Fortolkning af aftale ved virksomhedsoverdragelse

Dom i sagen H-52-00

Emmelev A/S
(Advokat Erik Malberg og advokat Thomas Frøbert)
mod
ØA Fyn A/S
(Advokat Jens H. Elmerkjær og advokat Henrik Teide)

Adciterede: 1) Harndrup Nymølle A/S

(Advokat Erik Malberg)
2) Emmelev Mølle A/S

(samme)
3) Emmelev Mølle Ærø A/S

(samme)


Indholdsfortegnelse

I) Indledning og påstande side 4

---

- 2 -

II) Sagsfremstilling side 6
A. Overdragelsesaftalen side 7
B. Efter aftalen til overtagelsen side 16
C. Overtagelsen og derefter side 17
D. De enkelte tvistepunkter side 24

1. S.A.B. side 24
2. Varelager side 26
a. Byg side 26
b. Hvede side 28
c. EMKO side 29
d. Socobs side 30
e. Roepiller side 30
f. TCP/DCP side 31
g. Monoprop side 35
h. Grisestart 6 side 36
i. Restvarelager side 36


3. Oplagte beholdninger og forudfaktureret gødning side 36
4. Overført gødning til Island side 37
5. Købskontrakter side 37
6. Salgskontrakter side 39
7. Kaligødning (renter) side 45
8. Lagerleje til Emmelev side 45
9. Lagerleje til ØA side 45
10. Leverancer til ØA (roepiller) side 46
11. Omkostninger til opvejning side 46
12. Rapsmellemværende side 47
13. Tilgodehavender side 48
14. Reklamationer fra landmænd 50
15. Mangler ved bygninger og maskiner 51
16. Myndighedspålæg side 57
17. Oprydning side 58
18. Andel i omkostninger side 58

---

- 3 -

19. Vagtværn side 59
20. Samlet oversigt over mellemværender side 59


III) Forklaringer side 59
1.
Bjarne Simonsen side 59
2.
Christian Junker side 66
3.
Helge Simonsen side 72
4.
Arne Simonsen side 73
5.
Erling Simonsen side 76
6.
Jens Seilling side 78
7.
Kent Gordon side 82
8.
Bjarne Petersen side 86
9.
Mogens Andersen side 88
10. Hartz Johansen side 91
11. Preben Christiansen side 91
12. Kenneth Henriksen side 93
13. Henrik Schaumburg side 94
14. Allan Jørgensen side 95
15. Lars Holst side 95
16. Lars Erik Olsen side 98
17. Allan Hansen side 99
18. Ove Andersen side 100
19. Lars Jensen side 101
20. Gert Bastholm side 102
21. Morten Koch Hansen side 102
22. Per Buch Hansen side 103

Kyllingeproducenter 104
23. Carl Johan Schmidt side 104
24. Per Petersen side 104
25. Flemming Schmidt side 105

Vognmænd/chauffører 106
26. Frantz Vestergaard Hansen side 106

---

- 4 -

27. René Petersen side 107
28. Jørgen Hansen side 107

Håndværkere 108
29. Bent Rasmussen side 108
30. Esben Hansen side 108
31. Tage Hansen side 109
32. Peter Hansen side 109
33. Preben From side 109

Skønsmænd 110
34. Kirsten Thorøe Thies side 110
35. Hans Skov side 111
36. Jens Møller side 111
37. Johannes Woller side 111
38. Henrik Mørup-Petersen side 113
39. Jens Johnsen Høy side 115

IV) Procedure side 116
A. Emmelev side 116
B. ØA side 133

V) Rettens begrundelse og resultat side 147





I) Indledning og påstande

Sagen vedrører parternes mellemværender i forbindelse med en handel hvorved Emmelev
A/S pr. 1. marts 2000 overdrog væsentlige dele af selskabets virksomhed til Østsjællands An-
del a.m.b.a. eller ordre.

Emmelev A/S drev virksomhed med handel med korn og foderstoffer med hovedsæde i Otte-
rup [Nord] og afdelinger i Rudkøbing, Harndrup [Vest], Hundslev [Øst] og Kværndrup [Syd].

---

- 5 -

Aktierne i Emmelev ejedes af Bjarne Simonsen, Helge Simonsen og Arne Simonsen. Bjarne
Simonsen var administrerende direktør for Emmelev A/S.

Østsjællands Andel a.m.b.a. overdrog sine rettigheder og pligter i henhold til overdragelses-
aftalen til ØA Fyn A/S der er et datterselskab af Østsjællands Andel a.m.b.a. Østsjællands
Andel a.m.b.a. drev ligeledes handel med korn og foderstoffer. Østsjællands Andel a.m.b.a. er
hjemmehørende i Karise. Selskabets administrerende direktør er Christian Junker.

Parterne i sagen betegnes i dommen som Emmelev og ØA.

ØA har adciteret Emmelevs datterselskaber Harndrup Nymølle A/S, Emmelev Mølle A/S og
Emmelev Mølle Ærø A/S samt Arne Simonsen og Helge Simonsen der var direktører i Em-
melev. ØA nedlagde påstand om, at de 5 adciterede tilpligtedes til in solidum at betale ØA
500 kr. ØA gjorde over for Arne Simonsen og Helge Simonsen gældende at de havde over-
trådt en konkurrenceklausul som de påtog i overdragelsesaftalen.

ØA hævede sagerne mod Arne Simonsen og Helge Simonsen i påstandsdokument af 1. marts
2004. Efter ØA´s endelige påstand om frifindelse over for Emmelevs krav får adcitations-
søgsmålene ikke betydning for dommen.

Emmelev har nedlagt endelig påstand om at ØA skal betale Emmelev kr. 47.281.927 kr. med
procesrente

af 47.614.003 kr. fra den 15. marts 2000 til den 14. april 2000,
af 50.476.953 kr. fra den 15. april 2000 til 18. april 2000,
af 48.167.267 kr. fra den 19. april 2000 til den 14. maj 2000,
af 51.166.394 kr. fra den 15. maj 2000 til den 14. august 2000,
af 47.072.705 kr. fra den 15. august 2000 til den 31. juli 2001,
af 47.759.909 kr. fra 1. august 2001 til den 31. december 2002 og
af 45.992.143 kr. fra den 1. januar 2003 til den 16. marts 2004 og
af 39.929.749 kr. fra den 17. marts 2004 til betaling sker.

Grundlaget for Emmelevs rentepåstand er følgende:

---

- 6 -

Akkummul excl.
Forfald


Samlet krav
Samlet + moms Moms
15-03-2000 Varelager
Fysisk
lager
47.493.840
59.367.300
47.493.840
15-03-2000 Varelager
Oplag
-7.190.189
-8.987.736
40.303.651
15-03-2000
Varer til Island
-1.331.961
-1.664.951
38.971.690
15-03-2000
Kaligødning
-1.505.226
-1.881.533
37.466.464
15-03-2000
Rapsfrø
-2.335.567
-2.919.459
35.130.897
15-03-2000 Debitorer
60%
12.973.655
12.973.655
48.104.552
15-03-2000 Købskontrakter
3.244.974
4.056.218
51.349.526
15-03-2000 Salgskontrakter
-3.476.883
-4.346.104
47.872.643
15-03-2000 Andet
Feriepengeforpl.
-484.819
-484.819
47.387.824
Refusionsopg. Ejen-
15-03-2000
domme
161.739
161.739 47.549.563
15-03-2000
Leverancer til ØA
78.540
98.175
47.628.103
15-03-2000
Reparationer
-14.100
-17.625
47.614.003
15-04-2000 Debitorer
15%
3.243.414
3.243.414
50.857.417
15-04-2000 Lagerleje
EU

-380.464
-475.580
50.476.953
19-04-2000 ØA's
betaling
-2.309.686
-2.309.686
48.167.267
15-05-2004 Debitorer
25%
5.405.690
5.405.690
53.572.957
15-05-2004 Debitorer
Tilbageførte

-949.049
-949.049
52.623.908
15-05-2000 Debitorer
Indbet. modt af Emmelev
-1.457.514
-1.457.514
51.166.394
15-08-2000 Hvedesalg

-4.093.689
-5.117.111
47.072.705
31-12-2002 Lagerleje
EU

687.204
859.005 47.759.909
31-12-2002 Bygsalg

-1.767.766
-2.209.708
45.992.143
17-03-2004 ØA's
betaling
-6.062.394
-6.062.394
39.929.749


39.929.749
47.281.927













Uden for

Ref.opg. Andre end ØA
13.197
13.197


Bet. til ØA's advokat
20.000
20.000


Omk. SS, varelager
198.012
247.515
Samlet

40.160.958
47.562.639



ØA har efter sin endelige påstand påstået frifindelse.

Sagen blev anlagt den 5. maj 2000.

Den blev domsforhandlet den 15., 16., 18., 19., 22., 23., 25., 26., 29., 30. og 31. marts samt
den 1. april 2004.

Retten meddelte sin tilkendegivelse den 5. maj 2004.

Sagen blev optaget til dom den 7. juni 2004.



II) Sagsfremstilling

---

- 7 -


A) Overdragelsesaftalen

Overdragelsesaftalen af 26. november 1999, der er udfærdiget af advokat Jens Elmerkjær,
er indgået mellem Emmelev og de adciterede 1-3 (Harndrup Nymølle A/S, Emmelev Møl-
le A/S og Emmelev Mølle Ærø A/S) på den ene side og Østsjællands Andel a.m.b.a. eller
ordre på den anden side. Østsjællands Andel a.m.b.a. er i kontrakten betegnet som ØA.
Køberen blev ØA-selskabet ØA Fyn A/S der i dommen som nævnt betegnes som ØA.

Af overdragelsesaftalen fremgår bl.a.:

"§ 1.

Aftalen omfatter Emmelevs salg af den hidtil af Emmelev drevne grovvarevirksomhed omfat-
tende blandt andet køb og salg af korn og andre markprodukter, foder, kunstgødning, kemi-
kalier, dieselolie, fyringsolie, benzin og andre olieprodukter med udgangspunkt i virksom-
hedsanlæggene i Otterup, Rudkøbing, Harndrup, Hundslev og Kværndrup.

Overdragelsen omfatter i øvrigt samtlige Emmelevs nuværende aktiviteter, bortset fra olie-
møllen og oliemølleaktiviteterne samt aktieposten i FLG Flydende Gødning Danmark A/S,
der ikke er omfattet af nærværende aftale, se dog § 14.

Emmelev har via Danida to projekter kørende i hhv. Uganda og Island. Disse projekter, der
forestås af Morten Simonsen, er ikke omfattet af overdragelsen.

§ 2.

Virksomheden overdrages efter ØA's valg med virkning pr. den 1ste i en måned indenfor pe-
rioden 1. februar ­ 1. maj 2000. Parterne er enige om, at overtagelse ikke kan finde sted pr.
1. april 2000 på grund af forventet forårstravlhed. ØA skal senest 1. januar 2000 give med-
delelse om, hvilken overtagelsesdato der ønskes.

Allerede fra underskriften af nærværende aftale er ØA berettiget til i et omfang, som ØA måt-
te skønne passende, at sætte sig ind i den overdragne virksomheds forhold ved hjælp af tre
hos ØA ansatte personer, eventuelt bistået af eksterne rådgivere.

---

- 8 -


Emmelev bistår i nødvendigt omfang ØA's repræsentanter i deres aktivitet.

Efter underskrift af nærværende aftale disponerer Emmelev virksomheden på sædvanlig vis
med henblik på at sikre, at virksomheden på overtagelsesdagen ikke er blevet forringet i for-
hold til situationen ved underskriften af aftalen. Emmelev afstår dog fra at foretage køb og
salg af anlægsaktiver uden forudgående accept fra ØA.

Emmelev forpligter sig til at foretage sædvanligt vedligehold af maskiner, bygninger og
driftsmateriel i perioden frem til overtagelsesdagen, således at aktiverne har samme stand
som ved underskriften af nærværende aftale.

§ 3.

Overdragelsen omfatter de på bilag § 3a nævnte faste ejendomme. Der udarbejdes særskilte
skøder på normale vilkår. Skøder udarbejdes og underskrives senest 10. januar 2000.

Parterne oplyser, at smedeværkstedet, beliggende Norupvej 59, ikke medfølger i handelen.
Tilsvarende oplyser parterne, at det af Helge Simonsen ejede parcelhus/stuehus, beliggende
Emmelevgyden 24, er omfattet af overtagelsen. Helge Simonsen bekræfter ved sin underskrift
på denne aftale sin enighed heri.

De af overdragelsen omfattede faste ejendomme overtages uden pantegæld.

...

Emmelev oplyser, at der med EU-Direktoratet er indgået aftale om intervention af 10-15.000
tons korn, der forefindes på Emmelevs lager; bilag § 3c. Aftalen med EU-Direktoratet fort-
sættes formelt af Emmelev og søges ikke overtaget af ØA. Lejen for lageret, udlagringsgodt-
gørelse og andre udbetalinger fra EU-Direktoratet tilkommer ØA ubeskåret. Emmelev inde-
står for lagerets kvalitet og eventuelt lagersvind overfor EU-Direktoratet. Enhver ændring af
aftalen med EU-Direktoratet skal på forhånd godkendes af ØA. Emmelev er indstillet på at
acceptere en eventuel mulig forlængelse af aftalen efter samme principper.

...

---

- 9 -


Bygningskomplekset i Rudkøbing ligger på lejet grund. Jordlejekontrakten er vedlagt som
bilag § 3d. Det forudsættes, at jordlejeaftalen kan overtages på uændrede lejevilkår for en
periode på minimum 25 år.
...

§ 4.

Med i overdragelsen følger endvidere det til den overdragne virksomhed hørende driftsmate-
riel, fast såvel som kørende materiel...

I forbindelse med ØA's efterfølgende gennemgang af den overdragne virksomhed skal det
tilstræbes at udarbejde en liste, hvoraf den væsentligste del af det medfølgende driftsinventar
og ­materiel skal fremgå; bilag § 4c.

Emmelev oplyser, at driftsmateriellet er i god og brugbar stand vurderet i forhold til dets al-
der.

Emmelev accepterer at stille hele den overdragne virksomheds bilagsmateriale gennem de
seneste om muligt indtil 10 år til disposition for ØA med henblik på supplering af anlægskar-
toteket.
...

§ 5.

ØA overtager det pr. overtagelsesdagen værende varelager til ­ som udgangspunkt ­ dags-
priser pr. overtagelsesdagen. Varelageret opgøres ­ om nødvendigt opvejes og tælles ­ pr.
overtagelsesdagen.

Kan enighed om priserne ikke opnås, fx på grund af en særlig høj pris på visse varer, overta-
ger ØA ikke denne del af lageret, som Emmelev herefter er berettiget til at sælge til anden
side, uden herved at overtræde aftalens bestemmelser om konkurrenceklausul mv. Emmelev
sælger i så fald varerne indenfor 1 måned.

---

- 10 -

Ifald parterne ikke kan opgøre mængderne pr. overtagelsesdagen, kan parterne aftale en an-
den fremgangsmåde.

Emmelevs beholdning af oliefrø, oliekager og planteolie medfølger ikke i overdragelsen.

ØA's betaling for varelageret finder sted 15 dage efter overtagelsesdagen.

§ 6.

ØA overtager Emmelevs pr. overtagelsesdagen eksisterende købs- og salgskontrakter efter
nedenstående principper.

Mængder i henhold til indgåede købskontrakter værdiansættes som udgangspunkt til dagspri-
ser pr. overtagelsesdagen for tilsvarende kontrakter.

Kan enighed om priserne ikke opnås, overtager ØA ikke denne del af købskontrakterne, som
Emmelev herefter er berettiget til at sælge til anden side, uden herved at overtræde aftalens
bestemmelser om konkurrenceklausul mv.

For så vidt angår salgskontrakterne, har ØA ret og pligt til at overtage disse.

Værdien af de samlede salgskontrakter reguleres, såfremt de som et vægtet gennemsnit ikke
levner ØA en bruttoavance på minimum 15%. Såfremt dette ikke er tilfældet, tilsvarer Emme-
lev ØA et beløb, således at dette beløb med tillæg af kontrakternes bruttoavance i alt vil med-
føre 15% (bruttoavance).

ØA overtager ikke Emmelevs eksisterende købs- og salgskontrakter vedrørende hhv. oliefrø,
oliekager og planteolie.

ØA´s betaling, resp. godskrivning for kontrakterne finder sted 15 dage efter overtagelsesda-
gen.

§ 7.

ØA overtager principielt ingen (vare)debitorer.

---

- 11 -


Samtlige debitorer/kunder, bortset fra debitorer, som hos Emmelev er overført til gruppen af
dårlige betalere (gruppe 19), samt en gros-kunder (gruppe 90), overføres til ØA's bogholderi
pr. overtagelsesdagen. ØA varetager herefter inddrivelsen af betalinger fra kunderne. Alle
indbetalingerne fra de overførte kunder fragår forlods i overførte saldi.

Tilskrevne renter efter overtagelsesdagen tilfalder ØA.

Der overføres såvel debetsaldi som kreditsaldi. De netto overførte beløb betales således:

60% betales 15 dage efter overtagelsesdagen.
15% betales 45 dage efter overtagelsesdagen.
25% betales 75 dage efter overtagelsesdagen.

Ved den sidstnævnte betaling kan ØA tilbageføre og i betalingen modregne eventuelle rest-
saldi fra overtagelsesdagen, som endnu ikke er indbetalt fra kunderne. Emmelev varetager
herefter selv inddrivelsen af sine tilgodehavender. Såfremt ØA i stedet for at returnere rest-
saldi vælger at overtage disse fra Emmelev, kan ØA ikke senere kræve sådanne saldi betalt af
Emmelev.

Det bemærkes udtrykkeligt, at ØA overtager kopi af sidste års kontoudtog for de overtagne
kunder, hvilke kontoudtog tilbageleveres, ifald fordringen returneres i henhold til ovenstå-
ende. Parterne aftaler i øvrigt at være hinanden behjælpelige, også med hensyn til forhold
omkring kunderne.

Kundernes oplag [varer til opbevaring] pr. overtagelsesdagen modregnes i den samlede la-
gerværdi. ØA overtager de nævnte oplag uden særskilt vederlag, men med sædvanlig for-
pligtelse til efter aftale med den enkelte kunde at afkøbe de oplagte mængder.

...

§ 10.

ØA overtager alene de på vedlagte bilag §10a angivne medarbejdere...

---

- 12 -

Der foretages særskilte forhandlinger om fremtidig ansættelsesvilkår for hhv. Arne og Erling
Simonsen. Bjarne, Helge og Morten Simonsen fratræder pr. overtagelsesdagen.
...

§ 11.

Emmelev erklærer, at virksomheden, dens indretning, bygninger, installationer, materiel mv.
er lovlig opført og anvendes lovligt. Emmelev oplyser, at der således ikke er uopfyldte pålæg
eller henstillinger fra nogen myndighed, være sig arbejdstilsyn, miljømyndighed eller andet.

Emmelev erklærer, at det overdragne er i god og funktionsdygtig stand, henset til de enkelte
aktivers alder.

Virksomhedens miljøgodkendelser, myndighedsrapporter mv. vedlægges som bilag § 11a.

§ 12.

ØA overtager uden særskilt vederlag Emmelevs momsreguleringsforpligtelse på investerings-
goder (fast ejendom og driftsmateriel). Den aftalte købesum tillægges ikke moms, da ØA er
momsregistreret og vil fortsætte den momspligtige virksomhed.

Særligt for så vidt angår den udenfor købesummen forudsatte betaling af varelager og kon-
traktregulering, betaler ØA alene moms heraf, såfremt dette efter henvendelse til Told- og
Skatteregionen vil blive krævet. Sådan tillagt moms vil indgå i parternes momsregnskab på
sædvanlig vis.

§ 13.

Den del af Emmelevs aktivitet, der udgør indkøb af oliefrø med henblik på udvinding af olie i
eget anlæg, medfølger ikke i nærværende overdragelse. De på bilag § 3b viste haller, nr. 11
og 12 på Otterup-anlægget medfølger tilsvarende ikke i overdragelsen. De pågældende haller
udmatrikuleres selvstændigt med en grænsedragning, der går i en lige linie midt mellem hal
nr. 10 og hal nr. 11 fra vejskellet mod Emmelevgyden til modsatte skel. Emmelev oplyser, at
hallerne nr. 11 og 12 ligger vest for den netop beskrevne grænsedragning, der udmatrikuleres
selvstændigt og således ikke er omfattet af nærværende virksomhedsoverdragelse.

---

- 13 -

...

§ 15.

Købesummen for den samlede virksomhed, faste ejendomme, installationer, driftsmateriel mv.
er fastsat til kr. 125.000.000,00 ­ skriver ethundredeogtotifem millioner kroner 00 øre.

Udover den aftalte købesum betales varelager (§ 5) og nettotilgodehavender (§ 7), ligesom
der sker regulering for kontrakter (§ 6) samt feriepengeforpligtelser mv. (§ 10).

Den ovenanførte købesum betales kontant på overtagelsesdagen mod, at Emmlev samtidig
foranlediger, at der stilles bank- eller forsikringsgaranti/indeståelse, stor kr. 105.000.000 for,
at ØA opnår retsanmærkningsfrie skøder på de af overdragelsen omhandlede faste ejen-
domme. Garantien nedskrives i takt med, at de enkelte skøder tinglyses anmærkningsfrit.

ØA foranlediger, at Emmelev fra Unibank A/S inden 8 dage fra aftalens underskrift modtager
et brev, hvori banken indestår for betaling af den nævnte købesum pr. overtagelsesdagen.

Der udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant.

§ 16.

Den i foregående paragraf nævnte købesum, stor kr. 125.000.000, fordeler sig således:

·
Faste ejendomme og anlæg kr. 105.000.000,00
·
Rullende materiel og driftsinventar mv. kr. 20.000.000,00


De enkelte faste ejendomme indgår hver især med beløb, der fremgår af bilag § 3a.

§ 17.

Emmelev samt Helge Simonsen, Arne Simonsen og Bjarne Simonsen forpligter sig til i en pe-
riode på 10 år fra overtagelsesdagen at regne ikke direkte eller indirekte gennem selskaber
eller andre juridiske personer, over hvilke Emmelev og de nævnte personer har en bestem-

---

- 14 -

mende indflydelse, og ej heller ved finansiering aktivt eller passivt, personligt eller gennem et
selskab, nærtstående familie, samlever eller på anden måde at drive virksomhed, der konkur-
rerer eller kan konkurrere med den overdragne virksomhed.

Geografisk skal konkurrencebegrænsningen udstrækkes til hele Danmark inklusive Grønland
og Færøerne.

Såfremt Emmelev og de ovenfor nævnte personer måtte overtræde nærværende konkurrence-
klausul, er ØA berettiget til en konventionalbod, stor kr. 500.000,00, for hver påbegyndt må-
ned, konkurrencekrænkelsen varer.

§ 18.

Den foretagne beskrivelse af den overdragne virksomhed, jf. § 1, som har fundet sted ovenfor,
er ikke nødvendigvis fyldestgørende, og parterne er enige om, at aktiver, af hvad art tænkes
kan, det være sig fast ejendom, løsøre mv., der ikke måtte være nævnt, men som dog har ind-
gået som en naturlig del af den samlede overdragne virksomhed, alligevel medfølger, og da
uden at der derfor skal betales yderligere særskilt vederlag.

Emmelev erklærer, at der ikke udover de aktiver, der er nævnt ovenfor, findes aktiver, der
med rette kan siges at være omfattet af den overdragne virksomhed, men accepterer i øvrigt
det netop beskrevne princip om omfanget af de til den overdragne virksomhed hørende akti-
ver.
...

§ 20.

...
Nærværende aftale er fra Emmelevs side betinget af,
...
at alle betalinger som nævnt i § 15 foretages rettidigt.

For at en af de ovennævnte betingelser skal kunne gøres gældende af en af parterne, skal den
krænkede part skriftligt opfordre den krænkede part til inden 14 dage at rette for sig.
...

---

- 15 -


§ 22
Omkostningerne ved denne aftales etablering og gennemførelse, herunder omkostninger til
stempel og tingslysningsafgifter, udgifter til frastykning ... samt omkostninger til udarbejdelse
af aftalegrundlaget deles mellem parterne.
..."

Overtagelsesdagen blev den 1. marts 2000.

Af Protokol A, der er et bilag til overdragelsesaftalen, fremgår bl.a.:

"Det er aftalt, at et lager på ca. 2.500-3.000 tons DCP skal indgå i ØA's betaling for lageret
med en pris af kr. 50 pr. 100 kg."

Af Protokol B til overdragelsesaftalen fremgår bl.a.:

"4. For så vidt angår værdiansættelsen af de enkelte ejendomme, er det aftalt, at Harndrup-
ejendommene værdiansættes til 3 x ca. kr. 1 mio. for de decentrale anlæg samt kr. 10 mio. for
anlægget i Rudkøbing.

Den overdragne del af Otterup-komplekset fastsættes til kr. 92 mio. Maskiner og driftsmate-
riel fastsættes til kr. 20 mio.

Parterne er enige om, at de tre decentrale anlæg i Harndrup, Hundslev og Kværndrup ikke
repræsenterer nogen særlig stor værdi, idet det er tvivlsomt, om de vil kunne opretholdes som
bæredygtige enheder i fremtiden. Bygningskomplekset for Rudkøbing Havn værdisættes rela-
tivt lavt på grund af bygningernes placering på lejet grund.

Parterne vurderer, at anlægget i Otterup har en hensigtsmæssig størrelse og indretning, hvil-
ket er kommet til udtryk i værdisætningen.

...

5. JHE [advokat Elmerkjær] oplyste direkte adspurgt af BS [Bjarne Simonsen], at det måtte
påregnes, at halvdelen af hans honorar ville overstige kr. 300.000."

---

- 16 -


B. Efter aftalen til overdragelsen

Den 25. januar 2000 holdt repræsentanter for hver af parterne et møde hvor man drøftede bl.a.
lageroptælling i forbindelse med overtagelsen og priser på varelageret. Overtagelsen var på
det tidspunkt blevet fastsat til den 1. marts 2000. Deltagerne var Jens Seiling og Christian
Junker fra ØA og Bjarne Simonsen og Kent Gordon fra Emmelev. På mødet drøftedes en
længere række problemer, herunder om flytning af overtagelsesdagen til mandag den 28. fe-
bruar 2000. Der blev ikke enighed om tidspunktet for iværksættelse af optælling. Ifølge mø-
dereferatet, der var udarbejdet af Kent Gordon, var der enighed om at der for hver vare skulle
benyttes samme pris ved henholdsvis prissætning af lager og købskontrakter som ved bereg-
ning af værdien af salgskontrakterne.

Den 14. februar 2000 skrev direktør i ØA, Christian Junker, til Emmelev at det nu var beslut-
tet at fysisk lageroptælling skulle finde sted den 28. og 29. februar 2000. Virksomheden skulle
lukke kl. 12 den 29. februar, og opstart skulle finde sted i løbet af den 1. marts 2000. Christian
Junker var ikke enig i bemærkningerne i Kent Gordons referat om prissætning. Efter hans
opfattelse havde ØA givet tilsagn om at overtage købskontrakter af råvarer hvis varerne skulle
anvendes til opfyldelse af indgåede salgskontrakter. Indgåede salgskontrakter skulle efter af-
talen dække en bruttoavance på 15%:

"Teknisk må det være det letteste at blive enige om nogle aktuelle lagerpriser på bestående
varelager. På baggrund af disse priser og produktionsrecepterne finde(r) man frem til pro-
duktionsprisen på hver enkelt vare.

Med udgangspunkt i denne model finder man frem til, hvad det samlede råvareforbrug vil
være til opfyldelse af samtlige de indgåede salgskontrakter.

I det omfang varelageret pr. 29.02.2000 ikke er stort nok til at dække råvareforbruget, bliver
der behov for købskontrakterne. Prismæssigt reguleres købskontrakterne til den anvendte
lagerpris for samme vare ...

Tilbage på lageret vil der være et nettolager, som ikke skal anvendes til opfyldelse af salgs-
kontrakter. Disse varer må køber og sælger prismæssigt blive enige om
..."

---

- 17 -


Den 25. februar 2000 skrev SGS Danmark A/S til Emmelev at selskabet af ØA var blevet
bedt om at udtage forhåndsprøver af de varegrupper der skulle overtages af ØA. SGS bad
Emmelev meddele hvornår man ville være klar til at påbegynde opvejningen af varelageret.

Den 28. februar 2000 skrev ØA til Emmelev at man ville udtage forhåndsprøver af visse va-
regrupper og officielle prøver til kvalitetsanalyse, samt at man havde anmodet SGS om at
foretage opvejning og prøveforsegling af varerne.


Overtagelsen og derefter

Den 1. marts 2000 overtog ØA grovvarevirksomheden, og der fandt samme dag en fælles
optælling af varelageret sted. Resultatet heraf fremgår af sagens bilag 82a ("Parternes fælles
optælling") der over 46 sider gengiver resultaterne af parternes optællinger og ansættelser af
mængder. Optællingerne er underskrevet af repræsentanter for ØA, bl.a. ØA's revisor eller
Jens Seiling, og af repræsentanter for Emmelev, herunder Bjarne Simonsen. Ud for nogle
poster var anført at mængden var anslået, således var fx hvede i lager Øst (Hundslev) anslået
til 2.700.000 (kg) og hvede i lager syd var anslået til 2.500.000 (kg). Ud for nogle poster var
angivet "???". Det gælder visse, forholdsvis mindre mængder i Rudkøbing, fx 45 tons malt-
byg, 25 tons grisestart 2 og 10-12 tons grisestart 6 m.v. Samme sted var angivet en bygstak på
"??150-175" tons og startpiller ca. 210-250 tons. Endelig var angivet en del varer i planlager 5
(Otterup), fx EMKO 30 og roepiller med angivelse "skal vejes" eller med vægtangivelser der
på bilaget ikke lader sig læse med sikkerhed. I hal 6A og hal 7B var angivet mængder af fo-
derbyg med bemærkningen "skal vejes". I hal 9 var anført en mængde hvede anslået til
1.200.000 (kg).

ØA foretog efter overtagelsen sin egen opvejning af varelageret. Resultaterne samt datoen for
disse opvejninger fremgår af bilag BS. Bilaget er dateret den 12. april 2000. Bilag 85 er en
oversigt over lister med opvejningsresultater udleveret fra ØA til Emmelev i marts 2000, sup-
pleret med vejebilag udleveret fra ØA´s personale.

Den 7. marts 2000 skrev ØA til Emmelev at der ifølge SGS var forskellige mangler ved nogle
kornmængder. Disse mangler gøres ikke gældende længere. Med dette og senere breve fulgte

---

- 18 -

SGS's opmålinger af en række mængder. Disse opmålinger refereres ikke, jf. rettens begrun-
delse under punktet "Varelageret, Byg og Hvede".

I en telefax dateret den 13. marts 2000 (med faxkvittering af 12.3.2000) fra Emmelev (Bjarne
Simonsen) til ØA hedder det:

"I medfør af at der nu er forløbet næsten 2 uger efter overtagelsen af virksomheden skal vi
angive at de bygninger med beholdninger, der endnu ikke er optalt skal plomberes (af begge
parter).

Herefter vurderer parterne i fællesskab kvaliteten af varerne i de enkelte bygninger. Først
efter vurdering opvejes varerne i den enkelte bygning ­ opvejning fortløbende af kontrol af
Kgl. Vejer og Måler.

Ved kvalitetsvurdering fastsætter parterne eventuel dekort på den enkelte vare og det vurde-
res om kvalitetsmanglen er af en sådan art, at varen ikke kan anvendes til fremstilling af fær-
digvarer. Ifald dette ikke er tilfældet, indgår varen med pris efter dekort i kalkulation af kost-
pris for færdigvarerne.

Opgørelse varelager den 15. marts 2000 vil således være en foreløbig opgørelse, hvor endelig
opgørelse afventer ovenstående vurdering og opvejning."

Af en rapport af 13. marts 2000 fra SGS fremgår at man i forbindelse med læsning af hvede
fra lageret i Kværndrup fandt en levende kornsnudebille hvorefter læsningen blev afblæst.

I en telefax af 14. marts 2000 fra ØA til Emmelev fremgår at ØA i medfør af § 5 i overdragel-
sesaftalen afviser det foderbyg der er beliggende i hal 6B og 7B, idet man samtidig anmodede
om levering af gode, sunde varer til opfyldelse af kontrakten. Ligeledes afviste ØA mindre
mængder foderhvede i hal 9A og 9B.

I fax af samme dato sendte Emmelev (Kent Gordon) et oplæg til løsning af problemerne ved-
rørende priser på overtagne mængder og afvisning af visse mængder korn. Der blev ikke ind-
gået forlig på dette grundlag.

---

- 19 -

Ved telefax af 15. marts 2000 anmodede Emmelev ØA om at betale 49.483.742 kr. som a
konto betaling i henhold til aftalens § 15, stk. 2. Emmelev anmodede om at 48 mio. kr. af be-
løbet blev betalt samme dag og restbeløbet ved udgangen af marts måned 2000. Ved telefax
af samme dag svarede ØA at der ikke var enighed om varelagerets konditionsmæssige stand
samt prisen herfor. Endvidere var der mange andre uoverensstemmelser hvorfor man henviste
fremtidig korrespondance til advokat Elmerkjær. Senere samme dag svarede Emmelev at man
anså ØA´s betalingsvægring for at være i strid med aftalen.

I en telefax af 15. marts 2000 fra advokat Elmerkjær til advokat Mogens Juhl, som på davæ-
rende tidspunkt repræsenterede Emmelev, hedder det bl.a.:

"...
Uanset, at Deres klient i rammeaftalen påtog sig en forpligtelse til at vedligeholde det over-
dragne på sædvanlig vis, har min klient på medarbejderne i virksomheden forstået, at Deres
klient, straks aftalen var underskrevet, gav ordre til, at ingen vedligeholdelse måtte foretages.
Det er også det indtryk, min klient til fulde har fået ved overtagelsen. Virksomheden er i en
frygtelig stand ­ forrodet og dårligt vedligeholdt i enhver henseende.
...

7. Varelager

Der er tilsyneladende ikke enighed om ret meget. Varelageret er i meget vidt omfang af
ukonditionsmæssig beskaffenhed, og Deres klient kan gerne forberede sig på at skulle bort-
skaffe en større del heraf.
...

På nuværende tidspunkt har hverken min klient eller jeg mulighed for at værdiansætte oven-
nævnte reklamation, men min klient holder foreløbig enhver yderligere betaling til Deres kli-
ent tilbage med henblik på at få Deres klient til at agere i henhold til rammeaftalen.

Jeg skal samtidig opfordre Deres klient til at medvirke til, at der udpeges en skønsmand, fx en
rådgivende ingeniørvirksomhed, med henblik på at gennemgå virksomheden og udarbejde en
rapport over samtlige faktiske forhold."

---

- 20 -

Ved telefax af 16. marts 2000 afviste ØA den mængde hvede på ca. 2.500 tons der var belig-
gende på Hundslev-lageret. Afvisningen skete under henvisning til en rapport fra SGS om
hvedens tilstand. Emmelev har ikke gjort indsigelser herimod, og hveden fra Hundslev-lageret
er derfor uden for parternes aftale. Der er dog ikke enighed om mængden på dette lager.

Den 16. marts 2000 bekræftede Jens Seiling at han i løbet af januar, februar og marts 2000
havde modtaget bl.a.:

"Specifikation over overtagne salgskontrakter, indeholdende bl. andet mængder, priser, varer
og terminer for hver enkelt salgskontrakt.

Kopi af købskontrakter til overtagelse.
...

Kontoudtog for februar 2000, for overtagne kunder.

Kopi af foderrecepter
..."

I en skrivelse af 17. marts 2000 fra advokat Juhl til advokat Elmerkjær hedder det bl.a.:

" ...
Deres brev efterlader det klare indtryk, at der er tvivl om Deres klienters vilje til at opfylde
kontrakten mellem parterne.
...
Hvad angår varelageret har mine klienter meddelt opgørelse over størrelsen heraf, bortset fra
visse skønnede kvanta. Realiteten er, at Deres klienter siden overtagelsen har kunnet forbruge
af varelageret, men samtidig misligholder kontrakten ved manglende betaling.

Skønnede mængder kan naturligvis give anledning til drøftelser og ønske om opmåling. En
almindelig kendt løsning herpå er at afregne a conto og i øvrigt afregne for supplerende ­
opgjorte og ikke skønnede ­ mængder, således at parterne begrænser problemstillingen alene
til skønnede mængder, og at der snarest foretages en opmåling med repræsentanter fra begge
parter. Dette har mine klienter været parate til siden før overtagelsen uden at en opmåling og
vejning alligevel har fundet sted. Betaling for nettolagerværdi kr. 38.510.087,00 henstår såle-

---

- 21 -

des ubetalt. Er De og Deres klienter sindede at betale herfor nu samt betale øvrige opgjorte
krav, og i benægtende fald på hvilket juridisk grundlag tillader Deres klienter sig at undlade
at afregne et tilgodehavende på omtrent kr. 50.000.000,00?

I den forbindelse gør jeg opmærksom på kontraktens § 5, der hviler på et fælles synspunkt
parterne imellem om, at prisen på varelageret opgøres med dagpriserne på overtagelsesda-
gen som udgangspunkt. Mine klienter har rent faktisk kulancemæssigt opgjort værdierne på
lageret til priser noget under dagspriser. Samtidig har parterne været enige om, at den be-
regnede pris på varelageret indgår som faktor ved beregning af bruttoavancen på 15 % på
salgskontrakterne, hvori indgår råvarer omfattet af varelageret og overdraget til Deres kli-
enter. Jeg henleder Deres opmærksomhed på, at der er nøje sammenhæng imellem Deres
klienters overtagelse af varelageret og salgskontrakter samt bruttoavancen herpå. ...

Såvel undertegnede som mine klienter har naturligvis forståelse for, at der skal ske en opmå-
ling og opvejning af varelageret, der bør igangsættes omgående, men det er klart uaccepta-
belt, at Deres klienter ikke opfylder og tilsyneladende undlader det uden noget som helst do-
kumenteret grundlag. ..."

Af skrivelse af 17. marts 2000 fra ØA til Emmelev fremgår at opvejning af hvede i Otterup
hal 9A og 9B og i Kværndrup ville påbegyndes mandag den 20. marts 2000. Endvidere afvi-
stes den mindre mængde hvede der var usund/klumpet. SGS ville forestå opvejning og kon-
trol. Ved skrivelse af samme dag fra Emmelev hedder det at det var aftalt at kgl. vejer og må-
ler skal foretage opvejningen.

Ved skrivelse af 20. marts 2000 til Østsjællands Andel a.m.b.a. ophævede advokat Juhl på
Emmelevs vegne den mellem parterne indgåede aftale. Ophævelsen skete under henvisning til
"grov misligholdelse fra Deres side med betaling af mine klienters tilgodehavender for vare-
lager og afregning af debitorer".

Ved skrivelse af 20. marts 2000 rettede advokat Elmerkjær henvendelse til advokat Juhl med
oplysning om bl.a. at bygningerne lider af mangler der kan berettige til såvel erstatning som
forholdsmæssigt afslag i købesummen. Endvidere afvistes hele varelageret under henvisning
til kvalitetsproblemer og manglende enighed om prisfastsættelsen. Han fastholdt overdragel-
sesaftalen og bestred at Emmelev havde grundlag for ophævelse.

---

- 22 -

Den 22. marts 2000 fastholdt Emmelev ophævelsen og bekræftede at der var enighed om at
varelageret var afvist af ØA, hvorfor ØA var uberettiget til at disponere over varelageret fra
afvisningstidspunktet. Man fastholdt herefter kravet som opgjort i skrivelse af 15. marts.

Ved skrivelse af samme dag forlangte Emmelev en tilbagelevering af virksomheden og an-
førte at ØA ifølge egne oplysninger havde forbrugt af varelageret for ca. 5 mio. kr., men at
dette tal formentlig var 2 ­ 3 gange større. Samtidig fastholdt man at ØA efter afvisningen af
varelageret var uberettiget til at disponere herover.

Ved skrivelse ligeledes af 22. marts 2000 fastholdt ØA på ny overdragelsesaftalen og med-
delte at ØA helst så at varelageret blev flyttet så hurtigt som muligt af Emmelev. ØA depone-
rede herefter 21.622.759 kr. svarende til nettodebitoropgørelsen pr. overtagelsesdagen.

Den 24. marts 2000 meddelte advokat Juhl at Emmelev ville flytte varelageret da det som
tidligere meddelt var afvist. Advokat Juhl anmodede ØA om at dokumentere hvad der var
forbrugt af varelageret og foretage afregning heraf. ØA accepterede i brev af 24. marts 2000
at udlevering fandt sted fra den samme dag kl. 7.00. De mængder der ikke var opvejet (hvede
i hal 9A og 9B samt byg i hal 6A og 7B), kunne fjernes som ønsket af Emmelev. Fjernelse af
det øvrige lager måtte ske under kontrol af SGS.

I løbet af nogle dage i slutningen af marts tog Emmelev en del af varelageret tilbage.

Den 30. marts 2000 skrev ØA til Emmelev at man samme dag forgæves havde forsøgt at få
udleveret rapsfrø fra ØA´s oplagte beholdning hos Emmelev. Som konsekvens heraf stoppede
ØA udleveringen af varelageret til Emmelev. I en skrivelse af 31. marts 2000, der hovedsage-
lig vedrørte en foreløbig opgørelse af parternes mellemværende, meddelte ØA ved advokat
Jens Elmerkjær at en fortsat afhentning af korn og andre råvarer fra Emmelevs side ville blive
betragtet som ulovlig indtrængen, og at man i givet fald ville anmode om politiets bistand.
Han forbød også Emmelev at lade deres folk indfinde sig på ØA's ejendomme med henblik
på reparation af disse. Skrivelsen var vedlagt en fortegnelse over ØA´s forslag til råvarepriser
pr. 1. marts 2000.

I en skrivelse af 11. april 2000 fra advokat Juhl til advokat Elmerkjær tilbagekaldte Emmelev
ophævelsen af overdragelsesaftalen. I brevet hedder det bl.a.:

---

- 23 -

"Under henvisning til Deres klienters prisfastsættelse den 31. marts 2000 af væsentlige dele
af lageret skal jeg meddele, at mine klienter anerkender den endelige overgang af ejendoms-
retten til Deres klienter for de samlede beholdninger pr. 1. marts 2000 for de prisfastsatte
varearter og til de angivne priser. Dog undtaget varer i oliefrøsektoren (rapsfrø, rapskage,
rapsolie og solsikkeskrå).

Det er herefter en naturlig følge af den ovenfor vedtagne prisfastsættelse for lageret, at tilsva-
rende priser anvendes ved beregning af købs- og salgskontrakter, jf. korrespondance imellem
vore klienter, henholdsvis den 25. januar og 14. februar 2000.

På baggrund af, at vore klienter, trods uoverensstemmelser, således er nået til enighed om
væsentlige punkter i aftalen, og at der er behersket optimisme med hensyn til afklaring af pri-
serne på den resterende del af lageret og dermed endelig overgang til ejendomsret også for
disse varer til Deres klienter, skal jeg hermed på mine klienters vegne tilbagekalde den oprin-
delige, som følge af Deres klienters væsentlige misligholdelse, foretagne ophævelse af aftalen.
­ Jeg skal dog gøre opmærksom på, at ved fortsat betalingsvægring fra Deres klienters side ­
det være sig for debitorer eller for varelager ­ forbeholder mine klienter sig retten til på ny at
hæve handelen. ...

Jeg vil snartest foranledige, at mine klienter udarbejder værdiansættelse på den del af lage-
ret, der nu er prissat, og skal i den anledning forespørge om og begære, at Deres klienter
medvirker til opvejning af den del af lageret, hvor dette endnu ikke er sket."

Den 13. april 2000 besvarede advokat Elmerkjær skrivelsen af 11. april og anførte i den for-
bindelse at beregningen af parternes mellemværende udviste 4.191.219 kr. i Emmelevs favør.
ØA foretog dog modregning for et beløb på 1.881.533 kr. vedrørende levering af kaligødning
til Emmelev og var derfor indstillet på at betale 2.309.686 kr. den 15. april 2000.

Den 5. maj 2000 udtog Emmelev stævning mod ØA. I stævningen meddelte Emmelev at man
ønskede afholdt syn og skøn til opvejning af en række varebeholdninger der befandt sig i Ot-
terup:

Socobs, planlager 5, 250 t
Foderbyg, planlager 6A, 250 t
Foderbyg, planlager 7, 6.000 t

---

- 24 -

Hvede, planlager 9, 4.000 t og
Hvede, planlager 9, 8.000 t.

Emmelev opfordrede ØA til at tilkendegive om man var enig i at afholde syn og skøn.

ØA meddelte i processkrift af 18. maj 2000 at man ikke protesterede mod skønsforretningens
afholdelse, men fandt syn og skøn overflødigt fordi lageret var afvist af ØA ved brev af 20.
marts 2000. Advokat Juhl havde for Emmelev som svar herpå meddelt "at der var enighed
om, at Deres klienter har afvist varelageret". ØA var derfor gået ud fra at der var enighed mel-
lem parterne om at lageret var afvist.

Den 22. maj 2000 skrev ØA til Emmelev at man som konsekvens af at man havde afvist va-
relageret, havde købt i alt 3.943 tons foderbyg hos andre leverandører samt 7.816 tons foder-
hvede.

I juli og august 2000 foretog kgl. vejer og måler, Bo Hansen, Dan Vejer Odense ApS, en op-
vejning af varelagrene (sagens bilag 51). Bo Hansen opvejede bl.a.
315,26 tons maltbygafrensning, flyttet fra hal 6 i Otterup til hal 10,
1.690,32 tons foderbyg, flyttet fra hal 7 til hal 10,
4.413,68 tons TCP, hvoraf 2.500,7 tons blev flyttet fra hal 10 til hal 7 (ØA's lager), mens re-
sten, 1.912,68 tons, angivelig blev flyttet fra hal 10 til hal 10 (Emmelev).

