Dom fra Højesteret: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 16. august 2016

Sag 256/2015
(2. afdeling)

A (advokat Sophie Becher, beskikket)

mod

Erstatningsnævnet (Kammeradvokaten ved advokat Flemming Orth)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aarhus 7. afdeling den 10. februar 2014 og af Vestre Landsrets 8. afdeling den 3. juli 2015.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm, Oliver Talevski og Jan Schans Christensen.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Erstatningsnævnet, skal anerkende, at han er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for perioden 9. september 2005 til 28. august 2009, subsidiært for en kortere periode, og at sagen hjemvises til Erstatningsnævnet.

Erstatningsnævnet har påstået stadfæstelse.

Erstatningsnævnet har ikke haft indvending mod, at perioden for eventuel erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er 9. september 2005 til 28. august 2009.

Anbringender

A har uddybende anført, at han er berettiget til en skønsmæssigt fastsat erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, uanset at Højesteret måtte antage, at X ApS var taget under konkursbehandling uafhængigt af hans tilskadekomst. Han havde på skadestidspunktet haft en langvarig og fast tilknytning til arbejdsmarkedet og havde ikke tidligere haft perioder med arbejdsløshed. Han har en relevant uddannelse og erhvervserfaring, der kvalificerer ham til ansættelse inden for salg og markedsføring. Hans sygemelding strakte sig over en periode, hvor der var økonomisk opsving og historisk lav ledighed.

Erstatningsnævnet har heroverfor anført, at A har bevisbyrden for, at det med fornøden sikkerhed kan lægges til grund, at han efter arbejdsgiverens ophør ville have oppebåret lønindtægt, hvis personskaden ikke var sket. Der stilles store krav til det konkrete bevis herfor, jf. UfR 2013.2608 H. Han har ikke med den fornødne sikkerhed godtgjort, at han ville have fundet anden beskæftigelse. Han var på skadestidspunktet 46 år og havde i en årrække været ansat i sin samlevers virksomhed, der under hans ledelse var kollapset økonomisk, hvilket taler imod, at han ville have opnået ny beskæftigelse.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af et uddrag af Næstved Kommunes arbejdsevnevurderingsjournal af 5. maj 2009 vedrørende A, at han har følgende uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund:

”Uddannelse
…
9-Klasse Søndervangsskolen, Glostrup.
Studentereksamen Statsgymnasiet Schneekloths skole, matematisk.
Erhvervsøkonomisk eksamen, Handelshøjskolen Kbh.

Arbejdserfaring
…
Champignonplukker, …, Albertslund.
Rengøringsass, ISS, kbh.
DSB, …, Hovedbanegården, Kbh.
Selvstændig, …, Glostrup.
Selvstændig, …, …
Selvstændig, …, ….
Arbejdsmand/Skurmand/Jord&beton, Murersvendenes a/s.
Salgschef … a/s, Hundige.
Direktør …. a/s, Kbh.
Direktør … a/s; Kbh.
Direktør … aps, …
Direktør … aps, …”
…

Vurderinger

Ressourcer
Jeg vurderer udfra ovenstående, at pgl. har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet indtil aktuelle sygeperiode samt sunde interesser.
…”

Af speciallægeerklæring udarbejdet den 10. marts 2010 af speciallæge i psykiatri Søren Lecker efter anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen fremgår følgende:

”Arbejdsforhold
Under sin HA-uddannelse har A haft flere studenterjobs. Han har bl.a. drevet et diskotek i … samt en såkaldt … i en stor marmorforretning. Han har iflg. eget udsagn ”altid været købmand”, dvs. kunnet se muligheder for at gøre en god handel.

Efter endt HA-eksamen drev han, fra han var ca. 23 år, en … i …, som gik godt, hvorefter han overtog endnu en … i …, da han var ca. 25 år. Sidstnævnte gav underskud og blev derfor lukket efter ca. 1 år. … i … solgte han som 28-årig for ca. 750.000 kr., men køberen betalte kun en meget lille del af dette beløb, tømte derefter butikken for alt af værdi og fortsatte med at modtage leverancer i As navn, hvorfor A i stedet for at stå med et overskud endte med et udestående på ca. 325.000 kr. til Danske Bank. Denne sag er aldrig blevet lukket.

Efter dette arbejdede han i ca. 10 måneder som murerarbejdsmand, hvor han iflg. Eget udsagn bestilte meget lidt og tjente en god løn. ifm. færdiggørelse af et større byggeri blev han afskediget.

