HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 23. november 2016
Sag 251/2015 (2. afdeling)
Søfartens Ledere som mandatar for A og B (advokat Poul Hvilsted)
mod
Danmarks Rederiforening som mandatar for DFDS A/S (advokat Morten Ulrich)
Biintervenient til støtte for Søfartens Ledere: Fagligt Fælles Forbund (advokat Rune Asmussen)
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 8. afdeling den 19. november 2015.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Henrik Waaben, Oliver Talevski og Jan Schans Christensen.
Påstande mv.
Appellanten, Søfartens Ledere som mandatar for A og B, har gentaget sine påstande.
Indstævnte, Danmarks Rederiforening som mandatar for DFDS A/S, har påstået stadfæstelse.
Sagen har været hovedforhandlet sammen med Højesterets sag nr. 15/2016, Søfartens Ledere
som mandatar for A og B mod Skatteministeriet.
Højesterets begrundelse og resultat
Af de grunde, landsretten har anført, stadfæster Højesteret dommen.
Sagsomkostningerne for Højesteret er fastsat til dækning af advokatudgift ekskl. moms. Der er taget hensyn til sagens værdi og vidererækkende betydning samt arbejdets omfang.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Søfartens Ledere som mandatar for A og B betale 120.000 kr. til Danmarks Rederiforening som mandatar for DFDS A/S.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det lægges til grund, at der ikke længere er nogen kollektiv overenskomst mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening. Landsretten anser sig derfor for kompetent til at behandle sagen, jf. retsplejelovens § 232.
Umiddelbart efter bortfald af den kollektive overenskomst mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening i marts 2012 underskrev A og B nye ansættelseskontrakter med DFDS A/S. Af ansættelseskontrakterne fremgår, at den månedlige løn er aftalt til 25.772 kr. for så vidt angår A og 24.270 kr. for så vidt angår B. For begges vedkommende fremgår endvidere, at der i tillæg til lønnen betales et ”månedligt 2009 skattereformtillæg på kr. 400.”
Ud over de i kontrakten anførte vilkår og sømandsloven gælder for deres ansættelsesforhold ”Generelle DIS Ansættelsesvilkår” dateret 7. marts 2012, hvoraf fremgår blandt andet, at lønnen aftales individuelt mellem rederiet og den enkelte officer, og at rederiet mindst en gang årligt skal tage officerens løn op til vurdering med henblik på eventuel lønregulering.
Efter indholdet af de nævnte ansættelsesvilkår og på baggrund af de forklaringer, der er af givet under sagen, må det lægges til grund, at der mellem de to ansatte, A og B, og DFDS A/S ikke er aftalt regulering af lønnen på grund af ændringerne i 2010 i personbeskatningsreglerne, ligesom der ikke i forbindelse med indgåelsen af de nævnte kontrakter er taget forbehold for en senere forhandling herom.
Under den første del af deres ansættelsesforhold i DFDS A/S var A og B omfattet af et kollektivt aftalegrundlag mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening/DFDS A/S.
Den fra 1. april 2007 gældende DIS-overenskomst mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening, der bortfaldt i marts 2012, ses ikke at indeholde bestemmelser om regulering af lønnen som følge af ændringer i personbeskatningsreglerne.
Efter bevisførelsen finder landsretten det endvidere ikke godtgjort, at der på andet grundlag kan udledes en aftaleretlig forpligtelse for DFDS A/S til automatisk at regulere As og Bs løn som følge af ændringerne i personbeskatningsreglerne i 2010.
Landsretten har herved lagt vægt på, at de reguleringer af lønnen for ansatte på den almindelige DIS-ordning, som er sket i forbindelse med ændringer i beskatningsreglerne i 1994, 2004 og 2008-2009, har beroet på konkrete forhandlinger som forudsat i protokollatet af 1. december 1989, hvilket er dokumenteret ved de fremlagte protokollater af 25. maj 2005 og 26. maj 2008.
Hertil kommer, at der efter landsrettens opfattelse ikke er grundlag for at antage, at der som følge af reglerne i lov om beskatning af søfolk består en forpligtelse til automatisk lønregulering ved ændringer i beskatningsniveauet. Efter forarbejderne til DIS-lovgivningen, herunder lov om beskatning af søfolk, og på baggrund af fremlagte svar fra skiftende skatteministre må det således lægges til grund, at lovgivningen ikke regulerer fastsættelsen af lønnen til DIS-ansatte søfolk. Sådan lønfastsættelse skal ske ved sædvanlig forhandling mellem arbejdsmarkedets parter. Særligt vedrørende § 5, stk. 3, i lov om beskatning af søfolk, bemærkes, at bestemmelsen efter forarbejderne må ses på baggrund af, at skattefritagelsen for DIS-ansatte søfolk forudsætter, at ansættelsen sker på internationalt konkurrencedygtige vilkår. Det vil sige til en lavere løn, end hvis der var tale om en skattepligtig løn.
Landsretten kan endelig ikke tiltræde Søfartens Lederes opfattelse af, at der i EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren findes støtte for en aftaleretlig forpligtelse for DFDS A/S til automatisk regulering af lønnen til A og B. Det bemærkes, at den danske ordning senest i 2014 ikke har givet EU-Kommissionen anledning til indvendinger.
Som følge af det anførte tager landsretten DFDS A/S’ påstand om frifindelse til følge.
Søfartens Ledere skal som mandatar for A og B betale sagsomkostninger for landsretten til Danmarks Rederiforening som mandatar for DFDS A/S med i alt 750.000 kr. ekskl. moms.
Ved fastsættelsen af beløbet, der er til dækning af udgifterne til advokatbistand, er der ud over sagens værdi lagt vægt på sagens omfang og karakter. Der er således på den ene side taget hensyn til, at de endelige påstande beløbsmæssigt er væsentligt mindre end den oprindeligt angivne sagsværdi. På den anden side er det tillagt vægt, at der har været en omfattende skriftveksling i sagen, at hovedforhandlingen har været berammet over 7 retsdage, og at det har været tilsigtet, at sagen fik betydning for en bredere kreds.
T h i k e n d e s f o r r e t :
DFDS A/S frifindes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Søfartens Ledere som mandatar for A og B betale 750.000 kr. til Danmarks Rederiforening som mandatar for DFDS A/S.
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.