Reinh. van Hauen - Selskabsnavn

Dom i sag V12805

Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177, Frederiksberg ApS
(Advokat Michael Holsting)

mod

1) Beatrice van Hauen
(Advokat Eigil Lego Andersen)
2) Reinh van Hauen af 1876 ApS
(Advokat Eigil Lego Andersen)


Indledning og påstande
Sagen drejer sig om omfanget af parternes rettigheder til varemærket, forretningskendetegnet og selskabsnavnet "Reinh. van Hauen" for bageri og konditorvirksomhed. Begge parter driver bagerivirksomhed under navnet "Reinh. van Hauen" og anvender samme logo.

Sagsøgeren, Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177, Frederiksberg ApS, har nedlagt påstand om, at de sagsøgte, Beatrice van Hauen og Reinh. van Hauen af 1976 ApS tilpligtes at anerkende, at de er uberettigede til, direkte som indirekte, at overdrage, udleje, licensiere eller udlåne varemærket, forretningskendetegnet og selskabsnavnet "Reinh. van Hauen" for bageri og konditorvirksomhed til tredjemand uden familiær tilknytning til slægten van Hauen, uden forudgående samtykke fra sagsøger.

Påstanden er under hovedforhandlingen præciseret således, at virksomheden skal være ejet 100 % af van Hauen familien for at kunne drives i navnet "Reinh. van Hauen", hvilket tillige gælder enhver aftale om forpagtning eller franchise, således at der ikke på nogen måde kan ske overdragelse til tredjemand uden sagsøgers samtykke.

De sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

Parterne
Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS, hvori Klavs van Hauen er direktør, driver bagerivirksomhed fra Gl. Kongevej 177, Frederiksberg, og har forretninger i Magasin på Kongens Nytorv i København, på Østergade (Strøget) i København, på St. Kongensgade i København, på Ndr. Frihavnsgade i København og på Lyngby Hovedgade i Lyngby.

Beatrice van Hauen overtog efter sin fars død bagerivirksomheden på Frederiksberggade 23 (Strøget), København. Efterfølgende flyttede hun virksomheden til Mikkel Bryggersgade, København, hvor der tillige blev etableret en café, som er solgt uden overdragelse af navnet "Reinh. van Hauen". Forretningen er senere lukket, og Beatrice van Hauen driver nu bageriforretning og produktion fra Dampfærgevej på Østerbro og forretning på Jægersborg Allé i Charlottenlund gennem selskabet, Reinh. Van Hauen af 1876 ApS.

Klavs van Hauen og Beatrice van Hauen tilhører hver sin gren af efterkommere af Reinhard van Hauen. Reinhard van Hauen havde tre sønner, James van Hauen, Leo van Hauen og Leifr van Hauen. James van Hauen havde sønnen Knud van Hauen.

Klavs van Hauen er søn af Knud van Hauen og dermed også oldebarn til Reinhard van Hauen. Leo van Hauen havde sønnerne Uggi van Hauen og Ian van Hauen. Beatrice van Hauen er datter af Uggi van Hauen og dermed Reinhard van Hauens olde-
barn.

Generationsskifter i familien van Hauen
Reinhard van Hauen drev fra slutningen af 1800tallet bagerivirksomhed og bisquitfabrik på Gl. Kongevej 177 på Frederiksberg samt bagerivirksomhed på Frederiksberggade 23 i København og i Brønshøj.

Den 1. januar 1933 fandt det første generationsskifte sted, idet Reinhard van Hauen ved overenskomst af 28. december 1932 overdrog bagerivirksomheden med tilhørende udsalg på Frederiksberggade 23 samt to filialer til Leo van Hauen. Leifr van Hauen indtrådte den 1. maj 1934 som kompagnon til Leo van Hauen, hvilket der blev indgået interessentskabskontrakt om den 8. juni 1934.

Det andet generationsskifte fandt sted den 1. juli 1934, idet Reinhard van Hauen ved overenskomst af 20. juli 1934 overdrog bagerivirksomheden og bisquitfabrikken med tilhørende udsalg på Gl. Kongevej 177 til Leo van Hauen og James van Hauen.
Der blev oprettet en interessentskabskontrakt herom mellem Leo van Hauen og James van Hauen. Bisquitfabrikken eksisterer ikke mere. James van Hauen købte på et ikke oplyst tidspunkt Leo van Hauen ud.

Ved interessentskabskontrakt af 21. januar 1937 blev der etableret et interessentskab mellem Reinhard van Hauen, Leo van Hauen og Leifr van Hauen om driften af bagerivirksomheden i Brønshøj. Af samme interessentskabskontrakts § 16 fremgår,
at Leifr van Hauen udtrådte af "I/S Reinh. van Hauen", således at Leo van Hauen herefter var eneste indehaver af bagerivirk-somheden Frederiksberggade 23.

