Om hvorvidt sagsøger, boet efter sølvsmed Georg Jensen, er berettiget til godtgørelse, vederlag, og erstatning som følge af sagsøgte, Royal Scandinavia A/S' kommercielle brug af afdøde sølvsmed Georg Jensens signatur.
Dom i sagen V-41-02
Boet efter sølvsmed
Georg Jensen
(Advokat Esben Skjernov)
mod
Royal Scandinavia A/S
(Advokat Mette Ravn Steenstrup)
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger, boet efter sølvsmed Georg Jensen, er berettiget godtgørelse, vederlag og erstatning som følge af sagsøgte, Royal Scandinavia A/S's, kommercielle brug af afdøde sølvsmed Georg Jensens signatur.
Retten har i medfør af retsplejelovens § 253 bestemt, at alle andre spørgsmål end erstatningsopgørelsen skal behandles ved deldomsforhandling.
Påstande
- 2 -
Sagsøger, boet efter sølvsmed Georg Jensen, har nedlagt
følgende påstande
1. Sagsøgte tilpligtes at anerkende at skulle betale
godtgørelse for den uberettigede kommercielle an-
vendelse af afdøde Georg Jensens signatur.
2. Sagsøgte tilpligtes at anerkende at skulle betale
vederlag for den uberettigede kommercielle anven-
delse af afdøde sølvsmed Georg Jensens signatur.
3. Sagsøgte tilpligtes at anerkende at skulle betale
erstatning for den uberettigede kommercielle anven-
delse af afdøde Georg Jensens signatur.
Overfor sagsøgtes afvisningspåstand har sagsøger påstået
frifindelse.
Sagsøgte, Royal Scandinavia A/S, har nedlagt påstand om
afvisning, subsidiært frifindelse.
Sagens omstændigheder
Sølvsmed Georg Jensen døde den 2. oktober 1935. Georg
Jensen havde været gift 4 gange og havde 8 børn. Ved sin
død var han gift med Agnes Georg Jensen. Dødsboet blev
behandlet som et gældsfragåelsesbo med landsretssagfører
Karl Aage Bentzen som eksekutor. Boet var insolvent, og
der blev ikke udlagt materielle aktiver.
Efter Georg Jensens død fortsatte en produktion af varer,
hvor Georg Jensen-navnet blev anvendt. Der skete endvide-
re en videreudvikling af Georg Jensen-produkter. Produk-
tionen og videreudviklingen foregik gennem Georg Jensens
Sølvsmedie A/S og Georg Jensen & Wendel A/S.
- 3 -
Den 1. oktober 1985 erhvervede sagsøgte aktierne i Georg
Jensen & Wendel A/S. I 1985 fusionerede Georg Jensens
Sølvsmedie med Den Kongelige Porcelænsfakrik med sidst-
nævnte som fortsættende selskab under navnet Royal Copen-
hagen A/S.
Produktionen af Georg Jensen-produkter pågår fortsat, og
varemærket Georg Jensen har en betydelig bekendthedsgrad
i såvel Danmark som visse andre lande.
I forbindelse med åbningen af en Georg Jensen-forretning
i Chicago i 1989 indførte sagsøgte et nyt logo bestående
af: kongekrone, kongeligt hofprædikat, Georg Jensens navn
og Georg Jensens signatur. I første halvdel af 1990'erne
introducerede sagsøgte nye varer under navnet Georg Jen-
sen, herunder penne, lædervarer, slips og tørklæder. Se-
nere blev yderligere varer i kunststoffer, herunder
ta'ting i sort plastic, introduceret. Sagsøgte begyndte
at anvende Georg Jensens signatur i forbindelse med samt-
lige varer.
I perioden 22. marts til 24. april 1989 indgav sagsøgte
otte registreringsansøgninger for ordmærket Georg Jensen,
Rosenkransmærket og et nyt logo bestående af Georg Jensen
i versaler med en kongekrone ovenover og Georg Jensens
underskrift nedenunder. Ansøgningerne blev indgivet i en
række klasser også udover de for tidligere registreringer
anvendte. Registreringerne i Danmark var nødvendige for
at få registreret varemærkerne i USA.
I et brev af 20. september 1993 anmodede en efterkommer
af Georg Jensen, Ib Georg Jensen, sagsøgte om blandt an-
det at ophøre med brugen af Georg Jensens personlige un-
derskrift. Der pågik de følgende år drøftelser mellem ef-
terkommere af Georg Jensen og sagsøgte om blandt andet
- 4 -
omfanget af rettighederne til varemærket Georg Jensen.
Drøftelserne førte ikke til en enighed mellem parterne.
Den 6. juni 1997 blev varemærkerne, som sagsøgte i 1989
havde indgivet registreringsansøgninger om, registreret.
Samme dag registreredes figurmærket "Georg Jensen" skre-
vet på linie med Georg Jensens signatur nedenunder og en
kongekrone og et kongeligt hofprædikat øverst. Sidstnævn-
te registrering skete i henhold til en ansøgning indgivet
af sagsøgte den 23. september 1996. Den 2. juli 1997 blev
registreringerne af de fire ordmærker og de fire figur-
mærker offentliggjort i Dansk Varemærketidende.
I oktober 1997 udtog Ib Georg Jensen stævning mod sagsøg-
te. Sagen drejede sig blandt andet om omfanget af Royal
Scandinavia A/S' rettigheder til varemærket "Georg Jen-
sen" og Georg Jensens design samt Royal Scandinavia A/S'
anvendelse af Georg Jensens portræt og signatur.
Sø- og Handelsretten afsagde dom i sagen den 19. juni
2000. Ved dommen tilpligtedes Royal Scandinavia A/S at
anerkende at være uberettiget til at anvende afdøde sølv-
smed Georg Jensens signatur kommercielt. Royal Scandina-
via A/S blev frifundet for de øvrige påstande, som Ib
Georg Jensen havde nedlagt. Dommen blev ikke anket af no-
gen af sagens parter. Af dommens præmisser, s. 105 ff.,
fremgår følgende om anvendelse af afdøde Georg Jensens
signatur:
"Signatur:
Af aftalerne mellem Georg Jensen på den ene side og henholdsvis
Georg Jensens Sølvsmedie og Georg Jensen & Wendel på den anden
side fremgår intet om anvendelse af Georg Jensens signatur. Den
blotte overdragelse af virksomheden, uagtet at den bærer Georg
Jensens navn, samt at Georg Jensen var stifter af virksomheden,
medfører ikke umiddelbart en ret til at anvende signaturen.
