Ophavsretsloven, markedsføringsloven

Dom i sagen V-183-05

Nielsen Køkkener v/
Frank Nielsen
(Advokat Brian Pihl Pedersen)

mod

Hansen & Co. v/
Vibeke Vollmer
(Advokat Johan Løje)

Indledning og påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er indgået en aftale mellem Nielsen Køkkener v/ Frank Nielsen (Nielsen Køkkener) og Hansen & Co. v/Vibeke Vollmer (Hansen & Co.) om produktion af et køkken til Kunden, om nogle af Nielsen Køkkener leverede køkkener er mangelfulde, om et design af skuffeindsatser er beskyttet af ophavsretsloven og/eller markedsførings-loven, og om hvem af parterne der i givet fald kan påberåbe sig denne beskyttelse.

Nielsen Køkkener har nedlagt følgende påstande:
Hansen & Co. tilpligtes at betale til Nielsen Køkkener kr. 263.228,83 ex. moms Beløbet forrentes med 40.072,00 kr. ex. moms fra den 14. juli 2004
52.743,05 kr. ex. moms fra den 24. juli 2004
7.647,50 kr. ex. moms fra den 29. juli 2004
162.811,08 kr. ex. moms fra den 14. juni 2005 mod udlevering af tilbageholdt køkken med rente 2 % pr. påbegyndt måned og med tillæg af sagens omkostninger af 395.564,42 kr. ex. moms og rykkergebyr 100,00 kr. og inkassogebyr 100,00 kr.

Overfor Hansen & Co.´ selvstændige påstand har Nielsen Køkkener påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb fastsat efter rettens skøn.

Hansen & Co. har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 17.520 kr. ex. moms samt følgende selvstændige påstande:
Nielsen Køkkener forbydes at fremstille og markedsføre, importere og eksportere, samt oplagre det som sagens bilag A-D fremlagte design af en skuffeindsats med tilhørende tallerken- og bestikrumsadskillere.

Nielsen Køkkener betaler til Hansen og Co. 100.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 17. september 2004.

Sagsfremstilling

Nielsen Køkkener indledte i 2001 et samarbejde med køkkenfirmaet Hansen & Co. om fremstilling af køkkener. Der blev aldrig indgået en skriftlig samarbejdsaftale mellem parterne, og det eneste skriftlige materiale, der belyser Nielsen Køkkener forret-ningsbetingelser, er Nielsen Køkkeners salgs- og leveringsbetingelser. Der er uenighed, om hvorvidt og hvornår de er udleveret til Hansen & Co.

Af salgs- og leveringsbetingelserne fremgår følgende:
"...
Aftalegrundlag:
Alle tilbud fra Nielsen Køkkener bortfalder uden videre, såfremt overensstemmende accept fra køber ikke er Nielsen Køkkener i hænde inden for 14 dage fra tilbudets dato. De i tilbudet anførte mængder og specifikation er alene at betragte som vejledende og uforbindende. Nielsen Køkkener forbeholder sig ret til mellemsalg.

Levering:
Det anførte leveringstidspunkt er omtrentligt. Levering sker for købers regning og risiko, med mindre anden aftale skriftlig er indgået.

Betaling:
Medmindre der er indegåde kredit aftale, er betalingsbetingelserne netto kontant ved levering. Såfremt betalingsbetingelserne ikke overholdes, beregnes renter fra forfaldsdag med 2 % pr. påbegyndt måned. Nielsen Køkkener forbeholder sig retten til at tilbage holde ikke leveret ordre, ved manglende betaling.
...
Mangler:
Det påhviler køber at foretage en grundig undersøgelse af varens tilstand straks efter levering. Køber er forpligtet til straks at reklamere over mangler, der måtte konstateres ved en sådan undersøgelse, og køber kan ikke senere påberåbe sig mangler, der kunne konstateres ved en sådan undersøgelse.

Ansvarsbegrænsning:
Nielsen Køkkener er i enhver henseende ikke ansvarlig for indirekte skade og tab, såsom driftstab, tidstab, tabt avance eller andre tab. Et eventuelt erstatningsansvar for Nielsen Køkkener kan ikke beløbsmæssigt overstige det af Nielsen Køkkener fakturere beløb for varen. I øvrigt forudsætter et hvert erstatningsansvar for Nielsen Køkkener at der er handlet groft uagtsomt af Nielsen Køkkener eller andre, som Nielsen Køkkener har ansvaret for.

..."

Hansen & Co. har fremlagt et eksempel på udfærdigelse af et skriftligt tilbud fra Nielsen Køkkener, hvoraf blandt andet fremgår, at tilbudet ved accept underskrives og fremsendes til Nielsen Køkkener. Som dokumentation for, at Hansen & Co. ved levering af specialdesignede køkkenelementer normalt indhentede tilbud fra to leverandører er fremlagt eksempler, hvor Nielsen Køkkener har afgivet tilbud, men hvor ordren er gået til Slagelse Maskinsnedkeri.

Af en faktura dateret 27. marts 2003 fra Nielsen Køkkener fremgår blandt andet, at Nielsen Køkkener ikke påtager sig noget ansvar for, at en træramme mod bordplade vil ligge tæt til en stenbordplade. Tilsvarende fremgår det af en faktura af 20. maj
2003, at Nielsen Køkkener ikke påtager sig ansvaret for "det konstruktive på dette bord".

Kunden´ køkken

I 2000 indgik Hansen & Co. aftale med Kunden om levering af et køkken til Kunden´ lejlighed, der var under opførelse. Køkkenet blev produceret, men mens det var i Hansen & Co.´ varetægt, blev det totalskadet ved en vandskade, hvorefter et
nyt køkken skulle fremstilles.

Nielsen Køkkener har som dokumentation for, at der blev indgået en aftale mellem parterne om, at Nielsen Køkkener skulle fremstille et køkken til Hansen & Co.´ kunde, Kunden, fremlagt bilag 17, en såkaldt stykliste vedrørende et køkken med en
samlet pris på 162.711,08 kr. ekskl. moms. Der er uenighed om, hvem der har lavet styklisten. Styklisten er udateret og indeholder en del stavefejl.

En stykliste fremlagt som bilag O dateret 29. juli 2004 svarer bortset fra en difference på 100 kr. til den stykliste, der er fremlagt som bilag 17. Endvidere fremgår følgende tekst af listen: "Tilbud ifølge aftale 28/7-2004".

Med mail af 2. december 2003 sendte Vibeke Vollmer tegninger "på resten" undtagen badeværelset til Nielsen Køkkener. Som bilag 18 og 19 er fremlagt to sæt tegninger af køkkenet udført af Hansen & Co. og påført håndskrevne notater af Frank Nielsen.

En oversigt benævnt "igangværende arbejder" dateret 22. januar 2004 er udfærdiget af Hansen & Co. og sendt til Nielsen Køkkener. Af oversigten fremgår blandt andet:
"Nielsen Køkkener
Igangværende arbejder
Senest redigeret:

22.1.04
Kunde by
træsort specielt
levering
...
Reese
...
...
tegninger på vej badeværelse uge 8
...
Kunden
...
mahogni
...

marts ­ ultimo???
..."

I begyndelsen af 2004 opstod der samarbejdsproblemer mellem parterne. I en e-mail af 10. marts 2004 skrev Frank Nielsen blandt andet til Vibeke Vollmer:
"...
Vi er nød til at endre vores betalingerbetingelsen og er nød til en og anden form for sikkerhed da en l.b. kredit 300-400.000 kr. er et for stort beløb at have ud set i forhold vores akvitet. Vores kommen betalingsbetingerlser er 14 dage netto, og der skal være sikkerhed for kredit over 200.000,- Kr. Opgaver der ikke er omfattet af 14 dage netto, Kunden, Badeværelsesmøbel Mykland, Allerup og Heerup. Dette er mit ultimatimatum, og dette er ikke til forhandling!
..."

I juli 2004 tog Nielsen Køkkeners advokat en række tilgodehavender hos Hansen & Co. til inkasso. Kravet var opgjort til kr. 319,918,71 inkl. moms, renter og rykkergebyr. Nogle af disse tilgodehavender indgår i denne sag, mens andre er betalt. I den
følgende korrespondance oplyste Nielsen Køkkeners advokat i brev af 10. august 2004, at Nielsen Køkkener havde påbegyndt en yderligere ordre, hvor mindre arbejder resterede, således at der kunne ske levering af et køkken til en samlet pris på 162.811,08 kr.

Hansen og Co. svarede herpå i brev af 31. august 2004 blandt andet:
" ...
Den pågældende kunde, Kunden, er en af årsagerne til Knud Kappers forsøg på at træffe Frank Nielsen, idet det er tilbuddet på produktionen af den pågældende kundes møbler, De refererer til i Deres skrivelse af 10.8.04. ....
-
Frank Nielsen har haft kendskab til projektet siden december 2003, men tilbuddet er først modtaget d.29.7.04
-
Da vi ikke har modtaget tilbud fra Frank Nielsen, og da kundens byggeri har været forsinket i nu 3 år, og der løbende er sket ændringer i projektet, har vi tilbageholdt igangsættelsen af produktionen
-
tilbuddet er urimeligt dyrt
-
der er detaljer i tilbuddet, vi ikke kan vurdere, da der mangler mål og specifikationer på flere elementer i dette
-
jeg er vidende om, at Frank Nielsen har igangsat produktionen af møblerne, selvom vi flere gange har understreget, at vi dels måtte enes om prisen, dels måtte afvente mål og ændringer og endelig ikke vidste, hvornår kunden ville være i stand til at
modtage møblerne dvs. endnu ikke kendte leveringsterminen.
....."

