Funktionærer berettiget til forholdsmæssig andel af julegratiale, der udbetaltes sædvanemæssigt, ved fratræden i løbet af året. Gratialet skulle oplyses i ansættelsesbevis.
Dom i sagen F-0029-00
1) Ingeniørforeningen i Danmark
som mandatar for
CC
og
2) Ingeniørforeningen i Danmark
som mandatar for
FF
(Advokat Finn Lænkholm)
mod
Hansen & Henneberg København A/S
(Advokat Poul Bostrup)
Sagen vedrører spørgsmålet, om der efter funktionærlovens § 17a skal betales en forholdsmæssig andel af et julegratiale ved funktionærers fratræden i løbet af året og om julegratialet i så fald er omfattet af reglerne om ansættelsesbevis.
Påstande
1. Sagsøger, Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for CC, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Hansen & Henneberg
København A/S, tilpligtes til CC at betale kr. 10.414 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 6. december 2000.
Beløbet fremkommer således:
Julegratiale 2000 (7/12 af kr. 15.000) kr. 8.750,00
Feriegodtgørelse af gratiale 2000 kr. 1.093,75
Feriegodtgørelse af gratiale 1999 kr. 570,25
I alt kr. 10.414,00
2. Sagsøger, Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for FF, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Hansen & Henneberg
København A/S, tilpligtes til FF at betale kr. 24.300 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 6. december 2000.
Beløbet fremkommer således:
Julegratiale 2000 (6/12 af kr. 15.000) kr. 7.500,00
Feriegodtgørelse af gratiale 2000 kr. 937,50
Feriegodtgørelse af gratiale 1999 kr. 862,50
Godtgørelse kr. 15.000,00
I alt kr. 24.300,00
Sagsøgte, Hansen og Henneberg København A/S, har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.
CCs og FFs julegratialer for 2000 er i opgørelserne beregnet som en forholdsmæssig del af kr. 15.000. CC opsagde sin stilling hos Hansen & Henneberg med udgangen af juli måned 2000, hvorfor den forholdsmæssige andel udgør 7/12-dele. FF opsagde sin stilling med udgangen af juni måned 2000, hvorfor den forholdsmæssige andel udgør 6/12-dele.
Der er mellem parterne enighed om, at julegratialerne indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse, såfremt gratialerne er omfattet af funktionærlovens § 17a. Feriegodtgørelse af gratialer for 1999 skyldes uafholdt ferie i ferieåret 1999/2000.
Sagens nærmere omstændigheder
Hansen & Henneberg er et rådgivende ingeniørfirma, som i 2000 havde 52 ansatte, heraf ca. 40 ingeniører, mens resten var teknisk tegnere og administrativt personale.
Firmaet begyndte omkring 1990 at tildele julegratiale til udvalgte medarbejdere, typisk i størrelsesordenen kr. 5.000 til kr. 20.000.
CC blev med virkning fra 1. august 1990 ansat som ingeniør hos Hansen & Henneberg. Ansættelsespapirerne indeholder ikke oplysning om julegratiale.
CC fik ikke julegratiale i 1990. For 1991 og 1992 foreligger der ikke regnskabsmateriale, og det er omtvistet, om CC fik gratiale disse år.
CC fik herefter tildelt følgende julegratialer:
1993 kr. 7.000
1994 kr. 7.000
1995 kr. 10.000
1996 kr. 10.000
1997 kr. 10.000
1998 kr. 15.000
1999 kr. 11.500
I følgebrev af 7. december 1998 til CC vedrørende julegratialet for 1998 anføres:
"Vedr.: Julegratiale
Firmaets direktion har hermed fornøjelsen at takke dig for din indsats i det forløbne år ved at supplere din decemberløn med et julegratiale på kr. 15.000,-.
Med venlig hilsen
Jens Gudum".
Følgebrev af 13. december 1999 for julegratialet for 1999 lyder således:
"Vedr.: Julegratiale 1999
Da firmaets økonomi fortsat er tilfredsstillende, men da resultatet for 1999 desværre bliver en del lavere end forrige år
er julegratialets niveau reduceret tilsvarende.
