Erstatning

Dom i sagen H-18-02

ABACUS
ApS
(Advokat Eigil Lego Andersen)
mod
Boet efter Erik Roug
(Advokat Oluf Engell)

Abacus ApS (i det følgende Abacus) købte den 15. januar 2001 hele aktiekapitalen i Roug A/S (tidligere Erik Roug A/S) af boet efter Erik Roug (i det følgende boet) ved bobestyrer, advokat Tove Dahl. Forud for købet blev der foretaget due diligence og oprettet et datarum, hvis indhold blev gennemgået af hovedanpartshaver i Abacus, Rolf Bladt, og statsautoriseret revisor Ole Skou, hvis hustru ligeledes gennem et selskab er anpartshaver i Abacus. Datarummet inde-holdt ikke oplysning om, at Roug A/S havde haft besøg af Arbejdstilsynet, og at Arbejdstilsynet i rapport af 6. december 2000 på baggrund heraf havde stillet forskellige krav til virksomheden. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt Abacus kan kræve erstatning af boet for udgifter, som angives at være en følge af Arbejdstilsynets pålæg. 

Påstande

Abacus har nedlagt påstand om, at boet skal betale 4.963.234 kr. med procesrente af
4.848.655 kr. fra den 5. februar 2002 og af 114.579 kr. fra den 22. august 2003. Kravet består
af 2.526.483 kr. til investeringer i samtlige haller i Roug A/S og 4.963.234 kr., der er opgjort
som kapitaliseret merforbrug af energi i form af el og varme. Påstandsbeløbet er bl.a. opgjort
på baggrund af en vurdering af 26. april 2001 fra DISA Danmark A/S (i det følgende DISA),
der som svar på en henvendelse fra Roug A/S ved Miljøchef Gert Green gav en vurdering af
omfanget af et nyt ventilationsmateriel til lovliggørelse af eksisterende anlæg.

Boet har nedlagt påstand om frifindelse samt selvstændig påstand om, at Abacus skal betale
boet en godtgørelse beregnet som diskontoen med tillæg af 10 % p.a. af 2,5 mio. kr., subsidi-
ært af et af retten fastsat mindre beløb, fra den 1. maj 2001, og indtil Abacus skriftligt over
Danske Bank, Nytorv Afdeling, København, har tiltrådt, at indestående på deponeringskonto
4180 4180701095 frigives til boet eller ordre. Abacus havde i forbindelse med købet depone-
ret 2,5 mio. kr. i denne bank, og Abacus meddelte den 27. april 2001 banken, at dette beløb
ikke måtte frigives til boet. Kravet udgør den godtgørelse, som køber efter købsaftalen skal
betale til boet, og som er beregnet som diskontoen med tillæg af 10 % p.a. fra den 1. maj
2001, såfremt køber over for banken anmeldte et krav, der oversteg købers berettigede erstat-
ningskrav.

Sagsfremstilling

Roug A/S er en produktionsvirksomhed, der blev etableret i 1959 af fabrikant Erik Roug. Han
drev virksomheden frem til sin død i december 1998. Virksomheden fremstiller lagertanke til
olie og benzin, øvrige tanke i stål og vindmølle-tårne. Produktionen af olietanke foregår ved
valsning og svejsning af stål, og produktionen af vindmølletårne foregår ved, at stål valses og
tilvirkes til store rør, som svejses sammen til tårnsektioner. Der er således tale om en virk-
somhed, der bearbejder tunge stålenheder.

- 3 -

Den 23. november 2000 besøgte Rolf Bladt sammen med sin statsautoriserede revisor
Ole Skou virksomheden, hvor de tillige havde samtaler med direktør Erik Iversen, økonomi-
chef Leif Stenum samt en repræsentant fra KPMG. Den 24. november 2000 gennemgik Rolf
Bladt og Ole Skou et datarum, som advokat Tove Dahl havde stillet til rådighed. Datarummet
bestod af mapper med relevante oplysninger om virksomhedens forhold, som var udarbejdet
af Tove Dahl og hendes medarbejdere.
Det fremgik ikke af datarummet, at Arbejdstilsynet den 15. november 2000 havde be-
søgt virksomheden, ligesom Arbejdstilsynets rapport af 6. december 2000 ikke var vedlagt.
Datarumsmaterialet blev senest opdateret den 12. januar 2001.

Ved købstilbud af 29. december 2000 tilbød Rolf Bladt at erhverve hele aktiekapitalen i
Roug A/S for 25 mill. kr. Af tilbudet fremgik bl.a. følgende:

"Sælgers erklæringer og indeståelser
3.1. Sælger indestår for: . ...
at selskabet ikke er part i nogen sag for domstole, kommissioner, nævn, offentlige myndigheder el-
ler lignende. ...
at selskabets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med gældende lovgivning i enhver hen-
seende, herunder men ikke begrænset til pris-, monopol- og arbejdsbeskyttelseslove.
...
4. Due Diligence . ...
4.2 Gennemførelse af overdragelsen er fra købers side betinget af, at køberen i tiden indtil 1. fe-
bruar 2001 får adgang til at foretage sådanne yderligere undersøgelser af selskabets forhold, som
køberen finder fornødne, og at køberen i den forbindelse får udleveret kopi af relevant skriftligt
materiale samt adgang til yderligere samtaler med selskabets chefgruppe. ...
4.3 Hvis køberen under den foran nævnte gennemgang konstaterer forhold, der afviger væsentligt
fra de hidtil modtagne oplysninger eller de i punkt 3 afgivne erklæringer, er køberen berettiget til
at træde tilbage fra aftalen. ..."

Dette tilbud blev besvaret af advokat Tove Dahl ved brev af 12. januar 2001. Det fremgik af
brevet, at boet var indstillet på at acceptere købstilbudet, men med visse tilføjelser og ændrin-
ger, herunder følgende:

" Erstatningskrav mod boet.
Ud over den bagatelgrænse på 250.000 kr., der er nævnt i købstilbudets pkt. 2.4.1., skal gælde føl-
gende yderligere begrænsninger: Der ydes ikke erstatning for enkeltkrav på under 50.000 kr., og
sådanne krav indgår heller ikke ved afgørelsen af, om bagatelgrænsen på mindst 250.000 kr. er nå-
et. ...

- 4 -

Det samlede krav mod boet (opgjort under hensyntagen til de foran nævnte bagatelgrænser) er
maksimeret til 5 mill kr.
Efter den 1. maj 2001 kan køberen ikke gøre krav gældende mod boet ...
Hvis køberen ønsker at gøre brug af den sikkerhed, der etableres ved deponering af 2,5 mill. kr.,
skal erstatningskrav tillige være anmeldt over for banken inden den 1. maj 2001.
Viser det sig, at køberen over for banken har anmeldt krav med et for stort beløb (med den virk-
ning, at et beløb, der overstiger køberens berettigede erstatningskrav, fortsat henstår på depone-
ringskontoen den 1. maj 2001) betales en godtgørelse til boet, der beregnes som diskontoen med
tillæg af 10% p.a. fra den 1. maj 2001, til frigivelse sker over for boet."

Disse ændringer blev accepteret af Rolf Bladt ved brev af 15. januar 2001, hvorefter handelen
var indgået. Forinden, den 12. januar 2001, havde Rolf Bladt haft et møde med advokat Tove
Dahl.