Mangler ved 8 køkkener

Efter inkassoskrivelsen af 20. juli 2004 blev der den 28. eller 29. juli 2004 afholdt møde mellem Frank Nielsen og Knud Kapper, der er arkitekt hos Hansen & Co. og er gift med Vibeke Vollmer. På baggrund af mødet udfærdigede Knud Kapper et notat. I brev af 31. august 2004 meddelte Hansen og Co., at de ville betale en række fakturaer, herunder for arbejder leveret til Peter Lybecker og Kong Kret, men ville tilbageholde restbeløb vedr. faktura 10304 (Karen Schur) og fakturabeløb vedr. faktura 10307 og 10308 (begge Dan Madsen), i alt til et samlet beløb af 125.522,19 kr. inkl. moms og renter. I brevet fremkom bemærkning-er vedr. mangler ved det af Nielsen Køkkener udførte arbejde, hvilket krav blev opgjort til 67.581,68 kr.

Hansen og Co. havde ladet tømrer Jan Njor Jansen udbedre manglerne. Omkostningerne herved fremgår af sagens bilag AA, AB, AC og AD.

Vedr. de enkelte mangelssager er oplyst følgende:

Karen Schur og Vagn Riis, Charlottenlund:
Af Knud Kappers notat fremgår:
"Kommentarer til opgørelse af fakturaer/Frank Nielsen 29.07.04
Faktura 10304 [Schur]
Der er indbetalt kr. 70.000. Restbeløb skal korrigeres
.....
Vedr. tillægsplader på spi[s]ebord/Schur
Er ikke færdigleveret
Prisen på tillægsplader skal reduceres

Ud for dette fakturanummer har Frank Nielsen tilføjet med håndskrift: "krediter udtræksplade sag afslutte"."

I brevet af 10. august 2004 meddelte Nielsen Køkkeners advokat, at der ville blive udstedt kreditnota på 14.413 kr., som om-handler to stk. udtræksplader til spisebord samt fire stk. på monteret firkantet stål under forudsætning af, at varerne blev re-
turneret til værkstedet.

I brevet af 31. august 2004 meddelte Vibeke Vollmer, at der ikke var udstedt kreditnota på 14.413,00 kr. inkl. moms. Udover dette beløb krævedes der 1.580 kr. for kørsel og timeforbrug ved afhentning af udtrækspladerne.

Dan Madsen
Af Knud Kappers notat fremgår:
"Kommentarer til opgørelse af fakturaer/Frank Nielsen, 29.07.04, Faktura 10307/10308 [Dan Madsen], Ej færdigt fsv. angår montering af løsdele"

Ud for dette fakturanummer har Frank Nielsen med håndskrift tilføjet: "svar afventer H og C".

I brevet af 10. august 2004 meddelte Nielsen Køkkeners advokat, at Nielsen Køkkener vil foretage udskiftning vedrørende det forhold, at der er boret et hul for lavt til vandslange og udskiftning af plader, men afviste, at der var fejl i monteringen vedr.
det arbejde, der var faktureret under faktura 10308.

I brevet af 31. august 2004 meddelte Vibeke Vollmer, at valpladsen blev forladt uden, at de nødvendige arbejder blev fuldført, og at kunden havde udtrykt forundring over snedkerens uforberedthed og irritation over den manglende færdiggørelse. Endelig var der klager over en skæv montering af skabsdele samt fejlagtig gennemboring af sidebeklædning ved opvaskemaskine, hvilket nødvendiggjorde en udskiftning.

Peter Lybecker
Af Knud Kappers notat fremgår:
" Kommentarer til opgørelse af fakturaer/Frank Nielsen, 29.07.04, Faktura 10311 [Peter Lybecker], Ingen kommentarer"

I brevet af 31. august fra Vibeke Vollmer er anført, at træet rejser sig, og køkkenbordsdybden er forkert produceret.

Dennis Jensin, Kastrup,
I brevet af 31. august fra Vibeke Vollmer er anført, at der på to køkkenbordsstel er fejlagtigt fræset skyggenot. To hylder i et indbygningsskab er fastmonteret i forkert højde.

Lisbeth Kofoed, Humlebæk
I brevet af 31. august fra Vibeke Vollmer er anført, at en skuffefront buer.

Kong Kret, Snekkersten

I brevet af 31. august fra Vibeke Vollmer er anført, at udlånt glaslåge ikke er tilbageleveret.

Vimpel, Nærum
Hansen og Co. har oplyst, at kunden har reklameret over en bordplade.

Morten Bådstorp
I brev af 20. januar 2006 har Hansen & Co. modtaget en reklamation fra kunden Morten Bådstorp, hvoraf fremgår, at ingen af skufferne i et leveret køkken kan lukke.

Af et hjælpebilag udfærdiget af Hansen & Co.´ advokat fremgår følgende beløbsmæssige oversigt over Hansen & Co.´ mangelsindsigelser:
"...
Faktura 10304 (Riis/Schur)
Bemærkninger:
Fakturabeløb: 96.026.98
Betalt:
55.999,44
kr.
Rest:
40.027,54
kr.
Kreditnota mm.
15.993,00 kr.
se svarskrift s. 3
Til rest:

24.034,54 kr.

Faktura 10307 (Dan Madsen)
Fakturabeløb: 52.743,05 kr.
Betalt:

0,00 kr.
Rest:
52.743,05
kr.
Udgift, tømrer:
6.535,00 kr.
Jf. bilag AD
Udgift, tid KK 11.520,00 kr.
12 timer x 960,00 + moms
Til rest:

34.698,06 kr.

Faktura 10308 (Dan Madsen)
Fakturabeløb: 7.647,51 kr.
Betalt:
0,00 kr.
Rest:

7.647,51 kr.
I alt til rest:

66.380,11 kr.

Fakturaer Jan Njor Jansen og tidsforbrug Knud Kapper:

Peter Lybecker:
4.725,00
Bilag
AA
945,00

Bilag AB
3.151,00
Bilag
AD
I alt:

8.820,00
Tidsforbrug, KK
3.840,00

4 timer x kr. 960,00
I alt, Lybecker: 12.660,00

Jensin, Amager:

630,00
Bilag AD
Tidsforbrug, KK
3.840,00

4 timer x kr. 960,00
I alt, Jensin:

4.470,00

Lisbeth Kofoed:
1.565,00
Bilag
AA

565,00

Bilag AB (315,00 + 250,00)

945,00
Bilag
AD
I alt:

3.075,00
Tidsforbrug, KK:
4.800,00

5 timer x kr. 960,00
I alt, Lisbeth Kofoed:
7.875,00

Kong Kret/Snekkersten:

1.575,00

Bilag AC
Tidsforbrug, KK:
3.480,00

4 timer x 960,00
I alt, Kong Kret: 5.055,00

Bådstorp, Strandvejen:
2.835,00
Bilag
AB
Tidsforbrug, KK:
4.800,00

5 timer x kr. 960,00
I alt, Bådstorp: 7.635,00

Vimpel, Nærum:
945,00

Bilag AC
Tidsforbrug, KK:
5.760,00

5 timer x kr. 960,00
I alt, Vimpel:
6.705,00
I alt,udgifter: 44.770,00

Beløbene er ex. moms, bortset fra beløbet vedrørende kreditnota på 14.413 kr., som parterne er enige om, ved en fejl er blevet tillagt moms. Beløbet ex. moms er 11.530,40 kr.

Som dokumentation for manglerne har Hansen & Co. fremlagt 4 fakturaer fra tømrermester Jan Njor Jansen, hvoraf blandt andet fremgår:
"...
Dato 08 05 04 (bilag AA)
Herved fremsendes regning for div. tømrer- og snedkerarbejde m.m. i forb med køkkenopstilling.
Humlebæk: [Lisbeth Koefoed]
Montering 3 timer + bordplader, skuffe 2 timer 5 à 315,00 1565,00
Kongens Nytorv [Peter Lybecker]
Montering bordplader udskæringer m.m. 15 timer à 315,00 4725,00
...

Dato 23 06 04 (bilag AB)
Herved fremsendes regning for div. tømrer og snedker arbejde m.m. i forbindelse med køkkenopstilling. Kongens ny torv: Bordplade m.m. 3 timer à 315,00

945,00
Humlebæk

1 time à 315,00

315,00
Kørsel
250,00
...

Dato 01 09 04 (bilag AC)
Herved fremsendes regning for div. tømrer og snedker arbejde m.m. i forb. Med køkkenopstilling Præstejord nærum [Vimpel] bordplade skift rep af bordplade, sag m.m. 954,00
Snekkersten 2+3 timer à 315,00
1575,00
...
Dato 01 12 04 (bilag AD)

Herved fremsendes regning for div. tømrer og snedker arbejde m.m. i forbindelse med køkken m.m.

Humlebæk skuffer m.m. 3 timer à 315,00

945,00
Kongensnytorv. Glas plader m.m. 10 timer à 315,00
3150,00
Jenssin amager 2 timer à 315,00

630,00
Esbjerg [Dan Madsen] 15 timer à 315,00

4725,00
Bro og brændstof

1150,00
Materialer
650,00
..."

Skuffeinddelerne

På Hansen & Co.' hjemmeside er følgende billeder af skuffer med henholdsvis tallerken- og bestikinddelere.

Bilag A Bilag C

På bilag B og D vises også henholdsvis samme tallerken- og bestikinddelere.

På Nielsen Køkkeners hjemmeside var den nedenfor viste skuffe.

Inddelere til både bestik og tallerkner har været forevist under domsforhandlingen. Inddelere til bestik har haft følgende udseende:

Bilag 32 Bilag 33 Bilag 34

Nielsen køkkener har produceret alle tre inddelere, men alene de på bilag 32 og 33 har været solgt til Hansen og Co.