Overenskomsten af 28. december 1932 har et udateret og uunderskrevet tillæg, hvorefter overenskomsten ophæves for alle tre parter, og Reinhard van Hauen meddelte saldokvittering mod nærmere angivne ydelser fra bagerivirksomheden i Brønshøj.

Ifølge overdragelsesoverenskomsterne af hhv. 28. december 1932 og 20. juli 1934 var Leo van Hauen og James van Hauen hver især berettigede og forpligtede til, så længe de havde forretningslokalerne på henholdsvis Frederiksberggade 23 og Gl.
Kongevej 177 at føre firmanavnet "Reinh. van Hauen" videre, medmindre Reinhard van Hauen gav skriftligt samtykke til en ændring af navnet, ligesom Reinhard van Hauen kunne kræve, at Leo van Hauen og James van Hauen ikke benyttede navnet
eller en sammensætning deraf, såfremt de enten udtrådte af Københavns Bagerlaug eller tilsvarende organisation, eller måtte drive forretningen på en sådan måde, at forretningen måtte miste sit nuværende renommé som en førsteklasses bageri-virksomhed, eller måtte standse deres betalinger, træde i likvidation, gå konkurs eller fraflytte deres lokaler, eller gøre sig skyldig i en i offentlig mening vanærende handling. Ligeledes var der i overdragelsesoverenskomsterne en forpligtelse for Leo van Hauen og James van Hauen til at drage omsorg for, at forretningerne opretholdt deres førsteklasses standard, både i henseende til varernes kvalitet og lokalernes udseende, ekspedition og opfyldelse af kundernes ønsker, og i øvrigt drive forretningerne således, at de altid var på højde med det bedste, der præsteredes indenfor bageri og konditorifaget i Danmark.

Virksomhederne blev senere generationsskiftet til henholdsvis Uggi van Hauen og Knud van Hauen.

Virksomheden på Gl. Kongevej 177 blev af Knud van Hauen pr. 1. juli 1984 overdraget til Reinh. van Hauen, Gl. Kongevej 177, ApS. "Frederiksberg" blev tilføjet i anpartsselskabets navn på et senere tidspunkt. Ifølge selskabets vedtægter måtte selskabets navn kun indeholde "Reinh. van Hauen", så længe halvdelen af anpartskapitalen eller halvdelen af stemmeretten ejedes af direkte efterkommere af Reinhardt van Hauen eller disses ægtefæller. Påtaleret var tillagt andre direkte efterkommere, der måtte drive beslægtet virksomhed.

Ved overdragelsesaftale af 19. marts 1997 overdrog Knud og Johnna van Hauen 99 % af anpartskapitalen i Reinh. van Hauen, Gl. Kongevej 177, Frederiksberg ApS til deres søn, Klavs van Hauen. Knud van Hauen beholdt 1 % af anpartskapitalen og samtlige stemmer i anpartsselskabet.

I 1997 blev vedtægterne for Reinh. van Hauen, Gl. Kongevej 177 ApS ændret, hvorefter den ovennævnte bestemmelse om begrænsninger i selskabets dispositionsret over navnet "Reinh. van Hauen" udgik.

Beatrice van Hauen overtog i 1994 ved sin fars død bagerivirksomheden på Frederiksberggade. Virksomheden er senere overdraget til Reinh. van Hauen af 1876 ApS. Beatrice van Hauen er gift med Klaus Eldrup Jørgensen, der er bestyrelsesmedlem i anpartsselskabet.

Navnet "Reinh. van Hauen"
Ved brev af 12. juni 1985 skrev Knud van Hauen til sin advokat, Ian van Hauen, vedrørende overvejelser omkring fraskrivelse af retten til at sælge navnet "Reinh. van Hauen" til tredjemand, hvilket han havde drøftet med Uggi van Hauen. Uggi van Hauen var imidlertid ikke interesseret i at fraskrive sig denne ret. Derfor bad Knud van Hauen sin advokat om at slette vedtægts-bestemmelsen om sit anpartsselskabs begrænsninger i retten til navnet Reinh.van Hauen.

Knud van Hauen rejste i 1997 navnespørgsmålet over for Beatrice van Hauen. Hun svarede ved brev af 19. september 1997, at hun ikke havde "dannet sig et entydigt svar", hvorfor hun foreslog, at Knud van Hauen i vedtægterne under selskabets formål udelod teksten om navnet "Reinh. van Hauen" og brugen heraf.

I 2004 genopstod drøftelserne om navnespørgsmålet. Ved brev af 8. november 2004 tilbød Knud og Klavs van Hauen Beatrice van Hauen 1.000.000 kr. kontant for at forhindre, at navnet "Reinh. van Hauen" kom på andre hænder. Samtidig blev det
anført, at det var i orden, at forretningen på Jægersborg Allé bevarede navnet, hvis der kun blev solgt bagerivarer købt hos dem. Der blev ikke indgået en aftale mellem parterne.

