Højesteret dom - Virksomheds opsigelse af uddannelsesaftale forud for praktikophold

HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 7. september 2016

Sag 44/2016
(1. afdeling)

FTF som mandatar for FAF som mandatar for A(advokat Jakob Bjerre)
mod
Dansk Industri (DI) som mandatar for KommunikationsCentret ApS (advokat Lars Bruhn)

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 21. oktober 2014 og af Østre Landsrets 23. afdeling den 10. november 2015.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen,Kurt Rasmussen og Anne Louise Bormann.

Påstande
Appellanten, FTF som mandatar for FAF som mandatar for A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Dansk Industri (DI) som mandatar for KommunikationsCentret ApS, har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af 30.000 kr., mere subsidiært betaling af 60.279 kr.

Anbringender
FTF har for Højesteret gjort gældende, at det følger af forarbejderne til erhvervsuddannelsesloven, at skoleophold skal medregnes i prøvetiden, og at opsigelsen derfor blev afgivet for sent. Alternativt har FTF som for byret og landsret gjort gældende, at opsigelsen er sket for tidligt, idet uddannelsesaftalen ikke kunne opsiges, før praktiktiden var påbegyndt.

DI har over for FTF’s nye anbringende navnlig gjort gældende, at det følger direkte af erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2, 2. pkt., at skoleophold ikke medregnes i prøvetiden. 

Retsgrundlag
Erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 1 og 2, lyder:

Ӥ 60. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.
Stk. 2. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.”

Forslaget til erhvervsuddannelsesloven blev fremsat den 6. oktober 1988. I bemærkningerne til lovforslagets § 59, der i den vedtagne lov blev § 60, hedder det (Folketingstidende 1988- 89, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 38, sp. 1268):
”Til § 59
Arbejdsaftaler kan i almindelighed bringes til ophør ved en af parternes erklæring, eventuelt efter en særlig opsigelsesprocedure m.v., uden at der foreligger misligholdelse hos den anden part, og uden at en forudsætning for aftalen har vist sig urigtig eller er bristet. I mange ansættelsesforhold er adgangen til opsigelse og eventuelt spørgsmål om fratrædelsesgodtgørelse ordnet ved lov eller kollektiv overenskomst.
Under hensyn til, at uddannelsesaftaler har et videregående formål i forhold til arbejdsaftaler i almindelighed, er denne regulering af opsigelsesadgangen ikke tilstrækkeligt betryggende for uddannelsesaftalens parter.
Som en videreførelse af principperne i lærlingeloven og reglerne i efg-retsbekendtgørelsen foreslås derfor i stk. 1 en bestemmelse om, at en uddannelsesaftale ikke kan ophøre ved en af parternes erklæring, men kun hvis parterne er enige om det. Uopsigeligheden modificeres dog i stk. 2 (3 måneders prøvetid).

…”

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1112/1987 om grundlæggende erhvervsuddannelser. I bemærkningerne til § 40 i betænkningens lovudkast, der svarer til den vedtagne lovs § 60, hedder det bl.a.:
”Som en videreførelse af principperne i lærlingelovens kap. V og reglerne i efg-retsbekendtgørelsens § 12, stk. 1 og 2, foreslås derfor i udkastets § 40, stk. 1, en bestemmelse om, at en uddannelsesaftale ikke kan opsiges ved en af parternes erklæring, men kun,
hvis parterne er enige derom.
Uopsigeligheden modificeres dog i stk. 2, hvorefter der gælder en 3 måneders prøvetid, hvori enhver af parterne frit kan opsige aftalen. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden. Bestemmelsen er en forenkling af lærlingelovens § 6 og efg-retsbekendtgørelsens § 12, stk. 3.”