- 5 -
Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at der i Georg
Jensens levetid kun var en begrænset kommerciel anvendelse af
hans signatur, nemlig på særlige værker skabt af ham selv samt
i tre kataloger. Denne anvendelse kan ikke konstituere et indi-
rekte samtykke til en generel anvendelse af signaturen.
Vedrørende spørgsmålet om, hvem der er påtaleberettiget i for-
hold til en afdøds signatur, har sagsøgte gjort gældende, at
sagsøger ikke opfylder kravet om lovlig adkomst til signaturen.
En signatur er en personlig og unik gengivelse af et navn og
udtrykker derved mere end selve navnet. Signaturens karakter af
et "udtryk" findes således at have mere lighed med beskyttelsen
af en anden persons portræt end med en andens personnavn. Da
der i varemærkelovens § 14, stk. 4 er tillagt efterkommere ind-
sigelsesret mod en udnyttelse af en afdød persons navn m.m.,
findes der at burde gives sagsøger adgang til at kunne rejse
indsigelse mod brugen af signatur.
Det er ubestridt, at sagsøgte har ret til det registrerede ord-
mærke Georg Jensen. Efter det ovenfor anførte har sagsøgte til-
lige ret til at anvende dette ordmærke for alle kunstindustri-
elle varer.
Ved registrering af ordmærket er der givet sagsøgte mulighed
for at anvende enhver form for typografi, herunder også i en
håndskrevet udgave. Sagsøgte har imidlertid som en del af sit
varemærke valgt at anvende en form, der svarer til Georg Jen-
sens underskrift.
Der er ikke ved sagsøgtes ret til at anvende ordmærket "Georg
Jensen" i en hvilken som helst form, herved taget stilling til,
hvorvidt retten indeholder en ret til også at anvende Georg
Jensens signatur.
I betænkning 199/1958 vedrørende en ny dansk lov om varemærker
er i bemærkningerne til § 14, nr. 4 anført: "Ved navn sigtes
ikke blot til borgerligt navn, men også til pseudonym, signa-
tur, artistnavn o.l. benævnelse, under hvilken nogen f.eks. en
kunstner er blevet kendt."
Denne bemærkning om signatur findes at tage sigte på en selv-
stændig registrering af en signatur som f.eks et figurmærke,
- 6 -
idet signaturen på samme måde som et navn eller portræt kan
henvise til en person. Bemærkningen findes derimod ikke umid-
delbart at relatere til den situation, hvor det navn, som sva-
rer til signaturen, er registreret som ordmærke. Imidlertid er
signaturen en særlig form, der rækker ud over navnet, hvilket
derfor findes at medføre, at signaturen ikke uden samtykke kan
anvendes som varemærke.
Georg Jensens signatur kan således alene anvendes som
varemærke, såfremt han anses for "forlængst afdød" jf. varemær-
kelovens § 14 nr. 4. Ved fortolkning af ordene "forlængst af-
død" er der i betænkningen anført, at der normalt skal være
forløbet 2 generationer fra dødsfaldet. Da der alene er passe-
ret 65 år siden Georg Jensens død, kan Georg Jensen ikke anses
som "forlængst afdød" i varemærkelovens forstand. Sagsøgtes an-
vendelse af Georg Jensens signatur som varemærke eller som en
del af et varemærke er derfor uberettiget.
Der er ikke i lovgivningen et generelt forbud mod kommerciel
anvendelse af en afdøds signatur. Imidlertid findes hensynet
til beskyttelse af en persons integritet, hvorunder tillige hø-
rer signaturen, at tilsige, at der bør gives en beskyttelse mod
kommerciel brug af en afdøds signatur.
Beskyttelsen af en afdøds signatur findes ikke i tidsmæssig
henseende at burde være kortere end den beskyttelse, der ville
være givet, såfremt signaturen var søgt registreret som selv-
stændigt varemærke. Da Georg Jensen jævnfør det ovenfor anførte
ikke kan anses for forlængst afdød, tages sagsøgers påstand A 1
til følge.
Da sagsøger ikke har dokumenteret at have lidt et tab, frifin-
des sagsøgte for sagsøgers krav om erstatning.
4 dommere (Mette Christensen, Jette Gemzøe, Uffe
Thustrup og Hans Jørgen Nielsen):
Da sagsøger ikke har en personlig ret til signaturen,
findes der ikke at burde tilkendes noget vederlag for
den uberettigede udnyttelse.
1 dommer (Vagn Jacobsen):
Uagtet, at sagsøgte har retten til ordmærket Georg Jensen, fin-
des sagsøgte ved anvendelsen af Georg Jensens signatur som en
- 7 -
del af sit varemærke uagtsomt at have krænket de rettigheder
overfor, hvilke sagsøger/arvingerne har indsigelsesret. I man-
gel af nærmere oplysninger om, hvilken betydning anvendelsen af
Georg Jensens signatur i varemærket samt øvrige anvendelse har
haft for sagsøgtes salg, findes der at burde betales sagsøger
et vederlag, der skønsmæssigt fastsættes til 250.000 kr.
Der gives dom efter stemmeflertallet."
I et brev af 27. juni 2000 fra det sagsøgte selskab til
Københavns Fondsbørs fremgår blandt andet følgende:
"Selskabet er meget tilfreds med dommen som helhed, men uenig i
rettens afgørelse på det punkt, der går selskabet imod. Uanset
denne uenighed vil selskabet følge rettens afgørelse og ophøre
med anvendelsen af signaturen kommercielt. Selskabet har alle-
rede taget initiativer dertil. De første tiltag er sat iværk,
og der er udarbejdet en plan for ophøret generelt, hvilket vil
ske løbende og i tråd med den af selskabet oprindeligt planlag-
te ændring af Georg Jensen-logoet."
Efter dommens afsigelse foretog sagsøgte en række for-
skellige tiltag med henblik på en afvikling af anvendel-
sen af afdøde Georg Jensens signatur.
Produkter, markedsføringsmateriale mv. med påført signa-
tur var på domsafsigelsestidspunktet dog fortsat at finde
i såvel sagsøgtes egne som forhandlernes butikker, lige-
som sagsøgtes produkter med signatur i hvert fald i ét
tilfælde efter dommen er blevet annonceret i bladene In
og SAS Flightshop.
Sagsøgtes afviklingstiltag var behæftet med et ganske om-
fattende arbejde, da sagsøgtes Georg Jensen-produkter
forhandledes gennem 13 egne forretninger og 785 forhand-
lere. Afviklingen pågik henover sommeren 2000.
