hvor Commuter blev integreret i SAS, modtog han den 21. september 2004 et tillæg til sin ansættelseskontrakt. Han forstod det således, at hans ansættelsesvilkår var uændrede. Han har aldrig efterfølgende fået brev om, at dette skulle være ændret. Af emailen af 24. september 2004 fremgik, at man ikke var færdig med integrationsforløbet af Commuter, men at der ikke var ændringer i hans ansættelsesforhold. Henvisningen til overenskomsttilpasningen forstod han således, at Kaftalerne ikke var færdigforhandlet. Hans ansættelsesforhold kom på plads ved modtagelsen af tillægget til ansættelsesaftale.

SAS har udsendt et nyhedsbrev, kaldet Pilot News. I forbindelse med Pilot News fra november 2004 noterede han sig, at der ikke var sket ændringer for hans vedkommende. Han har aldrig modtaget information om, at Commuter­overenskomsten ikke længere er gældende for ham. Han er ikke løbende blevet orienteret om hverken resultatet af overenskomstforhandlinger eller tilpasningsforhandlinger. Pilotforeningens forhandlinger er hemmelige, indtil en endelig aftale foreligger. Han husker intet om forhandlingerne i 2005 omkring tilpasningen af ordlyden af § 16 i overenskomsten. Intet blev sendt ud til medlemmerne.

Punktet Hotel og Transport i Pilot News betød, at han som Commuterpilot blev omfattet af reglerne i SAS Kaftalen. Disse former for informationer forstod han alene som værende af rent praktiske foranstaltninger. Først i foråret 2005 fandt han ud af, at aftalerne var indgået og endelige. Han følte sig "taget ved næsen" af pilotforeningen. Det forhold, at han har mistet i hvert fald 6 år af sin opsigelsesancien nitet, er et spørgsmål mellem ham og hans arbejdsgiver og ikke mellem ham og Dansk Pilotforening.

Han mangler et konkret udspil om sine rettigheder. Han modtog en email den 26. januar 2005 fra Ove Alstrup vedhæftet ændringer til § 16. Han forstod dette således, at Commuters senioritetsliste fortsat var gældende, da han i forbindelse med Communters integration blev overført på gældende vilkår, hvorfor Commutersenioritetsliste efter hans opfattelse er gældende. Hvis den fælles senioritetsliste/ kombinationsliste skal lægges til grund bl.a. ved opsigelse, vil han blive afskediget ca. 400 piloter tidligere end i forhold til Commuterlisten. Han mener, at Dansk Pilotforening på den måde fik en buffer på i hvert fald 100 Commuterpiloter, som skulle afskediges før SASpiloterne, og disse 100 piloter har mistet anciennitetsår som følge af integrationsforhandlingerne. Denne indplacering er ene og alene sket for at holde Commuterpiloterne "væk fra fadet", da mange af dem ellers kunne konkurrere om at flyve airbus.

I forbindelse med opkøbet af Braathens bevarede Braathenspiloterne deres anciennitet. Braathenspiloterne havde egen fagforening. Hele forløbet omkring Commuters integration var et "stort samtaleemne i cockpittet". De svenske Commuterpiloter kom på SASvilkår. Commuterpiloterne opfatter sig som "det sidste led i fødekæden" ­ det er dem, der får tildelt sidst. Uroen omkring Q400 flyene ville aldrig være sket med en airbustype, da pilotforeningen ville være skredet ind meget tidligere. Alle andre personalegrupper blev integreret på SAS vilkår. Han kan ikke forstå, at anciennitet først skal regnes fra 1997 i opsigelsesmæssig henseende og ikke fra 1987. Det betyder for ham, at hans opsigelsesbeskyttelse er væsentligt forringet.
I relation til hans ansættelsesbrev af 31. marts 1989 fra SAS Commuter mener han, at lønanciennitet, der er baseret på ansættelsestidspunkt, og senioritetslisten, der er en form for hybrid, blandes sammen. Senioritetslisten var et arbejdsredskab.
Hans anciennitetsnummer er 1604. Han kan ikke sige, hvor mange der står efter ham. Hvis man lukkede Q400 produktionen, ville ca. 230 piloter blive afskediget.

Der er højst sandsynligt mere end 230 efter ham på anciennitetslisten.