I e-mail af 1. juni 2004 fra Knud Kapper til Frank Nielsen påtalte Knud Kapper, at Frank Nielsen i sit seneste katalog anvendte Hansen & Co.'s skuffeinddelere.

Frank Nielsen svarede i e-mail af 2. juni 2004: "Det beklager jeg, og budskab forstået."

Rentepåstanden

På Nielsen Køkkeners faktura er anført, at betalingsvilkårene er netto 30 dage, og at skyldige beløb forrentes med 2 % pr. måned.

Det fremgår af de fremlagte fakturaer fra Jan Njor Jansen og Slagelse Maskinsnedkeri, at udeståender forrentes med 2 % pr. måned.

Forklaringer

Frank Nielsen har forklaret, at han er uddannet mekaniker. Han begyndte at fremstille køkkener i 1997. I 1999 begyndte han at bruge navnet Nielsen Køkkener. I begyndelsen samarbejdede han med Ivan Nielsen, der havde lavet nogle småting for Knud Kapper. Fra 2001 ophørte samarbejdet med Ivan Nielsen, og samarbejdet med Hansen & Co. tog fart.

Han har udleveret sine salgs- og leveringsbetingelser til alle erhvervskunder.

Projekter kom i stand ved, at han fik udleveret tegninger sammen med styklister fra Hansen & Co. I begyndelsen førte han priser på alle elementer, hvilke priser han sendte til Hansen & Co. pr. mail. Efterhånden som projekterne blev standardiseret,
var der ikke længere behov for, at han udfyldte styklisterne. Når styklisterne var færdige, meddelte han Hansen & Co., at produktionen gik i gang. Der var sjældent at han foretog opmåling. Der skulle ikke komme en skriftlig bekræftelse fra hans side. Han leverede ab fabrik.

Efter aftale med Knud Kapper deltog han i et møde den 4. november 2003 hos Kunden. De så da på detaljer vedrørende køkkenet og undersøgte blandt andet, om der var køkkenelementer, der først skulle samles på stedet, da det var nogle meget
store skabe, der skulle indgå i ordren. På mødet blev det aftalt, at han skulle levere køkkenet, og at det skulle leveres inden jul. Det var en af hans største ordrer for Hansen & Co. Han havde fået tegningerne, vist i bilag 18, sendt frem inden mødet.
Projektet havde formentligt kørt siden 2001, hvorfor dette årstal står på tegningerne. Tegningerne i bilag 19 er redigerede tegninger, som han fik udleveret på et senere tidspunkt.

Han havde inden mødet også fået udleveret styklisten (bilag 17) uden tal, som er lavet af Vibeke Vollmer. Han udfyldte den og sendte den til Hansen & Co. Han mener, at han fik styklisten i hånden, men nogle gange blev de sendt til ham i et excelark pr. mail. Styklisten er ikke dateret, da det var unødvendigt, da man allerede havde en aftale med kunden. Styklisten udarbejdet i forbindelse med produktionen af køkkenet til Peter Lybecker er lavet af Vibeke Vollmer. Han har sandsynligvis lavet enkelte tilretninger. Disse blev enten oplyst telefonisk, eller han foretog dem selv i excelarket. Hans kundenummer står formentligt ikke på styklisten vedrørende Kunden´ køkken, da det var en gammel sag, som Hansen & Co. havde fundet frem igen. Styklisten er et tilbud med de anførte priser. Tilbuddet vist som bilag R er også et tilbud, der blot er lavet via et andet system. Han har ikke lavet et tilsvarende tilbud vedrørende Kunden, da det ikke var en standardlevering. Der er ikke lavet andre tilbud, da de havde en mundtlig aftale. Styklisten er lavet efter mødet hos Kunden. Målene var da faste. Hen ad vejen blev der lavet ændringer, men ikke nogen, der ændrede på hans pris.

Han fik materialer hjem i november og gik i gang med produktionen af køkkenet inden jul. Da Hansen & Co. havde andre ordrer, der skulle prioriteres højere, gik han i gang med disse i stedet.

Medio marts havde han på ny et møde med Knud Kapper vedrørende Kunden' køkken, og han fik i den forbindelse også andre opgaver fra Kunden blandt andet vedrørende fremstilling af nogle paneler. På mødet fortalte han, at produktionen af
køkkenet var igangsat. I juli 2004 var køkkenet næsten færdigt.

Knud Kapper kom på hans værksted mindst en gang om ugen, og Knud Kapper har derfor også set, at han var i gang med at producere køkkenet til Kunden. De har endvidere talt om produktionen.

Oversigten over igangværende arbejder af 22. januar 2004 blev sendt af Vibeke Vollmer for at skabe overblik og for at prioritere opgaverne. Der var ikke andre leverandører end Nielsen Køkkener involveret på nogen af arbejderne. Med hensyn til kunden Reese har han fremstillet badeværelsemøbler for denne i februar 2004.

Ændringen af betalingsvilkårene kom, fordi Hansen & Co.´ økonomi i 2004 blev dårlig, og hans risiko for stor. Han havde ikke selv økonomiske problemer, men var i likviditetsmæssige vanskeligheder på grund af et samlet udestående på en halv mio. kr. på materialer. Han ville derfor enten have sikkerhed for betalingerne eller ændre betalingsbetingelserne. Leveringen af køkkenet til Kunden var ikke omfattet af de ændrede vilkår, da der allerede var indgået en aftale herom, som han ikke efterfølgende kunne ændre på. De ændrede vilkår skulle kun gælde fremtidige ordrer. Hansen & Co. reagerede ikke på mailen. Hansen & Co. har nogle gange finansieret træet til køkkener, blandt andet træ til et køkken udstillet i Øksnehallen.

Temaet for mødet med Knud Kapper i juli 2004 var, at han havde videreovergivet sagen til advokatinkasso. De talte da ikke om køkkenet til Kunden. Han blev ikke bedt om at afgive tilbud, men blev bedt om at sende en oversigt. At der står "Tilbud
ifølge aftale" på bilag O er en formuleringsmæssig fejl fra hans side. Det er en liste over et igangværende arbejde, der ikke er formuleret som et tilbud. Han mente ikke, at det var nødvendigt med en underskrift på bilaget.

Med hensyn til de påståede mangler ved 8 køkkener har han aldrig garanteret for konstruktionen. Det han står inde for er, at der ikke er fejl i overfladerne og tapninger, at skuffer kan åbnes og lukkes. Han kan være ansvarlig, hvis træet vrider sig.
En skuffefront, der buer umiddelbart efter levering, kan således være hans ansvar.

Vedrørende køkkenet til Schur hørte han først om manglerne på mødet i juli 2004. Han hæfter ikke for manglerne, da tegningerne til pladerne er udfærdiget af Hansen & Co., og det dermed er deres ansvar, at træet kan holde til det, de tegner det til. På mødet gav han dog tilsagn om at ville tage pladerne tilbage kulancemæssigt og udstede en kreditnota. Han har ikke fået pladerne tilbage, så han har ikke kunnet besigtige skaderne.

For så vidt angår køkkenet til Dan Madsen er det hans medarbejder Bjarke Kristensen, der har foretaget opsætningen. Arbejdet er udført i regning og efter tydelig instruks fra Knud Kapper. Hansen & Co. ændrede lige inden leveringen en skuffe til sidebeklædning. Tegningerne til højskabene var forkerte. På mødet i juli aftalte de, at Hansen & Co. skulle vende tilbage, hvilket ikke skete. Da de havde et stort tilgodehavende hos Hansen & Co., foretog de sig ikke videre. Der var ingen mangler ved køkkenet, som han er ansvarlig for.

På mødet i juli 2004 blev der ikke omtalt mangler ved køkkenet til Peter Lybecker. Han har endvidere været hos kunden flere gange uden at få reklamationer. Køkkenet er produceret ud fra Hansen & Co.´ tegninger. Han har intet haft med glaspla-
derne at gøre.

Køkkenet til Dennis Jensin er faktureret den 3. april 2004. Regningen er betalt. Han hørte første gang om manglerne, efter sagen var begyndt. Han hæfter ikke for manglerne.

Køkkenet til Lisbeth Kofoed blev leveret den 16. april 2005. Han hørte først om manglerne ved skufferne, efter sagen var begyndt. Manglen ved skuffen vil kunne udbedres på stedet. En skuffe koster 1.340 kr. at producere. hvortil kommer udgifter
til fragt, hvilket vil være en samlet udgift på 1.800 kr.

Det er rigtigt, at han ikke har tilbageleveret en glaslåge til en værdi af 1.250 kr., som han har lånt hos Kong Kret.

Køkkenet til Bådstorp er leveret den 30. juni 2004 og blev betalt kontant. Han kender ikke noget til, at der skulle være mangler ved skufferne.

Køkkenet til Vimpel er leveret før den 1. marts 2004 og var forinden brugt som udstillingskøkken i Øksnehallen. Han har ikke hørt om mangler ved dette køkken.

Han har produceret ca. 20 køkkener om året til Hansen & Co. I den tid har der været andre leverandører som fx Slagelse Maskinsnedkeri, Søborg Møbelfabrik og Søgaard Møbler, som han har henvist dem til. Han har også produceret køkkener til andre.

