Højesterets dom - Efterbetaling af medarbejders pensionsbidrag

HØJESTERETS DOM i sag 337/2012

HK som mandatar for A
(advokat Jacob Goldschmidt)

mod

DI som mandatar for Clear Channel Danmark A/S
(advokat Morten Eisensee)

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 25. maj 2011 og af Østre Landsrets 17. afdeling den 6. juni 2012.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs og Jan Schans Christensen.

Påstande

Appellanten, HK som mandatar for A, har påstået, at indstævnte, Clear Channel Danmark A/S, skal indbetale 5.527,62 kr. med procesrente fra sagens anlæg til As pensionsordning.
DI som mandatar for Clear Channel Danmark A/S har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

I maj 2007 indgik A og Clear Channel Danmark A/S aftale om ansættelse af A som økonomielev med tiltrædelse den 1. august 2007, og den 21. juni 2007 indgik parterne en uddannelsesaftale. Udannelsesperioden var 1. august 2007 til 31. juli 2009.

Der er enighed mellem parterne om, at Industriens Funktionæroverenskomst er den overenskomst, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2. Clear Channel Danmark har efter tvistens opståen indbetalt arbejdsgiverdelen af pensionsbidraget til en pensionsordning anvist af A. For Højesteret angår sagen alene, om A har krav på efterbetaling af medarbejderdelen af pensionsbidraget, uanset at Clear Channel Danmark har udbetalt beløbet til hende som løn. Der er enighed mellem parterne om opgørelsen af As pensionsbidrag efter overenskomsten.

Retsgrundlag

Erhvervsuddannelseslovens §§ 55, stk. 1 og 2, 56, stk. 1, 63 og 65, stk. 1 og 4, er sålydende:

Ӥ 55.
Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen. Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

§ 56.
I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses-og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov.

§ 63.
En tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig. Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 64. Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.

§ 65.
Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale samt om erstatning og godtgørelse.
…
Stk. 4. Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne indbringes for domstolene.”

Forslaget til erhvervsuddannelsesloven blev fremsat den 6. oktober 1988. I bemærkningerne til lovforslagets § 54, stk. 2, og § 55, stk. 1, der i den vedtagne lov blev henholdsvis § 55, stk. 2, og § 56, stk. 1, jf. Folketingstidende 1988-89, 1. samling, tillæg A, sp. 1265-66, hedder det bl.a.:

”Til § 54
…
Til stk. 2
I overensstemmelse med de hidtidige regler i lærlingeloven foreslås med hensyn til størrelsen af den obligatoriske mindsteløn den almindelige ordning, at mindstelønnen fastsættes i kollektive overenskomster inden for uddannelsesområdet. Virkningen af denne ordning er, at overens-komstparterne aftaler mindstelønnen med bindende virkning for alle virksomheder og elever inden for uddannelsesområdet, uanset om virksomheden og eleven i det konkrete tilfælde er medlemmer af de forhandlingsberettigede organisationer. Spørgsmål om forhandlingsretten afgøres i øvrigt ved hjælp af de almindelige fagretlige regler.
…

Til § 55
Til stk. 1
…
Det bør som hovedregel overlades til fastsættelse gennem kollektive overenskomster og lovgivningen vedrørende arbejdsmarkedet, hvilke regler der skal gælde for elevernes retsstilling, i sammenhæng med tilsvarende regler for arbejdstagere i øvrigt. Udgangspunktet bør herefter være, at der gælder samme retsstilling for elever som for andre arbejdstagere. Hvor der måtte være særlige behov for det, kan der i overenskomsterne eller den pågældende lovgivning fastsættes særlige regler for eleverne, således som det fx er sket i ferieloven. Dog er der behov for at fastsætte særlige regler om uddannelsesaftalers indgåelse og ophør, om prøvetid og aftalernes varighed samt om afgørelse af tvistigheder mellem aftalens parter og enkelte andre bestemmelser til sikring af uddannelsesformålet. Sådanne regler bør fastsættes i lovsform, da de til dels indebærer en fravigelse fra aftalefriheden eller fra anden lovgivning, fx funktionærloven. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med disse grundsynspunkter.”

Den gældende bestemmelse i erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, er senest ændret ved lov nr. 210 af 5. marts 2012, hvor ordene ”og godtgørelse” blev tilføjet bestemmelsens sidste led. I de almindelige bemærkninger hedder det bl.a., jf. Folketingstidende 2011-2012, Tillæg A, s.

3:
”2.2. Hjemmelsgrundlag for godtgørelse

2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 65, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte. Tvistighedsnævnets praksis i forbindelse med tilkendelse af erstatning for uberettiget ophævelse af en uddannelsesaftale er at tilkende et fast beløb uden nærmere opgørelse af skadelidtes tab. Tvistighedsnævnets praksis i forbindelse med elevers erstatningskrav er at tilkende et fast beløb, som for tiden er på 30.000 kr. Erstatningsbeløbet er under henvisning til karakteren af arbejdsgivers misligholdelse i en række sager blevet forhøjet skønsmæssigt på baggrund af sagernes konkrete omstændigheder. Tvistighedsnævnets praksis i forbindelse med arbejdsgiveres erstatningskrav er at tilkende arbejdsgiveren en halv måneds elevløn. Erstatningen er i enkelte tilfælde blevet forhøjet på baggrund af sagernes konkrete omstændigheder.