Ved brev af 1. april 2005 meddelte Beatrice van Hauen til Knud og Klavs van Hauen, at hun havde solgt forretningen på Mikkel Bryggersgade og overvejede at sælge resten af aktiviteterne, inklusiv navnet, til en køber, der kunne forestå den videre udvikling af virksomheden. Hun henviste til tilbuddet i brevet af 8. november 2004, men tilføjede, at hun nu havde forstået på Knud van Hauen, at de ikke længere var interesserede. Hun ville med brevet give Knud og Klavs van Hauen chancen for at overveje dette e ndnu en gang.

Klavs og Knud van Hauen svarede ved brev af 9. april 2005, hvoraf fremgår bl.a.:
"....
Som situationen har udviklet sig, kan vi ikke afse 1.000.000 kr. til dette formål. Sælger du virkelig navnet til udenforstående, må vi anvende andre måder til at få kunderne til at forstå, at der er forskel på forretningerne.

Det bliver sandsynligvis ikke rart, men det er vi tvungne til. Også din mor risikerer at blive indblandet.
......"

Kopi af brevet blev sendt til Beatrice van Hauens mor, Anita van Hauen.

I 2003 varemærkeregistrerede Reinh. van Hauen, Gl. Kongevej 11, Frederiksberg, ApS figurmærket for "Reinh. van Hauen". Mærket forestiller en kringle med en krone over. Kringlen svæver over tre bølgelinjer, hvorunder navnet "Reinh. van
Hauen" står. Figurmærket anvendes af begge parter.

Forklaringer
Klavs van Hauen har forklaret, at han er direktør i og medejer af Reinh. van Hauen, Gl. Kongevej 177, Frederiksberg ApS. Han er udlært bager. Selskabet ejer en bagerivirksomhed på Gl. Kongevej 177 samt flere butikker. På Gl. Kongevej produceres alle varer til butikkerne og endvidere leveres der brød til hoteller og restauranter. Både han og Knud van Hauen arbejder fuld tid i virksomheden. Reinh. van Hauens produkter kendetegnes ved den høje kvalitet. Produkter, der ikke lever op til kvalitets-kravene, kasseres.

Der var et samarbejde mellem hans far og Uggi van Hauen. De havde fælles indkøb og fælles opskrifter helt tilbage fra Reinhard van Hauens tid. Samarbejdet er fortsat, således at parterne låner mel, gær, surdej og opskrifter af hinanden. Han har også nyere opskrifter fælles med Beatrice van Hauen. Hans og Beatrice van Hauens butikker sælger således flere ens produkter. De sikrer den ensartede kvalitet ved erfaringsudveksling mellem deres personale og besøg i hinandens produktioner, ligesom flere medarbejdere har arbejdet i begge virksomheder.

Udadtil har parterne haft en fælles vision om at sælge kvalitetsvarer, og de har anvendt fælles logo og fælles navn. De færreste kunder ved, at der reelt er tale om to virksomheder. Også en gros kunderne tror, at det er samme firma; der bliver blandt
andet ringet til den forkerte virksomhed, indbetalt på den forkerte virksomheds konto, eller der bliver leveret emballage bestilt af den anden virksomhed.

Baggrunden for drøftelserne om navnet var, at han og hans far hørte, at Beatrice van Hauen overvejede at sælge navnet "Reinh. van Hauen". Begge grene af van Hauen familien har værnet om navnet i over 100 år, hvorfor det kom som et chok. Klaus Eldrup Jørgensen havde under et møde oplyst, at de overvejede en franchiseløsning for Reinh. van Hauen af 1876 ApS, således at en tredjemand kunne drive forretning under navnet "Reinh. van Hauen", ligesom der kunne sælges is og andre produkter. Han ønskede ikke denne udvikling, idet salg af navnet til tredjemand kunne ødelægge begge virksomheder. Der vil, uanset at der findes andre kvalitetsbagerier end "Reinh. van Hauen", være en risiko for, at produkternes kvalitet bliver slækket. Han er følelsesmæssigt involveret, idet han er blevet lært op i familievirksomheden fra barns ben. Der er en speciel van Hauen ånd, og brødets kvalitet og navnet udgør en helhed. For at forhindre salg af navnet "Reinh. Van Hauen" til tredjemand tilbød han derfor at købe det for 1.000.000 kroner. Han har ikke selv planer om at overdrage sin virksomhed til tredjemand. Hvis han skal sælge til tredjemand, vil han ikke sælge navnet "Reinh. van Hauen" med.