Han producerer også skuffeinddelere. Skuffeinddeleren vist i bilag 20 er den sædvanlige udgave. Inddelerne vist i bilag 32-34 har han fremstillet. Inddeleren vist i bilag 32 blev udviklet i begyndelsen af 2001. Han fik ideen til at fastgøre inddeleren i bunden af skuffen på baggrund af en henvendelse fra en kunde. Metalristen i skuffens bund er dog ikke hans ide. Han udviklede en demonstrationsmodel, som han gav til Hansen & Co. Inddeleren vist i bilag 33 er en videreudvikling, som blev anvendt, indtil samarbejdet ophørte. Skruen giver mulighed for, at inddeleren kan vende flere veje. Han fik ideen til den flytbare skrue, som er løsning nr. 2 og var den model, der blev bestilt i slutningen af parternes samarbejde. Han fik den produceret hos en underleverandør. Den blev fremstillet i ahorn, da det er en nem trætype at arbejde med og den type, man normalt anvender. Inddeleren vist i bilag 34 er fremstillet i egetræ. Den er fremstillet, før parternes samarbejde ophørte, men blev aldrig tilbudt Hansen & Co. Grunden til, at skuffeinddeleren ikke når ud til skuffens kant, er, at placeringen af hullerne i metalristen kan variere.

Han har ikke overdraget sin ophavsret til Hansen & Co., men han så ikke noget problem i, at de solgte den. Der er begrænsede variationsmuligheder ved fremstilling af skuffeinddelere blandt andet på grund af træet og skuffernes udformning.
Han har givet en skuffeinddeler som vist i bilag 34 med til en enkelt kunde. De andre har han aldrig solgt. Han har taget 45 - 70 kr., men Hansen & Co. betalte kun 30 - 48 kr.

Det er ligeledes ham, der har udviklet og fremstillet tallerkeninddeleren vist i bilag 35. Den blev fremstillet i begyndelsen af 2001 på baggrund af en henvendelse fra samme kunde, der gerne ville have noget, der kunne holde tallerkenerne på plads.
Ideen er "stjålet" fra andre køkkenproducenter. Udformningen kan varieres for så vidt angår tykkelsen og højden. Man ville måske kunne pulverlakere dem. Han har ikke solgt dem til andre end Hansen & Co. Prisen var omkring 30 kr. eksklusiv moms.

Hansen & Co. påtalte første gang hans anvendelse af skuffeinddelerne, efter sagen var overdraget til hans advokat. Han har udsendt mellem 30 og 100 kataloger med billeder af inddelerne. Billederne havde endvidere ligget på nettet i 6-8 måneder. De blev fjernet, da Hansen & Co. påtalte anvendelsen. Han ophørte med at bruge inddelingerne, da han ikke ønskede at optrappe konflikten, og da mailen havde skabt tvivl om adkomsten.

Hans hovedprodukt er fyrretræskøkkener, der koster 40.000-130.000 kr. Hansen & Co.´ køkkener koster 200-400.000 kr.

Ivan Nielsen har forklaret, at han er indehaver af et tømrerfirma. Han har kendt Frank Nielsen, siden Frank Nielsen var 7 år, og de har haft et samarbejde gennem mange år. Han har tidligere solgt køkkener til Hansen & Co., men sagde samarbejdet op på grund af betalingsproblemer. I løbet af samarbejdet producerede han 3-7 køkkener om året til andre aftagere. Disse køkkener byggede og tegnede han selv i samarbejde med Frank Nielsen. Køkkenerne var i fyrretræ og kostede ca. 80-120.000 kr. Hansen & Co.´ køkkener var meget dyrere. De konkurrerer derfor ikke om de samme kunder.

Han har lavet mange forskellige udgaver af ruminddelere til bestik. I begyndelsen var de lavet i ahorn. Han lavede både faste og løse inddelere. Skuffeinddeleren vist i bilag 20 er fra et af hans køkkener. Inddeleren vist i bilag 32 har han set i mange køkkener. Også modellen med en flytbar skrue er en almindelig model. Han har ikke arbejdet med skuffer med stålbund og tallerkeninddelinger monteret herpå, men metalpindene har han set i mange andre sammenhænge, og det er et kendt princip med flytbare tallerkeninddelere.

Bjarke Kristensen har forklaret, at han er uddannet snedker og nu er selvstændig. Fra 2004 til 2005 arbejdede han for Frank Nielsen, men han har også udført arbejde for Frank Nielsen, efter han blev selvstændig. Han arbejdede dels på værkstedet med fremstilling af køkkener og dels med montering af færdige køkkener. Han har monteret et køkken for Hansen & Co. hos Dan Madsen. Han var der i to dage. Knud Kapper instruerede ham forinden på værkstedet og satte ham ind i, hvad der skulle laves. Køkkenet blev leveret i Esbjerg af to flyttemænd antaget af Knud Kapper. Det var derudover meningen, at Knud Kapper skulle være kommet til Esbjerg, hvilket imidlertid til hans undren ikke skete.

Der var foretaget forkerte opmålinger, blandt andet på et højskab. Han aftalte med Dan Madsen, at da lågen alligevel skulle skiftes, skulle den kun sættes løseligt fast. Med hensyn til udskæringen til slangen til opvaskemaskinen var placeringen ikke
udtryk for en håndværksmæssig fejl, men var alene et æstetisk problem. Der var problemer med en skuffe, som ikke kørte godt, fordi kuglelejet var fastgjort på mursten. Han kan ikke huske, om der derudover var problemer med en skuffe og en
sidebeklædning.

Han mødte ofte Knud Kapper på værkstedet, hvor denne kiggede på det, som vidnet lavede. Vidnet var med til at lave køkkenet til Kunden, og Knud Kapper så ham udføre dette arbejde. Knud Kapper sagde ikke, at køkkenet ikke skulle laves.
De var ikke gået i gang med at lave køkkenet, da han begyndte hos Frank Nielsen i påsken 2004. Han kan ikke huske, hvornår køkkenet var færdigt, men han så det stå færdigt i en tilstødende lagerhal. Der stod andre køkkenelementer hos Frank Niel-
sen, men han ved ikke, om det var Hansen & Co.-elementer.

Han sætter også køkkener op for HTH, Invita og andre producenter. Man bruger normalt ahorn til fremstilling af bestikinddelere, da det er nemmest at arbejde med. Han kender tallerkeninddelingerne i metal og har set dem i storkøkkener og kanti-
ner.

Kunden har forklaret, at han bestilte et køkken hos Hansen & Co. i begyndelsen af 2000. Køkkenet endte med at koste ca. 407.000 kr., da det blev leveret i december 2004. Han betalte a conto 100.000 kr. ved bestillingen, restbeløbet blev betalt lang tid inden udgangen af 2001.

Han mødte Frank Nielsen første gang på mødet den 4. november 2003 i hans lejlighed, hvor de tog mål til skabe m.v. Derudover skulle Frank Nielsen lave nogle lysninger og fodpaneler i køkkenet direkte for vidnet. Mødet handlede dog primært
om køkkenet, som Frank Nielsen skulle producere. De talte om, at levering skulle ske i løbet af foråret 2004, men der blev ikke fastsat nogen præcis dato, da det afhang af, hvornår de øvrige håndværkere, der arbejdede på opførelsen af hans lejlighed, var færdige. Han hørte ikke Frank Nielsen og Knud Kapper tale om prisen for køkkenet eller om andre vilkår for aftalen.

Vidnet, Knud Kapper og Frank Nielsen holdt i marts 2004 endnu et møde, hvor de foretog supplerende målinger. Det var da hans opfattelse, at det stadig var Frank Nielsen, der skulle levere køkkenet, og han var klar over, at Frank Nielsen allerede var gået i gang med at lave køkkenet. Han kan ikke huske, om de gennemgik hele leverancen.

Da han på et tidspunkt rykkede for køkkenet, fortalte Knud Kapper ham, at Frank Nielsen havde lavet nogle dårlige køkkener. Knud Kapper bad ham endvidere skrive en mail om, at han ikke ville have, at Frank Nielsen skulle levere køkkenet.

Der opstod en konflikt mellem ham og Hansen & Co. i forbindelse med, at han modtog en regning på 66.000 kr. for arkitektbistand.

Alle mål blev undervejs lavet om, hvilket han betalte 50.000 kr. ekstra for. Årsagen var, at de oprindelige opmålinger ikke var foretaget på stedet.

Kjartan Søgaard har forklaret, at han er direktør i Søgaard Møbler. Han er uddannet trætekniker og maskinsnedker og har været i branchen i 24 år. Søgaard Møbler fremstiller kun køkkener til Hansen & Co. De begyndte at fremstille køkkener til Hansen & Co. i 1999. Fra 2002 til sommeren 2004 var virksomheden i betalingsstandsning og producerede ikke. Søgaard Møbler har fremstillet køkkenet til Kunden. De afgav tilbud på køkkenet til Hansen & Co. og fik ordren i september 2004. Køkkenet blev leveret den 3. december 2004. Det var ikke en hasteordre. Han fik tegningerne vist i bilag 18 til køkkenet fra Hansen & Co. Han har ikke foretaget opmålinger hos Kunden og har aldrig talt med ham. I de fleste tilfælde afgiver de et skriftligt tilbud.

Søgaard Møbler har fra 2006 produceret bestikinddelere. De har ligeledes fremstillet tallerkeninddelerne i et år. Han er ikke bekendt med andre fabrikanter, der fremstiller inddelerne eller skufferne. De har produceret skuffer med metalbund og skuffe-/tallerkeninddelere for Hansen & Co. siden 1999. Søgaard Møbler har en skriftlig samarbejdsaftale med Hansen & Co.

Knud Kapper har forklaret, at han har forestået formgivningen af Hansen-køkkener siden virksomhedens begyndelse for 8-9 år siden.

Grundidéen til køkkenelementerne var at lave et professionelt køkken. De tog i den forbindelse kontakt til nogle kokkevenner og fik at vide, at der ikke må være stillestående luft i et køkken og dermed ingen sokler på køkkenelementerne. Han fik herefter idéen til stålbunden. Ideen til skuffeinddelerne opstod ved levering af et køkken til en kunde, der foreslog, at man kunne udnytte hulbunden til at sætte løse dele i. Der er både en praktisk og en designmæssig grund til, at inddelerne ikke når
ud til kanterne. Der er ikke noget revolutionerende i selve inddelerne, derimod er opbygningen af skuffen interessant.

