Erhvervshemmeligheder

Dom i sagen 

V-0016-00 

Sagsøger 
(Advokat Jesper Høy) 
mod 
1) Sagsøgte 1 
(Advokat Michael H. Svendsen) 
2) Sagsøgte 2 
(Advokat Michael H. Svendsen) 

Sagen vedrører væsentligst, om sagsøgte 2 har videregivet erhvervshemmeligheder fra sin tidligere arbejdsgiver sagsøger, som producerer bl.a. fyrretræsmøbler til hjemmekontorer under navnene Morsø og Bornholm, til sagsøgte 1, som nu producerer en lignende møbelserie under navnet Sunny. 

Påstande 

Sagsøger har nedlagt følgende påstande: 

1.Det forbydes sagsøgte 1 at fremstille, lade fremstille, markedsføre samt sælge en skrivebordsserie samt et reolsystem med et udseende, som vist på bilag 5 og bilag 2 [dommens bilag 1 og 2]. 

2. Sagsøgte 1 tilpligtes at destruere det i behold værende lager af sagsøgte 1's reolsystemer og skrivebordsserier, begge kaldet "Sunny". 

3. Sagsøgte 1 og sagsøgte 2 tilpligtes at anerkende at have handlet i strid med god markedsføringsskik. 

4. Sagsøgte 1 tilpligtes at anerkende, at der er handlet i strid med markedsføringslovens § 10, stk. 4. Sagsøgte 2 tilpligtes at 
anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens § 10, stk. 3. 

5. De sagsøgte, principalt in solidum, subsidiært hver for sig, tilpligtes at betale kr. 300.000, subsidiært et mindre beløb, 
med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 3. april 2001. 

De sagsøgte, sagsøgte 1 og sagsøgte 2, har nedlagt påstand om frifindelse. 

Sagsfremstilling 

Om sagsøger og Morsø/Bornholm

Sagsøger er en møbelfabrik, som væsentligst afsætter sine produkter i Tyskland bl.a. til forretninger, som hører til møbelkæden Innatura. Sagsøger har fra omkring 1978 markedsført et reolsystem, kaldet Morsø, og fra omkring 1995 en skrivebordsserie, kaldet Bornholm. Morsø og Bornholm er modulopdelte og er produceret i fyrretræ. Morsø og Bornholm kan sammen anvendes som en møbelserie til brug for hjemmekontorer. 

På dommens bilag 1 er vist en opstilling af Morsø og Bornholm. Fotografiet har indgået i salgs- og markedsføringsmateriale for Morsø og Bornholm. 

Omsætningen på Morsø og Bornholm i Tyskland steg i perioden 1995 til 1998/1999, men faldt herefter. Sagsøger har fremlagt en anonymiseret kundeliste, udskrevet den 30. marts 2001, hvoraf det kan udledes, at omsætningen af Morsø og Bornholm på 13 kunder var følgende: 

1998: 102.513 DEM 
1999: 97.724 DEM 
2000: 34.027 DEM 
2001: 3.025 DEM 

Om sagsøgte 2s ansættelser 

sagsøgte 2 var ansat hos sagsøger i perioden fra 1. april 1996 til 31. december 1998 til at varetage salg af sagsøger's møbler i det sydvestlige Tyskland, herunder til forretninger i Innatura-kæden. 

Det fremgår af en kontrakt mellem sagsøger og sagsøgte 2 at der "[m]ed virkning fra 01.02.98" er indgået en "samarbejdsaftale" mellem parterne. Det fremgår af aftalen bl.a.: 

"... 
Salgsmateriale:Salgs- og billedmateriale stilles til rådighed. 

... 
Salgsområde :Post numrene 35,(36),40,41,42, 44,45,46,47,5,6&7 i Tyskland. 

Produktportefølge :Sagsøgte 2 er heltidsansat og kan i ansættelsesperioden ikke forhandle med eller 
repræsentere andre firmaer unden sagsøger's godkendelse. 

Virksomhedsbeskyttelse: I tilfælde af afbrudt samarbejde - såvel under ansættelseskontraktens forløb som efter 
kontraktens udløb - kan sagsøgte 2 ikke påtage sig arbejde i konkurrende virksomhed inden for møbelbranchen-i det efter afbrydel sen følgende år - uden sagsøger's samtykke. 
... 
Kontraktsgyldighed :Denne kontrakt er gældende i perioden fra 01.02.1998 til 01.01.1999. 
... 
..." 

Kontrakten er den 30. januar 1998 underskrevet for sagsøger af Per Sørensen. Sagsøgte 2 underskrev ikke kontrakten. 

Sagsøgte 2 indgik den 25. januar 1999 en agentaftale med Rasch Møbelagentur, hvori det anføres bl.a.: 

"... 
Betreff.: Agentur - Gebiet: PLZ 54-55-56-57-6000-7000-88-89 

In obengenannte Gebiete arbeitet Handelsagentur Karlsen für die von Rasch Möbelagentur untenstehende Vertragspartner (Fabriken): 

[overstreget] 
sagsøgte 1 
[overstreget] 
[overstreget] 

..." 

Der er i agentaftalen i øvrigt angivet forskellige provisionssatser, herunder en særlig sats for Innatura-kunder. Satserne er blevet anonymiseret.

Sagsøgte 2 har herefter som underagent solgt bl.a. sagsøgte 1s møbler i Tyskland. 

Om sagsøgte 1 og Sunny 

Sagsøgte 1 er en møbelproducent, som blev stiftet i 1996, og som producerer bl.a. møbelserierne Skagen og Sunny. Sagsøgte 1s møbler sælges i Tyskland, hvor sagsøgte 1 har ansat Jens Rasch som agent, og hvor sagsøgte 2 arbejder som underagent. Sagsøgte 1s største kunde er møbelkæden Innatura, og sagsøgte 1s møbler indgår i Innatura-kædens sortiment. Efter det oplyste producerer Innatura-kæden selv alt markedsføringsmateriale for møbelserierne, medens sagsøgte 1 alene står for produktionen. 