Som tak for din gode indsats i det forløbne år suppleres din decemberløn derfor med et julegratiale på kr. 11.500.
Med venlig hilsen
Jens Gudum".
CCs løn udgjorde i 1999 kr. 392.400.
5 andre medarbejdere hos Hansen & Henneberg fik i 1999 udbetalt 11.500 kr. i julegratiale. Disse 5 medarbejdere fik i 2000 tildelt et gratiale på kr. 15.000.
FF blev med virkning fra 12. april 1994 ansat som ingeniør i en midlertidig stilling hos Hansen & Henneberg og blev fra 1. januar 1995 fastansat. FFs ansættelsespapirer indeholder ikke oplysninger om julegratiale.
FF har fået tildelt julegratiale således:
1995 kr. 5.000
1996 kr. 5.000
1997 kr. 5.000
1998 kr. 5.000
1999 kr. 7.500
FF fik ligelydende følgebreve som CC ved tildeling af julegratiale for 1998 og 1999.
FFs løn udgjorde i 1999 kr. 355.200.
9 andre medarbejdere hos Hansen & Henneberg fik i 1999 udbetalt 7.500 kr. i julegratiale. Af disse 9 medarbejdere fratrådte 1 i løbet af 2000, medens 2 medarbejdere i 2000 fik tildelt et gratiale på kr. 15.000. De øvrige 6 medarbejdere blev tildelt et gratiale på kr. 10.000.
Der er fremlagt en oversigt over tildeling af julegratiale til funktionærer hos Hansen & Henneberg i perioden 1. januar 1998 til 1. april 2001. Af denne fremgår, at af 69 medarbejdere har 21 medarbejder ikke fået udbetalt julegratiale, heraf dog kun 8 medarbejder, der fortsat er ansat. Af tre medarbejdere, der har fået gratiale tidligere, men ikke har fået det i 2000, er to medarbejdere overgået til særlige lønvilkår.
Forklaringer
CC har forklaret, at han blev ansat i Hansen & Henneberg i august 1990 som projektingeniør.
Inden ansættelsen drøftede han sine ansættelsesvilkår med direktør Jens Gudum. Der var ikke nogen særlig forhandling af lønniveauet, og julegratialet blev ikke nævnt.
Han fik kendskab til ordningen med julegratiale, da han i 1991 fik et gratiale på 5.000 kr. Han fik herefter gratiale hvert år. Gratialet var stigende på nær i 1999, hvor firmaets resultat var dårligt. Nedsættelsen dette år var generel, og det var ikke anden begrundelsen end årets resultat.
Han blev ikke informeret om de kriterier, der lå bag tildeling af julegratiale, men der blev talt om, at det havde at gøre med den indsats, man gjorde i løbet af året, men det krævede ikke en ekstraordinær indsats at få gratialet. Firmaets resultat spillede også ind. På et tidspunkt hed det sig, at gratialet afhang af mængden af overarbejde. Julegratialet blev ikke forhandlet. Meddelelse om julegratiale blev givet enten skriftligt eller mundtligt. Ved en mundtlig meddelse kunne man få en begrundelse for størrelsen. Han vil mene, at firmaet kunne lade være med at betale gratiale på samme vis, som firmaet kunne sætte lønnen ned.
Hvis en medarbejder ikke fik gratiale, blev det betragtet, som om firmaet ikke var tilfreds med medarbejderens arbejde. Han ved ikke, om alle ingeniører fik gratiale, men i den udstrækning, han talte med andre ingeniører herom, fik han at vide, at de fik julegratiale. Han har kendskab til en ingeniør, som ikke fik gratiale. Han har ikke kendskab til, om ansatte fra andre personalegrupper fik gratiale. Så meget blev der ikke talt om gratialet.
Ingeniørerne udgjorde 2/3 dele eller mere af firmaets ansatte.
