Med-lov-skal-man-land-bygge

Forsikringsaftale

Resumé

En kontraherende transportør var i forhold til varemodtageren ansvarlig efter CMR-lovens regler for bortkomst af gods, som skete under den del af den internationale landevejstransport, hvor godset var i en søtransportørs varetægt. Forsikringsselskabet kunne i den situation ikke alene under henvisning til NSAB 2000 § 23 begrænse forsikringsdækningen over for transportøren til sølovens ansvarsbegrænsningsregel, men måtte dække transportørens tab fuldt ud.

DOm i sagen H-40-11

BSL A/S
(advokat Morten Schou Kierulff)

mod

IF Skadeforsikring
(advokat Henrik Valdorf-Hansen)

Indledning

IF Skadeforsikring (herefter: IF) har tegnet en speditøransvarsforsikring for BSL A/S (herefter: BSL) med dækning efter Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser 2000 (herefter: NSAB 2000). I forbindelse med bortkomsten af et parti kaffe under transport fra Danmark til Litauen udbetalte BSL som kontraherende transportør erstatning til varemodtageren Joint Stock Company "Sanitex" (herefter: Sanitex) efter CMR-lovens regler. Sagens spørgsmål er, om IF skal dække BSL's fulde tab, eller om forsikringsdækningen i medfør af NSAB 2000 § 23 kan begrænses til 2 SDR pr. kilo gods, idet godset forsvandt, mens det var i søtransportørens varetægt.

Påstande

BSL har nedlagt endelig påstand om, at IF skal betale BSL modværdien i DKK på betalingstidspunktet af EUR 54.500 med tillæg af procesrente fra 14. februar 2013 til betaling sker.

IF har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

Det faktiske hændelsesforløb

Sanitex har i en årrække bestilt kaffe fra Merrild Kaffe A/S (i det følgende Merrild). BSL var antaget til at transportere kaffen fra Merrilds faciliteter i Kolding til Sanitex i Kaunas i Litauen.

I april 2010 afgav Sanitex en ordre på kaffe for i alt 211.007,40 euro. Kaffen blev hentet hos Merrild af BSL's undertransportør den 14. april 2010 og fragtet på to trailere med registreringsnumrene MB9446 og OP7005 til havnen i Fredericia, hvor trailerne efter planen skulle ombord på DFDS' skib til Klaipeda i Litauen den 16. april 2010. De to trailere blev henstillet på havneområdet. Da trailerne skulle lastes ombord på skibet den 16. april 2010, var trailerne forsvundet.

BSL har efterfølgende betalt erstatning til Sanitex for den bortkomne kaffe efter reglerne i CMR-loven og har anmodet IF om at udbetale beløbet med henvisning til den tegnede speditøransvarsforsikring.

IF har anerkendt at skulle dække BSL's ansvar for bortkomst af kaffen i traileren med registreringsnummer OP7005 fuldt ud, men har vedrørende godset i traileren med registreringsnummer MB9446 kun anerkendt at skulle dække med 2 SDR pr. kilo.

Der er enighed mellem parterne om, at godset i sidstnævnte trailer forsvandt, mens det var i DFDS' varetægt. Parterne er endvidere enige om, at BSL i forhold til Sanitex er ansvarlig efter reglerne i CMR-loven.

Transportaftalen

Af rammeaftalen mellem BSL og Merrild vedrørende transport til de baltiske lande fremgår blandt andet, at transit-tiden udgør 2-4 arbejdsdage afhængig af afskibningsdag, og at alle transporter udføres i henhold til NSAB 2000. Endvidere fremgår … "BaltShip Road A/S are offering equipment and space-guarantee, meaning that when all deadlines in terms of booking-notice are kept by Merrild Kaffe/Sara Lee, we will guarantee that we always have the equipment needed, and the space on the ferry for all loads booked."

BSL har for den konkrete transport udstedt et CMR-fragtbrev.

Af den af BSL udstedte faktura vedrørende transporten fremgår, at alle opgaver udføres i henhold til NSAB 2000.

