God markedsføringsskik, efterligning

Dom i sagen V-172-02 

Linak A/S
(Advokat Peter-Ulrik Plesner) 

mod 

Okin Danmark A/S
(Advokat Erling Borcher)

Sagsfremstilling

Linak A/S og Linak Danmark A/S (i det følgende under ét: Linak) har siden 1999 produceret, henholdsvis markedsført den todelte bordløfter til hæve-/sænkeborde DESKLINE DL 1. Den er forsynet med 4 skruehuller foroven og forneden, hvor den har målene 50 x 80 mm, og er beregnet til montering under bordpladen, på en fod og med en sarg. Den kan bruges uden nogen form for afdækning og fremtræder da som bordben, men den kan også indbygges bag plader og profiler (såkaldte svøb) i møbelfabrikantens eget design, således at det er pladerne eller profilerne, der fremtræder som bordben. Den måde, hvorpå DESKLINE DL 1 er monteret på fod og sarg, herunder målene 50 x 80 mm, har siden udviklet sig til standard i møbel-
industrien.

Okin Danmark A/S (i det følgende: Okin), der er det danske salgsselskab for Okin Antriebstechnik GmbH, begyndte i 2000 at markedsføre en tredelt bordløfter, Deskdrive 2, hvoraf et billede er fremlagt som sagens bilag 6. I 2002 begyndte Okin tillige at markedsføre en todelt bordløfter, Deskdrive 1, hvoraf et billede er fremlagt som sagens bilag 1. Deskdrive 1 og 2 har samme skruehuller og samme dimensioner forneden som DESKLINE DL 1, som de uden videre kan substituere. Okin har pr. 17. februar 2004 opgjort sin samlede omsætning af Deskdrive 1 og 2 til 2.448.746 kr., henholdsvis 17.334.181 kr. 

Her er til venstre DESKLINE DL 1 og til højre Deskdrive 1 monteret på samme bord og vist i indslået stand: 

Her er nærbilleder af de samme bordløftere i indslået stand: 

Her er de samme bordløftere i udslået stand: 

Deskdrive 2 har under sagen ikke været forevist for retten monteret på et tilsvarende bord og vises her fritstående løst isat en tilsvarende fod ved siden af det bord, hvorpå DESKLINE DL 1 har været monteret til forevisning for retten, men vendt 180 grader i forhold hertil. Man skal ved sammenligning se bort fra, at de nederste rør har forskellig farve, idet disse kan lakeres i vilkårlig farve. 

Fogedforbudet

Efter begæring af Linak, der måtte stille en sikkerhed herfor på 1,5 mio. kr., afsagde Fogedretten i Odense den 16. december 2002 kendelse med følgende indhold: 

"Det forbydes rekvisitus, Okin Danmark A/S, i Danmark at producere, markedsføre og sælge bordløftere af typen "Okin Deskdrive 1" i en udformning, som vist på bilag 1. 

Rekvisitus tilpligtes at tilbagekalde restlageret af bordløftere af typen "Okin Deskdrive 1" i en udformning som vist på bilag 1 fra samtlige grossister og forhandlere i Danmark." 

Påstande

Linak har nedlagt følgende påstande: 

1. Okin skal anerkende at have været uberettiget til at markedsføre og sælge Deskdrive 1 som vist i sagens bilag 1 og Deskdrive 2 som vist i sagens bilag 6. 

2. Det forbud, som Fogedretten i Odense den 16. december 2002 har nedlagt [mod, at Okin producerer, markedsfører og sælger Deskdrive 1], stadfæstes, og Okin skal frigøre den sikkerhed på 1,5 mio. kr., som Linak har stillet over for Fogedretten i Odense. 

3. Det forbydes Okin at producere, importere, markedsføre og sælge Deskdrive 2 som vist i sagens bilag 6. 

4. Okin dømmes til at tilbagekalde restlageret af Deskdrive 2 som vist i sagens bilag 6 fra samtlige grossister og forhandlere i Danmark, samt at lade restlageret af Deskdrive 1 og Deskdrive 2 destruere. 