Ib Georg Jensen fandt ikke sagsøgtes tiltag tilstrækkeli-
ge og indgav derfor den 15. august 2000 begæring om fo-
- 8 -
gedforbud mod Royal Scandinavia A/S. Den 29. september
2000 blev sagen behandlet i fogedretten på Frederiksberg.
Af retsbogen fremgår følgende:
"Sagen forhandledes, og parterne enedes herefter om, at rekvi-
renten hæver sagen og rekvisitus erklærede herefter til retsbo-
gen, at ethvert salg af produkter, hvorpå afdøde sølvsmed Georg
Jensens signatur er påført er ophørt, og at selskabet forplig-
ter sig til ikke at gøre brug af emballage, brochurer og andet
markedsføringsmateriale, hvorpå Georg Jensens signatur er på-
ført."
Efter dommen af 19. juni 2000 begærede arvingerne til
Georg Jensen dennes dødsbo genoptaget. Den 7. juni 2001
bestemte skifteretten i Gentofte at genoptage boet efter
sølvsmed Georg Jensen. Genoptagelsesboet blev den 27. au-
gust 2001 udleveret til behandling med advokat William
Bentzen som eksekutor.
Dødsboet udtog stævning i denne sag den 13. marts 2002.
Forklaringer
Torben Mauritzen har forklaret, at han har været advokat
for Ib Georg Jensen, og at han førte den sag, som Ib
Georg Jensen anlagde mod Royal Scandinavia A/S, og som
der faldt dom i den 19. juni 2000.
Da dommen var faldet, overvejede man at anke, ligesom han
forsøgte at få en dialog med modparten, hvilket imidler-
tid ikke lykkedes. Han er bekendt med, at Ib Georg Jensen
efter dommen har haft en dialog med modparten, men han
ved ikke, hvad den drejede sig om.
Han indgav begæring om forbud til fogedretten, da det ret
hurtigt stod klart, at der mellem parterne var en diver-
gens med hensyn til fortolkningen af dommen. Modparten
- 9 -
gav indtryk af, at man "hen ad vejen" ville efterleve
dommen, mens det var hans opfattelse, at dommen skulle
efterleves straks. Der var mange konkrete forhold, som
tilsagde, at alt var ved det gamle. Det fremgik blandt
andet af udsmykningen og varerne i butikkerne. Modparten
ville heller ikke bekræfte, at man var ved at afvikle an-
vendelsen af signaturen.
Fogedbegæringen blev indgivet i august 2000, men sagen
kunne først behandles omkring september/oktober 2000. I
perioden fra fogedbegæringens indgivelse og frem til sa-
gens behandling i fogedretten havde modparten haft travlt
med afviklingen, og signaturanvendelsen var i vidt omfang
afviklet, da sagen kunne realitetsbehandles i fogedret-
ten. Modparten oplyste, at man ikke længere anvendte sig-
naturen, og der var derfor ikke længere grundlag for et
fogedforbud, hvorfor sagen som et led i et forlig blev
hævet. Efterfølgende bad han om en skriftlig bekræftelse
på, at modparten var holdt op med at anvende signaturen.
Han fik ikke en sådan skriftlig bekræftelse.
Han er bekendt med fondsbørsmeddelelsen af 27. juni 2000.
Han begyndte at sende breve ud til forhandlerne ultimo
juli 2000, og han fortsatte korrespondancen til forhand-
lerne også efter fogedsagen. Baggrunden herfor var, at
han ikke kunne få modparten i tale, hvorfor han rettede
henvendelse direkte til forhandlerne. Han kan ikke huske,
om han sendte en kopi af brevene til Royal Scandinavia
A/S og deres advokat. Helt frem til medio september 2000
fik han et væld af henvendelser om, at der fortsat var
produkter med signatur på i en række butikker. Han er ik-
ke blevet orienteret om modpartens afviklingsplaner, idet
det dog ultimo august vist blev oplyst, at sagsøgte ville
sende nye labels til butikkerne, så signaturen kunne
overdækkes. Det er hans opfattelse, at man efter dommen
- 10 -
formentlig fortsat har sendt varer ud med signatur,
f.eks. til udlandet.
Det blev besluttet at forsøge at få dødsboet genoptaget,
da arvingerne følte, at dommen ikke blev efterlevet, og
da dødsboet vil kunne rejse et økonomisk krav. Den sidste
samtykkeerklæring fra arvingerne kom i foråret 2001, og
boet blev genoptaget efter drøftelse med skifteretten i
Gentofte. I umiddelbar forlængelse af genoptagelsen blev
der indgivet stævning i denne sag.
Baggrunden for det supplerende påstandsdokument, som blev
indgivet kort før domsforhandlingen i sagen mellem Ib
Georg Jensen og Royal Scandinavia A/S, var, at modparten
ikke fremkom med de nødvendige økonomiske oplysninger,
hvorfor man måtte skønne over modpartens omsætning. Der
er stadig 7 nulevende grene af familien, og påstandsdoku-
mentet i den gamle sag er ikke udtryk for, at kravet er
gjort gældende på vegne af samtlige arvinger. Han repræ-
senterede kun Ib Georg Jensen i den sag, som blev afgjort
ved dommen af 19. juni 2000.
Knud Odgaard Pedersen har forklaret, at han har været an-
sat hos sagsøgte i knap 19 år, og at han fra 1998 og frem
til sin fratræden i september 2001 var ansat som admini-
strerende direktør.
I det seneste regnskabsår havde sagsøgte en omsætning på
mellem 2,6 2,7 mia. kr. Omsætningen af Georg Jensen-
produkter var på ca. 450 mio. kr., hvoraf der blev omsat
for ca. 200 mio. kr. i Danmark, mens den resterende del
blev omsat i udlandet.
Ideen til at indføje signaturen i varemærket blev skabt i
samarbejde med Wibroe, Duckert & Partners, som sagsøgte
gennem en længere årrække har anvendt som reklamebureau.
- 11 -
Signaturen fandtes på flere af Georg Jensens produktions-
tegninger, som lå i virksomheden. Den blev indføjet i va-
remærket i slutningen af 1989, og signaturen blev en del
af varemærket bestående af de 4 elementer. Signaturen
blev indføjet for at give mærket en historik og person-
lighed, og den blev tillagt en positiv betydning. Man
overvejede, om signaturen kunne have en negativ betydning
for Georg Jensens navn, hvilket man ikke fandt. Man havde
i givet fald ikke anvendt signaturen som en del af vare-
mærket.