Det logo, virksomhederne anvender i dag, er ikke det oprindelige logo. Det oprindelige logo havde et motiv med et vikingeskib med et hagekors. I forbindelse med nazitiden blev det nuværende logo taget i brug og har været anvendt af begge virksomheden siden. Knud van Hauen har fortalt ham, at James van Hauen i sin tid tegnede det nuværende logo.

Knud van Hauen skrev brevet af 9. april 2005 til Beatrice van Hauen. Han så brevet, inden det blev afsendt, og han er enig i indholdet. Formuleringen "Også din mor risikerer at blive indblandet" opfattede han sådan, at Anita van Hauen ville kunne
indkaldes som vidne i en retssag for at fortælle om Uggi van Hauens forhold til navnet "Reinh. van Hauen".

Beatrice van Hauen har forklaret, at hun er født i 1963. Da hendes far pludseligt døde i 1994, overtog hun bageriet, i praksis allerede dagen efter dødsfaldet, og virksomheden blev senere udlagt som arv til hende. Hun har siden da drevet virksomheden. Det er meget arbejdskrævende, og hun arbejder ca. 80 timer om ugen. Hun var involveret i bageriet fra barnsben, idet hun boede over bageriet og tjente sine lommepenge i bageriet og butikken.

Hendes far anbefalede hende at tage en uddannelse indenfor hendes interessefelt. Hun begyndte derfor at læse medicin. Under studiet blev hun løbende orienteret om bageriets drift, regnskab, personalepleje med videre, ligesom hun hele tiden deltog
aktivt i virksomheden, herunder som ekspedient. Da hendes far blev syg, tog hun en sproguddannelse, så hun kunne forberede sig på at overtage bagerivirksomheden.

Hendes far var en passioneret bager, der gik meget op i produkternes kvalitet, ligesom han interesserede sig for økologi, længe før det blev moderne. Han dygtiggjorde sig rundt om i verden. Han fik produceret sit eget mel. Han fik mange gastronomiske udmærkelser. Hun har selv i alle årene 19952007 modtaget Slow Food Danmarks guldsnegldiplom, der er udtryk for en anerkendelse, som tildeles efter løbende smagninger på samme måde som Michelinstjernerne.

Da hun overtog virksomheden i 1994, var produktionslokalerne ikke i særlig god stand, ligesom der var svære adkomstforhold
for leverandører til Frederiksberggade/Strøget. Hun havde derfor et ønske om at modernisere virksomheden. Men inden hun turde gøre det, valgte hun at åbne en forretning på Jægersborg Allé i Charlottenlund, idet mange af virksomhedens kunder bor i området. Butikken gik godt, hvorfor hun turde investere og bygge et nyt bageri.

Hun involverede sine bagermestre i projektet. Hun åbnede det nye bageri på Dampfærgevej 7 på Østerbro i 1998 og en butik samme sted i 1999. Varerne blev herefter bragt fra Østerbro til Strøget og Jægersborg Allé. På det tidspunkt ejedes den ejendom, som bageriet på Strøget var beliggende i, af henholdsvis Ian van Hauen, hendes mor, Anita van Hauen, og hende selv. Ejendommen skulle bruges til noget andet, og hun havde samtidig et ønske om at lave en café med udendørsservering. Hun flyttede derfor forretningen om hjørnet fra Strøget til Mikkel Bryggersgade, hvor hun åbnede en café med bageriudsalg. Hun drev den i fem år. Der var en del besværligheder, idet der var personale på døgnet rundt ­ cafeen var åben til kl. 01, og kl. 23 begyndte produktionen i bageriet. Hun kunne derfor aldrig slukke sin mobiltelefon. Hun valgte at sælge caféen og forretningen på Mikkel Bryggersgade. Produktionen på Dampfærgevej har en kapacitet, således at der uden problemer vil kunne udvides med salg til yderligere totre butikker. Udover til egne butikker leveres der til gourmetkantiner i virksomheder. Virksomheden går ikke godt set fra en økonomisk betragtning, idet den drives med underskud.

I perioden 1994 til 2003/04 skete der ikke udveksling mellem hendes og Klavs van Hauens virksomheder, heller ikke af opskrifter. Dette begyndte først i forbindelse med hendes afhændelse af forretningen på Mikkel Bryggersgade. Der var mere
samarbejde i hendes fars og Knud van Hauens tid.

De to virksomheder anvender det samme logo, som er designet af Thorvald Bindesbøll. Logoet må være ca. 100 år gammelt, idet Thorvald Bindesbøll døde i 1908. Logoet blev også anvendt i hendes fars og farfars tid. Tidligere blev også vikingeskibsmærket anvendt.