Der er gennem en årrække kommet en øget offentlig regulering af lønmodtageres retsstilling, der blandt andet giver mulighed for tilkendelse af godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven, forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven. Tvistighedsnævnet har i en række sager tilkendt godtgørelse i henhold til denne lovgivning og til erstatningsansvarsloven (tortgodtgørelse). Tvistighedsnævnets praksis med at tilkende erstatning og godtgørelse er lagt uprøvet til grund i forbindelse med domstolsprøvelse af nævnets kendelser.

2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skabes et udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for Tvistighedsnævnets mulighed for at tilkende godtgørelse i overensstemmelse med nævnets praksis. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.”

Af bemærkningerne til § 65, stk. 1, fremgår, jf. Folketingstidende 2011-2012, Tillæg A, s. 5

6:
”Til nr. 8 (§ 65, stk. 1)
Med den ændrede formulering af § 65, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, foreslås det, at det klart kommer til at fremgå af erhvervsuddannelsesloven, at Tvistighedsnævnet kan tilkende godtgørelse. Der kan for eksempel være tale om godtgørelse i henhold
til ansættelsesbevisloven, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven eller erstatningsansvarsloven (tortgodtgørelse). Herved bliver der udtrykkelig hjemmel til, at Tvistighedsnævnet kan fortsætte sin hidtidige praksis. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.”

Anbringender

HK som mandatar for A har gjort gældende, at Clear Channel Danmark A/S som arbejdsgiver har en forpligtelse til at indbetale pensions-bidraget til en pensionsordning. Det gælder både arbejdsgiverens og lønmodtagerens andel. Betaling som løn kan ikke betragtes som betaling med frigørende virkning. Dette støttes bl.a. på socialøkonomiske hensyn og karakteren af arbejdsmarkedspensioner. Hertil kommer principperne om condictio indebiti, idet lønmodtageren typisk har modtaget lønudbetalingen i god tro og i tiltro til, at arbejdsgiveren har sørget for en korrekt håndtering af pension. Pligten til at betale det fulde pensionsbidrag gælder, uanset at lønmodtageren herved opnår den økonomiske fordel både at have modtaget fuld løn uden fradrag af egenbetaling til pension og fuld betaling af pensionsydelsen. Også den om stændighed, at pensionsindbetalingen ikke beskattes, understøtter dette resultat. Det er ubestridt, at elever har krav på pension i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, og elever har herefter krav på at blive stillet på samme måde som øvrige lønmodtagere omfattet af den kollektive overenskomst på uddannelsesområdet. Det indebærer, at de forskellige løndele, der fremgår af overenskomsten, skal betales.

Ordet ”erstatning” i erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, begrænser ikke Tvistighedsnævnets kompetence. ”Erstatning” i erhvervsuddannelsesloven har tidligere i praksis været anvendt som omfattende alle former for betalinger, der kunne tilkomme en elev som lønmodtager på arbejdsmarkedet, og ingen hensyn tilsiger en mere snæver fortolkning.

DI som mandatar for Clear Channel Danmark A/S har gjort gældende, at der ingen holdepunkter er for en antagelse om, at der gælder en almindelig forpligtelse for arbejdsgiveren til at efterbetale lønmodtagerdelen af pensionsbidraget. Den centrale bestemmelse vedrørende
lønfastsættelse er erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, som alene angår størrelsen af den løn, eleven er berettiget til. Det ligger fast, at § 55, stk. 2, giver eleven krav på en aflønning, der afspejler den overenskomstmæssige pensionssats, men der er intet i bestemmelsens ordlyd,
baggrund eller forarbejder, der taler for, at den også skulle hjemle en forpligtelse for arbejdsgiveren til at foretage indbetalinger på en (bestemt) pensionsordning.

For så vidt angår efterbetalingsspørgsmålet er der væsentlig forskel på, om der er tale om en individuel aftale eller et ansættelsesforhold, der er omfattet af kollektiv overenskomst. Efter praksis er udgangspunktet utvivlsomt en pligt for arbejdsgiveren til efterbetaling af medarbejderbidraget, hvor der er en kollektiv overenskomst mellem parterne. Her foretages en helt sædvanlig condictio indebiti vurdering, der oftest falder ud til medarbejderens fordel. Anderledes forholder det sig, hvor forpligtelsen til at betale til en pensionsordning udspringer af en
individuel ansættelsesaftale. Her er udgangspunktet tværtimod, at der alene skal ske efterbetaling, hvor der foreligger betydelig uagtsomhed fra arbejdsgiverens side. Forskellen beror på den grundlæggende forskel mellem den individuelle og den kollektive forpligtelse. Landsrettens dom er ikke udtryk for urimelig forskelsbehandling af elever i forhold til det øvrige arbejdsmarked, men er derimod udtryk for en ligestilling mellem elever og øvrige medarbejdergrupper, der ikke er omfattet af en overenskomst.

