Sagen drejede sig om, hvorvidt DONG A/S havde overtrådt markedsføringslovens § 1 og § 2, stk. 2 ved at bringe en artikel i DONG Magasinet nr. 1 i 2004, hvor en af DONG A/S' sælgere udtalte sig om Naturgas Fyn A/S. Sagen blev forligt i forbindelse med domsforhandlingen.
Retsforlig i sagen H-117-04
Naturgas Fyn A/S
mod
DONG A/S
For og med sagsøger mødte advokat Karsten Thygesen ved advokat Andreas Bruun.
For sagsøgte mødte advokat Martin Dahl Pedersen.
Der fremlagdes:
- påstandsdokument af 12. oktober 2005 fra sagsøgte,
- påstandsdokument af 21. oktober 2005 fra sagsøger.
Parterne indgik følgende
RETSFORLIG :
"DONG Magasinet bragte i nr. 1 i 2004 artiklen "Vor mand på Fyn" indeholdende følgende udsagn:
"...
Valgte kunden naturgas, blev den leveret fra det kommunaltejede Naturgas Fyn. Så kunderne var overraskede, da jeg kom på besøg første gang," siger Lars.
...
dels var de ikke forvænte med besøg fra deres natugasleverandør.
...
I sommeren 2003 kom der for alvor gang i salget, da Naturgas Fyn opsagde alle kontrakter med de større kunder, fordi selskabet ikke var sikker på at kunne levere naturgassen.
...
For at give kunderne en ordentlig rådgivning, skal man selvfølgelig besøge dem, lytte til dem og kende deres virksomhed.
...
"
Som også meddelt i DONG Magasinet nr. 2 i 2004 var dette en fejl, og DONG A/S har i forbindelse med et forlig indgået med Naturgas Fyn A/S anerkendt at have handlet i strid med markedsføringslovens § 1 og § 2, stk. 2., ligesom DONG A/S har accepteret at betale Naturgas Fyn A/S 20.000 kr.
Hver part bærer egne omkostninger i forbindelse med forliget.
Forliget gengives på DONG A/S' hjemmeside med en placering aftalt med Naturgas Fyn A/S fra den 14. november 2005 til den 21. november 2005.
Forliget er ikke undergivet fortrolighed, og parterne er enige om, at forliget tillige offentliggøres på Sø- og Handelsrettens hjemmeside."
Sagen sluttet som forligt.
Retten hævet.
Aksel Gybel
Michael B. Elmer
Allan Suhrke
/Jonas Per Nielsen
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
I sin kendelse af den 14. februar 2023 skulle Afskedigelsesnævnet tage stilling til, om det var sagligt ...»
Var det på sin plads, da en arbejdsgiver efter udløbet af prøvetiden ophævede en uddannelsesaftale med ...»
Barselsloven (lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel) har til formål at fastlægge de perioder, hvor ...»
Erhvervsuddannelsesloven fastlægger vilkårene for elever og lærlinge, der gennemgår en erhvervsuddannelse. En ...»