Forsikringsaftalen

Af policen for den speditøransvarsforsikring, som BSL tegnede hos IF den 12. juni 2009, fremgår under afsnittet "Dækningsomfang og aftalegrundlag", at forsikringen dækker forsikringstagerens/sikredes civilretlige erstatningsansvar i dennes egenskab af speditør, i henhold til eller ikke mere byrdefuld end NSAB 2000. Under "Forsikringsbetingelser" er henvist til "Almindelige betingelser for Speditøransvarsforsikring (NSAB 2000)" og "Almindelige betingelser for Fragtføreransvarsforsikring (75-FA-2000)", som er gengivet senere i policen.

Under overskriften "Speditøransvarsforsikringsbetingelser" fremgår blandt andet:

"…

§ 5 Erstatning ydes i henhold til NSAB 2000 § 5 og §§ 15 til 27.

§ 7 I det omfang, selskabet har udbetalt erstatning for skade, som speditøren kan kræve erstattet af tredjemand, indtræder selskabet i retten mod denne.

Det påhviler speditøren at sikre regreskrav mod tredjemand. Hvis dette forsømmes, er forsikringen uvirksom i samme omfang.

…"

Der er fremlagt korrespondance fra 2009-2010, som viser, at der i perioden var drøftelser mellem BSL og IF om omfanget af forsikringsdækning ved ansvar for indlandstransporter i tredjelande, og at man herunder drøftede betydningen af NSAB 2000 § 23.

Forklaringer

Martin Nielsen har forklaret blandt andet, at han som divisionschef for BSL arbejder med transport til og fra Baltikum. Han har været i transportbranchen siden 1993 og hos BSL siden 2007.

I 2010 havde BSL mellem 150 og 200 transporter for Merrild om året. Der var altid tale om lastbiltransport. Transporterne blev booket via e-mail, hvorefter BSL stillede hos Merrild med en lastvogn med trailer med plads til 34 paller. Godset blev altid på traileren under hele transporten, og BSL udstedte altid et CMR-fragtbrev for transporterne. Han kan ikke huske, at Merrild krævede, at der blev udstedt CMR-fragtbrev. De har aldrig lavet et multimodalt transportbrev for en transport for Merrild, og det har heller ikke været drøftet med Merrild, at der skulle være tale om multimodale transporter. Transporterne foregik typisk ved, at lastbilen kørte til færgeterminalen i Fredericia, hvor traileren med godset blev kørt ombord på DFDS' færge til Klaipeda. Fra Klaipeda blev traileren kørt ad landevejen det sidste stykke til Kaunas. Det var ikke en betingelse fra Merrilds side, at transporten foregik på denne måde. BSL kunne selv vælge, om man i stedet ville køre godset hele vejen sydover gennem Tyskland, men typisk kunne det ikke svare sig økonomisk. Merrild vidste, at transporten til dels foregik pr. skib, idet Merrild indrettede sin bestilling af transport ud fra DFDS' to ugentlige afgange til Klaipeda.

Ove Søndergaard har forklaret blandt andet, at han i dag er pensionist, men at han fra 2007 til 2011 var ansat i Baltship A/S, der i dag kaldes BSL. Hans ansvarsområder var kvalitetsstyring, miljø, arbejdssikkerhed, transportkontrakter og reklamationer mv.

Han havde kendskab til BSL's forsikringer, men selve forhandlingerne med forsikringsselskaberne blev varetaget af direktionen, typisk af Flemming Rung.

Han har set en del af korrespondancen med IF i forbindelse med den såkaldte Vestaskontrakt og ved også, at der har været holdt møder herom. I forbindelse med at BSL forhandlede om en transportaftale med Vestas, havde Vestas stillet krav om, at der skulle aftales en ansvarsdækning på 8,33 SDR pr. kilo for alle typer transporter. Drøftelserne med IF gik på, om BSL i den situation kunne få fuld dækning hos IF, eller kun kunne få dækket det beløb, som IF kunne få dækket hos en undertransportør. Han ved ikke, hvad konklusionen på drøftelserne blev. Hans egen korrespondance med IF om NSAB § 23 vedrørte den særlige situation, hvor godset skulle videretransporteres af en undertransportør i Australien. Drøftelserne handlede ikke om sølovens ansvarsbegrænsningsregler. Han nåede ikke til enighed med IF. Det har altid været hans opfattelse, at IF skulle dække i samme omfang, som BSL blev ansvarlig f.eks. i henhold til CMR-loven, uanset om transporten indeholdt en søtransport.