5. Okin skal til Linak betale 4.000.000 kr. med procesrente af 1.000.000 kr. fra den 23. december 2002 og af resten fra den 27. april 2004, subsidiært et mindre beløb skønsmæssigt fastsat af retten. 

Okin har påstået frifindelse.

Forklaringer

Udviklingschef hos Linak, John Frost, har forklaret, at formålet med udviklingen af DESKLINE DL 1 var at gøre det lettere for bordfabrikanterne. I begyndelsen af 1990'erne var møbelfabrikanterne begyndt at bruge aktuatorer med synkronisering, særligt til hospitalsbrug. I 1997 begyndte Linak at markedsføre sæt hertil, hvilket var noget nyt. DESKLINE DL 1 var en videre-udvikling heraf, og der var et stort arbejde med at finde frem til de rette profiler. Det endte med, at man måtte specialfremstille alle materialerne, også motorhusene, for at finde frem til en færdig bordløfter, som var let at skrue sammen med øvrige borddele, og som kunne fungere som færdigt bordben. Også skruehullerne blev udviklet som en del af produktet. DESKLINE DL 1 blev præsenteret den 17. november 1998 for første gang internt i huset, og i januar 1999 solgtes de første. Udviklingsomkostningerne udgjorde ca. 6,5 mio. kr. DESKLINE DL 1 er det mest succesrige produkt, Linak nogensinde har haft. Ca. et år senere påbegyndte Linak udviklingen af en 3-leddet bordløfter, DESKLINE DL 3, med målene forneden 90 x 60 mm og med et nyt sargbeslag. Den var klar til lancering omkring årsskiftet 2000/2001. Linak havde udviklet sin DESKLINE DL 3 uden kendskab til Okins Deskdrive 2. Ifølge en markedsundersøgelse er Linak det stærkeste brand på markedet. Hovedparten af deltagerne i markedsundersøgelsen var Linaks kunder, og for de fleste var de afgørende faktorer brand og leveringstid. Han vil umiddelbart tro, at 70 % af bordbenene ikke "pakkes ind", hvilket er karakteristisk for det danske marked i modsætning til det svenske, hvor der er større tradition for at anvende svøb. Linaks største marked er Danmark efterfulgt af Sverige, Tyskland og USA. Af de arbejdsborde, der i dag sælges i Danmark, er de 80 % hæve-/sænkeborde. Det bord med Okin-ben, som er forevist i retten, er købt hos Fumac, der tidligere var en god kunde hos Linak, og han er sikker på, at et bord, som vises på Fumacs hjemmeside, er forsynet med Linak-ben, selv om det sælges som et Okin-bord. Linak mistede på et tidspunkt Fumac som kunde tillige med SIS, Oman, Cube, Dencon, Duba og flere andre kontormøbelfabrikker. 
Fogedforbudet har hjulpet på salget. Linaks salg af den todelte model er imidlertid fortsat stærkt generet af Okins 3-delte Deskdrive 2, da denne uden videre kan erstatte Linaks DESKLINE DL 1.

Linaks dækningsgrad på disse produkter er 18,33 %. Der var stor konkurrence på priserne, efter at Okin kom på markedet, og han er sikker på, at Linak ville have opnået sin budgetterede omsætning på 83.638.400 kr. i perioden fra den 1. juli 2001 ­ 30. juni 2002, hvis Okin ikke var kommet på markedet med Deskdrive 1 og 2. Ifølge Linaks ingeniører er der flere kritisable forhold ved Okins produkt. Udseendet minder om Linaks produkter, men Okin har anvendt færre penge på materialer, og det er 
skadeligt for Linaks omdømme at blive associeret hermed. Linaks design er et resultat af valg, som Linak har foretaget. F.eks. er motorhusets placering asymmetrisk, hvilket ikke udelukkende er funktionsmæssigt betinget. Bordløfterens stabilisering sikres ved f.eks. kugler eller plaststykker. I DESKLINE DL 1 er der 4 kugler i hvert hjørne, hver på ca. 1 cm. Fastholdelsen af kuglerne medfører ikke nødvendigvis, at man skal give teleskoprøret en affasning, der giver plads. Linak har valgt runde hjørner på røret af designmæssige grunde. Linaks navn og logo fremgår af motorhuset. 