I midten af 1990'erne blev man klar over, at Ib Georg
Jensen ikke var alt for begejstret for, at sagsøgte an-
vendte signaturen i sit varemærke, og også Mette Georg
Kjeldsen rejste indsigelser. Herudover er der vist yder-
ligere 2 arvinger, som har rettet henvendelse vedrørende
signaturbrugen. På baggrund af henvendelser har der i
hvert fald været afholdt møder med Ib Georg Jensen og
Mette Georg Kjeldsen. Møderne mundede ikke ud i noget
konkret.
Det ærgrede ledelsen i selskabet, at dommen af 19. juni
2000 gik dem imod for så vidt angik signaturspørgsmålet,
men det var dog bortset fra afviklingstempoet dybest set
ligegyldigt, da man forinden havde truffet beslutning om
at udvikle et nyt logo, hvor signaturen ikke skulle ind-
gå. Overvejelserne omkring en afvikling af signaturen på-
begyndtes i foråret 2000, og det endelige koncept var
færdigt i sommeren 2000. Det var meningen, at der heref-
ter skulle ske en glidende afvikling af 4-komponent vare-
mærket.
Han var på selskabets advokats kontor, da dommen blev af-
sagt, og man besluttede sig ret hurtigt for, at man ikke
ville anke dommen. Modparten blev senere spurgt, om de
agtede at anke dommen, hvilket sagsøgte ikke fik noget
- 12 -
svar på. Der blev senere forsøgt en forhandlingsløsning,
men parterne kunne ikke nå til enighed. Der blev ført en
dialog med modparten om afvikling af signaturen, og der
blev i hvert fald afholdt telefonmøder. Han kan ikke hu-
ske, om der blev afholdt et møde mellem parterne i august
2000. Modparten rettede henvendelse direkte til de enkel-
te forhandlere, hvilket sagsøgte af hensyn til forhand-
lerne udtrykkeligt havde frabedt sig.
Få timer efter at dommen var afsagt, blev der taget ini-
tiativ til at standse produktionen af markedsføringsmate-
riale, emballage, varer mv. med påført signatur. Det blev
endvidere besluttet, at der også skulle foretages tiltag
overfor de produkter mv., som allerede var i butikkerne.
Forinden en mere konkret indsats kunne påbegyndes, måtte
man dog først kortlægge og koordinere indsatsen. Det var
ikke praktisk muligt straks at standse al udsendelse af
varer, emballager m.v. Han kan ikke sige, hvor meget em-
ballage med signatur der blev sendt ud efter dommen, men
der blev sendt emballage med signatur ud til midten af
august 2000. Varer med indpræget signatur blev dog straks
efter dommen trukket tilbage.
Sagsøgtes egne butikker blev først signaturfri. Man lave-
de herefter et "raid" hos samtlige forhandlere. Der blev
oprettet 14-15 logoteams, som rejste rundt til de enkelte
forhandlere for at gøre disses butikker signaturfri. Der
var tale om et ganske betydeligt arbejde, og indsatsen
gik nærmere ud på, at facader mv. blev overmalet, at mon-
trer, brochurer, emballager mv. fik påsat labels over
signaturen, og de få varer, hvor signaturen direkte var
påført varen såsom slips, bælter og silketørklæder, blev
bortfjernet i det omfang, de ikke allerede var sendt til-
bage. Samtlige forhandlere blev bedt om at afgive erklæ-
ring om, at forretningen var signaturfri.
- 13 -
Den 29. september 2000 var samtlige signaturer fjernet,
og han afgav en erklæring om dette i fogedretten i for-
bindelse med forbudssagen. Det er ikke korrekt, at der
først kom skub i sagen, efter at modparten indgav for-
budsbegæring til fogedretten. Han har ikke brugt ordet
"overgangsordning" overfor journalister, men han har nok
udtalt, at en fuldstændig fjernelse af signaturen ikke
kunne ske "over night". Han har heller ikke udtalt, at
det ikke hastede med at få fjernet banneret på Nordisk
Fjer bygningen. Fondsbørsmeddelelsen af 27. juni 2000
blev udsendt for at forklare, at dommens udfald ikke
ville medføre betydelige omkostninger for sagsøgte.
Han har ikke noget overblik over, i hvilket nærmere om-
fang der er blevet destrueret materiale med signatur, men
han er dog bekendt med, at der er blevet destrueret en
del læderbælter, hvorpå signaturen var præget.
Sagsøgte har anvendt meget store summer på udviklingen af
varemærket Georg Jensen. Indsatsen har både været rettet
mod indlandet og udlandet. Varemærket Georg Jensen har en
betydelig kendskabsgrad i blandt andet Japan, Taiwan,
Tyskland, England og de skandinaviske lande. Signaturen
har på ingen måde skadet Georg Jensens navn, og de har
ikke hørt fra andre, at signaturanvendelsen skulle have
skadet Georg Jensens navn. Sagsøgte har aldrig fået hen-
vendelser fra Forbrugerombudsmanden om deres markedsfø-
ring.
Forud for dommen gjorde sagsøgte ikke tiltag eller havde
handleplaner for det tilfælde, at de skulle tabe sagen
med hensyn til signaturspørgsmålet.
Christian Christiani har forklaret, at han den 1. januar
2003 blev ansat som direktør for business development i
det sagsøgte selskab, og at han tidligere var marketings-
- 14 -
direktør i det sagsøgte selskab. Han blev ansat i koncer-
nen i 1988.
Han blev orienteret om dommens resultat den 19. juni
2000. Der var både en orientering til ledergruppen, lige-
som medarbejdere blev orienteret ved opslag i virksomhe-
den. Man traf straks beslutning om at standse produktion
af alt materiale, hvor signaturen indgik. Der var tale om
et totalt stop, og således også for de varer, hvor signa-
turen var påført selve varen, herunder slips, bælter,
tørklæder mv. Man bad samtidig forretningerne om at ophø-
re med at anvende signaturen.
Banneret på Nordisk Fjer bygningen blev fjernet den 28.
juni 2000. Annoncen i In blev forsøgt standset, men de
fik at vide af Wibroe, Duckert & Partners, at annoncen
ikke kunne standses. Annoncen i SAS Flightshop er også
forsøgt standset, men det kunne ikke lade sig gøre, idet
der var over 4 måneders deadline på bladet.
