Højesteretsdom om retten til brug af navnet Ørsted

HØJESTERETS DOM
afsagt mandag den 30. november 2020

Sag BS-25678/2019-HJR,
Sag BS-25685/2019-HJR,
Sag BS-25690/2019-HJR,
Sag BS-25707/2019-HJR

og

Sag BS-25726/2019-HJR
(1. afdeling)
Mikkel Rundin Ørsted,
Mette Marie Ørsted,
Søren Peter Ørsted,
Hans-Henrik Ørsted,
Charlotte Ørsted,
Jakob Andreas Ørsted

og

Gunnar Frederik Ørsted
(advokat Jens Jakob Bugge for alle, beskikket)

mod

Ørsted A/S,
Ørsted - Anholt Offshore A/S,
Ørsted EGJ A/S,
Ørsted El A/S,
Ørsted Horns Rev I A/S,
Ørsted Insurance A/S,
Ørsted Pipelines A/S,
Ørsted Real Estate A/S,
Ørsted Salg & Service A/S,
Ørsted Services A/S,
Ørsted VE A/S,
Ørsted Vind A/S,
Ørsted Wind Power A/S,
Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S,
Ørsted Horns Rev 2 A/S,
Ørsted Nr. 1 2014 A/S,
Ørsted Wind Power Denmark A/S,
Ørsted Wind Power Holding A/S,
Ørsted Nr. 1 2008 A/S,
Ørsted New Bio Solutions China A/S,
Ørsted New Bio Solutions Holding A/S,
Ørsted Wind Power TW Holding A/S,
Ørsted Nearshore Wind ApS,
Inbicon A/S,
Ørsted North America Holding A/S,
Ørsted GWS Avedøre Biogas A/S,
Ørsted Energy Storage Solution Holding A/S
og
Renescience A/S
(advokat Frank Bøggild og advokat Nicolai Lindgreen for alle)

I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 10. maj 2019 (BS-
3803/2018-SHR, 3836/2018-SHR, 4587/2018-SHR, 5196/2018-SHR og 42442/2018-
SHR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Jens Peter
Christensen, Michael Rekling, Hanne Schmidt og Jens Kruse Mikkelsen.

Påstande
Appellanterne – Mikkel Rundin Ørsted, Mette Marie Ørsted, Søren Peter Ørsted,
Hans-Henrik Ørsted, Charlotte Ørsted, Jakob Andreas Ørsted og Gunnar
Frederik Ørsted – har gentaget deres påstande.

De indstævnte – Ørsted A/S, Ørsted-Anholt Offshore A/S, Ørsted EGJ A/S,
Ørsted El A/S, Ørsted Horns Rev I A/S, Ørsted Insurance A/S, Ørsted Pipelines
A/S, Ørsted Real Estate A/S, Ørsted Salg & Service A/S, Ørsted Services A/S,
Ørsted VE A/S, Ørsted Vind A/S, Ørsted Wind Power A/S, Ørsted Bioenergy &
Thermal Power A/S, Ørsted Horns Rev 2 A/S, Ørsted Nr. 1 2014 A/S, Ørsted
Wind Power Denmark A/S, Ørsted Wind Power Holding A/S, Ørsted Nr. 1 2008
A/S, Ørsted New Bio Solutions China A/S, Ørsted New Bio Solutions Holding
A/S, Ørsted Wind Power TW Holding A/S, Ørsted Nearshore Wind ApS, Inbicon
A/S, Ørsted North America Holding A/S, Ørsted GWS Avedøre Biogas A/S,
Ørsted Energy Storage Solution Holding A/S og Renescience A/S – har påstået
stadfæstelse. Subsidiært har de indstævnte nedlagt påstand om, (1) at
fuldbyrdelsesfristen skal være 1 år fra domsafsigelsen, og (2) at appellanterne
skal anerkende, at de indstævnte kan gøre brug af "HC Ørsted" som (led i et)
varemærke, selskabsnavn, domæne og/eller forretningskendetegn, herunder
mere subsidiært at de indstævnte kan gøre brug af "HC Ørsted" som (led i et)
varemærke, selskabsnavn, domæne og/eller forretningskendetegn, på samme
måde som Ørsted er brugt som ordmærke i bilag C, P og 101 for de varer og tjenesteydelser,
der er anført i EU-varemærkeregistrering nr. 015781115.

Over for de indstævntes subsidiære påstande (2) har appellanterne påstået afvisning,
subsidiært frifindelse.

Appellanterne har den 5. oktober 2020 hævet sagen for så vidt angår de tidligere
indstævnte SEAS-NVE Service A/S (tidligere Ørsted Sales & Distribution
A/S), SEAS-NVE City Light A/S (tidligere Ørsted Nr. 2 2014 A/S), OK Varmeservice
A/S (tidligere Ørsted Nr. 3 2014 A/S) og SEAS-NVE Forsyningsnet A/S
(tidligere Ørsted Nr. 4 2014 A/S).

Supplerende sagsfremstilling
Der er for Højesteret fremlagt uddrag fra lærebøger, litteratur og artikler samt
en DR-dokumentarudsendelse om H.C. Ørsted.

Forklaringer
Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Henrik Buch Nielsen.
Henrik Buch Nielsen har forklaret, at han er Client Director i Kantar Danmark
og uddannet cand.merc.int. fra CBS i København. Han har arbejdet hos Kantar i
ca. 9 ½ år. Hans fagkundskab dækker både den tekniske udarbejdelse af analyser
og afkodning af analyseresultater. Kantar er Danmarks største analysebureau
og er ISO9001- og ISO2052-certificeret.