Lønforhandlinger foregik i marts måned, hvor ledelsen på baggrund af lønstatistikken for ingeniører kom med et udspil, som kunne forhandles, hvis man var utilfreds hermed. Han tror ikke, lønnen ville blive anderledes ved forhandling af den. Julegratialet var ikke et tema ved den årlige lønforhandling. Som i de andre store rådgivende ingeniørfirmaer lå lønniveauet lige omkring gennemsnittet for ingeniørlønninger. Han synes selv, lønnen var rimelig. Ved overarbejde blev lønnen tillagt 30%, hvis overarbejdet blev ikke afspadseret.
Han forventede i 2000 at have fået gratiale, hvis han ikke havde sagt op. Han forventede gratialet, da han havde fået gratiale årene før, og firmaet ikke havde grund til at være utilfreds med hans arbejde. Han regnede med at få det samme som forrige år eller mere, hvis det gik godt for virksomheden. Da han sagde op, forventede han at få en forholdsmæssig del af gratialet. Han spurgte direktør Jens Gudum herom, men fik afslag.
FF har forklaret, at han i april 1994 blev ansat som ingeniør i et projekt hos Hansen & Henneberg. I 1995 blev han fastansat.
Han kan ikke huske, at julegratialet blev nævnt ved ansættelsen. Han blev bekendt med gratialet i december 1994, hvor han ikke fik noget, hvilket var normalt første år under ansættelsen. Han har fået gratiale siden 1995. Han kender ikke kriterierne for tildeling af gratiale og har ikke hørt eller set noget på skrift om gratialeordningen ud over det brev, som fulgte med tildelingen af gratiale. Det var hans indtryk, at ingeniørerne fik gratiale, men han har ingen anelse om, hvorvidt andre personalegrupper fik. Han går ud fra, at ledelsen kunne beslutte at lade være med at give gratiale.
Han forhandlede ikke løn, når han i marts eller april fik brev om, hvad ledelsen forestillede sig, hans løn skulle være. Såfremt man var utilfreds, kunne man tage en drøftelse med ledelsen. Julegratialet blev ikke nævnt ved de årlige lønforhandlinger. Lønniveauet lå på gennemsnittet for ingeniører eller lidt under. Han fandt sin løn rimelig. Han mener, at overarbejde blev aflønnet med 130%, hvilket var det normale i branchen.
Det første og det andet år var han spændt på, om han fik gratiale. Senere ville han blive skuffet, hvis han ikke fik gratiale, da han havde gjort, hvad han skulle og lidt til. I 1999, hvor gratialet ellers blev nedsat på grund af firmaets resultat, steg hans gratiale med 50%.
Peter Nyborg har forklaret, at han er svagstrømsingeniør og var ansat hos Hansen & Henneberg fra juni 1995 til 25. februar 2001 som projektingeniør.
Han har været med i bestyrelsen for Virksomhedsgruppen, som er et forum for de fagligt organiserede ingeniører. Virksomhedsgruppen blev ikke brugt til kollektive forhandlinger eller drøftelse af lønstigninger, men til etablering af samarbejdsudvalg og til drøftelse af generelle arbejdsforhold og erfaringsudveksling. Virksomhedsgruppen omfattede 2/3 dele eller 3/4 dele af de ansatte ingeniører i firmaet og kunne fungere som sparringspartner for ledelsen. Virksomhedsgruppen lavede ikke nogen undersøgelse af den enkeltes gratialeforhold, og gruppen blev ikke orienteret om kriterierne for tildeling af gratiale.
Han ved ikke, hvornår gratialeordningen blev indført, eller hvem den omfattede. Hvis man havde været ansat nogle år og passede sine ting som en loyal medarbejder, fik man gratiale afhængig af indsatsen. Overarbejde kunne give større gratiale. Også de almindeligt dygtige ingeniører fik gratiale. Han kender ikke nogen eksempler på ingeniører, som ikke fik gratiale, og han mener, at han ellers ville have hørt om det i Virksomhedsgruppen.
Lønniveauet var lige omkring gennemsnittet for branchen, og overarbejde blev honoreret med 1/3-del oven i den normale løn, hvilket var sædvanligt.