I sin oprindelige udformning gav erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, alene Tvistighedsnævnet kompetence til at udmåle ”erstatning”. Ved en lovændring i 2012 tilføjede man ”og godtgørelse” i bestemmelsens sidste led. Efter denne lovændring er det klart, at der heller ikke i § 65, stk. 1, kan hentes nogen hjemmel til at pålægge en arbejdsgiver at foretage efterbetaling af et medarbejderbidrag, der allerede én gang er udbetalt til medarbejderen.

Højesterets begrundelse og resultat

Tvistighedsnævnets kompetence

Efter den dagældende § 65, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven kan Tvistighedsnævnet træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale samt om ”erstatning til den skadelidte”. DI som mandatar for Clear Channel Danmark A/S har gjort gældende, at denne formulering indebærer en begrænsning af Tvistighedsnævnets kompetence, således at krav, der hviler på andet end erstatningsretligt grundlag, ikke kan behandles af nævnet. Erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, må ses i sammenhæng med de bredere formulerede bestemmelser i lovens § 63 og § 65, stk. 4, hvorefter muligheden for domstolsprøvelse af en ”tvistighed” mellem en elev og en praktikvirksomhed er betinget af, at sagen først har været behandlet i det faglige udvalg og herefter af Tvistighedsnævnet. Dermed opnås, at der foretages en samlet behandling af konflikter mellem elev og praktikvirksomhed, inden sagen indbringes for domstolene. Tvistighedsnævnets praksis har været i overensstemmelse hermed frem til landsrettens dom. Af forarbejderne til lov nr. 210 af 5. marts 2012, hvorved ordene ”og godtgørelse” blev tilføjet i sidste led i erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, fremgår, at sigtet med lovændringen var at skabe udtrykkelig hjemmel for, at Tvistighedsnævnet kunne fortsætte sin hidtidige praksis. På denne baggrund finder Højesteret, at Tvistighedsnævnet ikke har været afskåret fra at prøve, om A er berettiget til efterbetaling af pensionsbidrag.

Efterbetaling af pensionsbidrag

Spørgsmålet er, om A har krav på, at Clear Channel Danmark efterbetaler hendes andel af pensionsbidrag, som ikke er blevet indbetalt til en pensionsordning, men som selskabet har udbetalt til hende som løn.

Efter § 55, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven skal elevens løn mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen indebærer, at overenskomstparterne aftaler mindstelønnen med bindende
virkning for alle virksomheder og elever inden for uddannelsesområdet, uanset om virksomheden og eleven i det konkrete tilfælde er medlemmer af de forhandlingsberettigede organisationer. Højesteret har ved dom af 6. december 2010 (UfR 2011, s. 763) fastslået, at
begrebet ”løn” i erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, ikke kun angår grundlønnens beløb, men at bestemmelsen i sammenhæng med § 56 må forstås på den måde, at den tillige omfatter andre lønelementer og lønvilkår. Herefter må § 55, stk. 2, forstås således, at bestemmelsen
også omfatter vilkår om pensionsordning i den relevante overenskomst. Højesteret finder derfor, at Clear Channel Danmark var forpligtet til at indbetale bidrag til en pensionsordning for A i overensstemmelse med Industriens Funktionæroverenskomst.

Uanset om forpligtelsen til at indbetale til en pensionsordning hviler på en individuel aftale eller på en kollektiv overenskomst, herunder ved en lovbestemt ordning som § 55, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven, finder Højesteret, at den løn, der udbetales til lønmodtageren, og
det pensionsbidrag, lønmodtageren har krav på at få indbetalt til en pensionsordning, er to forskellige lønelementer, som tjener forskellige formål. Udgangspunktet er, at en arbejdsgiver ikke med frigørende virkning kan opfylde sin pligt til at indbetale pensionsbidrag ved at udbetale pensionsbidraget til medarbejderen som løn, og at arbejdsgiveren derfor har pligt til at efterbetale manglende bidrag. Mulighederne for at fravige udgangspunktet er begrænsede, hvis forpligtelsen til at indbetale til en pensionsordning er baseret på kollektiv overenskomst.

I den foreliggende sag er der ikke oplyst omstændigheder, der kan føre til en fravigelse af udgangspunktet, og Clear Channel Danmark har derfor pligt til at efterbetale de manglende bidrag til As pensionsordning.

Højesteret tager herefter As påstand til følge.

Det bemærkes, at spørgsmålet, om Clear Channel Danmark har mulighed for at søge den del af den udbetalte løn, der svarer til As pensionsbidrag, tilbagebetalt af hende, må afgøres efter de almindelige regler om condictio indebiti. I den foreliggende sag ville der ikke være grundlag for tilbagebetaling, da den for meget udbetalte løn skyldes arbejdsgiverens fejl, og da A ikke var i ond tro med hensyn til fejlen.

Thi kendes for ret:

Clear Channel Danmark A/S skal indbetale 5.527,62 kr. med procesrente fra den 20. april 2009 til As pensionsordning.
I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal DI som mandatar for Clear Channel Danmark A/S til HK Danmark som mandatar for A betale 90.000 kr.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.