I foråret 2000 blev der lagt en ny strategi med et nyt
logo, hvor signaturen ikke skulle indgå. Beslutningen
blev taget omkring marts/april 2000, men der var ikke på
daværende tidspunkt udarbejdet nærmere markedsføringsma-
teriale mv. Den praktiske implementering af et nyt logo
tager normalt op til 1 år. Der er ikke noget usædvanligt
i, at man fornyer sin profil med jævne mellemrum. Dette
sker typisk indenfor et interval af 6-8 år, og fornyelsen
havde for så vidt ikke noget med den anlagte sag at gøre.
Da dommen faldt, bad man reklamebureauet om at forcere
arbejdet med det nye logo, ligesom man bad om forslag til
en foreløbig løsning. Den foreløbige løsning i form af
labels mv. var færdig ca. 1 uge efter dommen, hvorefter
de selvklæbende labels mv. skulle produceres. Der var ta-
le om en midlertidig løsning, som viste sig at være gan-
ske omfattende. Man gjorde alt for at fremskynde proces-
- 15 -
sen, og efter hans opfattelse kunne man næppe have gjort
det hurtigere end sket.
Da materialet var produceret, blev der udsendt i alt 12
logo-teams bestående af hver 2 personer, som skulle besø-
ge samtlige forhandlere med henblik på at gøre butikkerne
signaturfri. Aktionen var planlagt til at tage 3 uger,
men den blev klaret på 12 dage. Der var tale om en stor
opgave. De sidste hold var færdige omkring den 25. sep-
tember 2000.
Inventaret hos de enkelte forhandlere tilhører forhand-
lerne, og sagsøgte har ikke nogen instruktionsbeføjelse
overfor forhandlerne. Forhandlerne var noget forundrede
over konsekvensen og tempoet. De har ikke efterfølgende
fået henvendelser fra forhandlere vedrørende signaturen
bortset fra de tilfælde, hvor forhandlere har fået trus-
ler om sagsanlæg mv. fra efterkommerne af Georg Jensen.
Georg Jensen-varer annonceres i stort set samtlige kendte
medier og har en stor kendskabsgrad i Danmark. Uden for
Danmark er varemærket kendt de steder, hvor sagsøgte har
gjort en særlig indsats for at udvide kendskabet. Der er
navnlig tale om Japan, Taiwan, Tyskland, England og de
skandinaviske lande. Varemærket anses for at være i luk-
susvarekategorien. Indførelsen af signaturen som en del
af varemærket skete for at give mærket den personlighed,
som Georg Jensen associerer. Signaturen blev anvendt i
hele produktsortimentet og skulle signalere kvalitet. Man
fandt ikke, at en anvendelse af signaturen ville være i
strid med Georg Jensens ønske. I modsat fald ville man
ikke have indføjet signaturen i varemærket.
Henvendelser fra Ib Georg Jensen og dennes søster i
blandt andet 1993 blev drøftet hos sagsøgte, men henven-
delserne gav ikke sagsøgte anledning til at ændre kurs,
- 16 -
idet man i øvrigt var af den opfattelse, at selskabet
havde ret til at anvende signaturen.
Sagsøgte har en central lagerfacilitet i Malmø, hvor man
råder over ca. 7.000-8.000 palleplaceringer. Det var me-
ningen, at der skulle ske en tildækning af signaturpro-
dukter på centrallageret, men umiddelbart efter dommen er
der gået varer ud i butikkerne, hvor der har været påført
signaturer på emballage mv. Han kan ikke sige, hvornår
der sidst blev udsendt produkter fra centrallageret med
signatur. Der blev destrueret en del kataloger samt em-
ballage med signatur. Varer med indpræget signatur blev
straks kaldt tilbage fra forretningerne.
Forud for dommen overvejede man ikke konkrete tiltag for
det tilfælde, at man skulle tabe sagen.
Nina Brædstrup har forklaret, at hun i dag er produktchef
i det sagsøgte selskab, men at hun i marts 2000 blev an-
sat som marketingkoordinator.
Hun fik orientering om dommens resultat den dag, dommen
blev afsagt. Medarbejderne blev orienteret pr. mail og
ved opslag i virksomheden. Medarbejderne fik meddelelse
om, at signaturen ikke længere måtte anvendes, og at al
igangværende produktion af materiale med Georg Jensens
signatur skulle standses. Hun kan ikke huske, om der i
markedsføringsafdelingen på dette tidspunkt rent faktisk
foregik en produktion af materiale med signaturen.
Hun blev ansvarlig for koordineringen af projektet med
bortfjernelse af signaturen hos forhandlerne og i mar-
kedsføringsmaterialet, som det sagsøgte selskab havde på
lager. Der var tale om et ret omfattende projekt, idet
man først måtte finde ud af, på hvilke materialer signa-
turen var placeret. Projektet blev sat i gang i begyndel-
- 17 -
sen af juli, og det var meningen, at man skulle begynde i
selskabets egne butikker. Det var planen, at man herefter
skulle fortsætte hos forhandlerne. Forinden man kunne gå
i gang med den egentlige bortfjernelse af signaturen,
skulle der dog produceres labels, folier mv. Der var også
her tale om et ganske omfattende arbejde, og man fik
hjælp af et firma, som er specialiseret i logistik.
Sagsøgte fandt det nødvendigt, at sagsøgte aflagde besøg
i hver enkelt butik, og til dette formål blev der opret-
tet 12 logo-team, som hver bestod af 2 personer. Forinden
de enkelte team blev sendt ud, blev der afholdt en "kur-
susdag", hvor sagsøgte gav nærmere instruktion i de ar-
bejdsopgaver, som skulle udføres. Logoteamene begyndte
den 9. september 2000. Der var ikke mulighed for at
igangsætte besøgene i butikkerne på et tidligere tids-
punkt på grund af det store forberedende arbejde, og da
man ønskede arbejdet færdiggjort i første omgang. De en-
kelte forhandlere stillede sig noget uforstående overfor,
at det skulle gå så hurtigt. Samtlige 785 butikker var
besøgt den 22. september 2000.
De enkelte teams arbejde bestod nærmere i, at butikkerne
blev gennemgået med henblik på dækning af signaturen. Man
udleverede labels, og forhandlerne deltog selv. I hver
forretning blev efterladt labels mv., så også forhandle-
ren kunne sætte labels på emballager mv. med signatur.
Besøget sluttede med, at der blev udarbejdet en besøgs-
rapport, som forhandleren blev bedt om at skrive under
på. I visse tilfælde genbestilte forhandlere labels mv.
Der blev brugt over 1 mio. labels.
Hun er ikke bekendt med, at det sagsøgte selskab forud
for dommen havde udarbejdet handleplaner for det tilfæl-
de, at dommen skulle gå dem imod. Efter dommen blev der
destrueret en del markedsføringsmateriale med signaturen.
