Funktionærs sygedagpenge kunne fradrages i erstatningskrav

HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 11. december 2019

Sag BS‐13560/2019‐HJR
(2. afdeling)

Lønmodtagernes Garantifond
(advokat Lene Damkjær Christensen)

mod

Ledernes Hovedorganisation
som mandatar for A
(advokat Sophie Becher)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 5. februar 2018 og af
Østre Landsrets 5. afdeling den 12. november 2018.

I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Marianne Højgaard Pedersen, Jens
Peter Christensen, Henrik Waaben, Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen,
Lars Apostoli og Kristian Korfits Nielsen.

Påstande
Parterne har gentaget deres påstande.

Højesterets begrundelse og resultat
A blev den 4. marts 2014 uberettiget bortvist fra sin stilling som produktionsog
serviceleder i en virksomhed, der efterfølgende gik konkurs. Han var
omfattet af funktionærloven og havde et opsigelsesvarsel på fem måneder. Han
modtog sygedagpenge i hele opsigelsesperioden.

Parterne er enige om, at Lønmodtagernes Garantifond har pligt til at dække
hans krav på minimalerstatning, jf. funktionærlovens § 3, stk. 2, 3. pkt., og er
enige om opgørelsen af kravet.

Sagen angår, i hvilket omfang Lønmodtagernes Garantifond herudover har
pligt til at dække As krav på erstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 2.
Spørgsmålet er, om dette krav skal reduceres med den indtægt i form af
sygedagpenge, som A havde i hele opsigelsesperioden, jf. Højesterets dom af
24. april 1951 (UfR 1951.577), eller om der i stedet kun skal ske fradrag for de
sygedagpenge, han modtog i de to sidste måneder af opsigelsesperioden, jf.
Højesterets dom af 11. august 2015 (UfR 2015.3827).

Det fremgår af funktionærlovens § 3, stk. 2, 1. pkt., at erstatningen skal fastsættes
efter de almindelige erstatningsregler, hvis funktionæren ved arbejdsgiverens
uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet har krav på mere end tre måneders
varsel. Funktionæren har dog mindst krav på en erstatning svarende til
lønnen indtil fratræden med tre måneders varsel i overensstemmelse med § 2,
jf. § 3, stk. 2, 3. pkt.

Efter ordlyden af § 3, stk. 2, 1. pkt., er hovedreglen således, at erstatningsopgørelsen
skal ske efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Som en undtagelse
hertil har en funktionær dog efter 3. pkt. ret til minimalerstatning, uanset
at funktionæren ikke har haft et modsvarende tab. Der er heller ikke holdepunkter
i forarbejderne til funktionærlovens § 3, stk. 2, for, at funktionæren,
uanset anden indtægt i opsigelsesperioden, har ret til yderligere tabsuafhængig
erstatning.

Højesteret finder på denne baggrund, at funktionærlovens § 3, stk. 2, som fastslået
ved den ovennævnte dom fra 1951 må forstås således, at anden indtægt i
hele opsigelsesperioden skal fradrages i den tabsafhængige del af erstatningen.
Som følge heraf var Lønmodtagernes Garantifond berettiget til at fradrage de
sygedagpenge, som A modtog i hele opsigelsesperioden, i hans krav på
erstatning ud over minimalerstatningen, jf. funktionærlovens § 3, stk. 2.

Højesteret frifinder herefter Lønmodtagernes Garantifond.

Under hensyn til det særlige behov for afklaring af retstilstanden finder Højesteret,
at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byret, landsret eller
Højesteret til den anden part.

THI KENDES FOR RET:

Lønmodtagernes Garantifond frifindes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byret, landsret eller Højesteret
til den anden part.