Administrerende direktør i Okin Antriebstechnik GmbH, Klaus Bellinggroth, har forklaret, at Okin oprindelig kun ønskede at sælge Deskdrive 1 til hæve/sænke-borde, men at Okin på grund af stor efterspørgsel fra markedet tillige udviklede Deskdrive 2. Det tog lidt over et år at udvikle Deskdrive 2, selv om man kunne bygge på erfaringer fra Deskdrive 1. Produktets stabilitet afhænger af længden af det stykke på benet, hvori kuglelejet er placeret. Hvis ikke man brugte firkantede rør, skulle rørene være større for at indeholde samme antal kugler. Okin valgte dimensionerne 50x80 mm, da det er teknisk vanskeligt at arbejde med mindre dimensioner, ligesom man skelede til, hvilke krav markedet havde til målene. Det var logisk at vælge mål, som kunderne kendte i forvejen, da der hermed var mulighed for, at produkterne kunne substituere hinanden, hvilket ville gøre Okin konkurrencedygtig på markedet. Salget af Deskdrive 2 i Danmark begyndte i foråret 2002. Det fremgår altid af produkterne, at det er Okin-produkter. 

Administrerende direktør i Okin Danmark A/S, Michael Østergård, har forklaret, at Linak var den eneste konkurrent, da Okin kom på markedet i Danmark i 1999-2000, og at Linak fortsat er den største og væsentligste konkurrent, selv om der senere er kommet flere producenter på markedet.

I november 2000 inviterede Okin ca. 50 kontormøbelproducenter til en messe i Sverige, hvor man præsenterede Deskdrive 2 for de 20 producenter, som mødte op. Selv om DESKLINE DL 1 havde været på markedet i et stykke tid, var der hos kunderne ønske om et produkt med større variation i spændet mellem det nederste og øverste niveau på grund af nye regler 
fra Arbejdstilsynet og Bedriftssundhedstjenesten. Det første salg af Deskdrive 2 i Danmark fandt sted i foråret 2001, og man fik på dette tidspunkt ingen reaktion fra Linak på grund af salget. Det er aldrig faldet ham ind, at Deskdrive 2 skulle være en efterligning af DESKLINE DL 1 ­ det er et helt andet produkt. Deskdrive 2 har samme skruehuller og samme mål forneden som DESKLINE DL1, idet dette var ufravigelige krav fra møbelproducenterne. At Deskdrive 2 skulle kunne substituere Linaks produkter, var resultatet af et samspil mellem Okin, kunderne og ham. Møbelproducenterne havde indrettet produktionen af deres borde på Linaks produkter, og det ville være bekosteligt for dem, hvis de skulle arbejde med nye mål eller en anden placering af skruehuller. Det var således et ufravigeligt krav fra møbelproducenterne, at bordløfterens motorhus passede til producenternes ramme, og skruehullerne havde samme placering og form, således at Okins produkt passede til møbelproducenternes produkter. Der findes dog i dag producenter, som bruger andre mål. Når Okin sælger sine produkter til fabrikanterne, bliver produkterne fremvist, og mange gange får producenten et prøvesæt, som han kan bygge ind i bordet for at teste det, før han køber produktet. Ca. 80 % af fabrikanterne bruger typisk en måned på at teste benene, og Okin udleverer tillige tekniske specifikationer. Benene leveres i sæt, der er emballeret i kasser påtrykt Okin. 

Konkurrencen er hård. Den afgørende faktor er prisen. Derefter kommer levering og service. Der er 3-4 aktører på markedet. 
I foråret 2002 kom Okin tillige på markedet med Deskdrive 1. Baggrunden herfor var, at kunderne ønskede et billigere produkt. Deskdrive 1 er ca. 25 % billigere end Deskdrive 2, idet der kun er ét teleskop. Det var først efter introduktionen af denne model, der salgsmæssigt var den største succes, at der i juli 2002 kom en reaktion fra Linak. 