Møbelserien Sunny blev udviklet i 1999 og består af skriveborde og reoler, som kan opbygges og kombineres i moduler. Møbelserien produceres i fyrretræ og købes i dele, som kunden selv skal sammensætte. 

På dommens bilag 2 er gengivet en opstilling af Sunny. 

Som bilag 3 er gengivet billeder fra et katalog for sagsøgte 1s møbelserie Skagen, som sagsøgte 1 gør gældende, at Sunny er en videreudvikling af. 

Fritz Steltemeier fra INNATURA - AGENTUR har den 14. april 2000 afgivet følgende erklæring: 

"... 
SEIT 1997 ARBEITEN WIR MIT DER FIRMA SUNFURN A/S IN SUNDS ZUSAMMEN. 

DAMALS WURDE GEMEINSAM DAS PROGRAMM SKAGEN EXCLUSIV FÜR INNATURA ENTWICKELT UND STÄNDIG AUSGEBAUT. 

IM FRÜHJAHR 1999 WURDE DAS PROGRAMM SKAGEN MIT BÜROMÖBELN ERGÄNZT.

UNTER ANDEREM ENTWICKELTEN WIR, GEMEINSAM MIT DER FIRMA SUNFURN, DAS BÜROPROGRAMM SUNNY. 
..." 

Øvrigt fremlagt materiale og fremsatte provokationer 

Sagsøgte 1 har under sagen fremlagt materiale, som giver eksempler på kontormøbelserier fra andre producenter, som udgjorde konkurrenter på markedet. 

Sagsøger's advokat har fremlagt sagsøger's produktfortegnelse og en bestillingsliste til Sunny-moduler og har anført, at følgende moduler svarer til hinanden: 

Produkt sagsøgte 1 modelnummer sagsøger produktnummer 

Skrivebord 5101 49000 
Computerbord 5104 49001 
Hjørneplade 45 grader 5106 49003 
Tastaturudtræk til computerbord 5109 55534 
Container m/3 skuffer 5107 49008 
Reol m/2 hylder 5001 24008 
Reol m/4 skuffer 5002 24012 
Reol m/mell. side 5004 (2 stk.) 24002 
Sokkel 5053 (2 stk.) 24021 
Sokkel 5052 24020 
Skuffeindsats m/4 skuffer 5006 23027 

Sagsøger's advokat har i den forbindelse oplyst, at sagsøgte 1s moduler er billigere end sagsøger's, hvilket sagsøgte 1 ikke har bestridt. 

Sagsøger's advokat har under skriftvekslingen opfordret sagsøgte 1 til at fremlægge en opgørelse over størrelsen af sagsøgte 1s omsætning vedrørende skriveborde og reolsystemer i Sunny-serien for det tyske marked fordelt på kunder. Sagsøgte 1 har ikke imødekommet provokationen. 

Forklaringer 

Sagsøgte 2 har forklaret, at hun er dansk, men har boet i Tyskland i de sidste 5-6 år. 

Hun har en baggrund inden for møbelbranchen og valgte at forbedre sit tysk ved at sælge møbler i tyske møbelbutikker. Efter 1 år og 3-4 måneder blev hun inviteret til at arbejde for sagsøger af sagsøger's sælger, Søren Jørgensen. Hun begyndte i april 1996 med en kontrakt, der ligner den fremlagte i sagen, blot med andre postområder. Hun ønskede ikke at underskrive den fremlagte kontrakt på grund af konkurrenceklausulen, men har underskrevet de tidligere kontrakter. 

Hun havde ikke tidligere prøvet at køre som sælger, og hun var med Søren Jørgensen i 14 dage på introduktionstur. Hun blev ikke introduceret til selve Innatura-kæden, men var ude at se en enkelt Innatura-forretning. Hun overtog Søren Jørgensens kundeportefølje, men har også selv fundet kunder til sagsøger's møbler. Hun arbejdede for sagsøger med salg og markedsføring i den vestlige del af Tyskland. Sagsøger solgte ikke til alle Innatura-forretninger, men til dem, som havde ekstra plads og ikke var så bundet af kædens udvalg. Hun mener, at sagsøger solgte til ca. 10 butikker i Innatura-kæden. 

Hun var glad for at arbejde for sagsøger, men holdt op i slutningen af 1998, da hun ville prøve noget andet. På en rasteplads afleverede hun salgsmapperne, som hun havde fået fra sagsøger, til Peter Sørensen. Hun har ikke udleveret noget af sagsøger's materiale til Jens Rasch eller til andre.

Hun så en annonce i Jyllandsposten om en stilling som møbelagent i Tyskland til at varetage salg for danske leverandører. Annoncen var indrykket af Jens Rasch, som hun kontaktede. Jens Rasch har agenturet, og det er Rasch, der varetager forhandlingerne med leverandørerne. Rasch har haft kontakt til Innatura i mange år. Hun er selvstændig i den forstand, at hun skal varetage salget af Jens Raschs varer, men kan repræsentere andre leverandører. Hun bruger ikke sin energi på at sælge Sunny, da Innatura-forretningerne skal købe et bestemt antal. Det er de andre varer, som er interessante, og som der kan tjenes ekstra penge på. 