Arbejdstilsynets rapport

Arbejdstilsynet havde den 15. november 2000 besøgt Roug A/S. Den 6. december 2000 skrev
Arbejdstilsynet bl.a. følgende i en tilsynsrapport, der blev fremsendt til Roug A/S:

"Niveauplacering
Arbejdstilsynet har ud fra tilsynsbesøget vurderet, at virksomheden er en niveau 2-virksomhed.
Det betyder, at Arbejdstilsynet vurderer, at virksomheden på visse punkter ikke lever op til krave-
ne i Arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet vil tilpasse sin reaktion til virksomhedens egen indsats
med arbejdsmiljøet.
Konstaterede problemer
Væsentlige problemer
-
Ventilation i svejsehaller ...
Problemerne er enten ikke indeholdt i eller ikke behandlet på tilfredsstillende vis i virksomhedens
arbejdspladsvurdering. . ...
Virksomheden skal melde tilbage til Arbejdstilsynet, hvornår og hvordan de væsentlige problemer
bliver løst. Tilbagemeldingen skal sendes til Arbejdstilsynet . ... senest den 2. april 2001. ...
Det kan på et senere tidspunkt blive nødvendigt at afgive påbud om et eller flere af problemerne,
hvis ikke de løses inden den af virksomheden fastsatte frist, eller hvis arbejdstilsynet ved et senere
besøg konstaterer, at virksomheden ikke følger op på handlingsplanen.
Vejledning
Arbejdstilsynet skal vejlede om følgende emner. ...
Klagevejledning

- 5 -

Arbejdstilsynets afgørelse om konstatering af væsentlige problemer kan indbringes for Arbejds-
miljøklagenævnet . ..."

Brevet af 6. december 2000 var vedlagt rapport af samme dato om væsentlige problemer,
hvoraf følgende fremgik:

"Arbejdstilsynet konstaterede ved besøget onsdag den 15. november 2000 følgende væsentlige ar-
bejdsmiljøproblemer:
Ventilation i svejsehaller. Arbejdsmiljøproblem nr. 21367
Afdeling:
Hallerne B,C,E,G,J og K
Beskrivelse:
Ved gennemgangen kunne det konstateres, at luften i ovennævnte haller var mere eller mindre be-
lastet af svejserøg og slibestøv. Det kunne for nogle af hallernes vedkommende konstateres, at der
ikke fandtes anlæg for tilførsel af forvarmet erstatningsluft. Herunder hallerne C, E og G. For de
øvrige hallers vedkommende var der tvivl om, hvorvidt eksisterende anlæg er i stand til at tilfreds-
stille behovet for tilførsel af erstatningsluft til arbejdslokalerne.
Vurdering:
Arbejdsprocesser som svejsning, skæring, og slibning kræver effektiv procesventilation og samti-
dig tilførsel af luft af passende temperatur. Derudover er det normalt påkrævet med almen ventila-
tion, herunder udsugning og tilførsel af tilsvarende mængder erstatningsluft til de arbejdslokaler,
hvor de forurenende processer foregår. Der vurderes således, at afdelingerne uden tilførsel af er-
statningsluft eller uden almen ventilation, ikke var tilfredsstillende ventileret.
Afgørelse:
Det skal sikres, at der sker et effektivt luftskifte i de haller hvor der foregår forurenende arbejds-
processer. Der skal herunder sikres, at der tilføres erstatningsluft, svarende til de udsugede luft-
mængder.
Vejledning:
Der bør gennemføres en nærmere undersøgelse af ventilationsforholdene i svejsehallerne. Det er
vigtigt i den forbindelse at få kortlagt behovet for tilførsel af erstatningsluft af passende tempera-
tur, samt at få undersøgt, hvorvidt eksisterende anlæg er i stand til at sikre den nødvendige ventile-
ring af hallerne. Det anbefales virksomheden at inddrage særlige sagkyndige, dels i kortlægningen,
dels i vurderingen af de nødvendige tiltag med hensyn til forbedring af ventilationen.
Hjemmel:
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indret-
ning § 35. "

Ved brev af 28. marts 2001 besvarede Roug A/S ved Gert Green Arbejdstilsynets brev af 6.
december 2000 og redegjorde for, hvad virksomheden havde gjort og ville gøre ved de nævnte

- 6 -

punkter. Som bilag blev vedlagt en plan over, hvad der skulle gøres i hver enkelt hal, samt en
tidsplan. Af tidsplanen fremgik, at hal J forventedes færdig i februar 2002. For de øvrige hal-
ler var der ikke fastsat nogen bestemt dato.

Reklamationen

Ved brev af 30. marts 2001 rejste Abacus' advokat, Eigil Lego Andersen, et mangelkrav over
for boet. Advokat Tove Dahl svarede den 4. maj 2001, at:

"...Arbejdstilsynets rapport indgik ikke i datarummet, idet hverken jeg eller nogen anden med til-
knytning til boet var bekendt med rapportens eksistens eller Arbejdstilsynets forudgående besøg på
virksomheden. Det bemærkes herved, at selskabets direktør naturligvis var nøje instrueret om lø-
bende at tilsende mig kopi af materiale, som kunne antages at være af interesse for en køber af
virksomheden."

Forholdene i virksomheden efter overtagelsen

Efter Abacus' overtagelse af Roug A/S har virksomheden opført en ny hal L. Endvidere har
Roug A/S i 2001 og 2002 renoveret hal B og J. De øvrige haller, herunder hal C, E, G og K,
er ikke blevet renoveret.
Den 23. april 2002 havde Roug A/S igen besøg af Arbejdstilsynet. Roug A/S blev efter
besøget på ny opgraderet til en niveau 1 virksomhed.

Forklaringer

Rolf Bladt har forklaret, at han er hovedaktionær i Abacus. Han er uddannet civilingeniør, og
han har erfaring i ledelse og administration af produktionsvirksomheder, idet han fra 1997 ­
2001 har været ansat som Asian Director i Maersk Medical i Malaysia, hvor han var ansvarlig
for produktion og salg. Han har endvidere erfaring i køb og salg af virksomheder, hvor han
har været med til at vurdere købs- og salgspriser.
Første gang han hørte, at Roug A/S var til salg, var i foråret/sommeren 2000, men det
var først senere, at han kontaktede Tove Dahl. De første oplysninger, han fik om virksomhe-
den, var det fremlagte investment overview fra KPMG. Kort tid efter han havde modtaget det-
te, kontaktede han sin revisor, Ole Skou.

- 7 -

I forbindelse med hans overvejelser om køb af en virksomhed var han i princippet lige-
glad med, hvilken type virksomhed der var tale om. Han mente, at han i en national virksom-
hed som Roug A/S kunne bidrage med sin internationale erfaring og viden. Det var hans ind-
tryk, at virksomheden havde været til salg i et par år.
Den 23. november 2000 blev han præsenteret for virksomheden og datarummet. Han fik
et godt indtryk af virksomheden, som så pæn og nydelig ud. Han fik ikke noget indtryk af
ventilationsforholdene, idet det kun er muligt at få viden herom ved at foretage målinger. Han
fik ikke at vide, at Arbejdstilsynet havde besøgt virksomheden en uge forinden.
Han gennemgik sammen med Ole Skou i 5-7 timer datarummet, der bestod af ringbind
med oplysninger om virksomheden. De gennemså også afsnittet om arbejdsmiljø, og det så
ikke ud til, at der var nogen problemer. Ole Skous kone, der er geotekniker, foretog nogle un-
dersøgelser af virksomhedens miljøforhold.
Han afgav købstilbudet af 29. december 2000 på 20 mio. kr. på baggrund af de iagtta-
gelser, han havde gjort i perioden 23. november til 29. december, ligesom han havde foretaget
en price/earning beregning af virksomheden. Han var klar over, at det var en risikobetonet
handel, men han fandt til gengæld, at virksomheden så pæn og ordentlig ud. Det var en forud-
sætning for købstilbudet, at sælger ikke skulle have udbetalt udbytte for 2000.
Han var bekendt med de dokumenter, der indgik i datarummet, også de dokumenter, der
først indgik efter den 23. november 2000. Et af de dokumenter, som han så efter den 23. no-
vember, var direktør Iversens kontrakt af 7. december 2000, hvorved direktør Iversen fik for-
bedret sine vilkår væsentligt. Hvis han havde haft mulighed for at se Arbejdstilsynets rappor-
ter, ville han have undersøgt forholdene nøje, og det ville have medført, at han enten ville
undlade at købe virksomheden eller kræve en tilsvarende reduktion i prisen.
Han endte med at give 25 mio. kr. for virksomheden samtidig med, at sælgeren hævede
2,5 mio. kr. i udbytte. Han mener, at det var godt solgt af Tove Dahl, og han var tæt på at sige
nej tak til købet.
Efterfølgende har virksomheden foretaget store investeringer, herunder opført en helt ny
hal L. Hal L blev opført for at have en stor hal til produktion af vindmølletårne. Da hal L afla-
ster de øvrige haller, har det været muligt at udskyde investeringerne i flere af disse haller.
Hal J og B er blevet renoveret, og virksomheden står over for at skulle gøre hal E færdig. Ar-
bejdstilsynet accepterede at stille sine krav i bero i en periode, fordi virksomheden havde
fremlagt en plan for virksomhedens renovering. Hvis virksomheden lader stå til og ikke gør
noget ved de påpegede arbejdsmiljømæssige problemer, vil Arbejdstilsynet møde virksomhe-