Syn og Skøn

Syns- og skønsmanden, lektor, civilingeniør, Claus Cornelius Hansen, har i sin erklæring af 13. oktober 2003 bl.a. besvaret stillede spørgsmål således: 
"... 

Spørgsmål 3 
Skønsmanden bedes oplyse, om designet af sagsøgers bordløfter af typen DESKLINE DL 1 (bilag 2) er udtryk for en selvstændig og kunstnerisk indsats. 

Ja! 
DESKLINE DL 1's fremtoning er helstøbt, enkel, prægnant og karakterfuld. Skønsmanden finder således, at der er skabt et design, som på en vel artikuleret måde forener objektets "regulære" aspekt (teknik og funktionalitet) og dets "similære" aspekt (den formsproglige genre) under iagttagelse af en overordnet kunstnerisk intention om at påtrykke objektet et selvstændigt personligt præg ­ uanset (eller på trods af) dets karakter af massefremstillet industriprodukt. 
... 

Spørgsmål 7 
Skønsmanden bedes på baggrund af besvarelsen af spørgsmål 4-6 oplyse, om sagsøgers bordløfter af typen DESKLINE DL 1 (bilag 2) henholdsvis sagsøgtes bordløftere af typen Deskdrive 1 (bilag 1) og Deskdrive 2 (bilag 6) giver samme eller i det væsentlige samme helhedsindtryk. 

Der er et betydeligt sammenfald i den overordnede geometri, hvilket for en oversigtlig vurdering medfører et vist sammenfald i helhedsindtrykket af de to produkter. Skønsmanden finder dog samtidig, at teleskopsøjlen i sagsøgtes Deskdrive 1 adskiller sig fra teleskopsøjlen i sagsøgers DESKLINE DL 1 i og med, at udtrykket i Deskdrive 1 forekommer at savne den enkle elegance, som kendetegner DESKLINE DL 1 
... 

Spørgsmål 13 
Skønsmanden bedes oplyse, om der mellem sagsøgers bordløfter af typen DESKLINE DL 1 (bilag 2) og sagsøgtes bordløftere af typerne Deskdrive 1 (bilag 1) og Deskdrive 2 (bilag 6) er sådanne ligheder, at det må anses for en nærliggende mulighed, at de umiddelbare aftagere (dvs. møbelproducenterne) og/eller de endelige aftagere (dvs. forbrugerne) kan forveksle bordløfterne. 

Skønsmanden finder ikke, at der er en nærliggende mulighed for at de umiddelbare aftagere (møbelproducenterne) forveksler de to produkter med hinanden. Skønsmanden finder derimod, at der er en nærliggende mulighed for, at de endelige aftagere (forbrugerne) kan forveksle de to produkter ­ eller rettere sagt: 
ikke nødvendigvis vil bemærke sig, at der er tale om to forskellige bordløftere ...

... 

Spørgsmål A: 
Er Deskline DL 1 i alt væsentligt teknisk og funktionelt betinget i sin fremtoning. 

Nej! 

..." 

Syns- og skønsmanden har supplerende forklaret, at han anser designet af Linaks DESKLINE DL 1 som resultatet af en selvstændig, original og kunstnerisk indsats, der ikke blot er funktionelt eller teknisk betinget. Det er hans skøn, at det ikke var nødvendigt for Okin med en så nærgående efterligning, som tilfældet er, for at møbelproducenterne kunne bruge målene, og han skønner ligeledes, at Okin har haft kendskab til Linaks produkt, da Okin fremstillede sit produkt. Okin har formentlig bestræbt sig på at opnå substituerbarhed hos møbelfabrikanterne, hvilket er lykkedes.

Der er risiko for forveksling hos en stor del af slutbrugerne, der vil opfatte bordene som ens, hvis forbrugeren ikke ser dem ved siden af hinanden. Det afhænger dog af, hvor observant den enkelte er. Som professionel kan han selv godt se forskel på de to produkter. Grundformen på 50 X 80 mm er ikke i sig selv udtryk for en ny form til et bordben, og motorhuset indgår ikke i hans vurdering af, at designet har et selvstændigt personligt præg. Han tror ikke, at ophavsmanden har koncentreret sig meget om produktets finish. Det personlige præg skyldes ikke detaljeringen, men helheden, som er personlig, om end ikke ød-
vendigvis særligt smuk. Der kan være tale om en stille designmæssig intention om at lave et produkt, der ikke maser sig på, altså et produkt, der er så veldesignet, at det uden videre falder ind i miljøet. 