Hun blev ikke kontaktet i forbindelse med stiftelsen af anpartsselskabet Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS. Hun spurgte ikke Klavs og Knud van Hauen om lov til at købe forretningen på Jægersborg Allé, oprette produktionen og
forretningen på Dampfærgevej eller sælge forretningen på Mikkel Bryggersgade.

For så vidt angår overvejelserne i 1985 om fraskrivelse af dispositionsretten til navnet "Reinh. van Hauen", husker hun sin fars tanker herom, herunder at han talte med sin bror, Ian van Hauen, der var Knud van Hauens advokat. Hendes far var ikke interesseret i at fraskrive sig sine rettigheder til navnet. På det tidspunkt lå det ikke i kortene, at hun skulle overtage virksomheden.

Knud van Hauen åbnede en forretning på Østergade (Strøget), mens hendes far levede. Hendes far blev rasende, og der kom kold luft mellem de to fætre. Hun kan ikke tidsfæste det nærmere, men det var før 1982.

I 1997 afviste hun at sælge navnet "Reinh. van Hauen" til den anden gren af familien. Hun vidste, at hendes far ville have afslået et sådant tilbud. Hun ville selv danne sig et indtryk af tingene.

Ved brevet af 8. november 2004 blev hun af Klavs og Knud van Hauen tilbudt en million kroner for at sælge navnet "Reinh. van Hauen". Det var, inden hun solgte forretningen på Mikkel Bryggersgade. Hun afslog tilbuddet, idet hun ikke ville kunne drive forretningerne på Jægersborg Allé og Dampfærgevej uden navnet. Hun spurgte Klavs og Knud van Hauen, om de ville købe hele eller dele af hendes virksomhed, idet hun fandt det nærliggende, når de havde samme navn og kendte hinanden. Hun ville sælge, fordi hun arbejdede for hårdt samtidig med, at hun havde tre børn. Efterfølgende skrev hun til Klavs og Knud van Hauen ved brev af 1. april 2005 og spurgte, om de stadig var interesserede i at købe navnet. I Klavs og Knud van Hauens svarbrev af 9. april 2005 afvistes tilbuddet. Samtidig blev hun og hendes mor, Anita van Hauen, der er dronningens hofdame, truet med inddragelse i retssager, medier og lignende. Hun solgte forretningen på Mikkel Bryggersgade uden navnet "Reinh. van Hauen", ligesom der ikke blev solgt opskrifter eller lignende med, men de første to-tre måneder købte de nye ejere brød fra Reinh. van Hauen af 1876 ApS. Det var ikke på tale at sælge navnet, der ikke havde betydning for køberen. Hun har altid følt en forpligtelse over for navnet "Reinh. van Hauen" og for sin fars og farfars arbejde.

Knud van Hauen har forklaret, at han er medejer af Reinh. van Hauen, Gl. Kongevej 177, Frederiksberg ApS. I 1954 kom han som 19årig i lære som bager hos sin far. Senere blev han optaget som medejer, og senere endnu købte han sin far ud. Han

købte ejendommen beliggende Gl. Kongevej 177, Frederiksberg, hvor han delvist er vokset op. Hans og Uggi van Hauens bagerier blev drevet som selvstændige bagerier, men de havde et tæt samarbejde om bl.a. produkter, indkøb og priser, ligesom de udvekslede opskrifter. James, Leo og Leifr van Hauen samarbejdede ligeledes i deres tid. Navnet "Reinh. van Hauen" var synonym med kvalitetsprodukter, og det var oplagt, at familien i fællesskab skulle nyde godt deraf. Leifr van Hauen lukkede sine forretninger i Brønshøj og på Vesterbrogade, uden at navnet "Reinh. van Hauen" blev ført videre. Også i Reinhard van Hauens tid var der fokus på kvalitet, og de oprindelige opskrifter anvendes stadig.

Omverdenen har opfattet alle forretningerne som tilhørende den samme virksomhed. Han har fået mange bemærkninger herom fra kunder, leverandører og andre.

Han tilbød Beatrice van Hauen fagmæssig hjælp efter Uggi van Hauens død, men det tog hun ikke imod. Han tilbød det først og fremmest for at hjælpe Beatrice, men også fordi han følte sig forpligtet over for Uggi van Hauen og for navnet "Reinh.
van Hauen". Det er svært at bevare kvaliteten, hvis man ikke har forstand på bagerivirksomhed.

Han åbnede en forretning i Hørsholm, men på grund af lav omsætning solgte han den. Uggi van Hauen var efter ham, fordi han havde glemt et lille skilt med "Reinh. van Hauen" logoet på ruden. Han sørgede herefter for at fjerne skiltet. Uggi van Hauen var nervøs for, at han skulle sælge navnet "Reinh. van Hauen". Han solgte forretningen uden navnet "Reinh. van Hauen", fordi det ikke er noget, man sælger med. Han kunne sikkert have fået mere for forretningen med navnet, men han prøvede ikke på dette. Han har også solgt brød til Irmakæden, men ikke under "Reinh. van Hauen" navnet.