Han blev i efteråret 2017 kontaktet af Ørsted med henblik på at lave den første
navneanalyse. Et år senere, i efteråret 2018, blev han kontaktet med henblik på
at lave den anden navneanalyse. Ved den første analyse i 2017 havde Kantar en
fast samarbejdsrelation med Ørsted. Det har man ikke på nuværende tidspunkt.
Han var alene i dialog med Henrik Holm Eriksen fra Ørsted omkring udarbejdelsen
af analyserne. Som han husker det, lød opgaven med analysen i 2017 på,
at der var et behov for at få belyst, hvad danskernes generelle opfattelse var af
navnet ”Ørsted”. Der var ikke tale om et bestillingsarbejde, hvor man skulle nå
frem til et bestemt resultat. Han kan ikke huske, om han allerede ved den første
analyse blev gjort bekendt med, at der var en konflikt omkring navnet ”Ørsted”.

Det var Kantar, der foreslog den analysemetode, der blev anvendt til gennemførelse
af navneanalysen i 2017. Det er en standardmetode, hvor man indsamler
data gennem interview via online paneler. Det var en velvalgt metode til opgaven.

Det er altid Kantar, der kommer med udkast til den spørgeramme, der skal indgå
i en analyse. Herefter har kunden mulighed for at komme med input til udformningen
af spørgsmålene. Helt overordnet er det Kantar, der udarbejder
spørgsmålene og står inde for, at de er udformet på en sådan måde, at undersøgelserne
bliver korrekt gennemført. Det er også Kantar, der kommer med bud
på svarkategorierne, men det er klart, at kunden mange gange kan have en detailviden,
der gør, at de kan komme med fornuftige input. I forhold til antallet
af svarkategorier gælder der et maksantal, da det ikke giver mening at have flere
end 6-8 svarkategorier, da svarene herefter udvandes. Analyserne er foretaget
på en loyal og ordentlig måde, der lever op til de ISO-standarder, som Kantar
er bundet af, og han kan stå inde for, at analyserne er lavet efter god og sædvanlig
analysepraksis.

Respondenterne blev ved gennemførelsen af analyserne mødt med den samme
rækkefølge af spørgsmål hver gang. Ved de hjulpne spørgsmål var svarkategorierne
randomiseret/rullende, så det aldrig var den samme svarkategori, der lå
øverst.

Rækkefølgen af spørgsmålene i analysen er opstillet på en hensigtsmæssig måde
med henblik på at afdække forbrugeropfattelsen af navnet ”Ørsted”. Spørgsmålenes
rækkefølge er ikke konstrueret på en måde for at opnå et bestemt resultat.
De er tværtimod sat i en rækkefølge og formuleret på en måde, der sikrer
det mest valide resultat. Undersøgelserne er designet og udført på en sædvanlig,
objektiv og fornuftig måde, og han er derfor ikke enig i, at de ikke har værdi
som bevis. Det er den samme metode, der er anvendt ved analysen i 2017 og
2018, og de er i begge tilfælde gennemført uden involvering fra Ørsteds side.
Det er helt normal praksis, at der alene er fremlagt plancher og ikke underliggende
tabeller eller individuelle besvarelser, da Kantars arbejde er at indsamle
data og sammenfatte resultaterne på en overskuelig måde. De bagvedliggende
data foreligger i en SPSS-fil. Han vil tro, at al underliggende materiale fra analyserne,
herunder datafiler, er blevet sendt til Ørsted, da det er normal procedure,
at det sendes til kunden.

De store linjer i analyseresultaterne fra 2017 og 2018 er de samme, og man kan
derfor godt se på resultaterne samlet. Der er ud fra hans faglige vurdering dækning
i analyserne for at konkludere, at en almindelig dansker allerede ved gennemførelsen
af den første analyse i 2017 forbandt Ørsted A/S’ navn med virk5
somheden Ørsted, H.C. Ørsted og med alt, hvad H.C. Ørsted stod for. Der er
også dækning for at konkludere, at en almindelig dansker ikke forbandt Ørsted
A/S’ navn med et slægtsnavn eller navnet på bestemte nulevende bærere af
navnet Ørsted.

Han kan ikke huske, hvorfor overskriften til det første spørgsmål i analysen fra
2017 (Navneanalyse 2017, s. 3) er formuleret ”Uhjulpet associationer til ordet
Ørsted”, mens overskriften til det første spørgsmål i analysen fra 2018 (Navneanalyse
2018, s. 3) er formuleret ”Uhjulpet associationer til Ørsted”, hvor ”ordet”
er udeladt. Forskellen har efter hans opfattelse ikke nogen signifikant betydning
for resultaterne, men er en teknikalitet. Han formoder, at man med ændringen
ville gøre spørgsmålet endnu mere åbent, så respondenterne kunne
svare ud fra endnu friere associationer.

Ved at begynde med et uhjulpet spørgsmål om opfattelsen af ordet ”Ørsted”,
som det første spørgsmål i analysen fra 2017, i stedet for til et hjulpet spørgsmål,
opnår man i svarene respondenternes frie og spontane associationer til
”Ørsted”. Efterfølgende kan man så begynde at spørge hjulpet med forskellige
svarkategorier. Det er en standardmåde at begynde et spørgeskema med et
uhjulpet spørgsmål, og det ville være uhensigtsmæssig, hvis man ikke anvendte
denne rækkefølge.

Når resultaterne fra et uhjulpet spørgsmål er indsamlet, kodes de åbne svar op i
nogle overordnede kategorier. De overordnede svarkategorier til spørgsmål 1 i
analysen fra 2017 er valgt af Kantar. De parenteser, der er anført under de enkelte
svarkategorier, indeholder eksempler på de åbne svar, som respondenterne
er kommet med.

Svarkategorien ”Slægtsnavn/Efternavn” på 0,1 % til spørgsmål 1 i analysen fra
2017 svarer til, at 1 ud af 1000 forbinder ”Ørsted” med et slægtsnavn eller efternavn.
Normalt ville man ikke tage en så lille kategori med i resultaterne, da den
er så ubetydelig, men den er taget med i analysen for at illustrere, hvor få der
har svaret ”slægtsnavn” eller ”efternavn”.