Per Sørensen kom hen til hende på en messe og sagde, at han ikke ønskede, at hun solgte i Tyskland. Hun forsøgte at ændre sit arbejdsområde hos Jens Rasch, og hun har nu det sydlige Tyskland som område. Der er kun en enkelt overlapning i forhold til hendes område under sagsøger, og det vedrører en kunde, Hedegaard, som har to butikker i Innatura-kæden. Hedegaard var en af sagsøger's bedste kunder. Hun betjener i øvrigt de møbelbutikker i Innatura-kæden, der ligger i hendes område. 

Innaturas agenter bad på en messe sagsøgte 1 om at få produceret en skrivebordsserie. Det var automatisk Rasch, der kom til at tale med Innatura. Hun betjente de andre kunder, der kom i standen. Hun har ikke haft noget med produktudviklingen at gøre. Hun kan ikke huske, om prototypen til Sunny var klar før eller efter industriferien i 1999. Sunny blev solgt fra december 1999, hvor Innatura udsendte salgsmateriale herom. Sagsøgte 1 og Rasch har ikke selv brugt penge på markedsføring af Sunny. 

Hun kender Morsø og Bornholm fra sagsøger. Morsø kom på markedet efter, at hun var blevet ansat. Skrivebordet solgte godt, men hun havde mange kunder, som ikke købte Morsø-reolerne. Morsø og Bornholm blev ikke solgt som en samlet serie, men som henholdsvis Morsø og Bornholm. Hun har ikke haft indflydelse på tilbagegangen i omsætning for Morsø og Bornholm, der allerede skete i 1999, og Sunny kom først på markedet i januar 2000. 

Sunny opfylder samme behov som Morsø og Bornholm. Der er også andre producenter, der laver en fuldstændig kontormøbelserie. Hun ved ikke, om der på markedet findes en anden serie med skrivebord og reoler i fyrretræ. 

Per Sørensen har forklaret, at han er direktør i sagsøger og har været indehaver fra 1974. Sagsøger laver reoler, møbler til 
soveværelser og kontorserier. Møbler i massivt fyrretræ udgør 65-70% af produktionen. Sagsøger har solgt på det tyske marked siden 1976. 

Morsø-reolen blev udviklet i 1978 og er blevet produceret siden. Serien Bornholm blev udviklet i 1994 - 1995 efter et kundeønske fra en importør i Tyskland. Morsø og Bornholm passede godt sammen. Markedsføringen af Morsø og Bornholm påbegyndtes i Tyskland i 1995. Skrivebordet fik senere tilføjet en mulighed for højdeindstilling, for at imødekomme ønsker fra tyske importører. Inden da havde skrivebordet et fast understel, ligesom Sunny har. Udviklingen af Morsø og Bornholm har kostet 150.000 til 200.000 kr. Til markedsføring har der været udgifter til messer, som udgør 300.000 til 400.000 kr. for 150 m² stand, hvor Morsø og Bornholm har udgjort 40-50 m². Det kan tage 3-6 måneder at udvikle en prototype af reoler 
eller skriveborde. Han kan ikke huske præcist, hvor lang tid udviklingen af Morsø og Bornholm tog. Hvis man har en konkurrents forelæg, kan produktudviklingen ske på 14 dage til 3 uger. 

Han ansatte sagsøgte 2 i foråret 1996. Den indgåede aftale med virkning fra 1. februar 1998 er en fornyelse af tidligere aftaler. Der er en konkurrenceklausul i kontrakten til beskyttelse af sagsøger, men den kunne ikke håndhæves, da sagsøgte 2 ikke underskrev aftalen. 

Sagsøgte 2 var sælger for sagsøger, og området var det vestlige Tyskland. Sagsøgte 2 overtog området fra Søren Jørgensen, som havde

Sagsøgte 2 med rundt de første to måneder, og som introducerede hende til kunderne. Søren Jørgensen fortsatte som sælger i den østlige del af Tyskland, og sagsøger blev herved stærkere repræsenteret i Tyskland. 

Sagsøgte 2 skulle sælge hele sagsøger's program, herunder fyrretræsprogrammet med Morsø og Bornholm. Sagsøgte 2 fik udleveret et katalog og prislister samt en salgsmappe og brochurer. Den opstilling, som er vist på et fotografi af Morsø og Bornholm [bilag 1], var en af de opstillinger, der blev brugt i forbindelse med markedsføringen. Fotografiet kan være udleveret til sagsøgte 2. 

Salget udviklede sig godt under sagsøgte 2, som var dygtig til at sælge, og han var glad for at have hende ansat. 

Sagsøgte 2 forlod sagsøger med udgangen af 1998, fordi hun ville have sit eget agentur. Sagsøger ville ikke lade sagsøgte 2 repræsentere sig som agent, da det er mod sagsøger's strategi at blive præsenteret sammen med konkurrenter. Han kan ikke huske, om sagsøger fik sit salgsmateriale tilbage fra sagsøgte 2. Han ved ikke, om sagsøgte 2 har arbejdet i samme område i Tyskland efter sin fratræden. 

Innatura er en gruppe af møbelforretninger. Sagsøger solgte til Innaturas forretninger enkeltvist. Han ved ikke, om sagsøger solgte til en stor del af forretningerne i Innatura, men forretningerne var gode kunder for sagsøger og betød afgjort noget for omsætningen. 

Innatura-forretninger var kunder hos sagsøger inden sagsøgte 2s ansættelse. Han vil formode, at sagsøgte 2 indgik aftaler med forretninger i Innatura-kæden om køb af Morsø og Bornholm. 

Der er stadig omsætning på Morsø og Bornholm, men ikke til Innatura-forretninger. Omsætningen ved salg af øvrige produkter til Innatura er også faldet. 

Morsø og Bornholm er unikke derved, at der er gode muligheder for individuel opbygning til et godt hjemmekontor. Sunny kan det samme som Morsø og Bornholm og opfylder samme behov. Man kan sammenligne Morsø og Bornholm og Sunny element for element. 