Lønforhandlinger foregik ved, at han i april eller maj fik et brev med besked om, hvilket beløb han ville stige til, og at han var velkommen til at kontakte ledelsen, hvis han ville drøfte beløbet. Da han et år var utilfreds, kontaktede han Jens Gudum, som nævnte, at der også var mulighed for at "skrue" på gratialet.
Han vil tro, at ledelsen kunne undlade at give gratiale, hvis de ønskede det.
Jens Gudum har forklaret, at han har været direktør i Hansen & Henneberg fra 1982 og er tillige medejer. Virksomhedens område er væsentligst el, lys og trafikteknik.
Han betragter gratialet som en slags julegave. Der findes ikke nedskrevne regler for julegratialet. Tildelingen af gratialet begyndte omkring 1990 ud fra tanken om, at medarbejderne havde bidraget til firmaets afkast. Målet for gratialet var primært dem, som påtog sin ekstraopgaver, og som indvilgede i overarbejde, altså dem, der gjorde noget ekstra. Efterhånden som firmaet voksede, prøvede ledelsen at vurdere, hvor mange arbejdsopgaver og tilsynsopgaver de ansatte havde haft, men gratialet blev stadig fastsat efter et skøn. Tommelfingerreglen er 2 års ansættelse, før gratiale kan komme på tale, men det kunne fraviges. Gratialet besluttes først, når årets resultat kendes. Ledelsen går ved tildelingen til en medarbejder ud fra det forrige gratiale, og hvis arbejdsindsatsen er den samme, bliver der givet gratiale i forhold til firmaets økonomi. Der foreligger
tilfælde, hvor gratialet er gået ned, selvom årets resultat er gået op. Gratialet bliver ikke fordelt forholdsmæssigt efter løn, og der er ikke en indbygget stigende takt i gratialerne. Det er ikke kun ingeniørerne, som får gratiale, men de fleste ingeniører får. Ledelsen har aldrig drøftet julegratialet med Virksomhedsgruppen, og medarbejderne er aldrig blevet orienteret om kriterierne for tildeling af julegratiale. De, der har takket ham for gratialet, har han forklaret baggrunden for tildeling af deres gratiale.
Firmaet følte sig ikke forpligtet til at betale gratiale, men manglende udbetaling ville markere, at firmaet ikke var så tilfreds
som sidste år.
Løn blev forhandlet i april. Firmaet kom med et lønforslag, som beregnedes ud fra lønstatistikken, og det vurderedes, om der var behov for et kvalifikationstillæg. Medarbejderne kunne vende tilbage, hvis de var utilfredse, og det var der nogle, der gjorde. Det hændte, at det gav anledning til regulering. Gratialet blev aldrig inddraget i lønforhandlinger fra nogen af siderne. Han erindrer ikke at have sagt til Peter Nyborg, at lønnen kunne reguleres ved julegratialet.
Lønniveauet i Hansen & Henneberg er 103,5% i forhold til lønstatistikken, og firmaet ligger dermed højst af de store rådgivende ingeniørfirmaer.
Overarbejde kan enten afspadseres eller udbetaltes med 144%. For nogle år siden var overarbejdstaksten 130%. Nogle konkurrenter inden for branchen giver ikke overarbejdsbetaling.
Ved bud på opgaver beregnes prisen ud fra ingeniørernes timesats med et dækningsbidrag på 90 til 110 %. Julegratialerne er aldrig blevet indregnet heri.
Der er ikke før denne sag blevet krævet feriegodtgørelse af gratiale. Han kender til, at ca. 30 medarbejdere er fratrådt.
CC var en flittig medarbejder, som var rede til at tage en ekstra tørn, hvilket var baggrunden for CCs gratialer. FF fik gratiale, idet han arbejdede på steder, hvor der var en smule problemer, og han tog mange tilsynsopgaver. Julegratialerne i 2000 var højere end i 1999. Han kan ikke udelukke, at CC og FF ville have fået 15.000 kr. i gratiale for 2000, såfremt de var blevet, for de var dygtige medarbejdere.