Der var drøftelser om køb af Beatrice van Hauens virksomhed. Det begyndte med, at Beatrice van Hauen spurgte ham og Klavs van Hauen, om de ville købe hele hendes virksomhed. Men de var ikke interesserede i at have produktion to steder. De talte herefter om køb af enkelte dele af virksomheden. Hans og Klavs van Hauens tilbud om køb af navnet blev ikke accepteret, inden den fastsatte frist udløb, hvorefter de brugte pengene til noget andet. Der har ikke været tale om køb af andet end navnet, heller ikke forretningen på Jægersborg Allé. Det var ikke for at købe selve navnet, men for at forhindre andre i at bruge det. De ville beskytte familienavnet, idet der i familien var en fælles forståelse for, at navnet "Reinh. van Hauen" alene skulle anvendes af familien. Drøftelserne mundede ud i, at de ikke var interesserede i at købe noget som helst. Med formuleringen "Også din mor risikerer at blive indblandet" i brevet af 9. april 2005 mente han, at Anita van Hauen eventuelt skulle vidne i sagen, idet hun har stor viden om forretningerne.

Han kan huske, at James van Hauen tegnede det nuværende logo, der anvendes af alle forretninger. Det kan godt være, at han har fået professionel hjælp hertil. Han kender ikke noget til Bindesbøll. Skrifttypen har altid været den samme. Oprindeligt
var logoet et vikingeskib med et hagekors. I sin tid førte og vandt Leo, James og Leifr van Hauen en sag mod Den kongelige Porcelænsfabrik om brug af bølgestriberne i logoet.

Klaus EldrupJørgensen har forklaret, at han har været gift med Beatrice van Hauen siden 1987. Han har siddet i bestyrelsen i "Reinh. van Hauen af 1876 ApS", så længe selskabet har eksisteret. Han er lægeuddannet, men har forretningsmæssig
indsigt, idet han har været ansat i Novo Nordisk i 13 år, senest som koncerndirektør. Nu driver han selvstændig virksomhed.

Han kan huske, at Uggi van Hauen var skuffet over, at Knud van Hauen ikke orienterede ham forud for åbningen af forretningen på Østergade.

Beatrice van Hauen ville gerne af med forretningen af familiemæssige årsager, og de drøftede forskellige løsninger. De spurgte først Klavs og Knud van Hauen, om de ville købe hele virksomheden, idet de var en del af familien. Men de ønskede ikke at købe produktionen, da det var uhensigtsmæssigt med to produktioner, ligesom cafeen på Mikkel Bryggersgade ikke havde interesse. Tilbage var forretningen på Jægersborg Allé og navnet "Reinh. van Hauen". De holdt et møde hjemme hos dem, hvor Klavs og Knud van Hauen gav et tilbud, som de ikke var interesserede i.

Senere modtog de et tilbud fra Klavs og Knud van Hauen om køb af navnet for en million kroner. På mødet må de have talt om deres overvejelser om salg til tredjemand, herunder salg af navnet. Knud van Hauen truede med alverdens ulykker, han ville blandt andet gå til medierne og inddrage Anita van Hauen. De har efterfølgende taget skridt til salg til andre, herunder ført forhandlinger, men det er endnu ikke blevet til noget på grund af denne sag. For nogle købere vil det have en betydning, hvis navnet "Reinh. van Hauen" følger med, for andre ikke. De vil naturligvis helst sælge til nogen, der vil betale for det gode navns værdi. De har endvidere overvejet en franchiseløsning.

Ved en sådan løsning vil produktionsapparatet på Dampfærgevej kunne udnyttes fuldt ud, men de ville ikke skulle stå med ansvaret for flere butikker.

Parternes argumenter

Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS har gjort gældende, at der er etableret et sameje til varemærket "Reinh. van Hauen" ved grundlæggerens overdragelse af virksomheden til sine sønner. Virksomhederne er gået i arv til to forskellige grene af familien, men virksomhederne har fortsat haft et fællesskab og har fremstået overfor omverdenen som en fælles slægtsvirksomhed. Der produceres stadig efter de oprindelige opskrifter, ligesom der udveksles nye opskrifter. Virksomhederne sender samme signal til omverdenen med hensyn til figurmærke, markedsføring, kvalitet og produkter. Der er ikke mange kunder og leverandører, der ved, at det ikke er den samme virksomhed.