Thomas Carlstein har forklaret, at han har været ansat i SAS siden 1995. I årene 2004 2006 var han blandt andet ansvarlig for pilotforhandlingerne for SAS. Før 2004 deltog han også i forhandlingerne med piloterne i sin egenskab af jurist. Han har aldrig deltaget i Commuterforhandlingerne. Commuter var sideordnet med SAS med egen organisation. Commuterpiloterne havde ringere vilkår end SASpiloterne. Da Commuter blev integreret i SAS, ophørte Commuteroverenskomsten med at eksistere.
Begreberne lønannciennitet og senioritet er ikke identiske. Alle flyselskaber arbejder med senoritetslister. Disse er afgørende for bl.a. afskedigelsesrækkefølgen og ønske om skift af flytype. Anciennitet relaterer sig til løn og ferie. Intentionsaftalen fra 1989 blev indgået for, at Commuter ikke skulle kunne konkurrere med SAS, hvis Commuter fik "vokseværk". Pkt. 3 om Commuters virksomhed var et krav fra pilotforeningerne. Punkt 7 skyldes et ønske fra SASpiloterne, der ikke ønskede "indbrud" på deres SASliste. Pkt. 8 i aftalen var et særvilkår for SASpiloterne. Aftalen indebar, at der ikke i Sverige blev etableret en Commuter
base. Ved overenskomstforhandlingerne i 1995 var det et krav fra Dansk Pilotforening, at SAS piloter skulle have fortrinsret. Det skyldtes opkøbet af Linjefly, hvor 300 svenske piloter kom ind i SAS. I 1996 begyndte SAS igen at ansætte piloter. Der kom mange ansøgninger fra Commuterpiloter, men der blev også rekrutteret mange eksternt. Dette blev anset som et brud på overenskomsten, men sagen i den svenske arbejdsret blev forligt. I maj 1997 vedtog man oprettelsen af kombinationslisten, men de enkelte selskabers senioritetslister bestod fortsat. Kombinationslisten var faktisk den 3. liste. Ingen ville opgive velerhvervede rettigheder, og SASpiloterne ville ikke acceptere indbrud i deres liste af Commuter piloterne. Det er hans opfattelse, at der var størst prestige i at være ansat i SAS. Commuterpiloterne fik ved kombinationslisten rettigheder i SAS, selvom de ikke var ansat i SAS. Et skifte fra Commuter til SAS byggede på valgfrihed.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne ­ K04 ­ blev der taget forbehold for integration af Commuter i SAS. SAS var i en alvorlig økonomisk krise, og en betingelse for SAS´ overlevelse var, at der skulle ske lønreduktion for de ansatte.

En forudsætning for integrationen af Commuter var, at Commuterpiloterne fik "de rette" vilkår.
Ved overtagelsen af Commuter den 20. september 2004 blev vilkårene for Commuterpiloterne ikke ændret, men en række enkeltområder skulle forhandles, og Commuteroverenskomsten skulle indarbejdes i SASoverenskomsten. Piloterne fik meddelelse herom samt, at der pågik forhandlinger. Piloterne blev løbende orienteret, når aftalerne faldt på plads. Commuterpiloterne i Danmark fik ikke de samme vilkår som Commuterpiloterne i Sverige eller Norge. I november 2004 var Braathens blevet opkøbt af SAS i Norge. Piloterne i Braathens havde egen pilotforening og overenskomst med SAS. Piloterne i Braathens ville intet "betale" for at komme ind på SASpiloternes liste. Forhandlingerne sluttede med, at Braathenspiloterne fik samme lønskala som SASpiloterne mod, at andre vilkår forringedes. Det kan ikke udelukkes at have haft betydning for resul
tatet, at Braathenspiloterne havde egen pilotforening. Integrationen af Commuter var blevet besluttet hen over sommeren 2004, og der var blevet indledt forhandlinger med pilotforeningerne i juni. Disse forhandlinger varede til januar 2005. Parterne var enige om at tage udgangspunkt i kombinationslisten. Da Commuterpiloterne blev til SASpiloter, forsvandt formålet med
denne liste. I forbindelse med integrationsforhandlingerne aftaltes en lønnedgang på 3 % for Commuterpiloterne, men samtidig fik de bedre vilkår på andre områder, så overenskomsten endte på +/ 0. Pilot News blev udsendt af SAS og var tænkt som en information til piloterne om disses ændrede ansættelsesforhold. Piloterne blev informeret om ændringer i ansættelsesforholdet gennem Pilot News, på basemøder og elektronisk via email. Han har ikke selv deltaget i disse møder. Som vedhæftet dokument til email af 26. januar 2005 til alle Commuterpiloter under specificeringer og ændringer til § 16, pkt. 1, under opsigelser står "fælles senioritetsliste". Dette er kombinationslisten. At de to lister er en og samme kan man ikke læse af teksten, men det fremgår af forhandlingerne.

Piloterne kan næppe i dag finde elektronisk information om, hvilke overenskomstaftaler der er gældende for dem, men det burde fremgå af "Den grønne Bog".

Helge Vatne har forklaret, at han blev ansat i Commuter i 1989. I dag er han ansat i SAS Danmark A/S med base i København. I 1992/93 blev han valgt ind i bestyrelsen i Norske SASFlygeres Forening og var i 2004 næstformand i bestyrelsen. Han var
medlem indtil 2005, hvorefter han udtrådte af bestyrelsen. I bestyrelsen sad 3 repræsentanter fra Commuter og 8 fra SAS. I Norge er der ca. 500 SAS piloter og ca. 100 Commuterpiloter, der alle er medlem af Norske SASFlygeres Forening. Uanset der var 3 Commuterrepræsentanter i bestyrelsen, havde disse alene 1 stemme. Han drøftede oprettelsen af egen pilotforening med flere kollegaer, men de var bange for at blive "overruled" af pilotforeningen. Det er hans opfattelse, at hver gang, der var en interessemodsætning mellem SAS og Commuter, var det altid SASpiloterne, der blev tilgodeset. Han deltog i alle forhandlinger omkring oprettelsen af kombinationslisten. Der har hele tiden fra pilotforeningernes side været et bredt ønske om at få en aftale, da Commuter var "gennemgangslejr". Commuter ville gerne selv holde på piloterne, fordi det var dyrt at uddanne nye piloter. Han ville gerne arbejde for en acceptabel løsning for Commuterpiloterne. I Commuter foretog piloterne en afstemning, og et lille flertal stemte for. Commuterpiloterne mistede intet, men fik rettigheder. Senioritetslisten i Commuter fortsatte uændret.