Efter hans personlige vurdering er det ikke overraskende, at der ved spørgsmål
1 i analysen fra 2017 skabes forbindelse til H.C. Ørsted, selvom der alene spørges
til ”Ørsted”. Det var noget, man var spændt på, om ville være tilfældet.
Med analysen har det vist sig, at H.C. Ørsted er alment kendt i den brede befolkning,
da så mange forbinder ordet ”Ørsted” med ham.

Ud fra resultaterne til spørgsmål 1 kan man efter hans opfattelse udlede, at respondenterne
ikke forbinder ordet ”Ørsted” med f.eks. Anders Sandøe Ørsted,
cykelrytteren Hans-Henrik Ørsted eller jazzmusikeren Niels-Henning Ørsted
Pedersen. Hvis der f.eks. var mange, der havde svaret Anders Sandøe Ørsted,
havde de svar fået sin egen kategori.

Til spørgsmål 1 om uhjulpet associationer til ”Ørsted” har 13,2 % svaret ”Andet”,
og som eksempel på svar er bl.a. anført ”cykelrytter”. I de underliggende
data vil man kunne se, hvor mange der har svaret ”cykelrytter”. Hvis respondenterne
har svaret ”cykelrytter Hans-Henrik Ørsted”, vil det være blevet kategoriseret
under ”Andet” og ikke under ”Slægtsnavn/Efternavn”. Til sammenligning
kan man kigge på svarkategorien ”Undervisningssted”, som 1,4 % har
svaret. Man kan heraf udlede, at der i hvert fald er færre end 1,4 %, der har svaret
”cykelrytter Hans-Henrik Ørsted”, da man ellers ville have lavet en særskilt
kategori med ham.

Det er fast praksis, at Kantar kommer med udkast til svarkategorierne til de
hjulpne spørgsmål på baggrund af den viden, som de har. Herefter har kunden
selvfølgelig mulighed for at bidrage med relevant information. Kantar tager
dog kun svarkategorier med, som man kan stå inde for. Det var Kantar, der lavede
udkast til svarkategorierne til spørgsmål 2 i analysen fra 2017, og Ørsted
kom derefter med input til, hvad der skulle med.

Ud fra sin erfaring vil han mene, at en almindelig dansker forstår ordet ”slægtsnavn”,
når det er anført som en hjulpet svarkategori som i spørgsmål 2. Efter
hans vurdering ville der ikke have været flere, der havde valgt ”efternavn”
frem for ”slægtsnavn”, hvis det havde været en mulighed.

Besvarelserne ”Ørsted som slægtsnavn” på 2,7 % og ”En bestemt Ørsted Familie”
på 1,7 % til spørgsmål 2 i analysen fra 2017 kan i princippet også relatere sig
til H.C. Ørsted. Der kan også være overlap mellem de 2,7 % og de 1,7 %, da respondenterne
har haft mulighed for at vælge flere svarkategorier. Den samme
respondent kan f.eks. have svaret både ”Ørsted som slægtsnavn” og ”En bestemt
Ørsted familie”, og det vil i så fald tælle med begge steder.

Anders Sandøe Ørsted kunne godt have været nævnt som en hjulpet svarkategori
til spørgsmål 2 i analysen fra 2017. Set i lyset af resultaterne af de uhjulpne
svar til spørgsmål 1, mener han ikke, at det er en fejl, at Anders Sandøe Ørsted
ikke fremgår som en hjulpet svarkategori. Hvis man i de uhjulpne svar havde
set, at rigtig mange havde svaret Anders Sandøe Ørsted, havde man lavet en
kategori med ham i de hjulpne spørgsmål. Det samme gør sig gældende i forhold
til en kategori for cykelrytter Hans-Henrik Ørsted.

I spørgsmål 3 i analysen fra 2017 spørges der uhjulpet til Dong Energy A/S’
navneskifte til Ørsted A/S. Respondenterne ved på det tidspunkt godt, at undersøgelsen
i et eller andet omfang handler om Ørsted, men der er i forhold til
besvarelsen af spørgsmål 3 ikke noget i vejen for, at respondenterne tidligere er
blevet spurgt om, hvad de forbinder med ordet ”Ørsted”. Kun 0,1 % svarer til
spørgsmål 3, at de med det nye navn tænker på ”Slægtsnavn/Efternavn”. Det
betyder, at respondenterne stadig ikke kommer til at tænke på slægtsnavn eller
efternavn. De svarer i langt højere grad på, om de kan lide navnet. Det vil sige,
at det er følelsen om, hvorvidt det er et godt navn, der kommer frem.

I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 5 i analysen fra 2017 har respondenterne
været forevist en reklamefilm for Ørsted A/S. Besvarelserne af spørgsmålet
understøtter, at forbrugerne har forstået navneændringen i den forstand, at
navneændringen er en henvisning til videnskabsmanden H.C. Ørsted. Til det
spørgsmål har 0 % svaret ”Slægtsnavn/Efternavn”, og kategorien er alene taget
med for at vise, at ingen har svaret det.

Den anden navneanalyse blev gennemført i 2018 ca. et år efter den første analyse.
Med besvarelserne af spørgsmål 1 og 2 i analysen fra 2018 er der efter hans
opfattelse fortsat dækning for, at så godt som ingen forbinder ordet ”Ørsted”
med et slægtsnavn eller efternavn. Der er med besvarelserne også fortsat dækning
for, at rigtig mange forbinder ”Ørsted” med energivirksomheden Ørsted,
H.C. Ørsted og hvad han står for.