- 8 -

den med påbud. Arbejdstilsynet er til at tale med, så længe de kan se, at virksomheden har vil-
je til at gøre noget ved problemerne. De haller, som Arbejdstilsynet ikke har nævnt, er ramt af
de samme problemer. Siden hans overtagelse af Roug A/S har der ikke været nogen stigning i
produktionsmængden, og virksomhedens produktion vil stadig kunne foregå i de gamle haller.
Købstilbudet på 25 mio. kr. betingede han af, at han fik 14 dage yderligere til at gen-
nemgå virksomheden, hvor han skulle have mulighed for at træde tilbage fra handelen. Han
brugte perioden til at se på markedsforholdene for vindmøller og olietanke. Efter at han rejste
til Malaysia den 15. eller 16. januar 2001, undersøgte Ole Skou bl.a. de forhold, der var om-
talt i KPMG rapporten.
I dag mener han ikke, at han gjorde en god handel, da han købte virksomheden. Selv om
der er en egenkapital på 41 mill kr., er det indtjeningsevnen, der har betydning for værdien af
virksomheden. Da han afgav tilbudet på 25 mio. kr., vurderede han virksomhedens forventede
indtjening, ligesom det indgik i hans overvejelser, at ordretilgangen var usikker, idet markedet
for vindmølletårne er politisk bestemt. Han var klar over, at virksomheden brugte meget ener-
gi, men han havde ikke lavet egentlige analyser af energiforbruget inden købet.
Han har erfaring med arbejdstilsynet fra de virksomheder i Danmark, hvor han har ar-
bejdet tidligere. Hvis han havde kendt de arbejdsmiljømæssige problemer, ville han have fået
disse udbedret for sælgers regning, da han i forvejen prismæssigt havde strakt sig langt, lige-
som han var utilfreds med direktør Iversens kontrakt af 7. december 2000.

Ole Skou har forklaret, at han i 12-15 år har været statsautoriseret revisor, hvor han bl.a. har
beskæftiget sig med køb og salg af virksomheder. Han blev kontaktet af Rolf Bladt i efteråret
2000 vedr. køb af virksomheden, og den 23. november 2000 var han med som rådgiver for
Rolf Bladt under et besøg på Roug A/S. Under besøget fik han adgang til at gennemse
KPMG's investment overview, og både direktør Erik Iversen og økonomichefen samt advokat
Ågarth var til stede. Under besøget blev virksomhedens arbejdsmiljøforhold rost af både
KPMG samt direktionen, og det blev oplyst, at virksomheden havde et forbilledligt samarbej-
de med myndighederne. Han fik ikke indtryk af, at der var ventilationsmæssige problemer i
virksomheden, der fremstod både velordnet og velfungerende.
Dagen efter besøget gennemgik han datarummet sammen med Rolf Bladt. I forbindelse
med virksomhedens anlægsside så han på miljø og forureningsforhold. Ved gennemlæsning af
Arbejdstilsynets rapporter fremgik det, at der ikke var problemer med Arbejdstilsynet. Han
ville selvfølgelig have haft fokus på Arbejdsmiljøtilsynets rapport af 6. december 2000, hvis

- 9 -

den havde indgået i datarummet, idet han i så fald ville sørge for at få en vurdering af de øko-
nomiske konsekvenser, som rapporten ville få for virksomheden. Hvis han havde været be-
kendt med, at det ville koste 3,5 mio. kr. at udbedre manglerne samt medføre merudgifter til
opvarmning, ville det have påvirket handlen, da de i forvejen var ved at nå smertegrænsen for,
hvad de var villige til at betale for virksomheden.
Den 19. januar 2001 var han på Roug A/S, hvor han havde et møde med Erik Iversen og
Stenum. Rolf Bladt deltog ikke, idet han var i udlandet. På mødet blev han ikke oplyst om
Arbejdstilsynets rapport.
Han var med til at formulere købstilbudet, der lød på 20 mio. kr., og han deltog tillige i
de afsluttende forhandlinger i januar 2001 med advokat Tove Dahl. De havde drøftet spørgs-
målet om betaling af udbytte til arvingerne, og det endte med, at arvingerne fik de 2,5 mio.
kr., om end han vurderede, at virksomheden herefter var godt betalt.
Efter besøget i datarummet den 24. november 2000 fik han tilsendt yderligere materiale,
herunder direktør Iversens kontrakt.
Hans hustru er anpartshaver i Skou Company, som i januar 2001 fik en ejerandel på
25% af Abacus ApS.

Tove Dahl har forklaret, at hun siden 1984 har været advokat for Roug A/S, og at hun siden
1997 har siddet i virksomhedens bestyrelse.
Da fabrikant Erik Roug blev alvorlig syg, var han allerede ved at gøre klar til at sælge
virksomheden, og han spurgte, om hun som bestyrelsesmedlem ville bistå med salget. I efter-
året 1998 frasolgte virksomheden emballagedelen, og i december 1998 døde Erik Roug.
I 1999 var hun i kontakt med interesserede købere af virksomheden, uden at der dog
kom noget ud af denne interesse. På et tidspunkt engagerede hun KPMG til at bistå med sal-
get.
Indholdet af datarummet blev samlet af hende og hendes medarbejdere, og indholdsfor-
tegnelsen blev lavet i samarbejde med KPMG. Hun havde sendt en medarbejder til Herning,
som sammen med en økonomimand fra Roug A/S gik materialet igennem. Det var herefter
meningen, at virksomheden selv skulle sørge for at opdatere datarummet. Hun og hendes
medarbejder havde i november 2000 givet instruksen om vedligeholdelse af datarummet
mundtligt til både direktør Iversen og økonomichef Stenum. Det var navnlig over for Stenum,
at hun havde indskærpet vedligeholdelsesansvaret.