Senioritetslisten blev offentliggjort en gang årligt. Den dannede grundlaget forreguleringen af alle rettigheder og goder i Commuter. Senioritetslisten bestod indtilintegrationen, men de fik ingen information herom. Han er usikker på, hvilken information der blev givet, men er sikker på, at der ikke blev meldt noget konkret udom, at Commutersenioritetslisten ikke længere eksisterede. Piloterne vidste, at listen var væk, men de havde ikke fået klar besked.

Han deltog i 2004/2005 i Commuterintegrationsforhandlingerne i Norge, derforegik sideløbende med Braathens integration i SAS i Norge. Commuterforhandlingerne blev på et tidspunkt stillet i bero på forhandlingerne omkring Braathens.
Braathenspiloterne beholdt deres anciennitet ved integrationen modsatCommuterpiloterne, der uanset deres ansættelsesår fik anciennitet fra 1997.

I forbindelse med integrationsforhandlingerne omkring Commuter fastholdt den norske pilotforening, at Commuterpiloterne skulle have samme løn og anciennitet. De nordiske pilotforeninger afholdt en telefonkonference, der endte med en afstemning. Herefter udtrådte han af bestyrelsen Den 25. januar 2005 blev forhandlingerne omkring formuleringen af § 16 i "Den grønne bog" afsluttet. Han var udtrådt af bestyrelsen allerede den 15. januar 2005 og deltog derfor ikke i disse møder. Han har læst teksten og synes, at den er lidt uklar. Der står ikke noget specifikt om Commuterpiloterne.

Han synes generelt, at det kan være svært at finde ud af, hvilke rettigheder man har. Han har fået et tillæg til sin ansættelseskontrakt om SAS' overtagelse af Commuter. Han har derimod intet modtaget om, at forhandlingerne var afsluttet.
Det var der ingen, der vidste. 

Trond Larsen har forklaret, at han blev ansat i Commuter den 4. januar 1993 som styrmandsaspirant med base i Tromsø. Siden 1996/97 har han været kaptajn. Fra 1. september 1996 til 31. august 1999 var han ansat i Manager Flight Adminstration.
Han skulle assistere flyvechefen særligt med henblik på kvalitetssikring af alt udover det, der foregår i luften. I dag er han kaptajn med base i København. Han kender ikke intentionsaftalen, men ved, at Svensk Pilotforening var imod den, ligesom den aldrig indgik aftale med Commuter. Mens han var ansat i Commuter, konkurrerede SAS og Commuter om rekruttering af piloter.
Han ved ikke, hvem der var forslagsstiller til oprettelse af kombinationslisten.

Denne gik under betegnelsen "skyggelisten", fordi den levede lidt i det skjulte. Tanken var, at Commuterpiloterne skulle have uændrede rettigheder i Commuter. Alle nyansatte i SAS eller Commuter skulle opføres på kombinationslisten. Allerede ansatte i Commuter stod også på kombinationslisten, og disse ville tabe nogle år i anciennitet og få en lønnedgang ved overgang til SAS. Kombinationslisten var en frivillig overgangsliste, der særligt gav Commuterpiloterne en fordel. Kombinationslisten var ikke udarbejdet med henblik på anvendelse i en integrationssituation. I forbindelse med aftalen om kombinationslisten fik Commuterpiloterne fortrinsret til at blive kaldt til samtale i SAS, før SAS rekrutterede eksterne piloter. Svensk Pilotforening mente, at der forelå et overenskomstbrud og anlagde sag ved den svenske arbejdsret. Sagen blev forligt. SAS og Commuterbevarede deres senioritetslister parallelt med kombinationslisten. Af senioritetslisten fremgik de enkelte piloters senioritetsnummer, navn, fødselsdag, ansættelsesdag og senioritetsdag. Ordningen var upraktisk, da mange Commuterpiloter søgte til SAS, hvorfor Commuter hele tiden skulle rekruttere nye piloter.

Han har modtaget tillægget til sin ansættelseskontrakt, som blev sendt den 21. september 2004. De fik ingen uddybning af dette brev, men der var oplyst en kontaktperson, hvis de måtte have spørgsmål. Han har intet modtaget efterfølgende udover Pilot News, hvor han kunne læse, at relevante dele vedrørende ansættelsesvilkårene blev offentliggjort på portalen. I januar 2007 spurgte han pilotforeningenom nærmere information om pensionsforholdene. Han søgte på nettet uden at finde
noget. Han skrev til SAS, der meddelte, at de ikke vidste, hvor han kunne finde det.

Han blev tilbudt at få "Den Grønne bog 20042005". Det ønskede han ikke, da denikke var ajourført og derfor var uden interesse for hans spørgsmål omkring pension.

Han ved simpelthen ikke, hvor han skal hente samlet information over de vilkår, der vedrører hans ansættelsesforhold.
Informationen af 25. januar 2005 om opsigelser forstår han således, at opsigelse skal ske ud fra den fælles senioritetsliste svarende til kombinationslisten.