Frits Bindzus har forklaret blandt andet, at han er policechef hos IF Marineafdeling. Han har været leder af afdelingen siden 2000 og har en baggrund som skibsfører.

Han blev involveret i kundeforholdet til BSL omkring 2008, hvor der var drøftelser om en udvidelse af BSL's speditøransvars-forsikring hos IF i forbindelse med BSL's aftaler om søtransport for Vestas, idet Vestas ønskede at hæve ansvarsbegrænsningen under søtransporter til 8,33 SDR i stedet for 2 SDR. IF ønskede ikke at udvide forsikringsdækningen og gav udtryk for over for BSL, at man foretrak, at transporterne foregik på NSAB vilkår. IF lavede en beregning af præmien for en forsikring med den ønskede ændring, som viste, at forsikringspræmien ville blive det dobbelte af det, som BSL betalte på det pågældende tidspunkt.

De nåede aldrig at blive færdige med drøftelserne.

I forbindelse med nærværende sag opstod der igen diskussion om omfanget af forsikringsdækning. Han mener, at det under de tidligere drøftelser blev gjort helt klart for BSL, at en udvidelse af ansvaret fra 2 SDR til 8,33 SDR ikke var omfattet af speditøransvarsforsikringen.

Han er enig i, at det ikke er en betingelse for dækning under speditøransvarsforsikringen, at IF kan opnå fuld regres. Der kan væres situationer, hvor IF ikke kan få fuld dækning hos tredjemand, men hvor BSL's krav dækkes fuldt ud under forsikringen.

I forhold til en landevejstransport, der er kombineret med en søtransport, vil IF som udgangspunkt kun dække forsikringstagers tab med 2 SDR pr. kilo, hvis skaden er sket under den del af transporten, som er dækket af søloven.

Speditøransvarsforsikringen er en håndteringsforsikring. Det er afgørende for IF, at det er muligt at videreføre kravet mod en anden transportør. Hvis ikke IF ved, hvilken slags transport der er tale om, er det svært at beregne præmien.

Procedure

BSL har gjort gældende, at IF i henhold til den indgåede forsikringsaftale er forpligtet til at dække hele det beløb, som BSL har måttet udbetale til Sanitex i erstatning.

NSAB 2000 forudsætter og giver speditøren mulighed for at påtage sig et ansvar som kontraherende transportør inden for de forskellige transportformer og få dækning under NSAB 2000 afhængig af de regler, som gælder for den pågældende transportform. Dette fremgår af indledningen til NSAB 2000, hvor der blandt andet henvises til CMR. Efter NSAB 2000 § 22 er ansvaret maksimeret til 8,33 SDR pr. kilo. Dette svarer til ansvarsbegrænsningsreglen i CMR-loven.

Det er ubestridt, at BSL har indgået aftale om en international landevejstransport, og at BSL i forhold til Sanitex er ansvarlig efter CMR-loven. Det følger herefter af henvisningen til NSAB 2000 i forsikringspolicen, at BSL skal have fuld dækning for sit tab hos forsikringsselskabet. IF kan i den foreliggende situation ikke påberåbe sig netværksklausulen i NSAB 2000 § 23 med den følge, at IF's ansvarsdækning skulle være begrænset efter sølovens regler til 2 SDR pr. kilo. Netværksbestemmelsen i § 23 skal fortol-kes indskrænkende. Det har aldrig været meningen, at § 23 skulle bevirke en ansvarsbegrænsning i speditøransvarsforsikringen.

Formålet med denne forsikring er netop at dække det ansvar, som speditøren måtte pådrage sig.

Det anerkendes, at IF kan have problemer med at opnå regres for det fulde beløb hos tredjemand. Dette er imidlertid en del af den risiko, som forsikringsselskabet påtager sig, og er ikke afgørende for, om BSL kan opnå fuld dækning under forsikringen.

Det må komme IF til skade, at der ikke i forsikringsaftalen er taget forbehold om en lavere dækning, når der i en CMR-transport indgår søtransport. En sådan begrænsning kan ikke indfortolkes i henvisningen til NSAB 2000. Det burde endvidere være præciseret i forsikringsaftalen, hvis det var en betingelse fra IF's side, at der blev aftalt multimodal transport i de situationer, hvor der indgik flere transportformer. Enhver uklarhed må komme IF til skade.