- 10 -

I forsommeren 2000 var hun i kontakt med to interesserede købere, og den ene af disse
forhandlede hun med i august og september. I november 2000 havde hun et bomøde med ar-
vingerne, hvoraf nogle var meget kritiske, idet det endnu ikke var lykkedes at sælge virksom-
heden. Nogle af arvingerne var endvidere skeptiske over for den potentielle købers evne til at
skaffe købesummen, og efter et sidste møde med købers bank i december 2000 stoppede for-
bindelsen.
Under et møde den 6. november 2000 med KPMG fik hun at vide, at Rolf Bladt havde
henvendt sig. På et tidspunkt, hvor Rolf Bladt var hjemme fra Malaysia, havde hun et møde
med ham og advokat Ågarth.
Den 15. november 2000 sendte hun en medarbejder til Herning for at gennemgå data-
rummet, således at materialet var ajour. Økonomichef Leif Stenum deltog, og hun var i tele-
fonisk kontakt med sin medarbejder. Der var en fast instruks til virksomheden om, at alt mate-
riale med interesse for en køber skulle sendes til hendes kontor. Hvis der var tvivl, skulle de
ringe. Dette var den sædvanlige instruks, og det var navnlig økonomichefen, der ringede, hvis
han var i tvivl. Hun modtog alt relevant materiale fra Stenum. Hun var ikke blevet gjort be-
kendt med Arbejdstilsynets besøg den 15. november 2000. Faktisk blev hun først bekendt
med besøget efter at have modtaget advokat Lego Andersens brev af 30. marts 2001. Hun rin-
gede i den forbindelse til direktør Iversen og spurgte, hvad meningen var. Direktør Iversen
oplyste, at han var bekendt med besøget, men at han ikke havde opfattet det som andet end et
sædvanligt rutinebesøg. Det var først omkring februar/marts 2001, at det gik op for virksom-
heden, at der var mere i det end som så, og at der var nogle problemer i relation til rapporten.
Hvis hun havde haft rapporten, havde hun naturligvis lagt den i datarummet.
Hendes indtryk af virksomheden var, at der var en god dialog med Arbejdstilsynet, og at
virksomheden jævnligt var i kontakt med Arbejdstilsynet, da der er tale om en industri, hvor
der sker arbejdsulykker og langtidspåvirkninger. Fabrikant Roug var en disciplineret mand, og
der var altid pænt og ordentligt på virksomheden. Det var hendes indtryk, at de gode arbejds-
vaner fortsatte efter Erik Rougs død.
Den 29. november 2000 fik hun overbragt et skriftligt tilbud på virksomheden, som var
underskrevet af Ole Skou på vegne Rolf Bladt. På dette tidspunkt var der stadig en mulighed
for salg til en anden køber, som havde svarfrist den 8. december. Hun oplyste Bladt om, at der
var nogle forhold, de skulle drøfte, herunder pris, og den 13. december 2000 deltog hun i et
møde med Rolf Bladt, Ole Skou, og advokat Ågarth. På mødet blev bl.a. direktør Iversens di-
rektørkontrakt drøftet, og tilbudet blev gennemgået punkt for punkt, herunder også virksom-

- 11 -

hedens indeståelser, som hun var indforstået med. Hun oplyste, at prisen var uacceptabel, og
på et senere tidspunkt blev købsprisen hævet til 22 mio. kr., hvilket stadig ikke var nok, selv
om Forstædernes Bank bekræftede, at pengene var til stede. Den 29. november modtog hun en
fax med det fremlagte tilbud på 25 mio. kr., som hun forelagde arvingerne under et bomøde
den 5. januar 2001. Arvingerne accepterede, men under den forudsætning at hun skulle forsø-
ge at få 30 mio. kr. Den 8. januar 2001 havde hun møde med Ole Skou, og den 12. januar med
Rolf Bladt, hvor der blev opnået enighed om at slå halvt skade på de yderligere 5 mio. kr., så-
ledes at boet fik udbetalt udbytte på 2,5 mio. kr. Endvidere blev de ajourførte bilag til data-
rummet gennemgået, og herefter var handelen på plads.
Hun havde ikke i november/december 2000 gjort direktør Iversen bekendt med tilbudet
og de heri nævnte indeståelser, idet hun havde en aftale med KPMG om, at direktionen først
skulle involveres længere fremme i salgsprocessen.
Selv om køber havde betinget sig yderligere undersøgelser i perioden 15. januar til 1.
februar 2001, skete der ikke så meget. Hun ved, at direktør Iversen havde foreslået at arrange-
re en aften, hvor Rolf Bladt kunne møde chefgruppen, men dette passede ikke ind i Bladts ka-
lender. Det var hendes indtryk, at perioden mest blev brugt til, at Ole Skou gennemgik virk-
somhedens tal.
Det var hendes indtryk, at Rolf Bladt var meget opsat på at gennemføre handelen, og at
han var meget interesseret i virksomhedens tal, men at det ikke betød så meget, hvilken virk-
somhed der var tale om.
Hun havde været bestyrelsesformand i godt 3 år, da virksomheden blev solgt, og hun
har besøgt den mange gange. Det har ikke været hendes indtryk, at der skulle være arbejds-
miljømæssige problemer.

Erik Iversen har forklaret, at han er salgs- og produktionschef i Roug A/S, hvilket han har væ-
ret, siden Rolf Bladt i oktober 2001 blev administrerende direktør. I perioden juli 2000 til de-
cember 2000 var han konstitueret direktør, og fra december 2000 til oktober 2001 var han ud-
nævnt til administrerende direktør.
Salgsbestræbelserne for Roug A/S begyndte allerede i 1997, men blev forstærket efter
Erik Rougs død.
Datarummet var samlet, inden han tiltrådte i juli 2000, så derfor deltog han ikke heri.
Han var som en del af ledelsen med til at præsentere virksomheden for eventuelle købe-
re, og han deltog også i mødet med Rolf Bladt og Ole Skou den 23. november 2000. Det blev

- 12 -

i den forbindelse ikke drøftet, om der var problemer med arbejdsmiljøet, og det var hans ind-
tryk, at der var en god standard og et godt samarbejde med Arbejdstilsynet. Det var heller ik-
ke hans indtryk, at der var væsentlige ventilationsproblemer.
Han deltog ikke i forhandlinger omkring køb af virksomheden, og han var ikke oriente-
ret om handelsvilkårene.
Virksomheden vidste, at det var fornuftigt at opdatere datarummet, men han var ikke
gjort bekendt med, at han skulle opdatere datarummet. Han husker ikke, om han har sendt ma-
teriale til Tove Dahl, men der har været afholdt bestyrelsesmøder, hvor virksomheden har
samlet materiale sammen. Han deltog ikke i mødet den 15. november 2000 til opdatering af
datarummet. Det var kun en af Tove Dahls medarbejdere og Leif Stenum, der deltog.
Da Roug A/S modtog Arbejdstilsynets brev af 6. december 2000, blev det videregivet til
Gert Green. Hans sekretær viderefordelte på almindelig vis brevet til Gert Green, uden at han
så det. Han drøftede efterfølgende indholdet af brevet med Gert Green, og det irriterede dem,
at virksomheden var blevet nedgraderet til en niveau 2 virksomhed. Det stod dem på dette
tidspunkt ikke klart, hvilke omkostningsmæssige konsekvenser brevet havde. Brevet blev ikke
sendt til Tove Dahl.
Virksomheden arbejdede aktivt med rapporten, men der var en rimelig tidshorisont for
tilbagemelding, og virksomheden stod ikke for at blive lukket. Virksomhedens niveau 2 pla-
cering var et udtryk for, at Arbejdstilsynet stadig stolede på, at virksomheden selv var i stand
til at løse problemerne.
Efter at Gert Green begyndte at undersøge forholdene nærmere, oplyste han i slutningen
af januar/starten af februar 2001, at det var noget, der ville komme til at koste penge. Først ef-
ter, at de nye ejere havde overtaget virksomheden, blev de klar over omfanget af udgifterne.
Efter mødet den 23. november 2000 hørte han ikke nærmere om Rolf Bladts interesse i
virksomheden, heller ikke under bestyrelsesmødet den 1. december 2000. Han regnede tværti-
mod med, at handelen ikke blev til noget, da han den 7. december 2000 blev fastansat som di-
rektør. Han havde ikke kendskab til forhandlingerne med Bladt og Skou før januar 2001, hvor
han blev præsenteret for Bladt som ny ejer. Efter den 23. november 2000 var der ingen dialog
med Tove Dahl, der havde fokus på opdatering af datarummet.
I perioden mellem den 15. januar 2001 og den 1. februar 2001 mødte han vist nok Bladt
en enkelt gang. De drøftede, hvordan de skulle informere medarbejderne om salget. Der blev
ikke talt om arbejdsmiljø.