Et sammensat industriprodukt som dette er kendetegnet ved, at skaberen har haft en artikuleret måde at formulere sig på, også med en hverdagsting som denne. Der er ikke tilstrækkelig værkshøjde til, at der foreligger ophavsret, men der er tale om en artikuleret præstation. Man må se på helheden i bord påsat ben ­ her har Linak i en enkel og funktionalistisk ramme som en helhed skabt en enkel, klart særpræget genstand. Det er som en sporvogn kontra en HT-bus. Sporvognen "møver sig" ikke på, når man ikke skal bruge den. Det har været intentionen med DESKLINE DL 1, og denne intention er lykkedes. Teleskoprørets spinkle og elegante fremtoning spiller en væsentlig rolle. Man vil ofte se bordbenet med dette rør fra andre vinkler end lige forfra, og dér opleves den afrundede form, som DESKLINE DL 1 har, som mere spinkel. Deskdrive 1's teleskoprør har en reces i de 4 hjørner, som muligt skyldes ønsket om at gøre dem simplere og mere elegante, uden at dette er lykkedes. Han har svært ved at se, hvad der er baggrunden for denne udformning af teleskoprøret, som er mere massiv og anmassende og savner "verve". Han skønner, at Okin har haft et ønske om at kunne substituere Linaks produkt og samtidig at distancere sig herfra. Han har ikke ved sin besvarelse af spørgsmålene herom haft forelagt oplysning om, at der er kugler i de 4 hjørner, og at udformningen har til formål at fastholde disse og forbedre stabiliteten. Det ændrer dog ikke hans grundholdning til de skarpe recesser, som er, at Okin ikke har søgt at skabe et nyt produkt, men at skabe ét, som kunne substituere Linaks. 

Der er tale om en nærgående, men ikke slavisk efterligning. Form og mål er ikke fuldt identiske. Der er afvigelser i mål og detaljer, men produkterne er tæt på. Han mener ikke, at der ikke var variationsmuligheder. Okin burde blot være startet et 
andet sted end i Linaks produkt. Okin kunne sagtens have skabt et produkt, som havde et selvstændigt udseende og udtryk, f.eks. en cylindrisk formet søjle. I stedet har Okin designet sit produkt med det udgangspunkt, at det skulle kunne substituere Linaks produkt. Målet 50 x 80 mm sætter ikke særlige grænser. Bordløftere kunne udformes på mange andre måder, også med ændringer af grundfremtoningen. Okins produkt ville have set anderledes ud, hvis Okin havde villet skabe et nyt produkt. Hvis han selv havde fået opgaven med at designe en anden bordløfter, ville han f.eks. kunne have opbygget bordløfteren med to søjler ved siden af hinanden i stedet for kun en enkelt. Et andet design ville ikke have større betydning for prisen på produktet. 

Parternes synspunkter

Linaks advokat har gjort gældende, at Linaks todelte bordløfter af typen DESKLINE DL 1 har det fornødne særpræg til at nyde beskyttelse efter markedsføringsloven. Skønsmanden har anført, at udformningen af bordløfteren ikke udelukkende er teknisk/funktionelt betinget eller betinget af sammenkoblingshensyn i forhold til møbelproducenternes bordrammer og bord-sokler, men at der derimod findes talrige variationsmuligheder ved udformningen af bordløftere af den i sagen omhandlede type. DESKLINE DL 1 er resultatet af mange designmæssige valg fra Linaks side.