Af forskelle mellem møbelserierne er, at Sunny er lidt enklere, medens Morsø og Bornholm er et dyrere produkt. I Bornholm er der gjort mere ud af udtrækspladen til tastatur, og hjørnepladen er sat på på en mere krævende måde, ligesom der er hæve/sænkefunktion. I Morsø er grebene blevet fræset ind, medens de er påsat på Sunny. Sunnys hylder og sider er udført i et tyndere materiale, og Morsøs bagbeklædning er kraftigere. Sunny har afrundede kanter modsat Morsø. 

Sunny er en beklagelig billiggørelse af sagsøger's produkt. 

Ligheden er, at begge serier har gennemgående dæk og bund. Dette står i modsætning til, at der ellers anvendes gennemgående sidestykker. 

Den af sagsøgte 1 tidligere producerede serie Skagen minder ikke om Sunny eller om noget, der har med kontormøbler at gøre. 

De af sagsøgte 1 fremlagt eksempler på andre producenters produkter ligner ikke i helhed Morsø og Bornholm, selv om der er detaljer, der ligner. Således kan nogle konkurrerende produkter ikke sammenlignes med Morsø og Bornholm på grund af manglende modulopdeling. Dette kan ses bl.a. af lukkede sider og hylder. Nogle har dog delvist modulsystem, men der er ikke tale om et gennemgående modulsystem. Der er flere eksempler på, at skrivebordene er beslægtede med Bornholm, men 
at reolerne ikke har modulsystem. 

Poul Bøgsted har forklaret, at han er eneanpartshaver og direktør i sagsøgte 1. Han har tidligere været medejer af et møbelfirma med 150 ansatte, som han forlod i 1996, hvor han overdrog sin andel til en kompagnon. 

Han fandt herefter ledige lokaler til møbelindustri i Sunds og begyndte virksomheden sagsøgte 1. Alle sagsøgte 1s møbler skal kunden samle selv. 

Han deltog i en messe i Vamdrup med møbelserien Skagen i 1997. Jens Rasch, der stod i en stand ved siden af, fortalte, at han skulle til at være selvstændig. På messen fik han besøg af en tysk agent for Innatura, som ville have Skagen med i Innaturas efterårskatalog. 

Innatura er en kæde, som i 1997 havde 50 deltagende forretninger, nu nok lidt færre. Innatura-kæden beslutter, hvilke møbler der skal med i Innaturas kataloger, og sørger for fotografering og sammensætning af møbelserierne. Sagsøgte 1 er kommet blandt Innaturas 3 eller 4 største leverandører, idet sagsøgte 1 ud over Skagen og Sunny leverer bl.a. garderobemøbler og entrémøbler. Sagsøgte 1 eksporterer til hele Tyskland, men Innatura er langt den største kunde med ihvertfald 80% af omsætningen. 

I foråret 1999 blev Jens Rasch ansat som agent for sagsøgte 1, og Jens Rasch og sagsøgte 2 må have kontaktet hinanden omkring det tidspunkt. Han havde ikke selv kontakt med sagsøgte 2. 

Innatura kom med idéen om at få et modulopbygget kontorsystem med i sagsøgte 1s udvalg. Innatura bad om en skrivebordsserie i Skagen-stil med skrivebord og kassetter. Skagen er ligesom Sunny et byggesystem, hvor kunder selv kan bestemme, hvilken front eller låger der skal være. Innatura kom ikke med tegninger. Han vidste selv, hvordan produktionen skulle sættes sammen. Da han udviklede Sunny, havde han ikke hørt om Morsø og Bornholm og fik heller ikke noget at vide om serien fra Innaturas agenter. Han har heller ikke set fotografiet med opstillingen af Morsø og Bornholm [dommens bilag 1]. Sagsøgte 2 var ikke med i forhandlingerne med Innatura om udviklingen af Sunny. Sunny blev udviklet i løbet af 2-3 måneder fra april 1999. Prototypen til Sunny var klar i sommeren 1999 eller lidt senere. 

Sunny blev i slutningen af 1999 opstillet i forretningerne, først kun i 5 butikker. Innaturas første katalog med Sunny blev udsendt i december 1999 eller januar 2000. Han har ikke haft indflydelse på, hvordan Innatura har opstillet Sunny på fotografiet i Innaturas materiale [dommens bilag 2]. 

Morsø/Bornholm og Sunny ligner hinanden ved, at de har samme funktion, men der er ikke hentet inspiration til Sunny fra 
Morsø/Bornholm. Alle henter dog inspiration fra hinanden og mikser det. Han har nok mest fået inspiration fra sit eget kontor. 

Han ved ikke, om der er andre, der producerer møbler i kassetter i fyrretræ, men der er moduler i alle professionelle kontorsystemer, og den idé kommer ikke fra sagsøger. Der er forskelle på Morsø/Bornholm og Sunny i materialets dimensionering, og Sunny er et møbel, som kunden selv skal samle. Sunny hører sammen med Skagen, som har samme højde i soklen med enten kugler eller hjul under. 

Der er forskel på Sunny og sagsøger's reol bl.a. ved hyldernes dybde og udhænget på sagsøgte 1s reoler samt udfræsningen af låger. Et skuffesystem i de to serier er forskelligt dimensioneret, da skuffesystemet i Morsø er fritstående, medens skuffesystemet i Sunny kan placeres i reolen. 

Peter Sørensen har forklaret, at han er søn af Per Sørensen og var indtil oktober 2000 ansat i sagsøger, hvorefter han har arbejdet som selvstændig med et handelsselskab i møbelbranchen. 