Det kan i den forbindelse anføres at ECS Eurocargo Service A/S den 17. juli 2000 foretog
inspektion af bl.a. hal 6A og hal 7A (bilag L22). I hal 6 fandt selskabet 200/250 tons af-
rensningsbyg, og i hal 7 fandt man ca. 2.500 tons byg.


D. De enkelte tvistepunkter

1. S.A.B.

Ved ordrebekræftelse af 10. december 1999 solgte Emmelev 5.000 tons foderbyg til S.A.B.
a.m.b.a. i Skamby, og ved ordrebekræftelse af 17. december 1999 solgte Emmelev 2.500 tons
foderbyg til S.A.B. Ved kontrakt af 26. januar 2000 solgtes endeligt 500 tons foderbyg til
S.A.B. Ifølge Emmelev blev disse i alt 8.000 tons udskilt til hal 11 og 12 som Emmelev stadig
ejede også efter overtagelsesdagen den 1. marts 2000. Den 10. februar 2000 meddelte S.A.B.

---

- 25 -

at man var klar til at få varerne leveret. Hovedparten af de 8.000 tons blev leveret til S.A.B.
inden overtagelsesdagen, mens 1.925.400 kg blev leveret senere. De 1.925.400 kg er fakture-
ret ved to fakturaer af 29. februar 2000. Fakturaerne er hos S.A.B. stemplet som modtaget
henholdsvis 1. og 2. marts 2000. Betalingsfristen var ifølge fakturaerne 8. marts 2000, mens
leveringsdatoen på begge fakturaer var anført som 29. februar 2000. Leveringsdatoen 29. fe-
bruar 2000 er på begge fakturaer streget ud, og i hånden er anført "3/5" (3. maj), mens beta-
lingsdatoen 8. marts 2000 ligeledes er streget ud, og i hånden er anført "5/5" (5. maj). Beta-
lingstidspunktet den 5. maj 2000 er dokumenteret ved udskrift af S.A.B.'s bogholderi.

ØA har endvidere fremlagt fakturaer og følgesedler vedrørende 5 leverancer til S.A.B. af i alt
161.820 kg foderbyg. Ifølge fakturaerne fandt den første af disse leveringer sted den 27. april
2000 og den sidste den 14. juni 2000.

Parterne er enige om at Emmelev herudover solgte 149.400 kg foderbyg til S.A.B. efter over-
tagelsesdagen. Levering skete ad fem gange i tiden fra den 15. juni til den 20. juli 2000. Stats-
aut. revisor Mogens Andersen har i erklæring af 29. januar 2004 anført at han efter gen-
nemgang af finanskonti for salg af korn og fakturaoversigter har konstateret at Emmelev har
solgt 149.460 kg foderbyg i perioden fra den 1. marts 2000 til den 31. august 2000. Salget
anføres at udgøre restafregning til en enkelt kunde [S.A.B.] i forbindelse med opfyldelse af
salgskontrakt der udløb den 29. februar 2000.

Kent Gordon har om disse leverancer oplyst i en notits at det var ØA's ønske at det over-
dragne lager skulle passe med de mængder der skulle anvendes i produktionen eller udleveres
efter overtagelsen. Da Emmelev havde mere end ØA havde brug for til næste høst, solgte
Emmelev 7.000 tons byg til S.A.B. på fire kontrakter fra december 1999. Da man forudså at
S.A.B. ikke kunne afhente alle varerne inden den 1. marts 2000, flyttede Emmelev ca. 2.000
tons til lagerhal 11 for senere udlevering. Efter udlevering af restmængden på 1.929.300 kg i
henhold til kontrakt, resterede 149 tons af den separerede mængde byg som derfor blev "pris-
sat til S.A.B. ved udlevering".

ØA kræver 2.500.000 kr. af Emmelev i anledning af disse leverancer. ØA gør gældende at der
er tale om en overtrædelse af konkurrenceklausulen i aftalens § 17. Endvidere kræver ØA
429.005 ekskl. moms (536.256 inkl. moms) i salgskontraktkompensation, jf. § aftalens 6.

---

- 26 -

2. Varelager

Emmelevs lagerværdiansættelse fremgår af bilag 135 (dommens bilag 2). ØA har rejst en
række indsigelser over for forskellige poster i varelageropgørelsen. Disse indsigelser frem-
går også af bilag 135.

A. Lagerværdi som parterne er enige om
33.642.745
B. Prisregulering vedrørende foder hvor der er enighed om til-
stedeværelsen, pris og kurans.
I alt
-98.889
C. Uenighed om tilstedeværelse, men enighed om pris og ku-
rans:
Byg
Byg overført til Emmelev i marts 2000
Hvede
Hvede
Udtaget i august 2000
Emko 26
Socobs
Grisestart 6
Soyaskaller
Roepiller
I alt
10.580.364
D. Emko 30
Der er uenighed om kurans ad ca. 200 tons, men enighed om
varens tilstedeværelse
(Fodersække, ikke uenighed)
I alt
166.203
E. TCP/DCP
2.419.690
F. Monoprop
781.727
Lagerværdi i alt
47.493.840

Mængdeuenighederne fremgår af en af Emmelev udarbejdet oversigt, bilag 136 (dommens
bilag 3).
a. Byg

---

- 27 -


Emmelev gør gældende at ØA er forpligtet til at betale Emmelev kr. 5.980.302 kr. ekskl.
moms (7.475.377 kr. inkl. moms) for overdragne mængder byg. Beløbet udgør forskellen
mellem værdien af den samlede mængde på lager den 1. marts 2000 og det beløb som Em-
melev har modtaget i forbindelse med salg af en mængde af ØA's byg.

ØA kan alene anerkende at skulle betale 2.851.730 kr. ekskl. moms (3.564.662 inkl. moms)
for den overdragne byg.

Uenigheden vedrører følgende tre beløb:

1.
611.702 kr. ekskl. moms (764.627,50 kr. inkl. moms)
som er prisforskellen mellem forligsprisen på 100,50 kr. pr. 100 kg foderbyg som fremgår af
bilaget vedr. forligspriser (sagens bilag BÅ) af 11. februar 2004 der indeholder en oversigt
over de priser pr. 1. marts 2000 som parterne blev enige om for en række varer, og den pris
for hvilken ØA overtog 2.005.580 kg byg fra Emmelev ved kreditfaktura af 12. august 2002
(bilag 86) hvori prisen for foderbyg blev ansat til 70 kr. pr. 100 kg. Overtagelsen eller realisa-
tionen af bygpartiet skete efter brevveksling mellem parternes advokater der ikke kunne blive
enige om vilkårene, herunder prisen.

2.
770.241 kr. ekskl. moms (962.801 kr. inkl. moms)
som er prisforskellen mellem forligsprisen 100,50 kr. pr. 100 kg foderbyg som fremgår af
bilaget vedr. forligspriser (sagens bilag BÅ), og den pris på 74,00 kr. for 100 kg for hvilken
Emmelev den 4. november 2002 til Carl Sørensen Svendborg A/S afhændede partiet der indtil
dette tidspunkt havde henligget hos Emmelev i hal 11. Partiet blev i juli 2002 opvejet til
2.525.380 kg af kgl. vejer og måler Bo Hansen, Odense. Også dette salg fandt sted efter om-
fattende brevveksling mellem advokaterne og efter at ØA på et § 355-møde den 30. septem-
ber 2002 havde tilkendegivet at ØA ikke ville gøre konkurrenceklausulen gældende i relation
til Emmelevs salg af 2.500 tons byg i hal 11.

3.
1.746.630 kr. ekskl. moms (2.183.288 kr. inkl. moms)
som vedrører betalingen til forligsprisen for 1.737.940 kg. byg, som ØA bestrider at have
overtaget. Uenigheden vedrører mængder på varelageret. Emmelev gør gældende at den sam-
lede mængde byg som ØA er forpligtet til at betale for, i alt er 7.705.520 kg. Til støtte for
denne opfattelse gør Emmelev gældende at ØA er bundet af de mængdeangivelser der frem-

---

- 28 -

går af det ovennævnte bilag 82a tillagt de optællinger og opvejninger der er foretaget af ØA,
jf. ØA's opvejningsbilag, bilag AT og bilag 85, med tillæg af parternes fælles vurdering af en
bygstak i hal 7B, jf. bilag 6.

Bilag AT er et håndskrevet notat af 13. marts 2000 om opvejning af visse mængder fra vare-
lageret, herunder 110.320 kg byg. Notatet er underskrevet af Arne Simonsen.


b. Hvede

Emmelev gør gældende at ØA er forpligtet til at betale Emmelev kr. 20.124.077 ÷ 5.117.111
= 15.006.966 kr. inkl. moms (12.005.572 kr. ekskl. moms) for den overdragne hvede (der
bortses fra hvede i sække, hvorom der er enighed). Beløbet udgør forskellen mellem værdien
af den samlede mængde på lager den 1. marts 2000 (20.124.077 kr.) og det beløb på
5.117.111 kr. inkl. moms som Emmelev har modtaget i forbindelse med et af parterne aftalt
salg af en mængde hvede på 4.339.720 kg.

ØA kan alene anerkende at skulle betale 8.574.573 kr. ekskl. moms (10.718.216 kr. inkl.
moms) for den overdragne hvede.

Uenigheden på kr. 3.431.000 ekskl. moms/kr. 4.288.750 inkl. moms vedrører følgende tre
forhold:

1.
1.650.622 ekskl. moms (2.063.277,50 kr. inkl. moms)
som er en prisforskel mellem forligsprisen pr. 1. marts 2000 på 104 kr. pr. 100 kg som frem-
går af bilag BÅ, og den pris for hvilken ØA overtog 5.691.800 kg hvede fra Emmelev ved
kreditfaktura af 12. august 2002 (bilag 86) hvori prisen for foderhvede blev ansat til 70 kr. pr.
100 kg.

2.
202.634 kr. ekskl. moms (253.292 kr. inkl. moms)
som er en prisforskel mellem de forligspriser som er nævnt i bilag BÅ, og den pris for hvilken
Emmelev i august 2000 afhændede en mængde hvede på i alt 4.339.720 kg. Salget af hvede
fandt sted i henhold til aftale af 3. august 2000 mellem parterne repræsenteret af Christian
Junker og Helge Simonsen. Aftalen vedrørte salg af ca. 3.000 tons hvede i silo 9B, jf. bilag
52. Parterne var enige om at hvedesalget ikke skulle have præjudice for synspunkterne under
den verserende retssag. Parterne var endvidere enige om at de priser der blev opnået ved sal-

---

- 29 -

get, ikke ville have indflydelse på den prissætning der var aftalt at skulle finde sted pr. 1.
marts 2000. Beløbet modtaget af Emmelev i forbindelse med salget fremgår af en oversigt i
sagens bilag 120, side 94. Af oversigten ses at der blev solgt 4.339.720 kg hvede til netto
4.093.689 kr. svarende til en gennemsnitspris på 94,33 kr. pr. 100 kg.

3.
1.577.743 kr. ekskl. moms (1.972.179 kr. inkl. moms)
som vedrører betalingen for 1.593.680 kg hvede som ØA bestrider at have overtaget. Ved
parternes fælles opmåling blev anslået en mængde i Otterup på 12.000.000 kg. Hertil kommer
opvejede mængder i Kværndrup, 652.720 kg, bilag L21, og Rudkøbing, 399.400 kg, bilag
AT. Efter fradrag af et salg fremkommer ifølge Emmelev en mængde på 11.922.160 kg. Efter
ØA's opfattelse udgør det overtagne lager 10.328.480 kg. Emmelev har på forespørgsel op-
lyst i brev af 18. februar 2004 at man ikke har solgt hvede (ud over hvede der beroede i
Hundslev, og som på grund af kvalitetsproblemer ikke var omfattet af overdragelsen).

Ifølge Emmelev er der i perioden fra 24. marts ­ 17. april 2000 kørt 1.301.280 kg hvede fra
Emmelev til Skjern Å Andel. I perioden fra 29. marts ­ 4. maj 2000 er der kørt 2.196.740 kg
hvede fra Emmelev til Ringkøbing Egnens Grovvareforretning (RAG). Denne hvedemængde
på i alt 3.498.020 kg hidrører ifølge Emmelev fra Hundslev-lageret. Ifølge ØA var der alene
ca. 2.500.000 kg hvede på Hundslev-lageret, jf. ØA´s førnævnte telefax af 16. marts 2000
hvor det pågældende parti afvistes.

Ifølge Emmelev var der ved optællingen på Hundslev-lageret efter høsten i 1999 ca. 3.500
tons hvede på Hundslev-lageret hvilket fremgår af bilag 139.

Det fremgår af en faktura fra Melby Vognmandsforretning af 31. marts 2000 at forretningen
har kørt 17 læs hvede fra Emmelev til Borris.

Tvisten er i det væsentlige den samme som tvisten vedrørende byggen ovenfor under pkt. 3.


c. EMKO 30

Emmelev har anført at ØA skal betale Emmelev kr. 209.130 kr. ekskl. moms (261.413 kr.
inkl. moms) for et overdraget parti af kvægfoderet EMKO 30. ØA kan alene anerkende at
skulle betale kr. 65.496 kr. ekskl. moms (81.870 kr. inkl. moms). ØA gør gældende at det

---

- 30 -

pågældende kvægfoder er mangelfuldt idet det er "sammenbrændt". ØA's advokat har i brev
af 20. marts 2000 anført:

"Min klient har bedt mig særligt bemærke, at der blandt det afviste varelager befinder sig ca.
300 tons kvægfoder, som er produceret på brændt sojaskrå ..."

Emmelev bestrider at partiet var mangelfuldt, og gør i øvrigt gældende at reklamation er sket
for sent idet indsigelse er fremkommet i duplikken af 20. februar 2002. Heroverfor har ØA
anført at partiet blev afvist i forbindelse med den generelle afvisning af de overdragne varer i
marts 2000.

d. Socobs


Emmelevs krav mod ØA udgør 264.325 kr. ekskl. moms (330.406 kr. inkl. moms) for et
overdraget parti af svinefoderet Socobs. Af bilag 82a s. 54 fremgår at parterne ved den fælles
optælling noterede et parti på 250 tons Socobs i planlager 5. Ved opvejning i marts 2000 fo-
retaget af ØA fremkom en samlet mængde Socobs på 167.560 kg, fordelt på en række partier.
Emmelev har nægtet at anerkende opvejningerne og har henledt opmærksomheden på at der
er "spring" i de bilagsnumre der er anført i forbindelse med optællingen.

ØA har under henvisning til sin optælling anerkendt at skulle betale kr. 184.567 kr. ekskl.
moms (230.708 kr. inkl. moms). Tvisten vedrører således spørgsmålet om yderligere mæng-
der Socobs på 82.440 kg var til stede på overtagelsestidspunktet.

e. Roepiller


Emmelev gør gældende at ØA er forpligtet til at betale Emmelev 746.277 kr. ekskl. moms
(932.846 kr. inkl. moms) for det overdragne parti roepiller. ØA har anerkendt at skulle betale
456.015 kr. ekskl. moms (570.019 kr. inkl. moms).

Emmelev gør gældende at den samlede mængde roepiller som ØA er forpligtet til at betale
for, er 710.740 kg (der bortses fra roepiller i sække om hvilke der ikke er uenighed). Til støtte
for Emmelevs mængdeopfattelse gøres det gældende at ØA er bundet af de mængder der
fremgår af parternes fælles optællingsbilag, bilag 82a, jf. side 51, og af de mængder der frem-

---

- 31 -

går af ØA's optælling der fremgår af bilag BS. ØA's optælling af roepillerne skete fra den 2.
til den 8. marts 2000.

Den 22. februar 2000 indgik Emmelev aftale med Rosenkrantz A/S om levering af 500 tons
tyske roepellets (roepiller) til en pris af 91,50 kr. franko Otterup med levering i februar 2000.
Det fremgår af en oversigt fra transportøren Kuhn Spedition KG at der blev oplastet i alt 19
vogne hos leverandøren i Nordrhein-Westfalen i dagene fra den 25. februar 2000 til den 6.
marts 2000, bilag CM. Der er fremlagt leveringsbeviser vedrørende de sidste 10 vogne der er
oplastet den 1., 2., 3. og 6. marts 2000. Den sidstnævnte dag fandt tre opladninger sted.

De samlede leverancer var på i alt 517.040 kg. Om de første 9 leverancer er oplyst at der fandt
tre leverancer sted der var oplastet den 28. og 29. februar 2000, i alt 79.540 kg. Det er videre
oplyst at Emmelev A/S den 10. marts 2000 sendte en faktura på 72.449,70 kr. til ØA Emme-
lev A/S, Karise, for i alt 79.180 kg roepiller. Fakturaen angives betalt samme dag.

Der er derudover fremlagt leveringsbeviser vedrørende fire oplastninger fredag den 25. fe-
bruar 2000, bilag 140:
25.160 kg der er indvejet i Otterup den 28. februar 2000 med 25.060 kg,
26.200 kg der er indvejet i Otterup den 28. februar 2000 med 26.160 kg,
26.960 kg der er indvejet i Otterup den 28. februar 2000 med 26.880 kg,
25.560 kg der er indvejet i Otterup den 28. februar 2000 med 25.060 kg,

Der foreligger ikke oplysninger om de øvrige 2 leverancer der er oplastet den 28. februar
2000.

Rosenkrantz A/S sendte faktura af 16. marts 2000 til Emmelev Mølle A/S, Otterup, for
2.764.400 kg roepiller a 91,50 kr. pr. 100 kg, eller i alt 252.942,60 kr., bilag CO. Regningen
ses ikke at være betalt. Rosenkrantz A/S udstedte en kreditnota på beløbet, angivelig samme
dag. Den 24. marts 2000 sendte Rosenkrantz A/S en faktura til ØA Emmelev, Køgevej 55 i
Karise, vedrørende i alt 10 læs roepiller der efter påtegning på fakturaen er tilgået lageret i
tiden fra den 1. til den 7. marts 2000, bilag AU.


f. TCP/DCP

---

- 32 -

Af et bilag til overdragelsesaftalen fremgår som anført at det er aftalt at et lager på ca. 2.500-
3.000 tons DCP skal indgå i ØA's betaling for lageret med en pris af kr. 50 pr. 100 kg. Em-
melev har gjort gældende at "DCP" (dicalciumfosfat) er en skrivefejl for "TCP" (tricalcium-
fosfat), og at prisen ifølge aftale er under markedsprisen fordi der var tale om et stort kvantum
der kunne dække flere års forbrug. ØA har bestridt at der er tale om en skrivefejl.

Det pågældende TCP er købt som "Jordan Rock Phosphate" i slutningen af 1995. Det inde-
holder 3,71% fluor, og ifølge notat af 22. december 1995 fra Lars Holst, Emmelev, til blandt
andre Bjarne Simonsen kunne det give et problem på grund af lovgivningens grænser for flu-
orindhold. Lars Holst rejste også spørgsmål om fjerkræs, svins og kvægs reaktion på større
mængder af fluor i TCP. I en senere notits fra januar 1996 oplyste Lars Holst om de i littera-
turen oplyste toksiske grænser for fluor i foder.

I brev af 29. juni 2000 anførte advokat Elmerkjær bl.a.: "Som bekendt er det min klients syns-
punkt, at min klient har købt 2.500 tons TCP til fast pris ..."

Det er oplyst at landboforeningerne den 19. juli 2001 indgik aftale om udfasning af dical-
ciumfosfat til fordel for monocalciumfosfat eller anden fosforkilde med tilsvarende høj for-
døjelighed. Formålet var at reducere landbrugets samlede fosforudledning

I brev af 29. august 2001 reklamerede advokat Elmerkjær over det købte DCP som havde vist
sig at være TCP. Han ophævede særskilt handlen om køb af 2.500 ­ 3.000 tons DCP (TCP). I
brev af 5. september 2001 anførte advokat Malberg at en eventuel mangel ikke kunne påberå-
bes mere end et år efter købet, jf. købelovens § 54, og at der gjaldt det samme for TCP-partiet
som for den øvrige del af varelageret, at køberen ikke kunne foretage ophævelse af en del af
en samlet aftale om virksomhedsoverdragelse.

Emmelev kræver at ØA skal betale 150.300 kr. ekskl. moms (187.875 kr. inkl. moms) for de
overdragne partier af DCP, 111.000 kg, hvoraf de 81.000 kg består af en blanding af 80 %
DCP og 20 % TCP. ØA anerkender at skulle betale af 45.000 kr. ekskl. moms (56.250 kr.
inkl. moms) for en mængde DCP på 30.000 kg. Emmelev gør gældende, at mængden på
111.000 kg fremkommer som resultatet af kgl. vejer og måler Bo Hansens opvejning sam-
menholdt med ØA's egne oplysninger om forbrug fra overtagelsen frem til Bo Hansens op-
vejning.

---

- 33 -

Parterne er enige om at dagsprisen for DCP den 1. marts 2000 var kr. 150,00 ekskl. moms pr.
100 kg.

Emmelev kræver endvidere at ØA skal betale 2.314.390 kr. for 4.628.780 kg TCP a 50 kr.
ekskl. moms. ØA har anerkendt at skulle betale den aftalte pris på 50 kr. pr. 100 kg for et for-
brug på 130.000 kg, eller 65.000 kr. ekskl. moms

Plantedirektoratet har i en skrivelse af 13. juni 2003 oplyst at det i sagen omhandlede
TCP indeholder for meget fluor til at det må sælges som fodermiddel til bedrifter, og
at den eneste mulighed for at anvende det pågældende TCP derfor er at benytte det i
foderblandinger efter at det fluorholdige TCP er blevet fortyndet. Fortynding var en
tilladt fremgangsmåde indtil den 1. august 2003. Det TCP som sagen drejer sig om,
vil kunne indgå i mineralsk foder til kvæg, får og geder i mængden 53,0 g TCP pr.
kg mineralsk foder, forudsat at det mineralske foder ikke tilføres fluor fra andre
komponenter i blandingen. TCP'et kan ikke anvendes i andre tilskudsfoderblandin-
ger i mængden 1%. I fuldfoderblandinger kan TCP'et indgå med mindre mængder
afhængigt af anvendelsen (fra 0,8 g pr. kg til malkekvæg til 9,4 g pr. kg til fjerkræfo-
der).

Der er i februar-marts 2004 afgivet skønserklæringer om TCP og DCP af Jens Møl-
ler, Kirsten Thorø Thies og Johannes Woller.

Jens Møller har erklæret at det i sagen omhandlede TCP ikke er en velegnet råvare til
foderstoffabrikation idet det angives at have lav fordøjelighed. På grund af sin lave
fordøjelighed er TCP ikke med i fodermiddeltabeller mv. som et foderfosfat. TCP er
på grund af lav fordøjelighed og stort fluorindhold ikke velegnet til fremstilling af
kvæg-, svine- eller fjerkræfoder. Med hensyn til blandingen af DCP og TCP i for-
holdet 80 til 20 har skønsmanden erklæret at opblanding kan reducere den daglige
mængde fluor til dyrene, men det ændrer ikke ved at TCP har en lav fordøjelighed
og derfor normalt ikke kan antages at være et foderfosfat. DCP var i 1999-2000 en
fuldt ud accepteret og velegnet fosforkilde til kvæg, svin og fjerkræ.

På spørgsmål om det i sagen omhandlede TCP's egnethed til gødning har Jens Møl-
ler henvist til udtalelse fra afdelingsleder Leif Knudsen, Landskontoret for planteavl:

---

- 34 -

"Lige så tilgængeligt som fosfor i anden handelsgødning f.eks. Superfosfat eller tri-
pelfosfat".

Kirsten Thorø Thies har bl.a. udtalt at TCP er en råvare med en dårlig fordøjelighed.
Det er ikke en almindeligt forekommende handelsvare i en foderstofvirksomhed.
Der kan derfor ikke sættes en dagspris pr. 1. marts 2000 på varen. TCP anvendes
fordi den mængde fordøjelig fosfor der er til stede, er billigere end i anden fosfor-
kilde. Blandingen af DCP og TCP i forholdet 80:20 kan ikke erstatte DCP.

TCP var i november 1999-marts 2000 ikke en velegnet gødningsvare for en grovva-
revirksomhed. Det er svært tilgængeligt for planter, medmindre det er åbnet med sy-
re. Hvis det pågældende TCP er ubehandlet, kunne det anvendes som råvare til gød-
ningsproduktion, dog ikke i Danmark på grund af miljøkrav, men eventuelt i Østeu-
ropa.

Johannes Woller har erklæret at TCP under betegnelsen råfosfat er optaget på EU's
fortegnelse over mineralstoffer der kan anvendes til opfodring og til indblanding i
foderblandinger. Da det i sagen omhandlede parti indeholder 3,71% fluor må det ik-
ke anvendes til direkte udfodring. Afhængig af blandingstype kan den mulige ind-
blanding variere fra 0,8 kg pr. ton til 9,4 kg pr. ton. Johannes Wollers konklusion er
at det omhandlede TCP er anvendelig som fosforkilde ved fremstilling af foderblan-
dinger, fortrinsvis til fjerkræ.

En sammenligning mellem TCP og DCP resulterer i at DCP er enklere at anvende,
da DCP stort set er fri for fluor. DCP er til gengæld dyrere målt på prisen pr. kg fos-
for. Fosfor i TCP har en lavere fordøjelighed, ca. 40% mod ca. 55% i DCP.

TCP vil gødningsmæssigt have samme virkning som fosfor i Superfosfat. Det om-
handlede TCP vil derfor være anvendelig som gødning, men det må på grund af den
fysiske struktur forventes at være mere besværlig at udbringe end de moderne gød-
ningstyper.

Internationalt er TCP en almindeligt forekommende handelsvare. I Danmark var
TCP i første halvdel af halvfemserne en almindeligt forekommende fosforkilde i fle-
re foderstofvirksomheder. TCP er råfosfat der efter passende behandling og for-

---

- 35 -

maling fremstår som et pulver der anvendes som fosforkilde i dyrefoder. Under for-
udsætning af at der i receptblandingen kalkuleres med den pågældende blandings-
aktuelle indhold af calcium og fosfor, kan TCP anvendes som erstatning for DCP. I
foråret 2000 ville værdien af TCP med 14,7% fosfor være 138 kr. pr. 100 kg regnet i
forbrugerpriser. Ved en skønnet bruttoavance på 22 kr. ville TCP have en lagerværdi
på 116 kr. pr. 100 kg.

g. Monoprop

Emmelev gør gældende at ØA er forpligtet til at betale Emmelev 781.727 kr. ekskl. moms
(977.159 kr. inkl. moms) for et overdraget parti Monoprop. Mængdeangivelsen fremgår af
bilag 82a, s. 45.

ØA kan ikke anerkende at skulle betale noget beløb da produktet efter ØA´s opfattelse er
uanvendeligt.

Anitox GmbH, Drangstedt, Tyskland, der fremstiller Anitox®, har i brev af 6. februar 2004 til
Emmelev bekræftet at selskabet solgte Anitox i 2000 for 4,50 DEM pr. kg ekskl. moms leve-
ret og for 4,10 DEM ex warehouse Hamburg.

Der er i februar-marts 2004 afgivet skønserklæringer om Monoprop af Jens Møller,
af Kirsten Thorø Thies og af Johannes Woller

Jens Møller har oplyst at Monoprop er handelsnavn for et propionsyreprodukt bestå-
ende af propionsyre og et bærestof. Det stammer formentlig fra USA. Formålet med
Monoprop er at beskytte mod lagersvampe. Monoprop er forholdsvis dyrt på grund
af den store andel af bærestof. Ifølge en engrosleverandør af andre syreprodukter er
Monoprop ikke meget anvendt og stort set ude af markedet. Det er ikke et produkt
som normalt sælges til landmænd.

Kirsten Thorø Thies har erklæret at Monoprop i november 1999 ­ marts 2000 ikke
var meget anvendt og derfor ikke en almindeligt forekommende handelsvare. Ifølge
en engrosleverandør af andre syreprodukter var prisen pr. 1. marts 2000 i niveauet 5-
7 kr. pr. kg.

---

- 36 -

Johannes Woller har erklæret at Monoprop er et varemærke for et konserverings-
middel bestående af propionsyre der er opsuget i vermicullit. Monoprop er i Tysk-
land almindelig solgt som konserveringsmiddel i foderstoffer. I Danmark er der i pe-
rioder solgt væsentlige mængder til landmænd, specielt i våde høstår, til konserve-
ring af korn, bageriprodukter og lignende. I år 2000 var prisen i Tyskland 4,50 DEM
pr. kg leveret køber. I det sydlige Jylland blev i 2000 observeret en forbrugerpris på
ca. 20,50 kr. pr. kg.


h. Grisestart 6

Under henvisning til at der ved den fælles optælling blev konstateret et kvantum Grisestart 6,
jf. bilag 82a, s. 45, med angivelse af "??? 10-12 MT", kræver Emmelev betaling for en
mængde på 67.000 kg med 99.837 kr. ekskl. moms (124.796 kr. inkl. moms) for det over-
dragne parti Grisestart 6. ØA vil alene betale for 59.580 kg, som er den mængde der efter
ØA´s opgørelse var til stede, med 88.730 kr. ekskl. moms (110.975 kr. inkl. moms).


i. Restvarelager

Tvisten mellem parterne vedrører et beløb på 31.264 kr. ekskl. moms (39.080 kr. inkl. moms)
vedrørende en mængde EMKO 26 der på grund af smulddannelse skal reprocesses hvorfor
ØA ikke vil betale for denne mængde.


3. Oplagte beholdninger og forud faktureret gødning

Spørgsmålet på dette punkt er hvorledes ØA skal kompenseres for den vareskyld der er
overtaget, dels med hensyn til kostpriser, dels med hensyn til bruttoavance.

Emmelev gør gældende at forud faktureret gødning skal betragtes som oplag som Emme-
lev mod betaling opbevarede på landmandens vegne. Disse kontrakter skal behandles som
kundeoplag i henhold til overdragelsesaftalens § 7, sidste stk. Emmelev gør gældende at
ØA højst skal godskrives med 7.185.384 kr. ekskl. moms (8.981.730 kr. inkl. moms) for
overførte oplag og forud faktureret gødning.

---

- 37 -


Efter ØA's opfattelse skal forud faktureret gødning behandles som salgskontrakter med
deraf følgende garanti for bruttoavance i henhold til overdragelsesaftalens § 6, stk. 5. ØA
kræver som følge heraf at blive godskrevet med et beløb på 8.468.023 kr. ekskl. moms
(10.585.029 kr. inkl. moms).

Spørgsmålet vedrører væsentligst fortolkning af de nævnte bestemmelser i kontrakten og
behandles nærmere under parternes procedure.

4. Overført gødning til Island

På dette punkt er problemet om ØA skal have kompensation for Emmelevs eventuelle an-
vendelse af et parti N 34 som blev læsset på et skib med gødning til Island. Differencen
vedrører 48,5 tons gødning som ØA hævder at Emmelev uberettiget har taget fra ØA. Tvi-
sten belyses nærmere under forklaringerne.

Emmelev gør gældende at ØA højst skal godskrives med 1.331.961 kr. ekskl. moms
(1.664.951 kr. inkl. moms) for gødning som skulle sendes til Island efter overtagelsesda-
gen, og som var solgt af Emmelev forud for overtagelsesdagen, mens ØA kræver
1.373.186 kr. ekskl. moms (1.716.483 kr. inkl. moms).

5. Købskontrakter

Parternes uoverensstemmelser for så vidt angår købskontrakter vedrører 24 maltbyg-
kontrakter der blev indgået i vinteren 1999-2000 mellem Emmelev og 24 landmænd om
Emmelevs køb af visse kvanta barke maltbyg til afregning i september 2000 og senere.
Købskontrakterne blev overtaget af ØA. I forbindelse med parternes prisfastsættelse af
varemellemværender blev maltbyg prissat til kr. 120 pr. 100 kg efter ØA's forslag. Em-
melev har anvendt samme pris ved værdiansættelsen af købskontrakter. Emmelev gør gæl-
dende at ØA i kompensation for overtagne købskontrakter skal betale 3.244.974 kr. ekskl.
moms (4.056.218 kr. inkl. moms), mens ØA alene vil anerkende at skulle betale 2.765.935
kr. ekskl. moms (3.457.419 kr. inkl. moms). Forskellen i parternes standpunkter er således
479.039 kr. (598.798 kr.).

---

- 38 -

Kontrakterne fremgår ikke af et udateret håndskrevet notat udarbejdet af Helge Simonsen
vedrørende forskellige købskontrakter, bilag AV. Emmelevs daværende advokat oplyste i
brev af 17. marts 2000 at "Der foreligger ej heller kornkøbskontrakter". Denne oplysning
er ikke rigtig idet der som anført forelå de nævnte maltbygkontrakter. Kontrakterne frem-
gik af bilag 45 der fulgte med stævningen i sagen der blev anlagt den 5. maj 2000. De
fremgår også af en oversigt dateret 16. oktober 2001 udarbejdet af ØA, bilag CX. Kon-
trakterne blev tilsendt ØA af Emmelevs advokat med brev af 14. november 2003. ØA har
gjort gældende at man ikke har fået relevant materiale rettidigt hvorfor man ikke har været
i stand til at gøre brug af kontrakterne. ØA har endvidere gjort gældende at en kompensa-
tion i givet fald skal være væsentlig mindre end ansat af Emmelev.

Der har været afholdt syn og skøn vedrørende spørgsmålet om værdisætning af
maltbygkontrakter. Spørgsmål 3 og 4 lyder således:

"3. Skønsmanden bedes vurdere ØA's samlede økonomiske interesse i pr. 1.
marts 2000 at kunne overtage de i sagen omhandlede 24 maltbygkontrakter ­ det
vil sige maltbygkontrakternes handelsværdi pr. 1. marts 2000 ­ henset til indhol-
det af de enkelte kontrakter.

4. Hvad var dagsprisen pr. den 1. marts 2000 for maltbyg leveret til lager i Otte-
rup"

Skønsmand Hans O. Skov har svaret følgende på de to spørgsmål:

"3. Den samlede kontraktmængde er 1.851 tons. Der er leveret 1.352..265 kg. ...
På basis af den kontraherede mængde på i alt 1.851 tons, har jeg udregnet diffe-
rencen til i alt DKK 5.113,00 kr. i favør til Emmelev.

4. Dagsprisen for Alexis/Barke Maltbyg høst 1999 franco leveret Otterup basis
nævnte kvalitetskriterier var den 1. marts 2000 DKK 121,50/100 kg.

Vi havde sælgere frit på vogn Fyn til DKK 118,50/100 kg. Men ingen købere. Vi
behandlede varer franco Lindø (Fyn) dog med 13,5 % vand til DKK 124,50/100
kg. Basis 1. halvdel marts 2000."

---

- 39 -

Skønsmand Johannes Woller har svaret følgende på de to spørgsmål:

"De omhandlede kontrakter omfatter 1.851 ton til en gennemsnitlig kontraktpris
på 94,25 kr. pr. 100 kg. Kontrakter indgået efter 1.03.2000 blev iflg. mine oplys-
ninger indgået til svagt stigende priser. Kalkuleres med en gennemsnitspris på 95
kr. pr. 100 kg. vil det sige at fordelen ved at overtage de allerede indgåede kon-
trakter beløber sig til 0,75 kr. pr. 100 kg. svarende til en samlet fordel på
13.882,50 kr.

Nogen eksakt dagspris har jeg ikke kunnet få oplyst, men maltbyg handledes i pe-
rioden omkring 1. marts 2000 til 118 ­ 120 kr. pr. 100 kg."

6. Salgskontrakter

På grundlag af Kent Gordons notat af 1. maj 2003 i Emmelevs bilag 122 kan gives føl-
gende beskrivelse af salgskontrakterne og problemstillingen vedrørende dem:

DE OVERDRAGNE SALGSKONTRAKTER

En salgskontakt er defineret ved:

·
1 til 9 forskellige varer, hver med sin specifikke pris.
·
En fælles kontraktmængde for alle omfattede varer.
·
En leveringsperiode.
·
Forudsætning om successiv levering
·
I øvrigt i henhold til Københavns Slutseddel "In Loco".
...

Varer
En kontrakt indeholder kun varer fra en varegruppe ­ f.eks. forskellige fjerkræfoderblan-
dinger eller forskellige foderblandinger indenfor svinesektoren.

Inden for de varer, som er omfattet af kontrakten, står det kunden frit hvilke varer, der øn-
skes aftaget til den aftalte pris for netop denne vare, hvorimod kunden ikke kan begære
andre end de af kontrakten omfattede varer udleveret.

---

- 40 -


Hvis kunden ønsker at aftage en vare, der ikke er omfattet af kontrakten, må kunden betale
markedsprisen for varen, på det tidspunkt hvor aftagelse ønskes ­ eventuelt kan kunden
tegne en yderligere kontrakt for denne vare ­ i så fald en kontrakt med egen mængde, pris
og periode.

Successiv levering
Standardkontrakten løber fra august til juli, hvor ny kornhøst fremkommer og hermed et
nyt prisleje for foderblandingerne. I enkelte tilfælde kan, midt i kontraktperioden, konstate-
res at kunden i væsentligt omfang ikke har aftaget de mængder, som forholdsmæssigt skul-
le have aftaget. Foderstoffirmaet vil i sådanne tilfælde nedskrive restmængden ­ jf. kon-
trakt forudsætning om successiv levering.

Kunden er således afskåret fra at tegne alt for store kontrakter i spekulationsøjemed.

Udløb
Kontrakten har altid en udløbsdato. Det er alene kunden, der er ansvarlig for rettidig afta-
gelse ­ jf. Københavns Slutseddel "In Loco" § 3 stk a ... Er leveringsperiode overskredet,
ophører kundens ret til levering af eventuel restmængde.

Restmængde
Kontraktsmængden kan overskrides i begrænset omfang - ... - svarende til 5% af det sidste
læs foder.

Emmelevs fremstilling

FODERSTOFLOVGIVNING og kalkulation/kostpriser

En foderblanding er defineret ved en "Indholdsgaranti" hvor f.eks. angives mængde af
protein, af råfedt, af træstof, af calcium mf. Ud over at foderblandingen skal være af god
handelsmæssig kvalitet, stilles der ikke krav til indholdet andet end hvad fremgår af "Ind-
holdsgarantien" ­ eksempel på en sådan: se side 153 i nærværende rapport.

Garantien for en enkelt foderblanding kan opfyldes ved flere forskellige valg af råvarer,
der hver for sig fører til det ønskede resultat.

---

- 41 -


Frit råvarevalg
Foderstoffirmaet er ikke bundet i sit valg af råvarer, og de råvarer, der faktisk anvendes
ved fremstilling, skal ikke deklareres på den Indlægsseddel, der skal medfølge ved enhver
leverance af foder.
Medens foderstoffirmaet således, indenfor visse grænser, er pligtig at levere en vare med
f.eks. et givet fedtindhold, står det foderstoffirmaet frit at vælge, hvorledes et sådant fedt-
indhold fremskaffes.

I denne rapport ­ siderne 102 til 144 ­ er vist ØA´s og Emmelevs recepter for hver enkelt
foderblanding i sammenligning. Begge recepter fører til det ønskede resultat, og hvis ØA
rent faktisk har anvendt de recepter, som man selv angiver, må dette naturligvis stå ØA
frit, men ved beregning af kompensation for bruttoavance, må den billigst mulige recept,
der opfylder kriterierne, lægges til grund.

Tolerancer
For alle de enkelte indholds garantier, er der i lovgivningen fastsat tolerancer indenfor
hvilke den angivne garanti skal opfyldes.

For nogle garantier kan foderstoffirmaet billiggøre foderblandingen ved at producere en
blanding, der har et indhold lidt over det deklarerede (f.eks. vand eller askeindhold) og i
andre tilfælde kan foderstoffirmaet billiggøre blandingen ved at producere med indhold
lidt under deklarationen (f.eks. råfedt).
(på side 101 i nærværende rapport er vist typiske eksempler på tolerancer ved foderblan-
dinger).

Emmelev har ikke "kalkuleret på tolerancen", som det kaldes, men muligheden foreligger,
og kan medføre anslået 2-4% besparelse i kostpriserne.

Vand
Med mindre der tilsættes vand til den færdigproducerede foderblanding, vil indholdet være
noget under de 14%, under hvilken garanti alle Emmelevs foderblandinger er solgt. Op-
fugtning vil typisk udgøre 1-1,5% af vægten.

---

- 42 -

I forhold til prisen på øvrige råvarer, er vand stort set gratis, og Emmelev har i sine kalku-
lationer reduceret varernes kostpriser med 1% til udligning af den besparelse, som foder-
stoffirmaet har ved at opfugte varerne.

Den 16. marts 2000 bekræftede Jens Seiling at han på vegne ØA havde modtaget bl.a. spe-
cifikation over overtagne salgskontrakter indeholdende blandt andet mængder, priser, varer
og terminer for hver enkelt kontrakt. Han bekræftede også at have modtaget stamkartotek
for kunder i visse varegrupper salgsspecifikation pr. varenummer og kopi af foderrecepter.

Den hos Emmelev ansatte Lars Holst der fulgte med til ØA, gav den 28. marts 2000 en
beskrivelse af de recepter han lavede i januar 2000 vedrørende foder for så vidt angår kon-
trakter der skulle overtages af ØA. Han anførte bl.a. at sammensætningen af råvarer i de
overdragne recepter "rent fagligt ikke har været uforsvarlig" med to undtagelser: "Bacon
17 er solgt uden indhold af rapskager. Fra efteråret 1999 har der været indblandet 2%.
Den udleverede indeholder 4%. For fjerkræfoder (slagtekyllinge- og andefoder) er enzym-
tilsætning fjernet. De pågældende enzymer har været anvendt i flere år".

Om dette punkt henvises i øvrigt til forklaringerne afgivet af Arne Simonsen, Jens Seiling,
Kent Gordon, Bjarne Petersen, Henrik Schaumburg, Lars Holst, Allan Hansen, Ove Ander-
sen, Lars Jensen og Morten Koch Hansen.

Parternes uenighed vedrører følgende:

1.
Overtagne mængder
2.
Salgsprisen (i et begrænset antal tilfælde)
3.
Kostpriser
4.
Avanceberegningen

ØA fremsatte krav om kompensation for kontrakterne i brev af 13. april 2000 hvori var
vedlagt en "korrigeret, foreløbig" opgørelse der udviste et beløb på 10.454.148 kr. ekskl.
moms (13.067.686 kr. inkl. moms) i ØA's favør. I stævningen opgjorde Emmelev kom-
pensationskravet for salgskontrakterne til 6.902.653 kr. (ekskl. moms). Parterne har heref-
ter revideret deres opgørelser flere gange.

---

- 43 -

I sit påstandsdokument har Emmelev gjort gældende at ØA´s krav om kompensation for
overtagne salgskontrakter ikke kan overstige 3.476.883 kr. ekskl. moms (4.346.104 kr.
inkl. moms). ØA kræver en kompensation på 7.721.468 kr. ekskl. moms (9.651.835 kr.
inkl. moms).

Parterne har været enige om at udarbejde et spørgetema til retten med angivelse af de
punkter hvorom der fortsat er uenighed. Spørgetemaet og besvarelsen fremgår af rettens
præmisser. På grundlag heraf har parterne foretaget beregninger af de beløbsmæssige kon-
sekvenser af rettens besvarelse. Spørgeskemaet ser således ud:

1.1.1. Har ØA overtaget en kontrakt den 1. marts 2000 med de kunder som er nævnte på s.
20 i bilag 1461?

1.1.2. Var ØA berettiget til mod kompensation fra Emmelev at levere andre varer fra Em-
melevs produktsortiment indenfor samme varegruppe end de som var omfattet af den en-
kelte salgskontrakt (kunne ØA eksempelvis levere svinefoderet "BACON 17" på en svine-
foderkontrakt der omfattede "BACON 16")?

1.1.3. Var ØA berettiget til mod kompensation fra Emmelev at udskifte varer på kontrakten
med andre varer der ikke indgik i Emmelevs produktsortiment (kunne ØA eksempelvis le-
vere varen "MALKE MIDI" på en kvægfoderkontrakt der omfattede Emmelevs varer
"EMKO 30")?

1.1.4. Var ØA berettiget til mod kompensation fra Emmelev at levere varer fra en anden
varegruppe hvis kunden forlangte dette (var ØA berettiget til mod kompensation at levere
standard kyllingefoder på en kontrakt som omfattede "Broilervarer")? Skal der herved ses
bort fra kyllingefoderkontrakter som er aftalt med en pris uden foderbenmel?

1.1.5. Såfremt retten besvarer spørgsmål 1.1.3. bekræftende ønskes en besvarelse af om
den faktiske (lavere) kostpris for den solgte vare skal anvendes.

1.1.6. Såfremt retten besvarer spørgsmål 1.1.4. bekræftende ønskes en besvarelse af om det
er kostprisen for broilervarer, der skal lægges til grund for kompensationsberegningen.

1 Bilag 146, der omfatter en oversigt i regneark vedrørende salgskontrakterne samt 381 sider med andet materiale, indeholder oversigter
m.v. til belysning af spørgsmålet om kompensation for salgskontrakter. Bilag 146 træder i stedet for en tilsvarende mappe, bilag 126,
som ØA har kommenteret i bilag CY der indeholder ØA's standpunkt. På grund af deres tekniske opbygning og omfang er bilagene ikke
søgt refereret.

---

- 44 -


1.1.7. Var ØA berettiget til mod kompensation at levere special-blandinger tilpasset kun-
dens specifikke krav til blandingen som eksempel "ungdyr 402040" til kunden Asger Møl-
ler Hansen (linie 180) og Isgård gods (linie 189)?

1.2.1. Kan Emmelevs opfattelse af kontraktmæssige restmængder, herunder leverancer ud
over restmængder som denne er udtrykt på s. 24-28 i bilag 146 lægges til grund som væ-
rende korrekt, eller er det berettiget at levere mod kompensation ud over disse mængder,
men inden for de mængder som er indlagt i ØAs edb-system af de overtagne sælgere base-
ret på disses notater og fra Emmelev udleverede oplysninger?

1.2.2. Var ØA berettiget til mod kompensation fra Emmelev at levere ud over de udløbsda-
toer, som de er udtrykt på s. 29-30 i bilag 146?

1.2.3. Var ØA berettiget til mod kompensation fra Emmelev at levere ud over de rest-
mængder/udløbsdatoer, som er oplistet s. 30-33 i bilag 146?