- 13 -

Hal L er opført efter Rolf Bladts køb af virksomheden. Denne hal, der var klar til brug i
slutningen af 2002, er dobbelt så stor som de øvrige haller. Ventilationen er god, og hallen le-
ver op til alle forskrifter. Hal B og J er blevet renoveret tilfredsstillende.
Omfanget af produktionen på Roug A/S målt i timer har været stabilt, også i perioden
efter Bladts overtagelse. Udvidelsen af kapaciteten i hal L har derfor medført, at aktiviteten i
de øvrige haller er faldet. De andre haller er, bortset fra ventilationsforhold, egnede til produk-
tion. Der er stadig produktion i hallerne i dag, men den er blevet mindre som følge af den ny
hal. Hvis der skulle foregå samme produktion i hallerne som forud for opførelsen af hal L,
ville der være samme behov for ventilation som på tidspunktet for arbejdstilsynets rapport.
Indtil opførelsen af hal L brugte virksomheden hal K på normal vis, og der foregik svært
forurenende processer. De forslag til løsning af de arbejdsmiljømæssige problemer, som Roug
A/S i første omgang gav Arbejdstilsynet, var mere beskedne end de løsninger, som fremgår af
DISA rapporten. Hvis produktionen skal svare til produktionen på salgstidspunktet, er det
nødvendigt at følge DISA rapporten for at opfylde de arbejdsmiljømæssige problemer.
Roug A/S er blevet opgraderet til en niveau 1 virksomhed, idet Arbejdstilsynet tror på,
at Roug A/S vil føre sine forslag til forbedringer ud i livet. Det er hans opfattelse, at så længe
Roug A/S selv kommer med tilfredsstillende løsningsforslag, vil Arbejdstilsynet ikke udstede
påbud.
Arbejdstilsynet foretog ingen målinger under sit besøg i november 2000.

Gert Green har forklaret, at han siden 1. april 2004 har været på efterløn, og at han indtil da
var kvalitets- og miljøchef på Roug A/S.
Han blev i starten af 2000 bedt om at finde materiale vedr. arbejdsmiljø, og det afleve-
rede han til økonomichefen. Han kan ikke huske, om han fik instruks om at sende yderligere
materiale, og han har ikke senere af egen drift afleveret nogen papirer.
Han blev i starten af 1999 ansvarlig for forhold i relation til arbejdsmiljø, og virksom-
heden gennemførte i løbet af et par år forbedringer. Ventilationsforholdene kunne have været
bedre, men man prioriterede opgaverne.
Det var passende og fair, at virksomheden blev nedgraderet til en niveau 2 virksomhed.
På mødet med Arbejdstilsynet den 15. november 2000 blev kritikpunkterne nævnt.
Efter at have gennemgået Arbejdstilsynets rapport meddelte han direktør Iversen resul-
tatet af undersøgelsen. Det var en fordel, at virksomheden selv havde mulighed for at finde en

- 14 -

løsning på problemerne. Rapporten gav anledning til, at nogle forhold skulle undersøges
nærmere.
Han har udarbejdet det bilag vedr. ventilationsforhold, der blev fremsendt til Arbejdstil-
synet den 28. marts 2001. Da han udarbejdede bilaget, havde han været i telefonisk kontakt
med Jesper Jensen fra DISA for at høre, hvordan Roug A/S kunne gribe tingene an. Han skrev
f.eks. vedr. hal K, at punktudsugning skulle effektiviseres. Dette ville imidlertid ikke være til-
strækkeligt til at løse problemerne med udsugning.
Det er primært forureningsgraden og produktionsudstyret, der er afgørende for renove-
ringsomkostningerne. Aktivitetsniveauet har en indflydelse på forureningsgraden.
Roug A/S har forsøgt at opgøre renoveringsomkostningerne så økonomisk rimelige som
muligt, og de tiltag, der er foreslået, er baseret på det aktivitetsniveau, virksomheden havde,
da den blev solgt til Abacus.
Selv om der var nogle af hallerne, som Arbejdstilsynet ikke nævnte, blev de omfattet af
renoveringsplanen, idet forholdene i disse haller var af samme karakter som i de haller, der
blev nævnt af Arbejdstilsynet. F.eks. var der ikke nogen erstatningsluft i hal H. Hvor han op-
rindeligt vurderede, at problemet med hal K kunne løses via effektivisering af punktudsug-
ning, viste det sig efterfølgende, at det ikke var tilstrækkeligt til at løse problemerne. Han øn-
skede over for Arbejdstilsynet at gå forsigtigt til værks for ikke at "binde virksomheden op".
Arbejdstilsynet skulle bare se, at virksomheden havde styr på sine forhold, og at den var i
gang med at foretage forbedringer.
Virksomheden blev igen opgraderet til en niveau 1 virksomhed, idet Arbejdstilsynet un-
der et nyt besøg i april 2001 kunne se, at tingene gik i den rigtige retning. Han drøftede ikke
ventilationsforhold med Arbejdstilsynet, men han viste dem hal J og B, som var blevet reno-
veret. Han forsøgte selvfølgelig at sælge varen så godt som muligt. Opgraderingen betød
imidlertid ikke, at virksomheden bare kunne glemme de øvrige haller. At forholdene i flere år
ikke har været bragt i orden, har kunnet lade sig gøre, fordi aktivitetsniveauet i disse haller har
været lavt. Hvis niveauet skal være på samme niveau som på salgstidspunktet, vil det være et
krav at få hallerne renoveret i overensstemmelse med DISA rapporten. De øvrige haller er
endnu ikke renoveret, og der er ingen, der har givet en bestemt frist, hvor tingene skal være
bragt i orden. Arbejdstilsynet er klar over, at det det er svært at bringe samtlige forhold i or-
den på en gang.

Syn og skøn

- 15 -


Syns- og skønsmand, ingeniør Flemming Hollender Nielsen, har den 18. juli 2003 afgivet
syns- og skønserklæring. Heraf fremgår følgende:

"Spørgsmål 1:
Finder skønsmanden, at de af Roug A/S i hal B og J i 2001 og 2002 gennemførte foranstaltninger
vedrørende ventilation og udsugning er hensigtsmæssige til at sikre opfyldelse af Arbejdstilsynets
krav til virksomhedens ventilations- og udsgningsforhold, jf. Arbejdstilsynets skrivelse af 6. de-
cember...?
...
De gennemførte foranstaltninger vurderes at være hensigtsmæssige for at sikre opfyldelse af Ar-
bejdstilsynets krav til ventilationsforhold i hallerne B og J.

Spørgsmål 2:
Skønnes de anvendte udgifter...til ventilation, varmeanlæg og el- og VVS-arbejder rimelige?
De anvendte udgifter for ombygning af varmeventilator anlægget for hal B skønnes at være rime-
lige.
De anvendte udgifter for ombygning/udførelse af ventilationsanlægget for hal J...skønnes at være
rimelige for det udførte arbejde. Der kan dog altid stilles spørgsmålstegn ved om energi spare ven-
tilatorer/motorer er nødvendige for at opfylde arbejdstilsynets krav.

Spørgsmål 3:
Er Roug A/S' skøn, jf. bilag 14, over omkostningerne til foranstaltninger vedrørende ventilation og
udsugning i de øvrige haller realistisk?
...
Hvis ændringerne udføres i henhold til DISA's vurdering (bilag 8) samt i henhold til bilag 18, det
vil sige på samme måde som for hal J må økonomien i bilag 14 betragtes som et realistisk over-
slag.
Hvis imidlertid den gradvise ændring som nævnt i bilag 7 benyttes (især ved hal E og K) kan der
eventuelt opnås en besparelse i forhold til overslaget i bilag 14.