Frank Nielsen har forestået den praktiske udvikling af inddeleren med den flytbare skrue, men det er vidnet, der har fået idéen og lavet håndskitser af inddeleren. Inddeleren med faste skruer (bilag 32) er lavet efterfølgende, da de "havde fået styr på
hullerne". Frank Nielsen har ikke deltaget i designarbejdet.

Der findes andre løse bunde på markedet, blandt andet hos Multiform, men de har alle en fast bund under den løse perforerede del. Han ved ikke, om Marlbolkøkkenet sælges i Danmark.

Han så, at Frank Nielsen havde billeder af de pågældende skuffeinddelere i sit katalog, hvilket fik ham til at sende e-mailen af 2. juni 2004 til Frank Nielsen. Han ved ikke, hvor mange køkkener Frank Nielsen fremstillede om året, men alene, at Frank
Nielsen i beskedent omfang leverede køkkener til andre. Hansen & Co. havde en aftale herom med Nielsen Køkkener, blot de ikke brugte Hansen & Co.' Design.

Sagen med Kunden begyndte for ca. 4 år siden. De producerede et køkken til ham, der imidlertid blev fugtskadet. I efteråret 2003 var han til møde med Kunden og Frank Nielsen. Han havde forinden fortalt Kunden, at Kundenkunne få Frank Nielsen til at lave nogle fodlister for sig. Frank Nielsen lavede korrektionsmål til køkkenet, men de blev aldrig færdige med målene. På mødet blev der ikke givet udtryk for, at Frank Nielsen skulle lave køkkenet. Det er ikke rigtigt, at Frank Nielsen afgav tilbud på køkkenet efter mødet i november. Hansen & Co. har ikke udfærdiget styklisten, der er fyldt med stavefejl. Frank Nielsen er ordblind, mens Vibeke Vollmer er cand.mag. Tegningerne vist i bilag 18 er nok lavet til brug for produktionen af det første køkken til Kunden i 2001. De udgjorde Frank Nielsens grundlag for korrektion af målene.

Frank Nielsen afgav først tilbud på køkkenet i juli 2004, lige inden samarbejdet ophørte. Vidnet fik da udleveret styklisten, dateret 29. juli 2004. Et tilbud fra Frank Nielsen så normalt ikke sådan ud. Han havde sagt til Frank Nielsen, at han skulle af-
give tilbud, men også at Frank Nielsen ikke var den eneste, der afgav tilbud på opgaven. Et tilbud var normalt sat op i et regneark svarende til det, der er vist i bilag R.

Der kan også have været afholdt et møde i marts 2004, hvor de muligvis talte om køkkenet. Han havde ingen fornemmelse af, at Frank Nielsen var gået i gang med at producere køkkenet. Han kom på værkstedet en gang om ugen, men så ikke under
sine besøg køkkenet til Kunden. Han har hilst på Bjarke Kristensen, men ikke i øvrigt talt med ham. Han blev først klar over, at Frank Nielsen var gået i gang, da Frank Nielsens advokat skrev herom. De havde også bedt Søgaard Møbler om et til-
bud, da de altid sørgede for at have tilbud fra to leverandører.

Han fik nye prislister fra Frank Nielsen løbende. Ved køkkenet til Kunden kunne man ikke tage meget fra de udsendte styklister, da køkkenet var helt specielt. Styklisten blev normalt udsendt af Hansen & Co., men indimellem har Frank Nielsen la-
vet den. Listen blev udsendt, når et projekt var godkendt til produktion eller i forbindelse med tilbudsgivning.

Med hensyn til listen over igangværende arbejder er den udarbejdet af ham eller Vibeke Vollmer. De orienterede løbende deres leverandører om de igangværende projekter. Kunden har stået på listen i flere år. Listen er ikke udtryk for arbejder, som Frank Nielsen har fået. Listen er stilet til Frank Nielsen, men det kunne også have været Slagelse Møbelfabrik. Oversigten viser arbejder, Hansen & Co. har fået hjem. Listen blev løbende redigeret. Frank Nielsen har ikke produceret ordren til Reese og Kunden, men har lavet de øvrige projekter.

Samarbejdet med Frank Nielsen fungerede tilfredsstillende, indtil Frank Nielsen begyndte at ansætte folk på sit værksted og herved mistede styringen med produktionen. Herefter begyndte der er komme leverancer med mangler. Frank Nielsen hav-
de endvidere likviditetsmæssige problemer. De kommunikerede ikke ofte på skrift med Frank Nielsen, men ordnede problemerne "hen over bordet".

Vedrørende køkkenet til Dan Madsen reklamerede kunden dagen efter monteringen over, at denne var mangelfuld. Vidnet tog derover og så, at dette var korrekt. Han aftalte herefter med deres snedker, Jan Njor Jansen, at denne skulle udbedre det. Frank Nielsen ville ikke udbedre det. De kunne ikke få kontakt med ham. Fejlen ved skabslågen må være en produktionsfejl, da tegningen af lågen var i orden.

Vedrørende køkkenet til Karen Schur var en udtræksplade skæv. Der var tale om en produktionsfejl, da pladen var lavet af vådt træ. Det er erkendt af Frank Nielsen, der har tilbudt en kreditnota. Hansen & Co. har stadig pladen.

Vedrørende køkkenet til Peter Lybecker havde træet rejst sig, nok fordi det ikke var pudset ordentligt ned. Derudover var der fejl ved nogle skuffer, og bordpladen var leveret i den forkerte bredde. Hele køkkenet skulle skilles ad. Tegningen var korrekt, så der er tale om produktionsfejl ved det leverede. Deres kommunikation med Frank Nielsen var da ophørt, så derfor fik de ikke Frank Nielsen til at udbedre det.

De havde talt med ham om manglen, og han havde sagt, at han ville ordne det, når han fik tid. På mødet i juli talte de helt sikkert om manglerne ved Peter Lybeckers køkken. De har ikke sendt fakturaen fra Jan Njor Jansen videre til Frank Nielsen,
formentligt fordi de ikke regnede med at få noget ud af det.

Vedrørende køkkenet til Jensin var der produktionsfejl ved bukkene. Der var tale om standardtegninger.

Vedrørende køkkenet til Lisbeth Kofoed var hele fronten på en skuffe buet ud, fordi der var anvendt vådt træ ved produktionen. De fik lavet nye skuffer, da deres snedker ikke kunne udbedre det.

Vedrørende Kong Kret leverede Frank Nielsen et skab til en kunde, hvor der manglede en glaslåge. Han lånte en af deres forhandler, Kong Kret, men lågen blev aldrig leveret tilbage.

Vedrørende køkkenet til Vimpel krympede en leveret sarg. Det var nødvendigt at tage bordpladen af og stramme det op. Manglen blev udbedret på stedet. Køkkenet var oprindeligt et udstillingskøkken, der havde stået 4 dage i Øksnehallen.

Han var nødt til at tage sig af reklamationerne, og han har brugt mange timer herpå. 960 kr. i timen er et sædvanligt arkitekthonorar, og den takst han tager, når han laver projekter for kunder.

Jan Njor Jansen har forklaret, at han er tømrermester. Han har arbejdet for Hansen & Co. i mindst 10 år.

Vedrørende køkkenet til Lisbeth Kofoed havde træet i sargstykket slået sig og var blevet skævt, hvorfor man ikke kunne lægge en stenbordplade på. Stykket var buet på grund af fugtighed. En skuffe havde også slået sig på grund af fugt, og fordi der
var brugt forskellig mængde olie på hver side af træet.

Vedrørende køkkenet til Peter Lybecker var bredden på bordpladen forkert. Skabene var endvidere revnet i limningerne, og samlingerne i tapningerne skulle slibes.

Vedrørende køkkenet til Bådstorp var træet på en kogeø tørret ind, så skufferne ikke fungerede. Det hele skulle skilles ad.

Vedrørende køkkenet til Vimpel var bordpladen buet, ligesom en skuffe var skæv.

Vedrørende køkkenet til Lisbeth Koefoed manglede alle samlebeslag, og derudover lavede han en mindre tilpasning.

Vedrørende køkkenet til Dan Madsen monterede han en bordplade. Han skiftede endvidere en plade, en skuffe og et sargstykke, der var buet. Nogle af manglerne var monteringsarbejde, der ikke var gjort færdigt, andre bestod i træ, der havde slået sig.

Vedrørende køkkenet til Jensin var der er et skab med hylder, der sad forkert. Der var endvidere nogle skuffer, der skulle justeres, og muligvis blev en enkelt skuffe udskiftet.

Vibeke Vollmer har forklaret, at hun er uddannet cand.mag. i tysk. Hansen & Co. blev stiftet i 1999, og hun har været indehaver fra begyndelsen. Hun står for IT og administration og har primært taget sig af økonomien, mens Knud Kapper har stået
for styringen af produktionen, men der har været et vist overlap.

Når de fik en ordre, videregav de tegningerne beregnet til produktion til Frank Nielsen. Tegningerne var som oftest målfaste, men med forbehold for de ting, som ikke var endeligt besluttet. Hun lavede også styklister i et excelark i sit eget ordresystem.
Frank Nielsen fik filerne tilsendt, hvorefter han satte priser på. Sådan arbejdede de oftest i 2003-2004. Ved store ordrer betalte de Frank Nielsen et beløb forud. Frank Nielsen afgav normalt skriftlige tilbud. Hans tilbud så ud som det, der er vist i bilag V. Tilbuddet var vedlagt en stykliste, som den, der er vist i bilag 14, som er udarbejdet af hende, og som Frank Nielsen har sat priser på.