2.1. Kan Emmelevs opfattelse af kontrakternes reelle salgspriser som denne er udtrykt på
s. 33 i bilag 146 lægges til grund som værende korrekt?

2.2. Kan Emmelevs opfattelse af salgsprisen i kolonnen "EM salgspris korr." under fane-
blad 2 i bilag 146, s. 7 lægges til grund som værende korrekt?

3.1. Kan det lægges til grund at Emmelevs recepter (således som disse blandt andet frem-
går af s. 61-100 i bilag 146) er de som Emmelev selv anvendte i sin virksomhed eller er de
tilvejebragt som optimeringer udarbejdet af Emmelev på grundlag af et priskatalog med
forhøjede priser som terminstillæg?

3.2. Kan Emmelevs recepter således som disse fremgår s. 61-100 i bilag 146 lægges til
grund som fuldt egnede til at opfylde de kontraktlige forpligtelser i henhold til salgskon-
trakterne, eller er recepterne simple regneark der ikke viser blandingernes indholds garan-
ti eller anvendelighed som foder? Skal kalkulationerne af pris på blandinger reduceres
med 1 % som sket ­ men ikke vist ­ ved sammentællingerne?

4.1. Hvordan skal bruttoavancekompensation beregnes:

---

- 45 -


4.1.1. Som foretaget af Emmelev, hvor den faktiske salgspris svarende til kontraktens pris-
angivelse lægges til grund for beregningerne (kompensation for bruttoavancen er herefter
forskellen mellem den faktisk opnåede bruttoavance og 15 % af salgsprisen, som giver den
teoretiske bruttoavance) eller

4.1.2. Som foretaget af ØA hvor den fastsatte kostpris lægges til grund. ØA dividerer den
fastsatte kostpris med 0,85 og fremfinder derved en teoretisk salgspris. Kompensation for
bruttoavance er herefter forskellen mellem faktisk opnået salgspris og den teoretiske
salgspris.

7. Kaligødning

Kravet vedrører betaling for kaligødning leveret af ØA til Emmelev den 18.-19. januar
2000, jf. faktura af 31. januar 2000 på 1.881.533,06 kr. (inkl. moms) med betalingsvilkår
netto kontant. Der er enighed om beløbet, men ØA kræver i henhold til rentenota af 27.
maj 2000 beløbet forrentet (med 9% p.a.) fra 14. februar 2000 til 31. maj 2000. Efter Em-
melevs opfattelse skal forrentning ophøre den 15. marts 2000, da kaligødningen indgik i
Emmelevs varelager som blev overtaget af ØA med betalingsdato den 15. marts 2000 i
henhold til overdragelsesaftalen § 5, stk. 5.

8. Lagerleje til Emmelev

Kravet vedrører et parti byg på 2.525.380 kg som var en del af det solgte lager, men som
henlå på Emmelevs lager i perioden 15. marts 2000 til 15. december 2002 efter at Emme-
lev havde udtaget partiet og tilbageholdt det til sikkerhed for sit krav. Da lageret tilhørte
ØA, skal ØA efter Emmelevs opfattelse betale normal lagerleje for oplagringen med den af
EU-direktoratet fastsatte sats på 1,89 kr. pr. uge pr. tons. ØA skal derfor betale 687.204 kr.
ekskl. moms (859.005 kr. inkl. moms) til Emmelev.

ØA kan ikke anerkende dette krav da varelageret blev afvist, og da Emmelev kunne have
disponeret over partiet til anden side. Der er ikke tvist om lagerlejesatsen.

9. Lagerleje til ØA

---

- 46 -

ØA's krav vedrører lagerleje for opbevaring af EMKO, TCP, Monoprop, byg og hvede.
ØA har beregnet lagerleje af EMKO, TCP og Monoprop i 186 uger til den 29. april 2004,
eller i alt 1.609.406 kr. For byg og hvede der blev overtaget af ØA i august 2002, er bereg-
net lagerleje i 105 uger med i alt 1.527.545 kr. Hertil kommer leje på 131.233,13 kr. for et
parti hvede der blev oplagret i 16 uger til den 6. august 2000 hvor det blev solgt efter fæl-
les aftale. ØA's samlede krav er således på 3.268.184 kr. ekskl. moms (4.085.230 kr. inkl.
moms).

Emmelev har bestridt kravet under henvisning til at varelageret ved overdragelsesaftalen
blev afhændet til ØA hvis afvisning af dele af lageret var uberettiget.

10. Leverancer til ØA

Uenigheden vedrører leverancer af roepiller fra Rosenkrantz A/S. Af den tidligere nævnte
oversigt over Kuhn Speditions transporter til Emmelev fremgår at der den 28. og 29. febru-
ar 2000 blev indlastet fem læs hvoraf tre læs som transportøren har angivet til at veje i alt
79.540 kg efter Emmelevs opfattelse blev leveret efter udgangen af februar og således er
leveret til ØA. Emmelev har oplyst at have betalt for disse varer og har herved henvist til
faktura af 3. marts 2000 vedrørende betaling af 220.112,40 kr. (ekskl. moms) til Ro-
senkrantz A/S for levering af 240.560 kg roepiller, bilag CÅ. Som følge deraf har Emme-
lev udstedt faktura af 10. marts 2000 til ØA vedrørende levering den 3. marts 2000 af
79.180 kg roepiller til en pris af 72.449 kr. ekskl. moms (90.562,13 kr. inkl. moms), bilag
CØ. Herudover kræver Emmelev betaling af 6.090 kr. ekskl. moms (7.613 kr. inkl. moms)
for en mindre leverance. Samlet gør Emmelev gældende at ØA til Emmelev skal betale
78.540 kr. ekskl. moms (98.175 kr. inkl. moms).

ØA har anerkendt at skulle betale 6.090 kr. ekskl. moms (7.613 kr. inkl. moms).

11. Omkostninger til opvejning

Efter overdragelsesaftalens § 22 skal omkostningerne ved aftalens, herunder omkostninger til
udarbejdelse af aftalegrundlaget, deles mellem parterne. ØA har udarbejdet oversigt over antal
timer der er anvendt for vogn (327,50 kr. i timen), gummiged (525,00 kr. i timen) samt vogn
med suger (385,00 i timen) til opvejning af løsørevarer i Otterup, Rudkøbing og Hundslev.
Endvidere er der et krav på 101.856,14 kr. vedrørende udlevering og transport af 2.708.940 kg
fra Kværndrup, bilag AL. I alt lyder opgørelsen på 202.542 ekskl. moms. Efter ØA's syns-

---

- 47 -

punkt skal Emmelev betale halvdelen af omkostninger til opvejning eller 101.270 kr. ekskl.
moms (126.589 kr. inkl. moms).

I en rapport af 22. marts 2000 fra SGS som ØA den efterfølgende dag sendte til Emmelev med
bemærkningen "vedlagt fremsendes telefax fra SGS vedr. opvejning af hvede i Kværndrup"
fremgår at SGS den 22. marts havde kørt 652.720 kg hvede til henholdsvis Otterup og Rudkø-
bing. Endvidere anførte SGS at lageret nu var blevet tømt, og at der i alt var blevet læsset
2.708.940 kg. hvede.

Emmelev bestrider at kravet er omfattet af den nævnte bestemmelse, og bestrider i øvrigt opgø-
relsen af kravet.

12. Rapsmellemværende

Spørgsmålet er om Emmelev af ØA har købt eller fra ØA som oplag modtaget et parti
rapsfrø på 1.692.440 kg der udgjorde resten af et parti rapsfrø på i alt ca. 2,1 mio. kg der
blev leveret fra ØA til Emmelev overvejende i december 1999. Vedrørende partiet forelig-
ger der fakturaer på tilsammen ca. 132.000 kr. ekskl. moms fra ØA til Emmelev af 14. de-
cember 1999, 22. december 1999 og 23. februar 2000 vedrørende "final kvalitetsafreg-
ning". Af fakturaerne fremgår i øvrigt at rapsen var blevet solgt til 138 kr. pr. 100 kg.

Den 15. marts 2000 skrev ØA (Bjarne Petersen) til Emmelev:

"Vedlagt returneres faktura nr. ..., nr. ... og nr. ...

Som aftalt er den mængde der udleveres p.t. til ØA-Emmelev A/S, men af Østsjællands An-
del a.m.b.a.'s oplagte mængde, hvorfor der ikke sker noget køb til ØA-Emmelev A/S.

Samtidig returneres faktura nr. ... og nr. ... da det er en oplagt vare, skal det ikke fakture-
res."

Den 29. marts 2000 skrev advokat Jens Elmerkjær til Emmelevs daværende advokat at ØA
fortsat havde et oplag rapsfrø efter at have afhentet en del, og at ØA forgæves havde for-
søgt at få genoptaget afhentningen af rapsfrø hos Emmelev. Han opfordrede til at udleve-
ring blev genoptaget den følgende dag kl. 7. Hvis dette ikke skete, ville ØA standse yderli-
gere udlevering af varer fra ØA til Emmelev.

---

- 48 -


Den følgende dag, den 30. marts 2000, meddelte advokat Jens Elmerkjær Emmelevs advo-
kat at Emmelev havde nægtet ØA at afhente rapsfrø. ØA havde herefter stoppet yderligere
udlevering af Emmelevs varelager hos ØA. Det samme meddelte ØA i fax af samme dag
til Emmelev.

I fax af samme dag meddelte Emmelev at partiet efter ØA's eget ønske var blevet "finalaf-
regnet, hvorfor vi blot afventer Deres faktura for leverancen ­ vi forstår derfor ikke Deres
begæring om udlevering af varerne". ØA foretog dækningskøb den 27. maj 2000 af
1.692.440 kg raps a 167 kr. pr. 100 kg.

ØA kræver 2.894.072 kr. ekskl. moms (3.617.590 kr. inkl. moms), mens Emmelev alene
kan anerkende at skulle betale 2.335.567 kr. ekskl. moms (2.919.459 kr. inkl. moms). Dif-
ferencen vedrører det forhold, at ØA kræver erstatning for et dækningskøb, hvor man har
måttet betale en pris på i alt 171 kr. pr. 100 kg.

Baltic Grain & Feed har i fax af 19. oktober 2001 givet oplysninger om markedspriser for
100 kg rapsfrø af høsten 1999 franko Århus/Emmelev. Prisen var stigende fra 140 kr. den
2. marts 2000 til 173 kr. den 2. maj. Den 30. marts 2000 var prisen 153,00 kr. Efter den 2.
maj er noteret faldende priser: 168,50 den 9. maj og 167 kr. samme dag, men cif Rudkø-
bing. I resten af maj og begyndelsen af juni 2000 noteredes priser mellem 153 og 156 kr.

13. Tilgodehavender

Som anført i overdragelsesaftalens § 7 overtog ØA ikke (vare)debitorer, men skulle med visse
undtagelser varetage inddrivelsen af betalinger fra kunderne. Alle indbetalingerne fra de over-
førte kunder skulle fragå forlods i overførte saldi.

Emmelev gør under dette punkt gældende at ØA skal betale 19.216.196 kr. til Emmelev.
Beløbet udgør summen af de tilgodehavender som ØA skulle inddrive på Emmelevs vegne
med fradrag af beløb betalt til Emmelev samt berettigede tilbageførsler. Emmelevs påstand
beregnes som således: Debitorernes oprindelige restgæld pr. overtagelsesdagen var
21.622.759 kr. Herfra skal trækkes 1.457.514 kr., som debitorerne efter overtagelsesdagen
har betalt direkte til Emmelev. Emmelev vil endelig godskrive ØA 949.049 kr. for beretti-
gede tilbageførsler (21.622.759 ÷ 1.457.514 ÷ 949.049 = 19.216.196 kr.). ØA der er enig i

---

- 49 -

størrelsen af debitorernes restgæld pr. overtagelsesdagen og i størrelsen af beløbet indbetalt
til Emmelev, kræver imidlertid tilbageførsler med 1.614.895 kr.

Det omtvistede beløb er således 665.846 kr.

Tvisten om tilgodehavender vedrører tre debitorer: Eskild Due, Flemming Schmidt og Er-
ling Rasmussen.

Eskild Due (saldo 1. marts 2000 751.146,68 kr.) underskrev den 20. marts 2000 en uigen-
kaldelig og skadesløs transport til ØA af hans "nuværende og fremtidige tilgodehavender"
hos slagteriet Rose Poultry. Transporten skulle tjene "til dækning af såvel nuværende som
fremtidig varegæld til ØA Emmelev A/S". Eskild Due bemyndigede Rose Poultry til at give
ØA kopi af opgørelser og udbetalinger mv. og til at udbetale beløbene til ØA. Det fremgår
af en udskrift af Eskild Dues konto i Middelfart Sparekasse at Rose Poultry den 18. april
2000 indbetalte knap 5.000 kr. på kontoen, og at Rose Poultry den 28. april 2000 indbetalte
695.843,04 kr. til kontoen, bilag DA. Det fremgår videre af en række producentafregninger
af 14. april, 18. april og den 20. april 2000 til Eskild Due fra Rose Poultry at der er blevet
afregnet en række beløb til ØA, men at der også er blevet afregnet beløb på i alt ca.
404.000 kr. til Eskild Due.

ØA anførte i brev af 22. september 2000 til Emmelev at gælden pr. 29. februar 2000 ud-
gjorde 622.146,68 kr. Den 22. marts var der indbetalt 129.000 kr. "Herudover er der gan-
ske rigtigt sket indbetalinger til Eskild Due. Disse indbetalinger er sket i henhold til trans-
port til ØA Emmelev A/S ... Betalinger i henhold til transport kan derfor kun betragtes
som tilhørende ØA Fyn A/S (tidligere ØA Emmelev A/S)". Emmelev bemærkede hertil i
brev af 26. september 2000 at indbetalingerne fra Eskild Due rettelig skulle udgøre
582.933,64 kr. mere end angivet af ØA. Også indbetalinger i henhold til transport skulle
medregnes. For Eskild Dues vedkommende skulle derfor kun tilbageføres 39.213,04 kr.

Eskild Due er senere kommet under konkursbehandling og ifølge ØA har Emmelev oppe-
båret dividende på 101.990 kr. fra konkursboet. ØA gør gældende at dette beløb under alle
omstændigheder skal fradrages Emmelevs krav.

Om Flemming Schmidt (saldo 1. marts 2000 148.062,13 kr.) anførtes i brevet af 22. sep-
tember at Flemming Schmidt ikke anerkendte at skylde 80.912,39 kr. til Emmelev pr. 29.

---

- 50 -

februar 2000. I brevet af 26. september 2000 anførte Emmelev at det ikke var rigtigt som
anført af ØA at denne kun havde indbetalt 67.149,74 kr. inden den 15. maj 2000. "Det er
oplyst fra kunden, at der inden den 15. maj 2000 er indbetalt 273.600 kr.". Der skulle der-
for ikke ske tilbageførsel for Flemming Schmidts vedkommende.

Af månedsfakturaer for Flemming Schmidt fremgår en indbetaling pr. check den 9. maj
2000 af 273.610,49 og en kontant indbetaling pr. 30. april 2000 af 80.912,39 kr.

Om Erling Rasmussen (saldo 1. marts 2000 51.233,19 kr.) oplyste Emmelev i brevet af 26.
september 2000 at denne havde indbetalt 2.000 kr. til ØA inden den 15. maj 2000. Tilbage-
førelsen skulle derfor kun være på 49.233,19 kr.

Af månedsfakturaer for Erling Rasmussen af 30. april og 31. maj 2000 fremgår to kontante
indbetalinger a 1000 kr. henholdsvis den 9. marts og den 30. april 2000.

14. Reklamationer fra landmænd

I en opgørelse udfærdiget af ØA (Lars Holst, bilag BZ) angives det at ØA har foretaget 28
krediteringer til købere af kyllingefoder. De samlede krediteringer er på 798.063 kr. ekskl.
moms (997.579 kr. inkl. moms). Tidspunkterne for krediteringer fremgår af de fremlagte
månedsfakturaer for de pågældende kunder. Efter fakturaerne er krediteringerne bogført fra
den 10. maj 2000 og senere, der er dog en erstatning bogført den 31. marts 2000 angivelig
vedrørende erstatning pr. 1. marts 2000. Der er en række erstatninger bogført den 27. juli
og den 11. august 2000. Krediteringerne for disse to måneder udgør i alt 396.319 kr. Den
seneste erstatning er bogført den 30. august 2000. Lars Holst har i opgørelsen kommenteret
de enkelte reklamationer. Således hedder det om kunde nr. 40 3354, Keld Kildegård:

"Kyllinger slagtet 11. februar havde for højt foderforbrug, 1,85 mod et gennemsnit af de
foregående 4 hold på 1,767. Dette er efterfølgende omregnet, hvor det fremgår at det leve-
rede hold havde indbragt 52.092 kr. i dækningsbidrag i alt. Med et normalt foderforbrug
på 1,767 ville det alternativt have givet 75.555 kr., altså en difference på 23.463 kr.

Kyllinger slagtet 30. marts er beregnet på tilsvarende vis ... Kunne have givet 62.049 kr.,
men gav kun 43.187 kr. Differencen på 18.892 kr. krævet i erstatning.

---

- 51 -

Bilag [ikke fremlagt] efter min mening fyldestgørende.
...

Sammenligningsgrundlag: Tidligere hold på Emmelevs foder."

Tilsvarende opgørelser er foretaget for de øvrige kunder der reklamerede. Dog er der for
fire kunders vedkommende ingen kalkulationer i opgørelsen. Det er om to af disse anført
"Ingen papirer". For en kunde er anført "Beregning vedlagt" og for den sidste kunde er
anført "Ingen papirer, beregnet af Jens Seiling og Per Mosegård".

Til støtte for reklamationernes berettigelse er fremlagt Det Danske Fjerkræråds skemaer
vedrørende effektivitetskontrol. Skemaerne angiver bl.a. foderforbruget for en kylling på
42 dage for foder leveret af forskellige producenter:

Sept.-okt. 1999 gennemsnit for alle producenter:
1,81.
Emmelev: 1,79.
Nov.-dec. 1999 gennemsnit for alle producenter:
1,81.
Emmelev: 1,77.
Jan.-febr. 2000 gennemsnit for alle producenter:
1,83.
Emmelev: 1,84.
Marts-april 2000 gennemsnit for alle producenter:
1,83.
Emmelev: 1,85.
Maj-juni 2000 gennemsnit for alle producenter:
1,83.
ØA Fyn: 1,82.
Juli-august 2000 gennemsnit for alle producenter:
1,82.
ØA Fyn: 1,80.

På grundlag for tallene for marts-april 2000 har ØA beregnet at det øgede foderforbrug til
at nå gennemsnitsvægten 2,023 kg for en kylling på 42 dage til 229.202,84 kr. for
3.590.720 kyllinger. Værdien af den manglende kyllingevægt for samme periode for sam-
me antal kyllinger er beregnet til 829.025,43 kr.

Emmelev bestrider at skulle betale til ØA i anledning af de nævnte reklamationer.

15. Mangler ved bygninger og maskiner

Det fremgår af skødet vedr. overdragelse af ejendommen i Otterup at ejendommen sælges
således som den er og forefindes og som beset af ØA.

Som tidligere nævnt fremgår det af Protokol B til overdragelsesaftalen at det var aftalt "at
Harndrup-ejendommene værdiansættes til 3 x ca. kr. 1 mio. for de decentrale anlæg samt kr.

---

- 52 -

10 mio. for anlægget i Rudkøbing" og at "Den overdragne del af Otterup-komplekset fastsæt-
tes til kr. 92 mio. Maskiner og driftsmateriel fastsættes til kr. 20 mio".

Parterne var endvidere enige om at de tre decentrale anlæg i Harndrup, Hundslev og Kværn-
drup ikke repræsenterede nogen særlig stor værdi. Bygningskomplekset for Rudkøbing Havn
blev værdisat relativt lavt på grund af bygningernes placering på lejet grund.

Endelig fremgår det at parterne vurderede at anlægget i Otterup havde en hensigtsmæssig
størrelse og indretning hvilket kom til udtryk i værdisætningen.

ØA har rejst krav om betaling af 10.000.000 kr. ekskl. moms (12.500.000 kr. inkl. moms) i
erstatning. ØA gør gældende at bygninger og anlæg er behæftet med væsentlige fejl og
mangler som berettiger til erstatning eller forholdsmæssigt afslag. Reklamation er sket ret-
tidigt. Reklamation skete ved fremlæggelse af tilstandsrapporter udarbejdet af William
Hansen & Co. A/S (sagens tidligere bilag K-P) hvilke rapporter udgik af sagen på et rets-
møde den 28. august 2000 efter forhandling mellem parterne og rettens mellemkomst.

Emmelev kan ikke anerkende at skulle betale noget beløb. Emmelev har anført at de mang-
ler der måtte foreligge, kan betegnes som tekniske mangler, men ikke køberetlige mangler.
En række mangler var synlige på besigtigelsestidspunktet den 23. september 1999. Endvi-
dere gøres gældende at der ikke er reklameret rettidigt. Emmelev har under sagen erklæret
at være villig til at betale for lovliggørelse af eventuelle ulovlige forhold.

Der har været afholdt syn og skøn i sagen vedrørende bygninger og maskinanlæg. Som
skønsmænd blev udpeget Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, År-
hus, og Henrik Mørup-Petersen, Rambøll, Odense.

Skønsmændene blev udmeldt den 26. juni 2001 efter parternes forudgående drøftelser og efter
afholdelse af forberedende retsmøder.

Skønsforretning blev afholdt den 3. september 2001 i Harndrup og Otterup, den 10. septem-
ber i Otterup og den 17. september 2001 i Kværndrup. Af skønsmændenes erklæring om
skønsforretningen dateret den 5. oktober 2001 fremgår at der ved skønsforretningens begyn-
delse blev enighed om at to ingeniører som tidligere havde bistået ØA, skulle følges med
skønsmændene og pege på de steder man mente skulle vurderes. Skønsmændene bemærkede

---

- 53 -

derefter at skønserklæringen således ikke er tilstandsvurdering af de besigtigede anlæg, men
alene er vurdering af de forhold der blev påpeget af køber og dennes rådgiver og observeret af
skønsmændene ved gennemgangen. Skønsmændene påpegede at det kunne være vanskeligt at
"tilbagedatere" synet af fejl og mangler som måtte blive set ved gennemgangen af maskiner
og bygninger.

Syns- og skønserklæringen er udarbejdet af Jens J. Høy og Henrik Mørup-Petersen og er date-
ret den 18. marts 2002. Skønserklæringen indeholder en gennemgang af bygninger og maski-
ner over ca. 300 sider. Af den generelle del af skønserklæringen fremgår:

Spørgsmål
Skønsmændene bedes oplyse, om de overdragne bygninger og det overdragne driftsmate-
riel generelt har været egnet til at danne grundlag for den solgte korn- og foderstofvirk-
somhed, såfremt det forudsættes, at der skulle afholdes sædvanlige vedligeholdelsesom-
kostninger for de pågældende bygninger og det pågældende driftsmateriel.

Svar:
Skønsmændene kan ikke give et dækkende svar for alle de overdragne bygninger og drifts-
materiel. Nedenfor er for hvert anlæg givet en generel vurdering af de enkelte anlæg og
som bilag er vedlagt på skemaform en klassificering af tilstanden for de enkelte objekter,
som skønsmændene er blevet bedt om at vurdere.

Harndrup ­ bygninger
Det generelle indtryk af bygninger og anlæg var, at anlægget ikke vedligeholdes, og enkel-
te bygningsdele derfor skal udskiftes, repareres eller trænger til vedligeholdelse. Specielt
mellembygningen mellem kontor og lager er i meget dårlig tilstand, hvorimod de primære
bygningsdele i de øvrige bygninger stadig kan anvendes.

Harndrup ­ driftsmateriel
Det generelle indtryk af driftsmateriellet i Harndrup var, at det bar tydelig præg af for-
sømmelse, hvilket skønnes at skyldes, at anlægget ikke havde været i brug i flere år. Her-
ved kunne mindre utætheder i motorer og lignende med deraf følgende indtrængning af
regnvand og støv få lov til at udvikle sig. Da kun få maskiner kunne køre, kan årsagen må-
ske være korrosion i kontakter mv.

Otterup ­ bygninger

---

- 54 -

Det generelle indtryk af bygninger og anlæg var, at anlægget kun vedligeholdes nødtørf-
tigt, og en del bygningsdele derfor skal udskiftes, repareres eller trænger til vedligeholdel-
se. Specielt er stålspærene i Hal 2 og Hal 4 i meget dårlig tilstand på grund af påkørsel og
enkelte spær i Hal 4 er i brud. Bejdse- og kedelrum er ikke lovlige.

Rudkøbing ­ bygninger
Det generelle indtryk af bygninger og anlæg var, at anlægget kun vedligeholdes nødtørf-
tigt, og en del bygningsdele derfor skal repareres eller trænger til vedligeholdelse. Specielt
er de bærende stålspær i planlager IV underdimensionerede og delvist i bund. Konstrukti-
on og afstivning af cellevægge i Planlager II er særdeles tvivlsom og delvist ødelagt. Vel-
færdsrum, lager på loft over værksted og kedelrum er ikke lovlige.

Otterup, Rudkøbing og Kværndrup ­ driftsmateriel
Det generelle indtryk af driftsmateriellet i Otterup, Rudkøbing og Kværndrup var, at det
overdragne materiel var egnet til at danne grundlag for den solgte virksomhed. Der var
enkelte maskiner, som var taget ud af drift og derved fik lov til at forfalde, men langt de
fleste maskiner og anlæg var i stand til at køre. Der var en del slitage, men da anlægget
har kørt siden overdragelsen, er det vanskeligt at skønne, hvad der var slidt før eller efter
overdragelsen. Der mangler generelt mange lovpligtige skærme på farlige transmissions-
dele. Da det meste af det rullende materiel ­ biler og læssemaskiner ­ var kørende vurde-
res det som værende i orden.

Kværndrup ­ bygninger
Det generelle indtryk af bygninger og anlæg var, at anlægget ikke vedligeholdes, og nogle
bygningsdele derfor skal repareres eller trænger til vedligeholdelse. Specielt den nederste
del af den skrå tagflade er i meget dårlig tilstand. På grund af utilgængelige hulrum kan
den nederste og mest udsatte del af de bærende limtræsbuer ikke inspiceres eller vedlige-
holdes.

Kerteminde ­ bygninger [Hundslev]
Det generelle indtryk af bygninger og anlæg var, at anlægget ikke vedligeholdes og nogle
sekundære bygningsdele derfor skal repareres eller trænger til vedligeholdelse. Specielt
kemikalielager er i meget dårlig tilstand, hvorimod de primære bygningsdele i de øvrige
bygninger stadig kan anvendes.

---

- 55 -

Rettens gennemgang af skønserklæringen viser at der er konstateret en lang række tilfælde af
skader, fejl og manglende vedligeholdelse. I det omfang der er sat beløb på, er omkostninger-
ne ved udbedring i de fleste tilfælde begrænsede til et par eller nogle få tusinde kr. Fejlene
betegnes overvejende som synlige på kontraheringsdagen den 26. november 1999, delvist
synlige eller sandsynligvis synlige. Udbedring vil i betydeligt omfang være delvise forbedrin-
ger.

Blandt fejlene kan anføres:

Bygninger i Harndrup
En længere række fejl ved bygningen, overvejende udvendige, hvor de største er sat til 45.000
og 40.000 kr., beløber sig til tilsammen 192.000 kr.

Maskinanlæg i Harndrup: Elevatoren er ubrugelig og har ikke været brugt siden november
1999. Brugeliggørelse vil koste ca. 45.000 kr.

Bygninger i Hundslev
En række bygningsfejl, hvoraf de mellemstore udgør 9.000, 11.000, 12.000 og 14.000 kr.
Tagrender og tagnedløb er blæst ned under stormen den 3. december 1999. Renovering vil
koste 55.000 kr.

Bygninger i Kværndrup
Facader er korroderede. Der skal skiftes til nye plader for 90.000 kr. Taget er utæt. Udbedring
koster 20.000 kr. Tagrender er utætte. Udbedring koster 12.000 kr.

Bygninger Otterup
Tag på hal 2 skal afrenses. Udgift 55.000 kr. Nye trækspær i stedet for deformerede vil koste
70.000 kr. Reparation eller udskiftning af tagrender vil koste 25.000, respektive 50.000 kr.
Udbedring af sokkel vil koste 30.000 kr.

Tag på hal 4 skal afrenses. Taget har sat sig to steder på grund af svigt i stålspær. Afrens-
ningsudgiften er 57.000 kr. Opretning af spær vil koste 90.000 kr.

Afrensning af tag på hal 5 vil koste 180.000 kr. Udskiftning af tagrender og nedløb vil koste
120.000 kr. Der er sætninger i terrændæk. Udbedring vil koste 170.000 kr.

---

- 56 -


I Hal 6 er der muligvis et ulovligt rum for opbevaring af bejdsemidler. Der er sætninger i ter-
rængulvet. Pris for udbedring 56.000 kr. Beluftningskanaler fungerer ikke.

På hal 8 skal taget afrenses. Udgift 240.000 kr. Det samme gælder hal 9. Udgift 300.000 kr.

Der er konstateret en lang række mindre fejl vedrørende terræn og fabrik i Otterup. Den be-
løbsmæssigt største fejl er manglende tagafvanding på udleveringssiloer. Udgift til etablering
af tagrender og nedløb 45.000 kr.

På maskinanlæg i Otterup skal der monteres støvsuger eller nye porte for at hindre at råvarer-
ne kan blæse over og forurene færdigvarer. Udgift 100.000 kr. eller 70.000 kr. Skønsmænde-
ne anfører at hvis der er udstedt forbud mod at anvende anlægget, er der tale om en nødvendig
ændring. Hvis ikke, er det en 100% forbedring. Grovvægten er unøjagtig. Kalibrering koster
5.000 kr. Opdatering med nye vejeceller koster 40.000 kr.

Bygninger i Rudkøbing: Støvbelægninger skal afrenses. Udgift 8.000 kr. Overdækning af
transportbånd. Udgift 10.000 kr. Murværk er revnet og lidt deformeret. Udgift 25.000 kr. Der
er mangler ved bærende vægelementer. Væggene er ikke stabile. Undersøgelse vil koste
30.000-50.000 kr. Stålrammer skal renoveres. Udgift 110.000 kr. En portskinne og portram-
me er deformeret og porten er skadet. Udgift til ny port 27.000 kr. Facadesøjler er ikke vedli-
geholdt. Vedligeholdelse koster 130.000 kr.

I planlager IV er konstateret svigt i tre stålspær på grund af overbelastning. På grund af hal-
lens dimensionering må oplagring af korn ikke forekomme mere end ca. 1 m over trækbåndet.
Udgift til udskiftning af tagkonstruktionen anslås til 1,7 mio. kr. ekskl. moms. Forstærkning
af tagkonstruktionen anslås til 1,2 mio. kr. ekskl. moms.

En brandadskillelse i kedelrum er ikke lovlig hvis varmekedlen har effekt over 400 W. Tag-
konstruktionen skal brandbeskyttes. Samlede udgifter 108.000 kr. inkl. eventualudgift på
18.000 kr. Branddør skal lovliggøres ved udskiftning af dørpumpe. Udgift 1.500 kr. En ad-
gangsvej til lagerrum for reservedele skal ligeledes lovliggøres. Samme udgift. Et velfærds-
rum mangler lovlig flugtvej. Etablering koster 10.000 kr.

---

- 57 -

Om karakteren og omfanget af de påberåbte fejl og mangler henvises i øvrigt til skønserklæ-
ringen og skønsmændenes besvarelse af supplerende spørgsmål under domsforhandlingen.

Ingeniør Hartz Johansen der er ansvarlig for konstruktionen af planlager IV, har i brev af 6.
januar 2003 anført at hallen ikke, som det synes at fremgå af skønserklæringen, er fejldimen-
sioneret. Den skade der er opstået, er opstået ved fejlbehandling. Der bør ikke fyldes korn op
over trækbåndene. Det har aldrig været hensigten at der skulle være last i taget. Skønsmænde-
nes forslag vil indebære en kapacitetsudvidelse på 40%. Ingeniør Hartz Johansen har afgivet
tilbud på under 100.000 kr. for udbedring af skaden.

Statsaut. revisor Mogens Andersen har den 2. januar 2001 afgivet erklæring om at Emmelev i
tiden fra den 1. december 1999 til den 29. februar 2000 har afholdt 2.650.000 kr. til reparation
og vedligeholdelse af bygninger, installationer og driftsmateriel.

ØA har som bilag BV fremlagt to ringbind med fakturaer for ØA's udgifter vedrørende det
købte anlæg i tiden fra den 1. marts 2000 til den 30. juni 2001. Fakturaerne beløber sig til i alt
5,2 mio. kr. Udgifterne vedrører især maskiner i Otterup 2,7 mio. kr., bygninger i Otterup 1,8
mio. kr. og maskiner i Rudkøbing 1,0 mio. kr. ØA har opgjort at de samlede omkostninger til
udbedring af mangler m.v. som er påpeget af skønsmændene, sammenlagt med omkostninger
afholdt forud for skønsforretningen beløber sig til 13,6 mio. kr.


16. Myndighedspålæg

Den 21. marts 2000 gav Arbejdstilsynet Emmelev, Rudkøbing afdeling, påbud om at en
elevator på anlægget i Rudkøbing skulle have renoveret motorbremse, rengjort stoltag og
ændret adgangsvejene til maskinrummet (Arbejdstilsynets sag nr. 20000013580/2). Endvi-
dere skulle bæretovene holdes under observation. Påbudet skulle efterkommes senest den
18. maj 2000.

ØA har betalt faktura af 18. januar 2002 fra Schindler Elevatorer A/S på 74.600 kr. ekskl.
moms for renovering i henhold til Schindlers tilbud af 3. april 2000 der indeholdt 7 punk-
ter, herunder levering og montering af ombytningsbremse. I brev af 5. april 2000 bekræfte-
de Schindler ØA´s ordre i henhold til det nævnte tilbud. I brev af 24. maj 2000 bekræftede

---

- 58 -

Schindler at Arbejdstilsynets påbud nr. 20000013580/2 var efterkommet på en nærmere
beskrevet måde.

ØA kræver betaling med 74.600 kr. ekskl. moms (93.250 kr. inkl. moms) for reparation af
en elevator. Emmelev kan ikke anerkende at skulle betale noget beløb.

17. Oprydning

ØA har krævet betaling med 184.748 kr. ekskl. moms (208.948 kr. inkl. moms) for opryd-
ning og rengøring. ØA har henvist til at der var mangler ved ryddelighed og rengøring
hvilket bl.a. ses af Plantedirektoratets bemærkninger vedrørende syn foretaget den 8. marts
2000 hvori det hedder at rengøringsstandarden er blevet væsentlig forringet siden sidste
besøg. "Der skal snarest rettes op på dette forhold..." Endvidere blev det påtalt at der sta-
dig ikke var etableret et repelleteringsanlæg for foder. Dette blev pålagt de tidligere ejere
ved brev af 4. november 1999. Det blev pålagt at etablere repelletering senest den 1. maj
2000.

ØA kræver betaling for omkostninger til rengøring og fejning af lagre 576,5 timer til i alt
87.950 kr. (uge 9-20), omkostninger for bortkørt affald marts ­ april 2000, 42.917,73 kr.,
udgifter til rengøring af fedt- eller melassetanke samt siloer, 62.464,50 kr. (28. april ­ 30.
juni 2000), slamsugning 39.591,25 kr., modtagegebyr for biomasse, 7.500 kr. og udgifter
til sandblæsning og coating af indvendigt silorør i Rudkøbing-afdelingen, 7.500 kr., bilag
AF.

Emmelev kan ikke anerkende at skulle betale disse poster.

18. Andel i omkostninger

ØA har rejst krav om betaling af 335.000 kr. ekskl. moms (418.750 kr. inkl. moms). Belø-
bet fremkommer som summen af omkostninger til advokat Elmerkjær (kr. 300.000) samt
omkostninger til en landinspektør (kr. 35.000) i forbindelse med oprettelse af bygningsblad
og udstykning.

Emmelev kan ikke anerkende at skulle betale noget beløb.

---

- 59 -

ØA har med processkrift B af 23. februar 2004 fremlagt en nota af 8. juni 2000 fra advokat
Elmerkjær, som lyder på 400.000 kr. + moms i salær, bilag DD.

ØA har endvidere i bilag DD fremlagt to fakturaer på henholdsvis 22.840 kr. og 55.615 kr.
incl. moms fra landinspektørerne Hvenegaard & Meklenborg A/S for frastykning mv. Fak-
turaerne angives betalt af ØA.

Emmelev har afholdt udgifter på 356.015 kr. til advokat Mogens Juhl i forbindelse med
berigtigelsen af salget af de faste ejendomme, bilag 147.

19. Vagtværn

ØA har krævet betaling med 195.915 kr. ekskl. moms (244.894 kr. inkl. moms) for udgifter
til vagtværn.

Emmelev kan ikke anerkende at skulle betale noget beløb herfor.

20. Samlet oversigt over mellemværender

Parterne har skematisk fremstillet deres mellemværender. For Emmelevs vedkommende
henvises til side 116 og for ØA's vedkommende henvises til side 134.

En samlet oversigt findes i bilag 1 til dommen.



III) Forklaringer

Bjarne Simonsen har forklaret at Emmelev er et gammelt familieforetagende der blev
grundlagt i 1838. Han har to brødre, Arne Simonsen og Helge Simonsen, og de 3 brødre og
deres respektive familier ejer hver ca. 1/3 af selskabet. Vidnet er administrerende direktør
for Emmelev. Helge varetager indkøb og salg en gros, og Arne står for salget til landmæn-
dene. Før salget af virksomheden til ØA havde Emmelev en markedsandel på 18-20% på
Fyn, og omsætningen var 400-500 mio. om året. ØA, der i 1999 havde en omsætning på en
700 mio. kr., drev ikke virksomhed på Fyn. Emmelev havde en produktion af olieprodukter

---

- 60 -

efter at man havde overtaget resterne af sojakagefabrikken i København. Man havde meget
store lagerfaciliteter i Otterup og stor kapacitet til forarbejdning. Anlægget i Rudkøbing
overtog man fra Superfos i 1980. Dette anlæg havde også stor kapacitet både til produktion
og opbevaring. De 3 decentrale anlæg (Kværndrup, Hundslev og Harndrup) blev erhvervet
i 1970´erne med henblik på at udvide kundekredsen. De var for små til produktion, så de
blev alene brugt til opbevaring og udlevering.

Korn- og foderstofbranchen var klemt på salgstidspunktet, og konkurrencen var stor. Det er
baggrunden for salget. Hertil kom at den ene af familierne ville ud af Emmelev.

De første drøftelser med ØA om overtagelse af virksomheden fandt sted i august 1999. Der
var senere møder den 7. og 13. september 1999. Forinden havde der været drøftelser om-
kring et virksomhedsfællesskab eller ØA´s eventuelle overtagelse af gødningsdelen alene.
Han erindrer ikke ØA´s oplæg vedrørende prisdrøftelserne, men hans eget var 145-150
mio. kr. for hele virksomheden. ØA betalte ikke for goodwill, for der havde i flere år ikke
været en indtjening i Emmelev. Under forhandlingerne oplyste Emmelev sine salgstal mv.
til ØA ­ oplysninger der ellers var forretningshemmeligheder. ØA fik svar på alt hvad de
spurgte om, og fik således også at vide at Emmelev var store på fjerkræfoder- og svinefo-
derproduktion.

I forbindelse med drøftelserne var Chr. Junker og han på en rundtur hvor alle anlæg blev
beset. Det var den 23. september 1999. De beså anlæggene både indvendig og udvendig.
De startede om formiddagen i Rudkøbing, hvorefter de fortsatte til Kværndrup og
Hundslev som ikke tog mange minutter. Herefter fortsatte de til Harndrup som tydeligt
ikke så for godt ud. Han havde glemt nøglen til Harndrup, men man kunne se ind ad vin-
duerne. Til sidst beså de anlægget i Otterup, hvorefter de spiste en sen middag i Odense.
Det hele tog fra midt på formiddagen til midnat. Junker sagde at der burde ofres 5 mio. på
det kosmetiske. Junker havde i øvrigt ingen særlige kommentarer til de tre decentrale an-
læg. Vidnet sagde til Junker at hvis han ville se mere, så kunne de finde en weekend.

Næste møde var den 22. oktober 1999. Junker kom engang i slutningen af oktober med et
prisforslag på 120-130 mio. kr.

Kontrakten er konciperet af advokat Jens Elmerkjær som på det tidspunkt var advokat for
begge parter. Emmelev havde på det tidspunkt ikke bistand af egen advokat. Vidnet kendte

---

- 61 -

godt Elmerkjærs advokatfirma. Udkastet blev rettet til nogle gange i ugen op til underskrif-
ten. Advokat Birthe Philip har tidligere assisteret Emmelev, og hun gjorde det også lige i
starten af kontraktforhandlingerne. Advokaten kom ind i billedet for at få bankgarantien på
125 mio. kr. på plads, men hun hjalp ikke i forbindelse med affattelsen af kontrakten.

Der er handelsmæssigt set en rimelig fordeling vedrørende de faste ejendomme med 92
mio. til Otterup, 10 mio. til Rudkøbing og 1 mio. til hvert af de tre decentrale anlæg.

Vidnet har ikke nærmere overvejet formuleringen af kontraktens § 5, stk. 2 om varelagerpriser
(Kan enighed om priserne ikke opnås, fx på grund af en særlig høj pris på visse varer, overta-
ger ØA ikke denne del af lageret ...). Alle i branchen kender prisen på råvarer. Hvis der skulle
opstå tvivl om en pris, kan man få dagsprisen hos en varemægler.

I marts 2000 virkede det som om ØA ville sætte råvarepriserne så lavt som muligt, når man
tog råvarerne isoleret set, mens ØA derimod satte så høj en pris som muligt når man talte
om færdigforarbejdede varer. Efter vidnets opfattelse bør man principielt anvende samme
priser på råvarer isoleret set som på råvarer der indgik i færdigblandinger.

Der var en stor optælling den 29. februar 2000. Det var fysisk umuligt at optælle byg og
hvede i så store mængder som man havde, når det ikke lå i sække. Emmelev foreslog at
opveje før overtagelsen og så plombere, men det var ØA ikke interesseret i. Nøglerne blev
overladt til ØA den 1. marts 2000 som aftalt. Emmelev regnede på dette tidspunkt med at
opvejningen ville være tilendebragt i løbet af ca. 8 dage, så man var ikke bekymret ved at
aflevere nøglerne.

Han fik ingen reaktioner på sine breve af 13. marts og 17. marts 2000 til ØA vedrørende
opvejning. Det foruroligede ham meget, og det blev værre da der blev sat et ukendt selskab
ind som køber i stedet for Østsjællands Andel a.m.b.a.

Han var klar over at der var nogle problemer med kvaliteten på lageret i Hundslev, men
ellers var varelageret af god beskaffenhed, med branchens sprogbrug g.s.v. (gode, sunde
varer).

Efter ØA´s skrivelse af 24. marts 2000 til advokat Mogens Juhl var Emmelev meget nervø-
se for, om pengene var til rådighed hos ØA, men de startede først med at flytte lageret

---

- 62 -

mandag den 27. marts. Skrivelsen af 24. marts blev først modtaget efter fyraften samme
dag.

Emmelev rykkede for betaling 15. marts og lavede samtidig en beregning af salgskontrakt-
kompensation. Alle de fysiske salgskontrakter lå i Rudkøbing. Beregningerne blev lavet i
Otterup. Aftenen før den 15. marts forelå beregningen. Opgørelsen blev sendt til ØA´s ho-
vedkontor i Karise.

Mandag den 27. marts 2000 samt tirsdag og halvdelen af onsdag kørte de byg væk, efter at
ØA havde afvist varelageret. De nåede at hente ca. 2,5 mio. tons. Der blev ikke afhentet
andet end byg. Byggen blev opvejet af en kgl. vejer og måler. Emmelev solgte det senere
med tab. Man var nødt til at sælge det, da korn ikke kan tåle at ligge alt for længe. Hvis det
skal ligge i længere tid, skal det gasses for kornsnudebiller, som alligevel kommer igen
efter 2 måneder. Kornsnudebiller er ikke noget problem i siloer og andre steder, hvor der er
gennemgang i kornet.

Den 11. april tilbagekaldte advokat Juhl, som på det tidspunkt repræsenterede Emmelev,
ophævelsen da man fik at vide at ØA havde fået en kapitaltilførsel på ca. 75 mio. kr.

Emmelev har ikke haft adgang til varelagrene efter den 30. marts 2000. ØA etablerede
vagtværn, og det medførte at Emmelev-folkene dårligt kunne komme ind på deres egne
kontorer.

Emmelev gjorde sig ingen overvejelser om hvorvidt salget til S.A.B. efter den 1. marts
2000 var en overtrædelse af konkurrenceklausulen, da det alene drejede sig om ca. 149
tons som var restbeholdningen efter salg af ca. 8.000 tons byg. Salget skete fordi der var
for store bygmængder i forhold til behovet i produktionen. Alternativet til salg af de 149
tons til S.A.B. havde været at sælge til ØA uden fortjeneste eller smide kornet på losse-
pladsen. De 3 kontrakter på salg af i alt 8.000 tons byg til S.A.B. blev indgået i december
1999 - januar 2000. Aftalen med Junker var at man skulle prøve at tilpasse lagrene, så de
passede nogenlunde til forbruget til fremstilling af de forskellige produkter. Aftalen med
S.A.B. var at der skulle leveres inden 1. marts. Af det solgte var der 1.900 tons som ikke
blev leveret inden overdragelsen, men partiet var blevet faktureret inden. Indtil overtagel-
sen blev der faktureret over for S.A.B. læs for læs. Kontrakten med S.A.B. skulle afvikles
inden overtagelsesdagen, og derfor kørte Emmelev nogle mængder over i en af deres egne

---

- 63 -

haller, vistnok i hal 11, i februar 2000. Da Emmelev efter ØA´s afvisning af varelageret
kørte bl.a. byg over i egne haller, blev dette ikke blandet sammen med den byg der skulle
leveres til S.A.B.