Fra han var 30 til 35 år var han ansat som salgschef i en automobilforretning, som var drevet af en …, som var ludoman og brugte automobilforretningens penge til at dække sine spilletab. Han forsøgte i to omgange at hænge sig og døde ved 2. forsøg. A blev derved arbejdsløs kortvarigt, hvorefter han sammen med sin samlever i ca. 1998 købte en brugtvognsforretning i … og senere også drev en forretning i ….

I ca. 2000 købte han sammen med sin samlever en anden brugtvognsforretning på … i …, hvor hun var officiel ejer, mens han drev den og kautionerede for lånene. Han drev denne forretning med overskud hvert år, frem til han blev overfaldet og efterfølgende truet på livet med en pistol af en gruppe kriminelle 2. generationsindvandrere i sept. 2005, hvorefter han måtte flygte over hals og hoved med sin familie til en anden kommune assisteret af bagmandspolitiet. I efterforløbet af overfaldet og truslerne udviklede han psykiske problemer, som siden er blevet konstante, og hvilket har medført, at han er røget helt ud af arbejdsmarkedet og med virkning fra 1. juli 2009 er blevet bevilget førtidspension.
…

Resumé
A er en 50-årig mand, der er opvokset i en velfungerende kernefamilie, har klaret sig godt fagligt og socialt i skolen og senere også erhvervsmæssigt. Han har ikke tidligere haft nogen form for psykiske problemer. Han må indtil sept. 2005 skønnes at have været ressourcestærk og velfungerende både socialt og arbejdsmæssigt.

Han drev frem til efteråret 2005 en brugtvognsforretning i ..., men blev på dette tidspunkt, angiveligt på baggrund af en ansats underslæb og kontakt til et kriminelt miljø, udsat for først et fysisk overfald samt d. 9. sept. for afpresning og trusler på livet rettet mod ham selv og senere hans familie. Han anmeldte nævnte forhold til politiet mod blandt løfte om beskyttelse, men kriminalsagen har haft som konsekvens, at hans forretning gik i betalingsstandsning, at han og hans familie har måtte flygte og ”gå under jorden”, og han samlet set står til et økonomisk tab i omegnen af 5 mio. kr.

Der er fortsat flere økonomiske sager i gang, bl.a. har kuratoren fortsat ikke opgjort konkursboet (brugtvognsforretningen). Siden efteråret 2005 har A ikke kunne arbejde pga. den psykiske belastning, hvor han fortsat føler sig truet, bl.a. fordi en af de samme kriminelle, som tidl. har truet ham, efter endt fængselsstraf har opsøgt hans tidl. Ansatte og forsøgt at likvidere ham med skud – et forhold han og en medskyldig har fået 8 års fængsel for.

A har efter truslerne i sept. 2005 og den vedvarende oplevelse af at være i fare udviklet en række fysiske problemer som kronisk smerter, forværring af astma, hyppig hovedpine samt psykiske problemer som flashback-oplevelse af overfaldet d. 9. sept. 2005, hyppige mareridt og generelt dårlig nattesøvn, hukommelsesbesvær, nedsat koncentrationsevne og dårlig indlæringsevne samt nedsat livslyst, træthed, lettere social angst, samt et generelt forhøjet stressberedskab, hvor han føler sig stresset og angst, hver gang han bliver mindet om overfaldet, herunder når han får breve om verserende økonomiske sager.

Konklusion
A’s kliniske tilstand kan opfattes som udtryk for kronisk depression/kronisk belastning med tydelige tegn på vedvarende forstyrrelse i reguleringen af stresshormonet kortisol, hvilket til en vis grad fysiologisk kan forklare såvel hans vedvarende dårlige kognitive funktionsniveau samt fysiske problemer som forværring af astma samt vægtstigning.

Man kan tale om en tilstand som tilnærmelsesvis er dækket af diagnoserne:
DF32.1 – (Kronisk) depressiv enkeltepisode af moderat grad og
DF43.1 – Posttraumatisk belastningsreaktion

I og med at han har været vedvarende psykisk belastet med velkendte symptomer på dette gennem nu 4 ½ år til trods for adækvat behandling, og at han reelt må skønnes i fortsat reel fare, må hans prognose opfattes som meget dårlig i forhold til nogensinde at genvinde et mentalt funktionsniveau, der vil muliggøre, at han kan genfinde en plads på arbejdsmarkedet i almindelighed og i særdeles nærme sig det niveau og den løn, han havde før nævnte overfald/trussel i sept. 2005.