Jørgen Bojsen har forklaret, at han blev ansat i Commuter i 1989 som kaptajnsaspirant og kort efter udnævnt til kaptajn. I årene 20042006 var han medlem af Dansk Pilotforening. Han deltog i integrationsforhandlingerne for så vidt angik lønforhandlingerne som repræsentant for kaptajnerne i Commuter, men ikke i de øvrige integrationsforhandlinger. Der deltog ingen repræsentanter fra Commuter i disse forhandlinger, da det var for stor en sag til, at Commuterpiloterne kunne deltage.
Bestyrelsen nedsatte en § 16gruppe, der løbende informerede bestyrelsen, men da de kun var 2 repræsentanter for piloterne i Commuter, var de i mindretal. I bestyrelsen blev der ikke debatteret noget om urimelighederne med hensyn til Commuter
piloternes indplacering i forbindelse med integrationen i SAS. Han har drøftet det med formanden for pilotforeningen, Mogens Holdgaard, der mente, at SAS ville bruge ansættelsesåret i forbindelse med en opsigelse, men at ændringer i kombinationslisten ville skabe uro blandt piloterne.

Af kombinationslisten fremgik navn og måske ansættelsesdato. I dag fremgår ansættelsesdatoen vist nok ikke.

Da Commuter blev integreret i SAS, modtog han et tillæg til sin ansættelseskontrakt. Han husker særligt, at det fremgik, at hans ansættelse nu var overgået til SASkoncernen, og at der i øvrigt ingen ændringer var i ansættelsesforholdet. Han har ikke specifikt modtaget informationer om ændring af opsigelsesvilkår. Emailen af 26. januar 2005 med vedhæftet dokument kan han ikke specifikt huske at have modtaget. Han læser meddelelsen af 25. januar 2005 om § 16 under punktet opsigelser, således at den "Felles senioritetsliste" er kombinationslisten. Som følge af den anvendte fremgangsmåde med hensyn til Commuterpiloternes placering på listen ved integrationen i SAS er han blevet skubbet 78 år længere ned på listen, da han er sat på listen efter nogen, der er ansat senere end ham. Han er derved blevet ringere stillet.

Arne Sørensen har forklaret, at han i dag er ansat som forhandlingschef i SAS. Han har været ansat i SAS i 40 år, hvoraf han de sidste 20 år har beskæftiget sig personaleforhold, heraf det sidste år som forhandlingschef. I relation til § 16rettigheder skal senioritet forstås som et begreb, hvor man indplaceres i forhold til sin tjenestetid som pilot. Dette anvendes, hvis man skal af
skedige i SIFUrækkefølge, og f.eks. i en bidding situation. Begrebet anciennitet anvendes i forbindelse med løn, pension, jubilæer og andet, hvor datoen for ansættelsestidspunktet har betydning. I 2003 var der blevet oprettet en business unit, der var forløberen for opdelingen i nationale selskaber. Der var tanker om at integrere Commuter i SAS, da det ville give mindre omkostninger i kabinen.

I 2004 var der en dårlig markedssituation for SAS og meget svære overenskomstforhandlinger. Disse resulterede i en række indrømmelser fra de ansattes side Kabinen blev overført i juni 2004, efter at overenskomstforhandlingerne var afsluttet. Kabineforeningen repræsenterer kabinepersonalet både i SAS og i Commuter. Han sendte en email den 21. september 2004 til samtlige piloter i Commuter om, at deres ansættelsesvilkår forblev uændrede. Brevet blev ikke fulgt op på nogen måde. Velkomstbrevet af 24. september fik han ingen henvendelser på. SAS er bekendt med en arbejdsgivers forpligtelser til at informere medarbejderne om ændringer i ansættelsesforholdet. SAS anvender hertil Pilot News, emails, portalen, piloternes "dueslag" og personlige breve.

Såfremt det måtte blive aktuelt med afskedigelser af piloter i SAS, vil der ikke være en eneste Commuter pilot, der ville blive berørt, da de tidligere Commuterpiloter i denne sag vil stå ­ i hvert fald ­ langt over nr. 160 på listen.