Samarbejdet med Nielsen Køkkener begyndte i 2001, da Søgaards Møbelfabrik trådte i betalingsstandsning. Samarbejdet forløb godt, og frem til 2003 var der ikke væsentlige reklamationer over mangelfulde leveringer. Der var endvidere en pæn om-
sætning. I begyndelsen af 2004 ansatte Frank Nielsen medarbejdere på værkstedet og herefter begyndte der at opstå problemer. De fortsatte samarbejdet, men begyndte med en anden underleverandør, Slagelse Maskinsnedkeri, af navnlig skuffer. I sommeren 2004 skyldte de Frank Nielsen penge, da de havde likviditetsproblemer.

Da der var graverende mangler ved mange af de møbler, Frank Nielsen havde produceret, tilbageholdt et beløb for at sikre, at han foretog udbedring.

De havde hidtil løbende været i dialog med Frank Nielsen om produktion og mangler. Knud Kapper kom jævnligt på værkstedet, og de plejede at kunne tale om tingene. Det begyndte imidlertid at blive svært at få kontakt med Frank Nielsen og få løst problemerne.

Hun ved ikke, hvornår hun har modtaget Frank Nielsens forretningsbetingelser, men de har ikke ligget til grund for samarbejdet fra begyndelsen. De har handlet på de betalingsbetingelser, der fremgik af Frank Nielsens fakturaer, men har fraveget dem på store ordrer, hvor de har forudbetalt.

Med hensyn til køkkenet til Kunden var det ikke hensigten, at Frank Nielsen ikke skulle lave køkkenet. Det var naturligt at gennemgå tegningerne med ham og lade ham måle op, men der er, hverken i november eller senere, indgået en aftale om, at
han skulle lave det. De fremlagte tegninger er de oprindelige produktionstegninger fra 2001. Målene på tegningerne er lavet af Frank Nielsen. Hun har ikke lavet styklister, da hun vidste, at der ville komme ændringer på projektet, da der hele tiden skete ændringer i Kunden´ byggeri. Bilag 17 er en stykliste, men det fremgår ikke på hvilket køkken. Hun har ikke lavet listen, hvilket blandt andet kan ses på stavefejlene. Frank Nielsen lavede indimellem selv styklister.

Hun har lavet oversigten over igangværende arbejder. Oversigten viser de arbejder, som Hansen & Co. havde ordrer på. Der står Nielsen Køkkener øverst på oversigten, da den er stilet til Nielsen Køkkener. Hensigten var at give Frank Nielsen en mulighed for at se, hvad der kunne være på vej. Listen er ikke en oversigt over Hansen & Co.´ kontrakter med Nielsen Køkkener. Køkkenet til Reese er produceret af Slagelse Maskinsnedkeri. De øvrige er produceret af Nielsen Køkkener.

Listen benævnt tilbud ifølge aftale dateret den 29. juli 2004 så hun, da Knud Kapper havde fået den af Frank Nielsen. De overvejede tilbuddet, men det var dyrt, hvorfor de besluttede sig for at indhente et tilbud fra Søgaard Møbler. Hun blev først ved modtagelsen af brevet fra Frank Nielsens advokat af 10. august 2004 klar over, at Frank Nielsen havde påbegyndt produktionen af køkkenet til Kunden. Hun studsede ikke over, at Kunden var omtalt i mailen af 10. marts 2004, hvori Frank Nielsen varslede ændrede betalingsbetingelser.

Køkkenet til Kunden blev leveret i december 2004. Der er intet udestående mellem Hansen & Co. og Kunden, da hun gav ham en kreditnota på over 80.000 kr.

De har ind imellem haft skriftlig korrespondance om mangler, men oftest skete det mundtligt. Efter mødet den 29. juli 2004 kunne de ikke få fat i Frank Nielsen. Hun har ikke selv set manglerne ved køkkenerne. Fakturaerne til Jan Njor Jansen er ikke
sendt til Frank Nielsen, da det vigtigste var at få afklaret forholdet til deres kunder. Der er ikke iværksat nogen afhjælpning, som Knud Kapper ikke har talt med Frank Nielsen om.

Hun kan ikke huske, hvornår skuffeindsatserne er designet. Frank Nielsen viste deres skuffedesign i sit katalog og på sin hjemmeside, og i efteråret 2004 udstillede han køkkener, som havde deres skuffer.

Parternes argumenter

Nielsen Køkkeners argumenter

Køkkenet til Kunden Nielsen Køkkener har anført, at det må anses for godtgjort, at der på mødet den 4. november 2003, hvor Kunden , Knud Kapper og Frank Nielsen deltog, blev indgået aftale om, at Nielsen Køkkener skulle fremstille et køkken for Hansen & Co. til Kunden. Dette understøttes af, at Hansen & Co. sendte tegninger af køkkenet med mål, hvilket ifølge Vibeke Vollmers forklaring skete, når der var indgået en aftale om produktion. Der er ingen uoverensstemmelser på målene mellem det første og det andet sæt tegninger.

Det må endvidere lægges til grund, at Hansen & Co. har modtaget styklisten. Hansen & Co. har kendt til Nielsen Køkkeners pris, og man rykkede ikke på noget tidspunkt for et tilbud, selvom man hævder, at man ikke har modtaget styklisten.

Hansen & Co. var endvidere vidende om, at Nielsen Køkkener var gået i gang med at fremstille køkkenet, men undlod at protestere herimod. Knud Kapper har således set køkkenet på Nielsen Køkkeners værksted, og hverken Bjarke Kristensen eller
Frank Nielsen har hørt Knud Kapper sige fra i den anledning. Oversigten over igangværende, ikke påtænkte, arbejder, der er stilet til Nielsen Køkkener bekræfter endvidere, at arbejdet er sat i gang af Hansen & Co. Samtlige ordrer på listen er lavet af Nielsen Køkkener, også ordren til Reese. Oversigten viser, at Hansen & Co. var klar over, at produktionen var gået i gang, da leveringsdatoen var fastsat til marts. Tilsvarende fremgår det af e-mailen af 10. marts 2004 fra Frank Nielsen, at produktionen af køkkenet var gået i gang, hvilken e-mail Hansen & Co. ikke har reageret på. Kunden har forklaret, at han af Knud Kapper blev bedt om at sende en e-mail til Nielsen Køkkener om, at han alligevel ikke skulle lave køkkenet.

Styklisten, dateret 29. juli 2004, er ikke et nyt tilbud, men alene en genfremsendelse af den tidligere fremsendte stykliste. Hansen & Co. havde ikke andre underleverandører i 2003 og frem til juli 2004. Kjartan Søgaard har forklaret, at Søgaard Møblers
produktion efter betalingsstandsningen begyndte i 2004, og at de først fik ordren i september 2004. Samlet set er det derfor godtgjort, at der var indgået en aftale mellem parterne om fremstilling af køkkenet, og Nielsen Køkkener har derfor krav på
at blive stillet, som om aftalen var blevet gennemført.

Mangler ved 8 køkkener
Med hensyn til køkkenet til Dan Madsen har Hansen & Co. anerkendt, at der ikke er mangler ved det udførte arbejde. Der er tale om et bestillingskøb, hvor Hansen & Co. har leveret tegningerne og bestemt træsorten. Monteringen af køkkenet er en biydelse. Bjarke Kristensen har forklaret, at arbejdet ikke var mangelfuldt.

Med hensyn til udtrækspladerne til Karen Schur vides det ikke, om der er mangler ved disse, da de endnu ikke er tilbageleveret. Det er endvidere ikke klart, hvornår eventuelle mangler er opstået, og hvad de skyldes. Det er rigtigt, at Frank Nielsen i notatet af 29. juli 2004 ikke betingede udstedelsen af kreditnota af, at der skete returnering af pladerne, men kravet om tilbagelevering er fremsat relativt hurtigt herefter. Det følger af købeloven, at når en aftale hæves, skal ydelserne tilbageleveres.

Med hensyn til køkkenet til Lisbeth Kofoed og Jensin er det uklart, hvori det mangelfulde består.

Med hensyn til Peter Lybeckers køkken fremgår det af notatet dateret 29. juni 2004, at Hansen & Co. ikke har haft kommentarer til denne ordre. Herved har Hansen & Co. afskåret sig fra efterfølgende at komme med indsigelser.

Der er endvidere reklameret for sent. Der er tale om et handelsforhold, hvorfor Hansen & Co. skulle have reklameret straks. Det fremgår imidlertid af sagen, at første gang manglerne omtales, er i Vibeke Vollmers brev af 31. august 2004 til Nielsen
Køkkeners advokat. Manglerne vedrørende Bådstorp og Vimpel gøres først gældende i 2006, selvom køkkenerne blev leveret i begyndelsen af 2004.

Fakturaerne fra Jan Njor Jansen er endvidere ikke sendt til Nielsen Køkkener, og Nielsen Køkkener er således blev frataget sin ret til at foretage afhjælpning, jf. købelovens § 49.

Hvis det lægges til grund, at Hansen & Co. kan gøre et mangelskrav gældende, bestrides størrelsen af det opgjorte krav. Med hensyn til Knud Kappers tidsforbrug er dette helt udokumenteret. Bevis skulle være ført ved foretagelse af syn og skøn. Monteringsarbejdet for Dan Madsen er udført i regning. Vedrørende kreditnotaen for udtrækspladerne er der i Hansen & Co.´ opgørelse medtaget moms, hvilket parterne er enige om skal udgå.

Hansen & Co. har ikke været berettiget til at udøve tilbageholdsret i betalingerne til Nielsen Køkkener.