I sagsøger var han ansvarlig for markedsføring og salg fra 1. januar 1995. Morsø blev udviklet for 20-25 år siden, medens Bornholm blev udviklet i 1995. Morsø og Bornholm blev både markedsført hver for sig og som et hele. 

Morsø og Bornholm skulle sælges primært på det tyske marked. Sagsøgte 2 blev ansat, da man ønskede en styrkelse af salget i Tyskland. Sagsøgte 2 skulle sælge hele sagsøger's program og overtog Søren Jørgensens område i det sydvestlige Tyskland. Hun fik overdraget området efter et par måneders indkøringsperiode. 

Det var ham, der udformede sagsøgte 2s første kontrakt, som er identisk med den fremlagte på nær mellemliggende lønforhøjelser. Han mener, at afsnittet om konkurrenceklusul også var med i den første aftale. Det må være en forglemmelse fra hans side, at kontrakten for 1998 ikke er krævet underskrevet. Han mindes ikke at have hørt, at sagsøgte 2 ikke ville underskrive på grund af konkurrenceklausulen. 

Sagsøgte 2 fik materiale i form af fotomateriale, prislister, kundeinformation og salgsstatistik om, hvad der var omsat det 
forgangne år. Salget udviklede sig godt, og sagsøgte 2 var en god sælger. Salget af Morsø og Bornholm var også stærkt stigende, særligt set i forhold til, at Bornholm var et nyt produkt. Sagsøger solgte til Innatura-forretninger i hele Tyskland, og sagsøgte 2 solgte vel til 15 forretninger, herunder Hedegaard. Hedegaard har et par forretninger, og han er en stærk partner i Innatura, som har indflydelse på salg og produktudvikling. 

Sagsøgte 2 ophørte hos sagsøger den 31. december 1998, da hun ønskede at være selvstændig. Han husker ikke, at hun skulle have leveret sagsøger's materiale tilbage til ham på en rasteplads. 

Han hørte om Sunny-serien hen over sommeren 1999 gennem Søren Jørgensen. Sunny-serien har uden tvivl påvirket salget af Morsø og Bornholm i en negativ retning. Sagsøger sælger nu stort set ikke Morsø og Bornholm til Innatura, men sælger dog andre produkter hertil. Han har ikke fået nogen forklaring fra Innatura, men Innatura har med Sunny fået et substituerende produkt. 

Han har ikke kendskab til andre producenter, der sælger en lignende komplet serie i fyrretræ. Der kan findes skrivebordsprogrammer, der har samme egenskaber, men der er ikke reoler med. Han anser ikke Skagen-serien for et konkurrerende møbel, da Skagen ikke er opbygget i kasser eller modulbaseret.

Søren Jørgensen har forklaret, at han er sælger for sagsøger i Tyskland. 

Sagsøgte 2 overtog hans område i Tyskland som sælger, medens han fik et nyt område. Han hjalp sagsøgte 2 igang med at sælge møbler til møbelbutikker ved, at de arbejdede sammen i en periode på 6-8 uger. Sagsøgte 2 fik en introduktion til kunderne, herunder til Innatura-butikkerne. Han kan ikke huske, hvor mange Innatura-forretninger sagsøgte 2 blev introduceret til, men det var mere end en. Sagsøgte 2 fik udleveret det salgsmateriale, som skulle bruges i det daglige, og som ud over brochurer bestod af prislister og kundelister med information om omsætningstal på hver enkelt kunde fordelt på produkttyper. Sagsøgte 2 kunne således se omsætningen af Morsø og Bornholm på hver enkelt Innatura-forretning. 

Morsø og Bornholm blev udviklet omkring det tidspunkt, og der var en stærkt stigende tendens i salget af Morsø og Bornholm, da der var marked for et kontormøbelprogram. 

Han forlod sagsøger i efteråret 1997, men begyndte igen i januar 1999, efter at sagsøgte 2 var fratrådt 31. december 1998. Han overtog sagsøgte 2s område. 

Han mener, at han hørte om Sunny fra en kunde i slutningen af 1999. Han orienterede sagsøger om, at der var kommet et substituerende 
program på markedet, som lignede sagsøger´s serier til forveksling. Han kunne meget klart mærke konkurrencen. Kunderne var ikke interesseret i Morsø og Bornholm mere. 

Han har mødt sagsøgte 2 en gang ganske tilfældigt hos en kunde. Sagsøgte 2 har solgt til Innatura-forretninger, som hun også solgte til under sin ansættelse hos sagsøger. Der må være overlap på flere butikker end Hedegaards to Innatura-butikker, for sagsøger kan se, hvilke butikker der ikke mere sælges til. Det er dog muligt, at butikkerne køber andre møbler hos andre agenter. 

Hedegaard er en af de største deltagere i Innaturakæden, og han har en forestilling om, at Hedegaard har en afgørende indflydelse på køb i kæden. Sagsøger har fortsat omsætning med Hedegaard, men ikke på Morsø og Bornholm. Før Sunny kom på markedet, var Hedegaard en af de større kunder på Morsø og Bornholm. 

Sunny og Morsø/Bornholm opfylder det samme behov, og han er ikke stødt på andre producenter, der sælger en tilsvarende hel serie i fyrretræ. Tidligere så Bornholms understel ud, som Sunnys gør nu, men understellet på Bornholm er blevet højdejusterbart. Denne ændring skete omkring begyndelsen af 1996. 

Jens Rasch har forklaret, at han er agent for sagsøgte 1 og bor i Padborg. 

Han begyndte agenturvirksomhed for 10 år siden og repræsenterer flere danske fabrikanter, hvis møbler han har fået introduceret på det tyske marked gennem samarbejde med Innatura-kæden. 