Mogens Holdgaard har forklaret, at han har været ansat i SAS siden 1986. Han blev valgt til bestyrelsen i Dansk Pilotforening i 1999 og har været formand i 5 år. Han har ført forhandlinger om både Commuteroverenskomsten og SASoverenskomsten. Ca. 20 % af medlemmerne er Commuterpiloter. Hovedparten af sagsøgerne er medlem af pilotforeningen. Han kan ikke genkende, at der skulle være sket en forskelsbehandling af Commuterpiloterne i forbindelse med integrationen i SAS. Der er i enhver henseende taget hensyn til mindretallet. Senioritetsbegrebet forstår han som en pilots plads i relation til karriereforløb, opsigel- sesrunder m.v. Senioritetsbegrebet indgår som en del af de kollektive for handlinger. Aftalen om Kombinationslisten kom til i 1997. Han deltog ikke i forhandlingerne, men baggrunden for aftalen var at forbedre Commuter piloternes stilling ved en overgang til SAS samt at sikre, at Commuter ikke blev tømt for piloter. Kombinationslisten var et brud på, at der var to slags piloter. I 2002 blev der afskediget ca. 200 piloter i SAS og ca. 45 i Commuter. Kombinationslisten var grundlaget for afsked-igelsesrækkefølgen. Allerede i 2001 havde han fra SAS hørt, at SAS planlagde at flyve regional jet i stedet for Q400, men da omkostningsniveauet ville blive for højt, spurgte SAS pilotforeningen om muligheden for en forhandling. Alternativet var at lægge trafikken i et udenlandsk datterselskab. Planen blev stillet i bero på grund af krisen, men pilotforeningen var indstillet på ind-rømmelser mod en aftale om jobsikkerhed. Overenskomsten, der udløb den 31. december 2003, blev formentlig opsagt, hvilket er normal praksis i forbindelse med kommende overenskomstforhandlinger. Ved overenskomstforhandlingerne i 2004 krævede pilotforeningen en aftale om jobsikkerhed, hvilket SAS accepterede, men samtidig aftaltes en ny lønstruktur og en lønnedgang. Forhandlingerne mellem pilotforeningen og SAS blev afsluttet den 31. marts 2004, hvorimod overenskomstforhandlingerne omkring Commuter blev sat i stå. Det havde under forhandlingerne været vigtigt, at Commuter blev integreret i SAS, men senioritet blev ikke drøftet, da kombinationslisten allerede var på plads.

I forbindelse med Commuters integration i SAS i 2004 var det svært at gøre alle glade, men man arbejdede efter reglen: "Forsøg at fastholde eller forbedre forholdene". Commuteroverenskomsten skulle redaktionelt indarbejdes i SAS overenskomst-en, og der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på § 16. Reelt er der kun sket ændringer på de områder, hvor piloterne var bekendt med, at det skulle forhandles, men overvejende drejede det sig om, at en del blot skulle overføres til SASoverens-komsten. Når man f.eks. ser på Povl Jensens ansættelsesforhold i forbindelse med Commuters integration i SAS, så betød det for ham, at han før overdragelsen var beskyttet mod opsigelse i Commuter regnet fra ansættelsestids punktet 1989, men efter overdragelsen ville hans beskyttelse blive regnet fra 1997.

Ingen af sagsøgerne kom nederst på listen i forbindelse med integrationen. Pilotforeningen skal varetage alle medlemmers interesser, og han synes bestemt ikke, at Commuter piloterne blev dårligt stillet. Han mener, at Helge Vatne blev vred over
den aftale, Norske SASFlygeres Forening lavede i Norge. I forbindelse med Commuters integration var forhandlingsparterne enige om, at det var kombinationslisten, der skulle danne grundlaget for den fælles fremtidige nye liste. Såfremt der skal foretages en ændring af indholdet i overenskomstens § 16, kræver dette en stemmighed. Pilotforeningen orienterede løbende sine medlemmer om processen. Der blev årligt udsendt en Flight Duty Allotment (FDA), hvoraf den enkeltes rettigheder
fremgår. For så vidt Biddinfo af 25. januar 2005 om § 16 under punktet opsigelser vidste alle medlemmerne, at senioritetslisten er det samme som kombinationslisten. Aftalen af den 7. februar 2005 mellem de nordiske pilotforeninger og SAS indebar
en lønnedgang på 3 % for Commuter piloterne, men de blev kompenseret på anden måde, så resultatet for Commuterpiloterne blev et nulresultat. Lovmæssigt var pensionsforholdene noget rod i forbindelse med SAS' overtagelse af Commuter, men forhandlingerne endte med en klar forbedring af pensionen. Pensionsordningerne er nationale og forhandles af de nationale pilotforeninger. Han kender intet til pensionsforholdene i Norge.

Ove Alstrup har forklaret, at han blev ansat i SAS i 1988 og er nu ansat som kaptajn. I perioden 19942000 var han bestyrel-sesmedlem i Dansk Pilotforening, heraf 2 år som formand. Fra 2001 var han ansat i Stockholm og deltog i forhandlingerne på SAS' side. Fra 199195 blev der ikke ansat piloter i SAS. I 1993 var Linjefly blevet integre ret i SAS. Da SAS i 1995/96 på ny begyndte at rekruttere piloter, skete rekrutteringen både eksternt og fra Commuter. Dette gav anledning til en arbejdsretssag for overenskomstbrud. Retssagen vedrørte primært fortolkning af ordet "fortur". Pilotforeningerne og SAS indledte herefter forhandlinger, da rekruttering stadig var et "gråt" område. Indplaceringen af Commuterpiloterne var det muliges kunst, da man ellers ville krænke aftalen omkring Linjeflys integration. I 1997 blev aftalen om oprettelse af kombinationslisten/ den fælles senoritetsliste indgået. Anciennitet definerer ansættelsesår, lønanciennitet og pensionsanciennitet. Senioritetetsbegrebet anvendes ved forfremmelse og som grundlag for overskudshåndtering. Senioritetslisten rørte man ikke ved under forhand-lingerne, der blev afsluttet den 31. marts 2004. I juni 2004 indkaldte SAS til tilpasningsforhandlinger i forbindelse med integrationen. Forhandlingerne pågik indtil september 2004, hvorefter de gik i stå som følge af Braathens' integration i SAS i Norge, hvorfor drøftelserne om løn og senioritetsforholdene efter ønske fra pilotforeningerne skulle afvente udfaldet af forhandlingerne i Norge. Han kan ikke forestille sig, at nogen var i tvivl om, at Dansk Pilotforening var i gang med at integrere Commuteroverenskomsten og forhandle vilkår. Alle forhold, herunder tjenestegøringsreglerne, som ikke ville blive påvirket
af retssagen i Norge, blev forhandlet på plads. Efter Commuters integration i SAS blev de to overenskomster sammenskrevet.
Ved § 16forhandlingerne mellem pilotforeningerne og SAS i januar 2005 om Commuters integration i SAS var forhandlerne ikke i tvivl om, at senioritetslisten var lig med kombinationslisten. Af denne fremgik alene piloters navne oplistet i rækkefølge og deres senioritetslistenummer. Efter Commuters integration i SAS var det naturligt kun at have en liste. Den email med vedhæftet information, som han sendte den 26. januar 2005, og som blev omdelt til alle piloter i deres dueslag, indeholdt den endelige § 16. Efter hans opfattelse burde ingen være i tvivl om betegnelsen senioritetsliste.