I analysen fra 2018 kom der et nyt ekstra spørgsmål ind. Baggrunden herfor var,
at man gerne ville gå i dybden med svarmulighederne ”Ørsted som slægtsnavn/
En bestemt Ørsted Familie”. I alt 38 respondenter svarede uddybende på
spørgsmålet ”Hvorfor forbinder du mest Ørsted med et slægtsnavn?”, og i alt
33 respondenter svarede uddybende på spørgsmålet ”Hvilken Ørsted familie
forbinder du mest Ørsted med?”. Det er kun de respondenter, der har svaret
”Ørsted som slægtsnavn/En bestemt Ørsted Familie”, der også har svaret på de
ekstra spørgsmål. Man kan ud fra deres svar udlede, at respondenterne i høj
grad tænker på H.C. Ørsted, når de vælger svarkategorierne ”Ørsted som
slægtsnavn/En bestemt Ørsted Familie”.

Analysen i 2017 blev gennemført fra den 11. december 2017. Det var ca. to måneder
efter lanceringen af navneskiftet fra Dong Energy A/S til Ørsted A/S den
2. oktober 2017. Efter hans vurdering ville det ikke have haft væsentlig betydning
for det overordnede analyseresultat, hvis den første analyse var gennemført
før navneskiftet i 2017. Den mest markante ændring ville efter hans opfattelse
have været, at referencerne til Dong Energy ikke ville have indgået i svarene.
Resultaterne i forhold til dem, der havde svaret ”Slægtsnavn/Efternavn”,
ville være de samme.

Såfremt analysen i 2017 var gennemført før navneskiftet, ville de 20,5 % i svarkategorien
”Dong Energy” til spørgsmål 1 (Navneanalyse 2017, s. 3) kunne for8
ventes at have fordelt sig i kategorierne ”H.C. Ørsted”, ”Energi” eller ”Elektromagnetisme”.
Det overordnede billede ville stadig være, at man forbinder ordet
”Ørsted” med H.C. Ørsted. Svarkategorien ”H.C. Ørsted” ville efter hans opfattelse
i så fald være kommet op på en 1. plads, da en andel af de procenter, der
har svaret ”Dong Energy” eller energikilder, som refererer til Dong Energy, i
stedet ville fordele sig til kategorien ”H.C. Ørsted”.

Respondenterne ville før navneskiftet formentligt ikke have svaret kategorier,
der har med energi af gøre, som refererer til Dong Energy. Man ville dog ikke
kunne lægge de 22,3 %, der har svaret ”Energi” og de 20,5 %, der har svaret
”Dong Energy” sammen og trække dem ud af resultatet. Svarprocenterne kan
ikke lægges sammen på den måde, da respondenternes svar kan dække flere
emner.

Han kan svagt erindre den kampagne, som Ørsted satte i gang den 2. oktober
2017 omkring navneskiftet. Han kan ikke huske, om H.C. Ørsted og elektromagnetisme
var en central del af kampagnen, men han husker, at der var en
film, der forklarede om H.C. Ørsteds historie. Det kan absolut have haft en betydning
for folks kendskab til H.C. Ørsted og elektromagnetismen, at man siden
lanceringen af navneskiftet den 2. oktober 2017 flere steder kunne læse og
høre om H.C. Ørsted og hans opdagelse. Han mener ikke, at de 12,9 %, der svarede
”H.C. Ørsted” til spørgsmål 1 i analysen fra 2017 kan tillægges de to måneders
markedsføring om navneskiftet, der gik forud for den første analyse i 2017.

Det har efter hans vurdering været let kommunikationsmæssigt at skabe en forbindelse
mellem navnet Ørsted og relationen til H.C. Ørsted. Det skyldes, at
udgangspunktet herfor har været godt, da der er en forbindelse mellem det,
som Ørsted A/S beskæftiger sig med, og H.C. Ørsted. I resultaterne har det også
vist sig, at der har været en intuitiv kobling.

Supplerende retsgrundlag
Under folketingsbehandlingen af det forslag til navnelov, der blev vedtaget
som lov nr. 524 af 24. juni 2005 (lovforslag nr. L 27 af 23. februar 2005), besvarede
Familie- og Forbrugerministeriet en række spørgsmål fra Folketingets
Retsudvalg. Af spørgsmål nr. 27 og 36 og svarene herpå fremgår bl.a.:

”Spørgsmål [nr. 27]:

’Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen af 2. juni 2005 fra
Peter Arnold Busck, jf. L 27 – bilag 25.’

Svar:

I henvendelsen anfører Peter A. Busck, at han er interesseret i at vide,
hvordan man efter forslaget til den nye navnelov kan beskytte den virk9
somhed, som bærer familiens navn, og hvordan det sikres, at hans
familienavn, Busck, ikke er frit for alle...

Vedrørende beskyttelsen af efternavnet Busck skal jeg oplyse, at Busck i
dag er et beskyttet efternavn. Da navnet Busck ifølge Danmarks Statistik
kun bæres af 77 personer som efternavn (pr. 1. januar 2005), vil navnet
fortsat være beskyttet efter lovforslaget. Herefter vil personer kun
kunne tage Busck, hvis de har den efter loven fornødne tilknytning dertil.
Hverken navneloven eller lovforslaget indeholder regler for, hvad en
virksomhed må kalde sig. Virksomheden Arnold Busck har således ikke
efter den nugældende navnelov og vil heller ikke efter lovforslaget være
særligt beskyttet. Spørgsmålet om under hvilket navn, der må drives
erhvervsmæssig virksomhed i Danmark, hører ikke under mit ministerområde...