Okins Deskdrive 1 og Deskdrive 2 er retsstridige efterligninger af Linaks DESKLINE DL 1, jf. markedsføringslovens § 1. Linaks og Okins bordløftere giver i det væsentlige samme helhedsindtryk, og de mindre forskelle mellem bordløfterne ændrer ikke herpå. Okin har nøje tilpasset sine bordløftere til Linaks dimensioner for at gøre det muligt for møbelproducenterne at substituere Linaks produkter med Okins. Okins bordløftere er en nærgående efterligning af Linaks DESKLINE DL 1, og på baggrund af de mange identiske detaljer og dimensioner må Okin have fremstillet sine bordløftere med fuldt kendskab til og tilstræbt lighed med Linaks bordløfter med hensyn til såvel fremtoning som dimensioner. Det er uden betydning, at Okin havde lanceret sin tredelte bordløfter, førend Linak lancerede sin tredelte bordløfter, da det afgørende er, at Okin har kopieret Linaks todelte bordløfter i to udgaver. Som følge af denne udtalte lighed er det sandsynligt, at køberne af produkterne, herunder navnlig de endelige aftagere af det færdige produkt, kan forveksle produkterne. Det var ikke nødvendigt for Okin at efterligne Linaks bordløfters fremtoning eller dimensioner for at konkurrere på markedet for bordløftere. Okins markedsføring og salg af Deskdrive 1 og 2 har uretmæssigt snyltet på Linaks goodwill og skal forbydes, ligesom Okins produkter skal tilbagekaldes for at genoprette tilstanden før Okins indtrængen på Linaks marked. Endvidere skal Okin skal betale erstatning til Linak. Linak A/S har fuldmagt fra Linak Danmark A/S til at rejse krav i sagen over for Okin også vegne Linak Danmark A/S, og selskaberne tilhører i øvrigt samme koncern. Der kræves erstatning for mistet afsætningstab 8.639.849 kr., vederlag på 10 % af Okins omsætning af Deskdrive 1 og 2, i alt 1.978.292,70 kr., og erstatning for markedsforstyrrelse, skønsmæssigt opgjort til 323.545 kr. Selv om Linaks tab således er langt større, har Linak valgt alene at nedlægge påstand om 4 mio. kr. 

Okins advokat har gjort gældende, at Okin ikke har krænket Linaks rettigheder efter markedsføringslovens § 1. Okin er berettiget til at fremstille sine produkter, så de kan monteres i møbelproducenternes egne sokler med samme dimensioner som Linaks produkter, jf. princippet i art. 7 i Rådsdirektiv 98/71, art. 8 i Rådsforordning 6/2000 samt Designlovens § 8, stk. 1, 
hvilket er væsentligt for at sikre den fri konkurrence. Hvis produkter ikke må være kompatible, er der risiko for, at der mellem møbelproducenterne og Linak opstår et afhængighedsforhold af monopollignende karakter. Når den markedsføringsretlige fremtoningsbeskyttelse skal afvejes over for hensynet til en slagkraftig konkurrence, må man give fremtoningsinteressen et snævert område for at undgå, at konkurrenterne hindres i at udøve reel og aktiv konkurrence.

DESKLINE DL 1, bestående af bordløfter, motorhus, styreenhed og styrepanel, er både som en helhed, men også når de enkelte dele betragtes hver for sig, et industrielt produkt, hvis udformning i alt væsentligt er teknisk og funktionelt betinget og derfor ikke nyder beskyttelse efter markedsføringslovens § 1. Skulle retten imidlertid finde, at DESKLINE DL 1 er markedsføringsretligt beskyttet, er beskyttelsen begrænset til, at bordløfteren i åben stand er beskyttet mod identiske eller så 
godt som identiske efterligninger. 

Der er imidlertid betydelige forskelle mellem parternes produkter, og Deskdrive 1 og 2 kan hverken som helhed, eller når de enkelte dele betragtes hver for sig, karakteriseres som identiske eller så godt som identiske med DESKLINE DL 1 og i strid med markedsføringslovens § 1. Man har fra Okins side gjort, hvad man kunne, for at differentiere produkterne. Deskdrive 2 er derfor ikke bragt på markedet som en efterligning af DESKLINE DL 1, og Deskdrive 1 er alene bragt på markedet som en prisbilligere variant af Deskdrive 2. Der er ingen risiko for forveksling mellem Deskdrive 1 og 2 og DESKLINE DL 1, særligt ikke når henses til, at møbelfabrikanterne er professionelle købere, der tilmed har produkterne til nøje gennemsyn og afprøvning. 
Såfremt retten finder, at Okin skal betale erstatning til Linak jf. markedsføringslovens § 13, gøres det gældende, at erstatningskravet skal opgøres på grundlag af forholdene i Linak A/S og ikke i Linak Danmark A/S, der ikke er part i sagen. At der er givet fuldmagt, er uden betydning i så henseende. 