Offentliggørelse af information fra SAS til piloterne skete, efterhånden som tilpasningerne blev forhandlet på plads. Den sidste del, der hidrører fra Commuter, må være pensionsområdet. I dag er det muligt for piloterne at se, hvilke regler der er gældende for deres ansættelse. Der er særlige sider, der gælder for tidligere Commuter piloter, og andre steder er der en note, hvis der er forskel. Han ved ikke umiddelbart, hvor informationerne findes.

Parternes argumenter

Sagsøgerne har anført:
Ad påstand 1:
SAS indtrådte ved overdragelsen af Commuter i samtlige rettigheder og forpligtelser over for sagsøgerne, jf. virksomheds-overdragelsesloven § 2. Såvel bestemmelser, der har karakter af individuelle rettigheder som kollektive aftaler skal erhverv-eren respektere. Sagsøgernes krav om beskyttelse mod afskedigelse baseret på deres anciennitet fra deres tiltrædelsestids-punkt er en individuel rettighed, som er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. På tidspunktet for overdragelsen var Commuterpiloterne i henhold til § 16 i Commuteroverenskomsten beskyttet mod afskedigelse som følge af nedskæringer på grundlag af et SIFUprincip. SIFU princippet var en rettighed, der fulgte med i forbindelse med overdragelsen. Det er uden betydning, hvordan en pilot, der foretog et frivilligt skift fra Commuter til SAS, ville have stået. Sagsøgerne bestrider ikke, at pilotforeningen havde bemyndigelse til at indgå aftaler, men dette mandat dækker ikke i en virksomhedsoverdragel-sessituation. Individuelle rettigheder skal opsiges med et individuelt varsel, ellers opstår der hos lønmodtagerne uvished, hvilket er tilfældet i denne sag. Uanset Commuteroverenskomsten helt eller delvist er sammenskrevet med SASoverenskomsten, kan der ikke ses bort fra de eksisterende rettigheder, og slet ikke når pilotforeningen forskelsbehandler sine medlemmer.

Procedureregler indeholdende krav om arbejdsgiverens oplysningspligt er ligeledes individuelle rettigheder, der kan påberåbes ved virksomhedsoverdragelse. SAS kan alene fratage sagsøgerne denne rettighed ved at opsige dem over for den enkelte medarbejder. Ingen af sagsøgerne har modtaget et sådant varsel. Sagsøgerne har tværtimod modtaget et tillæg til deres ansættelseskontrakt fra SAS, hvori SAS meddeler, at ansættelsesvilkårene er uændrede.

SAS forsøger at forklare kombinationslisten som en fordel for Commuterpiloterne, men det var det ikke i forhold til deres udgangspunkt. Sagsøgernes placering på kombinationslisten/den fælles senioritetsliste kan ikke lægges til grund i forbindelse med en eventuel afskedigelse. Det forhold, at det ikke er aktuelt for piloterne at få afklaret deres stilling i denne relation, er ikke et tilstrækkeligt vægtigt argument. Det er svært at se, hvilken retlig betydning det har, at placeringen på listen blev vedtaget i 1997. Af § 16 fremgår intet om, hvordan den skal fortolkes.

Kombinationslisten var ikke tiltænkt at skulle anvendes i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Den var alene tænkt anvendt som redskab ved biddingskift.

Såfremt 1997aftalen gjorde endeligt op med afskedigelsessituationen, kan det undre, hvorfor det var nødvendigt at have integrationsforhandlinger. Selvom medlemmerne er bundet af de kollektive aftaler, kan disse ikke tilsidesætte de særlige præceptive rettigheder i relation til virksomhedsoverdragelsesloven. Det kan ikke antages, at individuelle rettigheder støttet på en overenskomst bortfalder automatisk og uden varsel ved overenskomstens udløb. SAS kunne alene komme ud af