Den nugældende navnelov og lovforslaget indeholder ganske
vist bestemmelser om, at en virksomhed kan anmelde sit virksomhedsnavn,
således at dette opnår beskyttelse mod, at andre erhverver navnet
som et nydannet efternavn. Det vil dog ikke være nødvendigt efter lovforslaget
at anmelde navnet Busck, da dette allerede vil være beskyttet
på grund af antalsgrænsen på 1000. I hvilket omfang et efternavn i øvrigt
bliver benyttet uretmæssigt, er et spørgsmål der henhører under
domstolene, jf. lovforslagets §§ 26 og 27, der er en gentagelse af bestemmelserne
i den nuværende navnelov.
…
Spørgsmål [nr. 36]:

’Ministeren bedes indhente en udtalelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet
til det af adv. Christian Schow Madsen anførte om beskyttelse
af vitterligt kendte mærker i henhold til internationale forpligtelser,
herunder konventioner og EU-forordninger på området. Der henvises
til L 27 – bilag 29. Ministeren bedes tillige indhente en udtalelse
fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til det af Lego i deres henvendelser
anførte.’

Svar:

Erhvervs- og Økonomiministeriet har over for mig udtalt følgende:
’Advokat Christian Schow Madsen anfører i sin henvendelse af 9. juni
2005, at Danmark i følge internationale forpligtelser er forpligtet til at
beskytte udenlandske vitterlig kendte mærker, og at ændringen i navneloven
vil lukke op for en omgåelse af varemærkeloven.

I henvendelse af 24. maj 2005 fra Lego Juris A/S rejses der på tilsvarende
måde spørgsmål om velkendte varemærkers beskyttelse overfor personnavne.
Et vitterligt kendt varemærke, er et mærke, der er notorisk kendt, herunder
kendt ud over landegrænser.

Et velkendt varemærke, er et mærke, der er kendt både inden for og i et
vist omfang uden for den branche, hvor det benyttes. Et velkendt varemærke
kan være velkendt i et eller flere lande.

Danmarks forpligtelse til beskyttelse af vitterligt kendte udenlandske
varemærker udspringer af Pariserkonventionen artikel 6b og TRIPSaftalen
fra 1994, artikel 16. Efter disse bestemmelser har Danmark en
forpligtelse til at beskytte udenlandske mærker, der ikke er registreret i
Danmark, under forudsætning af, at det udenlandske mærke er vitterligt
kendt. Bestemmelserne tager sigte på at yde visse udenlandske varemærker
en tilsvarende beskyttelse som varemærker registreret med
gyldighed for Danmark.

Varemærkerettens indhold fremgår af varemærkelovens § 4. Indehaveren
af en varemærkeret kan forhindre andre i at gøre erhvervsmæssig
brug af et tegn, hvis nærmere fastsatte betingelser er opfyldt. Velkendte
varemærker, herunder vitterligt kendte udenlandske mærker, nyder en
særlig udvidet beskyttelse. Reglerne om vitterligt kendte og velkendte
varemærker fremgår i relation til proceduren for registrering af varemærker
også af varemærkelovens § 15, stk. 2, nr. 4 samt § 15, stk. 3, nr.
2.
Varemærkeretten giver udelukkende en eneret til at hindre andres erhvervsmæssige
brug af tegn. Den blotte optagelse af et navn som nyt
efternavn er således ikke i strid med varemærkerettens indhold.

I hvilket omfang indehaveren af en varemærkeret kan forhindre en
person i at optage et nyt efternavn reguleres således alene via navneloven.
Varemærkeretten giver som udgangspunkt mulighed for at forhindre
enhver erhvervsmæssig brug af tegn, der er i strid med varemærket. En
særlig undtagelse findes dog i varemærkelovens § 5, der fastlægger, at
varemærkeindehaveren blandt andet ikke kan forhindre en anden i at
bruge eget navn og egen adresse erhvervsmæssigt, så længe denne brug
sker i overensstemmelse med god markedsføringsskik. En tilsvarende
bestemmelse findes i artikel 6 i direktiv 89/104/EØF om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivning om varemærker. Begrebet
”god markedsføringsskik” kendes også fra markedsføringslovens § 1,
men varemærkelovens § 5 skal dog fortolkes selvstændigt.

Varemærkelovens § 5 tilkendegiver det princip, at den loyale brug af et
navn, hvortil man har lovlig adkomst, ikke uden videre kan forhindres.
Denne vurdering foretages af domstolene i en kombination mellem de
hensyn, der ligger til grund for varemærkelovens §§ 4 og 5, markedsføringslovens
§ 5, der forbyder brug af andre erhvervsdrivendes forretningskendetegn
og den nuværende navnelovs § 16, stk. 2, hvorefter
bæreren af et efternavn kan forhindre, at andre uberettiget benytter
vedkommendes navn eller et dermed forveksleligt navn.

En erhvervsmæssig brug af eget navn på en måde, hvor der skabes en
forveksling med varemærket, vil under ingen omstændigheder kunne
anses for brug i overensstemmelse med god markedsføringsskik.

Samspillet mellem reglerne i varemærkeloven og navneloven er isoleret
set ikke ændret. Ved en liberalisering af navneloven vil den personkreds,
der er berettiget til at optage et bestemt navn som efternavn, dog
blive udvidet. Dette kan indebære, at den personkreds, der kan bringe
varemærkelovens § 5 i anvendelse, på tilsvarende vis bliver udvidet.
I den forbindelse skal det bemærkes, at domstolene også i sin bedømmelse
af, om der er tale om loyal brug af eget navn, kan inddrage
spørgsmålet om på hvilket tidspunkt og på hvilken baggrund navneretten
er opstået. Det er allerede i dag muligt i et vist omfang at tage
navneforandring til et navn, der samtidigt er beskyttet som varemærke.
Det forhold, at en person tager navneforandring med henblik på at
kunne bringe varemærkelovens § 5 i anvendelse i forhold til et allerede
eksisterende varemærke, vil af domstolene kunne inddrages i vurderingen
af, om brugen af eget navn er sket i overensstemmelse med god
markedsføringsskik.