Ved overdragelsen i 1934 betingede Reinhard van Hauen sig, at forretningen skulle videreføres i hans navn, og at Leo van Hauen ikke længere måtte bruge navnet, hvis han ophørte med bagerivirksomhed eller fraflyttede adressen med videre, ligesom han fastsatte krav til produkternes kvalitet. Denne forpligtelse er overgået først til Uggi van Hauen og senere til Beatrice van Hauen, ligesom Beatrice van Hauen gennem successioner er indtrådt i forpligtelserne i henhold til dokumenterne, herunder at bagerivirksomhed under navnet "Reinh. van Hauen" skal videreføres af en person i van Hauenslægten. De samme forpligtelser påhviler Knud van Hauen og Klavs van Hauen. Overdragelsesoverenskomsterne er det retlige grundlag for denne sag. I tidens løb er forretningerne blevet drevet i overensstemmelse med overenskomsterne med samarbejde og fællesskab udadtil og i overensstemmelse med van Hauenånden.

Efter overdragelserne i 1934 har der ikke været diskussion om salg til en udenforstående. De to virksomheder har haft samme opskrifter, samme logo og leverandører, hvilket er fortsat til i dag. På denne baggrund gøres det gældende, at der foreligger et fællesskab om ikke på nogen måde at disponere over navnet.

Tillægget til aftalen mellem Reinhard van Hauen og Leo van Hauen anfægtes, da det ikke er underskrevet, og det ikke vides, om tillægget gennemført. Samejet er opstået stiltiende gennem den måde, som parternes oldefar drev virksomheden på,
og gennem den fælles forståelse og fælles respekt for navnet, som han efterkommere har udvist.

Ingen af parterne kan gøre brug af det fælles varemærke uden den andens samtykke, herunder ved dispositioner i forhold til tredjemand. Parterne har også handlet i overensstemmelse hermed, idet Hverken Knud van Hauen eller Beatrice van Hauen solgte navnet med, da de solgte dele af deres virksomheder. Der har været en fælles konsensus om navnet. Parterne har handlet i forståelse af, at et salg af navnet ville kræve den anden parts samtykke.

Ved Beatrice van Hauens formulering i brevet af 1. april 2005 om "at købe eneretten" til navnet må der tages udgangspunkt i, at også Beatrice van Hauen mente, at der var et fælles ejerskab til navnet. Leo, James og Leifr van Hauen førte en fælles retssag mod Den kongelige Porcelænsfabrik vedrørende logoets tre bølger, hvilket er udtryk for en opfattelse af, at man havde fælles ejerskab. Brevvekslingen mellem Klavs van Hauen og Knud van Hauen på den ene side og Beatrice van Hauen på en anden side er udtryk for, at Klavs van Hauen og Knud van Hauen ville beskytte navnet, så konceptet og varemærket ikke blev udvandet. Ved at købe eneretten til navnet ville de kunne udelukke enhver tvivl i forhold til navnet.

Klavs van Hauen og Knud van Hauen har ikke overdraget deres virksomhed til et anpartsselskab for at frasælge den. Hverken Klavs van Hauen eller Knud van Hauen vil sælge navnet. Hvis det senere viser sig nødvendigt at sælge virksomheden, vil dette ske uden salg af navnet "Reinh. van Hauen", ligesom de ikke ønsker, at Beatrice van Hauen sælger navnet til tredjemand. Hun vil derimod frit kunne sælge sine anparter uden navnet "Reinh. van Hauen". Uggi van Hauen var hele tiden på vagt over for, at Knud van Hauen ikke solgte sine forretninger med navnet "Reinh. van Hauen".

Beatrice van Hauen og Reinh. van Hauen af 1876 ApS har gjort gældende, at der ikke er noget retligt grundlag for Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS' påstand. Der tales alene om en respekt for navnet.

Der er ikke anført noget om slægten i overdragelsespapirerne fra Reinhard van Hauen. Reinhard van Hauen har vidst, at hans efterkommere helt frem til sine tipoldebørn ikke nødvendigvis skulle være fødte til at drive bagerivirksomhed. Det har ikke været Reinhard van Hauens mening, at kun hans efterkommere måtte videreføre forretningen. Reinhard van Hauen har alene fastsat et kvalitetskrav, ikke et slægtskrav. Slægtskravet er opfundet af Knud van Hauen i 1985 i forbindelse med med vedtægtsændringerne. Vedtægterne kan imidlertid ændres igen, hvilket også skete, efter at Uggi van Hauen ikke ville være med til en begrænsning vedrørende overdragelse af navnet.