- 18 -
Hun er ikke bekendt med, om sagsøgte efter dommen er
fortsatte med at sende produkter ud, hvor signaturen var
påført.
Henrik Busck har forklaret, at han gennem 3 år var direk-
tør for det sagsøgte selskabs 13 retail butikker i Dan-
mark, og at han var direktør, da dommen blev afsagt den
19. juni 2000. Han er i dag administrerende direktør i
Magasin.
Enten samme dag eller dagen efter dommens afsigelse fik
de ansatte en orientering om udfaldet. Indenfor en uge
efter dommen blev der lavet en plan om, hvordan man kunne
afvikle anvendelsen af signaturen. Der var tale om en
vanskelig og omfattende opgave. Sagsøgte påbegyndte ar-
bejdet i sagsøgtes 13 egne butikker så hurtigt, som det
var muligt efter dommen. Signaturen blev overdækket med
perlelogoet, og på montrer mv. satte man sort gaffa-tape
over signaturen. Alt, som bar signatur, blev overdækket
eller bortfjernet. Varer med signatur, herunder slips,
tørklæder og bælter, blev straks fjernet, og også poser
blev udskiftet til Royal Scandinavias almindelige poser.
Indsatsen i samtlige 13 egne butikker var færdig 8-10 da-
ge efter dommen. Facadegavlen på Amagertorv, som var det
sidste, som manglede, blev overmalet ved månedsskiftet
juni/juli 2000. Omkring den 28. august 2000 erklærede han
egne butikker for signaturfri.
I op til et par dage efter dommen fik egne butikker fort-
sat varer med påført signatur. Hvis der kom ombytningsva-
rer, forsøgte man at ombytte emballagen til signaturfri
emballage.
Ham bekendt blev signaturen anvendt for at give varen et
personligt præg og for at signalere alt det gode, som
Georg Jensen stod for. Han synes, at signaturen klædte
- 19 -
varemærket. Det sagsøgte selskab har ham bekendt aldrig
fået henvendelser fra Forbrugerombudsmanden om markedsfø-
ringen.
Procedure
Sagsøger har anført:
Ad den retsstridige krænkelse:
Det fremgår af Sø- og Handelsrettens dom af 19. juni
2000, at sagsøgte var uberettiget til at anvende afdøde
Georg Jensens signatur kommercielt.
Sagsøgte har forud for dommen og siden 1989 anvendt sig-
naturen som en del af sagsøgtes varemærke på varer, pro-
dukter, emballager, annoncer mv. Dommen er endelig, og
sagsøgte har derfor uretmæssigt anvendt signaturen i mere
end 10 år. Der har været tale om en massiv anvendelse, og
signaturen har også været anvendt i relation til varer,
produkter, emballager, annoncer mv., som ikke har noget
med Georg Jensen at gøre. Allerede den 20. september 1993
fremkom Georg Jensens arvinger med indsigelser vedrørende
sagsøgtes brug af Georg Jensens signatur, og arvingerne
blev først midt i 1995 gennem aktindsigt klar over, at
sagsøgte ikke havde nogen varemærkeret til signaturen.
Sagsøgtes anvendelse af signaturen forud for dommen er
sket uagtsomt.
Efter dommen af 19. juni 2000 er sagsøgte fortsat med at
anvende signaturen, selv om dommen har virkning fra afsi-
gelsestidspunktet. Der er ikke meddelt sagsøgte nogen
frist til afvikling af signaturen, hvorfor dommen straks
skulle efterleves. Sagsøgte skulle med det samme have
sørget for, at der ikke længere var produkter eller mate-
rialer tilgængelige med signatur, hvilket ikke er sket.
Sagsøgte har derimod haft den opfattelse, at afviklingen
- 20 -
kunne ske i en glidende proces. Sagsøgte har ikke foreta-
get det tilstrækkelige for at standse varer, produkter,
emballager, annoncer mv. med signatur fra sagsøgtes la-
ger. Hertil kommer, at sagsøgte heller ikke forud for
dommen forberedte sig på, at dommen kunne gå mod sagsøg-
te. Sagsøgte havde ikke nogen ret til at sælge af de be-
stående lagre. Det er sagsøgtes risiko, at man ikke har
foretaget det tilstrækkelige. Det forhold, at sagsøger
ikke har meddelt, om sagsøger ville anke, kan ikke medfø-
re, at der må indrømmes sagsøgte en afviklingsperiode.
Den fortsatte anvendelse og udsendelse af signaturmateri-
ale efter dommen er sket forsætligt eller groft uagtsomt.
Ad hjemmelsgrundlaget for økonomisk kompensation:
Ved sagsøgtes anvendelse af afdøde Georg Jensens signatur
er der sket en krænkelse af afdødes integritet, og kræn-
kelsen tilsvarer en uretmæssig anvendelse af en persons
portræt.
Der er derfor grundlag for at tilkende sagsøger en godt-
gørelse efter dansk rets almindelige regler herom, herun-
der erstatningsansvarslovens § 26. Boet er succederet i
Georg Jensens rettigheder. Det er uden betydning, at
Georg Jensen er død. Georg Jensen ville aldrig have til-
ladt en anvendelse af signaturen i det omfang, sagsøgte
har anvendt den, og beskyttelsen bortfalder først ca. 100
år efter en persons død.
Den retsstridige krænkelse udgør en overtrædelse af mar-
kedsføringslovens § 1, almindelige retsgrundsætninger og
Forbrugerombudsmandens retningslinjer, og krænkelsen er
erstatningspådragende. Markedsføringslovens § 1 er over-
trådt, fordi sagsøgte har anvendt signaturen uden samtyk-
ke fra Georg Jensens arvinger. Sagsøgte er derfor erstat-
ningsansvarlig efter markedsføringslovens § 13. Det er
sandsynliggjort, at der er lidt et tab, og størrelsen må
- 21 -
fastsættes ud fra reklameværdien og et berigelsessyns-
punkt.
Den uberettigede anvendelse udgør en overtrædelse af va-
remærkelovens § 43 eller en analogi heraf. Georg Jensen
anvendte ikke selv signaturen i vidt omfang, men han an-
vendte den dog som sit personlige varemærke i særlige
tilfælde. Varemærkelovens § 43 kan påberåbes af dødsboet,
da man ellers ville være udelukket fra vederlag for den
uretmæssige anvendelse af signaturen. Finder retten ikke,
at signaturen udgør et personligt varemærke, må der udbe-
tales et vederlag efter en analogi til varemærkelovens §
43 på grund af sagsøgtes uberettigede registrering.