Lagerbeholdninger: Hvedelageret i Hundslev havde været urørt siden regnskabsaflæggel-
sen den 30. september 1999 i hvilken forbindelse der blev bogført 3.500 tons hvede på la-
geret. På et tidspunkt efter stormen i december 1999 kørte Emmelev under hundrede tons
væk som var skadet af vandindtrængning som følge af stormskade. Det blev dels kørt til
tørring i Otterup hvor tørring og rensning af korn fandt sted, dels smidt ud. Dette var efter
ØA´s afvisning af varelageret. Han foretog sammen med ØA's revisor et skøn over be-
holdningen. Hallen i Hundslev er 900 m2 (30x30 m). Den er dimensioneret noget anderle-
des end Emmelevs øvrige haller. Han og revisoren skønnede at der var 2.700 tons hvede,
men det var ikke rigtigt. Fejlen skyldtes dels hallens særlige dimensioner, dels at han ikke
var oppe i stakkene og vurdere. Han gik ikke så højt op i den præcise mængde, for det var
aftalt på det tidspunkt at stakkene skulle vejes op. Der er ikke kørt varer ud fra Hundslev til
kunder. Det korn der blev kørt til tørring i Otterup, blev kørt dertil med Emmelevs egne
biler.

Vidnet kan bekræfte at Emmelev fik SGS-rapporterne tilsendt, men de var ikke anvendeli-
ge til konstatering af lagrene. De var intetsigende i forhold til opgaven at konstatere lagre
på overdragelsestidspunktet.

Han erindrer ikke noget om udtagning af 325 tons hvede fra hal 9 til EU-lageret, og han
har ikke givet ordre hertil.

Foreholdt at det fremgår af en kørselsregning at Emmelev i perioden 6.-10. marts 2000 har
fået kørt i alt ca. 436 tons byg fra Emmelev til bryggeriet Fuglsang, bemærker vidnet at
han ikke har kendskab til disse kørsler. Nogle vognmand havde problemer med at fakturere
til de rette selskaber. Bl.a. har hans søn, Morten, også et selskab. Emmelev har ikke haft en
ekstern kontrollant på de mængder byg, der blev kørt væk.

ØA og Emmelev havde i en periode administration i samme bygning. Erling Simonsen, der
er Helge Simonsens søn, blev ansat hos ØA pr. overtagelsesdagen. Vidnet tror ikke at Er-
ling Simonsen havde nogen rolle i opvejningsprocessen.

---

- 64 -

Emmelev havde ingen kontrol over for ØA i forbindelse med ØA's opvejning af forbrug
mv. De fik hver eller hver anden dag nogle vejesedler, og det var alt.

TCP/DCP: Emmelev fik et godt tilbud da man købte de ca. 5.500 tons i 1995. Man vil
normalt have et forbrug på 600-800 tons om året af sådanne varer. De havde i perioden en
tilsvarende vare fra Rusland, så der har været ca. 4.500 tons TCP/DCP ved ØA´s overta-
gelse af virksomheden.

Tirsdag den 25. januar 2000 var Junker på besøg hos Emmelev. Han fik at vide at man var
ved at veje TCP op, og at ØA snart ville få at vide, hvor meget der var. Den 4. februar
2000 ringede han til Junker og sagde at der var 4.600 tons. Han har også sagt til Junker at
varen skulle opblandes.

ØA spurgte på et tidspunkt om der var ukurante varer. Han svarede benægtende, men oply-
ste at TCP´et var langsom omsættelig, hvorfor der kom noget med i protokollerne herom.
Ingen var i tvivl om, at det var TCP, der skulle stå i købekontrakten ­ det er en ren skrive-
fejl når der i protokol A står DCP. DCP er hurtig omsættelig. Hvis TCP-lageret havde væ-
ret DCP, ville prisen have været 150 kr. pr. 100 kg. Aftalen og protokollen blev underskre-
vet med fejlen fordi begge parter var klar over fejlen. Der var andre åbenlyse fejl i aftalen,
fx stod der i § 1, stk. 3, at Emmelev gennem Danida havde projekter i Uganda og Island.
Det var rettelig Uganda og Eritrea.

TCP er en fosforkilde som vidnet vil betegne som mellemtilgængelig. Der er ingen lovgiv-
ningsmæssige problemer i at benytte det. Den pågældende beholdning af TCP havde et vel
stort indhold af fluor, men det kunne stadig benyttes. Europas største foderproducent,
Hendricks i Holland, brugte også TCP. ØA har brugt ca. 130 tons TCP/DCP efter overtagelsen.

De påberåbte mangler ved bygninger og maskiner: Anlægget i Rudkøbing havde en skade
på taget. Det var en meget tydelig skade, der fx kunne ses under hans rundtur med Junker.
Skaden er endnu ikke udbedret, og den er fortsat let at se. De ældste bygninger i Rudkø-
bing er nok fra 1860-1870´erne.

De ældste dele af anlægget i Otterup er opført omkring 1880. Herudover er nogle af byg-
ningerne fra 1920´erne, mens andre er bygget i 60´erne og helt frem til 80´erne.

---

- 65 -

Emmelev havde en fast tømrer og en fast smed i Rudkøbing og 2-3 mand i Otterup der var
fast beskæftiget med reparation og vedligeholdelse. I en foderfabrik sker der maskinned-
brud op til flere gange om dagen. Man havde ingen ansat elektriker, men der kom en elek-
triker udefra så godt som hver dag.

Fra underskriftstidspunktet og frem til overtagelsen vedligeholdt man virksomheden på
sædvanlig vis.

Stormen den 3. december 1999 gav meget store skader, især på tagene, hvor mange tagpla-
der blæste af. Emmelev reparerede herefter så meget man kunne, men man havde ikke nået
at udbedre alle skaderne inden overtagelsesdagen. Arbejdet med at udbedre stormskader
måtte standses efter at advokat Elmerkjær i brev af 31. marts 2000 forbød Emmelev at ind-
finde sig på ØA's ejendomme også med henblik på at reparere.

Foderrecepter: Den 1. marts 2000 udleverede han foderrecepterne til Jens Seiling fra ØA.
Seiling fik samtlige recepter.

Vandindholdet af den færdige foderbladning skal være ca. 14 %. Hvis råvarerne har et
mindre vandindhold, tilsætter man vand i blandingen, så man kommer op på de ca. 14 %.

Vedrørende beregningen af salgskontrakter forklarer vidnet at alle salgskontrakter lå i
Rudkøbing, men beregningerne vedrørende kontrakterne blev foretaget i Otterup. Bereg-
ningen skete pr. den 15. marts 2000 og blev straks sendt til ØA.

Maltbyg indgik ikke i handelen med ØA, og der er heller ikke krævet betaling herfor. Kon-
trakterne af 28. og 29. februar er lavet af hans søn, Morten. Der havde været talt om det i
løbet af februar, og kornet blev renset op. Han har ikke personligt set kontrakterne før un-
der sagen. Han gennemser ikke alle kontrakter, inden de går ud. Det ville normalt have
været Helge Simonsen der stod for sådanne ting, men han var ikke så meget i firmaet i den
pågældende periode. Det var ikke Mortens gebet, men det var i en svær periode, og tingene
hang ikke så godt sammen. De der skulle over i ØA, tænkte kun i ØA-baner. Emmelev har
ikke forsøgt at skjule maltbyg-kontrakterene. Økonomisk var kontrakterne et minus, og
Emmelev har ikke siden handlet med maltbyg. Maltbyggen har været over brovægten, som
registrerede dato, køber, kilo, bilnummer, og vareart. På det tidspunkt var det ØA´s compu-
ter.

---

- 66 -


Christian Junker har forklaret at han har været direktør i ØA siden 1987. I 1999 havde
man en årlig omsætning på ca. 7-800 mio. kr. Man opkøber nye virksomheder ca. hvert
andet år, og virksomheden er tredoblet i perioden fra 1987-99. I 1999 drev man virksom-
hed på Sjælland, Lolland-Falster og i Vestjylland.

Den 28. marts 1999 havde han et møde med Bjarne Simonsen vedrørende overtagelse af gød-
ningsdelen hos Emmelev. Der blev aftalt et nyt møde den 7. september 1999, men det blev vist
rykket til den 13. september. Mødet den 13. september var et frokostmøde hvor de talte bredt
om tingene. Han fik den opfattelse at Emmelev ville skille sig af med deres grovvarevirksom-
hed og koncentrere sig om oliemøllen. Han blev herefter inviteret til at besøge Bjarne Simon-
sen den 23. september 2000. De mødtes denne dag kl. 13.30 ved afkørslen til Svendborg og
kørte først til Rudkøbing hvor de var i ca. et kvarter til en halv time. Han lagde ikke mærke til
skaden på bygning nr. 4 i Rudkøbing. Han hilste på Arne Simonsen der stod for foderprodukti-
onen. De talte om de lave foderpriser. Herefter kørte de til Kværndrup, Hundslev, Harndrup og
til sidst Otterup, hvor de var ved 17-18 tiden samme aftenen. Han havde tidligere kørt forbi
Otterup, men ikke de andre steder. Formålet var at få et førstehåndsindtryk og et overblik over
hvad det var for en virksomhed. Han gik ikke i detaljer og besigtigede ikke hallerne mv. Han
kan erindre at han fik det indtryk at der var mindre orden end man havde hos Østsjællands An-
del. Han erindrer ikke om Helge Simonsen opfordrede ham til at foretage yderligere besigtigel-
ser. Vidnet fandt ikke at der var behov for yderligere. Han kan bekræfte at han lagde afgørende
vægt på bestemmelsen i overdragelsesaftalens § 2, stk. 5, ("Emmelev forpligter sig til at fore-
tage sædvanligt vedligehold af maskiner, bygninger og driftsmateriel i perioden frem til over-
tagelsesdagen, således at aktiverne har samme stand som ved underskriften af nærværende
aftale").

Herefter havde han og Bjarne Simonsen nogle telefonsamtaler, og den 19. oktober 1999
mødtes de på ny. Han erindrer ikke nærmere om dette møde, men han blev klar over, at
Bjarne Simonsen var interesseret i en eller anden form for alliance.

Den 27. oktober 1999 havde han et møde i Billund med Arne Simonsen. Arne sagde at han
var interesseret i at få solgt virksomheden, og at han gerne ville have sine aktier vekslet til
penge.

Omkring medio november blev tingene mere konkrete, og der var flere møder. På et tids-
punkt fik han besked om at Emmelev helt ville sælge grovvaredelen.

---

- 67 -


De byggede herefter rammeaftalen op i løbet af november. Udgangspunktet i forbindelse
med varelager og købskontrakter var at hvis man ikke blev enige om prisen, havde Emme-
lev ret til at sælge det til anden side. Købskontrakter skulle sælges til dagspris. Vedrørende
salgskontrakterne var udgangspunktet at ØA skulle inkassere tilgodehavenderne, men prin-
cipielt ikke overtage dem. Herudover skulle ØA overtage feriepengeforpligtelser for de
medarbejdere, man tog med.

Da de ikke kendte omfanget af salgskontrakter, blev man enige om bestemmelsen om, at
ØA skulle være sikre på at få 15% af salgsprisen.

Det var et vigtigt element i købsaftalen at få indsat en konkurrenceklausul på de tre ejere af
Emmelev. ØA lagde endvidere vægt på at virksomheden skulle være vedligeholdt og lovlig
i miljø- og arbejdsmæssig henseende. Derfor aftalte de også at Emmelev skulle fortsætte
vedligeholdelsen frem til overtagelsesdagen.

Vidnet kan bekræfte at Jens Elmerkjær er fast advokat for Østsjællands Andel a.m.b.a.

Bygningerne blev vist ramt hårdt af stormen den 3. december 1999, men han har ikke selv
beset skaderne. De konstaterede dog ved overtagelsen at stormskaderne ikke var udbedret
fuldt ud.

ØA gav på et tidligt tidspunkt udtryk for at man af skattemæssige årsager ville lade Emme-
lev fordele købesummen for de enkelte ejendomme. Det er således Emmelev der har stået
herfor.

Et af elementerne i rammeaftalen var at ØA skulle have adgang til virksomheden med det
samme, så de kunne begynde at forberede sig på overtagelsen. I starten kørte tingene lidt
på lavt blus fordi Kent Gordon fra Emmelev var bortrejst. Der var en positiv stemning især
i syd (Rudkøbing). Nordpå i Otterup var stemningen ikke så god. Arne Simonsen, der var
chef for detailsalget, sad i Rudkøbing i det daglige. Forholdet til ham var godt, og det gik
fint med at få ting udleveret fra ham. Arne Simonsen skulle overtages af ØA. Det samme
skulle Erling Simonsen der var driftschef.

---

- 68 -

Efter jul gik det imidlertid trægere og trægere med at få oplysninger m.v. fra Otterup, og
det var først fra dette tidspunkt, at man for alvor gik i gang med arbejdet. Jens Seiling fra
ØA stod for at få overblik over lagre og kontrakter mv. Jens Seiling syntes det var svært at
få overblik. Vidnet har ikke selvstændigt forholdt sig til de overtagne kontrakter og til re-
cepterne.

Der var en række møder i januar mellem parterne. Den 25. januar 2000 var der et møde
som vidnet havde taget initiativ til. Formålet var at forberede overtagelsen. Fra ØA deltog
vidnet og Jens Seiling, og fra Emmelev deltog Kent Gordon og Bjarne Simonsen. Vidnet
fandt ikke referatet af mødet anvendeligt. For vidnet var det vigtigt at begge parter var til
stede når der blev talt varelager op. Endvidere skulle der oprettes en protokol over det pas-
serede. Efter mødet den 25. januar 2000 kom der stort set ikke tilkendegivelser fra Emme-
levs side indtil overtagelsen.

Han fik forskellige tilbagemeldinger fra Jens Seiling om problemer med at få oplysninger
fra Emmelev. Han hørte fra chauffører at stormskaderne ikke blev udbedret. Den 27. fe-
bruar 2000 spurgte han Erling Simonsen der skulle indtræde som driftschef hos ØA, om
det var rigtigt at Emmelev havde byttet en læssemaskine og en truck fra grovvaredelen ud
med oliemølledelen hvilket Erling Simonsen bekræftede. Vidnet blev skuffet, og summen
af alt dette medførte at han ikke var tryg ved tingene ved overtagelsen. Det var kun Arne
Simonsen og Erling Simonsen som vidnet følge sig tryg ved.

Han blev ringet op af Jens Seiling enten den 29. februar om aftenen eller den 1. marts om
morgenen. Seiling sagde at han ikke turde fortsætte produktionen, da han ikke mente at han
havde fået de rigtige recepter.

Der var generelle kvalitetsproblemer med kornet, idet der var kommet regnvand ned i stak-
kene mange af de steder hvor tagplader var blæst af, og skaderne ikke var udbedret. ØA
turde som en fødevarevirksomhed ikke at bruge sådanne forringede råvarer, men Emmelev
krævede at man overtog hele varelageret alligevel.

Den 7. marts 2000 sendte Bjarne Petersen, ØA, brev til Emmelev vedlagt SGS-rapporterne.
Han anførte nogle mangler vedrørende byg der var fugtskadet og angrebet af biller. Det var
hvad der forelå af problemer på det tidspunkt. I øvrigt kørte opvejningsprocessen. Helge
Simonsen gav udtryk for at han ikke var enig i at der var de påberåbte mangler. Den 14.

---

- 69 -

marts 2000 sendte Kent Gordon sin (Emmelevs) opfattelse af problemstillingen. Kent Gor-
dons opfattelse var meget langt fra ØA's.

Den 15. marts stod det klart at der var voldsomme problemer med kvaliteten af kornet i
lagrene i Hundslev samt i hal 7 B samt 9 A + B i Otterup hvilket i alt var omkring halvde-
len af varelageret.

Der forelå intet fra sælger den 15. marts om kompensation vedrørende salgskontrakter,
bortset fra en oplysning fra Kent Gordon i en fax af samme dag om en hensættelse på 2
mio. kr. ØA mente at beløbet burde være væsentligt højere.

Vidnet kan bekræfte at der som sagen foreligger ved domsforhandlingen, ikke er proble-
mer med hensyn til mangler ved det overdragne korn.

Vidnet besvarede ikke henvendelserne af 13. og 17. marts 2000 med forslag om opvejning.
Det var fordi det der var problemet i marts 2000, var mangler ved varelageret. En stor del
af det skulle renses op.

Vidnet kan bekræfte at der efter ØA's opfattelse var kvalitetsproblemer med kornet i hal 7
B og hal 9 A og B samt 6 A og kun disse steder. Der var betydelige problemer i hal 7 B og
mindre problemer de øvrige steder.

Emmelevs anmodning af 15. marts 2000 om betaling samme dag af ca. 49 mio. kr. i hen-
hold til overdragelsesaftalens § 15, stk. 2, blev ikke imødekommet af ØA. Man havde ikke
fået de relevante underbilag.

Den 20. marts 2000 var der efter vidnets opfattelse enighed om at varelageret skulle tages
tilbage af Emmelev. Vidnet kan bekræfte at ØA forbrugte af varelageret fra overtagelsen.
Kunne der ikke opnås enighed om lageret, kunne Emmelev sælge dette til en anden side.
Dette var en del af aftalen. Det havde været en simpel proces for Emmelev at rense det
ødelagte korn og sælge det.

Den samme dag havde ØA sit bedste skøn over hvordan salgs- og købskontrakter kunne
kvantificeres.

---

- 70 -

For vidnet var det afgørende at ramme så tæt på dagsprisen som muligt på lageret og bruge
de samme priser på råvarer i salgs- og købskontrakter.

De ca. 13 mio. kr. som ØA inkasserede fra Emmelevs debitorer, blev ikke betalt til Emme-
lev fordi Emmelev skyldte ØA penge hvis man ikke opnåede enighed om varelageret.

Som konsekvens af virksomhedsoverdragelsen skulle ØA producere kyllingefoder af raps-
frø. De lavede derfor en aftale om at ØA oplagrede noget raps i oliemøllen. I marts hentede
ØA løbende rapsfrø fra møllen, men den 30. marts nægtede Emmelev dem at hente mere af
den oplagte raps. Dette medførte at ØA nægtede Emmelev at afhente det afviste varelager.
ØA udøvede tilbageholdsret i hele varelageret da Emmelev nægtede at udlevere ØA's raps.

Under forhandlingerne om overdragelsesaftalen sagde Emmelev på ØA's spørgsmål om
der var særlige forhold vedrørende lagerstørrelserne, at man havde et meget stort parti DCP
som man ville sælge til 75 kr. pr. 100 kilo. Vidnet fik forhandlet prisen ned til ca. 50 kr. pr.
100 kilo, og dermed var problemet med denne meget store beholdning klaret. ØA brugte af
DCP´et frem til sommeren 2001. Jens Seiling sagde på et tidspunkt til ham, at der var pro-
blemer med for stort indhold fluor og cadmium i DCP´et, og vidnet gav ordre til at man
øjeblikkeligt skulle stoppe brugen. Han erindrer ikke at Bjarne Simonsen skulle have ringet
og sagt at der var vejet 4.600 kg op, eller at det skulle være blevet drøftet på mødet den 25.
januar.

Det er en fejl at der står DCP og ikke TCP i protokollen til aftalen. Men det er ikke en
skrivefejl. Det er en urigtig oplysning fra Emmelevs side. Der er også andre fejl i aftalen,
bl.a. er det en åbenbar fejl at der omtales et Danida-projekt på Island, hvor Danida selvsagt
ikke har projekter. Foreholdt at markedsprisen på det pågældende tidspunkt var 150 kr. pr.
100 kg for DCP, og at ØA erhvervede det som blev betegnet som DCP, for 50 kr. pr. 100
kg, bemærker vidnet at han ikke kendte prisen for DCP. Foreholdt at TCP efter Plantedi-
rektoratets brev af 13. juni 2003 kan anvendes i fodermidler efter fortynding, bemærker
vidnet at han ikke mente at ØA havde kapacitet til at sikre at der blev foretaget en opblan-
ding der tilstrækkeligt sikrede at foderstofferne ikke kom til at overskride de fastsatte
grænseværdier.

Ved forudfakturering, fx af gødning, forstås det forhold at landmanden køber varen på et
tidspunkt den er billig, fx gødning om vinteren. Varen leveres senere, for gødnings ved-

---

- 71 -

kommende om foråret. Der betales på købstidspunktet. Om foråret er markedsprisen sæd-
vanligvis højere.

Ved kundeoplag betaler landmanden for opmagasineringen, men hvis foderstofvirksomhe-
den bruger af det oplagte, betaler man landmanden herfor. Kundeoplæggene er ikke sepa-
reret i forhold til de øvrige råvarer.

Den 23.-24. marts engagerede ØA et vagtværn til at være på virksomheden i Otterup. Bag-
grunden herfor var at der var nogle porte til lagerhallerne der ikke kunne aflåses. Han for-
moder at Bjarne Petersen, som dette forhold hørte under, ønskede at der var nogen der
holdt øje med virksomheden når ØA ikke var der. Formålet med at engagere vagtværnet
var også at sikre ØA i forholdet til Emmelev. Der kom nogle underlige bemærkninger fra
advokat Juhl om at han ikke ville indestå for at hans klienter ikke ville begynde at køre
lageret væk.

Vidnet blev på et tidspunkt i foråret 2000 ringet op af Helge Simonsen som sagde at han
var ved at løbe ud for korn i EU-lageret, og vidnet blev i denne forbindelse spurgt om han
havde noget imod at der blev kørt korn fra hal 9 A eller B over til EU-lageret. Vidnet sva-
rede at kornet jo ikke var opvejet, men da ØA havde afvist lageret, kunne Emmelev tage
hvad de ville.

Fra det tidspunkt hvor der var enighed om at ØA ikke skulle overtage lageret, har ØA ikke
brugt af de opvejede mængder. Det gælder perioden fra den 20.-22. marts 2000 til august
2002. ØA har købt hvede og byg andetsteds hvilket kan ses af bilagene. I august 2002 blev
restmængderne af hvede og byg kørt til hal 10 hvor det blev lagt sammen med andre Em-
melev-varer. Kornet var da tre år gammelt. Normalt bruges korn inden for 12 måneder. ØA
turde ikke gå ind i 4. år med det korn hvorfor man for at begrænse tabet brugte noget af
det. Den mængde man brugte i august 2002, afregnede man. Der ligger registrering på alt
hvad ØA har brugt af korn.

Der startede en opvejningsproces den 1. marts undtagen i hal 7 B, 9 A og B og til dels 6 B,
hvor der var nogle hundrede tons der havde fået vandskade efter bygningsskade som følge
af orkanen den 3. december 1999. ØA ville gerne rense kornet mod betaling.

---

- 72 -

Det lykkedes ikke at få en aftale om salg uden præjudice vedrørende det varelager ØA ud-
øvede tilbageholdsret i.

Helge Simonsen har forklaret at han havde med råvareindkøb og en gros salg i Emmelev
at gøre. Endvidere hørte tømreren og smedene under hans ansvarsområde sammen med
reparation og vedligeholdelse af lastbilerne. Sammen med Morten Simonsen stod han for
lagerstyringen. Han havde sin gang både i hallerne og på oliemøllen.

Han har efter 40 år i branchen en vis viden om foderrecepter, men det er ikke hans område.
Han har ikke hindret udlevering af foderrecepter til ØA og har ikke noget kendskab til Jens
Seilings reaktion efter at denne havde fået recepterne.

Orkanen den 3. december 1999 medførte at mange tagplader blæste af. Der var skader alle
steder. Tømreren blev sat til at reparere, og han nåede stort set hele vejen rundt.

Det var ØA der stod for udleveringen af EU-korn, uanset hvad der står i kontrakten. Em-
melev havde intet med EU-kornet at gøre, bortset fra at man hæftede over for EU-direkto-
ratet. Udleveringen fandt sted ved at der kom en lastbil som blev vejet inden pålæsning,
hvorefter den blev vejet på ny efter pålæsning. Det var ØA-folk der stod for vejningen.
EU-interventionslageret lå i hal 8. De bad i maj, juni eller juli 2000 om at måtte hente 300-
400 tons hvede til brug for EU-lageret, og det fik de lov til.

Han husker at Emmelev begyndte at hente korn i marts 2000. Han var med til at sælge det
til forretninger i Jylland, bl.a. til Skjern Å Andel og Ringkøbing Andel. Der har muligvis
også have været andre. Noget korn blev kørt som det var, mens andet blev behandlet først.
Det kom fra Hundslev-lageret.

Der blev hentet hvede fra lageret i Otterup i perioden 24.-30. marts. Han ved ikke hvor det
blev kørt hen. Det kan godt være til Skjern Å Andel og Ringkøbing Andel. Der blev også
kørt korn over i rapshallerne (hal 11 og 12). Der var plads selv om der lå noget raps.

Der lå også noget korn i forvejen i hal 11 eller 12. Det var et parti byg til S.A.B. Der havde
været problemer med kvaliteten, så kornet var blevet gasset. Aftalen med S.A.B. var at
leveringen skulle afvente at S.A.B. skulle bruge det. Den pågældende mængde blev flyttet

---

- 73 -

derover ultimo februar 2000. Det drejede sig om restmængden på 3 kontrakter. Der var
faktureret. Der blev ikke leveret byg til andre end S.A.B. efter den 1. marts.

Der er blevet kørt hvede fra Hundslev til rensning i renseriet i hal 11 og derfra til hal 12.

Der er ikke kørt noget fra hal 9 til Skjern Å Andel og Ringkøbing Andel eller fra hal 9 til
hal 11-12.

Der var ikke kvalitetsproblemer med hveden, men der var problemer med noget af byggen
i hal 7 B ­ den var "langskægget".

Fuglsang er et bryggeri (malteri) så det må være maltbyg der er leveret dertil. Hvis malt-
byggen er kommet fra Emmelev, må den være taget fra hal 11 eller 12. Den er ikke taget
fra ØA´s haller. Den vognmand der har kørt maltbyggen til Fuglsang, havde problemer
med at fakturere til de rigtige i den første måned efter overtagelsen. Det er muligt at reg-
ninger der fremtræder som udstedt til Emmelev, rettelig vedrører Morten Simonsens for-
retninger.

Han husker at de fik ca. 5.500 TCP fra Jordan i 1995. Det viste sig at der var meget fluor i
stoffet. TCP´et blev blandet op således at man kunne overholde grænseværdierne. Der var
en del snak om hvordan man kunne reducere mængden af fluor, men det blev ved snakken.
Han ved ikke om Emmelev orienterede ØA om fluorindholdet i DCP/TCP ved kontrakt-
indgåelsen. Han erindrer ikke at have modtaget notat fra Lars Holst omkring højt fluor-
indhold i TCP-partiet fra Jordan. Lars Holst fulgte med over i ØA hvor han blev i ca. 1 år
efter overtagelsen. Lars Holst var klar over hvordan man skulle håndtere opblandingen af
TCP.

Arne Simonsen har forklaret at han var salgschef i Emmelev og arbejdede i Rudkøbing.
Han stod for salget til landmændene. Han havde ikke noget at gøre med salgsforhandlin-
gerne, og han har ikke haft et kontraktudkast til gennemsyn. Han erindrer et møde med
Christian Junker i Billund forud for kontraktens underskrift. På mødet drøftede de om vid-
net ville fortsætte med sit hidtidige arbejde efter overtagelsen.

Efter indgåelsen af kontrakten var der mange møder med Junker både i Odense og i Karise.
Møderne drejede sig om forberedelsen af overtagelsen. Vidnet fulgte med over i ØA, men

---

- 74 -

var kun i stillingen i kort tid efter overtagelsen, så kom der knuder. Junker beskyldte - med
urette - vidnet for at være illoyal. Han fik ikke at vide hvad Junker mente med det. Jens
Seiling kom til Rudkøbing og meddelte ham at Junker havde givet besked om at vidnet
skulle tage ferie med det samme. Vidnet nægtede at holde ferie, og så blev han bortvist.
Bortvisningen var begrundet i samarbejdsvanskeligheder. Det skete den 21. eller 22. marts
2000. Samtlige sælgere der havde hørt under vidnet, sagde op kort tid efter.

Vidnet og sælgerne blev herefter ansat i S.A.B. ­ for vidnets vedkommende fra den 1. juli
2000. Han fik 3 måneders løn af ØA, og konkurrenceklausulen bortfaldt som led i et forlig.

Det var for en stor dels vedkommende kyllingefoder der blev produceret i Rudkøbing, men
også svinefoder. En svinefoderkontrakt blev typisk lavet lige efter høst i august ­ oktober
og løb sædvanligvis frem til næste høst.

Kontrakter om kyllingefoder er normalt for kortere tid. Det var op til kunden at vurdere
hvor meget foder man skulle bruge. Man overholdt nøje datoer og leveringsmængder i
henhold til kontrakterne. Hvis der er aftalt successiv levering, har landmanden pligt til at
aftage jævnt. Opdræt af et hold kyllinger tager 42 dage. Efter en rengøringstid kommer så
et nyt hold. En kyllingefoderkontrakt kunne eksempelvis være lavet med start den 1. de-
cember til udløb den 1. maj svarende til tre hold kyllinger. Hvis det sidste hold kyllinger
først var færdige fx den 10. maj, var det landmandens problem at skaffe foder til den sidste
periode af opdrætningstiden. Landmanden kunne selvfølgelig godt få leveret mere foder
end aftalt, men den yderligere mængde blev leveret til dagspris (listepris) og ikke til den
pris der var aftalt ved indgåelsen af kontrakten. Hvis landmanden ikke skulle bruge alt det
foder han havde tegnet kontrakt på, var det ligeledes hans problem. Noget andet gjaldt na-
turligvis hvis der var aftalt levering af foder til "afslutning af hold".

For svinefoderkontrakter gælder det samme som kyllingefoderkontrakter. Dato og mængde
danner grænse for forpligtelserne. Dato og mængde kan ændres mod tillæg eller fradrag.

I perioden efter kontraktens underskrift frem til overtagelsen tegnede han kontrakter for
8.000 tons kyllingefoder til ØA.

Når der var tegnet en kontrakt, blev den lagt ind i edb-systemet. Det var Ove Andersen der
stod herfor. Af kontoudtogene kunne man se hovedparten af foderet, hvilken type der skul-

---

- 75 -

le leveres mest af, og i underbilag kunne man se alt, hvad der skulle leveres i henhold til
kontrakten. Kent Gordon afleverede kontrakterne til Jens Seiling i form af edb-udskrifter
på et tidspunkt efter den 1. marts 2000. De fysiske kontrakter lå i Rudkøbing.

Han var ikke med i processen med at lægge restleverancer i henhold til kontrakterne over i
ØA´s edb-system efter overtagelsesdagen. Han mener at dette foregik i Karise.

Broiler er en kyllingefoderblanding der indeholder benmel. Benmel må ikke længere bru-
ges, men det var ikke ulovligt i 1999. De havde en stor kunde i Padborg som hovedsagelig
fik broilerfoder. I efteråret 2000 forsvandt broiler-foder ud af markedet.

Han har ingen erindring om, at Jens Seiling på et tidspunkt skulle have udbedt sig et møde
om recepterne. Han har endvidere ingen erindring om at Gert Bastholm skulle have foto-
kopieret recepterne på Jens Seilings anmodning. Han kan erindre et møde med Jens Seiling
i Rudkøbing den 29. februar 2000, men han husker ikke at Seiling på dette møde udbad sig
recepter. Det var vist Bjarne Simonsen der gav Jens Seiling recepterne, og det skete den 1.
marts 2000.

Han erindrer et møde på Otterup Hotel med Jens Seiling omkring den 8.-10. marts 2000
med deltagelse af en del sælgere. Der var uenighed om hvordan firmaet (ØA) skulle køres,
og der var optræk til konfrontation. Mange medarbejdere blev kaldt til samtale.

Hvert år ved nytår regulerede man/afstemte man således at man kunne se om der var foder
nok til at opfylde resten af de enkelte kontrakter. Kent Gordon og han gjorde det samme
efter salget til ØA ved årsskiftet 1999/2000. Justeringen skulle bruges som et værktøj for
den der skulle indkøbe råvarer.

Man gav ikke garanti over for landmanden for vægten af hans kyllinger når disse skulle
slagtes, dvs. garanti for tilvækst. Det er der ingen af Emmelevs kunder der har fået. Det er
selvfølgelig forekommet at der har været reklamationer, men landmanden fik ikke noget ud
af det hvis han blot reklamerede over at hans kyllinger lå lavere i vægt i forhold til andre
producenters kyllinger der havde fået foder fra andre grovvarefirmaer. To måneders-opgø-
relserne er vejledende for landmænd og producenter. Man kan ikke støtte krav på dem.
Reklamationer skal underbygges med dokumentation for fejl og mangler ved det leverede
foder, ellers vil en producent ikke give erstatning. Emmelev ville i hvert fald ikke.

---

- 76 -


Han har ikke i februar afvist en eller flere vognladninger rapsolie.

Erling Simonsen har forklaret at han var ansat i Emmelev i Rudkøbing indtil 1. marts
2000. Han var driftsleder. Hans primære arbejdsområde var produktion på fabrikken, men
han havde også med kørsel at gøre. Han skulle sørge for at de ordrer kunderne afgav, blev
produceret og kørt ud. Han fulgte med over i ØA. Han fratrådte sin stilling i ØA omkring
1. april 2001 og er i dag på ny ansat i Emmelev og har med olieproduktion at gøre.

Der var begrænset lagerkapacitet i Rudkøbing. Han kan ikke erindre om man fik kørt hve-
de fra Hundslev til Rudkøbing på et tidspunkt, men mener ikke det er tilfældet. Normalt
skulle lageret i Rudkøbing tømmes om foråret, så de havde plads til gødning.

Han blev orienteret om at der var forhandlinger med ØA og vidste lidt om hvad der fore-
gik, dels om kontraheringen, dels om overtagelsen. Der var helt normal produktion fra kon-
traktens indgåelse til overtagelsen. Han erindrer ikke at der var problemer med fedttanke-
ne, hverken i Otterup eller i Rudkøbing.

Han blev pr. 1. marts 2000 overflyttet til Otterup hvor han ligeledes blev driftsleder. Det
var nok Jens Seiling der herefter tog sig af driften i Rudkøbing. Endvidere fik Gert Bast-
holm vist yderligere opgaver.

Det var mest Bjarne Petersen der havde kontakten til SGS vedrørende opvejningen i Otte-
rup. Når vidnet havde fået at vide hvilke bunker der skulle vejes op, satte han folk til at
udføre opgaven. Vidnet fik besked af Jens Seiling og Bjarne Petersen om hvad han skulle
foretage sig i forbindelse med opvejningen. Han var ikke i forbindelse med sin fader eller
Kent Gordon om noget med opvejningen. Der blev lavet sedler på opvejningerne. Han
formoder at Jens Seiling fik vejesedlerne. Det som kunderne fik, blev talt med i opvejnin-
gen, dvs. der blev lagt en seddel som indgik i opvejningen, om det som blev udleveret og
vejet op.

Han husker at der kom noget EMKO 30 retur som lugtede og indeholdt smuld. Det blev
lagt i en bunke for sig. Han kan ikke huske om det kom som et afvist parti varer. Vidnet
foreslog at man kørte det igennem fabrikken igen, men Jens Seiling sagde, at de skulle lade

---

- 77 -

det ligge indtil videre. Vidnet skønnede, at det ville få en anden lugt, hvis man tilsatte me-
lasse, således at det stadig kunne bruges.

Han erindrer ikke noget om sammenbrændt sojaskrå.

Han havde ikke kundekontakt og kender således ikke noget til kundereklamationer.

Han mener ikke der var fedtproblemer i Otterup.

Den 1. marts 2000 kom der nogle læs roepiller fra Tyskland, og de var i tvivl om hvorvidt
de skulle vejes på en ØA-vejeseddel eller en Emmelev-vejeseddel. Roepillerne blev lagt i
en separat stak i en hal, og han formoder at de ansatte vejede dem op.

Rudkøbing skulle leve op til nogle salmonellakrav fordi der produceredes kyllingefoder.
Der var mere beskidt i Otterup end i Rudkøbing. Nogle år inden overtagelsen havde der
været en brand i Rudkøbing, men skaderne fra branden var blevet udbedret. Det var grun-
den til at bygningerne fremstod som nyere i Rudkøbing.

Foderblanderen i Otterup var ikke ny, men den fungerede. Der blev talt om at den burde
skiftes ud inden for et par år. Der var to kompressorer i Otterup, hvoraf den ene på et tids-
punkt blev udskiftet fordi den var udslidt.

Vedrørende Emmelevs udkørsel af korn i slutningen af marts 2000 fra den 20. til den 30.
kan vidnet forklaret at han var i Århus den 24.-25. marts 2000. Han var taget til Århus for
at komme lidt væk da han følte sig i klemme mellem familien og ØA. Lørdag den 25.
marts om morgenen ringede hans far og fortalte at vidnets farfar var død. Vidnet kom først
tilbage til fabrikken mandag morgen. Han blandede sig så lidt som muligt i hvad Emmelev
foretog sig og kan ikke sige noget om hvad der blev kørt ud fra hallerne. Han husker klart
at der sidst i marts 2000 blev sagt stop for udkørslen, hvorefter Bjarne Petersen tog over.

Der var ikke hegn mellem hal 10 og 11. Han er i tvivl om hvornår udkørslen fra hal 11 og
12 er etableret, men han mener at den var der i marts 2000. Hvis korn skulle vejes, skulle
det forbi ØA, for Emmelev havde ingen brovægt.

---

- 78 -

Der skulle hver dag bruges korn, såvel byg som hvede, til produktionen, men han husker
ikke hvilke haller det blev taget fra. Han kan ikke sige om han efter den 31. marts har taget
korn fra hal 11 eller hal 7.

Han fik på et tidspunkt besked af Bjarne Petersen om at de skulle af med EU-kornet i hal 8,
og at han skulle stille med en mand og en gummiged. Køberen af EU-kornet kom selv med
en lastbil. Det var Bo Ditlevsen der stod for det praktiske. Vidnet har ikke kendskab til om
der manglede korn i EU-lageret. Han holdt sig væk fra det. Han ved ikke om der lå korn i
hal 11 og 12 den 1. marts.

Hveden i hal 9 skulle læsses, og ØA skulle stille med en mand og gummiged. Det var i
juni/juli 2000. Det må have været Emmelev de læssede for. Det må være de 3-4.000 tons
man blev enige om at sælge i fællesskab.

Han havde ikke noget med Monoprop at gøre, men han ved at det stod hulter til bulter på
nogle paller. Han ved ikke om der er forsvundet noget af det. Der blev ikke brugt Mo-
noprop i Rudkøbing. Han ved ikke i hvilket omfang det blev brugt i Otterup.

Foreholdt en lagerrapport om ØA's forbrug af TCP (bilag 120, side 90) med oplysning om
at TCP blev blandet med DCP, har vidnet forklaret at Bjarne Petersen ikke var klar over
hvordan de håndterede det. Han bad derfor om oplysning herom og fik det. Opblandingen
fortsatte efter den 1. marts 2000 som den var foretaget indtil da.


Jens Seiling har forklaret at han var salgschef i ØA, hvilket han har været siden 1988. Han
har tidligere været ansat i DLG. Han var ikke involveret i købet af Emmelev, men han fik
til opgave inden overtagelsen at implementere edb. I den forbindelse havde han brug for
oplysninger om lagerbeholdning, bogholderi, kontrakter mv. Han rettede inden overtagel-
sesdagen henvendelse til Emmelev herom. Han fik i den anledning en oversigt over hvad
der var solgt i Emmelev i de sidste måneder, men han fik ikke lagerlister, produktionsrap-
porter, recepter mv. selv om han spurgte Bjarne Simonsen herom. Denne henviste blot til
Kent Gordon.

---

- 79 -

Den 28. februar 2000 var han på anlægget i Otterup, og den 29. februar var han i Rudkø-
bing med henblik på optælling der skulle starte den 1. marts kl. 7 om morgenen i Rudkø-
bing.

Han lavede en aftale med Arne Simonsen om at han fik lov at lave et møde d. 29. februar
kl. 17 med de ansatte i produktionen i Rudkøbing hvor han fik en orientering om hvad de
brugte af råvarer, og hvad der var af problemer osv. Produktionsleder Gert Bastholm gik
ned og fotokopierede recepterne. Bagefter tog Arne Simonsen dem fra Gert Bastholm og
sagde Bastholm ikke måtte udlevere dem. Vidnet beklagede sig til Arne Simonsen som
sagde at han ikke måtte udlevere rapporterne for Helge Simonsen ­ det var en dag for tid-
ligt.

Vidnet kørte herefter til Otterup, og her viste det sig at recepterne var fjernet fra produkti-
onscomputeren. De fysiske recepter var fjernet fra ringbindene. Han orienterede om natten
til den 1. marts 2000 Junker om det passerede.

Den 1. marts kl. 7 startede de med at spise morgenmad i Rudkøbing. Han sagde til Bjarne
Simonsen at ØA ikke ville være med til optælling før man fik recepterne. De sad herefter
10 mennesker og ventede, og ca. 1½ time efter fik han recepterne hvorefter optællingen
begyndte. Recepterne var ikke fjernet fra computeren i Rudkøbing. Lidt over middag var
de færdige med optællingen i Rudkøbing hvorefter de begyndte at producere.

Herefter kørte han til Otterup hvor de fortsatte optællingen som de blev færdige med om
aftenen. Her påbegyndte man først produktionen den efterfølgende dag.

Den 2. marts om formiddagen fik han af Lars Holst at vide at denne ikke havde recepter, så
han sammensatte selv recepter ud fra det materiale han havde på sin computer (AgroSoft).
Han kunne ikke bruge de recepter vidnet havde, for det var ikke de recepter man havde
produceret på indtil da.

Vand var en af ingredienserne, og man havde givet vand nogle egenskaber i form af råfedt
og råprotein som det slet ikke har. Disse "vandrecepter" blev ikke lagt ind og taget i brug.
Når der tilsættes vand, bliver de anførte procentmængder vedrørende protein mv. i blan-
dingen mindre end der var anført.

---

- 80 -

Han fik omkring den 8.-10. marts udleveret edb-udskrifter med restmængderne i henhold
til salgskontrakterne. Det var sent, men månedskørslen skulle først afsluttes og godkendes
af Arne Simonsen. Det var ikke ordrebekræftelserne han fik udleveret. Der stod restmæng-
de og kundenummer samt kundenavn på det udleverede. Han tog en snak med Arne Si-
monsen om materialet, og de blev enige om at holde et "sælgermøde" i Otterup hvor de
gennemgik materialet. Der var intet om kyllingefoder, og sælgerne og Arne Simonsen sag-
de at vidnet ikke kunne stole fuldt ud på det han havde fået.

Han var med til at stille kriterierne op i forbindelse med udarbejdelse af opgørelsen over
ØA´s kompensationskrav vedrørende salgskontrakterne (bilag BT).

Han kunne ikke stole på udløbsdatoerne ­ der kunne være kontrakter der løb til 15. august,
men det kunne edb-systemet ikke kapere, hvorfor der stod udløb den 31. juli. Han efterly-
ste salgs- og leveringsbetingelser, men dem var der ingen af.

Ordrebekræftelserne indeholder nogle gange mængdeangivelser, andre gange forbrug.

Problematikken med broiler-foder var ikke fremme på det møde, der var i forbindelse med
optællingen. Han fik at vide af Arne Simonsen at der ikke skulle produceres broiler-foder
efter overtagelsen.

På et møde midt i februar fik han at vide at der var foretaget nedreguleringer ­ man havde
nedreguleret ad to omgange, men hvis kunderne krævede at få noget mere, var de berettiget
hertil.

I Rudkøbing var det Ove Andersen der ordnede mange ting for Arne Simonsen. Arne Si-
monsen havde adgang til edb-systemet, men han var ikke så god til at bruge det.

Der var reklamationer over foderets kvalitet. Der lå reklamationer der ikke var færdigbe-
handlet, og der kom nye ind. Reklamationerne drejede sig især om EMKO 30 og kyllinge-
foder. ØA tog noget EMKO 30 hjem, og det lugtede forfærdeligt. De besluttede herefter at
lægge den mængde til side og opveje den. Han fik senere at vide at den var iblandet brændt
sojaskrå.

---

- 81 -

For så vidt angår kyllingefoder oplyste Arne Simonsen på et tidspunkt omkring overtagel-
sesdagen at han havde forlangt noget rapsolie der kom fra Otterup, kørt retur, da det også
lugtede forfærdeligt. De rensede tanken og skiftede herefter til sojaolie. Kyllingefoder sty-
redes fuldstændigt fra Rudkøbing.

I maj 2000 blev der lavet et fællesmøde med kyllingeproducenterne i Kolding-området om
de problemer der havde været med foderet, og hvordan det kunne løses.

ØA lovede Emmelev at levere noget gødning til Island i form af N34 der er en kvælstof-
gødning. Det blev produceret og kørt ud på havnen i Rudkøbing. Det lå i store sække på
vist 500 kg pr. stk. Der kom senere en henvendelse fra Morten Simonsen om at der mang-
lede knap 50 tons.

Recepterne bilag CY, faneblad 9 og 10 var de recepter Lars Holst lavede lige efter overta-
gelsen. Lars Holst garanterede at det var de rigtige recepter. Recepterne i bilag AZ er til-
passet ØA og er lavet den 28. marts 2000. De er bedre end de føromtalte recepter.

Der er i bilag AZ taget leverancer med der er uden for kontraktperioden, men der er ingen
leverancer der er taget med flere gange.

Han var med til at stille kriterierne op i forbindelse med udarbejdelse af opgørelsen over
ØA´s kompensationskrav vedrørende salgskontrakterne (bilag BT).

Han skrev den 16. marts 2000 under på at have modtaget en del materiale i januar-marts
2000, men det materiale var ikke udtømmende. Han ved ikke hvor materialet er i dag.

Han har ikke kendskab til tømning af EU-lageret, men han har på et tidspunkt hørt at der
manglede noget i EU-lageret. Han mener at der blev hentet hvede i hal 9 til at supplere EU-
lageret. ØA´s folk har ham bekendt ikke været med til tømningen.

Hal 8 var den eneste hal med en port og en lås. Det var givet at det var Emmelevs korn og
ikke ØA´s.