På samme måde vil domstolene ved bedømmelsen af, om en persons
erhvervsmæssige brug af eget navn er sket i overensstemmelse med
god markedsføringsskik, kunne inddrage hensynet om særligt kendte
mærker, og om brugen af eget navn sker på en måde, hvor det kendte
varemærkes renommé skades eller udnyttes.

Forslaget til navneloven indebærer således ingen ændringer i de principper,
der gælder i samspillet mellem varemærkeindehaverens rettig12
heder og navnebærerens rettigheder. Der kan blive tale om en udvidelse
af den personkreds, der kan bringe varemærkelovens § 5 i anvendelse,
men der er ikke tale om en ændring i det juridiske grundlag for samspillet
mellem de to love.’”

Anbringender
Appellanterne har om de subsidiære påstande anført, at de ikke har indsigelser
imod Ørsted A/S' registrering af de danske varemærker H.C. ØRSTED (ordmærke)
og HCØ (figurmærke), som er foretaget i 2020, og at de heller ikke vil
protestere, hvis Ørsted A/S registrerer H.C. Ørsted A/S som selskabets nye
navn.

De indstævntes subsidiære påstande er imidlertid ikke egnede til, at der kan
afsiges dom i henhold hertil, herunder fordi de er ukonkrete og åbner for registrering
og brug, hvor ØRSTED bliver så dominerende, at det uanset tilføjelsen
H.C. krænker appellanternes navnerettigheder.

De indstævnte "forventer" blot at gøre brug af de pågældende kendetegn. Der
er derfor tale om, at de indstævnte anmoder Højesteret om at udøve responderende
virksomhed. Påstandene vil endvidere alene blive bedømt ved én instans,
ankeinstansen, jf. retsplejelovens § 383 og § 384.

Appellanterne har endvidere anført, at udmålingen af sagsomkostninger skal
ske i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder
(2004/48), som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15
(United Video Properties), jf. herved UfR 2019.3930 Ø.

De indstævnte har om deres subsidiære påstande anført, at de blev nedlagt allerede
i ankesvarskriftet, og at appellanterne først rejste indsigelse i processkrift
1.

Det retlige grundlag og de indstævntes synspunkter til støtte for de subsidiære
påstande er så godt som identiske med de synspunkter, de indstævnte fra sagens
begyndelse har fremført. De har en særdeles nær forbindelse med sagens
hovedspørgsmål og vil skulle bedømmes efter samme retsregler og baseres på
samme faktum som i første instans. Selv hvis de to subsidiære påstande havde
været nedlagt i første instans, ville de ikke være blevet pådømt af Sø- og Handelsretten,
der tog indstævntes frifindelsespåstand til følge.

Måtte Højesterets dom gå de indstævnte imod, forventer de – forudsat indstævntes
generalforsamling vedtager den nødvendige vedtægtsændring – at
erstatte Ørsted-betegnelsen med HC Ørsted-betegnelsen (med og/eller uden
punktummer efter "H" og "C"). Denne betegnelse har indstævnte allerede i dag
rettigheder til, bl.a. fordi indstævnte gennem ca. 100 år har ejet og drevet – og
fortsat driver – H.C. Ørsted Værket, ejer domænet hcørsted.com, der er aktivt
og henviser til orsted.com, og har HC Ørsted A/S m.fl. registreret som binavn.
De subsidiære påstande 2 angår ikke hypotetiske men højaktuelle forhold, hvis
den indankede dom ikke stadfæstes. I en sådan situation består der en hastende
retsuvished mellem parterne, idet indstævnte vil være nødt til med det samme
at iværksætte en omfattende, dyr og tidskrævende navneændringsproces, der
ikke kan afvente udfaldet af en fornyet retssag.

Påstandene er egnet til at blive taget til følge, men til imødegåelse af appellanternes
indsigelser, har indstævnte indsat et subsidiært led i den subsidiære påstand
2, afgrænset til udøvelse af bestemte aktiviteter og en bestemt brug.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling

Appellanterne, der alle bærer efternavnet Ørsted, er direkte efterkommere af
videnskabsmanden H.C. Ørsted eller dennes bror, Jacob Albert Ørsted. I 2019
var der i Danmark i alt 418 personer, der bar efternavnet Ørsted.
De indstævnte selskaber er en del af en energikoncern, hvis hovedselskab tidligere
bar navnet DONG Energy A/S. Dette selskab skiftede i efteråret 2017
navn til Ørsted A/S, ligesom de øvrige selskaber i koncernen også optog ”Ørsted”
som en del af deres selskabsnavne og i en række tilfælde ”Orsted” som en
del af deres binavne. Koncernen har i den forbindelse som EU-varemærker fået
registreret bl.a. ordmærkerne Ørsted og Orsted samt et figurmærke, hvor Ø’et
er med en halv lodret streg, så det kan opfattes som en tænd- og slukknap. Koncernen
disponerer endvidere over internetdomænerne ørsted.dk, orsted.dk,
oersted.dk, ørsted.com og orsted.com.

Sagen angår, om anvendelsen af disse selskabsnavne, binavne, varemærker og
internetdomæner er i strid med appellanternes ret til efternavnet Ørsted og derfor
skal forbydes. Der er i den forbindelse spørgsmål om, i hvilket omfang dette
skal afgøres efter navneloven eller efter EU-varemærkeforordningen, varemærkeloven,
selskabsloven og lov om internetdomæner.

Navneloven
Appellanternes efternavn, Ørsted, bæres af færre end 2.000 personer og er derfor
efter navnelovens § 3, stk. 2, et beskyttet efternavn, som ikke uden videre
kan tages af andre.

Efter navnelovens § 27 kan den, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter
vedkommendes navn eller et navn, der har en sådan lighed hermed, at
forveksling let kan ske, ved dom få den anden tilpligtet at ophøre med brugen
af navnet.