Innatura-kæden er en frivillig kæde, der selv laver kataloger, som de enkelte forhandlere frivilligt kan købe og få husstandsomdelt. Der er idag 30 forretninger i Innatura-kæden, da kæden er blevet splittet op. Der er 8- 10 store møbelkæder i Tyskland, og Innatura er en af de mindre. Innatura er specialiseret inden for salg af skandinavisk producerede fyrretræsmøbler. Innatura er hans vigtigste kunde. 

Sagsøgte 1 har været en af hans producenter, fra han begyndte som handelsagent. Det var en tilfældighed, der førte ham og sagsøgte 1 sammen. Han stod på en messe i Tyskland ved siden af, hvor sagsøgte 1 havde en stand, og han faldt i snak med "naboen", som han lærte at kende. Kort efter begyndte han som agent. Innatura, som han kendte, ville orienteres om mellemstore producenter, da sådanne producenter er interessante for Innatura. Innatura ville besøge producenterne i Danmark. Han sørgede for, at Innaturas agenter fik hilst på Bøgsted. Sagsøgte 1 havde da bl.a. et almindeligt spisestueprogram og producerede møbler i samlesæt. 

Han fik brug for en underagent, da han efterhånden kørte for meget. Han satte en annonce i en tysk avis, men et problem var, at de danske fabrikker var mindre velbevandret i tysk. Han blev opmærksom på en annonce i en dansk avis og kontaktede sagsøgte 2. Han havde aldrig set hende før, men fik fra bekendte i branchen at vide, at hun var "tilforladelig". Han kontaktede ikke sagsøger, som han fik oplyst, hun nyligt havde opsagt sin stilling hos. Sagsøgte 2 fik det sydlige Tyskland som område, medens han selv varetog det nordlige Tyskland. Sagsøgte 2 kommer med idéer og indspil til, hvordan møbler kan se ud, men har ikke foreslået, at sagsøgte 1 skulle lave et kontorprogram som sagsøger's. Sagsøgte 2 har ikke videregivet materiale eller 
brochurer fra sagsøger. 

På en ny messe, hvor sagsøgte 1 deltog, kom Meissner og Steltemeier fra Innatura forbi og kom med idéer til møbler, der kunne indgå i Innaturas kataloger. På en efterfølgende messe og efter et mellemliggende fabriksbesøg ønskede Innatura, at sagsøgte 1 skulle lave en serie, som dækkede samtlige rum. Det blev derfor en opgave at udvide Skagen-serien med "flere medlemmer". Under udviklingen af møblerne blev der talt med forhandlerne og med Innatura, der opfordrede til, at der kom et skrivebordssystem med i programmet, da sagsøgte 1 allerede havde reoler, som kunne bruges til ringbind. Sagsøgte 2 var med i standen på den messe, hvor udviklingen af skrivebordssystemet blev drøftet. Udviklingen tog 1½ års tid, hvor der var et godt samarbejde med Innatura samtidig med, at resultatet ikke fraveg den bestående linie. Sunny passede derfor til Skagen-
programmet. Materialetykkelse, siderne og lågerne ligner, men det kan godt være, at serierne ikke direkte kan skrues sammen. 

Han kendte møblerne fra sagsøger, som han havde set ude i butikkerne og på messer. Han har ikke andet kendskab til sagsøger, end at sagsøger opererer på det tyske marked. Han ved ikke, om sagsøger har et modulsystem. Han ved, at sagsøger har et pladesystem på 45 og 90 grader, men det er en standard, som forbrugerne forlanger, og som også andre producenter har. Sagsøgte 1 og sagsøger konkurrerer om de samme kunder, og serierne ligner hinanden, men Sunny er ikke en efterligning af Morsø og Bornholm. 

Ikea har et lignende produkt, men han husker ikke, om serien er kombinationsopbygget. Han mener, at der er andre, der i de sidste 10 år har produceret lignende produkter, men han kan ikke huske, hvilke producenter det er, ud over et firma, som ikke længere eksisterer, ligesom Mogens Kochs reoler har et byggesystem. 

Procedure 

Sagsøger har anført, at sagsøgte 2 under sin ansættelse hos sagsøger fik stillet salgsmateriale og billedmateriale til rådighed og blev introduceret til de tyske kunder, herunder Innatura og Hedegaard. Under ansættelsen fik sagsøgte 2 kendskab til sagsøger's produkter og produkternes omsætningstal og salgbarhed. 

Da sagsøgte 2 ophørte hos sagsøger, var Sunny ikke udviklet. Sagsøgte 2 indgik umiddelbart herefter agenturaftalen med Rasch Møbelagentur og skulle sælge på det tyske marked bl.a. til de samme forretninger, som hun havde solgt til for sagsøger, herunder Innatura-forretninger. Udviklingen af Sunny foregik umiddelbart efter, at kontakten til sagsøgte 1 var etableret, og sagsøgte 2 deltog i den messe, hvor spørgsmålet om kontormøbelserien drøftedes. 

Sunny ligner Morsø og Bornholm og har samme moduler, koncept, opbygning og mål. Omsætningen på Morsø og Bornholm faldt, efter Sunny kom på markedet, hvilket også viser substituerbarheden mellem møblerne. De sagsøgte har trods forsøg ikke kunnet påvise, at der fandtes en hjemmekontorserie opbygget af moduler på markedet, der kunne erstatte Morsø og Bornholm. Møbelserien Skagen adskiller sig klart fra Sunny, og serierne kan ikke sammenbygges, ligesom Skagen ikke er en modulserie. Skagen er heller ikke en kontormøbelserie. Når også tidsfaktoren og personsammenfaldet tages i betragtning, må det lægges til grund, at sagsøgte 2 aktivt har deltaget i udviklingen af Sunny. 