Julegratialerne er fortrolige oplysninger, hvorfor han ikke vil oplyse, hvilke medarbejdere der får og hvilke ikke. Han kan derfor ikke oplyse navnene, der skjuler sig under numrene på den fremlagte liste. Han kan dog oplyse, at en ingeniør har gjort en helt særlig indsats for skaffe nye arbejdsområder til firmaet og fik forhøjet sit gratiale i 1999, og en medarbejder, der gjorde en god indsats detførste år, men senere har været mere jævn i sin indsats, har fået halveret sit gratiale i de to følgende år.
Procedure
Ingeniørforeningen i Danmark har anført, at CC og FF ville have fået julegratiale, såfremt de havde været ansat ved udgangen af 2000, hvorfor der efter funktionærlovens § 17a tilkommer dem krav på en forholdsmæssig del af det gratiale, som de må antages at ville have fået.
Der er 10 momenter, der taler for at anse julegratialet for omfattet af § 17a.
1. Gratialet har sammenhæng med arbejdsindsatsen, hvilket kan ses af følgebrevet ved tildeling af gratialet. Det fremgår også heraf, at decemberlønnen suppleres. Endvidere blev der tidligere lagt vægt på det udførte overarbejde ved tildelingen, og der stilles krav om en tilfredsstillende arbejdsindsats.
2. Gratialet har tilknytningen til lønnen. Peter Nyborg fik under lønforhandling at vide, at der var mulighed for at justere lønnen med gratialet, og at der skulle ses på den samlede "lønudbetaling".
3. Gratialeordningen har eksisteret i 10 år, så medarbejderne forventer, at gratialet tildeles.
4. Der er tale om en generel gratialeordning, som ingeniørerne normalt er omfattet af. Der var kun kendskab til én ingeniør, som ikke fik gratiale.
5. CC og FF har fået udbetalt gratiale henholdsvis 9 og 5 år.
6. Gratialet er blevet udbetalt med fasthed og regelmæssighed. Tildelingerne var langtfra tilfældige. I 1999 nedsattes niveauet på grund af dårligt resultat, ellers ville gratialet have fulgt den generelle linie.
7. Gratialerne udgjorde en væsentlig del af den samlede løn. Udgangspunktet er, at enhver ændring af løn er væsentlig, og
nedjusteringer skal varsles.
8. CC og FF havde med rette forventninger om fremtidigt gratiale, da de var gode medarbejdere. Dette er bekræftet af Jens Gudum.
9. De faktiske gratialetildelinger i 2000 sandsynliggør, at CC og FF ville have fået gratialer på 15.000 kr, hvilket Jens Gudum ikke ville afvise.
10. Konsekvenserne af ikke at anse gratialet for en del af vederlaget er, at arbejdsgiveren kan spare penge ved at afskedige inden udbetalingstidspunktet for gratialet, og at funktionæren vil føle sig begrænset i den ellers frie adgang til at sige op.
Julegratialet må derfor anses for en del af CCs og FFs vederlag, hvorfor der skal udbetales dem en forholdsmæssig del heraf.
Det er irrelevant, om CC og FF har fået en god gennemsnitlig løn i øvrigt. Julegratialet er en del af lønnen, og medarbejderne betragter det som løn uanset navnet.
Det er uklart, hvilke beløb CC og FF ville have fået i julegratiale i 2000. Tildelingskriterierne er uklare, men omfatter den ansattes indsats og firmaets økonomi. Økonomien i 2000 var efter Jens Gudums forklaring god. Ved sammenligning med andre medarbejdere må det antages, at CC og FF hver ville have fået et gratiale på 15.000 kr.