Kent Gordon har forklaret at han siden 1980 har været ansat i Emmelev. Han har været
økonomi- og regnskabschef i hele perioden. Han er uddannet statsautoriseret revisor. Han

---

- 82 -

har kun deltaget i kontraktforhandlingerne umiddelbart inden underskriften og kender ikke
direkte det forudgående forløb.

Det blev på et tidspunkt aftalt at man skulle mødes 1. marts med nogle optællingshold.
Optællingen kunne ikke ordnes på en dag. Derfor foreslog Emmelev at man opvejede no-
get forinden og plomberede det, men det afviste ØA.

Direktionen i Emmelev havde i starten tillid til at der ville blive vejet op, og det blev der
også de første dage efter overtagelsen. Efterhånden gik det dog op for dem at opvejningen
faktisk ikke foregik. Han spurgte på et tidspunkt ØA efter vejesedler, hvilket han fik i form
af regneark på en diskette. Det virkede som om at der var en systematisk opvejning af roe-
piller, i modsætning til byg og hvede hvor det ikke var systematisk. Foderblandingerne
blev heller ikke systematisk opvejet. Der er stor sandsynlighed for at der er forbrugt varer
der ikke er registreret. Eksempelvis var forbruget af hvede ujævnt fordelt, og det så mærke-
ligt ud. Der var i nogle få dage taget ca. 100 tons om dagen, og så pludselig ikke noget. Det
var mærkeligt for der var hvede i mange foderblandinger.

Det kom som en stor overraskelse at ØA ikke betalte. Der var møder med forligsdrøftelser
den 16.-18. marts 2000, men det kom der ikke noget ud af.

Emmelev ville have varelageret tilbage indtil der blev betalt, da man ellers var bange for at
værdierne forsvandt. Natten mellem fredag den 24. marts og lørdag den 25. marts var der
vagtpersonale der fandt de 3 Simonsen-brødres far død ude på pladsen. Faderens død gik
især Helge Simonsen på, og de så ham ikke i flere uger derefter. Onsdag den 29. marts om
eftermiddagen var der begravelse. Det var alene mandag den 27. og tirsdag den 28. marts
samt onsdag formiddag at Emmelev flyttede korn.

Emmelev havde alt for meget byg på lager; derfor blev der lavet en aftale med S.A.B. Af-
talen med S.A.B. var at der skulle leveres 8.000 tons inden den 1. marts. En del blev leve-
ret forinden, men der manglede dog stadig at blive leveret en vis mængde. Denne mængde
blev faktureret den 29. februar. Det var fakturering før leverance. S.A.B. har fået fakturaen
den 1. marts, men har formentlig kunnet vente med at betale til levering havde fundet sted.
S.A.B. har også på et tidspunkt fået nogle af deres oplag udleveret.

---

- 83 -

Efter 1. marts har der været et salg på ca. 149 tons byg til S.A.B. Den mængde lå i hal 11
eller 12. Det var svært at sælge stakken til andre. Der er ikke solgt anden byg efter 1.
marts.

Vedrørende transport af 430 tons maltbyg til Fuglsang kan det være Emmelev Trading,
som er Morten Simonsens firma, der har forestået dette salg. Det er ikke solgt af Emmelev.
Der har været flere tilfælde hvor transportører har kludret i det med navnene.

Han har ikke haft noget med skønnet af hvede i Hundslev at gøre. Der er efter 1. marts
faktureret godt 3.400 tons hvede fra Hundslev, og det er altså væsentlig mere end de 2.700
tons som oprindeligt skønnedes at være der. Han ved ikke nærmere herom, men på et tids-
punkt blev der vist kørt noget hvede fra Hundslev til Otterup til rensning. Der var ingen der
protesterede i den forbindelse da oprensning var nødvendig.

Emmelev kunne ikke tage fra EU-lageret. Emmelev lagde alene navn til at stå for EU-
lageret, og det gjorde man fordi ØA a.m.b.a. ikke var berettiget til at lagre EU-korn.

Emmelev vejede TCP op i slutningen af januar og begyndelsen af februar. Det var en sy-
stematisk opvejning. Man brugte nok ca. 500 tons om året af TCP, så der var til ca. 10 års
forbrug. Hvis ØA valgte at bruge det i hele deres koncern, kunne det dog være brugt langt
hurtigere. Han er ikke bekendt med forhandlinger om prissætning, og han har ikke kend-
skab til hvad TCP handles til normalt. Der blev ikke brugt ret meget TCP de første år efter
indkøbet.

Lageroptælling pr. 29. februar (bilag 82a) er underskrevet af vidnet. Han ved ikke, hvem
der har skrevet under for ØA. De 5 nederste poster på s. 45 var man i tvivl om, og spørgs-
målstegnene betød at der skulle vejes op.

De var 4 på optællingsholdet i forbindelse med overtagelsen. Ingen af dem var helt sikre på
hvad der var af Monoprop hvorfor den skulle vejes, og derfor er der sat spørgsmålstegn i
bilag 82a s. 45.

De fleste skader efter orkanen den 3. december var udbedret på overdragelsestidspunktet.
Han konstaterede via regninger at der blev købt tagplader ind. Emmelev har haft vedlige-

---

- 84 -

holdelsesomkostninger på 2.650.000 kr. fra aftalens indgåelse til overtagelsen. Næsten
samtlige udgifter vedrører de bygninger ØA skulle overtage.

På mødet den 25. november 1999 hvor aftalen blev forhandlet, lavede man en fordeling af
købesummen. Han deltog i dette møde, og fordelingen af købesummen er udtryk for de
reelle forhold.

For alle købekontrakter har man taget dagsprisen pr. 1. marts, og dette gælder naturligvis
også for maltbygkontrakter. Der er ikke grund til at gøre forskel.

Sojaskrå og roepiller stod Helge Simonsen for, mens Lars Holst i Rudkøbing havde ansva-
ret for tilsætningsstoffer. Vibeke i Rudkøbing som fulgte med over i ØA, havde ansvaret
for maltbygkontrakter.

Han har udleveret udskrifter fra Emmelevs databasesystem til Jens Seiling i begyndelsen af
marts 2000 hvilket Jens Seiling har kvitteret for.

Emmelev modtog ingen reaktioner på bilag 47 der var vedlagt stævningen, og som var en
opgørelse over restmængder på hver enkelt salgskontrakt pr. 1. marts 2000.

De recepter Emmelev brugte, tog udgangspunkt i kostpriser for februar. ØA mente at det
skulle være langt højere kostpriser, så der blev lavet nye priser pr. 31. marts.

Bilag 122 s. 153 er en indlægsseddel som køber af et produkt får sammen med produktet.
Det er en garanti der går på indholdet. Det er fastsat i foderstoflovgivningen hvor store
tolerancerne må være. Der er tale om samme indhold som fremgår af den recept Jens Sei-
ling fik.

Bilag 48 er en beregning af kostpris på foderblandinger der skal leveres i henhold til salgs-
kontrakterne.

Jens Seiling bad om recepterne den 1. marts om morgenen. De blev udskrevet af Lars
Holst. Recepterne var ikke lavet om op til overdragelsen. Han kan ikke genkende recepten
på Vokse 15 (bilag Y) og heller ikke det edb-system den er skrevet ud på. Den er også

---

- 85 -

skrevet ud 8 måneder efter overtagelsen. Det siger ham heller ikke noget at der står i recep-
ten at vand indeholder bl.a. råprotein og råfedt.

ØA ønskede ikke at sælge broiler-varer, varer indeholdende benmel. Erstatningsproduktet
kostede 8-9 kr. mere at producere pr. enhed, men ØA solgte stadig til broiler-pris hvorved
kunden fik fordelen. Det var på daværende tidspunkt ikke ulovligt at bruge benmel i kyl-
lingefoder, så der er ingen begrundelse for at ØA kræver at Emmelev skal betale prisfor-
skellen.

Det er vidnet der har udarbejdet bilag 146, faneblad 2, der er beregning af kompensation
ved overtagelse af salgskontrakter.

ØA lavede sin første kompensationsberegning omkring den 1. april 2000. Ca. 2 år efter
kom den anden beregning fra ØA og efter endnu et år kom tredje beregning. Der var store
forskelle på kravene i de enkelte opgørelser da ØA i mellemtiden havde foretaget optime-
ring af recepterne.

Udløbsdatoen i kontrakter var absolut. Arne Simonsen og sælgerne foretog i januar 2000
reguleringer i kontrakterne efter at have regnet ud hvor meget kontrakterne skulle tilrettes.
Kontrakterne byggede på successiv levering.

Der har været diskussion om forkert indlagte restmængder i kontrakterne, og det har vist
sig at ØA har indlagt alt for store restmængder i kontrakterne.

Rapsfrø blev alene brugt i Rudkøbing. Emmelev modtog ikke oplag af raps, så når ØA har
købt raps andetsteds, er der ikke tale om dækningskøb. I engros-sektoren benytter man sig
ikke af at oplagre raps hos andre engros-handlende. Hvis der havde været tale om et oplag,
ville ØA have haft en oplagsnota, og Emmelev ville have sendt en ugentlig faktura for op-
lag. Det har Emmelev ikke gjort.

Bjarne Simonsen blev noget overrasket da han hørte beløbet vedrørende andel i advokat-
omkostninger, men han sagde at de vel fik en regning på et tidspunkt, og så måtte de se
nærmere herpå.

---

- 86 -

Faktura af 22. december 1999 fra ØA til Emmelev vedrører Emmelevs køb af raps. 85% af
Emmelevs varekøb vedrørte raps.

Han har ikke forstand på optimering af recepter. Der er ikke vand i recepterne, men vand-
indholdet i det færdige produkt må være 14 %. Hvis vandindholdet var mindre, opfugtedes
typisk til 14 %. Hvis der tilføres 1 % vand, kan kostprisen sænkes med 1 %, da vand er
næsten gratis.

Det fremgår af bilag 47 s. 20, at der er en kontraktrestmængde på ca. 40.000 tons, og det
var i maj 2000 klart at ØA skulle have et beløb i kontraktkompensation, jf. s. 2 i bilag 49
(opgørelse over manglende avance som ØA har krav på at få godtgjort).

Bjarne Petersen har forklaret at han i 1999 var underdirektør i ØA. I dag er han driftsdi-
rektør. I begge stillinger har han haft ansvar for logistik. Han var ikke med i forhandlings-
forløbet vedrørende købet af Emmelev. Hans opgave var at sørge for at edb og telefoner
var på plads pr. 1. marts. Han havde op til overtagelsesdagen nogle samtaler med Erling
Simonsen der skulle være driftschef på Fyn.

Den 1. marts 2000 skulle der foretages optælling, og de startede kl. 7 i Rudkøbing. Der var
ca. 10-12 mand. De fik morgenkaffe, men kom ikke i gang med at tælle op, da Jens Seiling
manglede at få recepterne. De ventede i 1 ­ 1 ½ time hvorefter de fik recepterne. De delte
sig op i hold og delte virksomheden ind i forskellige områder og begyndte så at tælle op.
De var færdige over middag, hvorefter de kørte til Otterup, hvor der var tilsagt yderligere
folk til at hjælpe med optællingen. Han var ikke selv med til at tælle op i Otterup, men
overnattede der til næste dag hvor han så gik virksomheden igennem. Det var første gang
han så virksomheden. Der var blæst tagplader af på nogle af de store haller. Han så ikke
nyindkøbte tagplader. Der er nok 25.000-30.000 m2 tag på hallerne i alt, og et enkelt hul
alene var nok 100 m2 stort. Der var ikke skader i samme omfang i Rudkøbing.

Der var ingen porte i hallerne i Otterup bortset fra hallen med EU-korn. Der var ingen as-
falt på kørearealerne. De nyeste af bygningerne så fornuftige ud, men ellers var det ikke en
høj standard. Han var ikke inde at se fabrikkens maskineri, men han hørte senere herom, og
det var ikke flatterende det han hørte ­ maskinerne fungerede ikke optimalt. Der var bl.a.
noget med at en foderblander ikke blandede rigtigt osv.

---

- 87 -

De besluttede sig for at lade SGS tage nogle prøver af varelageret. Det lykkedes ikke at få
lov at tage prøver før overtagelsesdagen selv om man havde taget kontakt til Emmelev
herom. Han konstaterede på baggrund af SGS-rapporterne som kom omkring 6.-7. marts,
at der var problemer med foderbyggen. Der var også noget af hveden der ikke så for godt
ud. Han skrev til Emmelev om problemerne, og Emmelev svarede pr. fax med én linje at
man ikke var enig. 2 dage efter rykkede han for svar, og det kom ikke. Han havde ingen
samtaler med Emmelev.

ØA tog ikke fra de lagre hvor der var kvalitetsproblemer. De brugte varer fra Kværndrup
til produktionen i både Rudkøbing og Otterup. De tog ikke fra Hundslev og fra de 4 haller i
Otterup, hvor der var problemer med kvaliteten.

Det var Erling Simonsen der var driftschef og tog sig af den daglige drift. Erling var den
praktiske mand.

Vidnet instruerede en Securitas-mand fredag den 24. marts til at holde vagt eftersom der
ikke var porte i hallerne, og lagrene var ikke spærret af. Emmelev pressede på for at få lov
at flytte varer. Hal 9 A og 9 B, hal 6 A og hal 7 A samt Hundslev var endnu ikke vejet op.
Aftalen var at Emmelev kunne starte med at flytte varelagre om eftermiddagen. Det er hans
indtryk at Emmelev startede fredag den 24. marts om eftermiddagen.

De antog ikke vagtværn fordi de specielt var bange for at Emmelev skulle tage af varelage-
ret. Det var generelt fordi der manglede porte. Denne eneste konkrete episode med Emme-
lev var at en bil blev fjernet med magt, han ved ikke af hvem.

ØA havde noget raps oplagret hos Emmelev, og det kunne de ikke få udleveret. Derfor
ville ØA ikke lade Emmelev få sit varelager tilbage. Det var rapsen der var anstødsstenen,
og grunden til at det hele gik galt.

Det er ikke normalt med oplag af raps i en gros sektoren, men det skete i dette tilfælde som
led i den kommende overtagelse.

Allerede den 30. marts stod det klart at man ikke kunne få rapsen udleveret fra Emmelev.
Bilag BD viser at der den 30. marts er kørt godt 30 tons raps fra ØA´s lager i Kirke Stillin-
ge til Rudkøbing hvor det skulle bruges.

---

- 88 -


Aftalen var ellers at rapsen blev oplagret. ØA startede med at lægge rapsen på lager lige
efter underskriften af kontrakten. Det var en mundtlig aftale mellem Junker og Bjarne Si-
monsen om oplag. Emmelev havde mulighed for at bruge den oplagrede raps. Han aftalte
med Bjarne Simonsen at de kvalitetsafregnede med 138 kr. pr. 100 kg. Hvis det havde væ-
ret et salg og ikke et oplag, ville ØA have leveret og derefter sendt en faktura på den aftalte
pris til betaling netto kontant. Normalt betaler man først en standardpris og derefter et kva-
litetstillæg +/-.

Den 9. maj 2000 kom der en fax fra Emmelevs advokat vedrørende nægtelse af udlevering
af raps. Da ØA stod og manglede denne vare, kontraherede man en last rapsfrø til 169 kr.
pr. 100 kg.

Emmelev sendte på et tidspunkt en faktura på den til ØA før 30. marts udleverede mængde
raps som han returnerede med bemærkning at rapsen var oplagt.

EU-kornet var ikke ØA´s så det lod man Emmelev tage selv om man i øvrigt udøvede til-
bageholdsret i varelageret. Det var Emmelev-folk der udtog varer fra EU-lageret. Han har
ikke haft noget med det at gøre bortset fra faktureringsdelen.

Vedrørende lastning af gødning N 34 til Island fik han en mail fra Jens Seiling om at der
var udleveret 48,5 tons gødning til Island. Lagerfolkene har endvidere rapporteret herom,
men i øvrigt har han ikke nærmere kendskab hertil.

Han var ikke i Otterup hver dag, men han fik daglige rapporteringer, og han kom der 1 -2
gange om ugen efter overtagelsen.

Efter 7. marts 2000 stoppede ØA med at bruge af hveden som man herefter købte udefra.

Der var ingen SGS rapport vedrørende Rudkøbing da der ikke skønnedes at være proble-
mer der.

Mogens Andersen har forklaret at han siden 1986 har været statsautoriseret revisor. Han
har i mange år været revisor for Emmelev, også i årene 1999 og 2000.

---

- 89 -

Han har foretaget undersøgelser om salg af foderbyg efter den 1. marts og kan vedstå den
erklæring han har afgivet den 29. januar 2004 om at der er konstateret et salg til en enkelt
kunde (som er S.A.B). på 149.460 kg. foderbyg efter den 1. marts. Der er ikke registreret
yderligere.

Han kan endvidere bekræfte at de to fakturaer fra 29. februar 2000 på 1.929.400 kg. er op-
ført i Emmelevs bogholderi.

Faktura nr. 348474 af 27. april 2000 fra Emmelev til S.A.B. vedrører udlevering fra oplag
hvilket også står anført. Det er således ikke en faktura selv om dette ord benyttes. Hvis det
havde været en salgsfaktura, ville der have været oplysninger om prissætning, ligesom be-
løbet ville være tillagt moms.

Der er som anført ikke registreret yderligere salg efter 1. marts end det oven for anførte til
S.A.B. på 149.460 kg.

Der må tages forbehold med hensyn til fakturaer til "Emmelev". Der er flere firmaer hvori
navnet Emmelev indgår, så der kan godt være sket forvekslinger.

Han er bekendt med at hvede fra Hundslev-lageret ved overtagelsen blev skønnet til 2.700
tons. Det må være Bjarne Simonsen der udøvede skønnet. Han har i alle årene som revisor
deltaget i status på varelagrene. Hundslev var en anden bygningstype end lagrene i Otterup
­ Hundslev-lageret var 30 m bredt og bestod af 3 sektioner hvor normalen var 25 m i én
hal. Hvis blot man er opmærksom på de afvigende mål, er det i princippet ikke vanskeligt
at skønne over beholdningen. Bilag 139 viser en optælling på Hundslev-lageret af en Em-
melev-medarbejder den 30. september 1999. Medarbejderen har optalt et kvantum på 3.500
tons. Det var normal procedure at en medarbejder optalte hvorefter vidnet som revisor tog
stikprøver. Han har noteret i sin lommebog at der den 30. september 1999 lå der 3.500 tons
hvede på Hundslev.

Bilag 68 viser at Emmelev har afholdt reparationsudgifter på 2.650.000 kr. i perioden 1.
december ­ 29. februar. Dette kan han bekræfte ud fra bogholderioplysningerne. Beløbet
er typisk for en 3 måneders periode. Der har i de foregående år har været afholdt udgifter i
størrelsesordenen 8-10 mio. kr. årligt. Mange af udgifterne vedrører el-installationer, og de
kommer jævnt over hele året. Der er tale om eksterne fakturaer. Emmelev havde 4-5 hånd-

---

- 90 -

værkere ansat på fuld tid til diverse reparationer, og udgifterne hertil er ikke med i de om-
talte tal.

Af posten på 1,2 mio. kr. til reparation af maskiner vedrører ca. 200.000 kr. Rudkøbing
mens resten vedrører Otterup.

Ca. 1/3 af det samlede beløb vedrører nok oliemøllen, resten grovvaredelen.

En udgift på 399.000 kr. til reparation af ejendomme vedrører især udbedringer i Hundslev
og Kværndrup efter orkanen.

Hvordan beløbet i øvrigt har været fordelt mellem oliemøllen og grovvaredelen ved han
ikke, men oliemøllen havde de nyeste bygninger, så skaderne har nok i størst udstrækning
været på de ældre bygninger som hørte til grovvaredelen.

Reparationer af autos og trucks er klart mest for grovvaredelens vedkommende.

Vedrørende salgskontraktkompensation indeholder bilag 122 en masse indsigelser her-
imod, og disse indsigelser er fastholdt af Emmelev.

Han kan vedstå konklusionen i bilag 122 s. 5 om at opgørelsen af kompensationskravet er i
overensstemmelse med den foreliggende dokumentation. Grundlaget for konklusionen er
bilag 122 og bilag BT. Han fik udleveret bilag 146 til kontrol. Hvis en vare ikke passede
ind med varenummeret, blev der i bilag 122 lavet en gul linje hvorefter der blev taget stil-
ling til om varen var omfattet af en kontrakt. De originale kontrakter er indtastet i edb-
systemet. Han har kontrolleret bilag 122 s. 8ff ­ lilla linier - samtlige mængder udover
restmængder og samtlige mængder udover udløbsdato ud fra ØA´s egne kontoudtog.

Han har foretaget kontrol af at de priser man har anvendt, var omfattet af priserne på råva-
rerne ifølge lagerlisterne.

Bruttoavance skal altid beregnes af en realiseret salgspris. Det er derfor ikke rigtigt som
ØA gør for at få bruttoavancen på 15% at tage en kostpris og dividere den med 0,85. Hvis
eksempelvis en salgspris er 100 kr., er 15 % heraf 15 kr. Det er den eneste beregningsme-
tode vidnet kender. Hvis man følger ØA´s regnemåde, bliver det et andet beløb (17,65 kr.).

---

- 91 -

Alene det forhold at det kaldes en salgskontrakt, må medføre at det er en salgspris der ta-
ges udgangspunkt i når bruttoavancen beregnes.

Han har gennemset mange af kontrakterne. Han har ikke kunnet konstatere at nedskrivnin-
ger af mængderne har givet anledning til problemer for ØA.

De kostpriser der er anvendt i beregningerne, er sammensat af en råvarepris og et recept-
værk ­ råvarepriserne er kontrolleret med de priser der fremgår af opgørelsen af varelage-
ret. Han kan ikke udtale sig om spørgsmålet om optimering af recepter.

Han er i sin gennemgang ikke stødt på leverancer af maltbyg til Fuglsang. Han har ellers
været alt igennem.

Hartz Johansen har vedstået sin erklæring og forklaret at han er bygningsingeniør og har
bistået Emmelev i 40 år med ingeniøropgaver. Det er ham der har tegnet anlægget i Rud-
købing. Den ene bygning (planlager 4) er opført og taget i brug i 1986 mens den store silo
er lidt ældre. Der er også bygninger der er over hundrede år gamle. Der er en skade på ta-
get på planlager 4 i Rudkøbing. Det er ikke rigtigt som hævdet af skønsmændene at spære-
ne er underdimensionerede. Skaden er opstået på grund af overbelastning af lageret som
har været fyldt op med korn helt op til taget. Det er bygningen ikke beregnet til. Der må
ikke komme last op over 7 meters højde. Skaden er blevet repareret, men det er stadig ty-
deligt for enhver at se at der har været en skade. Skønsmændenes forslag med hensyn til
planlager 4, der fører til at der kan fyldes mere korn på, vil ikke blive tilladt af kommunen,
da den foreslåede ændring vil overbelaste bolværket der så kan vælte. Hvis planlager 4
anvendes forskriftsmæssigt, er der ingen problemer med lagerbygningen således som den
er nu.

Preben Christiansen har forklaret at han har været ansat hos Emmelev i Otterup igennem
24 år. Han fulgte med over til ØA. Hans arbejde består i at modtage og losse lastbiler der
kommer med korn samt fylde i produktionsanlæggene.

Han blev lige efter den 26. november 1999 af Bjarne Simonsen orienteret om salget til ØA
på et møde hvor også Junker var til stede. Det var på det tidspunkt uklart om han skulle
med over i ØA.

---

- 92 -

Der var forskellige råvarer der skulle opbruges inden 1. marts. Der var nogle varer der kom
retur fra landmændene fordi de var dårlige eller fejlproducerede. De fejlproducerede varer
blev lagt til side og genbrugt i løbet af januar. Der var også noget sojaskrå der var blevet
for mørkt ("brændt") fordi det havde været for varmt. Sojaskrå kan udvikle varme når det
ligger i bunker. Det lugtede. Han fik besked på at det skulle bruges alligevel.

Han var med i optællingen den 1. marts 2000 hvor han læssede. I dagene derefter var der
særligt meget kvægfoder der kom retur. Det blev vejet og oplagret i Otterup hvor det stadig
ligger.

Opvejningen foregik ved at de læssede på lastbiler som så blev vejet, hvorefter de blev
tømt et nyt sted. Mens de talte op, var der stadig produktion. Der skulle løbende fyldes på
produktionsanlæggene. Når han tog råvarer til produktion, tog han udelukkende fra de op-
vejede bunker. Det havde han og Erling Simonsen styr på.

På et tidspunkt omkring 1998 fik han en ny læssemaskine som han brugte i grovvareafde-
lingen. Det var stort set kun ham der kørte med den, og han betragtede den som sin. Den
blev taget fra ham ved overtagelsen, og han fik en gammel maskine i stedet. Den han fik,
havde kørt i oliefabrikken. Den han afleverede, blev efter afleveringen brugt i Emmelevs
oliefabrik.

Han erindrer at Emmelev hentede korn i ØA´s haller i slutningen af marts. Det var fra hal 7
hvor der lå byg. Der blev hentet ca. 7.000 tons, hvorefter der var 1.500-2.000 tons tilbage.

I hal 9 lå der to store hvedebunker. Han har taget noget derfra til produktion, men det var
inden blevet vejet af SGS. Han ved ikke hvor meget der blev hentet.

Han erindrer ikke om Emmelev har haft taget noget korn efter at ØA begyndte at udøve
tilbageholdsret. Hvis der er taget noget, er det blevet vejet.

Han mener at det var en Emmelev-ansat der læssede EU-korn. Det kan have været Allan.
Han erindrer ikke efternavnet. Han mener ikke det var Bo Detlefsen. Han har hørt fra kol-
leger at der manglede en mængde EU-korn, og at den blev taget fra hal 9 til supplement.

---

- 93 -

Der stod Monoprop i hal 4, stablet op på paller. Det havde stået der i nogle år så det var
meget støvet. De brugte meget lidt af det.

Han har været med til at bruge mindre mængder TCP i produktionen da de fik det store
parti TCP. Senere holdt de op med at bruge det. Der var vist for meget fluor i det, så måtte
de ikke bruge det længere. TCP´et har dog også været brugt i ØA´s tid.

De vejede hver gang de tog hvede fra den bunke som først blev vejet op af Bo Hansen på
et meget sent tidspunkt. Han ved ikke hvor vejesedlerne er.

Han har været med til at opveje roepiller. De lå i hal 5. Han ved ikke om der er blevet til-
ført roepiller mens de vejede op. De vejede roepiller op på én dag. Han ved ikke om der er
kørt roepiller ind i hal 6.


Kenneth Henriksen har forklaret at han er ansat på lageret i Rudkøbing. Han var ansat i
Emmelev og fulgte med over i ØA. Han startede i 1986 som arbejdsdreng. I 1996 blev han
lagerarbejder.

Emmelev foretog omkring overtagelsesdagen nogle leverancer af gødning til Island (N34).
Vidnet lavede gødningsblandingen og fylde den i sække. I starten var det Erling Simonsen
der stod for at laste gødningen på skibene, senere overtog vidnet lastningen.

Der stod mange sække med gødning på havnen i Rudkøbing på overtagelsesdagen, og han
var med til at tælle. Den pågældende N34 til Island var hegnet ind med noget plasticsnor
og stod for sig selv. På et tidspunkt sagde Emmelev at der manglede 48,5 tons N34 som
Emmelev herefter tog fra ØA´s indhegnede lager. Det var omkring 21.-23. marts 2000.
Beskeden om at hente de 48,5 tons kom fra Morten eller Arne Simonsen. Han fik at vide at
Emmelev havde købt det af ØA. Han er sikker på tallet 48,5 tons. Han kender ikke til pa-
pirgangen herom.

Der blev i alt lastet omkring 5.000 tons gødning til Island.

---

- 94 -

Henrik Schaumburg har forklaret at han er agronom. Han har siden 1. januar 2003 været
kvalitets- og produktchef i ØA. Han har tidligere været konsulent vedrørende kvægfoder i
DLG.

På et tidspunkt fik han til opgave at foretage en optimering af foderblandingerne til kvæg
og svin. Konsekvensen af optimeringerne var at kvægfoderet blev billigere, mens svinefo-
deret blev dyrere. Kvægfoderet blev billigere navnlig fordi man erstattede solsikkekager
med solsikkeskrå eller rapsskrå eller sojaskrå som er noget billigere. ØA's kvægfoder blev
1-2-3 kr. billigere end Emmelevs.

Svinefoderet består for en stor del af hvede og byg. Hvede er som regel billigere end byg.
Hvis man kommer for meget hvede i foderet, bliver stivelsesindholdet for stort, hvilket kan
give grisene maveproblemer, herunder mavesår. Der var i deklarationerne angivet en A-
kvalitet af mel, men i henhold til recepterne blev anvendt en ringere kvalitet, en blanding
af en A-kvalitet med mel af et parti med mindre protein og lavere kvælstofforbindelser
samt med mere aske. I henhold til ØA's deklarationer anvendtes fiskemel som var dyrere
end den melblanding som Emmelev anvendte. Efter salgsmaterialet var der noget mere byg
end Emmelev havde anvendt. Da vidnet optimerede blandingen, satte han en nedre grænse
for anvendelsen af byg i blandingen.

Med de recepter Emmelev anvendte, holdt man sig lige knap nok til salgsmaterialet. Re-
cepterne har han vel fået af Jens Seiling. Han erindrer at det var de recepter, ØA produce-
rede Emmelev-blandingerne efter.

De recepter de fik fra Emmelev, findes under faneblad 9 i bilag CY, og dem tastede de ind
under faneblad 10. Indtastningerne hos ØA efter optimeringen er under faneblad 11.

Det var vist folk fra Emmelev der havde givet udtryk for at der burde ske en optimering.

Foreholdt en priskalkulation vedrørende en EMKO30-foderblanding foretaget af henholds-
vis Emmelev og ØA med priser på henholdsvis 104,44 og 115,18 kr. (sagens bilag 146,
side 61) bemærker vidnet at ingen af blandingerne er sådan at man kan sige at den ikke
dur. Man må dog sige at der er for meget raps i Emmelevs blanding. Man anvender nor-
malt ikke over 40% rapskage. På nær rapsindholdet er de to EMKO-produkter ligeværdige.

---

- 95 -

Det er ikke afgørende om der anvendes solsikkeskrå eller ­kager. Begge dele kan være
fuldt acceptable.

Der var flere af Emmelevs produkter der ikke levede op til salgsmaterialet, som kunne væ-
re forskelligt fra indlægssedlerne som fulgte med varen.


Allan Jørgensen har forklaret at han blev ansat i Emmelev for ca. 6-7 år siden. Han er
stadig ansat i Emmelev hvor han arbejder i oliemøllen og kører gummiged.

Han vidste at der var et EU-lager med korn, og at det skulle væk i sommeren 2000. Han
har ikke haft med læsning af korn fra EU-lageret at gøre, men han skulle holde øje med
det. Det var Bo Ditlevsen der var ansat hos ØA, der stod for læsningen. Vidnet skulle tjek-
ke kornet for kornsnudebiller mv. Efter læsning blev det kørt til vejning. Det var Bo Han-
sen der vejede kornet.

Han har aldrig konstateret at der manglede 325 tons hvede. Han ved at der ikke er blevet
tilført hvede fra et andet lager til Emmelevs lager. Processen med at tømme EU-lageret tog
ca. en uges tid. Han holdt hele tiden øje med tømningen af lageret, hvilket var en "loppe-
tjans". Det vidnet så blive læsset, blev taget fra hal 8.


Lars Holst har forklaret at han er agronom og blev ansat hos Emmelev i juni 1991. Han
fulgte med over i ØA hvor han var indtil 1. august 2002. Hans arbejdsområde var recepter-
ne samt indkøb og salg til kunder.

Først i begyndelsen af december 1999, lige før offentliggørelsen, hørte han om virksom-
hedsoverdragelsen.

Der blev i januar 2000 i forbindelse med overdragelsen lavet nogle beregninger på recep-
terne vedrørende råvarepriserne. På et tidspunkt i februar ændrede man priserne til dagspri-
ser. Det skulle synliggøres at man kom vand i recepterne, derfor skulle vand indlægges
som en ingrediens. Vand blev tillagt værdi for protein og råfedt.

---

- 96 -

Forud herfor blev der også blandet vand i produkterne, men det var ikke indlagt i recepter-
ne. Man plejede at komme så meget vand i at vandindholdet op på ca. 14%.

Baggrunden for ændringen af recepterne var således dels at synliggøre, at man reelt kom
vand i, dels at recepterne på den måde blev billigere. Det var Helge, Bjarne og Morten Si-
monsen, der stod bag dette.

Programmet der benyttedes til at lave recepter, hed AgroSoft.

Det var ikke ham der udleverede recepterne til ØA ved overtagelsen.

Han var med i optællingen i Rudkøbing.

Han blev bedt om at lave nogle nye recepter i Otterup da recepterne der var fjernet fra
computeren. Det var Seiling der bad ham lave de nye recepter. Svinefoder- og kyllingefo-
derrecepterne lå allerede i Rudkøbing, så de kunne uden videre anvendes. Kvægfoderre-
cepterne kunne med nogle småjusteringer genskabes ud fra de hidtidige recepter uden
vand. Selv om ØA efter overtagelsen brugte de gamle recepter uden vand, tilsattes stadig
vand i produktionen som hidtil.

Bilag CY, faneblad 9 indeholdende godt 50 recepter kan godt være det receptsæt han tilve-
jebragte til ØA efter overtagelsen. De er formentlig genereret i marts 2000 på basis af
"vandrecepterne", men med udeladelse af vand. Faneblad 10 i samme bilag indeholder
ligeledes en række receptnumre (godt 50). Materialet er ikke indlægssedler, men det der er
angivet på recepterne skal svare til det der står på indlægssedlen. En recept som vist under
faneblad 9 kan laves på mellem få minutter og en halv time.

Emmelev fjernede på et tidspunkt nogle enzymer fra blandingerne, men det var enzymer
landmanden ikke havde krav på i henhold til indholdsgarantierne. Når der ikke var enzy-
mer i kyllingefoderet, blev optagelsen af foderet hos dyret mindre. Når enzymerne blev
fjernet, gav det en billigere foderpris. Det var en kvalitetsforringelse, men han blev bedt
om at gøre det. Enzymerne blev fjernet i februar-recepterne, som jo aldrig blev benyttet, så
der har faktisk aldrig været tale om fysisk fjernelse af enzymerne.

---

- 97 -

ØA-kolonnen i bilag 122 s. 102 og bilag 146 s. 61 vedrørende EMKO 30 viser den recept
han rekonstruerede, og hvor vand er fjernet. Han er ikke sikker på at indholdsgarantien
overholdes, men det er nok tæt på.

Med hensyn til kontrakterne med landmændene om levering af foderstoffer forklarede vid-
net at det ikke var unormalt fx at overskride en kontrakt og levere til samme pris som angi-
vet i kontrakten hvis landmanden manglede ganske lidt foder til at gøre et hold kyllinger
færdig.

Forholdet var et andet hvis landmanden ville bytte rundt mellem varerne, f.eks. bytte fode-
ret "kyllinge vokse" ud med "kyllinge prævokse" eller foretage andre substitueringer. I så
fald måtte landmanden betale en differencepris,.

Der var kyllingefoder både med og uden benmel. Man kunne ikke levere broiler-foder til
en kunde der ikke havde en broiler-kontrakt. Det var ikke ulovligt med broiler-foder på det
tidspunkt.

Ved overtagelsen var brug af kyllingefoder med benmel ved at gå af brug. Det var kun
Padborg Slagteri der brugte det. Der var et slagteri ­ Rose Poultry ­ der bad dem om at
skrive under på at de ikke brugte benmel. Herefter bad Padborg Slagteri om det samme.
ØA leverede efter overtagelsen broiler-foder indtil Padborg Slagteri sagde stop.

TCP skulle bruges i foderet i stedet for andre fosforkilder. Det viste sig at det TCP Emme-
lev havde indkøbt, havde et højt indhold af fluor. Det overraskede ham. Hvis de brugte det,
ville de komme til at overskride nogle grænseværdier. Han lavede forskellige undersøgel-
ser af hvor grænserne lå. Han sendte resultatet af sine undersøgelser til ledelsen i Otterup,
og de benyttede TCP på behørig vis i forhold til hans undersøgelser. Der har ham bekendt
aldrig været problemer med anvendelsen af TCP, for de holdt sig under grænseværdierne.

Han ved ikke om der op til overtagelsesdagen blev anvendt udløbne råvarer i produktionen,
men han oplevede at der blev ryddet op.

Der var på et tidspunkt noget galt i Rudkøbing hvor maskinerne ikke kunne "klare" den
olie der var leveret. Olietanken i Rudkøbing blev renset efter den 1. marts. Han kan ikke
beskrive problemerne med olietanken nærmere end at der var noget galt med rapsolien.

---

- 98 -


Der var en del kunder der reklamerede fra først på året 2000 og frem til omkring maj. Re-
klamationerne gik på at de måtte bruge for meget foder og fik for lav vægt på slagtekyllin-
gerne. Der blev betalt kompensation.

Bilag BZ er en fortegnelse over fjerkrækunder der har reklameret. Han har behandlet re-
klamationerne fra de pågældende. Kyllingeproducenterne havde som regel godt styr på
hvor meget kyllingerne burde veje efter et bestemt stykke tid osv., så de fik lettere erstat-
ning fra foderstoffirmaerne end andre. Han har været med til forhandlingerne med de fleste
af fjerkræproducenterne nævnt i bilaget. Det er hans opfattelse at det var rigtigt at betale
erstatninger til de pågældende.

Problemer hos kyllingeopdrættere med lav slagtevægt eller for lang en opdrætsperiode kan
næsten kun skyldes for dårlig optagelse af foder hos kyllingen. Han så dokumentation for
produktionsresultaterne hos kyllingeproducenterne i forbindelse med erstatningssagerne.
Foderet er ikke blevet analyseret. De pågældende kunder havde handlet med Emmelev hele
tiden. De kunne i princippet godt have handlet med andre foderstoffirmaer ved siden af,
men det er nok ikke sandsynligt.

Det dårlige kyllingefoder kan skyldes de omtalte problemer med rapsolien, men det kan
også skyldes andre ting, f.eks. hveden. Han har set dårlige hvedeklumper.

Emmelev fremkom ham bekendt ikke med kommentarer til kyllingeproducenternes erstat-
ningskrav inden ØA udbetalte erstatning.


Lars Erik Olsen har forklaret at han i 11 år har været kreditchef i ØA. Han foretog en
vurdering af debitorerne i Emmelev i tiden fra den 1. mats 2000 til den 12. maj 2000. Vur-
deringen byggede bl.a. på RKI som middel til at vurdere debitorernes bonitet og kredit-
værdighed.

To fjerkræproducenter, Eskild Due og Flemming Schmidt, stod begge på listen over ikke
kreditværdige debitorer i en fax af 12. maj 2000 til Emmelev. Der var også nogle tidligere
Emmelev-ansatte der sagde at man skulle passe på Eskild Due. Arne Simonsen sagde på et
tidspunkt til vidnet at Due skyldte et stort beløb, og at de skulle de passe lidt på ham. Vid-

---

- 99 -

net og Arne Simonsen blev enige om at fremtidige leveringer til Due skulle ske med sik-
kerhed i hans fremtidige afregninger fra slagteriet, Rose Poultry.

Han tog på et tidspunkt ud til Eskild Due, muligvis efter forudgående telefonsamtale. Due
erkendte at han skyldte 700-800.000 kr. til Emmelev. Due ville godt skrive under på erklæ-
ringen af 19. marts 2000 om transport til ØA af Dues nuværende og fremtidige tilgodeha-
vende hos Rose Poultry. Han erindrer ikke om der blev talt om konsekvensen af at Due
ikke skrev under. Due sagde ikke noget om at der "jo også er andre foderleverandører".
Baggrunden for overstregningen af ordene "såvel nuværende som fremtidig" i transporter-
klæringen var at Due lagde vægt på at transporten kun vedrørte allerede opstået varegæld,
og derfor blev der lavet en overstregning i transporten. Erklæringen af 19. marts 2000 skul-
le kun dække gæld til ØA. ØA ville ikke levere til Due uden transporterklæringen, og det
var Due formentlig klar over.

Der indgik på et tidspunkt omkring 120.000 kr. fra Due, men det var ikke i henhold til
transporten.

Flemming Schmidt skyldte 80.912 kr., men Schmidt mente at han havde ret til kompensa-
tion for mangelfulde leverancer fra Emmelev før 1. marts 2000, så han ville ikke betale
beløbet til ØA. Schmidt sagde at han havde været på besøg i Otterup og talt med Gordon
om det skyldige beløb.


Allan Hansen har forklaret at han er ekspeditionsleder hos S.A.B. Han blev ansat hos
Emmelev i 1991 og fulgte med over i ØA. Efter 3 år hos ØA kom han tilbage til S.A.B. der
også er en grovvarevirksomhed. Hos Emmelev og ØA arbejdede han som salgskonsulent
med svine- og kvægfoder samt til dels gødning og kemikalier.

Når han lavede en aftale med en landmænd, blev det som regel skrevet ned, men nogle
gange var der alene mundtlige aftaler. Når han kom hjem, blev aftalen lagt ind i edb-
systemet.

Hvis en landmand købte 200 tons af fx foderbladningen Bacon 18 blev dette lagt ind i
computeren for den aftalte periode. Hvis det så viste sig at landmanden kun skulle bruge
150 tons blev han ikke straffet, og hvis han skulle bruge 250 tons, kunne han inden for pe-

---

- 100 -

rioden få 50 tons ekstra til samme pris. Hvis landmanden i løbet af perioden ville skifte
Bacon 18 ud med Bacon 19 var det også i orden, men kunden skulle så betale en eventuel
merpris. Inden for samme fodergruppe var det ikke noget problem at skifte. Hvis landman-
den ønskede at skifte fra smågriseblanding til en fedegriseblanding, så er det en ny situati-
on, og så må der en ny aftale til.

En kontrakt havde en udløbsdato. Hvis landmanden ville have leverancer, herunder en
eventuel restmængde, efter kontraktperiodens udløb, kunne han som udgangspunkt ikke få
varen til oprindelig pris. Der skulle i princippet en ny kontrakt til, men der var ingen regel
uden undtagelser. Nogle gange lykkedes det landmanden at forhandle sig til en forlængelse
af kontraktperioden.

Han var han med til at overføre salgskontraktmængderne fra Emmelev-systemet til ØA-
systemet. Det blev vist ordnet i Rudkøbing.

Mængden af reklamationer omkring overtagelsesdagen var ikke anderledes end normalt.

Der er ham bekendt ikke kommet en stor mængde kvægfoder retur. Han ville have hørt om
det hvis der havde været reklamationer på grund af brug af sammenbrændt sojaskrå i pro-
duktionen.

Efter ØA´s overtagelse fik han af Jens Seiling udleveret de tal der skulle tastes ind i for-
bindelse med restmængder på kontrakterne, men han erindrer ikke nærmere herom.


Ove Andersen har forklaret at han er ansat som salgskonsulent hos S.A.B. Han blev ansat
i Emmelev i 1987 og fulgte med over i ØA hvor han var ind til den 11. april 2000. Han var
sælger hos Emmelev. Han arbejdede i Rudkøbing. Han solgte svinefoder samt gødning og
kemikalier. Han havde intet med kyllingefoder og meget lidt med kvægfoder at gøre.

Han forhandlede priser og mængder med de forskellige landmænd. Der blev i almindelig-
hed indgået kontrakter for et år ved høsttid. Som regel var der tale om en fast pris i hele
perioden, men der kunne også være dagspriskontrakter; det var dog ikke så almindeligt.

---

- 101 -

Hvis en landmand ville skifte fra f.eks. Bacon 18 til Bacon 19, betalte han prisdifferencen,
og omvendt fik han kompensation hvis han gik fra en dyrere til en billigere foderblanding
inden for perioden. Hvis landmanden eksempelvis i maj havde brugt mængden op og ville
have mere foder, kunne han ikke få det til samme pris selv om det var inden for kontrakt-
perioden. Så måtte der en ny kontrakt til. Sådan var spillereglerne. Foderet kunne på den
anden side også være blevet billigere i mellemtiden. Det blev på den anden side accepteret
at landmanden ikke aftog hele den aftalte mængde inden periodens udløb.

Når aftalen var indgået, blev der lavet en ordrebekræftelse som blev afleveret til Arne Si-
monsen som godkendte den, hvorefter den blev registret i edb-anlægget af vidnet. Han re-
gistrerede også de kontrakter Arne indgik da Arne ikke var god til edb. Der var ingen
"skuffekontrakter" ­ alle kontrakter blev registreret.

Emmelev gennemførte en regulering af kontrakterne op til overtagelsen. Formålet var at
aflevere et så realistisk billede som muligt til ØA.

Han deltog ikke i processen med overførsel af kontrakterne fra Emmelev til ØA.

Når kontrakten var lagt ind i edb-systemet, blev de fysiske kontrakter lagt i et arkivskab.
Alle fysiske kontrakter, også for Otterup, lå i hans arkiv. Efter ØA´s overtagelse blev de
fysiske kontrakter overdraget til Seiling. Seiling gik fra skrivebord til skrivebord og rydde-
de dem.


Lars Jensen har forklaret at han er ansat som sælger hos S.A.B. Han blev i 1984 ansat hos
Emmelev og fulgte med over i ØA, hvor han var indtil den 31. maj 2000. Herefter kom han
til S.A.B. Mens han var ansat i Emmelev, var hans base Rudkøbing. Han handlede med alt
inden for foder, dog ikke fjerkræfoder.

En aftale om svindefoder blev som regel lavet ude hos kunden og typisk for et år af gan-
gen. Hvis en landmand ville skifte fra Bacon 18 til Bacon 19 i kontraktperioden, skulle han
betale prisdifferencen i forhold til listeprisen. Der var ingen problemer når det var inden
for samme kategori. Hvis landmanden ville have mere når kvantum var udløbet, kunne han
ikke få til samme pris hvis prisen i mellemtiden var steget, selv om man tidsmæssigt stadig
var inden for kontraktperioden. Landmanden kunne heller ikke få levering til samme pris

---

- 102 -

efter udløbet af kontrakten, heller ikke af en restmængde. Hvis han ikke ville modtage re-
sten inden periodens udløb, blev det derimod accepteret. Han ved ikke om der var en anden
praksis i Otterup.