Spørgsmål 4:
Skønsmanden bedes vurdere:
a) hvilket årligt merforbrug af el og varme de i 2001 og 2002 gennemførte foranstaltninger vedrø-
rende ventilation og udsugning i hal B og J medfører (i forhold til situationen før foretagelse af
foranstaltningerne), og
b) hvilket årligt merforbrug af el og varme, de påtænkte foranstaltninger ­ jf. bilag 14 ­ vedrøren-
de ventilation og udsugning i de øvrige haller vil medføre (i forhold til situationen før foretagelse
af foranstaltningerne).

- 16 -

...
a) ved ændringerne i hal B og J vurderes de årlige merforbrug at være følgende:
Merforbrug varme: 176.500 kWh, Merforbrug el: 87.000 kWh
b) ved ændringer i hal C, D, E, G, H, K, N, S vurderes de årlige merforbrug at være følgende:
Merforbrug varme: 382.500 kWh, merforbrug El: 146.600 kWh.

Spørgsmål A:
Var ventilationsforholdene i svejsehallerne (hallerne B, C, E, G, J og K) ved overtagelsen den 1.
februar 2001 væsentlig afvigende fra, hvad der dengang var almindeligt i virksomheder med til-
svarende produktionsapparat?
...
Jeg vil derfor konkludere, at ventilationsforholdene i svejsehallerne var ringere end man normalt
kunne forvente.

Spørgsmål C:
Hal B: Er de af sagsøger iværksatte arbejder i hal B nødvendige for;
1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt gældende arbejdsmiljøforskrifter, her-
under § 35 og § 37 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992...
De iværksatte arbejder i hal B er nødvendige for at opfylde de almindeligt gældende arbejdsmiljø
forskrifter for ventilation og erstatningsluft. ...

Spørgsmål D:
Hal J: Er de af sagsøger iværksatte arbejder i hal J nødvendige for;
1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt gældende arbejdsmiljøforskrifter, her-
under § 35 og § 37 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992...
De iværksatte arbejder i hal J sikrer at firmaet for hal J opfylder de almindeligt gældende arbejds-
miljøforskrifter for ventilation og erstatningsluft. ...

Spørgsmål E:
Er de af sagsøger i bilag 18 skitserede arbejder for hal C og D, G, K, hal N Nord, hal N syd, hal S,
nødvendige for,
1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt gældende arbejdsmiljøforskrifter, her-
under § 35 og § 37 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992...
1. Arbejdstilsynet har i sin tilsynsrapport blandt andet noteret hallerne C, G, og K. Hvis de øvrige
haller nævnt ikke opfylder kravene i de gældende arbejdsmiljøforskrifter er ændringer til ventilati-
onsanlæggene nødvendige, også selvom de ikke er bemærket af Arbejdstilsynet. ..."

- 17 -

Syns- og skønsmanden har supplerende forklaret, at hans svar på spørgsmål 2 skal forstås så-
ledes, at det er tvivlsomt, om det er nødvendigt med energispare ventilatorer/motorer, men det
er i så fald nødvendigt med almindelige ventilatorer/motorer. Han kender ikke prisforskellen.
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål C har han lagt DISA rapporten til grund.
Han har inden skønsrapportens udarbejdelse beset Roug A/S, og selv om der nok kan
findes besparelser i forhold til DISA rapporten, er de anvisninger, som DISA har givet, et na-
turligt valg for en virksomhed som Roug A/S. I de store haller kan man enten vælge at forbed-
re de enkelte kilder eller hele hallen som sådan. DISA har valgt at forbedre hele hallen, hvil-
ket er rimeligt, når hallen er stor, og han har ikke grundlag for at sige, at det er en uhensigts-
mæssig måde at gribe tingene an på. Det er billigere at angribe hver enkelt zone, men det gi-
ver virksomheden mindre fleksibilitet.
Han foretog ikke nogen målinger under besigtigelsen. Han kunne se støvindholdet i luf-
ten, og der lugtede af svejserøg. Atmosfæren var ikke tilfredsstillende i de haller, som han gik
igennem.
Hvad angår besvarelsen af spørgsmål D er det hans opfattelse, at de tiltag, der er nævnt i
forbindelse med hal J, er passende.
Foreholdt, at han i sit svar på spørgsmål E har skrevet: "Hvis de øvrige haller nævnt ik-
ke opfylder kravene i de gældende miljøforskrifter, er ændringer til ventilationsanlæggene
nødvendige, også selv om de ikke er bemærket af Arbejdstilsynet," har han forklaret, at han
ikke har vurderet, om renovering af hallerne er nødvendig, men at han ved besigtigelsen kun-
ne konstatere, at miljøet i de forskellige haller stort set var det samme. Hvis hallerne skal an-
vendes til produktion, hvor der forekommer forurenende virksomhed, skal de opgraderes.
Virksomhedens aktivitet er af betydning for den ventilation, der bør være.
Forskellen på de løsninger til renovering af hal K, som fremgår af bilaget vedlagt brevet
af 28. marts 2001 fra Roug A/S til Arbejdstilsynet, og DISA's rapport, er, at Roug A/S blot
foreslår punktudsugning, hvorimod DISA foreslår både punktudsugning samt generel udsug-
ning. Han er enig med DISA i, at det er nødvendigt at blæse erstatningsluft ind i hallen, og
Roug A/S' forslag af 28. marts 2001 er derfor ikke en fuldstændig løsning.
For så vidt angår besvarelsen af spørgsmål A fastholdes det, at ventilationen på Roug
A/S var ringere, end man normalt kunne forvente. Ventilationsforholdene forekom gammel-
dags, og f.eks så han, at erstatningsluft blev tilført via et hul i taget over varmeventilatoren.
Det er mange år siden, at han har set sådanne konstruktioner. Det kunne han som fagmand se,

- 18 -

men han tvivler på, at en lægmand ville bemærke det. Dog ville man nok som lægmand be-
mærke lugten og det høje støvindhold i luften.

Parternes synspunkter

Abacus' advokat har gjort gældende, at boet har pådraget sig erstatningsansvar over for Aba-
cus for garantisvigt, idet boet ifølge de aftalte vilkår har indestået for, at Roug A/S ikke var
part i nogen sag for domstole, kommissioner, nævn, offentlige myndigheder eller lignende, li-
gesom boet har indestået for, at Roug A/S var i overensstemmelse med gældende lovgivning i
enhver henseende, herunder men ikke begrænset til pris-, monopol- og arbejdsbeskyttelseslo-
ve.
Virksomheden var imidlertid part i en verserende sag med en offentlig myndighed, idet
Arbejdstilsynet havde pålagt virksomheden en tilbagemelding vedr. de påpegede forhold, og
efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at virksomheden ikke var i overensstemmelse
med gældende lovgivning. Arbejdstilsynet skal ifølge arbejdsmiljølovens § 72, litra 6, påse, at
loven, og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, og ifølge lovens § 42,
stk. 1, skal arbejdsstedet indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt for-
svarligt. I bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning kapitel 8 er der fastsat regler for
ventilation, og hvis disse bestemmelser ikke overholdes, straffes det med bøde, jf. bekendtgø-
relsens § 68.
At virksomheden i 2002 blev opgraderet til en niveau 1 virksomhed, er alene udtryk for,
at Roug A/S arbejdede seriøst med at løse problemerne, men Arbejdstilsynet vil igen stramme
grebet om Roug A/S, hvis virksomheden blot lader stå til. Det har således været af afgørende
betydning for opgraderingen, at hal L blev opført, og at to af hallerne var blevet renoveret.
Endvidere var de oplysninger, som Abacus modtog om arbejdsmiljøforholdene i Roug
A/S vildledende, idet Abacus modtog, hvad der fremstod som fuldstændige oplysninger om
arbejdsmiljøforhold, men ikke modtog orientering om Arbejdstilsynets rapporter af 6. decem-
ber 2000, hvoraf det fremgik, at arbejdsmiljøforholdene ikke opfyldte lovgivningens krav.
Hvis boet havde oplyst om sagen med Arbejdstilsynet havde Abacus haft mulighed for at tage
dette med i sine overvejelser vedr. købet af virksomheden.
Da der er tale garantisvigt fra boets side, er det ikke en betingelse, at boet har handlet
culpøst.