Da julegratialet er en del af lønnen og dermed omfattet af § 17a, skal gratialet også oplyses i forbindelse med opfyldelse af arbejdsgiverens oplysningspligt. Gratialet udgør et væsentlig vilkår i ansættelsesforholdet, hvilket bl.a. fremgår af, at selv små ændringer i et vederlag er væsentlige og derfor skal varsles. FF er omfattet af lov om ansættelsesbeviser og har krav på godtgørelse, idet julegratialet ikke fremgår af hans ansættelsesbevis, eller er blevet oplyst over for ham. Det må afvises, at julegratialet ikke skal oplyses, fordi udbetalingen ikke er aftalt, men følger af sædvane. Da en sædvane må have foreligget ihvertfald i 1999, skulle Hansen & Henneberg have givet oplysning om gratialet. Udgangspunktet er en godtgørelse på kr. 10.000, men der foreligger skærpende omstændigheder, idet der er tale om et klart forsøg på at omgå de ansattes rettigheder, som har betydet, at de 30, der er fratrådt, er blevet snydt for en del af gratialet.
Det har ikke betydning for udmåling af godtgørelse, at det kun er på et enkelt punkt, at det gøres gældende, at ansættelsesbeviset er mangelfuldt.
Hansen & Henneberg har anført, at krav efter § 17a forudsætter en aftale eller sædvane. Der foreligger ikke nogen aftale om udbetaling af julegratialet, så spørgsmålet er derfor, om sagsøger har godtgjort, at der foreligger en sædvane. En lang række momenter indgår i vurderingen og taler imod antagelsen af, at julegratialet er blevet en del af lønnen.
1. Udbetalingen benævnes gratiale og er at betragte som en julegave, som gives ud fra gavmildhed i anledning af julen.
2. Der er ingen skriftlige retningslinier for udbetalingen af gratialet, og ingen medarbejder er i forbindelse med ansættelse eller i ansættelsesbrev blevet stillet gratialet i udsigt.
3. Tildelingen er blevet praktiseret efter ledelsens frie skøn. Der er en række medarbejdere, som aldrig har fået gratiale. I 21 tilfælde ud af 69 er der ikke udbetalt gratiale.
4. Gratialet er ikke udadtil blevet behandlet som en del af lønnen. Der er ikke beregnet feriepenge, og gratialer er ikke indgået ved udregning af tilbud.
5. Medarbejderne opfatter ikke selv gratialet som en del af lønnen. Der er ikke tidligere rejst krav om en forholdsmæssig del ved fratræden. Der var ingen, der protesterede over det lavere gratiale i 1999. Gratialet udgør ikke et punkt i lønforhandlingerne. Medarbejderne har vel forventninger om uddeling af gratialet, men forventninger statuerer ikke en sædvane.
6. Julegratialet udgør en ganske uvæsentlig del af lønnen, omkring 2-3%, som tilmed skal beskattes. Et sådant beløb kan ikke afholde medarbejderne fra at sige op. Efter praksis skal et gratiale være væsentligt for at blive omfattet af § 17a.
7. Lønforholdene var gode, og gratialet fungerede ikke som en skjult del af lønnen.
8. Reale hensyn taler imod at anse gratialet for en del af lønnen. En dom i denne sag vil tilskynde arbejdsgivere til fremover i stedet at give vingaver ved juleafslutningen.
Hertil kommer, at udmålingen af gratialet netop ikke har haft tilknytning til lønnen. Gratialet er udmålt i sammenhæng med
arbejdsindsatsen.
Den periode, hvor julegratialet er blevet tildelt, kan ikke i sig selv være afgørende for, om der foreligger en sædvane.
En sædvane er vanskelig at antage, for der er flere ansatte, der ikke har fået gratiale. Efter det oplyste fik også tekniske tegnere og administrativt personale tildelt gratiale, så det kan ikke antages, at der er tale om en generel gratialeordning for ingeniørerne.
Gratialet kan heller ikke siges at være tildelt med regelmæssighed, når der i 21 tilfælde af 69 ikke er tildelt gratiale.
Der kan ikke sluttes fra retspraksis om skriftlige generelle medarbejderordninger til, hvad der skal til med hensyn til
beløbsstørrelser og tildelingsperioder m.v., før der foreligger en sædvane.
Hvis det antages, at gratialet falder ind under § 17a, får det betydning, at det er usikkert, hvilket beløb CC og FF ville have fået tildelt i 2000. Usikkerheden må bevirke, at gratialet alene udmåles til 5.000 kr.