Arne Simonsen skulle godkende de enkelte kontrakter hvorefter Ove Andersen lagde dem
ind i edb-systemet. Alle kontrakter blev registreret. De prøvede at undgå "skuffekontrak-
ter".

Han ved ikke hvordan kontraktdata blev overført fra Emmelevs edb-system til ØA´s sy-
stem. Han erindrer ikke at have været med hertil. De var til mange møder i forbindelse med
overtagelsen, og der kan godt have været et møde med Jens Seiling herom, men han erin-
drer ikke nærmere.


Gert Bastholm har forklaret at han blev ansat hos Emmelev i august 1985 på fabrikken i
Rudkøbing. Han fulgte med over i ØA hvor han stadig arbejder. I 1999 producerede han
foderpiller på fabrikken i Rudkøbing. Han refererede til Arne Simonsen eller Lars Holst.

Der var ingen særlige forberedelsesskridt inden overdragelsen, heller ikke for så vidt angår
de råvarer de anvendte.

Det forekom at man fik leveret rapsolie med slam i. Dette kunne maskinerne ikke klare, og
tankene måtte derfor renses. Han erindrer ikke om de fik leveret slamholdigt rapsolie i ja-
nuar eller februar 2000, men de fik leveret noget rapsolie på et tidspunkt før 1. marts 2000.

På fabrikken havde de ikke noget med reklamationer fra landmændene at gøre.

Han blev den 29. februar 2000 af Jens Seiling bedt om at hente recepterne, men blev stop-
pet af Arne Simonsen som sagde at han ikke måtte udlevere dem. De blev udleveret næste
dag.


Morten Koch Hansen har forklaret, at han er revisor. Han har medvirket ved udarbejdel-
sen af bilag BT om beregning af kompensationskrav i forbindelse med salgskontrakterne.

---

- 103 -

Kravet skulle opgøres ud fra principperne i aftalens § 6. Ved beregningerne fik han udleve-
ret elektroniske data fra ØA´s bogholderisystem. Han har alene brugt disse oplysninger, og
har ikke selv tastet noget ind. De oplysninger han havde brug for, var de kvanta kontrak-
terne lød på (restmængder fra overtagelsen) hvilket var lagt ind i systemet. Herefter skulle
han bruge den faktiske salgspris samt kundenavn, kundenummer og varenummer. Salgspri-
sen blev beregnet ud fra recepterne og kostpriser.

Liste 1, der er et bilag til bilag BT, beskriver det salg der har været inden for kontrakt-
mængden og kontraktperioden.

Forskellen mellem bilag CY, faneblad 12 og bilag BT er at der har været forhandlinger
hvor der er opnået forlig vedrørende nogle kostpriser. Ellers bygger de to opgørelser på
samme data. "Godkendt" betyder i bilag CY, faneblad 12 at der ikke kræves kompensation
af Emmelev.

Han har fundet flere kontrakter der burde være holdt ude, og det medfører at kompensati-
onskravet skal nedsættes med ca. 7.000 kr.

Ved beregningen af bruttoavancen er der taget udgangspunkt i at dividere kostprisen med
0,85. Det er det normale.

Hans chef, statsautoriseret revisor Per Buch Hansen, har godkendt hans måde at lave brut-
toavanceberegning på. Chefen har formentlig foretaget stikprøver.

Udarbejdelsen af bilag BT har alene bestået i at "fungere som regnemaskine" på opgaven.
De har ikke haft de fysiske salgskontrakter liggende.


Per Buch Hansen har forklaret at han er statsautoriseret revisor. Opgørelsen i bilag BT er
udarbejdet af Morten Koch Hansen i samarbejde med personale fra ØA. Vidnet har disku-
teret resultatet af opgørelsen med Morten Koch Hansen, men ikke foretaget stikprøver.

Ifølge aftalen skulle ØA have 15% avance på salgskontrakter. Man kan beregne en brutto-
avance på 2 måder. Den ene er at dividere kostprisen med 0,85, og da varelageret skulle

---

- 104 -

overtages, er det den måde, der er brugt, hvilket han har godkendt. Den anden måde er at
tage 15 % af salgsprisen.

Han har ingen nærmere erindring om den erklæring han har afgivet i forbindelse med
udarbejdelsen af bilag BT.

Kyllingeproducenter

Carl Johan Schmidt har forklaret at han er landmand og har produceret kyllinger siden 1.
september 1999. Han handlede med Emmelev.

Det tog 40 dage at fodre det første hold kyllinger op. Herefter blev der muget ud og gjort
rent i ca. 14 dage hvorefter der kom et nyt hold og så fremdeles. Andet hold var 37,4 dage
om at blive slagteklare, og det hold blev slagtet den 8. december 1999. Tredje hold blev
slagtet den 22. marts 2000. Det tredje hold voksede ikke nok, og foderforbruget var for
stort, så han fik erstatning. Hvis en kylling får en dårlig start, er den bagud hele tiden og
kan ikke indhente det. Han har talt med flere konsulenter om tredje hold, og Lars Holst var
vist også ude hos ham for at se på tingene. Han rettede henvendelse til Lars Holst et stykke
tid inde i tredje holds vokseperiode, og Lars kom og så på forholdene. Tredje hold kom til
at mangle 200 g pr. kylling. Kyllingerne har ikke haft sygdom. Han ved ikke om Lars
Holst tog en analyse med hjem til nærmere undersøgelse. Det er muligt at han gjorde det.

Han fik vist også erstatning for fjerde hold hvor kyllingerne manglede næsten lige så meget
i vægt som tredje hold. Fjerde hold blev opfodret med ØA foder.

De ca. 39.000 kr. han i alt fik i erstatning fra ØA, vedrørte vist både tredje og fjerde hold.
Han fik erstatningen udbetalt i maj 2000.


Per Petersen har forklaret at han i juni 1999 overtog en kyllingeproduktion. Han havde
ikke produceret kyllinger før. Den tidligere ejer fik foder fra Emmelev, og dette fortsatte
vidnet med. Det gik fint i starten. Det tog 35 dage til opdræt af et hold og herefter rengø-
ring i 14 dage.

---

- 105 -

Den 21. december 1999 afleverede han et hold kyllinger til slagtning. De to næste hold var
fra henholdsvis 10. januar ­ 14. februar 2000 og 28. februar ­ 4. april 2000, og de gik ikke
så godt, for foderforbruget var steget væsentligt. Det sidste af de dårlige hold startede med
foder fra Emmelev som var leveret inden 1. marts, mens resten af foderet til dette hold blev
leveret af ØA.

Han havde en mundtlig aftale med Arne Simonsen om erstatning hvis der var for stort et
foderforbrug i forhold til kyllingens vægt. Efter de to dårlige hold fik han 18.126 kr. i
kompensation af ØA uden diskussion, men det talmæssige grundlag var også i orden, og
han havde lavet forskellige beregninger mv. Der blev ikke udtaget prøver til belysning af
årsagen til kyllingernes mindre gode trivsel. Grundlaget for erstatning var hans produkti-
onstal sammenholdt med landsgennemsnittet

Han fortsatte med at handle med ØA frem til september 2001.

Det er ikke sandsynligt at det var hans behandling af kyllingerne der var årsag til de to dår-
lige hold. Andre producenter lå også lavt.


Flemming Schmidt har forklaret at han er landmand og producerer kyllinger, svin og
kreaturer. Han har produceret kyllinger i 20 år. I 1999 fik han ligesom i mange foregående
år foder fra Emmelev. Samarbejdet gik fint. I slutningen af 1999 fik han et hold kyllinger
som blev afleveret til slagtning omkring 1. februar. Det gik ikke godt. Midt i februar star-
tede han på et nyt hold, og det gik heller ikke så godt. I begge tilfælde var driftsresultaterne
dårlige. Han talte med Lars Holst herom og lavede sammen med denne en opgørelse over
sit tab. På et tidspunkt blev han indkaldt til et møde i Kolding hvor der var flere andre kyl-
lingeproducenter til stede. Der var flere der gav udtryk for at de ville skifte ØA ud med en
anden leverandør, og så fik de kompensation. Det gjaldt også vidnet der forhandlede med
Lars Holst, og de kom på grundlag af udregningerne frem til at vidnet skulle have et kom-
pensationsbeløb i størrelsesordenen ca. 50.000 kr.

Vidnet havde på et senere tidspunkt problemer med foder leveret af ØA. Ca. 30.000 kyl-
linger døde.

---

- 106 -

Vognmænd/chauffører

Frantz Vestergaard Hansen, Melby Vognmandsforretning ApS, har forklaret at han ho-
vedsagelig kører med korn- og foderstoffer. Indimellem bruger han andre vognmænd til
store opgaver. Foreholdt faktura 1173 med opgørelse af kørsler for Emmelev A/S i tiden
fra den 6. marts til den 30. marts 2000 (bilag CH) forklarede han at datoen i venstre kolon-
ne er datoen for afhentningen af leverancen. Det er som regel samme dag som der sker
levering hos modtageren. Som regel sker afhentning samme dag som ordren kommer.

Hans biler har kørt 2­3 af de læs der er anført på side 2 i bilag CH. Han har ikke selv kørt
nogen af læssene. Når der i bilaget tredje kolonne står "Emmelev", menes der anlægget i
Otterup. Han har ikke selv været på anlægget i Otterup.

Han kan bekræfte at hans forretning har stået for transporterne til Fuglsang som angivet i
bilag CH, i alt 436 tons. Der var ikke transporter til Fuglsang lige inden den 1. marts 2000.

Han fik til opgave at køre hvede fra Hundslev lageret fra først i april 2000. Lageret blev
tømt i løbet af april.

Han har kørt raps for Emmelev i år 2000.

I juni 2000 har han som underleverandør til Egtved Spedition kørt byg fra Otterup til Fre-
dericia med henblik på afskibning:

Den 7. juni har han kørt følgende mængder: 476 t, 29 t, 62 t, 94 t, 31 t og 33 t.

Den 8. juni har han kørt følgende mængder: 473 t, 119 t, 177 t, 120 t, 126 t, 33 t og 32 t.

Den 9. juni har han kørt følgende mængder: 331 t, 60 t, 30 t, 93 t, 59 t, 64 t, 29 t og 16 t.

Den 2. juni har han kørt følgende mængder hvede til skib i Fredericia: 31 t, 22 t, 121 t, 180
t, 157 t, 56 t og 104 t.

Vidnet har faktureret Egtved Spedition for disse kørsler, og Egtved Spedition må have fak-
tureret til Emmelev.

---

- 107 -


Han regner med at de kornmængder der blev kørt i juni 2000, var interventionskorn fra et
EU-lager.


Rene Petersen har forklaret at han er chauffør i Melby Vognmandsforretning nær Otterup.
Han har været med til at køre hvede fra Emmelev til Borris og Hee.

Den 30. marts 2000 kørtes 1 læs fra Emmelev til Hee.

Den 29. marts kørtes 2 læs til Skjern Å Andel.

Den 28. marts kørtes 2 læs.

Han mener at læsningen i Otterup var i hal 8 eller 9. Det var ikke i de bageste haller (hal 11
og 12), men bortset herfra er han ikke sikker.


Jørgen Hansen har forklaret at han er selvstændig vognmand med to biler. I slutningen af
marts 2000 blev han hyret af Frantz Vestergaard Hansen eller Egtved Spedition til at køre
korn fra Emmelev.

Den 29. marts 2000 kørte han et læs hvede på 29,70 t fra Emmelev til Borris. Hveden blev
hentet i hal 6. Det er han helt sikker på.

Han har tit kørt Socobs fra Emmelev, så han kender anlægget. Socobs hentes i hal 5 og
tages af en rimelig stor bunke.

Hver af hans biler foretager ca. 4 transporter om dagen. Han har aldrig hentet korn hos
Emmelev hverken før eller siden læsset den 29. marts, derfor kan han huske den pågæl-
dende leverance, selv om det er længe siden.

---

- 108 -

Håndværkere

Bent Rasmussen har forklaret at han er entreprenør og har arbejdet for Emmelev hver
gang Emmelev byggede. Han har ikke deltaget i reparation af gulve i hallerne mens Em-
melev ejede virksomheden.

I ØA´s tid har han arbejdet med reparation af gulve. Det var lige efter overtagelsen. Der
var huller i gulvene ved nogle af sugekanalerne eller beluftningskanalerne. Hullerne i gul-
vene var tydelige at se. Hans arbejde bestod i at hugge beton op og støbe nye gulve. Hul-
rummene er blevet udbedret med henblik på rengøring som led i rottebekæmpelse. Han har
endvidere brudt en redler op. En redler er en kæde der transporterer en kurv vandret. Red-
leren var spærret af i begge ender, og bunden var tæret op. Den lå på jorden.

Han erindrer ikke hvad han har faktureret for de udførte reparationer. Han kan oplyse at
han reparerede 100-150 m2 i hal 6 og hal 7 og ca. 20 m2 ved en port. Et nyt gulv koster ca.
250 kr. pr. m2. Hertil skal lægges udgifterne til ophugning og bortkørsel af det eksisteren-
de gulv.


Esben Hansen har forklaret at han er tømrermester i Otterup. Han har ikke arbejdet for
Emmelev forud for den 1. marts 2000. Første gang han var på anlægget i Otterup, var da
ØA engagerede ham. Han foretog stormskadereparationer. Bygningerne bar meget præg af
stormen 3. december 1999. Nogle af skaderne kan i princippet være fra tidligere storme,
men det er nok mest sandsynligt, at de fleste skader er fra december-stormen.

Der var mange tagplader der skulle sættes på. Han startede på udbedringerne omkring maj
2000 og blev færdig hen over sommeren. Han har faktureret for 441.000 kr. + moms. Der
er også sket visse forbedringer, idet 2 haller har fået gennemsigtige rygninger (rytterlys),
og de er dyrere end almindelige rygninger. Endvidere er der sat stålplader på gavlene.

Herudover har han udbedret en svampeskade på et badeværelse på en ejendom på Norup-
vej 76 som ØA også havde købt. Det løb op i godt 51.000 + moms. Ejendommen var nok
fra 20´erne eller 30´erne.

---

- 109 -

Tage Hansen har forklaret at han er smed og har sin virksomhed i nærheden af Otterup.
Efter ØA´s overtagelse arbejdede han lige efter 1. marts med at lave nye porte til anlægget
i Otterup. De gamle porte var faldet ned og kunne ikke genbruges. Han lavede ca. 25 nye
porte. Han foretog også reparationer på elevatorer der løfter korn op. Elevatorerne var slidt
i stykker.

Han har endvidere udført reparationer på transportbåndene der kørte vandret i hallerne,
ligesom han har repareret redlerne. Det hele var meget slidt, "men det bliver det jo". Han
arbejdede med 2-3 mand i et års tid. Han har ikke arbejdet med tørrerierne og renserierne.

Han udfører stadig arbejde for ØA fra tid til anden.


Peter Hansen har forklaret at han er smed. Han var ansat hos Emmelev indtil slutningen af
marts 2000. Herefter blev han ansat hos Tage Hansen. De var 2-3 fuldtidsansatte smede
hos Emmelev. I Emmelevs tid lavede de tingene så det lige akkurat kunne køre, men tinge-
ne virkede ofte i lang tid fremover.

Han har udført arbejde for ØA under ansættelsen hos Tage Hansen. Han udførte arbejde
for ØA indtil 2002. Det drejede sig om renovering af elevatorer, transportbånd og redlere.
Både redlerbunde og elevatorbunde var slidt op. Han reparerede også noget på renseriet.

Der blev sat porte i, asfalteret og gjort mere rent efter ØA´s overtagelse.

Han var med til reparation af portene. De gamle var taget ned. Der havde vist ikke været
porte i længere tid. Der lå nogle gamle porte omme bagved et sted, og de var beskadigede.


Preben From har forklaret at han laver møllerier samt korn- og foderstofanlæg. Han ken-
der anlæggene i Otterup og Rudkøbing, og han har arbejdet på anlæggene både før og efter
1. marts 2000. Han har sat pillepressere op i både Otterup og i Rudkøbing samt et mølleri i
Rudkøbing.

Der har været problemer med fedttankene, idet de ikke kunne varmes op. Fedtet var derfor
alt for stift til at kunne bruges direkte. Det kunne løses med at pumpe det op og opvarme

---

- 110 -

det. Det var en besværliggørelse af processen, og det fungerede ikke så godt, for det blev
opvarmet ved en dampkedel, og der var en del utætheder.

Efter 1. marts har han været involveret i bl.a. at sætte en ny varmeveksler og varmespiral
op, renovere dampkedlen mv. Endvidere blev møllen der maler kornet, totalrenoveret, lige-
som foderblanderen blev skiftet og køleanlægget renoveret.

Generelt kan man sige at Emmelev var i dårlig stand. Der var utætheder over det hele. Det
var ikke en vel vedligeholdt virksomhed, navnlig ikke i Otterup. I Rudkøbing var lidt bed-
re, men også dér var problemer. En del materiel i Rudkøbing var blevet skiftet ud efter en
brand.


Skønsmænd

Kirsten Thorø Thies har vedstået den til sagen afgivne erklæring vedrørende TCP og
Monoprop og forklaret at hun beskæftiger sig med import af kunstgødning, herunder fos-
fatgødning. Hun har været i branchen siden 1977, og er direktør i Thorø Nielsen A/S.

Det i sagen omhandlede TCP er en ubehandlet råfosfat. Hun modtog analyseresultatet fra
Plantedirektoratet kort inden hun afgav forklaring. TCP er ikke anvendeligt til foder og
gødning. Dyr og planter kan ikke optage det hvorfor det betegnes som "ikke tilgængeligt".
Hvis råfosfaten åbnes med syre, bliver den tilgængelig for både dyr og planter. Hvis den
benyttes som gødning, vil noget af den med tiden kunne blive tilgængelig, forudsat at der
er tilstrækkelig med syre i jorden, således at planterne kan optage fosfaten, men det vil i
givet fald tage mange år.

"Blød råfosfat" betyder at 55% af fosforen skal være opløselig i myresyre. I denne vare er
der kun 49 % der er opløselig i myresyre. Varen kan således ikke anvendes som en EU-
gødning da den ikke er blød råfosfat. Da det ikke er en EU-vare, kan man ikke prissætte
den. Formentlig er varen ikke noget værd.

Fluoren i produktet fjernes i forbindelse med åbningen (syrebehandlingen), muligvis ved
en særlig proces i forbindelse med åbningen.

---

- 111 -

Den prøve Plantedirektoratet har udtaget, er taget for kort tid siden af en fra kontoret i Ot-
terup. Prøven blev sendt fra Otterup til Plantedirektoratet. Prøven stemmer overens med de
oplysninger der er om produktet da det kom til Danmark.

Der sælges mellem 1.500 ­ 2.000 tons fosfor om året til gødningsbrug i Danmark.

Monoprop er et middel til beskyttelse mod lagersvamp. Det er ikke meget anvendt og an-
vendes ikke af korn- og foderstoffirmaer efter de oplysninger hun har indhentet. Hun hand-
ler ikke selv med det. Det parti på 20-50 tons der står i Otterup, er et stort parti og svært at
sælge, så hun vil prissætte det til 0.


Hans Skov har vedstået sin erklæring vedrørende maltbyg og har forklaret at han er korn-
mægler og har således kontakt til kornsælgere og ­købere. Han har været indehaver af
virksomheden Skovs Korn A/S siden 1987.

Dagsprisen for maltbyg til levering 1. marts 2000 var 121,50 kr. pr. 100 kg.


Jens Møller har vedstået sin erklæring om DCP og Monoprop og forklaret at han rådgiver
landmænd, primært inden for kvægområdet.

TCP er ikke en velegnet råvare fordi det har lav fordøjelighed, og det fører jo til fosforfor-
urening af naturen og grundvandet. Hverken den danske eller den europæiske liste over
foderstoffer indeholder TCP som råvare. Han er gået ud fra at det TCP som sagen handler
om, er en råfosfat, dvs. at det ikke har været åbnet med syre. Det har nok en ringere fordø-
jelighed end 69%. DCP er dyrere end TCP, fordi DCP har højere fordøjelighed.

Monoprop sælges efter hans erfaringer ikke til landmænd. På grund af prisen vil man for-
mentlig foretrække i givet fald at anvende en ren propionsyre, men Monoprop kan anven-
des som alternativ. Det kan formentlig anvendes til visse produkter i grovvarebranchen.

Johannes Woller har vedstået sin erklæring om TCP og Monoprop og forklaret at han er
agronom og rådgiver om foder og dyreernæring. Han har personligt kendskab til TCP og
Monoprop.

---

- 112 -


TCP er optegnet på en EU-fortegnelse over mineralstoffer der kan anvendes til opfodring
og indblanding i foderstoffer. Det uønskede i produktet er fluoren, men er fluorindholdet
lavt nok, er det godkendt. TCP har en fordøjelighed på 40 %, mens DCP har en fordøjelig-
hed på 55 %. TCP var fuldt lovligt til foderblandinger i 2000 og måtte i 2000 betragtes som
et velegnet middel til tilførsel af fosfor. Skønsmanden vil betegne det som "i højeste grad
brugbart". Senere er man gået over til at anvende mere tilgængelige fosforkilder for at be-
grænse fosfatudledningen.

Det parti TCP sagen drejer sig om, er ikke blevet åbnet med syre. Der kan være PH ned til
2 i dyremaver, og det bevirker at noget af fosforen vil kunne optages idet syren åbner
TPC'et. Det er ikke rigtigt som anført af Kirsten Thorø Thies at TCP går gennem dyrene
uden at blive optaget.

Det vil ikke være nemt at sælge TCP-partiet i dag. TCP er ikke en velegnet fosforkilde i
dag, men på daværende tidspunkt var det. Han har set eksempler på at TCP er anvendt i
foderstofbranchen. Løvens Kemiske brugte store mængder til foderbrug til smågrise og
kyllinger, i hvert fald op til 1995-96. Der var også andre der brugte TCP. Man gik gradvis
væk fra det hvilket nok skyldes den begyndende diskussion om fosfor. TCP er ikke god til
jordbrugsformål.

Løvens Kemiske betalte i midten af 90'erne 105 kr. pr. 100 kg TCP. Prisen var nogenlunde
den samme i 1999/2000.

Han har aldrig handlet med Monoprop, men han har anbefalet det. I perioder med meget
våd høst bruges meget Monoprop. Det er enkelt at bruge ­ det kræver kun at man kommer
det ned i blæseren i forbindelserne med tørringen.

Monoprop produceres stadig og sælges især i Tyskland, men også i det sydlige Jylland.

Adspurgt om foderblandinger og kostpriser herpå, som skønsmanden daglig beskæftiger
sig med, har skønsmanden bemærket at EMKO 30 som den fremgår af ØA recept (sagens
bilag CY) ser ud til at være en ganske fornuftig blanding. Han har heller ikke indvendinger
mod Emmelevs EMKO 30-blanding. Emmelevs blanding har en stor mængde raps, men
ikke over grænsen. Emmelevs blanding er den billigste. Prisforskellen beror på forskelle i

---

- 113 -

indhold af restfedt og indhold af kage og skrå. Begge dele fremstilles af afskallede frø.
Kagerne er normalt dyrere end skrå.

Der blev i 70'erne lavet optimeringsprogrammer til de forskellige foderblandinger. Man
lægger varer og priser ind i systemerne som så sikrer at blandingen får den rette sammen-
sætning, og at den produceres billigst muligt. Den rette sammensætning er et fagligt skøn.
Der er fastsat retningslinjer af Danske Slagterier, men de er ikke bindende og ikke nødven-
digvis rigtige.

En gammel tommelfingerregel inden for optimering siger at man skal være forsigtig når
man fjerner eller indfører en ny råvare, mens justeringer inden for samme råvare betyder
ikke så meget.


Henrik Mørup-Petersen har vedstået sin erklæring vedrørende bygninger og forklaret at
han er ingeniør. Vedrørende de enkelte bygninger har han forklaret følgende:

Otterup

Faneblad 2
- side 3, hal 2: 7 af gitterspærene er påkørt af lastbiler. Hvis en ingeniør går bygningen
igennem, vil han se det med det samme. En lægmand burde også nemt se en del af skaden.

- side 10, hal 4: Der er brud i 3 af gitterspærene med fare for nedstyrtning til følge,

- side 16, hal 5: Gulvet er beskadiget på grund af tunge lastbiler.

- side 30, hal 6: Som hallen blev anvendt ved besigtigelsen, var den ikke lovligt benyttet.
Hal 6 er en urealistisk stor hal til kun at blive brugt til bejdsemidler.

- side 31, hal 6: Gulvene kan ikke klare akseltrykket fra lastbilerne.

Faneblad 3

Nr. 72 og 73: Branddøre indvendig og brandadskillelse er ikke udført lovligt.

---

- 114 -


Nr. 91 (vitaminrum): Konstruktionerne medfører at rummet er uegnet til produktion. Det
anvendes ulovligt i dag, men er opført lovligt i 1923. Nedrivning og nyopførelse vil koste
ca. 10.000 kr. pr. m2. Bygningen er 200 m2.

Nr. 95-97 (kedelrum): Lovliggørelse kan klares for 25.000 kr.

Nr. 107 (tankplads): Pladsen kan have været lovlig i 1999, men i dag ville man kræve en
olieopsamlingsplads svarende til bilens størrelse.

Nr. 118 (kemirum): Anvendelsen er ulovlig.

Rudkøbing

Faneblad 5

Nr. 04: Branddør er ulovlig.

Nr. 014, hal 5, overdækning af transportbånd: Stormen 3. december 1999 var meget vold-
som på Langeland med mange skader til følge, og skaden kan skyldes denne.

Nr. 016, værksted, adgang til loft: Loftet kan ikke lovligt anvendes til lager. Lageret er 50
m2.

Nr. 021-022, planlager I, brandadskillelse kedelrum og kemikalierum: Rummene skal lov-
liggøres. Det er uvist om det er nødvendigt med branddøre, det afhænger af kedlens effekt.

Nr. 023, planlager II, bærende vægelementer: Nogle af trækbåndene mangler i dag.
Skønsmanden er i tvivl om bygningen er stabil. Der bør laves beregninger inden man på-
begynder en stabilisering. Hvis man får trækbåndene reetableret og tætnet fugerne, kan
man bruge hallen med forsigtighed. Det vil i alt koste ca. 130.000 kr. for det rent konstruk-
tive, således at det kan anvendes med forsigtighed.

Nr. 037-044, Planlager IV: Bygningen er underdimensioneret i forhold til snetryk på taget.
Der er brud i spærfod på 3 spær. Taget er synligt deformeret ­ man kan se det fra Lange-

---

- 115 -

landsbroen. Skaderne er sket ved overfyldning med korn. For at bygningen kan bruges til
det den er beregnet til, skal den udbedres for ca. 300.000 kr.. Han har ikke undersøgt om
lokale forhold på havnen gør at bygningen ikke kan fyldes højere op på grund af bolvær-
ket. Arbejdstilsynet ville nok lukke hallen omgående.

Pkt. 048-050, velfærdsrum: Rummet er lovligt opført, men på grund af tilbygningerne er
det ulovligt anvendt nu.

Kværndrup

Faneblad 9

Nr. 007, lagerhaller: Facader/stålplader og hulrum er lovligt opført. Det vil være en forbed-
ring at lave en hal hvor det er bedre mulighed for at gøre rent.

Hundslev

Faneblad 11

Nr. 010, lagerhal 1, gavlbeklædning og udhæng: Skaden er sket den 3. december 1999.

Nr. 016, 022, tagrender og nedløb mangler delvist og er delvist beskadiget.

Han kender branchen, men han har mest arbejdet med nye anlæg. Det er sædvanligt i bran-
chen at vedligeholdelsen ikke sættes i højsædet. Han kender ikke til parternes kontrakt-
grundlag og udtaler sig alene på rent teknisk grundlag.


Jens Johnsen Høy har vedstået sin erklæring vedrørende driftsmidler og forklaret følgen-
de:

Driftsmidler i Otterup

Faneblad 4

---

- 116 -

Nr. 201: Det er muligt at få dispensation, men ellers er det ulovligt med manglende støvaf-
sugning.

Nr. 238, grovvægt: Vægten er unøjagtigt indstillet. Udbedring vil koste vil koste ca. 40.000
kr. Skønsmandens undersøgelse fandt sted i efteråret 2001. Han skønner at problemet også
var der i november 1999. Vægten har formentlig altid været lidt ude af kurs. Han mener at
vægtfabrikanten har kendt til problemerne med vægten.

Nr. 262, elevator: Der mangler støvafsugning. Elevatoren har nok også i november 1999
været tæt på at være udtjent.

Rudkøbing

Faneblad 6

Nr. 137: Han mener at der er krav til afsugning af hensyn til forebyggelse af støvgener for
de omkringboende.



IV) Procedure

A. Emmelev
I det følgende gennemgås Emmelevs anbringender krav for krav idet der i øvrigt henvises til
nedennævnte kravsoversigt. Emmelevs krav indeholder moms som følge af ØA´s standpunkt
i svarskriftet og under hensyntagen til momslovgivningen, da betingelserne for momsfri virk-
somhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, ikke er opfyldt. Emmelev har derfor også i neden-
nævnte kravsoversigt tillagt moms til ØA´s krav.

Sagsøger
Sagsøgte

Fysisk lager
Kr.
59.367.300,00
Kr.
39.356.551,00
Indbetalt for hvedesalg, aug. 2000
Kr. - 5.117.111,00
Kr.
0,00
Indbetalt for bygsalg, jan. 2003
Kr.
- 2.209.708,00
Kr.
0,00
Overført oplag
Kr. - 8.981.730,00
Kr.
- 10.783.304,00
Overført gødning, Island
Kr. - 1.664.951,00
Kr. - 1.716.483,00
Varelager i alt
Kr.
41.393.800,00
Kr. 26.856.764,00

---

- 117 -



Købskontrakter Kr.
4.056.218,00
Kr.
3.457.419,00
Salgskontrakter
Kr. - 4.346.104,00
Kr.
- 11.721.686,00
Kaligødning
Kr. - 1.881.533,00
Kr. - 1.881.533,00
Lagerleje, EU-lagre
Kr.
- 475.580,00
Kr. - 475.580,00
Lagerleje til sagsøger
Kr.
859.005,00
Kr.
0,00
Lagerleje til sagsøgte
Kr.
0,00
Kr. - 4.085.230,00
Leverancer til sagsøgte
Kr.
98.175,00
Kr.
7.613,00
Interne opvejningsomkostninger
Kr.
0,00
Kr. - 126.589,00
Rapsfrø
Kr. - 2.919.459,00
Kr. - 3.617.590,00
Tilgodehavender netto
Kr.
21.622.759,00
Kr. 21.622.759,00
Heraf tilbageført
Kr.
- 949.049,00
Kr. - 1.614.895,00
Indgået på tilgodehavender
Kr. - 1.457.514,00
Kr. - 1.457.514,00
Reklamationer
Kr.
0,00
Kr. - 997.579,00
Mangler og vedligeholdelse
Kr.
0,00
Kr.
- 12.500.000,00
Myndighedspålæg
Kr.
0,00
Kr.
- 93.250,00
Oprydning
Kr.
0,00
Kr. - 208.948,00
Feriepengepligt
Kr.
- 484.819,00
Kr. - 484.819,00
Andel i advokatomkostninger
Kr.
0,00
Kr. - 418.750,00
Sagsøgtes faktiske betaling
Kr. - 2.309.686,00
Kr. - 2.309.686,00
Omkostninger til vagtværn
Kr.
0,00
Kr. - 244.894,00
Refusion ­ ejendom sagsøger
Kr.
161.739,00
Kr.
161.739,00
I alt
Kr.
53.367.952,00
Kr.
9.867.750,00

Opgørelsen er før ØA´s betaling af 6.062.394 den 17. marts 2004.


Varelager

ØA har ikke været berettiget til at hæve en del af den samlede handel. En køber har efter om-
stændighederne mulighed for at kræve erstatning, forholdsmæssig afslag eller hæve hele han-
delen, men kan ikke hæve en del af en handel når der ikke er hjemmel hertil i aftalegrundla-
get. Hertil kommer at Emmelev ikke gav ØA varelageret tilbage efter at ØA havde afvist det,
men derimod hindrede Emmelev i at tage det tilbage og brugte selv af det. Emmelev blev
truet med politianmeldelse hvis man indfandt sig på ØA´s område.

Emmelev foreslog at man inden overtagelsesdagen foretog en fælles opvejning og herefter
plombering af varelageret, men det ville ØA ikke være med til.


Byg

---

- 118 -


For så vidt angår den under pkt. II, 2, a, 1 i sagsfremstillingen nævnte prisforskel gøres det
gældende at ØA's "tab" i denne anledning er Emmelev uvedkommende. ØA har anerkendt at
være forpligtet til at betale for det overdragne varelager og skal efter § 5 i aftalen betale dags-
prisen pr. 1. marts 2000. Forligspriserne er netop udtryk for parternes fælles opfattelse af
dagspriser pr. 1. marts 2000.

Det samme er tilfældet for den under pkt. II, 2, a, 2 nævnte prisforskel. ØA havde i slutningen
af marts afvist varelageret og havde ikke til hensigt at betale Emmelev noget beløb herfor.
Emmelev var derfor nødsaget til midlertidigt at tage en del af varelageret i sin besiddelse.
Emmelev nåede alene at afhente 2.525.380 kg byg, før ØA hindrede afhentningen. Denne
mængde byg opbevarede Emmelev på ØA's vegne i hal 11 indtil november 2002 hvor den
blev afhændet. ØA var forinden orienteret herom og havde tilkendegivet at konkurrenceklau-
sulen ikke ville blive gjort gældende i relation til den pågældende mængde. Emmelev har
dokumenteret salgsprisen, og ØA er forpligtet til at betale differencen mellem salgsprisen og
forligsprisen.

For så vidt angår den under pkt. II, 2, a, 3 nævnte uenighed om mængden på varelageret gø-
res det gældende at ØA er bundet af de mængdeangivelser der fremgår af bilag 82a tillagt de
optællinger og opvejninger der er foretaget i henhold til bilag AT og 85 og tillagt parternes
fælles vurdering af en bygstak i hal 7B.

ØA afslog Emmelevs tilbud om at gennemføre en fælles opvejning kort forinden overtagel-
sesdagen, og ØA må derfor bære risikoen for eventuelle afvigelser i forhold til de mængder
ØA er kommet frem til. Den der har mulighed for at sikre sig bevis, bør gøre det, ellers må
han risikere ikke at få medhold. Endvidere må ØA ved at have forbrugt af varelageret bære
risikoen for at der opstod uenighed om mængder på lager den 1. marts 2000. ØA har ved at
forbruge af varelageret fjernet beviserne, og det må komme ØA og ikke Emmelev til skade.

S.A.B.

Emmelev flyttede i løbet af februar 2000 store mængder byg over i hal 11 som ikke skulle
overtages af ØA.

---

- 119 -

Aftalerne med S.A.B. blev indgået inden overtagelsesdagen, men det var ikke muligt for
Emmelev at levere hele den kontraherede mængde byg inden den 1. marts 2000, og der blev
derfor leveret successivt til S.A.B. i løbet af foråret 2000. Ved udløbet af kontrakten med
S.A.B. den 29. februar resterede der levering af 1.929.400 kg byg. Emmelev fakturerede der-
for på denne dato S.A.B. for denne mængde der dog af praktiske grunde først blev leveret
senere. Salget af byg til S.A.B. er dermed ikke udtryk for at Emmelev har fjernet korn fra ØA
efter overtagelsesdagen.

Emmelev kunne ikke præcist samle den mængde byg (1.929.400 kg) som S.A.B. skulle have
leveret, i én stak, og det viste sig da også senere at der faktisk var 2.078.860 kg i stakken i hal
11. Emmelev fakturerede derfor S.A.B. for denne overskydende mængde på 149.460 kg. Det
gøres gældende at denne mængde må henføres til det oprindelige salg forud for overtagelses-
dagen. Den 1. marts 2000 havde Emmelev alene et varemellemværende med S.A.B. som
skulle afvikles. Emmelev kontraherede ikke med S.A.B. efter denne dato.

Kontrakterne med S.A.B. er ikke kompensationsberettigende da forholdet er af ganske anden
karakter end for salgskontrakters vedkommende. Arbejdet med kontrakten og risikoen for at
køber ikke kunne betale, var Emmelevs, så det giver ingen mening at kræve kompensation.

Leveringerne til S.A.B. var heller ikke et brud på Emmelevs konkurrenceklausul da denne
først skulle have virkning fra den 1. marts. For så vidt angår de godt 149 tons er dette heller
ikke en overtrædelse af konkurrenceklausulen da dette salg var et forsøg på at indrette lager-
størrelsen i forhold til de mængder der skulle anvendes i produktionen. Dette skete i en fælles
forståelse med ØA hvilket støttes af Kent Gordons forklaring. Alternativet havde været at
overdrage de godt 149 tons til ØA, men dette var utænkeligt i den situation man stod i, efter at
ØA havde afvist varelageret og nægtet at betale.

Hvede

ØA´s "tab" i forbindelse med overtagelsen af det i pkt. II, 2, b, 1 nævnte lager er Emmelev
uvedkommende. ØA skal betale efter dagsprisen den 1. marts 2000, jf. aftalens § 5 og ikke
ØA´s "overtagelsespris" i august 2000.

For så vidt angår den under pkt. II, 2, b, 2 i sagsfremstillingen anførte mængde, bemærkes at
salget fandt sted efter gensidig aftale parterne imellem. Parterne var enige om at hvedesalget

---

- 120 -

ikke skulle have nogen præjudice for synspunkterne under retssagen. Endvidere var det aftalt
at de priser der blev opnået ved salget ikke skulle have nogen indflydelse på den prissætning
der skulle finde sted pr. 1. marts 2000. Der er ikke grundlag for at statuere at den opnåede pris
er for lav.

Til støtte for Emmelevs mængdeopfattelse gøres det gældende at ØA er bundet af de mæng-
deangivelser der fremgår af parternes fælles optællingsbilag tillagt opvejede mængder af hve-
de i henholdsvis Kværndrup og Rudkøbing.

Emmelev har ikke fjernet hvede fra ØA's lagre. Den hvede Emmelev har solgt, hidrørte fra
Hundslev-lageret, og den var Emmelev berettiget til at sælge. Mængden på Hundslev var op-
rindeligt skønnet til at udgøre ca. 2.700 tons hvilket var et fejlskøn. Kvaliteten var ikke til-
fredsstillende, men Emmelev accepterede straks og uden indsigelse ØA's afvisning af hveden
i Hundslev. Det viste sig senere at der var ca. 3.500 tons på lageret. Fejlskønnet over mæng-
derne skyldes at lagerbygningen har afvigende mål hvilket man let kan blive snydt af, jf. her-
ved Bjarne Simonsen og Mogens Andersens forklaringer. Ved vurderingen af betydningen af
skønnet over mængderne i Hundslev bør der lægges vægt på Bjarne Simonsens forklaring.
Efter denne var Bjarne Simonsen ikke var oppe i selve kornstakkene, og at han tillagde ikke
skønnet så stor betydning da han var af den opfattelse at mængden skulle vejes op på et senere
tidspunkt inden overtagelsen. På grund af kvalitetsproblemerne måtte en del af hveden fra
Hundslev-lageret til tørring og behandling i Otterup og kunne således ikke leveres direkte til
kunderne. Dette er baggrunden for at en større del af hveden fra Hundslev er leveret til kun-
derne fra virksomheden i Otterup. Der er ikke solgt mere end de 3.500 tons der befandt sig på
Hundslev-lageret. Der er således intet mærkeligt i at der er kørt hvede fra Otterup til bl.a.
Skjern Å Andel mv. Jørgen Hansens forklaring om at han var sikker på at han hentede hvede i
hal 6 bør ikke tillægges betydning, for Emmelevs hvede lå i hal 11-12 og ØA´s hvede i hal 9,
så Jørgen Hansen må huske forkert. Den hvede Frantz Hansen hentede, hidrørte fra EU-
lageret.

At der aldrig fandt en opvejning sted der kunne dokumentere at der reelt var 3.500 tons i
Hundslev, må tilskrives ØA.

Endelig gøres det gældende at ØA ikke har dokumenteret at Emmelev uberettiget skulle have
bortfjernet hvede fra ØA's lagre til dækning af svind på EU-lageret. Ingen af vidnerne har set
eller konstateret at Emmelev hentede hvede hos ØA til opfyldning på EU-lageret.

---

- 121 -


I øvrigt henvises til bemærkningerne vedrørende byg.

EMKO 30

Det gøres gældende at der ikke var mangler ved den leverede mængde EMKO 30. ØA har
heller ikke godtgjort at dette skulle være tilfældet. Allan Hansen der havde med kvægfoder at
gøre, havde således aldrig hørt om nogen reklamationer. ØA har hverken i forbindelse med
parternes bedømmelse af lageret den 1. marts eller ved den senere opvejning af mængden af
EMKO 30 taget forbehold for at en del af mængden skulle være mangelfuld. Det forhold, at
mængden af EMKO 30 ifølge ØA blev "..afvist ved den generelle afvisning den 20. marts
2000" medfører ikke at der herved er reklameret over eventuelle mangler ved det leverede
parti EMKO 30.

ØA's konkrete indsigelse mod mængden af EMKO 30 er først rejst ved ØA's duplik den 20.
februar 2002 hvilket er mere end et år efter overtagelsesdagen. ØA er derfor efter købelovens
§ 54 afskåret fra at påberåbe sig mangler ved det overdragne parti.

Socobs

ØA er bundet af de mængdeangivelser der fremgår af parternes fælles optælling. ØA har ikke
har godtgjort at der blev foretaget en systematisk opvejning. Registreringen bestod i at ØA i et
regneark noterede hvornår varerne blev udleveret til kunderne. Af bilag 85 ses at udleverin-
gerne af Socobs strakte sig fra den 3. marts 2000 til den 13. marts 2000. De samme noteringer
genfindes i ØA's bilag BS der var grundlaget for bilag 85. Der er adskillige "huller" i num-
merrækkefølgen i bilag BS. ØA har således ikke foretaget nogen systematisk opvejning af
Socobs, og alle udleveringer af Socobs er ikke medtaget.

ØA afslog Emmelevs tilbud om at gennemføre en fælles opvejning kort forinden overtagel-
sesdagen, og ØA må derfor bære risikoen for eventuelle afvigelser i forhold til mængdeangi-
velsen i bilag 82a.

ØA må endvidere ved at have forbrugt af varelageret bære risikoen den opståede uenighed om
mængden på lageret pr. 1. marts 2000.

---

- 122 -

Roepiller

ØA er bundet af de mængdeangivelser der fremgår af parternes fælles optælling, tillagt de
opvejede mængder af roepiller i ØA´s eget opvejningsbilag (bilag BS).

Det bestrides at opvejningen i ØA´s opvejningsbilag skal reduceres med tilkørte mængder af
roepiller fra firmaet Rosenkrantz a/s. Erling Simonsen forklarede vel at der blev leveret roe-
piller mens opvejningen stod på, men også at han gav ordre til at de skulle lægges i en separat
bunke.

De af ØA fremlagte leveringsbeviser fra Kuhn Spedition KG viser ikke leveringsdagen, men
læsningsdagen på afsendelsesstedet. Emmelev har tidligere fået leverancer fra samme leve-
randør, og varerne blev ikke modtaget samme dag som de blev læsset i Münster. Dette under-
bygges af de 4 fremlagte leveringsbeviser hvor oplastning fandt sted i Münster den 25. febru-
ar, og hvor levering hos Emmelev fandt sted den 28. februar. De mængder roepiller der er
læsset i perioden fra den 1.til den 6. marts 2000, må således være leveret på et tidspunkt, der
ligger efter ØA´s opvejning.

TCP/DCP

DCP
Det gøres gældende at mængden på 111.000 kg DCP fremkommer som resultatet af Bo Han-
sens opvejning tillagt ØA´s egne oplysninger om forbrug i perioden fra overtagelsen til Bo
Hansens opvejning, og at denne mængde som minimum må lægges til grund.

TCP
Det er en ren skrivefejl at man i protokol A har anfører en mængde på 2.500 ­ 3.000 tons
DCP og ikke TCP. Prisen indikerede klart at der var tale om TCP og ikke DCP. Bjarne Si-
monsen var klar over at der var skrevet forkert i kontrakten, men han var også klar over at der
var en anden fejl, nemlig at der stod noget om Danida-projekter på Island. Lars Holst var klar
over at det var TCP, og han skulle med over i ØA hvilket Erling Simonsen var vidende om.
Det taler klart for at Bjarne Simonsen ikke har prøvet at snyde. ØA's anbringender om et på-
stået svigagtigt forhold bestrides derfor som grundløst eller i hvert fald uunderbygget.

---

- 123 -

Emmelev opvejede kort inden overtagelsesdagen den pågældende mængde TCP til 4.628.780
kg hvilket ØA fik besked om. Der henvises herom til Bjarne Simonsens forklaring.

ØA har på tilsvarende vis som ved andre varer ikke villet medvirke til en opvejning og må
således tage skade for hjemgæld. ØA har endvidere forbrugt af lageret og må derfor bære
risikoen for de opståede uenigheder om mængden.

TCP er ikke et uanvendeligt produkt. ØA er under alle omstændigheder afskåret fra at påbe-
råbe sig eventuelle mangler ved TCP´et idet der først reklameres ved brev af 29. august 2001
hvilket er mere end et år efter overtagelsesdagen, jf. købelovens § 54. Denne frist suspenderes
ganske vist ved svig eller ved garanti, men som anført er der ikke holdepunkter for at antage
at Emmelev har udvist svigagtigt forhold. En forkert varebetegnelse er efter teori og praksis et
forhold der skal påberåbes inden for et års fristen, uanset om man opfatter det som en garanti
eller ej.

ØA har gjort gældende at den overdragne mængde TCP vil række til 50 års forbrug. Dette er
ikke korrekt, der er snarere tale om en periode på 10 år. Dette er ganske vist stadig en lang
periode, men af samme grund bragte Emmelev emnet på bane under kontraktforhandlingerne,
ligesom det fik den betydning at prisen for TCP'et blev meget lav.