Der er tale om en meget vidtgående påstand over for Beatrice van Hauen og Reinh. van Hauen af 1876 ApS. Reinh. van Hauen af 1876 ApS er indehaver af et lovligt navn og varemærke. Det er åbenbart, at "Reinh. van Hauen" er et stærkt brand. Beatrice van Hauen skal have mulighed for at sælge navnet. Udover at sælge til sine børn, hvilket ikke er ganske realistisk, eller til den anden gren af familien, som ikke vil købe, ville Beatrice van Hauen ikke have nogen mulighed for salg. Det er et middelalderligt slægtsgrundlag, der ligger til grund for påstanden. Det er i strid med aftaler og sund fornuft, at Beatrice van Hauen ikke skulle kunne sælge, til hvem hun vil. Beatrice van Hauen har ret til at udvikle virksomheden, ganske som Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS har set sig berettiget til.

Navnet "Reinh. van Hauen" ville også blive opfattet som et aktiv ved en eventuel konkursbehandling.

Det er ikke sikkert, at kvaliteten vil kunne opretholdes ved salg til tredjemand, men det kunne også være såvel Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS som Reinh. van Hauen af 1876 ApS, der kunne bringe "skam" over navnet. Det er
ikke vigtigt, hvem der er ejer af virksomheden, når blot kvaliteten af produkterne er i orden.

Sameje kan opstå ved aftale eller samtidig brug om varemærke. Ifølge forarbejderne til varemærkeloven er der tale om to sideordnede varemærker, som de begge har adkomst til. Varemærkerne må eksistere sammen. Parterne må acceptere, at begge har adkomst til mærket, og at mærket kan overdrages efter reglerne i varemærkelovens § 38. Den ene kan ikke gøre indsigelse over for den anden. Parterne har samarbejdet i praksis, men har aldrig haft et retligt samarbejde, ligesom parterne ikke er forpligtede til en fælles adfærd. Såfremt en tredjemand åbnede et bageri i "Reinh. van Hauens" navn, ville begge parter uafhængigt af hinanden have påtaleret, idet der ville være tale om en krænkelse over for begge parter.

Begge parter har åbnet og lukket forretninger uden at spørge den anden part og har i øvrigt gjort, som de har haft lyst til. Det bedste eksempel er varemærket, idet Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS over for Patent og Varemærke-styrelsen i forbindelse med ansøgning om registrering af varemærke handlede, som om de alene havde retten til mærket. I den forbindelse gjorde man således ikke gældende, at der er et sameje mellem parterne.

Bestemmelsen i kontrakten mellem Reinhard van Hauen og Leo van Hauen om eventuel fraflytning af Frederiksberggade er ophævet ved tillægget til kontrakten. Dette er sket på et tidspunkt, hvor Leo van Hauen var interessent i forretningen i
Brønshøj, hvilket der ligger en udtrykkelig interessentskabskontrakt om.

Rettens begrundelse og resultat
Ifølge overdragelsesoverenskomsterne fra Reinhard van Hauen til sønnerne var der en række rettigheder og forpligtelser, herunder til at føre navnet "Reinh. van Hauen" videre. Dette var begrænset af, at Reinhard van Hauen kunne kræve, at Leo
van Hauen og James van Hauen ikke benyttede navnet eller en sammensætning deraf, hvis nærmere angivne forhold indtrådte, ligesom Leo van Hauen og James van Hauen var forpligtet til at drive et første klasses kvalitetsbageri.

Derimod har Reinhard van Hauen ikke ved overdragelserne bestemt, at navnet "Reinh. Van Hauen" alene kan videreføres af medlemmer af van Hauen familien, ligesom der er heller ikke i overenskomsterne en bestemmelse om, at successorer kun i fællesskab kan disponere over navnet.

Hver af Reinhard van Hauen to sønner fik derfor ved de særskilte overdragelsesoverenskomster tillagt en ret til uafhængigt af hinanden at bruge navnet van Hauen. Denne ret har Betrice van Hauen og Knud van Hauen i denne sag erhvervet ved succession gennem deres respektive fædre og lovligt videreoverdraget til deres respektive anpartsselskaber.

Samarbejdet mellem de to grene af familien van Hauen har alene haft karakter af et praktisk samarbejde, men uden retlig forpligtelse, hvorfor det ikke ændrer ved hver af parternes selvstændige ret til at kunne disponere over navnet som varemærke, forretningskendetegn, logo og selskabsnavn.

Herefter frifindes Beatrice van Hauen og Reinh. van Hauen af 1876 ApS.

Under hensyn til sagens resultat betaler Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS sagsomkostninger med 10.000 kr. med tillæg af moms til Beatrice van Hauen og 10.000 kr. til Reinh. van Hauen af 1876 ApS.

Thi kendes for ret:

Beatrice van Hauen og "Reinh. van Hauen af 1876 ApS" frifindes.

"Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS" betaler inden 14 dage i sagsomkostninger 10.000 kr. med tillæg af moms til Beatrice van Hauen og 10.000 kr. til "Reinh. van Hauen af 1876 ApS".

Klavs Olsen Mette Christensen Hans Jørgen Nielsen

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den