Hændelsesforløbet viser, at sagsøgte 2 har optrådt illoyalt og overtrådt markedsføringslovens §§ 1 og 10, stk. 3. Det må anses for en skærpende omstændighed, at ansættelsesforholdet med sagsøger byggede på en konkurrenceklausul, og at sagsøgte 2 umiddelbart efter ansættelsens ophør indgik en aftale om at arbejde som møbelagent. Sagsøgte 2 kunne ikke være i tvivl om sine loyalitetsforpligtelser over for sagsøger. 

Sagsøgte 1 har modtaget oplysninger fra sagsøgte 2, hvilket kan ses 
af ligheden af de to serier. Sagsøgte 1 ville ikke have påbegyndt en 
kostbar produktion uden viden om, at der var salg i produktet, og sagsøgte 1 ville ikke have solgt et lignende produkt til den samme kunde, hvis der ikke blev brugt fortrolige oplysninger fra sagsøgte 2. Under disse omstændigheder må de sagsøgte bære risikoen for, at det ikke kan afvises, at sagsøgte 1 har brugt oplysninger fra sagsøgte 2. Sagsøgte 1 har derfor tilsidesat markedsføringslovens §§ 1 og 10, stk. 4. 

Den manglende opfyldelse af provokationen om at fremlægge omsætningstal for Sunny må komme sagsøgte 1 bevismæssigt til skade. Ingen af de sagsøgte har bestridt betalingspåstandens størrelse, og de sagsøgte skal derfor in solidum betale 300.000 kr. for tab og markedsforstyrrelse. 

Det følger af overtrædelsen af markedsføringslovens § 1, at restlageret af Sunny skal destrueres, og at produktion af lignende 
serier skal forbydes. 

Sagsøgte 2s formalitetsindsigelse om værneting må afvises. Der er værneting efter EF-domskonventionens artikel 6, nr. 1, subsidiært efter artikel 5, nr. 3. Sagsøgte 1 har værneting i Danmark, og det er samme faktiske omstændigheder, der skal pådømmes i forhold til begge de sagsøgte. Sagen fremtræder som en helhed, og der er sammenhæng mellem kravene mod de sagsøgte, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at der træffes afgørelse samlet. Skadestilføjelsen og skadevirkningen er foretaget og indtruffet i Danmark. Det er i Danmark, at møblerne er produceret, og det er samme sted, markedsføringsmaterialet er udviklet. Sagen har nærmest tilknytning til Danmark. 

Sagsøgte 1 og sagsøgte 2 har anført, at markedsføringsloven ikke omfattet aktiviteter, som er udført i Tyskland. Sunny bliver ikke markedsført i Danmark, og det er Innatura, der står for markedføring uden for Danmarks grænser. At møblerne produceres i Danmark, udvider ikke anvendelsesområdet for markedsføringsloven. Markedsføringsloven omhandler markedsføring på markedet, hvor varen sælges og markedsføringen finder sted. Allerede fordi markedsføringsloven ikke finder anvendelse, må de sagsøgte frifindes. Sagsøgte 2 er en tysk erhvervsdrivende, som bor og arbejder i Tyskland. At der er værneting for sagsøgte 1 giver ikke værneting for sagsøgte 2. Dette måtte kræve et solidarisk ansvar, som ikke foreligger. Et eventuelt tab hos 
sagsøger er nok bogført i Danmark, men dette betyder ikke, at tabet er lidt i Danmark. 

Selv om markedsføringsloven skulle finde anvendelse, må det lægges til grund, at den ikke er overtrådt. Efter bevisførelsen i sagen har sagsøger ikke kunnet konkretisere, hvilke tekniske eller kommercielle hemmeligheder der er blevet overgivet fra sagsøgte 2 til sagsøgte 1, og sagsøger har bevisbyrden for, at dette er sket. Sagsøgte 2 kan godt udnytte sin almindelige viden om markedet, uden at dette strider mod markedsføringsloven. 

Møbelserierne tjener samme funktion, er begge udført i fyrretræ og har nogle ligheder, men der er i det hele taget mange ligheder mellem møbler, og det er ikke dokumenteret, at der er særlige finesser, som nyder ophavsretlig beskyttelse, eller at Sunny er et plagiat. Der er flere forskelle mellem møblerne. Der var andre producenter på markedet med substituerbare varer, og anvendelsen af fyrretræ gør ikke sagsøger's møbelserie speciel. Sagsøgte 1 har anvendt en teknik, som tidligere er anvendt af Ikea og andre, og sagsøgte 1s serie Skagen matcher fuldstændig Sunny. Udviklingen af Sunny skyldtes, at 
Innaturaindkøberene var kreative og ville have et kontormøbel i fortsættelse af, hvad sagsøgte 1 allerede solgte til Innatura. 

Personsammenfaldet i sagen er forklarligt, og sagsøger har aldrig leveret til selve Innatura-kæden, som sagsøgte 1 kom til at gøre. 

Der er derfor ikke i sagens omstændigheder belæg for at dømme de sagsøgte. 

Rettens afgørelse: 

Retten finder, at sagsøgte 2 kan sagsøges ved Sø- og Handelsretten efter EF-domskonventionens artikel 6, nr. 1, idet Sø- og Handelsretten er værneting for sagen mod sagsøgte 1 A/S, jf. markedsføringslovens § 14, stk. 1, og idet der findes at være sammenhæng mellem de krav, der er rejst mod de sagsøgte. 

Retten finder, at det er nødvendigt at foretage en bevismæssig vurdering af sagen, forinden det kan konstateres, om der foreligger handlinger, som henhører under markedsføringslovens geografiske anvendelsesområde. 