Monoprop

Emmelev gør gældende at ØA er bundet af den mængdeangivelse der fremgår af det fælles
optællingsbilag. Ifølge Kent Gordons forklaring betød spørgsmålstegn på optællingsbilaget at
der skulle ske opvejning eller optælling da skønnet var for usikkert. ØA's angivelse af ikke at
have været vidende herom, er efterrationalisering. De øvrige mængder med spørgsmålstegn
på samme optællingsblad er med undtagelse af en lille stak grisestart 6 alle opvejet af ØA i
marts måned 2000.

Det bestrides at der var mangler ved det overdragne parti Monoprop. ØA har ikke dokumen-
teret at der skulle være mangler. Eventuelle mangler ville i øvrigt ikke hjemle ØA ret til at
hæve købet vedrørende denne del af varelageret, jf. § 5 i overdragelsesaftalen.

---

- 124 -

Ifølge Johannes Woller er Monoprop ikke en ubrugelig vare. Den produceres stadig i Tysk-
land. Det er et dyrt produkt, men det er det enkelt at anvende, og det er grunden til at Emme-
lev valgte at bruge det.

ØA har ikke reklameret inden et år fra overtagelsesdagen, jf. købelovens § 54 hvorfor eventu-
elle mangler ikke kan påberåbes.

Grisestart 6

Emmelev gør gældende at ØA er bundet af den mængdeangivelse der fremgår af det fælles
optællingsbilag. ØA afslog som tidligere anført Emmelevs tilbud om at gennemføre en fælles
opvejning kort forinden overtagelsesdagen og må dermed bære risikoen for eventuelle afvi-
gelser i forhold til den ovennævnte mængdeangivelse. Herudover må ØA ved at have forbrugt
af varelageret bære risikoen for uoverensstemmelsen.

Overført oplag

Kundernes oplag pr. overtagelsesdagen skulle modregnes i den samlede lagerværdi, jf.
aftalens § 7. Dette er også sket i Emmelevs opgørelse. De oplagte varer er ansat til samme
priser som er anvendt ved værdiansættelsen af varelageret. § 7 omfatter alle varemellem-
værender med kunder pr. overtagelsesdagen for hvilke der ikke var indgået købs- eller
salgskontrakter. Oplag kan ikke betragtes som salgskontrakter. Der er ikke grundlag for at
foretage en sondring mellem oplagte beholdninger og forudfaktureret gødning som ØA har
gjort idet der ved forudfaktureret gødning er betalt, men blot skal leveres senere. Opbeva-
ringen af gødningen hos Emmelev svarer således til et oplag.

Der er ikke støtte i aftalen for at antage at nogle typer oplag skal behandles anderledes end
andre. ØA må som koncipist af overdragelsesaftalen bære risikoen for en eventuel usikker-
hed om fortolkningen af § 7.

Overført gødning til Island

Det bestrides at der er overført varer fra ØA's lager til brug for leverancen til Island. Den
samlede mængde leverede varer til Island var i alt 1.481.239 kg. Det er ØA der skal godt-

---

- 125 -

gøre at noget sådant har fundet sted, og det er ikke godtgjort ved Kenneth Henriksens for-
klaring.

Købskontrakter.

Det bestrides at ØA ikke var bekendt med de 24 maltbygkontrakter. ØA fik ved overdra-
gelsen udleveret en kopi af kontrakterne. Kontrakterne fremgik endvidere af et bilag der
fulgte med stævningen. De fremgår også af oversigten af 16. oktober 2001 udarbejdet af
ØA. Kontrakterne blev tilsendt ØA af Emmelevs advokat med brev af 14. november 2003.
ØA har derfor været bekendt med kontrakterne fra starten eller ØA har haft mulighed for at
gøre sig bekendt med dem. Det må komme ØA til skade at man ikke rettede henvendelse
til Emmelev herom.

Der var ikke en aftale mellem parterne om at maltbygkontrakterne skulle holdes uden for
parternes mellemværende.

Emmelev må derfor kompenseres for kontrakterne. Prisfastsættelsen af kontrakterne skal
sker ved at multiplicere restmængden pr. 1. marts 2000 med differencen mellem kontrakt-
prisen og kostprisen for en tilsvarende vare. ØA har selv konsekvent har beregnet kon-
traktprisen på denne måde, og ØA er derfor er bundet heraf. I øvrigt henvises til skønser-
klæringen vedrørende priser på maltbyg. Værdien af de 24 maltbygkontrakter er dermed
kr. 479.039 ekskl. moms/kr. 598.799 inkl. moms.

Salgskontrakter

Med hensyn til salgskontrakter gøres gældende at de samlede leverede mængder som ØA
maksimalt kan opnå kompensation for, er 26.178.102 kg., og at beregningen af kostprisen
på de leverede mængder skal ske som foretaget af Emmelev, jf. bilag 122 og bilag 146, der
indeholder en gennemgang af Emmelevs indsigelser mod ØA's bilag CY. Emmelevs frem-
stilling i bilag 146 af de af ØA opnåede salgspriser skal ligeledes lægges til grund, og be-
regningen af 15 % bruttoavance skal ske som foretaget af Emmelev i samme bilag.

Såfremt disse principper anvendes ved beregning af ØA's kompensationskrav ved en leve-
ret mængde på 26.178.102 kg, vil kompensationen til ØA blive kr. 3.476.883 ekskl. moms.

---

- 126 -

Over for ØA's beskrivelse af forholdene bemærkes at ØA modtog alle salgskontrakter den
1. marts 2000. Disse befandt sig på afdelingen i Rudkøbing som ØA overtog. ØA har der-
med siden 1. marts 2000 været i besiddelse af alle salgskontrakter. Det kan også ses af bi-
lag 146 at ØA var i besiddelse af de egentlige salgskontrakter. Det fremgår heraf at de fra
Emmelev overtagne sælgere blandt andet støttede sig til "...deres eksemplarer af salgskon-
trakts-kopier".

Det kan også anføres at ØA i hvert fald modtog oplysninger vedrørende salgskontrakter
med restmængder i de bilag der fulgte med stævningen.

Emmelev har ikke nedskrevet mængder på salgskontrakterne uberettiget. Emmelevs opfat-
telse støttes afgørende af at ØA ikke har dokumenteret ét eksempel på tilfælde hvor en
kontraktpart har reklameret over at en nedskrivning har fundet sted.

Det er ikke rigtigt at Emmelev leverede EDB-udskrifter over kontraktforpligtelserne med
utilstrækkelig information. Tværtimod var kontraktoplysningerne fyldestgørende. Jens Sei-
ling kvitterede den 16. marts 2000 for modtagelsen af bl.a. "Specifikation over overtagne
salgskontrakter, indeholdende bl. andet mængder, priser, varer og terminer for hver enkelt
kontrakt". Det citerede viser at der ikke alene var anført én vare pr. kontrakt som ellers
hævdet af ØA. ØA har i øvrigt ikke fremlagt det materiale som ØA hævder at have modta-
get. Desuden viser ØA's kontraktoprettelse at ØA netop kendte restmængderne på kontrak-
terne på indlægningstidspunktet.

Dette er også anerkendt af ØA ved en generel gennemgang, jf. bilag 146. Heraf fremgår at
ØA modtog oplysning om "en angivet restmængde". Det skal i den forbindelse nævnes at
der for hver kontrakt er en fælles kontraktmængde for alle på kontrakten omfattede varer
og ØA erkender således at have modtaget oplysningen om restmængden for hver kontrakt.

Der blev ligeledes afgivet recepter til ØA hvilket også ØA kvitterede for den 16. marts
2000. Det er urigtigt og udokumenteret at de recepter som blev udleveret til ØA, ikke var
recepter som var blevet anvendt af Emmelev

Der fandt ingen "mørklægning" sted fra Emmelevs side. Tværtimod har ØA ved forskelli-
ge fejl leveret mængder til kunder som ikke havde ret til levering. Enhver tvivl om leve-
ringsforpligtelser burde i øvrigt i de konkrete tilfælde have været afhjulpet ved at ØA hav-

---

- 127 -

de rettet henvendelse til Emmelev. I en lang række tilfælde har ØA været klar over at kun-
dernes rettigheder i henhold til salgskontrakterne var udløbet. Alligevel har ØA ikke rettet
henvendelse til Emmelev.

Der henvises til bilag 146 (under faneblad 2) for en gennemgang af de kontraktmængder
som ØA var berettiget til at levere mod kompensation fra Emmelev. Bilaget indeholder
Emmelevs bemærkninger til samtlige ØA's beregninger i bilag CY.

Kaligødning

Det gøres gældende at Emmelev alene skal betale rente frem til den 15. marts 2000 idet
kravet herefter kan modregnes i Emmelevs krav på betaling for varelageret der forfaldt på
denne dato.

Lagerleje til Emmelev

Det gøres gældende at ØA som ejer af den mængde byg der lå hos Emmelev, skal betale en
normal lagerleje. Emmelev er berettiget til betaling der fastsættes i overensstemmelse med
den af EU-direktoratet fastsatte lagerlejesats som udgør 1,89 kr. pr. uge pr. 1.000 kg opbe-
varet korn.

Lagerleje til Ø. A.

For så vidt angår mængderne af byg og hvede har ØA uomtvistet overtaget disse. Der kan
derfor ikke kræves lagerleje for disse partier.

ØA har ikke været berettiget til at afvise mængderne af EMKO 30, TCP og Monoprop. ØA
havde pligt til at overtage hele varelageret til dagspris, jf. aftalens § 5.

Leverancer til ØA (roepiller)

Leverandøren i Münster læssede i alt fem læs roepiller den 28. og 29. februar 2000. Tre af
disse læs, 27.520 kg, 26.220 kg og 25.800 kg kom først til fabrikken i Otterup efter den 29.
februar 2000. Varerne er således leveret til ØA. Som følge heraf fakturerede Emmelev ØA
for 79.180 kg.

---

- 128 -


Rapsmellemværende

Det pågældende parti rapsfrø blev solgt af ØA til Emmelev for en pris på kr. 2.335.567
ekskl. moms/kr. 2.919.459 inkl. moms. Emmelev har gennem hele sagens forløb erkendt at
skulle betale dette beløb til ØA.

Det er ØA som skal bevise at der var tale om et oplag og ikke et normalt salg af rapsfrø.
ØA har ikke løftet denne bevisbyrde. ØA opfattede oprindeligt selv mellemværendet som
et salg idet ØA foretog "final kvalitetsafregning" på baggrund af en salgspris på kr. 138,00
pr. 100 kg. Derudover gøres det gældende at der ikke ved oplagskontrakter sker afregning i
forbindelse med kvalitetsregulering, men derimod regulering af den oplagte mængde. En-
delig gøres det gældende at det forhold at der ikke er indgået en aftale om betaling af lager-
leje, også støtter at der var tale om et salg af rapsfrø.

Det er ikke rigtigt at ØA uden fakturering afhentede en betydelig mængde af varen i løbet
af marts. Der blev således faktureret fra Emmelevs side for denne afhentning, jf. ØA's brev
af 15. marts 2000 til Emmelev.

Hvis det antages at der forelå et oplagsforhold, gøres det gældende at Emmelev ikke skal
betale det beløb som ØA kræver. ØA har ikke iagttaget de almindelige regler om foretagel-
se af dækningskøb, idet ønsket om køb ikke har været fremsat overfor en bredere kreds af
sælgere. Et eventuelt berettiget dækningskøb burde være sket langt tidligere end den 17.
maj 2000. ØA var senest den 15. marts 2000 bekendt med at Emmelev ikke opfattede mel-
lemværendet som et oplag af rapsfrø.

ØA's eventuelle erstatningskrav skal reduceres med en normal lagerleje. Denne er af Em-
melev for perioden 1. januar 2000 til 30. marts 2000 (13 uger) opgjort med udgangspunkt i
EU Direktoratets sats (kr. 1,89 pr. uge pr. tons opbevarede varer) hvilket fører til et lagerle-
jekrav på kr. 41.583 ekskl. moms/kr. 51.979 inkl. moms for de 1.692.440 kg. raps.

Tilgodehavender.

Efter aftalens § 7 skulle ØA varetage inddrivelsen af betalinger fra debitorer pr. overtagel-
sesdagen, og samtlige indbetalinger fra de overførte debitorer skulle forlods fragå i over-

---

- 129 -

førte saldi. I det omfang de overførte debitorer ikke havde udlignet deres restsaldi den 15.
maj 2000, skulle ØA være berettiget til at tilbageføre de pågældende debitorer.

Eskild Due
Emmelev gør vedrørende denne debitor gældende at han inden den 15. maj 2000 havde
betalt sin restsaldo pr. overtagelsesdagen, og at ØA derfor ikke er berettiget til at tilbagefø-
re beløb.

Det bestrides at de beløb som Eskild Due har betalt til ØA, blev betalt i henhold til en
transport for "fremtidig" varegæld. Det fremgår af den transport Eskild Due underskrev at
den generelt sikrede "varegæld" til ØA, idet ordene "såvel nuværende som fremtidig" er
overstreget. Det er ikke godtgjort at Eskild Due modsatte sig at give transport til sikkerhed
også for gammel gæld. Såfremt dette havde været tilfældet, skulle alene ordene "såvel nu-
værende som" være overstreget.

Rose Poultry betalte den 28. april 2000 695.843,04 kr. til Eskild Dues konto i Middelfart
Sparekasse. ØA må aktivt have medvirket til at Rose Poultry ikke betalte det nævnte beløb
til ØA idet beløbet efter ordlyden af transporten skulle betales til ØA. Alternativet hertil er
at Rose Poultry har ignoreret transporten og samtidig givet ØA besked om betalingen til
Eskild Due hvilket lyder usandsynligt. ØA har derfor fortabt retten til at kræve tilbagefør-
sel af nogen restsaldo vedrørende Eskild Due.

Uanset om beløbet fra Rose Poultry måtte være betalt til ØA i henhold til en transport for
efterfølgende vareleverancer, kan ØA ikke tilbageføre saldoen for Eskild Due, da det føl-
ger af § 7 at alle indbetalinger fra en debitor pr. overtagelsesdagen forlods skulle fragå i de
restsaldi som ØA skulle være berettiget til at tilbageføre. Der er i § 7 ikke gjort undtagelse
for indbetalinger fra en debitor for efterfølgende vareleverancer.

Flemming Schmidt
ØA har gjort gældende at Flemming Schmidt som følge af mangelfulde leverancer ikke
kunne anerkende at skylde noget beløb. ØA har dog ikke dokumenteret at Flemming
Schmidt har fremsat indsigelse om mangelfulde leverancer. ØA er således ikke er beretti-
get til at tilbageføre 80.912 kr. som følge af manglende betaling pr. 15. maj 2000.

---

- 130 -

Derudover er det dokumenteret at Flemming Schmidt den 9. maj 2000 foretog en indbeta-
ling på kr. 273.610,49 ved check. Denne indbetaling var større end den pr. overtagelsesda-
gen værende restsaldo som var 148.062,13 kr. Da § 7 foreskriver forlods afskrivning på
restsaldoen pr. overtagelsesdagen, medfører Flemming Schmidts indbetaling den 9. maj
2000 at ØA ikke er berettiget til at tilbageføre noget beløb.

Erling Rasmussen
Det gøres gældende at det er dokumenteret at Erling Rasmussen kort inden skæringsdagen
den 15. maj 2000 indbetalte 2 x 1.000 kr. til ØA hvorfor der skal ske et fradrag på 2.000 kr.
i den overførte restsaldo pr. overtagelsesdagen på 51.233,19 kr.

Reklamationer fra landmænd.

Det bestrides at Emmelev har leveret mangelfulde foderblandinger til kyllinger. Af de
fremlagte bilag vedrørende kyllingefoder leveret før og efter overtagelsen kan konstateres
at der ikke er nogen nævneværdig ændring i kyllingernes vægt omkring overtagelsesdagen.

Der kan være mange andre grunde til kyllingers mindre vægt end mangler ved foderet. ØA
har ikke søgt at tilvejebringe nogen sandsynlighed for at kyllingernes mindre gode trivsel, i
det omfang noget sådant er forekommet, skyldtes foderet og ikke (tillige) andre forhold
som sygdomme eller mangelfuld behandling fra kyllingeproducentens side.

ØA har ikke dokumenteret hvornår reklamationerne fra de pågældende landmænd er mod-
taget, og har heller ikke dokumenteret at reklamationerne vedrører varer leveret af Emme-
lev. En række krediteringer er sket i august måned 2000, 5 måneder efter overtagelsesda-
gen. ØA kræver således kompensation også for erstatninger udbetalt som følge af levering
af ØA's egne foderblandinger.

Såfremt ØA skulle have blot en mulighed for at få de udbetalte erstatninger godtgjort af
Emmelev, skulle ØA have præsenteret Emmelev for de hævdede reklamationer når disse
blev modtaget, således at Emmelev fik lejlighed til at kræve dokumentation for årsagsfor-
holdene og derefter tage stilling til kravene. ØA havde jo ikke fuldmagt til på Emmelevs
vegne og uden orientering af Emmelev at udbetale erstatninger.

Mangler ved bygninger og maskiner.

---

- 131 -


ØA's krav bestrides i sin helhed. Bygninger og materiel var i den stand som under hensyn-
tagen til deres alder og hidtidige anvendelse måtte forventes. Bygninger og materiel havde
med en enkelt undtagelse uden problemer dannet grundlag for Emmelevs drift af den solg-
te virksomhed. De decentrale anlæg i Harndrup, Hundslev og Kværndrup repræsenterede
efter parternes fælles opfattelse ikke nogen særlig stor værdi, og det var tvivlsomt om de
kunne opretholdes som bæredygtige enheder i fremtiden. Disse anlæg blev derfor kun pris-
sat til et samlet beløb på 3 mio. kr. ud af den samlede overdragelsessum for ejendommene
på 105 mio. kr.

Ved sin besigtigelse kunne ØA konstatere bygningers og driftsmateriels stand. Langt de
fleste tekniske fejl var synlige.

ØA har ikke reklameret rettidigt over eventuelle mangler, men først gjort disse gældende
flere måneder efter overtagelsesdagen, og har først den 22. juni 2000 fremsat anmodning
om udmeldelse af syn og skøn. ØA fremmede ikke sin anmodning idet syn og skøn først
blev afholdt i september måned 2001. Dette indebærer at det er ganske uvist hvornår de
under skønsforretningen konstaterede forhold er opstået, herunder særlig om de er opstået
før eller efter overtagelsesdagen.

Endelig gøres det gældende at skønsrapportens overslag over reparationsomkostninger,
herunder over nødvendige reparationer, i visse tilfælde er upræcise eller ukorrekte.

Myndighedspålæg.

Det gøres gældende at det påbud som angiveligt har givet anledning til reparation af en
elevator, ikke forelå på tidspunktet for virksomhedsoverdragelsen. Hertil kommer at den
fremlagte regning omfatter en række andre forhold der ikke er omfattet af Arbejdstilsynets
påbud. Endvidere er regningen først udstedt næsten 2 år efter overtagelsen hvilket sandsyn-
liggør at den vedrører forhold som er Emmelev uvedkommende.

Oprydning.

Det gøres gældende at ØA´s udgifter til rengøring og oprydning ikke har oversteget hvad
der var normalt for en virksomhed af den pågældende størrelse. Generelt er korn- og foder-

---

- 132 -

stofvirksomheder ikke særlig rene og ryddelige, og det må en branchekyndig som ØA have
været klar over. I øvrigt var anlægget i Rudkøbing ifølge forklaringerne pænt og rent.

ØA har ikke dokumenteret sit interne tidsforbrug. De eksterne omkostninger er afholdt
løbende og helt frem til juli 2000 og er således uafhængige af virksomhedens tilstand på
overtagelsesdagen.

Andel i omkostninger

Emmelev erkender at man efter § 22 i aftalen er forpligtet til at betale halvdelen af om-
kostningerne til advokat Elmerkjær i forbindelse med oprettelsen af parternes overdragel-
sesaftale. Det bestrides imidlertid at ØA er berettiget til at rejse krav under nærværende sag
for Emmelevs andel i advokatomkostningerne. Advokat Elmerkjær må således være for-
pligtet til at sende sin afregning direkte til Emmelev tillige med dokumentation for at ØA
har modtaget og betalt en afregning af tilsvarende størrelse. I modsat fald får Emmelev
ikke mulighed for eventuelt at anfægte salærkravet direkte i forhold til advokat Elmerkjær.

Det må erkendes at advokat Elmerkjærs nota på 400.000 kr. formentlig er udtryk for en á
konto afregning, men det må formodes at resten af advokat Elmerkjærs salær vedrørende
virksomhedsoverdragelsen er afregnet på nuværende tidspunkt, mere end 4 år efter overta-
gelsen. Der er ikke fremlagt dokumentation for den endelige afregning, og risikoen herfor
må ØA bære. Det gøres i øvrigt gældende at notaen af 8. juni 2000 omfatter arbejde som er
Emmelev uvedkommende idet der for en stor dels vedkommende er tale om arbejde der er
alene er udført for ØA.

Emmelev er i øvrigt blevet faktureret for ejendomshandler og hermed tilknyttet arbejde fra
egen advokat, advokat Mogens Juhl. § 22 i aftalen må forstås således at ØA skal betale
halvdelen af dette salær.

Halvdelen af omkostningerne til henholdsvis landinspektør til oprettelse af bygningsblade
samt til opvejning kan ikke rejses i forhold til Emmelev, da aftalens § 22 ikke indeholder
noget herom. Endvidere overstiger opvejningsomkostningerne langt det normale.

Vagtværn

---

- 133 -

ØA har ikke dokumenteret at der var noget grundlag for at antage vagtværn. Der er ikke
påvist konkrete omstændigheder der kan begrunde at ØA var nødt til at antage vagtværn på
Emmelevs regning. ØA har ikke efterkommet Emmelevs opfordring 30 i replikken om at
dokumentere at Emmelev kom med trusler om selvtægt, og det er ikke godtgjort ved for-
klaringerne.


B. ØA

Varelager

Efter § 5, stk. 2, i parternes aftale skal varelageret ikke overtages såfremt der ikke kan op-
nås enighed om prisen. Da enighed ikke kunne opnås, var ØA berettiget til at afvise vare-
lageret i marts 2000. Det er hele varelageret ØA afviste, og ikke blot en del heraf. Advokat
Mogens Juhl skrev, samtidig med at Emmelev ophævede aftalen, at der var enighed om at
varelageret var afvist, og han forlangte på Emmelevs vegne en omgående tilbagelevering
af virksomheden og dermed også varelageret. Da Emmelev i slutningen af marts begyndte
at fjerne varelageret, skete det for ØA´s side i tillid til at der var aftalt tilbagetagelse. Selv
om advokat Juhl den 11. april 2000 trak ophævelsen tilbage, indgik parterne ingen aftale
om at lageret skulle gå tilbage til ØA. ØA indkøbte store mængder korn andetsteds fra til
brug for foderfremstillingen i tillid til at varelageret nu tilhørte Emmelev.

Det forhold at ØA udøvede tilbageholdsret i varelageret, ændrer ikke ved at der var en gyl-
dig aftale om Emmelevs tilbagetagelse.

Emmelev fjernede dele af varelageret fra den 24. marts 2000 og de følgende dage ("de vil-
de dage"). Bortfjernelsen fandt sted uden kontrol og Emmelev har således påtaget sig risi-
koen for differencemanglerne. Det er Emmelev der havde mulighed for at sikre sig bevis.

Emmelev har forsøgt at skjule en række af de ting man har foretaget sig. Salget til S.A.B.
og Fuglsang er eksempler herpå.

Efter ØA´s afvisning af varelageret kunne Emmelev have solgt fra hal 11 og 12 med det
samme og dermed formentlig undgået det senere tab hvor prisen var faldet.

---

- 134 -

Maltbygkontrakterne er en del af den overtagne virksomhed, og de er omfattet af konkur-
renceklausulen som ikke er begrænset til handel med landmænd.

ØA er enig i at skulle betale for det forbrugte lager, men den tilbageværende del af lageret i
form af EMKO 30, TCP og Monoprop er omfattet af afvisningen og skal derfor udleveres
til Emmelev.

For så vidt angår prisrisikoen på de mængder byg og hvede der senere blev realiseret af
Emmelev som tabsbegrænsning, gør ØA gældende at der er tale om mængder som er om-
fattet af afvisningen af varelageret. Lageret henlå således for Emmelevs risiko og det for-
hold at Emmelev ikke opnåede forligspriserne er ØA uvedkommende.

Efter ØA's opfattelse er differencer i mængderne opstået i perioden fra den 24. marts 2000
hvor ØA efter afvisningen gav Emmelev adgang til at fjerne ikke opvejet hvede og byg, og
indtil den ukontrollerede fjernelse blev standset den 30. marts 2000.

Specifikation af ØA's påstand:

Beløbene er uden moms, medmindre andet er anført.




EM tilsvar ØA tilsvar



Kr. Kr.


Fysisk lager ­ Bilaget BÅ, "Enighed mængder ­
33.642.745
Forligspriser"


Byg: EM kræver ØA til ansvar for 7.708.880 kg.

Forligspris kr.100,50:
a. 1.440.620 kg - ØA er enig i at tilsvare til
forligsprisen.
b. 2.005.580 kg. ­ ØA har overtaget mængden.
c. 2.525.380 kg. ­ EM skal bære tab ved EM's salg
i januar 2003.
d. 1.737.300 kg. ­ ØA bestrider at have overtaget
denne mængde.
7.708.880 kg
a. 1.440.620 kg - ØA er enig i at tilsvare til

forligsprisen.
---
Er indeholdt i Bilaget "Enighed mængder ­ For-
ligspriser"
b. 2.005.580 kg. ­ Mængden er indeholdt i bilaget

"Enighed mængder ­ Forligspriser" EM skal tilsva-

re tab ved ØA's overtagelse august 2002. Se her-

til bilag 86.

EM's tilsvar udgør forskel til forligsprisen:
611.701
(100.50 ­ 70 =) kr. 30,50 pr 100 kg.

---

- 135 -

c. 2.525.380 kg. ­ EM har oppebåret salgsprovenu,

og skal bære tab ved salg til under forligspris

ved EM's salg i januar 2003 for kr. 74 pr 100 kg,

med fradrag af kr.4 for fragt eller netto kr. 70.
---
Tabet udgør forskel til forligsprisen kr. (100,5
­ 70 = )30,5 pr. 100 kg.
d. 1.737.300 kg. ­ ØA bestrider at have overtaget
---
denne mængde.
Hvedesalg unddraget som salgskontrakt
429.005
Overtrædelse af konkurrenceklausul
2.500.000


Hvede: EM kræver ØA til ansvar for 16.261.880 kg.

Forligspris kr.99,00:
a. 4.636.680 kg - ØA er enig i at tilsvare til
forligsprisen.
b. 5.691.800 kg. ­ ØA har overtaget mængden.
c. 4.339.720 kg. ­ EM skal bære tab ved EM's salg
i august 2000
d. 1.593.680 kg. ­ ØA bestrider at have overtaget
denne mængde.
16.261.880 kg.
a. 4.636.680 kg - ØA er enig i at tilsvare til

forligsprisen.
---
Er indeholdt i Bilaget "Enighed mængder ­ For-
ligspriser"
b. 5.691.800 kg. ­ Mængden er indeholdt i bila-

get "Enighed mængder ­ Forligspriser". EM skal

tilsvare tab ved ØA's overtagelse august 2002. Se

hertil bilag 86.

EM's tilsvar udgør forskel til forligsprisen:
1.650.622
(99 ­ 70 =) kr. 29 pr 100 kg.
c. 4.339.720 kg. ­ EM har oppebåret salgsprovenu,

og skal bære tab ved salg til under forligspris

ved EM's salg i august 2000 for kr. 99.64 pr 100

kg, med fradrag af kr.4 for fragt eller netto kr.
---
95,64.
Tabet udgør forskel til forligsprisen kr. (99 ­
95,64 = )3.36 pr. 100 kg.
d. 1.593.680 kg. ­ ØA bestrider at have overtaget
---
denne mængde.


+ / - Regulering af priser på foder omregnet til

nye kostpriser beregnet på grundlag af forligs-

17.994
priser på råvarer jfr. salgskontrakterne, jf. bi-
lag DJ


Emko 30 ­ 138.240 kg. foder sammenbrændt på grund

af opblanding med gammelt soja ­ skrå. Uden vær-
---
di.
Socobs ­ 82.440 kg. Mængde bestridt af ØA. Socobs

blev systematisk opvejet da partnerne var på ta-

lefod til en mængde på 82.440 kg mindre end det

overfladiske skøn på "250 ts". Udleveringer af

Socobs som er vist i bilag 120 er sket fra de op-
---
vejede mængder.
Roepiller ­ 276.440 kg. Mængden er leveret

1.03.00 ­ 6.03.00. Varen er faktureret 24.03.00
---
til og betalt af ØA.
TCP solgt som DCP

Enige mængder:
81.000 kg blandet TCP / DCP på fabrikken Ot-
terup
13.000 kg TCP, Rudkøbing
2.500.700 kg TCP,

---

- 136 -

1.912.980 kg TCP
Uenige mængder: EM hævder yderligere: 232.100 kg
TCP
EM: Pris:
2.500.000 á kr. 50; nedslag i pris pga. stor
mængde.
2.239.780 kg á kr. 150 pr 100 kg., trods nedslag
i pris pga. stor mængde

ØA: TCP er ikke egnet som råvare til foder eller
65.000
som gødning.
TCP - mængderne er helt ude proportion til virk-
somhedens behov.
Syn og skøn.

ØA har brugt ca. 130 tons. og tilsvarer herfor 50
kr. pr 100 kg.
Monoprop

Uenighed mængde:

ØA: 26.240 kg opvejet i august 2000

EM: 50.000 kg. Løst skøn: "Monoprop ?? ???50

MT", jf Bilag 82a, side 45.

Gordon, EM / Keld Nielsen, ØA var enige om unø-

digt at tælle op. Varerne lå hulter til bulter.
---
Produktet er ud-dateret for længst.
Syn og skøn om pris og anvendelighed.


Fodersække: 7.500, efter forligspriser: pr stk.
21.825
kr. 2.91.


Oplagte beholdninger ­ Foder og Korn

Enighed om mængder og til forligspriser
97.926
Forud faktureret gødning: Enighed om mængde og

til forligspriser,
8.528.717
Incl. 15% avance som salgskontrakt


Gødning Island:
1.373.186


Købskontrakter ­ enige mængder og priser:
2.765.935
Købskontrakter uenighed: EM vil have kompensation

for:
- DMK ­ Roe melasse kontrakten, der var udløbet
september 1999.
- Emcid kontrakten, der var leveret til EM før
---
1.03.00. (som Liquid Adid)
- 24 stk. maltbygkontrakter der ikke blev udle-
veret til ØA før adv Malbergs brev af 14. novem-
ber 2003 til adv. Elmerkjær.
Syn og skøn om værdier vedrørende maltbygkontrak-
ter.


Salgskontrakter. Beregnet kompensation til ØA:
9.377.349


Kaligødning, inklusiv moms.
1.881.533


Lager leje ­ EU lager.
475.580
Lagerleje ­ til sagsøger.

Lagerleje ­ til sagsøgte.
3.268.184


Leverancer til sagsøgte af roepiller.

---
Leverancer til sagsøgte af grønpiller, inklusiv

7.612
moms.

---

- 137 -



Rapsfrø ­ 1.692.440 kg. á kr. 167 + 4,00 kr. til

omkostninger pr 100 kg.

ØA: Dækningskøb efter at det i løbet af april

stod klart at EM nægtede at udlevere mængden.
2.894.072
Mængden blev oprindeligt indlagt som oplag hvil-
ket ses af at den ikke blev faktureret.


Tilgodehavender oppebåret af ØA
21.622.759
Tilgodehavende indgået til EM
1.457.514
Tilgodehavende tilbageført ­ enighed
949.049
Tilgodehavende tilbageført ­ uenighed
665.846
Eskild Due kr. 582.934
Flemming Schmidt kr. 80.912
Erling Rasmussen kr. 2.000


Reklamationer landmænd
798.063


Mangler bygninger og maskiner.
10.000.000
Myndighedspålæg: Elevator: 74.600
74.600
Oprydning. Intern løn: 87.950 + service ydelser
184.748
leveret, ex moms: 96.798


Feriepenge.
484.819


Andel i handels- og kontrakts omkostninger.
335.000
Halvdelen af interne opvejningsomkostninger.
101.270


Faktisk betaling, ex moms, jfr. bilag 38
2.309.686
Vagtværn.
195.915


Refusion ejendom.

161.739


S.A.B. og Byg

Det gøres gældende at Emmelevs oplysninger om at S.A.B. ikke kunne afhente alle varerne
inden den 1. marts 2000, strider mod oplysningerne i S.A.B´s brev af 10. februar 2000 til
Emmelev efter hvilket S.A.B. var klar til at afhente varerne.

Hvis faktureringstidspunktet over for S.A.B. den 29. februar er korrekt, er der tale om en
massiv forudfakturering som ligger længe forud for levering som fandt sted i april-juni
måned 2000. Emmelev har i denne periode været underlagt konkurrenceklausulen i aftalen.

Den meget tidligere fakturering, som finder sted netop dagen før overtagelsen, er endvidere
en unddragelse af en salgskontrakt der kunne og skulle overtages af ØA som led i virk-
somhedsoverdragelsen med ret for ØA til at opnå kompensation hvis avancen var under
15%. Transaktionen med S.A.B. var ukendt for ØA indtil december 2003.

---

- 138 -

Den bygmængde på 1.737 tons som efter ØA's opfattelse mangler, må således være hentet
forud for den 1. marts 2000 som led i Emmelevs bestræbelser på at undgå at betale ØA
salgskontraktkompensation. Når leveringstidspunktet tages i betragtning, er dette en over-
trædelse af konkurrenceklausulen. Alternativt er byggen hentet i dagene efter 24. marts
2000.

Det gøres særskilt gældende at ØA ikke er forpligtet til at overtage det parti på 2.525.380
kg byg som Bo Hansen opvejede, da denne mængde er fjernet af Emmelev.

Hvede

Emmelev har i perioden fra 24. marts ­ 17. april leveret 1.301.280 kg hvede til Skjern Å
Andel og i perioden fra 29. marts ­ 26. april leveret 2.196.740 kg hvede til Ringkøbing
Egnens Grovvareforretning. Samlet udgør den leverede hvede til disse 3.498.020 kg. Så-
fremt leverancen fra Hundslev-lageret indgår i denne mængde, sådan som Emmelev hæv-
der, er der stadig leveret næsten 1.000.000 kg mere end den mængde hvede der af Bjarne
Simonsen blev skønnet at være på Hundslev-lageret. Det er påfaldende at leveringerne
fandt sted umiddelbart efter at Emmelev havde fjernet uafvejede mængder korn fra ØA´s
lagre. Det har formodningen imod sig at Bjarne Simonsen der var erfaren på området og
som kendte Hundslev-lageret, skønnede så meget forkert.

Jørgen Hansen fastholdt at han hentede hvede i hal 6, og det var i hvert fald ikke i hal 11-
12. Rene Petersen forklarede at han hentede 5 læs hvede i hal 8 eller 9.

Hertil kommer at Melby Vognmandsforretning ApS i dagene 27., 28., 29. og 30. marts har
kørt ca. 700.000 tons hvede fra Emmelev til Borris.

Det er således godtgjort at Emmelev har taget hvede fra ØA. Det gøres gældende at så-
fremt de til Skjern Å mv. solgte mængder korn er erhvervet andetsteds fra end fra ØA´s
lagre, foreligger der alternativt en overtrædelse af konkurrenceklausulen.

Endvidere bestrider ØA den af Emmelev hævdede mængde hvede idet Emmelev med
ØA´s accept efter overtagelsesdagen afhentede en mængde hvede som Emmelev har oplyst
til mellem 325.000 kg og 375.000 kg. Denne mængde var nødvendig for at Emmelev kun-
ne opfylde sin forpligtelse over for EU-direktoratet idet der var en manko på EU-lageret.

---

- 139 -

Emmelev indestod over for EU-direktoratet for mængden på EU-lageret. Denne mængde er
ikke fradraget Emmelevs opgørelse.

EMKO 30

Denne mængde kvægfoder er omfattet af afvisningen af varelageret, og mængden blev
selvstændigt optalt under Bo Hansens optælling i august 2000.

Varen var mangelfuld idet den var sammenbrændt og derfor værdiløs. Årsagen til at kvæg-
foderet er sammenbrændt er formentligt at foderet indeholder gammel sojaskrå. Erling Si-
monsen forklarede at han foreslog at man tilsatte melasse til den pågældende mængde
EMKO 30 for at få en ordentlig vare.

ØA´s advokat reklamerede over varen den 20. marts 2000 hvorfor det bestrides at der skul-
le være reklameret for sent.

SOCOBS

Den notering på 250 t der blev foretaget den 29. februar 2000 er et summarisk skøn som
blev erstattet af en systematisk opvejning i dagene 2.-13. marts. Det er derfor ØA´s opvej-
ning der skal lægges til grund. De udleveringer af Socobs som ØA senere har foretaget, har
fundet sted fra opvejede mængder.

Roepiller

Ved optællingen den 1. marts var der roepiller i hal 5 og 10, men ikke i hal 6.
Ved opvejning af roepiller i dagene fra 2. marts ­ 8. marts fremkom en mængde på i alt
679.540 kg. Ved denne opvejning var der også roepiller i hal 6, og der blev medtaget
276.440 kg som Rosenkrantz leverede i dagene fra 1.-6. marts 2000 i henhold til aftalen af
22. februar 2000 med Emmelev. Mængden på 276.440 kg har ØA betalt til Rosenkrantz
efter at der var udstedt en kreditnota til Emmelev. Emmelev er selvsagt ikke berettiget til
betaling for en vare som ØA har betalt Rosenkrantz for, og som er indgået i den samlede
optælling.

DCP/TCP

---

- 140 -


Dette punkt har fået sit eget afsnit i parternes aftale hvor det fremgår at det skønnedes at
der var ca. 2.500 ­ 3.000 tons DCP på lager. På grund af denne store mængde fastsattes en
pris på 50 kr. pr. 100 kg hvilket er ca. 1/3 af markedsprisen. Da DCP således var færdig-
forhandlet, skete der ingen optælling heraf den 29. februar 2000.

Parterne undlod at skønne over mængden den 29. februar 2000 og at lade den optælle i
dagene efter idet DCP-mængden var færdigt forhandlet. Christian Junker erindrede ikke at
have hørt noget om at Emmelev i januar eller februar skulle have oplyst at der var ca.
4.700 tons på lager.

Det viste sig senere at det ikke var DCP, men TCP der var på lager, og at der var ca. 4.700
tons og ikke 2.500 ­ 3.000 tons. TCP kan på grund af indholdet af sit fluor kun anvendes
opblandet med 20% i DCP. Denne nødvendige opblanding medfører at det vil tage ca. 50
år at opbruge TCP´et.

Emmelev har helt tilbage fra anskaffelsen af TCP´et i december 1995 været vidende om, at
der var problemer med produktet og mængden. Lars Holst arbejdede med TCP´et og var
klar over at den kun kunne bruges i begrænset omfang da der ellers ville være problemer
med dyrenes vækst. Ledelsen i Emmelev havde i kraft af det notat Lars Holst udarbejdede
kendskab hertil. Emmelev modtog i december 1995 5.500 tons af produktet, og eftersom
der på overtagelsesdagen var ca. 4.700 tons tilbage, har man på godt 4 år kun anvendt en
beskeden mængde. Dette undlod Emmelev på illoyal vis at oplyse ØA om under kontrakt-
forhandlingerne. Der foreligger svig hvilket medfører at ØA med rette hævede handelen
den 29. august 2001 vedrørende TCP´et, selv om dette var mere end et år efter overtagel-
sen.

Emmelev gør gældende at der er tale om en skrivefejl i kontrakten. Det er påfaldende at
Emmelev ikke retter denne fejl. Det kunne være gjort uden videre med kuglepen.

Skønsmændenes erklæringer og udtalelser dokumenter at TCP har en meget ringe anven-
delighed.

---

- 141 -

ØA har alene brugt ca. 130 tons fra overtagelsesdagen og indtil august 2001 hvor det stod
klart at der var tale om TCP og ikke DCP. Denne mængde er man indforstået med at betale
for til den aftalte pris på 50 kr. pr. 100 kg.

Monoprop

Der er stor usikkerhed om mængden idet der i optællingsbilaget for den 29. februar 2000 er
sat en række spørgsmålstegn i forbindelse med anførelsen af 50 MT.

Der er tale om et produkt der ikke anvendes mere, og som lå hulter til bulter på lageret.
Ved Bo Hansens opvejning var der 23 tons, og ØA kan umuligt have brugt differencen
mellem 50 og 23 tons på få måneder.

Oplagte beholdninger og forud faktureret gødning

Den forud fakturerede gødning skal leveres af ØA som derved skal afholde omkostninger
hertil og bære den risiko der er ved salg. ØA indtræder i Emmelevs forpligtelse til at leve-
re. Når en landmand oplægger korn hos en grovvarevirksomhed, betaler landmanden lager-
leje. Forudfakturering er noget helt andet og passer slet ikke ind i beskrivelsen i aftalens §
7 om oplag. De forudfakturerede varer skal derfor behandles i overensstemmelse med afta-
lens bestemmelser om salgskontrakter hvorefter der i henhold til § 6, stk. 5 skal gives ØA
en bruttoavance på minimum 15%.

Gødning til Island

Til støtte for ØA's standpunkt henvises især til forklaring afgivet af Kenneth Henriksen

Købskontrakter

Som bilag CS er fremlagt oversigt over købskontrakter og opgørelse i den anledning. Af
oversigten fremgår at der så vidt ses er enighed om posterne og priserne undtagen følgen-
de.
Emmelev kræver kompensation for købekontrakt med Dansk Melassekompagni ApS om
roemelasse, angivelig rest på 313 tons. Som bilag CT er fremlagt kontrakten af 28. april
1998 hvoraf fremgår at kontrakten udløber september 1999.

---

- 142 -


Vedrørende kornkøbskontrakter gøres gældende at de 24 kornkøbskontrakter ikke blev
stillet rettidigt til rådighed for ØA der ikke har haft mulighed for at gøre anvendelse af
dem.

Emmelev meddelte ØA information om købskontrakterne ved det håndskrevne notat, ud-
arbejdet af Helge Simonsen. I dette var ikke omtalt maltbygkontrakter. Lars Holst gav hel-
ler ikke Jens Seiling oplysninger om købskontrakter. Kontrakterne blev omtalt i bilag 45
der fulgte med Emmelevs stævning af 5. maj 2000, men blev først sendt til ØA med Em-
melevs advokats brev af 14. november 2003.

Af rammeaftalen § 6 fremgår at mængder i henhold til indgåede købskontrakter værdian-
sættes som udgangspunkt til dagspriser pr. overtagelsesdagen for tilsvarende kontrakter.
Kan enighed om priserne ikke opnås, skulle ØA ikke overtage købskontrakterne. En forud-
sætning for at ØA kunne udøve disse rettigheder var at ØA ved overtagelsen fik stillet kon-
trakterne til rådighed.

Det skal ikke eller kun i meget beskedent omfang beregnes kompensation for kontrakterne,
der er indgået i månederne forud for overtagelsen. Som det fremgår af § 5, stk. 2, tales der
om prisen på overtagelsesdagen for tilsvarende kontrakter, og om at købskontrakterne kan
sælges til anden side. Kontrakter indgået så kort forud for overtagelsen angående maltbyg
til levering ved høsten august/september, må så tæt på 1. marts være i praksis gennemsnit-
lig lig med kontrakternes værdi

Salgskontrakter

Emmelevs kompensationskrav i henhold til salgskontrakterne fremgår af bilag CY hvortil
henvises. Generelt gøres gældende at Emmelev har illoyalt forhindret ØA i på rette måde
at få dækkende informationer om de forpligtelser ØA havde ret og pligt til at indtræde i
overfor virksomhedens kunder. Der henvises herved navnlig til

-
at Emmelev i ultimo månederne januar og februar nedskrev de mængder der reste-
rede på salgskontrakterne til levering efter overtagelsesdagen, således at EDB-systemets
oplysninger var i strid med kontraktpartnernes rettigheder.

---

- 143 -

-
at Emmelev ikke udleverede et komplet sæt kopier af originalkontrakterne med
kunderne.

-
at Emmelev udleverede EDB-udskrifter over kontraktforpligtelserne med utilstræk-
kelig informationer, således at der kun fremgik én vare indenfor den gruppe af varer som
kontrakten lød på, og det modtagne materiales udløbsdatoer afveg fra udløbsdatoen på de
fysiske kontrakter for visse kontrakters vedkommende.

-
at Emmelev kun leverede EDB-udskrifter for salgskontrakterne for en delmængde
af de samlede kontraktforpligtelser, således at der eksempelvis i vidt omfang ikke forelå
EDB-udskrifter for salgskontrakt vedrørende kyllingefoder, produceret og leveret fra Rud-
købing.

-
at Emmelev forhindrede ØA i at få hurtig og korrekt indsigt i de recepter der ligger
til grund for kontrakterne opfyldelse, derved at Jens Seiling på dagen før overtagelsesda-
gen ved henvendelse i Rudkøbing anmodede om at recepterne kunne udleveres. De blev
kopieret af medarbejderen Gert der af Arne Simonsen blev stoppet i at udlevere dem efter
denne havde modtaget instruks herom af Helge Simonsen. I Otterup var alle recepter slettet
på vægtstyrings-PC'en, og mappen med alle recepter var fjernet.

-
at Emmelev i stedet den 1. marts udleverede recepter der ikke var produceret efter,
og som er karakteriseret ved at der er medtaget vand som ingrediens.

-
at udleverede kopier af kontoudtog med landmændene som overvejende hovedregel
ikke indeholdt oplysning om restmængder ifølge kontrakt porteføljen.


Lagerleje til ØA

ØA afviste en række varer som mangelfulde, ukurante m.v. Det drejer sig om EMKO,
TCP Monoprop, Foderbyg og hvede. ØA kræver lagerleje, i alt 3.268.184,56 kr., jf. opgø-
relse pr. 20. april 2004. Lejen skal beregnes med den sats der fremgår af kontrakten med
EU-Direktoratet.