- 19 -

Boet har imidlertid handlet uagtsomt, både i relation til selve det garantistridige forhold
og til den manglende oplysning herom. Forhandlingerne blev ført af advokat Tove Dahl, der
tillige i flere år havde været selskabets formand, og selv om advokaten ikke var bekendt med
Arbejdstilsynets rapporter af 6. december 2000, må det tilregnes som uagtsomt, at der ikke var
tilrettelagt tilstrækkeligt effektive systemer til at sikre, at absolut nødvendige tilføjelser til due
diligence dokumentationen blev kommunikeret behørigt videre.
Abacus burde ikke have konstateret de mangelfulde arbejdsmiljøforhold. Abacus havde
gennemgået due diligence materialet samt materialet fra KPMG, der fremstod professionelt.
Det er uden betydning, at køber havde adgang til due diligence i tiden indtil 1. februar
2001 med mulighed for at hæve aftalen, hvis der konstateredes garantisvigt, idet bestemmel-
sen herom ikke begrænser en købers mulighed for at fastholde handelen og kræve erstatning
for de konstaterede garantisvigt.
Virkningen af garantisvigtet er, at Abacus skal godtgøres sin positive opfyldelsesinte-
resse og derved stilles som om, virksomheden på købstidspunktet opfyldte arbejdsmiljølovens
krav til ventilation. Erstatningskravet skal derfor dels omfatte de nødvendige investeringer til
løsning af arbejdsmiljøproblemerne, dels nutidsværdien af de øgede driftsomkostninger. Be-
visførelsen har bekræftet, blandt andet ved skønsmandens forklaring, at de af Roug A/S gen-
nemførte/påtænkte investeringer er nødvendige for at bringe forholdene i lovlig stand, og vil
medføre et øget årligt energiforbrug.
Efter Gert Greens og skønsmandens forklaringer må det tillige anses for godtgjort, at
samtlige haller ikke levede op til arbejdsmiljølovens regler, hvorfor boet er erstatningspligtig i
relation til samtlige haller og ikke blot til de haller, der er nævnt i arbejdstilsynets rapport af 6.
december 2000.
Erstatningskravet stiftes ved misligholdelsen, og det er ikke en forudsætning for kravets
eksistens, at der er sket afhjælpning heraf.
De mangelfulde arbejdsmiljøforhold skal ses som en helhed, og skal ikke reduceres som
følge af klausulen om, at der ikke ydes erstatning for enkeltkrav på under 50.000 kr., ligesom
der ikke er grundlag for at reducere erstatningskravet ud fra betragtninger om forbedringer el-
ler betragtninger om, at køber skulle have gjort en god handel.
Idet sælger har tegnet et vildledende billede af virksomheden og har handlet uagtsomt,
kan sælger ikke støtte ret på bestemmelsen om, at køber skal bære en selvrisiko på 250.000 kr.

- 20 -

Abacus skal frifindes for boets selvstændige påstand, idet Abacus med rette har krævet
erstatning af boet og derfor været berettiget til at modsætte sig betaling af det deponerede be-
løb.

Boets advokat har gjort gældende, at Arbejdstilsynets rapport af 6. december 2000 ikke er ud-
tryk for, at der var mangler ved den solgte virksomhed. Rapporten indeholder ikke konkrete
pålæg eller konstateringer af ulovlige forhold, men er alene en række anvisninger om foran-
staltninger af en sådan karakter, som industrivirksomheder løbende bliver stillet overfor. Ar-
bejdstilsynets rapport giver alene udtryk for, at der i visse haller er forhold, der bør undersø-
ges nærmere, og DISA's rapport kan i den forbindelse ikke antages at være uvildig. De omtal-
te forhold i rapporten er således ikke i strid med sælgers indeståelser.
Boet havde naturligvis fremlagt rapporten, såfremt boet havde haft kendskab hertil, men
boet blev ikke informeret om hverken Arbejdstilsynets besøg den 15. november 2000 eller
den efterfølgende rapport af 6. december 2000, hvilket er udtryk for, at medarbejderne på
Roug A/S ikke opfattede rapporten som betydningsfuld. Boet har ikke udvist uagtsomhed ved
tilrettelæggelsen af et effektivt system i forbindelse med indhentelse af oplysninger til poten-
tielle købere, men den manglende fremlæggelse må anses som en forglemmelse fra Roug
A/S' side.
Det kan ikke antages, at rapportens indhold, hvis den havde foreligget for Abacus, ville
have påvirket den samlede vurdering af virksomheden eller de aftalte vilkår.
Endvidere har Abacus intet gjort for at undersøge de arbejdsmiljømæssige forhold, selv
om der er tale om en tung industrivirksomhed. Abacus ville være blevet gjort bekendt med
rapporten, hvis det havde stillet konkrete spørgsmål om arbejdsmiljøet enten forud for aftale-
indgåelsen den 15. januar 2001 eller i den efterfølgende undersøgelsesperiode frem til 1. fe-
bruar 2001.
Abacus' erstatningsopgørelse bestrides. Erstatningsopgørelsen hviler kun i begrænset
omfang på faktisk afholdte omkostninger, og de faktisk afholdte omkostninger repræsenterer
ikke noget tab for Abacus, men må antages at forbedre virksomheden og spare Abacus for
fremtidige omkostninger til modernisering.
Det bestrides, at Abacus kan kræve erstatning for anslåede omkostninger til foranstalt-
ninger, der ikke er udført, eller som ikke var omtalt i arbejdstilsynets rapport. Arbejdstilsynet
gennemgik i 2002 på ny virksomheden, uden at dette gav anledning til bemærkninger, anvis-

- 21 -

ninger eller påbud, og foranstaltninger, som måtte være gennemført efterfølgende, kan ikke
indgå i erstatningsopgørelsen.
Det bestrides endvidere, at Abacus kan kræve erstatning for anslået merforbrug af el og
varme.
Abacus har i erstatningsopgørelsen ikke indregnet de aftalte begrænsninger, hvorefter
der ikke kan kræves erstatning for enkeltkrav på under 50.000 kr., og hvorefter der er aftalt en
bagatelgrænse på 250.000 kr.
Til støtte for Abacus' selvstændige påstand gøres det gældende, at det anmeldte krav til
banken er uberettiget, subsidiært anmeldt med et for højt beløb, og at Abacus derfor skal beta-
le den forlangte godtgørelse.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Sagen blev domsforhandlet den 13., 15. og 16. december 2004. Funktionsperioden for de to
sagkyndige medlemmer af retten, som fyldte 70 år i 2004, udløb med udgangen af 2004, jf.
retsplejelovens § 93, stk. 4.
Som resultat af voteringen, der påbegyndtes den 16. december 2004 og fortsatte den 27.
januar 2005, besluttede retten at stille spørgsmål til parterne, jf. retsplejelovens § 346, jf. §
339, stk. 3, med henblik på at få en nærmere uddybning af indholdet af Arbejdstilsynets skri-
velse af 6. december 2000.
Efter at sagen på parternes begæring havde været udsat med henblik på parternes bevis-
overvejelser, indkaldtes advokaterne ved rettens skrivelse af 10. marts 2005 til et møde med
retsformanden, som blev afholdt den 4. april 2005.
Under dette møde erklærede sagsøgerens advokat, at sagsøgeren ikke ønskede, at det
lokale Arbejdstilsyn blev indkaldt for at uddybe, hvilke konkrete tiltag tilsynet ønskede gen-
nemført med henblik på forbedring af ventilationsforholdene, og hvad der var baggrunden for,
at Arbejdstilsynet endnu ikke havde givet virksomheden konkrete pålæg herom, men tværti-
mod opgraderet virksomheden til en niveau-1 virksomhed. Sagsøgtes advokat var enig i, at
det ville være værdifuldt at inddrage det lokale Arbejdstilsyns vurdering af de nævnte
spørgsmål, men ville på den anden side ikke udtale sig mod, at sagen blev afgjort på det fore-
liggende grundlag, således at sagsøgerens vægring ved at efterkomme rettens opfordring til at
foretage yderligere bevisførelse blev tillagt processuel skadesvirkning. Retten optog herefter
sagen til dom.