Skuffeinddelerne

Hansen & Co. har ikke ført bevis for, at skuffeinddelerne har den fornødne værkshøjde til at nyde beskyttelse i medfør af ophavsretsloven. Bevis burde have været ført ved afholdelse af syn og skøn. Skuffernes udseende er funktionelt bestemt og ikke udtryk for en kunstnerisk, selvstændig skabende indsats. At inddelerne ikke går ud til kanten, er udtryk for en teknisk overvejelse og ikke en æstetisk. Der er endvidere ikke tale om en nyskabelse, idet skuffernes fremtoning beror på anvendelsen af allerede kendte principper. Hvis det alligevel lægges til grund, at skuffeinddelerne har værkshøjde, så er der tale om et fællesværk, da de er et resultat af samarbejdet mellem Nielsen Køkkener og Hansen & Co. Kjartan Søgaard har i den forbindelse forklaret, at han ikke så inddelerne før 2004.

Skuffeinddelerne har heller ikke det fornødne særpræg til at være beskyttet mod efterligning i medfør af markedsføringslovens § 1. Igen skulle der have været afholdt syn og skøn, hvis Hansen & Co. skulle have løftet bevisbyrden. Skuffeinddelerne er som ovenfor anført blevet til på baggrund af parternes samarbejde, og der er ikke lavet en aftale om, hvem der må bruge dem. Nielsen Køkkeners anvendelse udgør derfor ikke nogen krænkelse.

Hansen & Co. har endvidere ikke godtgjort, at Nielsen Køkkeners eventuelle krænkelse har medført en forstyrrelse af markedet. Markedet for Nielsen Køkkener er et andet end for Hansen & Co.´ køkkener. Der er endvidere ikke dokumenteret noget
tab, idet der intet er fremlagt om Hansen & Co.´ omsætning før eller efter Nielsens Køkkeners markedsføring af skuffeinddelerne. Hansen & Co. har endvidere ikke krav på godtgørelse for ikke økonomisk skade.

Renter
Parterne er enige om, at der kan kræves renter efter 30 dage. Hansen & Co. var endvidere fra Nielsen Køkkeners salgs- og leveringsbetingelser klar over, at rentesatsen var 2 % pr. måned. Det fremgik endvidere af Nielsen Køkkeners fakturaer, som ifølge Vibeke Vollmers forklaring blev fulgt. Det er endvidere godtgjort, at Hansen & Co.´ øvrige leverandører anvender en rentesats på 2 %.

Vedrørende inkassoomkostningerne har Nielsen Køkkener været berettiget til at tage kravet til inkasso. De krævede gebyrer er i den forbindelse ikke bestridt.

Hansen & Co.´ argumenter

Køkkenet til Kunden & Co. har anført, at Nielsen Køkkener ikke har bevist, at der er indgået en aftale den 4. november 2003 om levering af køkkenet. Det ville i givet fald have været en af de største ordrer afgivet under samarbejdet, men alligevel blev ordren ikke behandlet som sædvanligt af Nielsen Køkkener. Det normale var, at Hansen & Co. udformede styklister, som blev sendt eller udleveret til Nielsen Køkkener, hvorefter Nielsen Køkkener afgav et skriftligt tilbud og udfyldte styklisten. Hansen & Co´ accept kunne godt ske mundtligt eller skriftligt, herunder ved e-mail. Før den 29. juli 2004 forelå der ikke noget tilbud fra Nielsen Køkkener. Det eneste, der foreligger, er en udateret stykliste, der ifølge Frank Nielsens forklaring blev udleveret til ham efter mødet hos Kunden. Det eneste, Hansen & Co. imidlertid kan erkende, er udleveret til Nielsen Køkkener er tegningerne vist i bilag 18 og 19, som blev sendt i en e-mail af 2. december 2004. Tegningerne er ikke målfaste, og Frank Nielsen har derfor ikke haft noget, han kunne producere køkkenet ud fra.

Med hensyn til styklisten vist i bilag 17 er denne ikke lavet af Hansen & Co. , hvilket understøttes af de mange stavefejl, der kan genfindes i den korrespondance, Frank Nielsen har ført med Hansen & Co. Endvidere har bilaget en anden fremtoning end
de styklister, Vibeke Vollmer udarbejdede. Vibeke Vollmer har forklaret, at i slutningen af 2003 og i 2004 var der intet, der tydede på, at Nielsen Køkkener ikke skulle lave køkkenet, men der forelå intet tilbud fra Nielsen Køkkener. Denne forklaring
er blevet bekræftet af Knud Kapper. Den af Hansen & Co. udarbejdede oversigt over igangværende arbejder dokumenterer ikke, at der var indgået en aftale om køkkenet. Formålet med oversigten var alene at orientere Nielsen Køkkener om mulige fremtidige arbejder. E-mail-korrespondancen af 10. marts 2004 godtgør heller ikke, at der er indgået en aftale, da omtalen af køkkenet i forbindelse med diskussionen om ændringen af betalingsvilkårene sker en passant og uden en nærmere angivelse af, hvilken aftale der henvises til.

På mødet den 28. juli 2004 bad Knud Kapper ifølge sin forklaring Frank Nielsen om at sende et tilbud på køkkenet, hvilket Frank Nielsen gjorde ved fremsendelsen af bilag O, som indeholder overskriften "tilbud ifølge aftale 28/7-2004". Der var ingen grund til at fremsende et tilbud, hvis der allerede var indgået en aftale.

Ifølge Bjarke Kristensens forklaring var produktionen af køkkenet endnu ikke gået i gang i påsken 2004. Dette tyder også på, at Frank Nielsen var klar over, at der ikke var indgået en aftale om levering på dette tidspunkt. Knud Kapper har bestridt Bjarke Kristensen oplysninger om, at Knud Kapper i kraft af sine besøg på Nielsen Køkkeners værksted var klar over, at fremstillingen var i gang. Der er tale om standardiserede køkkenelementer, der skulle tilpasses. Det var derfor vanskeligt at se, hvilken ordre et givent element hørte til. Kunden har forklaret, at han på mødet den 4. november 2003 fik den opfattelse, at Nielsen Køkkener skulle fremstille køkkenet. Kunden har imidlertid videre forklaret, at han ikke hørte de nærmere vilkår for leveringen som fx prisen diskuteret på mødet. Troværdigheden af hans forklaring kan være påvirket den uenighed, der opstod mellem Hansen & Co. og Kunden. Samlet set har Nielsen Køkkener derfor ikke bevist, at der er indgået aftale med Hansen & Co. om fremstilling af køkkenet.

Mangler ved 8 køkkener

I løbet af 2004 begyndte der at optræde en lang række mangler ved køkkener leveret af Nielsen Køkkener. Manglerne er blevet påpeget, når de blev konstateret. Nielsen Køkkener ønskede ikke at foretage afhjælpning, hvorfor Hansen & Co. har måttet lade afhjælpningen foretage af andre. Karakteren af manglerne var enten mangelfuld montering eller mangler i form af, at træet havde slået eller rejst sig. Jan Njor Jansen har forklaret, at manglerne ved træet opstod, når det var for vådt. Dette forhold hæfter Nielsen Køkkener for som producent uanset ansvarsfraskrivelsen i de fremlagte salgs- og leveringsbetingelser, som i øvrigt ikke er godtgjort udleveret til Hansen & Co.

Efter Knud Kappers forklaring må det lægges til grund, at der blev reklameret straks og dermed rettidigt, når man blev gjort bekendt med manglerne. Nielsen Køkkener var endvidere klar over, at mangler kunne opstå efter et stykke tid efter
levering til kunden, hvorfor reklamation først kunne ske på dette tidspunkt.

Nielsen Køkkener har fået tilbudt mulighed for afhjælpning. I 2004 begyndte der imidlertid at være problemer med, at Nielsen Køkkener ikke kunne foretage afhjælpninger inden for rimelig tid. I e-mail af 2. juni 2004 meddelte Frank Nielsen endvidere, at der ikke ville blive leveret yderligere, før alle skyldige beløb var betalt.
Dernæst blev det vanskeligt at komme i kontakt med Frank Nielsen. For at begrænse sit eget ansvar og tab måtte Hansen & Co. søge bistand andetsteds, da Hansen & Co. med føje kunne gå ud fra, at Frank Nielsen ikke ville foretage afhjælpning.

Vedrørende køkkenet til Karen Schur har Frank Nielsen på Hansen & Co.´ kommentarer udarbejdet efter mødet den 29. juli 2004 anført, at der vil blive udstedt kreditnota for pladerne og sagen afsluttet, uden at det var en betingelse herfor, at pladerne blev tilbageleveret. Nielsen Køkkener er derfor afskåret fra at kræve dem udleveret. Det er endvidere ikke kutyme, at man får mangelfulde ting tilbage.

Hansen & Co. har forud for domsforhandlingen været indstillet på at forlige sagen mod betaling af ca. halvdelen af det påståede beløb. Dette har relevans ved omkostningsfastsættelsen.

Ophavsrettigheder til skuffeinddelerne
Hansen & Co. har eneret til skufferne som samlet løsning. Knud Kapper har fortalt om baggrunden for idéen til skuffernes udformning, herunder hvorfor inddelerne ikke når ud til skuffernes kant. Af katalogerne fremgår det, at man viser en åben skuffe, som derfor er en del af køkkenets design udadtil.

Kjartan Søgaard har forklaret, at Hansen & Co. havde skuffeelementerne, før Hansen & Co.´ samarbejde med Nielsen Køkkener begyndte. Frank Nielsen har forklaret, at han har lavet inddelerne til en kunde, og mente, at modellen med den juster-
bare skrue kom efter den med faste skruer. Herved har han vist, at han ikke har fornemmelse for rækkefølgen i udviklingsprocessen. Endvidere har Frank Nielsen beklaget, at skuffeinddelerne var vist i hans katalog og er ophørt med denne markedsføring.