Levering af roepiller

---

- 144 -


Det gøres gældende at de partier roepiller som Emmelev kræver kompensation for, er leve-
ret inden den 1. marts 2000. Emmelev har i hvert fald ikke ved de noget upræcise oplys-
ninger om transporter og afsendelsesdatoer godtgjort at varerne er betalt af Emmelev, men
blev leveret til ØA. Alt hvad der er leveret efter 1. marts 2000 er betalt af ØA direkte til
Rosenkrantz. Fakturaen på kr. 90.562,13 inkl. moms afvises derfor.

Rapsfrø

ØA fastholder at varen var oplagt af ØA hos Emmelev. Det er rigtigt at oplagsforhold mu-
ligvis ikke er helt så sædvanligt forekommende mellem virksomheder i grovvarehandlen
som det er mellem landmænd og grovvarevirksomheder, men det forekommer. Aftalen om
oplag blev indgået på et tidspunkt hvor parterne var på talefod.

Grunden til at ØA udfærdigede en kvalitetsafregning og ikke fakturerede således som fx
skete med kaligødningen, var netop at der forelå et oplag. Synspunktet støttes af at ØA
uden fakturering afhentede en betydelig mængde af varen i løbet af marts måned, således
at der var 1.692.440 kg tilbage, da alt gik i hårdknude og Emmelev "satte sig" på rapsfrøe-
ne. Der var mangel på rapsfrø på det pågældende tidspunkt, og priserne var stærkt stigen-
de. Først da det stod ØA klart at Emmelev nægtede udlevering af ØA's rapsfrø, kunne ØA
foretage dækningskøb.

Kaligødning

ØA kræver rente af leverancen fra den 14. februar 2000.

Tilgodehavender

Eskild Due

ØA forsøgte at skaffe Emmelev sikkerhed for betaling af sit tilgodehavende ved den ska-
desløse transport, men Eskild Due modsatte sig at transporten omfattede betaling for hidti-
dig varegæld. Det har ikke været muligt at foretage tvangsfuldbyrdelse over for Eskild Due
som er gået konkurs.

---

- 145 -

Dues indbetalinger skulle efter aftalens § 7 afskrives på gælden fra før overtagelsesdagen,
men der er tænkt på normalsituationen. Det er en særlig situation når en debitor kun kan få
leveret varer mod sikkerhed og den situation falder naturligt uden for aftalen.

Man har ikke i et kontraktforhold pligt til at få gammel gæld ind under en ny sikkerheds-
stillelse, og Emmelev stod ikke dårligere i forhold til Due den 15. maj 2000 end man gjor-
de på overtagelsesdagen.

ØA har ikke noget kendskab til hvilke beløb Due måtte have fået udbetalt fra foregående
hold kyllinger og hvorfor.

For så vidt angår Flemming Schmidt ville denne på grund af mangler ikke betale restancen
uagtet han var i stand hertil. Fordringen bestod således ikke på en sådan måde at der var
pligt for ØA til at inddrive den. Emmelev måtte forholde sig til Schmidts indsigelser når
han blev tilbageført til Emmelev efter den 15. maj.

Vedrørende Erling Rasmussen er beløbet på 2.000 kr. ikke betalt.

Reklamationer landmænd

ØA´s formål med at overtage markedsandele på Fyn var navnlig at få adgang til at sælge til
fjerkræsproduktionen. Derfor var det vigtigt for ØA at bevare et godt forhold til fjerkræ-
producenterne. ØA har ikke villet henvise disse til at klage til Emmelev over dårligt foder.
ØA har naturligvis ikke udbetalt erstatning uden at det var nødvendigt.

Det er godtgjort ved den fremlagte opgørelse over øget foderforbrug og manglende slagte-
vægt samt ved forklaringerne fra Carl Johan Schmidt, Per Petersen og Flemming Schmidt
at Emmelev har leveret mangelfuldt kyllingefoder som har medført at ØA måtte udbetale
erstatning til en række kyllingeproducenter.

Mangler bygninger og maskiner - Oprydning

Under henvisning til syns- og skønsrapporten påstår ØA en skønsmæssigt fastsat erstatning
for mangler vedrørende bygninger og maskiner. De overdragne bygninger og maskiner var
i ringere stand end forventeligt og umiddelbart synligt, og Emmelev har tilsidesat sin loya-

---

- 146 -

le oplysningspligt med hensyn til bygningernes og maskinernes tilstand. Erstatningen skal
fastsættes således at der tages hensyn til sædvanlig forekommende vedligeholdelse og til
det forhold at bygningerne er gamle.

Myndighedspålæg

Emmelev har i § 11 i aftalen givet tilsagn for lovlighed og skal derfor afholde den udgift
ØA har haft på at bringe elevatoren i den stand som Arbejdstilsynet har påbudt. Der er ikke
grundlag for at antage at der er afholdt flere udgifter end nødvendigt for at efterleve påbu-
det.

Andel i omkostninger

Emmelev kan ikke kræve fakturaer udstedt fra advokat Elmerkjær til sig. Advokat El-
merkjær må være berettiget til som sket at fakturere over for ØA der så kan kræve halvde-
len af omkostningerne dækket i henhold til protokol B, pkt. 5. Denne fremgangsmåde hin-
drer ikke Emmelev i at gå ind i detaljerne hvis det skønnes nødvendigt. Honoraret til advo-
kat Elmerkjær overstiger 600.000 kr.

Bygningerne i Rudkøbing ligger på lejet grund, og for at få anmærkningsfrit skøde var det
nødvendigt med udgifterne til landinspektør til oprettelse af bygningsblade. Emmelev skal
ifølge aftalen afholde halvdelen af disse udgifter.

Halvdelen af interne opvejningsomkostninger

Opvejningen i første halvdel af marts fandt sted efter aftale i forbindelse med optællin-
gen/skønnet den 29. februar 2000. Det følger af § 22 i rammeaftalen at halvdelen af om-
kostningerne herved skal bæres af Emmelev.

Vagtværn

Udgiften til vagtværn har været nødvendig set i lyset af bl.a. det forhold at advokat Mo-
gens Juhl den 22. marts skrev at hans "klienter ikke længere anser sig forpligtede af nogen
som helst begrænsninger i kontrakten". Man må se på situationen som den var på det tids-
punkt: Handelen var hævet af Emmelev som havde adgang til administrationsbygningen,

---

- 147 -

Emmelev havde adgang til hal 11 og 12 i Otterup og ØA sad ovre i Karise. Vagtværnet var
nødvendigt for at hindre en gennemførelse af Emmelevs uberettigede ophævelse af aftalen.

*


V) Rettens begrundelse og resultat

Efter parternes kontrakt af 26. november 1999 med tilhørende protokoller overdrog Emme-
lev A/S (Emmelev) og de adciterede med visse undtagelser den af Emmelev drevne grov-
varevirksomhed med en række faste ejendomme til Østsjællands Andel a.m.b.a. eller ordre.
Kontraktparten blev ØA Fyn A/S (ØA). Der blev ikke foretaget en nærmere undersøgelse
af den overdragne virksomhed eller dens bygninger eller materiel i forbindelse med kon-
traheringen eller i tiden indtil overtagelsen 1. marts 2000. Overtagelsen fandt sted uden
tilbundsgående optælling eller gennemgang af varelagre, maskiner eller bygninger.

Varelageret
Byg og hvede
Efter aftalens § 5 skulle ØA overtage varelageret pr. 1. marts 2000 til dagspriser på overta-
gelsesdagen. Efter bestemmelsen i § 5, stk. 2, var ØA berettiget til at undlade at overtage
dele af varelageret i tilfælde hvor enighed om priserne ikke kunne opnås, fx på grund af en
særlig høj pris på visse varer. Denne bestemmelse berettigede ikke ØA til som det skete
ved brev af 20. marts 2000 at afvise hele varelageret. Der var mangler ved en del af varela-
geret, men det kan ikke føre til at det var berettiget at afvise lageret, hverken helt eller del-
vist. Der var ikke hjemmel i kontrakten til afvisning af en del af den solgte genstand, og
almindelige obligationsretlige regler kan ikke berettige afvisningen.

Efter afvisningen udøvede ØA tilbageholdsret i den del af lageret som ikke var overtaget af
Emmelev ved særskilt aftale eller ved afhentning i den sidste del af marts 2000. ØA's se-
neste opgørelse af 30. marts 2004 af selskabets påstand indebærer at selskabet efter kontan-
te betalinger og erkendt skyld i alt erkender at have været pligtig at betale godt 11 mio.
kroner på det tidspunkt tilbageholdsretten blev udøvet. Tilbageholdelsen af det med urette
afviste vareparti som Emmelev havde fået frist til at fjerne inden 30 dage fra afvisningen,
var derfor objektivt set klart uberettiget.

---

- 148 -

Den uberettigede afvisning af varerne og den uberettigede tilbageholdelse af dem må med-
føre at ØA er forpligtet til at overtage varerne til forligspriserne pr. overtagelsesdagen, li-
gesom ØA skal bære risikoen for eventuelle prisfald på partier som blev afhændet af Em-
melev.

For så vidt angår de mængder byg og hvede som ØA bestrider at have overtaget (opgjort til
1.737.940 kg, henholdsvis 1.593.680 kg) må anføres at ØA som anført overtog varebe-
holdningerne den 1. marts 2000 og således havde mulighed for og efter situationen var
opfordret til at lade foretage en optælling der havde udelukket tvivl om de købte mængder.
Emmelev opfordrede da også ØA til at foretage optællinger som begge parter deltog i, jf.
herved breve af 13. og 17. marts 2000 fra Emmelev til ØA.

Emmelev kan ikke være bundet af de opgørelser der skete i forbindelse med SGS's optæl-
linger (og kvalitetsvurderinger). Disse blev ensidigt iværksat af ØA og gennemført uden at
Emmelev fik indflydelse på gennemførelsen af optællingen. De optællinger som blev fore-
taget i august 2000 af den kgl. vejer og måler, Bo Hansen, er bindende for parterne, men
alene for så vidt angår mængder på optællingstidspunktet. Der foreligger ikke et så sikkert
materiale vedrørende dispositioner m.v. over lageret i tiden mellem overtagelsen og Bo
Hansens optælling, at man med udgangspunkt i denne optælling med tilstrækkelig sikker-
hed kan fastslå omfanget af lageret på overtagelsesdagen. ØA må derfor være bundet af de
mængdeangivelser der fremgår af optællingsbilaget, bilag 82a, der er signeret af ØA's revisor
og af Emmelevs direktør, Bjarne Simonsen, tillagt de optællinger og opvejninger der fremgår
af notatet bilag AT og af opgørelsen vedrørende "Lister udleveret fra ØA Fyn til EM marts
2000 ...", bilag 85, med tillæg af parternes vurdering af en bygstak i hal 7B, bilag 6, samt en
opvejet mængde af hvede i Kværndrup, bilag L21.

Med hensyn til salget af foderbyg til S.A.B. lægger retten til grund at Emmelev i henhold til
ordrebekræftelser af 10. og 17. december 1999 samt kontrakt af 26. januar 2000 solgte i alt
8.000 tons foderbyg der var særskilt oplagret og som ikke kan antages at være indgået i optæl-
lingen af korn der blev overdraget til ØA ved virksomhedsoverdragelsen. Af denne mængde
blev 1.929.400 kg leveret i henhold til fakturaer af 29. februar 2000 der er modtaget af S.A.B.
den 1. og 2. marts 2000. Efter fakturaerne fandt levering sted den 29. februar 2000, men det
må efter overstregningerne og de håndskrevne dateringer "3/5" og "5/5" antages at levering
fandt sted de sidstnævnte dage. Endvidere blev af lageret solgt den resterende mængde byg,
149 tons, ved særskilt aftale. Levering fandt således sted i henhold til aftaler indgået inden

---

- 149 -

overtagelsen, dog for restpartiets vedkommende ved en senere aftale. Salget af sidstnævnte
parti indebærer under de foreliggende omstændigheder, herunder Emmelevs manglende mu-
ligheder begrundet i forholdet mellem parterne for at afsætte restpartiet på anden måde, ikke
en overtrædelse af den konkurrenceklausul som Emmelev påtog sig ved overdragelsesaftalens
§ 17. Klausulen må i øvrigt antages at omfatte enhver form for virksomhed der kunne konkur-
rere med den overdragne virksomhed, herunder ikke blot handel med landmænd, men også
med andre grovvareselskaber og andre engroshandlende.

Salget til S.A.B. må antages at være omfattet af bestemmelsen i overdragelsesaftalens § 6 der
efter sin ordlyd omfatter salgskontrakter af enhver art og således ikke alene landmandskon-
trakter. ØA er derfor berettiget til kompensation for denne kontrakt. Af samme grund er ØA
berettiget til kompensation for maltbygpartier der blev solgt til Bryggeriet Fuglsang.

Emmelev skal derfor have medhold i sine krav opgjort til 5.980.302 kr. (her og i det følgende
opgjort uden moms, medmindre andet angives) for byg og 12.005.572 kr. for hvede.

ØA skal have medhold vedrørende kravene for kompensation for salg af foderbyg, opgjort til
323.367 kr., og for salg af maltbyg, 118.607 kr.

EMKO 30
I forbindelse med afvisningen af varelageret ved brevet af 20. marts 2000 meddelte ØA at der
på lageret befandt sig ca. 300 tons kvægfoder som var produceret på brændt sojaskrå. Behørig
reklamation fandt først sted ved duplikken af 20. februar 2002 og er således ikke sket rettidigt.

Emmelev skal derfor have medhold i kravet på 209.130 kr.


Socobs
Efter optællingen med repræsentanter for begge parter var der bl.a. 250 tons Socobs på plan-
lager 5. Efter den senere optælling gengivet i sagens bilag 85 var der 167.560 kg Socobs på
lageret. Af de grunde der er anført vedrørende opgørelse af mængder byg og hvede, må ØA
bære risikoen for de forhold der førte til at der senere blev konstateret en mindre mængde
Socobs.

Emmelev skal derfor have medhold for så vidt angår 264.325 kr.

---

- 150 -


Roepiller
På dette punkt vedrører tvisten 276.440 kg roepiller der er leveret i begyndelsen af marts 2000
i henhold til kontrakt af 22. februar 2000 mellem Emmelev og Rosenkrantz A/S og faktureret
til ØA. Efter Erling Simonsens forklaring blev der leveret piller i begyndelsen af marts 2000,
og de blev lagt i en separat stak som formentlig ikke blev talt op. Efter Preben Kristiansens
forklaring var der roepiller i hal 5. Der blev formentlig ikke kørt roepiller ind i forbindelse
med eller lige efter overtagelsen. Efter rettens opfattelse må det som det mest sandsynlige
antages at roepillerne blev talt med ved optællingen af lageret.

Der skal derfor alene gives Emmelev medhold for 456.015 kr.

DCP og TCP
For så vidt angår DCP er retten enig med Emmelev i at der skal betales for en mængde på 111
tons. Med hensyn til TCP må fremhæves at det af protokol A til overdragelsesaftalen fremgår
at et lager på 2.500-3.000 tons DCP skal indgå i betalingen for lageret til en pris af 50 kr. pr.
kg. Dette var en favorabel pris der var fastsat under hensyn til at der var meget store mængder
af stoffet. Det viste sig at der var ca. 4.600 tons, ikke af DCP, men af TCP som var en anven-
delig og lovlig calciumkilde, men med en noget lavere tilgængelighed end DCP. På grund af
fluorindholdet er det nødvendigt at foretage en opblanding af TCP med DCP. Den anslåede
mængde calciumkilde var således af en noget ringere kvalitet end den anførte, og den ville
ikke som forudsat kunne anvendes over en kortere årrække. Retten finder at betaling for den
overtagne TCP-mængde skønsmæssigt bør fastsættes til 350.000 kr.

Emmelev skal derfor for disse to poster have medhold for i alt 500.300 kr.

Monoprop
Mængden er fastsat ved parternes fælles skøn, om end resultatet af dette er angivet med bety-
delig usikkerhed. Uanset usikkerhed må dette skøn af de grunde der er anført vedrørende op-
gørelsen af kornmængder, have fortrin frem for resultatet af Bo Hansens opvejning. Mo-
noprop har en begrænset anvendelse i Danmark, men det er et egnet tørringsmiddel, og det
har efter oplysningerne om salgspriser den værdi der er krævet af Emmelev.

Emmelev skal derfor have medhold for 781.727 kr.

---

- 151 -

Grisestart 6
De mængder der kan udledes af parternes fælles skønsmæssige opgørelse må have fortrin
frem for det resultat der følger af ØA's angivelser (88.780 kr.).

Emmelev skal derfor have medhold for 99.837 kr.

Restvarelager
Tvisten vedrører en mindre mængde foder der på grund af smulddannelse skal reprocesses.
Omkostningen hertil kan ansættes til den difference der fremgår af parternes opgørelse.

Der gives derfor ØA medhold i at betalingen skal udgøre 19.049.261 kr.

Forudfaktureret gødning
Forudfakturerede varer må efter rettens opfattelse ganske sidestilles med oplag som Emmelev
opbevarede på kundens vegne, og som er omfattet af bestemmelsen i overdragelsesaftalens §
7, sidste stk. Baggrunden herfor er at der ved forudfakturerede varer foreligger en endelig
aftale vedrørende en bestemt mængde til en bestemt pris, hvorimod salgskontrakter er aftaler
om successiv levering i overensstemmelse med landmandens behov og ofte til variable priser.
Aftaler vedrørende forudfakturerede varer kan således ikke betragtes som salgskontrakter.

ØA skal derfor kun have medhold for 7.087.456 kr.

Overført gødning til Island, N 34
Efter vidnet Kenneth Henriksens forklaring som retten lægger afgørende vægt på, deltog den-
ne i lastningen af gødningen mellem den 21. og den 23. marts 2000. Den N 34-gødning som
tilhørte ØA, henstod for sig og var markeret med linestrimmel. Efter anmodning fra ledelsen,
Morten eller Arne Simonsen, tog han eller hans kolleger, da der manglede 48,5 tons gødning,
dette kvantum af den indhegnede beholdning.

ØA skal derfor have medhold for 1.373.186 kr.

Købskontrakter
Tvisten vedrører et antal maltbygkontrakter til levering og afregning i efteråret 2000/vin-
teren 2000-01. Kontrakterne var indgået i vinteren indtil kort tid før overtagelsen. ØA må
antages at have været bekendt med kontrakterne der fremgår af sagens bilag 45 der fulgte

---

- 152 -

med stævningen modtaget den 5. maj 2000. ØA kunne i hvert fald fra dette tidspunkt have
gjort sig bekendt med kontrakternes indhold. Efter overdragelsesaftalens § 6 skulle ØA
overtage bl.a. eksisterende købskontrakter der som udgangspunkt skulle værdiansættes til
dagspriser pr. overtagelsesdagen for tilsvarende kontrakter. Den økonomiske fordel for ØA
som kontrakterne indebar, kan ikke opgøres med udgangspunkt i maltbygpriser på overta-
gelsesdagen, jf. herved skønsmændenes svar på spørgsmål 4 vedrørende værdisætning af
maltbygkontrakter, men må opgøres med udgangspunkt i prisen for tilsvarende kontrakter
om senere levering, jf. besvarelserne af spørgsmål 3. Denne fordel er så usikker og under
alle omstændigheder af så beskeden størrelse, at der ikke er grundlag for kompensation til
Emmelev.

ØA skal derfor alene betale 2.765.935 kr. for købskontrakter.


Salgskontrakter
Det følger af § 6, stk. 4-5, i overdragelsesaftalen at ØA har ret og pligt til at overtage
salgskontrakterne. Værdien af de samlede salgskontrakter skal reguleres såfremt de som et
vægtet gennemsnit ikke levner ØA en bruttoavance på minimum 15 % hvorved Emmelev
tilsvarer ØA et beløb, således at dette beløb med tillæg af kontrakternes bruttoavance i alt
vil medføre 15% .

ØA har udarbejdet et spørgetema med angivelse af de punkter hvorom der fortsat er uenig-
hed.

1.1.1. Har ØA overtaget en kontrakt den 1. marts 2000 med de kunder som er nævnte på s.
20 i bilag 146?

Efter de afgivne forklaringer og det der fremgår af bilag 122 om de foretagne under-
søgelser finder retten at ØA ikke har godtgjort at man har overtaget kontrakter med de
kunder der er anført på s. 20 i bilag 146.

1.1.2. Var ØA berettiget til mod kompensation fra Emmelev at levere andre varer fra Em-
melevs produktsortiment indenfor samme varegruppe end de som var omfattet af den en-
kelte salgskontrakt (kunne ØA eksempelvis levere svinefoderet "BACON 17" på en svine-
foderkontrakt der omfattede "BACON 16")?

---

- 153 -


Retten finder at ØA var berettiget til at substituere en foderblanding med en beslægtet in-
den for samme varegruppe, når produktet er fra samme producent. ØA mister således ikke
ethvert krav på kompensation, fordi man leverer en anden vare inden for samme varegrup-
pe. Den meromkostning der eventuelt fremkommer som følge af denne substitution, fordi
det produkt man substituerer med er dyrere, kan ØA til gengæld ikke kræve kompensation
for. I tilfælde af at det produkt der substitueres med, er dyrere, må ØA så blot stilles som
om substitution ikke har fundet sted. Dette gælder uanset om der tages udgangspunkt i
salgs- eller kostpris.

1.1.3. Var ØA berettiget til mod kompensation fra Emmelev at udskifte varer på kontrakten
med andre varer der ikke indgik i Emmelevs produktsortiment (kunne ØA eksempelvis
levere varen "MALKE MIDI" på en kvægfoderkontrakt der omfattede Emmelevs varer
"EMKO 30")?

Retten finder ikke at ØA var berettiget til at foretage substitution med helt andre produkter,
enten fra en anden varegruppe eller fra en anden producent. Der kan således ikke ske en
kompensationsgivende udskiftning af et Emmelev-produkt med et ØA-produkt.

1.1.4. Var ØA berettiget til mod kompensation fra Emmelev at levere varer fra en anden
varegruppe hvis kunden forlangte dette (var ØA berettiget til mod kompensation at levere
standard kyllingefoder på en kontrakt som omfattede "Broilervarer")? Skal der herved ses
bort fra kyllingefoderkontrakter som er aftalt med en pris uden foderbenmel?

Inden for samme varegruppe må det accepteres at der sker substitution, men ØA skal som
følge heraf ikke stilles bedre end hvis der ikke var foretaget substitution.

1.1.5. Såfremt retten besvarer spørgsmål 1.1.3. bekræftende ønskes en besvarelse af om
den faktiske (lavere) kostpris for den solgte vare skal anvendes.

Spørgsmål 1.1.3. er besvaret benægtende.

1.1.6. Såfremt retten besvarer spørgsmål 1.1.4. bekræftende ønskes en besvarelse af om det
er kostprisen for broilervarer, der skal lægges til grund for kompensationsberegningen.

---

- 154 -

Spørgsmålet er besvaret under 1.1.4.

1.1.7. Var ØA berettiget til mod kompensation at levere special-blandinger tilpasset kun-
dens specifikke krav til blandingen som eksempel "ungdyr 402040" til kunden Asger Møl-
ler Hansen (linje 180) og Isgård gods (linje 189)?

ØA var berettiget til at levere special-blandinger mod kompensation, men som anført ikke
berettiget til højere kompensation som følge at højere priser på den faktisk leverede blan-
ding. En overtaget kontrakt vedrørende en special-blanding giver derimod fuld kompensa-
tion.

1.2.1. Kan Emmelevs opfattelse af kontraktmæssige restmængder, herunder leverancer ud
over restmængder som denne er udtrykt på s. 24-28 i bilag 146 lægges til grund som væ-
rende korrekt, eller er det berettiget at levere mod kompensation ud over disse mængder,
men inden for de mængder som er indlagt i ØAs edb-system af de overtagne sælgere base-
ret på disses notater og fra Emmelev udleverede oplysninger?

Retten finder at ØA ikke var berettiget til kompensation for leverancer udover udløbs-
datoen for kontrakten eller udover kontraktmængden. For så vidt angår indtastningerne har
ØA ikke sikret sig noget bevismæssigt grundlag for, at disse er korrekte, og der ses eksem-
pler på at der er indtastet mængder der ikke vil kunne forekomme. Første del af spørgsmå-
let besvares således bekræftende, mens sidste del besvares benægtende.

1.2.2. Var ØA berettiget til mod kompensation fra Emmelev at levere ud over de udløbsda-
toer, som de er udtrykt på s. 29-30 i bilag 146?

En kontrakt der er udløbet i tid, er ophørt. Levering efter sidste kontraktsdato må anses for
sket i henhold til en ny kontrakt som ikke berettiger til kompensation.

1.2.3. Var ØA berettiget til mod kompensation fra Emmelev at levere ud over de rest-
mængder/udløbsdatoer, som er oplistet s. 30-33 i bilag 146?

En kontrakt der er udløbet i mængde er ophørt. Levering ud over aftalte kontraksmængde
må anses for sket i henhold til en ny kontrakt som ikke berettiger til kompensation.

---

- 155 -

2.1. Kan Emmelevs opfattelse af kontrakternes reelle salgspriser som denne er udtrykt på s.
33 i bilag 146 lægges til grund som værende korrekt?

Idet der ikke foreligger anden dokumentation end en vægtet gennemsnitspris kan retten
godkende salgspriserne vedrørende de 4 kunder anført på s. 33 i bilag 146.

2.2. Kan Emmelevs opfattelse af salgsprisen i kolonnen "EM salgspris korr." under fane-
blad 2 i bilag 146, s. 7 lægges til grund som værende korrekt?

Der er kun én korrektion som vedrører Grisestart 2, og den andrager 295 kr. Der foreligger
ingen nærmere dokumentation i øvrigt, hvorfor der ikke grundlag for at foretage korrekti-
on.

3.1. Kan det lægges til grund at Emmelevs recepter (således som disse blandt andet frem-
går af s. 61-100 i bilag 146) er de som Emmelev selv anvendte i sin virksomhed eller er de
tilvejebragt som optimeringer udarbejdet af Emmelev på grundlag af et priskatalog med
forhøjede priser som terminstillæg?

Det følger af den af Lars Holst afgivne forklaring at det engang imellem var nødvendigt at
tilsætte vand til produkterne. Uanset det forhold at vand efter overtagelsestidspunktet ind-
går som en del af de enkelte recepter i modsætning til tidligere, må det lægges til grund at
recepterne er de samme som Emmelev selv arbejdede efter ind til overtagelsesdagen. Der
foreligger således ingen væsentlige ændringer i recepterne, hvorfor anden del af spørgsmå-
let må besvares benægtende.

3.2. Kan Emmelevs recepter således som disse fremgår s. 61-100 i bilag 146 lægges til
grund som fuldt egnede til at opfylde de kontraktlige forpligtelser i henhold til salgskon-
trakterne, eller er recepterne simple regneark der ikke viser blandingernes indholds garanti
eller anvendelighed som foder? Skal kalkulationerne af pris på blandinger reduceres med 1
% som sket ­ men ikke vist ­ ved sammentællingerne?

Retten lægger efter bevisførelsen til grund at produkterne stadig opfyldte de kontrakt-
mæssige forpligtelser over for kunderne, hvorfor der ikke ses at være noget kontraktstridigt
i forhold til ØA.

---

- 156 -

Spørgsmål 3.3, 3.4, 3.5 og 3.6 bortfalder herefter.

4.1. Hvordan skal bruttoavancekompensation beregnes:

4.1.1. Som foretaget af Emmelev, hvor den faktiske salgspris svarende til kontraktens pris-
angivelse lægges til grund for beregningerne (kompensation for bruttoavancen er herefter
forskellen mellem den faktisk opnåede bruttoavance og 15 % af salgsprisen, som giver den
teoretiske bruttoavance) eller

4.1.2. Som foretaget af ØA hvor den fastsatte kostpris lægges til grund. ØA dividerer den
fastsatte kostpris med 0,85 og fremfinder derved en teoretisk salgspris. Kompensation for
bruttoavance er herefter forskellen mellem faktisk opnået salgspris og den teoretiske salgs-
pris.

Der er en tilsikring af en bruttoavance på 15 % i parternes aftale, men der er ikke aftalt
yderligere om hvorledes bruttoavancen skal beregnes. Da aftalen er udarbejdet af ØA´s
advokat må eventuel tvivl om forståelsen af kontrakten komme Emmelev til gode. Dette
resultat er også i overensstemmelse med det almindeligt anerkendte fortolkningsprincip,
hvorefter den for debitor mindst byrdefulde forståelse i tvivlstilfælde skal lægges til grund.
Bruttoavancen skal herefter beregnes som anført i 4.1.1.

På grundlag af denne besvarelse har parternes advokater i fælles brev af 13. august 2004
meddelt at de er kommet frem til at ØA skal have en samlet kompensation for overtagelse
af salgskontrakter på 3.992.140 kr.

Kaligødning
Parternes tvist vedrører betaling af rente for tiden fra den 14. februar 2000 til 15. marts
2000 på hvilken dato saldoen må antages at være likvideret ved modregning. Emmelev
skal således alene betale rente for denne periode.

Lagerleje
ØA var som anført ikke berettiget til at afvise den overtagne varebeholdning helt eller del-
vist og var heller ikke berettiget til at udøve tilbageholdsret i partiet. Kravet om betaling af
leje for de arealer som partierne beslaglagde, er derfor uberettiget. Der er heller ikke
grundlag for at tillægge Emmelev lagerleje af den påståede størrelse for det parti som ØA

---

- 157 -

havde pligt til at overtage, men ikke overtog. Oplagringen og dermed ØA's fordringsha-
vermora burde være bragt til ophør på et væsentlig tidligere tidspunkt, ligesom lejekravet
burde have været varslet på et tidligt tidspunkt i forløbet.

Leverancer til ØA (roepiller)
Retten finder ikke at det er godtgjort med tilstrækkelig sikkerhed at Emmelev som følge af
leverancer fra Rosenkrantz A/S som Emmelev angiveligt har betalt til Rosenkrantz A/S,
har erhvervet et tilgodehavende hos ØA.

Emmelevs krav tages derfor kun til følge med det af ØA anerkendte beløb, 6.090 kr.

Interne opvejningsomkostninger
Retten finder ikke at denne post, der i øvrigt ikke er nærmere dokumenteret, kan tages til
følge.

Rapsfrø
Der foreligger ikke salgsfaktura vedrørende det oplagte eller solgte parti. Det forhold at der
blev foretaget en "final kvalitetsafregning", viser ikke med tilstrækkelig sikkerhed at rap-
sen var solgt og ikke oplagt. Der kan efter det oplyste ikke opstilles en formodning for at
en vare der er overgivet en grovvarevirksomhed fra en anden grovvarevirksomhed, er
solgt, eller at den er overgivet med henblik på oplagring. Den manglende salgsfaktura som
Emmelev kunne have udstedt og dermed udelukket en tvivl om retsforholdet, fører retten
til den antagelse at der forelå et oplag.

ØA må senest den 30. marts 2000 være kommet til klarhed over Emmelevs opfattelse af
forholdet, og at Emmelev nægtede udlevering af partiet. Der burde derfor være foretaget
dækningskøb senest på dette tidspunkt. Retten finder på det foreliggende at kunne lægge
den af Baltic Grain & Feed oplyste pris på denne dato - markedspriser for 100 kg rapsfrø af
høsten 1999 franko Århus/Emmelev - til grund, dvs. en pris på 153,00 kr. pr. 100 kg. Da
opbevaringen antages at være sket som oplag i overensstemmelse med ØA's anbringende,
skal der betales sædvanlig lagerleje efter EU-direktoratets satser indtil den 30. marts 2000.

Tilgodehavender
Efter aftalens § 7 skulle ØA ikke overtage varedebitorer, men debitorerne, med visse und-
tagelser som ikke har betydning i denne forbindelse, skulle overføres til ØA's bogholderi,

---

- 158 -

og ØA skulle varetage inddrivelsen. Endvidere hedder det i § 7 at "alle indbetalinger fra de
overførte kunder fragår forlods i overførte saldi".

På denne baggrund må der gives Emmelev medhold for så vidt angår de tre kunder der er
omtvistede.

Eskild Due betalte i henhold til en transport der ikke var begrænset til at omfatte fremtidig
gæld. Det er uafklaret hvad der er baggrunden for betalingen fra Rose Poultry direkte til
Eskild Dues konto, men ØA burde have gjort sine rettigheder som transporthaver gældende
over for Rose Poultry og sikret at betalingen indgik til ØA og dermed til Emmelev.

Med hensyn til Flemming Schmidt og Erling Rasmussen er retten enig med Emmelev af de
grunde der er anført af selskabet i denne henseende.

Emmelevs krav tages derfor til følge med 19.216.196 kr.

Reklamationer
Der er ikke ført et tilstrækkeligt bevis for at landmænd i det af ØA hævdede omfang beret-
tiget har reklameret over varer leveret af Emmelev. Under alle omstændigheder var ØA
ikke berettiget til med virkning for Emmelev uden forhandling eller varsling af Emmelev
at imødekomme reklamationerne.

ØA's krav tages derfor ikke til følge.

Mangler og vedligeholdelse
Efter overtagelsesaftalens § 2, stk. 4, skulle Emmelev efter underskriften på aftalen dispo-
nere over virksomheden på sædvanlig vis med henblik på at sikre at virksomheden på over-
tagelsesdagen ikke var blevet forringet i forhold til situationen på underskrifttidspunktet. I
aftalens § 4, stk. 3, oplyste Emmelev at driftsmateriellet var i god og brugbar stand vurde-
ret i forhold til dets alder. Endelig og væsentligst erklærede Emmelev i § 11 at "virksom-
heden, dens indretning, bygninger, installationer, materiel mv. er lovlig opført og anvendes
lovligt..." og at "det overdragne er i god og funktionsdygtig stand, henset til de enkelte
aktivers alder". Disse erklæringer må efter rettens opfattelse forstås efter ordlyden som
oplysninger om virksomheden og ikke som tilsikringer.

---

- 159 -

Det fremgår videre af protokol B at Harndrup ejendommene ansættes til tre gange ca. 1
mio. kr. for de decentrale anlæg og 10 mio. kr. for anlægget i Rudkøbing, samt at den
overdragne del af Otterup-komplekset fastsættes til 92 mio. kr., og at maskiner og driftsin-
ventar fastsættes til 20 mio. kr. Disse prisansættelser må i forbindelse med angivelserne om
virksomheden i § 11 få en betydeligt vægt ved spørgsmålet om der kan tilkomme ØA for-
holdsmæssigt afslag.

Der blev som anført ikke foretaget en gennemgang af Emmelevs bygninger eller maskiner
i forbindelse med kontraheringen eller inden eller i forbindelse med overtagelsen, skønt der
efter det oplyste intet var til hinder herfor. En sådan gennemgang, som i almindelighed
foretages i forbindelse med en virksomhedsovertagelse, kunne efter rettens opfattelse ellers
være påkrævet da Emmelevs virksomhed omfattede en række ikke ukomplicerede anlæg
og bygninger der var af ældre dato, med en række synbare defekter. Parterne fastsatte hel-
ler ikke i aftalen nærmere krav til bygninger eller maskiner, hverken i form af tilsikringer
eller mere detaljerede beskrivelser.

Af gennemgangen af de forhold der omhandles i skønserklæringen, fremgår at Emmelevs
virksomhed på en række punkter teknisk set var mangelfuld. Manglerne var i meget bety-
deligt omfang synlige og kan derfor ikke påberåbes af en køber der måtte være eller burde
være bekendt med bygningernes og andre virksomhedsdeles tilstand og alder, og som alene
kan støtte sig til de citerede kontraktbestemmelser og til de almindelige regler om mangler
ved solgte løsøregenstande eller faste ejendomme. Det samme må gælde de mangler hvor-
om skønserklæringen oplyser at de har været til stede før aftaletidspunktet eller muligvis
har været synlige på aftaletidspunktet, afhængigt af forholdene fx om der har været varer
det pågældende sted.

På den anden side var visse mangler af en sådan karakter at en omhyggelig sælger ville
have oplyst køberen om forholdene med henblik på dennes stillingtagen til forholdenes
betydning. Dette kan gælde mangler som skade på spær som følge af påkørsler (hal 2, Ot-
terup, hal 4 Otterup), skader på beluftningsrør (hal 5, Otterup, hal 6, Otterup, skotrende i
sækkelager, Otterup), skader på tagkonstruktion (planlager IV i Rudkøbing).

Endvidere påpeges i skønsrapporterne en række forhold som skal ændres af hensyn til en
lovlig anvendelse af bygningerne (opbevaringsrum for bejdsemidler, hal 6, Otterup, brand-

---

- 160 -

adskillelse i trapperum, Otterup, vitaminrum, Otterup, kemirum, Otterup, dørpumpe i silo i
Rudkøbing, brandadskillelse til kemikalierum i Planager I i Rudkøbing).

Emmelev må efter kontrakten være forpligtet til at udbedre skader som følge af stormen i
december 1999, såsom tag over siloer i Otterup, overdækning af transportbånd, Otterup,
murværk på planlager I i Rudkøbing samt en række skader i Hundslev.

Ved vurderingen af skadernes betydning som retlige mangler ved det solgte må endvidere
tages i betragtning at skaderne er konstateret ved syn og skøn mere end et år efter overdra-
gelsen, og at anlæggene fungerede indtil overtagelsen og også efter overtagelsen. Det må
også tages i betragtning at en del udbedringsarbejder vil føre til forbedringer af bygninger
mv. som ØA ikke har krav på at få foretaget for Emmelevs regning.

Ved vurderingen af skadernes omfang og karakter kan der derimod ikke tages hensyn til de
usikre og til dels modstridende oplysninger der foreligger om de af ØA iværksatte udbed-
ringer mv. af bygningerne.

En samlet vurdering af de konstaterede fejl og mangler under hensyn til de ovenfor anførte
omstændigheder fører retten til at ØA's krav skønsmæssigt imødekommes med 300.000 kr.

Myndighedspålæg
Efter en gennemgang af manglerne ved ejendomme og maskiner, jf. ovenfor, og under
hensyn til den af ØA givne "Listning over vedligeholdelsesomkostninger manglende
skærme mv." finder retten at Emmelev skal anerkende denne post med 25.000 kr.

Oprydning
Retten finder ikke at disse poster, der i øvrigt ikke er nærmere dokumenteret, kan tages til
følge.

Andel i omkostninger
Retten finder af de af Emmelev anførte grunde at der må ske frifindelse for tiden for denne
post.

Omkostninger til vagtværn

---

- 161 -

Der er ikke oplyst omstændigheder der kan berettige til at pålægge Emmelev denne udgift
eller dele af den.

*

På grundlag af rettens tilkendegivelse og udregninger over salgskontraktkompensation har
parterne foretaget en fælles opgørelse af de enkelte krav og deres forfaldstider. Opgørelsen
forelå den 25. august 2004. Den samlede opgørelse af rettens resultat ser således ud:

lager specifikation:
byg
5.980.302

hvede
12.005.572

emko 30
209.130

socobs
264.325

roepiller
456.015

DCP
150.300

TCP
350.000

Monoprop
781.727

Grisestart
99.837

Andet
19.049.261
lager samlet

39.346.469
kompensation salg byg

-323.367
kompensation salg maltbyg

-118.607
oplag og forudfaktureret gødning
-7.185.382
leverancer til Island

-1.373.186
købskontrakt kompensation

2.765.935
salgskontrakt kompensation

-3.992.140
Kaligødning (allerede momsbe-
lagt)

-1.881.533
leverancer til sagsøgte

6.090
rapsfrø (fratrukket lagerleje her-
for)

-2.526.602
debitorer *)

19.216.196
Mangler


-300.000
myndighedspålæg

-25.000
EU lagerleje (allerede momsbe-
lagt)

-475.580
feriepenge *)

-484.819
refusionsopgørelse *)

161.739
faktisk betaling april 2000 *)

-2.309.686
betaling 17. marts 2004 *)

-6.062.394
Sum


34.438.133
Yderligere moms

6.568.552
Samlet krav

41.006.685

*) markerer at posten er momsfri.

---

- 162 -

Forfaldstidspunkter i overensstemmelse med parternes opgørelse:

15.2.00-14.3.00
-1.881.533,00
15.3.00-30.3.00 45.431.309,00
31.3.00-14.4.00 42.904.707,00
15.4.00-14.5.00 43.362.855,00
15.5.00-14.8.00 46.361.982,00
15.8.00-31.12.02 42.268.293,00
1.1.03-16.3.04 40.500.527,00
17.3.04- 34.438.133,00

Parterne er enige om at der ikke skal beregnes procesrente af momsbeløb der endnu ikke er
indbetalt.

Parternes omkostninger:

Emmelev har oplyst at have haft udgifter på 185.730,43 kr. til vejning og måling og syn og
skøn og sagkyndige erklæringer. ØA har oplyst at selskabet har haft udgifter på 124.414,91
til vidner og til syn og skøn.

Sagsomkostninger:

Det pålægges ØA at betale 2,7 mio. kr. i sagsomkostninger til Emmelev. Der er herved
taget hensyn til sagens udfald og forløb samt dens kompleksitet. Der er videre taget hensyn
til ØA's betaling af godt 6 mio. kr. under domsforhandlingen, samt det oplyste om Emme-
levs udgifter til syn og skøn

Efter deres stilling i sagen er der ikke fundet grundlag for at tillægge de adciterede datter-
selskaber af Emmelev sagsomkostninger.

Der er samtidig ved beslutning tillagt de tidligere adciterede Arne og Helge Simonsen hver
15.000 kr. i sagsomkostninger.

Thi kendes for ret:

Inden den 21. september 2004 skal ØA Fyn A/S til Emmelev A/S betale 41.006.685 kr.
med procesrente som følger

---

- 163 -

af 45.431.309 kr. fra den 15. marts 2000 til den 30. marts 2000,
af 42.904.707 kr. fra den 31. marts 2000 til 14. april 2000,
af 43.362.855 kr. fra den 15. april 2000 til den 14. maj 2000,
af 46.361.982 kr. fra den 15. maj 2000 til den 14. august 2000,
af 42.268.293 kr. fra den 15. august 2000 til den 31. december 2002,
af 40.500.527 kr. fra den 1. januar 2003 til den 16. marts 2004 og
af 34.438.133 kr. fra den 17. marts 2004 til betaling sker.

Inden samme frist skal Emmelev A/S til ØA Fyn A/S betale procesrente af 1.188.533 kr.
fra den 15. februar 2000 til den 14. marts 2000.

Inden samme frist skal ØA Fyn A/S i sagsomkostninger betale 2,7 mio. kr. til Emmelev
A/S.



Jens Feilberg

Kai Frederiksen
Otto Raben

---

---

- 2 ­

---

- 3 ­

---

- 4 ­

---

- 5 ­

---

- 6 ­

---

- 7 ­

---

- 8 ­

---

- 9 ­







(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

---

ktureret gødning
-7.185.382
leverancer til Island

-1.373.186
købskontrakt kompensation

2.765.935
salgskontrakt kompensation

-3.992.140
Kaligødning (allerede momsbe-
lagt)

-1.881.533
leverancer til sagsøgte

6.090
rapsfrø (fratrukket lagerleje her-
for)

-2.526.602
debitorer *)

19.216.196
Mangler


-300.000
myndighedspålæg

-25.000
EU lagerleje (allerede momsbe-
lagt)

-475.580
feriepenge *)

-484.819
refusionsopgørelse *)

161.739
faktisk betaling april 2000 *)

-2.309.686
betaling 17. marts 2004 *)

-6.062.394
Sum


34.438.133
Yderligere moms

6.568.552
Samlet krav

41.006.685

*) markerer at posten er momsfri.

---

- 162 -

Forfaldstidspunkter i overensstemmelse med parternes opgørelse:

15.2.00-14.3.00
-1.881.533,00
15.3.00-30.3.00 45.431.309,00
31.3.00-14.4.00 42.904.707,00
15.4.00-14.5.00 43.362.855,00
15.5.00-14.8.00 46.361.982,00
15.8.00-31.12.02 42.268.293,00
1.1.03-16.3.04 40.500.527,00
17.3.04- 34.438.133,00

Parterne er enige om at der ikke skal beregnes procesrente af momsbeløb der endnu ikke er
indbetalt.

Parternes omkostninger:

Emmelev har oplyst at have haft udgifter på 185.730,43 kr. til vejning og måling og syn og
skøn og sagkyndige erklæringer. ØA har oplyst at selskabet har haft udgifter på 124.414,91
til vidner og til syn og skøn.

Sagsomkostninger:

Det pålægges ØA at betale 2,7 mio. kr. i sagsomkostninger til Emmelev. Der er herved
taget hensyn til sagens udfald og forløb samt dens kompleksitet. Der er videre taget hensyn
til ØA's betaling af godt 6 mio. kr. under domsforhandlingen, samt det oplyste om Emme-
levs udgifter til syn og skøn

Efter deres stilling i sagen er der ikke fundet grundlag for at tillægge de adciterede datter-
selskaber af Emmelev sagsomkostninger.

Der er samtidig ved beslutning tillagt de tidligere adciterede Arne og Helge Simonsen hver
15.000 kr. i sagsomkostninger.

Thi kendes for ret:

Inden den 21. september 2004 skal ØA Fyn A/S til Emmelev A/S betale 41.006.685 kr.
med procesrente som følger

---

- 163 -

af 45.431.309 kr. fra den 15. marts 2000 til den 30. marts 2000,
af 42.904.707 kr. fra den 31. marts 2000 til 14. april 2000,
af 43.362.855 kr. fra den 15. april 2000 til den 14. maj 2000,
af 46.361.982 kr. fra den 15. maj 2000 til den 14. august 2000,
af 42.268.293 kr. fra den 15. august 2000 til den 31. december 2002,
af 40.500.527 kr. fra den 1. januar 2003 til den 16. marts 2004 og
af 34.438.133 kr. fra den 17. marts 2004 til betaling sker.

Inden samme frist skal Emmelev A/S til ØA Fyn A/S betale procesrente af 1.188.533 kr.
fra den 15. februar 2000 til den 14. marts 2000.

Inden samme frist skal ØA Fyn A/S i sagsomkostninger betale 2,7 mio. kr. til Emmelev
A/S.



Jens