- 22 -

Sagsøgerens advokat rejste under mødet samtidig indsigelse mod, at de sagkyndige
medlemmer, hvis funktionsperiode nu var udløbet, deltog i domsafsigelsen, og begærede ret-
tens stillingtagen hertil. Sagsøgtes advokat havde ingen indvendinger mod, at de sagkyndige
medlemmer færdigbehandlede sagen.
Efter fast praksis deltager sagkyndige medlemmer af retten i domsafsigelsen, selv om
dommen først afsiges, efter at deres funktionsperiode er udløbet. En modsat praksis ville i rea-
liteten afskære anvendelsen af sagkyndiges deltagelse i sager, der domsforhandles i de seneste
3-6 måneder af deres funktionsperiode, og ville således i realiteten indebære en begrænsning
af de sagkyndige dommeres funktionsperiode i forhold til den, som følger af retsplejelovens §
93, stk. 4. At retten i den foreliggende sag har stillet spørgsmål til parterne, kan ikke bevirke
nogen ændring i forhold til denne praksis, når parterne som i denne sag ikke har ønsket tilve-
jebragt noget ændret grundlag for rettens afgørelse i forhold til det, der blev fremlagt under
domsforhandlingen.
Det er ubestridt, at Arbejdstilsynets rapport af 6. december 2000 ikke fremgik af det ma-
teriale, som Abacus fik mulighed for at gennemgå inden købet, ligesom Abacus ikke blev op-
lyst om denne rapport eller Arbejdstilsynets besøg på virksomheden i november 2000. Retten
finder, at det er en fejl, at Abacus som køber af virksomheden ikke blev oplyst herom. Uanset
hvem der er årsag til denne fejl, er det boet som sælger, der har ansvaret for, at relevant mate-
riale om virksomheden kommer til en købers kendskab.
Retten finder imidlertid, at Abacus selv burde have foretaget en nærmere undersøgelse
af de arbejdsmiljømæssige forhold i virksomheden inden købet, og at Abacus som køber af en
virksomhed som den foreliggende i mangel af en sådan nærmere undersøgelse ikke kan påbe-
råbe sig, at de arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med ventilationen i maskinhallerne
udgør en mangel ved den købte virksomhed alene under henvisning til almindeligt holdte er-
klæringer om og indeståelser for, at virksomheden er i overensstemmelse med lovgivningen.
Abacus og direktør Rolf Bladt havde således ikke særlige forudsætninger for at vurdere
disse forhold i en tung industrivirksomhed, og Rolf Bladt havde alene rådført sig med sin re-
visor om købet af virksomheden og alene foretaget undersøgelser af den købte virksomhed af
rent økonomisk og finansiel karakter. Køberen havde imidlertid særlig opfordring til at fore-
tage sådan nærmere undersøgelse af de omhandlede forhold ved, at der i købsaftalen var fast-
sat en særlig frist indtil den 1. februar 2001 for yderligere undersøgelser. Rolf Bladts besøg
den 23. og 24. november 2000, hvor han navnlig gennemgik datarummet sammen med sin re-

- 23 -

visor, havde ikke indebåret nogen sådan nærmere undersøgelse af de arbejdsmiljømæssige
forhold.
Uanset hvilken vægt man tillægger generelt holdte erklæringer og indeståelser som de
foreliggende, findes Abacus i øvrigt under de foreliggende omstændigheder ikke at have løftet
sin bevisbyrde for, at virksomheden ikke blev drevet i overensstemmelse med arbejdsmiljø-
lovgivningen. Arbejdstilsynet havde for så vidt angår hallerne B, J og K rejst tvivl om, "hvor-
vidt eksisterende anlæg er i stand til at tilfredsstille behovet for tilførsel af erstatningsluft til
arbejdslokalerne", og for hallerne C, E og G konstateret, "at der ikke fandtes anlæg for tilfør-
sel af forvarmet erstatningsluft." I det efterfølgende forløb er der imidlertid gennemført for-
bedringer af to af de haller, hvor Arbejdstilsynet har udtrykt tvivl (hal B og J), mens der efter
det oplyste ikke er foretaget nogen som helst ændringer i den tredje af disse haller (hal K) el-
ler i de haller, hvor Arbejdstilsynet havde konstateret, at der ikke fandtes anlæg for tilførsel af
forvarmet erstatningsluft (hal C, E og G), og nu, 4 år senere, er der efter det for retten oplyste
stadig ikke sket nogen ændringer. Syns- og skønsmandens udtalelser bl.a. om, hvorvidt nær-
mere angivne foranstaltninger vil være hensigtsmæssige for at opfylde Arbejdstilsynets krav,
kan ikke træde i stedet for Arbejdstilsynets egen vurdering af forholdene, således som de fore-
lå på tidspunktet for overtagelsen af virksomheden. Retten har opfordret parterne til at føre
yderligere bevis om spørgsmålet, men Abacus har ønsket sagen afgjort på det foreliggende
grundlag, og har således ikke ønsket at fremkomme med den yderligere dokumentation fra
Arbejdstilsynet vedr. den konkrete sag, som kunne give retten et tilstrækkeligt grundlag for at
fastslå, at de arbejdsmiljømæssige forhold i virksomheden ikke var i orden.
Boet frifindes herefter, og boets selvstændige påstand tages til følge.
Da boet burde have givet Abacus oplysning om Arbejdstilsynets rapport af 6. december
2000, bør hver part bære sine egne sagsomkostninger.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Boet efter Erik Roug frifindes.

Abacus ApS skal til boet efter Erik Roug betale en godtgørelse beregnet som diskontoen med
tillæg af 10% p.a. af 2,5 mio. kr., fra den 1. maj 2001 og indtil Abacus ApS skriftligt over for
Danske Bank, Nytorv Afdeling, København, har tiltrådt, at indeståendet på deponeringskonto
4180 4180701095 frigives til boet efter Erik Roug eller ordre.

- 24 -


Hver part bærer sine egne sagsomkostninger.




Michael B. Elmer

Eigil Pedersen

Kaj Schou





(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

af en sådan nærmere undersøgelse ikke kan påbe-
råbe sig, at de arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med ventilationen i maskinhallerne
udgør en mangel ved den købte virksomhed alene under henvisning til almindeligt holdte er-
klæringer om og indeståelser for, at virksomheden er i overensstemmelse med lovgivningen.
Abacus og direktør Rolf Bladt havde således ikke særlige forudsætninger for at vurdere
disse forhold i en tung industrivirksomhed, og Rolf Bladt havde alene rådført sig med sin re-
visor om købet af virksomheden og alene foretaget undersøgelser af den købte virksomhed af
rent økonomisk og finansiel karakter. Køberen havde imidlertid særlig opfordring til at fore-
tage sådan nærmere undersøgelse af de omhandlede forhold ved, at der i købsaftalen var fast-
sat en særlig frist indtil den 1. februar 2001 for yderligere undersøgelser. Rolf Bladts besøg
den 23. og 24. november 2000, hvor han navnlig gennemgik datarummet sammen med sin re-

- 23 -