Højesteretsdom - Ophævelse af uddannelsesaftale

Resumé

Tilkendelse af minimalerstatning efter funktionærloven afskar ikke elev fra yderligere kompensation for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale

A’s uddannelsesaftale var blevet ophævet uberettiget, og Tvistighedsnævnet havde tilkendt A, der var omfattet af funktionærloven, minimalerstatning efter lovens § 3. Sagen angik, om A havde krav på yderligere 30.000 kr. svarende til, hvad nævnet tilkender elever, der ikke er omfattet af funktionærloven, og som derfor ikke har krav på minimalerstatning.

Minimalerstatningen efter funktionærlovens § 3 dækker alene mistet lønindtægt. Beløbet på 30.000 kr. dækker efter Tvistighedsnævnets praksis mere end mistet lønindtægt og udgør således en kompensation, der ikke er identisk med minimalerstatningen. En elev, der er tilkendt minimalerstatning efter funktionærloven, kan derfor ikke af den grund afskæres fra at få tilkendt yderligere kompensation, men ved fastsættelsen af kompensationsbeløbet skal der tages hensyn til, at eleven er tilkendt minimalerstatning. Højesteret fastslog herefter, at A i den foreliggende sag havde krav på yderligere kompensation, som passende kunne fastsættes til 15.000 kr.

Landsretten var nået til et andet resultat.

HØJESTERETS DOM i sag 195/2012

(1. afdeling)

HK Danmark som mandatar for A
(advokat Peter Breum)

mod

Dansk Tandlægeforening som mandatar for B
(advokat Mette Klingsten)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 19. afdeling den 19. juni 2012.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Vibeke Rønne, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski og Jan Schans Christensen.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande.

Højesterets begrundelse og resultat

Tvistighedsnævnet kan tilkende erstatning eller godtgørelse i anledning af en arbejdsgivers uberettigede ophævelse af en uddannelsesaftale, jf. § 65, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven.

I den foreliggende sag har nævnet tilkendt A, der var omfattet af funktionærloven, og hvis uddannelsesaftale var blevet ophævet uberettiget, minimalerstatning efter lovens § 3. A har krævet betaling af yderligere 30.000 kr. svarende til, hvad Tvistighedsnævnet tilkender elever, der ikke er omfattet af funktionærloven, og som derfor ikke har krav på den nævnte minimalerstatning.

Spørgsmålet er, om nævnet har været berettiget til at nægte hende dette.

Før Højesterets dom af 1. oktober 2008 (UfR 2009 s. 97) fik elever, hvis uddannelsesaftale var blevet ophævet uberettiget, efter Tvistighedsnævnets praksis som udgangspunkt tilkendt 30.000 kr. (50.000 kr. for voksenelever). Højesteret lægger til grund, at dette beløb blev tilkendt som kompensation for en række forhold, herunder elevens indtægtstab, manglende eller forsinket uddannelse samt forstyrrelse af forhold og mistet selvagtelse, jf. f.eks. nævnets afgørelse af 27. april 2009 (sag 51.2008).

For så vidt angår elever, der var omfattet af funktionærloven, tilkendte Tvistighedsnævnet ikke minimalerstatning efter funktionærlovens § 3.

Ved højesteretsdommen af 1. oktober 2008 blev det fastslået, at en elev, der var funktionær, og hvis uddannelsesaftale var blevet ophævet uberettiget, ikke var afskåret fra at få minimalerstatning efter funktionærlovens § 3. I den pågældende sag havde Tvistighedsnævnet i overensstemmelse med den nævnte praksis tilkendt eleven 30.000 kr., og det fremgik af nævnets kendelse, at dette beløb ikke dækkede erstatning efter funktionærlovens § 3.

Efter højesteretsdommen har Tvistighedsnævnet tilkendt elever, der er omfattet af funktionærloven, minimalerstatning efter lovens § 3, og har fundet, at de pågældende elever ikke tillige har krav på det nævnte beløb på 30.000 kr., som derimod fortsat tilkendes elever, der ikke er omfattet af funktionærloven. Nævnet har begrundet denne praksis med, at den erstatning, der tilkendes efter funktionærlovens § 3, i realiteten er identisk med og beløbsmæssigt større end den erstatning, som eleven efter nævnets hidtidige praksis ville være blevet tilkendt som følge af den uberettigede ophævelse af ansættelsesforholdet, jf. nævnets afgørelse af 27. april 2009.

Den minimalerstatning, der tilkendes efter funktionærlovens § 3, dækker alene mistet lønindtægt.

Beløbet på 30.000 kr. dækker efter den nævnte praksis mere end mistet lønindtægt og udgør således en kompensation, der ikke er identisk med minimalerstatningen efter § 3. En elev, der er tilkendt erstatning efter § 3, kan derfor ikke af den grund afskæres fra at få tilkendt yderligere kompensation, men ved fastsættelsen af kompensationsbeløbet skal der efter Højesterets opfattelse tages hensyn til, at eleven er tilkendt minimalerstatning efter funktionærloven.

I den foreliggende sag finder Højesteret, at A har krav på yderligere kompensation, som passende kan fastsættes til 15.000 kr.

Højesteret ændrer herefter landsrettens dom, således at B skal betale 15.000 kr. til Ah med renter som påstået.

Dansk Tandlægeforening som mandatar for B skal i sagsomkostninger for landsret og Højesteret betale 52.000 kr., hvoraf 50.000 kr. er til dækning af udgifter til advokat og 2.000 kr. er til dækning af retsafgift.

Thi kendes for ret:

B skal til A betale 15.000 kr. med procesrente fra den 12. august 2010.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Dansk Tandlægeforening som mandatar for B betale 52.000 kr. til HK Danmark som mandatar for A.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.