Lærlingelovens § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts 1987, havde følgende ordlyd: 
”§ 6. Af læretiden anses de 6 første måneder for en gensidig prøvetid, i hvilken såvel læremesteren som lærlingen, hvis han er fyldt 18 år, og ellers forældremyndighedens indehaver uden angivelse af nogen grund kan forlange kontrakten hævet. I så fald er ingen af parterne berettiget til erstatning hos den anden, medmindre udtrykkelig bestemmelse derom er indført i kontrakten. Erstatningen til læremesteren kan kun omfatte sådanne særlige, påviselige udgifter, som han har afholdt udover de ham ifølge §§ 4 og 9 påhvilende
almindelige udgifter.
Stk. 2. Inden for fag eller dele af et fag, hvor læreforholdet begynder med kollektiv forskoling uden for virksomheden, kan Lærlingerådet, såfremt parterne måtte være enige herom, efter forud indhentet erklæring fra vedkommende faglige udvalg tillade, at prøvetiden forlænges, dog højst med et tidsrum svarende til varigheden af forskolingen.” 
§ 12, stk. 1-3, i den tidligere efg-retsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 88 af 24. februar 1987) havde følgende ordlyd:
” § 12. Uddannelsesaftalen kan normalt ikke opsiges i aftaleperioden, jf. dog stk. 3. 
Stk. 2. Hvis parterne er enige derom, kan aftalen bringes til ophør før afslutningen af et kompetencegivende trin.
Stk. 3. De første 3 måneder af aftaleperioden betragtes som en gensidig prøvetid, inden for hvilken hver af parterne kan hæve aftalen uden angivelse af nogen grund. Eventuelle skoleophold medregnes ikke i prøvetiden, som forlænges tilsvarende.”


Højesterets begrundelse og resultat
A og KommunikationsCentret ApS indgik den 21. december 2011 en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som film- og tv-produktionstekniker i perioden 1. januar 2012 til 1. januar 2017. Den 1. januar 2012 påbegyndte A et skoleophold, som skulle vare til den 26.
maj 2012, hvor hun skulle starte i praktik hos KommunikationsCentret. Den 26. april 2012 opsagde KommunikationsCentret aftalen pr. den 30. april 2012. 

Sagen angår, om KommunikationsCentret kunne opsige uddannelsesaftalen med A efter mere end tre måneders skoleophold, og før hun havde påbegyndt praktiktiden i virksomheden. Det fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2, 2. pkt., at skoleophold ikke skal medregnes i prøvetiden på tre måneder, og prøvetiden var derfor ikke udløbet ved opsigelsen.

Spørgsmålet er herefter, om KommunikationsCentret kunne opsige A den 26. april 2012 og dermed forud for påbegyndelsen af praktiktiden, eller om opsigelse tidligst kunne ske den 26. maj 2012, hvor hun skulle starte i praktik.
Opsigelsesreglerne i erhvervsuddannelseslovens § 60 afløste de tidligere gældende opsigelsesregler i lærlingelovens § 6 og efg-retsbekendtgørelsens § 12. Efter såvel lærlingelovens § 6 som efg-retsbekendtgørelsens § 12, stk. 3, kunne en uddannelsesaftale opsiges under et skoleophold, der lå forud for påbegyndelse af praktiktiden i virksomheden, hvis prøvetiden ikke var udløbet.
Det fremgår af forarbejderne til erhvervsuddannelseslovens § 60, at bestemmelsen viderefører principperne i lærlingeloven og reglerne i efg-retsbekendtgørelsen, og at § 60, stk. 2, er en forenkling af lærlingelovens § 6 og efg-retsbekendtgørelsens § 12, stk. 3.

På den baggrund – og da der hverken efter ordlyden af erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2, eller dens forarbejder er holdepunkter for en anden forståelse – finder Højesteret, at bestemmelsen må forstås således, at en uddannelsesaftale kan opsiges under et skoleophold, der
ligger forud for praktiktiden.

KommunikationsCentret var således berettiget til at opsige A som sket den 26. april 2012.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

I sagsomkostninger for Højesteret skal FTF som mandatar for FAF som mandatar for A betale 30.000 kr. til Dansk Industri (DI) som mandatar for KommunikationsCentret. 

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.


I sagsomkostninger for Højesteret skal FTF som mandatar for FAF som mandatar for A betale 30.000 kr. til Dansk Industri (DI) som mandatar for KommunikationsCentret ApS.


De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Må man kalde sin arbejdsgiver ”inkompetent, doven, nasser og tyveknægt”?

Af Tina Raben Skaarup, Advokat Kunne en kvindelig tobaksmedarbejder med over 10 års anciennitet berettiget ...»

Medarbejder var berettiget til løn frem til bortvisning og ikke kun til høringstidspunktet

Ved dom af 3. september 2024 har Højesteret sat et endeligt punktum i en sag, som forudgående har været ...»