Der kan ikke peges på relevante behandlingstiltag, der med nogen sandsynlighed vil ændre på dette.

Der må skønnes at være en direkte sammenhæng mellem ovennævnte hændelse d. 9. sept. 2005, som udspillede sig, da han var på arbejde som leder af en brugtvognsforretning, og hans nuværende kroniske psykiske og fysiske symptomer, som har medført, at han har fået tilkendt førtidspension.”

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ved afgørelse af 16. april 2015 As skade som en arbejdsskade og fastsatte det varige mén til 20 %. Ved afgørelser af 11. september 2015 og 12. januar 2016 fastsatte Arbejdsskadestyrelsen As tab af erhvervsevne til 80 % og tilkendte ham erhvervsevnetabserstatning fra den 28. august 2009.

Højesterets begrundelse og resultat

A blev i september 2005 påført en personskade, da han blev udsat for afpresning på sin arbejdsplads, X ApS. Gerningsmændene er straffet herfor i medfør af straffelovens § 281. A sygemeldte sig umiddelbart efter afpresningen og har herefter ikke oppebåret lønindtægt. Han blev i juli 2009 bevilget førtidspension, og Arbejdsskadestyrelsen har fastsat hans erhvervsevnetab på grund af personskaden til 80 %. X standsede sine betalinger i oktober 2005 og gik konkurs i april 2006.

Efter § 1 i offererstatningsloven yder staten erstatning for personskade, der er forvoldt ved overtrædelse af bl.a. straffeloven, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som er en følge af den forvoldte personskade. Afgørelsen træffes efter erstatningsansvarslovens § 2, jf. offererstatningslovens § 6 a.

Der er enighed om, at As personskade er omfattet af offererstatningsloven. Spørgsmålet er, om A har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Der er ikke tvist om, at den relevante periode, hvori et sådant tab kan være lidt, er 9. september 2005 til 28. august 2009.

Hvis en person, som udsættes for en personskade, der medfører uarbejdsdygtighed, på skadestidspunktet var i fast beskæftigelse og indtil da havde haft fast og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, kan der i almindelighed ikke stilles strenge krav til beviset for, at den pågældende fortsat ville have været i beskæftigelse, hvis personskaden ikke var sket.

Den personskade, som A pådrog sig, indebar som nævnt foran, at han blev uarbejdsdygtig. Han var på tidspunktet for afpresningen i fast beskæftigelse, og han havde gennem mange år haft en fast og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Henset hertil og til sagens oplysninger i øvrigt, herunder oplysningerne om hans uddannelse og erfaring, har han bevist, at han i hvert fald i den væsentligste del af den foran nævnte periode ville have været i beskæftigelse, hvis han ikke havde været udsat for afpresning i september 2005. Han har derfor krav på at få erstattet den tabte arbejdsfortjeneste, han har lidt i perioden.

Efter oplysningerne om X’ økonomiske situation i tiden forud for afpresningen finder Højesteret, at der har bestået en sådan usikkerhed om selskabets fremtid, at det ikke kan lægges til grund, at A ville være forblevet beskæftiget i selskabet til den hidtidige årsløn, såfremt personskaden ikke var sket. Størrelsen af hans tabte arbejdsfortjeneste må derfor fastsættes skønsmæssigt ud fra en vurdering af beskæftigelsesmuligheder og lønvilkår for en person med hans erfaring og kvalifikationer.

Højesteret tager herefter As påstand til følge, således at sagen hjemvises til Erstatningsnævnet til fornyet behandling med henblik på udmåling af hans erstatning for perioden 9. september 2005 til 28. august 2009.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne for byret og landsret er fastsat til dækning af advokatudgift med 120.000 kr., udgift til vidner med 14.350 kr. og retsafgift for byretten med 4.000 kr., i alt 138.350 kr.

Sagsomkostningerne for Højesteret er fastsat til dækning af advokatudgift med 70.000 kr. og den retsafgift, der skulle have været betalt, hvis der ikke var bevilget fri proces, med 6.000 kr., jf. retsplejelovens § 332, stk. 1, i alt 76.000 kr. Sagsomkostningsbeløbet på 76.000 kr. skal indbetales til Højesteret.

Thi kendes for ret:

Erstatningsnævnet skal anerkende, at A er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i perioden 9. september 2005 til 28. august 2009.

Sagen hjemvises til Erstatningsnævnet.

I sagsomkostninger for byret og landsret skal Erstatningsnævnet betale 138.350 kr. til A.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Erstatningsnævnet betale 76.000 kr., der indbetales til Højesteret.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.