Ad succession:
Ved skifterettens beslutning om at genoptage bobehandlin-
gen succederer boet i alle rettigheder og forpligtelser.
Det er ikke en betingelse, at kravet for at indgå i døds-
bobehandlingen skal være stiftet og tillige skal være an-
erkendt eller gjort gældende ved sagsanlæg inden døds-
tidspunktet. Den dagældende bestemmelse i erstatningsan-
svarslovens § 18, stk. 2, finder ikke anvendelse i denne
sag. Der gælder heller ikke nogen regler om, at immateri-
elle rettigheder bortfalder ved en persons død, og det
forhold, at varemærket "Georg Jensen" er videreudviklet
efter Georg Jensens død, kan ikke medføre et andet resul-
tat.
Dødsboet er indtrådt i samtlige rettigheder og forplig-
telser, og det har ingen betydning, at kravet først er
opstået efter dødsfaldet. At dødsboet blev sluttet som
insolvent, har ikke nogen betydning, idet det afgørende
er, at boet ved beslutningen om genoptagelse har partsev-
ne. Krav i dødsboet vil i øvrigt være forældede, men
skulle der være krav, som ikke er forældede, ville disse
- 22 -
i givet fald blive betalt, såfremt der kommer midler i
boet.
Den af Ib Georg Jensen tidligere nedlagte påstand i sa-
gen, som blev afgjort den 19. juni 2000, medfører ikke,
at boet er afskåret fra at gøre et krav gældende, idet
retten ikke tidligere har taget stilling til dødsboets
krav.
Der er ikke noget grundlag for at afvise sagen.
Ad forældelse og passivitet:
En forældelse skal regnes fra det tidspunkt, hvor den lø-
bende retsstridige krænkelse er ophørt, hvorfor kravet
ikke kan være forældet. Forældelse kan derfor tidligst
regnes fra domstidspunktet.
Det blev først ved dommen af 19. juni 2000 fastslået, at
der er et krav, og eventuel passivitet skal først regnes
fra dette tidspunkt. Sagsøgte har ikke haft nogen beret-
tiget forventning om, at der ikke ville blive rejst et
krav.
Der er gjort indsigelser mod anvendelsen af signaturen i
1993. Indsigelsen er løbende fastholdt. Ved dommen af 19.
juni 2000 fandt retten ikke, at der forelå passivitet.
Der blev udtaget stævning i sagen den 13. marts 2002, og
baggrunden herfor var, at der først skulle indhentes sam-
tykkeerklæringer fra arvingerne, ligesom skifteretten
først skulle træffe afgørelse om genoptagelse. Kravet er
forfulgt så hurtigt, som det var muligt, hvorfor der ikke
foreligger passivitet.
Såfremt retten måtte komme frem til, at der foreligger
passivitet, bør dette i givet fald alene få betydning på
forholdene før dommen af 19. juni 2000.
- 23 -
Sagsøgtes har anført:
Ad afvisning:
Sagsøger har ikke søgsmålskompetence, da boet blev slut-
tet som insolvent. Det ville være i strid med hovedformå-
let med skifteformen, såfremt arvingerne efterfølgende
kan tillægges en kompetence ved genoptagelsen, da kredi-
torerne er ufyldestgjort og heller ikke er repræsenteret
ved genoptagelsen.
Subsidiært er det gjort gældende, at signaturen ikke er
en ret, som boet kan indtræde i, da der er tale om en
personlig ret, som ikke falder i arv. Hertil kommer, at
signaturen blev anvendt som et personligt kendetegn og
ikke som et varemærke, hvortil der også ved dommen af 19.
juni 2000 er taget stilling, idet det fremgår af dommen,
at arvingerne ikke har nogen personlig ret, men alene en
ret til at rejse indsigelse. Kravet er først opstået ef-
ter dødsfaldet, hvorfor det ikke kan være omfattet af bo-
massen. Det følger af forholdets natur, at en signatur
ikke kan falde i arv, hvorfor det ikke giver mening at
tale om indtræden. Såfremt der foreligger et varemærke,
kan et sådant falde i arv, men dette spørgsmål er der ta-
get stilling til ved den tidligere dom. Signaturen havde
ikke nogen omsætningsværdi på dødstidspunktet, og arvin-
gerne havde ikke nogen forventning om, at der skulle være
en værdi knyttet til signaturen. En indtræden i krav bør
følge princippet i den dagældende bestemmelse i erstat-
ningsansvarslovens § 18, stk. 2, hvorfor kravet skal være
stiftet og gjort gældende inden dødstidspunktet. Krav om
erstatning for ikke-økonomisk skade bortfalder ved døden,
og sagsøger kan derfor ikke indtræde i et eventuelt krav.
Mere subsidiært er det gjort gældende, at rettighedshave-
ren ikke bestod på tidspunktet for krænkelsen. Hvis ar-
- 24 -
vingerne gennem dødsboet fik tillagt en adgang til at
rejse et krav, ville dette stride mod dommen af 19. juni
2000.
Ad frifindelse:
Til støtte for frifindelsespåstanden har sagsøgte indled-
ningsvist gjort det samme gældende, som er gjort gældende
til støtte for afvisningspåstanden.
Signaturen udgør ikke en varemærkeret. Georg Jensen an-
vendte ikke sin signatur som varemærke, og boet er kun
tillagt en ret til at rejse indsigelse mod uberettiget
anvendelse, hvilket også fremgår af dommen af 19. juni
2000. En signatur er i varemærkelovens § 14, nr. 4, lige-
stillet med et navn, men det medfører ikke, at signaturen
er et varemærke. Der er derfor ikke grundlag for nogen
udvidet fortolkning af varemærkebegrebet i lovens § 1.
Lovens § 43 beskytter varemærkeindehaveren. Dødsboet er
ikke varemærkeindehaver, og § 43 kan ikke anvendes ana-
logt. Signaturens tilknytning til varemærkeloven skyldes
alene, at den af sagsøgte har været anvendt som en del af
sagsøgtes varemærke. Varemærkeloven hjemler ikke en ad-
gang til erstatning for overtrædelse af § 14, nr. 4.
Der foreligger ikke nogen markedsføringsmæssig krænkelse,
hvilket sagsøger har bevisbyrden for. En sådan bevisbyrde
er ikke løftet. Signaturen er ikke anvendt nedsættende
eller misrekommanderende. Markedsføringslovens § 13, stk.