Højesteret finder, at det efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder samt navnelovens
forhistorie må lægges til grund, at bestemmelsen ikke angår brugen af
personnavne i selskabsnavne og varemærker.

Højesteret bemærker i den forbindelse, at den første navnelov, der indførte eneret
til visse efternavne, er fra 1904. Allerede forud herfor indeholdt varemærkeloven
siden 1880 og firmaloven siden 1862 særlige regler om, at varemærker og
firmanavne ikke uden hjemmel måtte indeholde navne på personer, som var
forskellige fra de personer, der var indehavere af varemærket eller firmaet. Siden
1917 har selskabslovene indeholdt lignende regler.

Da forgængeren til navnelovens § 27 blev indført ved lov nr. 140 af 17. maj 1961
(dengang som § 17, stk. 2) var det efter bemærkningerne til lovforslaget hensigten
at indføre en adgang til civilretlig håndhævelse ved uberettiget anvendelse
af et navn som f.eks. slægtsnavn (dvs. efternavn), mellemnavn, kunstnernavn
eller lignende (jf. Folketingstidende 1960-61, 2. samling, tillæg A, sp. 379-
380), og dette anvendelsesområde gentages i forarbejderne til den gældende
navnelovs § 27 (jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr.
L 27, s. 801).

Der er ikke i forbindelse med, at der i 2005 gennemførtes en ny navnelov og
bl.a. indførtes en ordning med beskyttelse af efternavne, der bæres af 2.000 personer
eller færre, nogen tilkendegivelser i forarbejderne om, at dette skal have
indvirkning på fortolkningen af reglerne i varemærkeloven eller selskabslovgivningen
om brug af personnavne i varemærker eller selskabsnavne. Tværtimod
understregede det daværende Familie- og Forbrugerministerium i svar
på spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg i forbindelse med folketingsbehandlingen
af lovforslaget, at navneloven ikke regulerer, hvad en virksomhed må
kalde sig, og at forslaget til ny navnelov ikke indebærer nogen ændringer i de
principper, der gælder i samspillet mellem varemærkeindehaverens rettigheder
og navnebærerens rettigheder (jf. svar af 8. juni 2005 på spørgsmål nr. 27 (L 27)
og svar af 14. juni 2005 på spørgsmål nr. 36 (L 27)).

Det må derfor lægges til grund, at bestemmelsen i navnelovens § 27 alene angår
krænkelser, der består i, at nogen uberettiget benytter en andens navn som personnavn,
eller hvad der må sidestilles hermed, og ikke som varemærke eller selskabsnavn.

Appellanterne kan derfor ikke med henvisning til navnelovens § 27 få medhold
i deres påstande om, at de indstævnte selskaber skal slette registreringen af deres
selskabsnavne eller binavne, eller at det skal forbydes de indstævnte at bruge
disse navne eller deres varemærker.

Varemærkelovgivningen
Efter § 14, nr. 4, i den dagældende varemærkelov (lovbekendtgørelse nr. 223 af
26. februar 2017) er varemærker udelukket fra registrering, hvis de uhjemlet
består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et person- eller
virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst, og der ikke derved sigtes
til for længst afdøde personer.

Den nævnte bestemmelse angår efter sin ordlyd, hvad der er til hinder for registrering
af et varemærke, og ikke spørgsmålet om forbud mod brug af et varemærke.
Varemærkeloven indeholdt indtil 1991 (jf. senest lovbekendtgørelse nr. 249 af
17. april 1989) i § 3, stk. 2, en bestemmelse, hvorefter anden mands navn, firma
eller særegent navn på en ham tilhørende fast ejendom ikke uhjemlet må benyttes
som varemærke. Denne bestemmelse udgik uden nærmere begrundelse i
den næste varemærkelov fra 1991 (lov nr. 341 af 6. juni 1991).

Uanset at varemærkelovens § 14, nr. 4, er en bestemmelse om registreringshindringer
og ikke en forbudsbestemmelse, finder Højesteret, at det må følge af
denne bestemmelse, at der ikke kan nedlægges forbud mod at gøre brug af et
varemærke, hvis der efter bestemmelsen ikke ville være noget til hinder for at få
det registreret.

Højesteret tiltræder, at der ved anvendelsen af navnet Ørsted sigtes til den for
længst afdøde videnskabsmand H.C. Ørsted, og at navnet herunder også i den
brede offentlighed opfattes således, når det anvendes i sammenhæng med elproduktion.
Det forhold, at de indstævntes varemærke indeholder navnet Ørsted,
er derfor ikke til hinder for, at der kunne være sket registrering af varemærket
Ørsted efter den dagældende varemærkelov.

Appellanterne kan derfor ikke med henvisning til varemærkeloven forbyde de
indstævnte selskaber at benytte deres varemærker (ordmærker og figurmærker
med navnet Ørsted eller Orsted).

Højesteret har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om der efter EUvaremærkeforordningen
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14. juni
2017 om EU-varemærker (2017/1001)) kan træffes afgørelse om et sådant forbud
mod brug af EU-varemærker under denne sag, eller om det forudsætter, at der
rejses en ugyldighedssag ved EU-varemærkemyndigheden (EUIPO), jf. forordningens
artikel 60, stk. 2, litra a, og artikel 127, stk. 1.

Det bemærkes i øvrigt, at de indstævnte efter Højesterets opfattelse også ville
kunne støtte ret på, at de danske patent- og varemærkemyndigheder efter de
foreliggende oplysninger i henhold til langvarig administrativ praksis efter
varemærkelovens § 14, nr. 4, alene har nægtet registrering af varemærker, hvori
indgår sjældne efternavne. Efter denne praksis anses et efternavn for sjældent,
når der er færre end ca. 30 bærere af navnet her i landet. Som det fremgår ovenfor,
finder Højesteret, at den ordning med beskyttelse af efternavne, der bæres
af 2.000 personer eller færre, der blev indført med navneloven fra 2005, ikke kan
tillægges betydning for fortolkningen af varemærkeloven.