Hvis retten når til det resultat, at Okin skal frifindes for så vidt angår Deskdrive 2, må det lægges til grund, at den påståede nedgang i Linaks dækningsgrad overvejende skyldes lovlig konkurrence fra Deskdrive 2, hvorfor erstatningskravet er alt for højt. Endvidere er nedgangen i Linaks dækningsbidrag forbundet med usikkerhed, ligesom intet i tallene sandsynliggør, at Okins to bordløftere har været årsagen til nedgangen heri, idet møbelmarkedet generelt har været under pres på grund af konkurrencesituationen og det øgede omkostningsniveau. Det er ligeledes forbundet med stor usikkerhed, hvilken rolle 
Okins bordløftere har haft for Linaks omsætning. Linak har ikke godtgjort, at der har været nogen markedsforstyrrelse. 

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Retten tiltræder syns- og skønsmandens vurdering, hvorefter DESKLINE DL 1's fremtoning er helstøbt, enkel, prægnant og karakterfuld, og hvorefter der er skabt et design, som på en vel artikuleret måde forener objektets "regulære" aspekt (teknik og funktionalitet) og dets "similære" aspekt (den formsproglige genre) under iagttagelse af en overordnet kunstnerisk inten-tion om at påtrykke objektet et selvstændigt personligt præg ­ uanset (eller på trods af) dets karakter af massefremstillet industriprodukt. Da DESKLINE DL 1 endvidere var først på markedet, finder retten, at DESKLINE DL 1 nyder beskyttelse efter markedsføringslovens § 1. 

Efter de forklaringer, som er afgivet af direktør Klaus Bellingroth og direktør Michael Østergård, sammenholdt med syns- og skønsmandens erklæring og forklaring, lægges det til grund, at Okin har udformet Deskdrive 1 og 2 med henblik på, at disse bordløftere direkte kunne substituere Linaks DESKLINE DL 1. Retten finder endvidere som syns- og skønsmanden, at Deskdrive 1 er en nærgående, omend ikke slavisk efterligning af DESKLINE DL 1, og at det ikke var nødvendigt for Okin at foretage en som helhed nærgående efterligning af Linaks DESKLINE DL 1 for at opnå kompatibilitet med de af møbelfabrikanterne anvendte mål og huller. Retten finder derimod ikke, at Okins 3-delte bordløfter Deskdrive 2 ligner Linaks 2-delte 
bordløfter DESKLINE DL 1 så meget, at der er grundlag for at fastslå, at der foreligger en retsstridig efterligning. Retten lægger vægt på, at rørenes mål i væsentlig grad er forskellige, og at Deskdrive 2 uanset kompatibiliteten hermed fremtræder som et andet produkt end DESKLINE DL 1. 

Retten finder det godtgjort, at Okin har tilsigtet markedsfortrængning og retsstridig tilegnelse af Linaks position på markedet for den todelte bordløfter, som også er blevet forstyrret ved Okins markedsføring af Deskdrive 1. Idet Linak A/S er koncernforbundet med og har fornøden fuldmagt til at rejse krav også på vegne Linak Danmark A/S, finder retten efter et samlet skøn, at Okin skal betale Linak A/S 500.000 kr. i erstatning. Okin skal endvidere betale delvise sagsomkostninger, der også dækker Linaks omkostninger i forbindelse med fogedsagen, med 75.000 kr. 

T H I K E N D E S F O R R E T

Okin Danmark A/S skal anerkende at have været uberettiget til at markedsføre og sælge den todelte bordløfter af typen Okin Deskdrive 1 som vist i sagens bilag 1 og skal lade restlageret heraf destruere.