Sagsøger har bevisbyrden for, at sagsøgte 2 og sagsøgte 1 har foretaget handlinger, som strider mod god markedsføringsskik og mod markedsføringslovens § 10, stk. 3 og 4. I det efterfølgende vurderes bevisspørgsmålet først ud fra de afgivne vidneforklaringer og det fremlagte materiale, og herefter vurderes bevisspørgsmålet ud fra, hvad der kan sluttes ud fra møbelseriernes ligheder og sagens øvrige omstændigheder.

For så vidt angår sagsøgte 2 må retten lægge til grund, at sagsøgte 2s adfærd alene skal bedømmes efter markedsføringsloven, idet hun ikke underskrev samarbejdsaftalen med virkning fra 1. februar 1998, som indeholdt en klausul om virksomhedsbeskyttelse. 

Sagsøgte 2 fik fra sagsøger udleveret salgsmateriale, men indholdet heraf er ikke fremlagt i sagen, hvorfor det ikke er godtgjort, at det er omfattet af markedsføringslovens § 10, stk. 3. Hertil kommer, at det skal bevises, at sagsøgte 2 ubeføjet har benyttet dette materiale eller sat andre i stand hertil. Efter sagsøgte 2s forklaring er materialet tilbageleveret med ansættelsesforholdets ophør. Efter de afgivne forklaringer er det ikke godtgjort, at betroet materiale er blevet udnyttet af sagsøgte 2 eller af sagsøgte 1. Dommens bilag 2 viser en lignende opstilling af Sunny som opstillingen af Morsø og Bornholm på bilag 1, men retten finder ikke, at et fotografi af en helt almindelig møbelopstilling falder ind under markedsføringslovens § 10, stk. 3, eller at man af opstillingen kan slutte, at sagsøgte 2 har videregivet idéen hertil. 

Efter de afgivne vidneforklaringer er det ikke godtgjort, at sagsøgte 1 A/S skulle have modtaget erhvervshemmeligheder fra sagsøgte 2. 

Spørgsmålet er herefter, hvad der kan udledes af ligheden mellem møbelserierne Sunny og Morsø/Bornholm. 

Retten finder, at der mellem møbelserierne foreligger såvel ligheder som forskelle. En række af lighederne er efter rettens opfattelse og kendskab til møbelbranchen dikteret af kutymer med hensyn til funktionalitet og dimensionering. Per Sørensen påpegede under sin vidneforklaring flere forskelle mellem serierne, herunder afrunding af kanter, hæve/sænkefunktion på sagsøger'skrivebord, trætykkelse, forskelle i udtræksplade til computertastatur og indfræsning af greb. Poul Bøgsted fremhævede i sin forklaring forskellen på hyldernes dybde og udhænget på sagsøgte 1s reoler samt udfræsningen af låger m.v.

Et skuffesystem i de to serier var endvidere forskelligt dimensioneret, da skuffesystemet i Morsø var fritstående, medens 
skuffesystemet i Sunny kunne placeres i reolen. 

Retten finder derfor ikke, at det ud fra de foreliggende ligheder mellem Sunny og Morsø/Bornholm foreligger en overtrædelse af markedsføringslovens § 1. 

For så vidt angår den idé, som består i, at Morsø og Bornholm udgør en møbelserie, som gør det muligt frit at kombinere et kontormiljø, idet serien ikke har gennemgående sidestykker, men i stedet gennemgående dæk og bund, er det rettens opfattelse, at denne ikke er ny for så vidt angår reoler. Retten finder heller ikke, at der i kombinationen af en reol bestemt til kontorbrug og et skrivebord ligger en idé, som har sådanne kvaliteter, at der herfra kan sluttes til, at sagsøgte 1 har benyttet sig af erhvervshemmeligheder eller handlet i strid med god markedsføringsskik. At begge møbelserier er udført i fyrretræ, findes ikke at gøre nogen forskel herpå. 

Hertil kommer, at retten finder flere lighedspunkter mellem møbelserien Sunny og sagsøgte 1s møbelserie Skagen end mellem Sunny og Morsø/Bornholm. Skagen giver endvidere muligheder for at kombinere forskellige møbler. 

Sammenfaldet mellem sagsøgte 1s udvikling af møbelserien Sunny, sagsøgte 2s ansættelse hos Jens Rasch og Jens Raschs agentvirksomhed for sagsøgte 1 har åbnet for muligheden af, at sagsøgte 2 kunne have videregivet videregivet oplysninger til sagsøgte 1. Imidlertid kan der ikke bortses fra de forklaringer, der er afgivet af sagsøgte 2, Poul Bøgsted og Jens Rasch, hvorefter idéen til Sunny kom fra Innaturas programudviklere, som ville have møbelserien Skagen og en tilsvarende garderobeproduktion kombineret med et hjemmekontormøblement. Det bemærkes, at disse programudviklere kan have haft kendskab 
til Morsø og Bornholm, som på det tidspunkt blev solgt til butikker i Innatura-kæden. Endvidere kan møbelserien Sunny efter rettens opfattelse være udviklet af Poul Bøgsted - som havde erfaring inden for branchen - uden udnyttelse af erhvervshemmeligheder eller betroet materiale. 

Retten finder det således ikke bevist, at sagsøgte 1 eller sagsøgte 2 har handlet i strid med god markedsføringsskik jf. markedsføringslovens § 1 eller markedsføringslovens § 10, stk. 3 og 4. 

Thi kendes for ret: 

De sagsøgte, sagsøgte 1 og sagsøgte 2, frifindes. 

I sagsomkostninger betaler sagsøger inden 14 dage til hver af de sagsøgte, sagsøgte 1 og sagsøgte 2, 20.000 kr. 

Mette Christensen 
Vagn Jacobsen
Rolf Malling Petersen 
(sign.) 

Udskriftens 
rigtighed 
bekræftes 

p. j. v. Sø- og Handelsretten, den