Det afvises, at de drøftelser, som parterne havde i 2009 og 2010 om forsikringsdækningen i forhold til transporter for Vestas, har betydning for den foreliggende sag.

IF har gjort gældende, at den tegnede speditøransvarsforsikring dækker BSL's ansvar i henhold til men ikke mere byrdefuldt end NSAB 2000. Dette betyder i den konkrete sag, at BSL's ansvar i henhold til NSAB 2000 § 23 kun er dækket med 2 SDR pr. kilo i overensstemmelse med sølovens ansvarsbegrænsningsregel, idet bortkomsten skete, mens godset var i søtransportørens varetægt.

NSAB 2000 § 23 tager højde for, at det er væsentligt for speditøren, at der er samme mulighed for at gøre et ansvar gældende over for en undertransportør, som speditøren kan blive mødt med af ordregiveren. På samme måde er det væsentligt for assurandøren, at der er en regresmulighed.

Af rammeaftalen mellem Merrild og BSL fremgår, at NSAB 2000 er gældende, og at det var forudsat, at transporterne mellem Kolding og destinationer i Baltikum var kombinerede transporter, som foregik dels som landevejstransport og dels som søtransport. Der er i rammeaftalen intet krav om, at transporterne skulle udføres efter reglerne i CMR-loven. BSL kunne have udstedt et fragtbrev vedrørende en multimodal transport, men valgte at udstede et CMR-fragtbrev. Det beror således på BSL's egne forhold, at BSL har pådraget sig et ansvar efter CMR-loven, et udvidet ansvar, som BSL ikke havde behøvet at påtage sig, og som BSL ikke har krav på at få dækket under speditøransvarsforsikringen. BSL har ikke løftet bevisbyrden for, at man har krav på en udvidet dækning.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Henvisningen til NSAB 2000 i rammeaftalen mellem Merrild og BSL udelukker ikke, at det for den enkelte transport aftales, at denne skal udføres som en international vejtransport efter CMR-loven, sådan som det er sket for den af sagen omhandlede transport.

Det er forudsat i rammeaftalen, at en del af den enkelte transport ville foregå med skib, hvilket må have været IF bekendt, da forsikringen blev tegnet. IF har ikke i forsikringsaftalen betinget sig, at transporter, hvor flere transportformer indgik, skulle aftales som multimodale transporter. Henvisningen i forsikringspolicen til NSAB 2000, herunder netværksklausulen i NSAB 2000 § 23, kan ikke i sig selv føre til, at IF kan begrænse forsikringsdækningen over for BSL til sølovens ansvarsbegrænsning på 2 SDR pr. kilo i en situation, hvor BSL ubestridt er ansvarlig efter CMR-lovens regler over for varemodtageren.

Som følge af det anførte tages BSL's påstand til følge. Af de tilkendte sagsomkostninger dækker 10.140 kr. retsafgift og resten udgiften til advokatbistand.

Thi kendes for ret:

IF Forsikring skal inden 14 dage betale BSL A/S modværdien i DKK af 54.500 EUR med tillæg af procesrente fra 14. februar 2013, samt sagens omkostninger med 45.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.

Jens Fehrn-Christensen Mette Skov Larsen Henrik Dam

(Sign.)

___ ___ ___

Udskriftens rigtighed bekræftes

Sø- og Handelsretten, den 5. april 2013


Handlinger i strid med markedsføringsloven og lov om forretningshemmeligheder

Generelt Udøver din tidligere medarbejder eller samarbejdspartner konkurrerende virksomhed eller udnytter ...»

Kundeklausul

Generelt Ved en kundeklausul forpligter den ene aftalepart sig til ikke efter aftalens ophør at have ...»

Erhvervsadvokat

Erhvervsadvokat SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning ...»

Kontrakter

Kontrakter SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse ...»

Handelsagentaftale - erstatning ved uberettiget opsigelse

  HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. juni 2018 Sag 238/2017(1. afdeling) Tower-Crane Europe/Schepers ...»

Samarbejde var ikke omfattet af handelsagentloven

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. maj 2018 Sag 39/2017 Telekæden A/S Telia Danmark, filial ...»

Vi er medlemmer af