Det forbud, som Fogedretten i Odense har nedlagt over for Okin Danmark A/S den 16. december 2002, stadfæstes, og Okin Danmark A/S skal frigøre den sikkerhed på 1,5 mio. kr., som Linak A/S har stillet over for Fogedretten i Odense. 

Okin Danmark A/S skal til Linak A/S betale 500.000 kr. med procesrente fra den 23. december 2002 og 75.000 kr. i sagsomkostninger. 

Michael B. Elmer 
Uffe Thustrup 
Finn Sködt 

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

ende skyldes 
lovlig konkurrence fra Deskdrive 2, hvorfor erstatningskravet er alt for højt. 
Endvidere er nedgangen i Linaks dækningsbidrag forbundet med usikkerhed, ligesom 
intet i tallene sandsynliggør, at Okins to bordløftere har været årsagen til nedgangen heri, 
idet møbelmarkedet generelt har været under pres på grund af konkurrencesituationen og 
det øgede omkostningsniveau. Det er ligeledes forbundet med stor usikkerhed, hvilken rolle 
Okins bordløftere har haft for Linaks omsætning. Linak har ikke godtgjort, at der har været 
nogen markedsforstyrrelse. 

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Retten tiltræder syns- og skønsmandens vurdering, hvorefter DESKLINE DL 1's fremtoning 
er helstøbt, enkel, prægnant og karakterfuld, og hvorefter der er skabt et design, som på en

- 13 - 

vel artikuleret måde forener objektets "regulære" aspekt (teknik og funktionalitet) og dets 
"similære" aspekt (den formsproglige genre) under iagttagelse af en overordnet kunstnerisk 
intention om at påtrykke objektet et selvstændigt personligt præg ­ uanset (eller på trods af) 
dets karakter af massefremstillet industriprodukt. Da DESKLINE DL 1 endvidere var først 
på markedet, finder retten, at DESKLINE DL 1 nyder beskyttelse efter markedsføringslovens 
§ 1. 
Efter de forklaringer, som er afgivet af direktør Klaus Bellingroth og direktør Michael 
Østergård, sammenholdt med syns- og skønsmandens erklæring og forklaring, lægges det til 
grund, at Okin har udformet Deskdrive 1 og 2 med henblik på, at disse bordløftere direkte 
kunne substituere Linaks DESKLINE DL 1. Retten finder endvidere som syns- og skøns-
manden, at Deskdrive 1 er en nærgående, omend ikke slavisk efterligning af DESKLINE DL 1, 
og at det ikke var nødvendigt for Okin at foretage en som helhed nærgående efterligning af 
Linaks DESKLINE DL 1 for at opnå kompatibilitet med de af møbelfabrikanterne anvendte 
mål og huller. 
Retten finder derimod ikke, at Okins 3-delte bordløfter Deskdrive 2 ligner Linaks 2-delte 
bordløfter DESKLINE DL 1 så meget, at der er grundlag for at fastslå, at der foreligger en 
retsstridig efterligning. Retten lægger vægt på, at rørenes mål i væsentlig grad er forskellige, 
og at Deskdrive 2 uanset kompatibiliteten hermed fremtræder som et andet produkt end 
DESKLINE DL 1. 
Retten finder det godtgjort, at Okin har tilsigtet markedsfortrængning og retsstridig til-
egnelse af Linaks position på markedet for den todelte bordløfter, som også er blevet forstyr-
ret ved Okins markedsføring af Deskdrive 1. Idet Linak A/S er koncernforbundet med og har 
fornøden fuldmagt til at rejse krav også på vegne Linak Danmark A/S, finder retten efter et 
samlet skøn, at Okin skal betale Linak A/S 500.000 kr. i erstatning. 
Okin skal endvidere betale delvise sagsomkostninger, der også dækker Linaks om-
kostninger i forbindelse med fogedsagen, med 75.000 kr. 

T H I K E N D E S F O R R E T

Okin Danmark A/S skal anerkende at have været uberettiget til at markedsføre og sælge den