Selskabsloven
Efter selskabslovens § 2, stk. 2, må der i et kapitalselskabs navn ikke optages
slægtsnavn, firmanavn, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn
og lignende, der ikke tilkommer kapitalselskabet, eller noget,
som kan forveksles hermed.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at navnereglerne i selskabsloven
skal ses i sammenhæng med det kompleks af regler, der alle har til formål at
sikre dels identifikationen af den enkelte virksomhed, vare eller tjenesteydelse,
dels at en betegnelse ikke krænker andres rettigheder eller virker vildledende
(jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, lovforslag nr. L 170, s. 5379-5380). Det
fremgår endvidere af forarbejderne, at navnereglerne i selskabsloven derfor ikke
er udformet til at dække alle facetter af navneproblematikken, men er ment
som supplement for så vidt angår de særlige krav til kapitalselskabers navne på
baggrund af de øvrige bestemmelser i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
varemærkeloven, fællesmærkeloven og markedsføringsloven.

Højesteret tiltræder, at der ikke er grundlag for at fortolke selskabslovens § 2,
stk. 2, sådan, at der gælder en snævrere adgang til at benytte en andens efternavn
i et selskabsnavn end som varemærke efter den dagældende bestemmelse
i varemærkelovens § 14, nr. 4. Der er herunder ikke grundlag for at nægte et kapitalselskab
at benytte sit varemærke (ordmærke) som selskabsnavn.

Appellanterne kan derfor ikke med henvisning til selskabslovens § 2, stk. 2, få
medhold i deres påstande om, at de indstævnte selskaber skal slette registreringen
af deres selskabsnavne eller binavne, eller at det skal forbydes dem at
bruge disse navne.

Internetdomæneloven
Efter § 25 i lov om internetdomæner (lov nr. 164 af 26. februar 2014), der gælder
for det nationale topdomæne .dk, må registranter ikke registrere og anvende
domænenavne i strid med god domænenavnsskik.

Efter forarbejderne til § 25 er bestemmelsen en generalklausul, der giver hjemmel
til at træffe afgørelser baseret på rimelighedsbetragtninger, hvis nærmere
indhold fastlægges gennem klagenævns- og retspraksis (jf. Folketingstidende
2013-14, tillæg A, lovforslag nr. L 66, s. 30-31, sammenholdt med Folketingstidende
2004-05, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 165, s. 7634-7635). Det
fremgår endvidere af forarbejderne, at bestemmelsen ingen selvstændig betydning
har på områder, hvor anden lovgivning finder anvendelse, herunder markedsføringsloven,
varemærkeloven, personnavneloven og virksomhedslovene
mv.

Som anført ovenfor finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at forbyde de
indstævnte at bruge varemærkerne (ordmærkerne) Ørsted og Orsted, og de
indstævnte anvender efter det oplyste aktivt de omtvistede domænenavne
ørsted.dk, orsted.dk og oersted.dk. Hertil kommer, at appellanterne ikke har
nedlagt påstand om, at domænenavnene skal overføres til dem, fordi de selv
ønsker at benytte dem.

Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at anse registreringen og
anvendelsen af de nævnte domænenavne for at være i strid med god domænenavnsskik,
jf. internetdomænelovens § 25.

Appellanterne kan derfor ikke forbyde de indstævnte at bruge eller opretholde
registreringen af disse .dk-domænenavne.
Der er heller ikke efter bestemmelsens analogi eller almindelige retsgrundsætninger
grundlag for at forbyde de indstævnte at bruge eller opretholde registreringen
af domænenavnene ørsted.com og orsted.com.

Konklusion

Højesteret stadfæster Sø- og Handelsrettens dom.

Sagsomkostninger
Efter sagens udfald skal appellanternes retshjælpsforsikringer solidarisk, subsidiært
statskassen, betale sagsomkostninger for Højesteret til de indstævnte med
i alt 1.000.000 kr. til dækning af advokatudgifter.

Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne har Højesteret lagt vægt på sagens karakter,
parternes interesse i sagen og advokatarbejdets omfang. Der er endvidere
taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgif18
ter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part,
jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 om håndhævelsen
af intellektuelle ejendomsrettigheder (2004/48), som fortolket af EUDomstolen
i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties).

THI KENDES FOR RET:

Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal retshjælpsforsikringerne for Mikkel Rundin
Ørsted, Mette Marie Ørsted, Søren Peter Ørsted, Hans-Henrik Ørsted,
Charlotte Ørsted, Jakob Andreas Ørsted og Gunnar Frederik Ørsted solidarisk,
subsidiært statskassen, betale i alt 1.000.000 kr. til Ørsted A/S, Ørsted - Anholt
Offshore A/S, Ørsted EGJ A/S, Ørsted El A/S, Ørsted Horns Rev I A/S, Ørsted
Insurance A/S, Ørsted Pipelines A/S, Ørsted Real Estate A/S, Ørsted Salg &
Service A/S, Ørsted Services A/S, Ørsted VE A/S, Ørsted Vind A/S, Ørsted
Wind Power A/S, Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S, Ørsted Horns Rev 2
A/S, Ørsted Nr. 1 2014 A/S, Ørsted Wind Power Denmark A/S, Ørsted Wind
Power Holding A/S, Ørsted Nr. 1 2008 A/S, Ørsted New Bio Solutions China
A/S, Ørsted New Bio Solutions Holding A/S, Ørsted Wind Power TW Holding
A/S, Ørsted Nearshore Wind ApS, Inbicon A/S, Ørsted North America Holding
A/S, Ørsted GWS Avedøre Biogas A/S, Ørsted Energy Storage Solution Holding
A/S og Renescience A/S.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms
afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.