SIFUprincippet ved en opsigelse heraf over for den enkelte pilot, jf. Arbejdsrettens dom af 21. december 2006. Dansk Pilotforenings forhandlingslegitimation omfatter ikke individuelle rettigheder. Virksomhedsoverdragelsesloven § 2 er præceptiv,
hvorfor der ikke kan rådes over individuelle rettigheder. En virksomhedsoverdragelse er ikke den samme situation som en almindelig forhandlingssituation. En organisation forhandler ud fra princippet "en for alle og alle for en", og forhandlings
legitimationen er svagere, når der overføres individuelle rettigheder. Efter sagsøgerne den 21. september 2004 havde fået tillægget til ansættelseskontrakt, modtogde ingen information fra SAS, herunder om, at SIFUprincippet var forladt. Det på
hviler SAS som arbejdsgiver at varsle vilkårsændringer, og SAS har ikke godtgjort, at en sådan procedure er fulgt. Pilot News er ikke tilstrækkelig information til at opfylde kravet. Biddinfo af 25. januar 2005 kan ej heller antages at opfylde kravet til en opsigelse af sagsøgernes individuelle rettigheder. Endelig må anføres, at "Den grønne bog" heller ikke indeholder et eneste afsnit om, hvorledes Commuter piloterne skulle forholde sig.
Ad påstand 2:

Sagsøgerne blev ansat før 1. juli 1993, hvor ansættelsesbevislovens trådte i kraft, og ingen af sagsøgerne har anmodet om et ansættelsesbevis. Det gøres det gældende, at SAS ikke har givet sagsøgerne oplysning om samtlige væsentlige vilkår for ansæt
telsen, herunder oplysninger, om hvilke overenskomster der regulerer ansættelsesforholdet. Sagsøgerne har ikke modtaget et ansættelsesbevis, der opfylder kravene i ansættelsesbevisloven § 2, stk. 3, nr. 4. SAS har dermed tilsidesat sine forpligtelser.
Det manglende ansættelsesbevis har medført tvist mellem parterne om vilkårene for sagsøgernes ansættelse, hvorfor SAS skal betale en godtgørelse til hver af sagsøgerne på 10.000 kr. § 8 må forstås således, at bestemmelsen gælder for væsentlige
ændringer, hvilket må betyde, at § 4 finder anvendelse i denne sag. Rimelighedshensynet til piloterne taler endvidere for, at der bliver skabt klarhed omkring ansættelsesforholdet.

SAS har anført:
Ad påstand1: Sagsøgerne var som piloter i Commuter omfattet af den kollektive overenskomst mellem Dansk Pilotforening og Commuter, som derfor var bindende for parterne. Pilotforeningen har som aftalepart mandat til indgåelse af kollektive overenskomster og aftaler, der binder de enkelte medlemmer, herunder sagsøgerne.

En fagforening kan også aftale forringelser, herunder være berettiget til at give af kald på lønmodtagernes rettigheder. Det er utvivlsomt, at pilotforeningen har handlet indenfor sin fuldmagt. Det er specielt for flybranchen, at lister, der alene eksisterer på grundlag af aftaler, regulerer en stor del af hver enkeltes ansættelsesforhold. Senioritetslisten er baseret på overenskomst-mæssige rettigheder, og der eksisterer intet lovbaseret krav på oprettelse af en senioritetsliste. Disse aftaler kunne således være indgået både før og efter overdragelsen af Commuter til SAS, og sagsøgerne ville som medlemmer være bundet af aftalen. Virksomhedsoverdragelsen den 20. september 2004 ændrede ikke herpå.

Efter virksomhedsoverdragelsen kunne SAS ændre på vilkårene for sagsøger nes ansættelsesforhold, herunder ved indgåelse af kollektive aftaler med de aftale berettigede organisationer på lønmodtagersiden i samme omfang som den idligere arbejds-giver.

Denne ret blev brugt ved indgåelsen af aftalen af 25. januar 2005 om tilpasning af SASoverenskomstens § 16 og protokollat af 7. februar 2005 om Commuterpiloternes lønmæssige integration i SAS. Dette havde bl.a. den følge, at SAS herefter blev forpligtet til at anvende den fælles senioritetsliste (kombinationsliste) ved udvælgelse af piloter i forbindelse med afskedigelser som følge af nedbemanding, og en undladelse af at anvende kombinationslisten fra SAS side ville have udgjort et overens-komstbrud. SAS Danmark A/S indtrådte pr. 1. marts 2006 i SAS' forpligtelser over for sagsøgerne. Commuteroverenskomsten vedblev således at bestå, menvar blevet indarbejdet i SASoverenskomsten. Det må have stået klart for alle. De rettigheder, som sagsøgerne påberåber sig, er ikke individuelle rettigheder i virksomhedsoverdragelseslovens forstand.

Virksomhedsoverdragelsesloven foreskriver ikke, at en medarbejder skal have forbedret sine rettigheder, men alene, at en med
arbejder skal beholde sine rettigheder. Individuel arbejdsret synes at alene at komme på tale, fordi sagsøgerne som enkelt-personer anlægger sag mod SAS, hvilket er det eneste, der gør denne sag til en sag om individuelle rettigheder. Ændringer af de påberåbte rettigheder kan ske uden opsigelse med individuelt varsel, så længe de er baseret på kollektiv aftale. SAS har endvidere løbende og tilstrækkeligt orienteret piloterne, herunder sagsøgerne om forhandlingerne med pilotforeningen. Ingen af sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at de ikke kunne forstå det modtagne fra SAS. I forbindelse med ejerskiftet indtrådte den nye ejer i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 2, stk. 2, hvilket SAS informerede om ved tillægget af 21. september 2004. Herefter blev sagsøgerne informeret om tilpasningsforhandlingerne, dels ved mail af 24. september 2004, Pilot News af 26. november 2004 og 26. januar 2005. Efter dette måtte det stå klart for sagsøgerne, at der havde været tilpasningsforhandlinger, og hvad resultatet af disse var blevet. Alle måtte ligeledes være klar over, at senioritetslisten var den samme som kombinationslisten.