2, tilsiger alene, at dansk rets almindelige regler fin-
der anvendelse. De almindelige erstatningsretlige betin-
gelser er ikke opfyldt. Sagsøgte har ikke handlet cul-
pøst, ligesom det ikke er dokumenteret, at der er lidt
noget tab. Sagsøger driver endvidere ikke virksomhed.
Sagsøger har derfor ikke lidt noget omsætningstab.
- 25 -
Der er ikke noget grundlag for at tilkende sagsøger en
godtgørelse. Erstatningsansvarslovens regler om tort kan
ikke finde anvendelse, da betingelserne herfor ikke er
opfyldt. Det er kun den forurettede selv, der kan rejse
krav om tort, og et dødsbo kan ikke være udsat for en
personlig krænkelse. Skal efterkommere tilkendes tort-
godtgørelse, må dette forudsætte, at efterkommerne har
været udsat for tort, hvilket der ikke er nogen holde-
punkter for at antage. Der foreligger ikke nogen krænkel-
se af efterkommerne, idet der netop er en betydelig pre-
stige ved Georg Jensen-produkterne. Såfremt der måtte
tilkomme arvingerne et krav, ville det være tilkommet
disse ved den af Ib Georg Jensen tidligere anlagte sag.
En indtræden i krav bør følge princippet i den dagældende
bestemmelse i erstatningsansvarslovens § 18, stk. 2,
hvorfor kravet skal være stiftet inden dødstidspunktet,
hvilket ikke er sket. Krav om erstatning for ikke-
økonomisk skade bortfalder ved døden, og sagsøger kan
derfor ikke indtræde i kravet.
Der skal i øvrigt indrømmes sagsøgte en frist til at op-
fylde dommen. Sagsøgte har gjort, hvad der var muligt for
at opfylde dommen, og har endda foretaget sig mere end
det, der forlanges efter dommen. Spørgsmålet om afvik-
lingshastigheden blev ikke drøftet under den gamle sag,
og sagsøger gav ikke, uagtet at han blev bedt herom, med-
delelse om, hvorvidt dommen ville blive anket.
Et eventuelt krav er forældet efter forældelsesloven.
Forældelsen må regnes fra det tidspunkt, hvor fordringen
kan kræves betalt, og det strafferetlige princip om, at
forældelsen skal regnes fra tidspunktet, hvor den løbende
retsstridige krænkelse er ophørt, kan ikke overføres til
at gælde i en sag som den foreliggende. Kravet kunne være
gjort gældende i 1989, og forældelsen skal derfor regnes
fra dette tidspunkt, hvorfor et eventuelt krav er foræl-
- 26 -
det. Subsidiært må der være indtrådt forældelse fra den
13. marts 1997 og bagud.
Sagsøger som dødsbo har forholdt sig passiv fra 1989 og
frem til 2001, og der er således forløbet 12 år fra det
tidspunkt, hvor sagsøgers eventuelle ret kunne have været
gjort gældende. Den af Ib Georg Jensen anlagte sag kan
ikke virke suspenderende. Der må i hvert fald i 1993 have
været en oplagt mulighed for at anlægge sag. Et eventuelt
krav er derfor bortfaldet ved passivitet. Sagsøgte har
haft en berettiget forventning om, at der ikke ville bli-
ve rejst spørgsmål ved sagsøgtes rettigheder til varemær-
ket Georg Jensen.
Rettens bemærkninger
Ved beslutningen om genoptagelse og udlevering af boet er
boet tillagt partsevne. Det har i den forbindelse ingen
betydning, at boet i sin tid blev sluttet som insolvent.
En uberettiget anvendelse af en signatur kan påtales af
indehaveren af signaturen, og retten finder, at også in-
dehaverens bo har en ret til at påtale en uberettiget an-
vendelse. Dette gælder både i tilfælde, hvor den uberet-
tigede anvendelse er sket i indehaverens levetid, og hvor
anvendelsen er sket efter indehaverens død. At dødsboet
ikke bestod på tidspunktet for sagsøgtes anvendelse af
signaturen, kan ikke føre til et andet resultat.
Retten finder derfor ikke, at det, sagsøgte har anført
til støtte for afvisningspåstanden, kan føre til, at sa-
gen bør afvises. Afvisningspåstanden tages derfor ikke
til følge.
Sagsøgtes anvendelse af Georg Jensens signatur har været
uberettiget.
- 27 -
Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at der i
Georg Jensens levetid kun var en begrænset kommerciel an-
vendelse af Georg Jensens signatur, nemlig på særlige
værker skabt af Georg Jensen selv samt i tre kataloger.
Ved Georg Jensens død var signaturen ikke en del af vare-
mærket Georg Jensen.
Varemærkelovens § 14, nr. 4, hjemler alene en indsigel-
sesret. Reglen medfører ikke, at den, som berettiget rej-
ser indsigelse, i sig selv har en varemærkeret, som kan
gøres gældende efter varemærkelovens bestemmelser. Da
sagsøger ikke har nogen varemærkeret til signaturen, fin-
der retten ikke, at der er noget grundlag for at tilkende
sagsøger et vederlag efter reglen i varemærkelovens § 43
eller dennes analogi.
Retten til en signatur er efter sin karakter en personlig
ret. Signaturen har ikke i sig selv en økonomisk værdi,
som arvingerne kan disponere over.
Retten finder, at dødsboet i hvert fald på nuværende
tidspunkt ikke har en markedsføringsmæssig interesse i
Georg Jensens signatur, hvorfor sagsøger allerede af den-
ne grund ikke har krav på erstatning efter markedsfø-
ringsloven eller ud fra almindelige retsgrundsætninger.
Krænkelsen er sket mere end 50 år efter Georg Jensens
død. Et eventuelt krav på godtgørelse efter erstatnings-
ansvarslovens § 26 forelå derfor ikke på dødstidspunktet.
Allerede af den grund findes sagsøger ikke at have krav
på godtgørelse, jf. den på tidspunktet for krænkelsen
gældende erstatningsansvarslovs § 18, stk. 2.
Retten finder, at der heller ikke efter dansk rets almin-
delige regler er grundlag for erstatning.
- 28 -
Sagsøgte frifindes derfor i det hele for sagsøgers på-
stande.
T H I K E N D E S F O R R E T:
Royal Scandinavia A/S frifindes.
Boet efter sølvsmed Georg Jensen betaler inden 14 dage 75.000 kr. i sagsomkostninger til Royal Scandinavia A/S.
Mette Christensen
Jette Gemzøe
Hans Jørgen Nielsen
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den