Kun hvis sagsøger får medhold i, at gratialet skal bedømmes efter § 17a, kan der blive krav om godtgørelse efter lov om
ansættelsesbeviser.
Selv i denne situation er gratialet imidlertid ikke omfattet af arbejdsgiverens oplysningspligt. Det er ikke meningsfyldt at skulle orientere om en sædvane, og det fremgår ikke af lov om ansættelsesbeviser, at der skal orienteres om sædvanebestemte
ordninger, som medarbejderne kender lige så godt som arbejdsgiveren. Der må endvidere være en undergrænse for oplysningspligten, som denne ubetydelige gratialeordning falder under.
Det må endvidere kræve klar hjemmel at kræve godtgørelse i den foreliggende situation, da kravet har karakter af en bod, og da Hansen & Henneberg ikke har haft kendskab til, at der forelå en sædvane. Hansen & Henneberg er i en undskyldelig retsvildfarelse.
Rettens afgørelse:
Hansen & Henneberg har i 10 år foretaget udbetaling af julegratiale til en stor gruppe af medarbejdere. Efter det foreliggende materiale er der en række medarbejdere, som aldrig har fået gratiale. Af de medarbejdere, som først én gang har fået julegratiale, er tildelingen kun for tre medarbejderes tilfælde ikke sket i senere år. For to af disse medarbejderes vedkommende skyldtes dette overgang til mere favorable ansættelsesvilkår.
Det fremgår af følgebrevene ved tildeling af julegratiale, at gratialet afhænger af den ansattes indsats og af virksomhedens
resultat. Gratiale er næsten uden undtagelse tildelt med et konstant eller stigende beløb, idet niveauet dog i 1999 på grund af
virksomhedens resultat generelt blev sænket.
På baggrund af den lange periode, hvor det beløbsmæssige ikke uvæsentlige gratiale er blevet udbetalt med fasthed og regelmæssighed, findes der at foreligge en sædvane for tildeling af julegratiale for medarbejdere, som først én gang er tildelt gratiale.
Det lægges til grund, at der ikke var noget at udsætte på CCs eller FFs arbejdsindsats i 2000 frem til fratrædelse. Ved sammenligning med gratiale tildelt andre medarbejdere forekommer det sandsynligt, at gratialet i 2000 ville være blevet udmålt til kr. 15.000 for CCs vedkommende og til kr. 10.000 for FFs vedkommende.
CC og FF skal derfor tildeles en forholdsmæssig del af det forventelige gratiale, jf. funktionærlovens § 17a.
Der er mellem parterne enighed om, at julegratialerne indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse, såfremt julegratialet er omfattet af funktionærlovens § 17a. Der skal derfor beregnes feriegodtgørelse for gratialerne for 1999 og 2000.
Da julegratialet er omfattet af § 17a, og som nævnt ikke er beløbsmæssigt uvæsentligt, skal gratialet oplyses som følge af
arbejdsgiverens oplysningspligt.
Imidlertid var Hansen & Henneberg i en undskyldelig vildfarelse om, at der ikke forelå en sædvane, hvorfor godtgørelsen findes at skulle fastsættes til kr. 0.
CCs krav tages derfor til følge som påstået.
For så vidt angår FFs krav tages dette til følge således:
Julegratiale 2000 (6/12 af 10.000 kr.) kr. 5.000,00
Feriegodtgørelse af gratiale 2000 kr. 625,00
Feriegodtgørelse af gratiale 1999 kr. 862,50
I alt kr. 6.487,50
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Hansen & Henneberg København A/S, skal til Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for CC inden 14 dage betale kr. 10.414 med tillæg af procesrente fra den 17. august 2000.
Sagsøgte skal til Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for FF inden 14 dage betale kr. 6.487,50 med tillæg af procesrente fra den 17. august 2000.
Sagsøgte skal til Ingeniørforbundet i Danmark inden samme frist betale sagsomkostninger med kr. 9.000.
Mette Christensen
Vagn Jacobsen
Ivan Lundhus Olsen
(sign.)