Ad påstand 2:
Sagsøgerne har anerkendt, at der ikke er fremsat anmodning om ansættelsesbevis, hvorfor der allerede af den grund skal ske frifindelse af SAS Danmark A/S efter ansættelsesbevislovens § 8, stk. 1, da sagsøgerne alle er ansat før den 1. juli 1993.

Da sagsøgerne først under domsforhandlingen har gjort § 4 i ansættelsesbevisloven gældende, må retten se bort fra dette anbringende. Såfremt retten finder, at der er grundlag for en godtgørelse, bør denne fastsættes til 5.000 kr., da det ikke er manglende information, der har givet anledning til denne sag.

Rettens begrundelse og resultat

Ad påstand 1:
SAS, Commuter og Dansk Pilotforening indgik den 23. maj 1997 en aftale, der bl.a. andet omfattede oprettelse af en kombinationsliste, som et tillæg til den kollektive overenskomst. Formålet med aftalen var at give Commuter piloter fortrinsret til ansættelse i SAS, forinden SAS påbegyndte ekstern rekruttering i tilfælde af nyansættelser. Aftalen er således en del af det kollektive overenskomstgrundlag, der var gældende for Commuterpiloterne.

I forbindelse med virksomhedsoverdragelsen pr. den 20. september 2004 af Commuter til SAS indtrådte SAS i de overens-komster, der var indgået med Dansk Pilotforening, Dette meddeltes den enkelte pilot den 21. september med fremsendelse af tillæg til ansættelseskontrakt. Sagsøgernes ansættelsesforhold hvilede efter den 21. september således på samme kollektive grundlag som før denne dato. Der opstod derfor ikke særlige individuelle rettigheder for sagsøgerne som følge af overdragelsen. SAS kunne således med Dansk Pilotforening, som sagsøgerne var medlem af, indgå aftale om ændrede vilkår på samme måde som med Commuter.

Dansk Pilotforening havde derfor mandat til indlede tilpasningsforhandlinger også på sagsøgernes vegne ­ hvilke forhandlinger sagsøgerne blev orienteret om.

Ved afslutningen af forhandlingerne om § 16 i Commuteroverenskomsten var overenskomstparterne uden at spørgsmålet havde været genstand for forhandling enige om, at der herefter kun eksisterede en liste ­ kombinationslisten/den fælles senioritetsliste, som den var aftalt i 1997. Dette fremgår af den sammenskrevne overenskomsts § 16. Sagsøgernes rettigheder på grundlag af Commutersenioritets listen bortfaldt således endeligt ved indgåelse af den kollektive aftale af 25. januar 2005.

Da de rettigheder, som sagsøgerne har påberåbt sig under denne sag, alene var støttet på en kollektiv overenskomst, som SAS indtrådte i, og som senere er ændret gennem kollektiv forhandling, har sagsøgerne ikke haft krav på, at bortfald af disse rettigheder kræver individuelt varsel.

Ad påstand 2:
Samtlige sagsøgerne er ansat før den 1. juli 1993, hvor loven om ansættelsesbeviser trådte i kraft. Det er ubestridt, at ingen af sagsøgerne har fremsat anmodning om yderligere information i medfør af lov om ansættelsesbeviser § 4. Da sagsøgerne først under domsforhandlingen har påberåbt sig § 4 i lov om ansættelsesbeviser, må der ses bort fra dette anbringende som fremsat for sent. SAS frifindes herefter forsagsøgernes påstand om betaling af godtgørelse for overtrædelse af ansættelsesbevisloven.

Sagsomkostninger er fastsat under hensyntagen til sagernes omfang og rettens resultat, således at Trond Larsen betaler 3.500 kr. og Povl Jensen m.fl. betaler in solidum 71.500 kr. og 2.280 kr. i positive omkostninger.

T H I K E N D E S F O R R E T:

SAS A/S frifindes.

Trond Larsen skal inden 14 dage til SAS A/S betale 3.500 kr. i sagsomkostninger. Povl Jensen, Kolbjørn Seth, Steinar Haga, Carl Wissing Kjersgaard, Teddy Dansted, Odd Harald Andreassen, Anders Musland, Ketil Norgren Olsen, Glenn Jakobsen, ÆgirIb Wessmann, Mogens Skovgaard, Anette Larsen, Jesper Lindstrøm Rørhauge, ThorErik Halle, Jarle Røhmer Carlsen, Rune Floan, Odd Herlofsen, Halgeir Olsen, Frodes Svanes, Geir Vidnes, Niels Rydahl og Arild Ramberg skal inden 14 dage insolidum betale 71.500 kr. og 2.280 kr. i positive omkostninger til SAS A/S. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.

Kai Wöldike Bested Mette Christensen Aase Weiler Madsen

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den