Der er eneret til skuffeinddelerne. Det kan overvejs, om de er beskyttet i medfør af ophavsretsloven, men der skal ifølge retspraksis ikke meget til for, at et produkts fremtoning er beskyttet i medfør af markedsføringslovens § 1. De praktiske elementer ved inddelerne nødvendiggør ikke præcist det design, Knud Kapper har frembragt. Fremtoningen har en selvstændig dimension. Nielsen Køkkener har ikke godtgjort, at udformningen hviler på kendte principper. Det er i den forbindelse ikke godtgjort, at mærkerne Marlbol eller Essetre er markedsført i Danmark, og de er derfor uden betydning for sagen. De fremviste designs har endvidere alle en løs plade lagt ned i en almindelig skuffe og et helt anderledes udtryk, hvorved de adskiller sig fra Hansen & Co.´ skuffer. Afholdelse af syn og skøn for at løfte bevisbyr den er endvidere ikke nødvendigt, da sagen skal afgøres af en sagkyndig domstol.

Skufferne markedsføres ubestridt i væsentligt omfang i Danmark, og de er vist i katalogerne. Kataloget fra Nielsen Køkkener indeholdt andet end fyrretræskøkkener, hvorfor parterne er konkurrenter på samme marked. Der var endvidere tale om et underleverandørforhold og dermed et loyalitetsforhold.

Erstatning og godtgørelse
Nielsen Køkkener har udgivet et katalog, hvori skuffeinddelerne vises, og har produceret et køkken, som har været udstillet. Nielsen Køkkener har endvidere haft kontakt til nogle af Hansen & Co.´ kunder og har dermed draget nytte af anvendelsen. Der er derfor basis for at tilkende Hansen & Co. en godtgørelse efter ophavsretsloven. Nielsen Køkkener har produceret et køkken til en enkelt kunde, og Hansen & Co. har herved lidt et tab, som er opgjort skønsmæssigt.

Renter
Nielsen Køkkener har bevisbyrden for, at der enten er aftalt en rentesats på 2 %, eller at denne er kutymemæssig. Fakturaerne er ikke dokumentation for, at der er indgået en aftale. Hansen & Co. har betalt 2 %, men det sket på et tidspunkt, hvor samarbejdet gik dårligt, og Hansen & Co. var under væsentligt pres. De to øvrige samhandelspartneres vilkår beviser ikke, at der foreligger en branchekutyme.

Rettens begrundelse og resultat

Køkkenet til Kunden

Ifølge de afgivne forklaringer mødtes Kunden og Frank Nielsen med Knud Kapper hos Kunden den 4. november 2003, hvor Frank Nielsen skulle udføre noget snedkerarbejde for Kunden. Alle var da enige om, at der derudover blev talt om
produktion af et mahognikøkken til Kunden, og at var meningen, at Nielsen Køkkener skulle levere det. Frank Nielsen fik til det brug udleveret tegninger. Det findes imidlertid ikke ved de afgivne forklaringer bevist, at der på mødet blev indgået en
mundtlig aftale mellem Knud Kapper og Frank Nielsen om levering af køkkenet.

Med hensyn til den af Hansen & Co. udarbejdede oversigt over igangværende arbejder finder retten det godtgjort, at Nielsen Køkkener har udført alle de øvrige arbejder, der er angivet i oversigten. På det tidspunkt bilaget blev udfærdiget, var det også fortsat hensigten, at Nielsen Køkkener skulle producere køkkenet. Det er imidlertid ikke dokumenteret, at der på dette tidspunkt var indgået aftale, og bilaget kan derfor ikke tillægges afgørende betydning ved vurderingen af, om der er indgået en aftale om levering af køkkenet til Kunden.

For så vidt angår Frank Nielsens mail af 10. marts 2004 til Vibeke Vollmer, hvori Frank Nielsen anførte, at de ændrede betalingsbetingelser ikke omfattede leveringen af Kunden´ køkken, er Hansen & Co.´ manglende reaktion ikke udtryk for en
stiltiende accept af, at en aftale skulle være indgået. Retten har herved lagt vægt på, at omtalen af Kunden´ køkken er placeret på en måde og i en sammenhæng, hvor Vibeke Vollmer ikke havde særlig grund til at hæfte sig ved indholdet eller reagere på det.

Det kan endvidere ikke tillægges betydning, at Knud Kapper har været på Nielsen Køkkeners værksted, mens køkkenet blev produceret, da Knud Kapper ikke burde have indset, at de standardkøkkenmoduler, der var under produktion, var en del af køkkenet til Kunden.

Hansen & Co. frifindes derfor for denne del af Nielsen Køkkeners påstand.

Rettighederne til skuffeinddelerne

Efter Knud Kappers forklaring lægger retten til grund, at det var ham, der fik idéen til skuffernes design og i den forbindelse bad Frank Nielsen om at fremstille en skuffeinddeler. En eventuel eneret til skuffeinddelerne tilkommer derfor Knud Kapper.

Skuffeinddelerne består af nogle flytbare rektangulære træstykker, der monteres på en standardperforeret metalplade. Retten finder ikke, at skuffedesignet har den fornødne værkshøjde til at være omfattet af ophavsretslovens § 1, ligesom den omstændighed, at inddelerne er flytbare og ikke når ud til skuffens kanter samt, at bunden udelukkende består af en perforeret metalplade, giver et sådant fremtoningsmæssigt særpræg, at designet er beskyttet i medfør af markedsføringslovens §
1. Den omstændighed, at parterne har været samarbejdspartnere findes ikke at kunne føre til en anden vurdering.

Nielsen Køkkener skal derfor frifindes for Hansen & Co.´ selvstændige påstand.

Nielsen Køkkeners tilgodehavende

Vedrørende Karen Schur og Vagn Riis, Charlottenlund har Nielsen Køkkener udstedt kreditnota og i sine kommentarer af 29. juli 2004 til fakturaerne noteret, at sagen er afsluttet, uden at pladerne er udleveret. Under henvisning hertil er den manglende udlevering af pladerne uden betydning for beregningen af Nielsen Køkkeners tilgodehavende, der herefter udgør 26.917,14 kr.

Vedrørende Dan Madsen lægger retten på baggrund af Bjarke Kristensens forklaring til grund, at der var forskellige mangler ved monteringen af køkkenet. Det lægges videre til grund, at Hansen & Co. har reklameret, og at Frank Nielsen i sine kommentarer af 29. juli 2004 til fakturaen har accepteret, at Hansen & Co. foretog afhjælpningen. Hansen & Co. kan derfor modregne beløbet til tømrermester Jan Njor Jansen, der udlignes af faktura nr. 10308, hvorimod berettigelsen af udgifterne vedrørende Knud Kappers arbejde ikke er godtgjort. Nielsen Køkkener har derfor et tilgodehavende på 52.743,05 kr.

Vedrørende køkkenet til Peter Lybecker, Kgs. Nytorv, er det ikke godtgjort, at Nielsen Køkkener har leveret andet end det, der er blevet bestilt. I kommentarerne af 29. juli 2004 er der heller intet anført om mangler. Hansen & Co. kan derfor ikke gøre
noget krav gældende mod Nielsen Køkkener i den anledning.

Vedrørende køkkenet til Jensin, Amager, finder retten ikke, at Hansen & Co. har bevist, at køkkenet var mangelfuldt ved leveringen.

Vedrørende Lisbeth Kofoed Larsen, Humlebæk, finder retten det under henvisning til Jan Njor Jansens forklaring sammenholdt med Hansen & Co.´ brev af 31. august 2004 og Frank Nielsens egen forklaring bevist, at en skuffefront var mangelfuld ved
leveringen, og at prisen på en ny med tillæg af fragt udgør 1.800 kr., som derfor kan fradrages i Nielsen Køkkeners tilgodehavende.

Vedrørende Kong Kret, Snekkersten har Frank Nielsen erkendt, at han har lånt en glaslåge til en værdi af 1.250 kr. Da Nielsen Køkkener ikke har tilbageleveret den, kan Hansen & Co. fradrage værdien af glaslågen i Nielsen Køkkeners tilgodehavende.

Vedrørende Bådstorp, Strandvejen, lægger retten til grund, at køkkenet blev betalt kontant til Nielsen Køkkener, og at afhjælpning skete på Hansen & Co.´ regning før den 23. juni 2004, men at der desuagtet ikke blev reklameret i Hansen og Co.´ brev af 31. august 2004. Hansen og Co. har herved fortabt retten til efterfølgende at gøre et krav gældende for så vidt angår dette køkken.

Vedrørende Vimpel, Nærum, bemærker retten, at afhjælpning er foretaget før den 1. september 2004, at der først er reklameret den 4. april 2006, at der er tale om et udstillingskøkken, og at det ikke nærmere er godtgjort, hvilke mangler der skulle være ved køkkenet. Under henvisning hertil har Hansen & Co. ikke godtgjort at have et krav mod Nielsen Køkkener.

Med hensyn til rentepåstanden lægger retten til grund, at en rente på 2 % pr. måned er sædvanlig i branchen, og at Hansen & Co. har betalt den krævede rente og hermed accepteret forrentningen.

Under henvisning til sagens karakter og resultat skal hver part bære egne sagsomkostninger.

Thi kendes for ret:

Inden 14 dage betaler Hansen & Co. v/Vibeke Vollmer til Nielsen Køkkener v/Frank Nielsen 76.610,19 kr., der forrentes med 2 % pr. måned af 26.914,14 kr. fra den 14. juli 2004 til den 27. oktober 2004, af 52.743,05 kr. fra den 24. juli 2004 til den 27. okto-
ber 2004 og af 76.610,19 kr. fra den 27. oktober 2004.

Hver part bærer egne omkostninger.

Hans Jørgen Nielsen
Mette Christensen Rolf Malling Petersen


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den