Co-branding - Pfizer ApS - Orifarm A/S

Dom i sagen V1202 

Pfizer ApS
tidligere Pharmacia A/S
(Advokat Per Håkon Schmidt)
mod
1) Orifarm A/S
(Advokat Jens Jakob Bugge)
2) Handelsselskabet af 5/1 2002 A/S
i likvidation
(Advokat Jens Jakob Bugge)

Indledning og påstande
Sagen vedrører spørgsmålet om en parallelimportørs berettigelse til at ompakke i egen
udformning (trekants og stribedesign), til at om og tillægsetikettere ydre pakninger
(stribedesign) samt ometikettere og overklæbe en indlagt beholder.

- 2 -


Pfizer ApS har nedlagt følgende påstande:
1. Orifarm A/S og Handelsselskabet af 5/1 2002 A/S (herefter Handelsselskabet)
forbydes at markedsføre, sælge og eksportere parallelimporterede lægemidler, der af
Orifarm og Handelsselskabet eller på deres foranledning er ommærket med stribe
logo, som vist på bilag 4.
2. Orifarm og Handelsselskabet forbydes at markedsføre, sælge og eksportere
parallelimporterede lægemidler, der af Orifarm og Handelsselskabet eller på deres
foranledning er ommærket, som vist på bilag 4 og 4A.
3. Orifarm og Handelsselskabet forbydes at markedsføre, sælge og eksportere
parallelimporterede lægemidler, der af Orifarm og Handelsselskabet eller på deres
foranledning er ompakket med stribelogo, som vist på bilag 6.
4. Orifarm og Handelsselskabet forbydes at markedsføre, sælge og eksportere
parallelimporterede lægemidler, der af Orifarm og Handelsselskabet eller på deres
foranledning er ompakket, som vist på bilag 5 og 5A, bilag 6 og 6A.
5. Det af fogedretten i Odense den 14. januar 2002 nedlagte fogedforbud stadfæstes over
for Handelsselskabet, og den stillede sikkerhed frigives.
6. Orifarm og Handelsselskabet tilpligtes at anerkendte, at de er uberettigede til at
markedsføre, sælge og eksportere parallelimporterede lægemidler, der af Orifarm og
Handelsselskabet eller på deres foranledning er ommærket med trekantslogo af
typen, som er vist på bilag 11.
7. I godtgørelse for brug af Pfizers varemærker i forbindelse med cobranding med
trekantdesign, jf. varemærkelovens § 43, tilpligtes Handelsselskabet at betale
629.411,00 kr. med procesrenter fra sagens anlæg 25. januar 2002.
8A.I godtgørelse for brug af Pfizers varemærker i forbindelse med cobranding med stri
bedesign frem til 5. januar 2002, jf. varemærkelovens § 43, tilpligtes Handelsselskabet
at betale 370.557,00 kr. med procesrenter fra sagens anlæg den 25. januar 2002.
8B.I godtgørelse for brug af Pfizers varemærker i forbindelse med cobranding med stri
bedesign fra 6. januar 2002 til forbuddets nedlæggelse den 14. januar 2002, jf. vare
mærkelovens § 43, tilpligtes Orifarm at betale 19.200,00 kr. med procesrenter fra sa
gens anlæg den 25. januar 2002.

- 3 -

Over for Orifarm og Handelsselskabets selvstændige påstand 3 nedlægges påstand om
frifindelse.

Orifarm og Handelsselskabet har nedlagt følgende påstande:
1. Frifindelse.
2. Det af fogedretten i Odense den 14. januar 2002 nedlagte forbud ophæves som
ulovligt gjort og forfulgt.
3. Pfizer tilpligtes at betale Handelsselskabet erstatning som følge af ulovligt gjort og
forfulgt forbud, principalt 311.211,00 kr., subsidiært 275.711,00 kr. med procesrente
fra sagens anlæg den 25. januar 2002

Sagens omstændigheder

Pfizers produkter
Lægemiddelproducenten Pfizer er, efter at have fusioneret med Pharmacia A/S (i det
følgende: Pharmacia) pr. 1. januar 2001, indehaver af varemærket XALATAN, der anvendes i
en figurlig udformning med et grønt X i logoform efterfulgt af resten af mærket i sort tekst.
På indlægssedlerne anvendes dog et sort X i logotype. XALATAN er et lægemiddel, der er
virksomt mod for højt tryk i øjet og anvendes ved behandling af grøn stær. Produktet
forhandles som øjendråber og udskrives på recept. Produktet skal opbevares på køl og har
en holdbarhed på fire uger efter åbning.

I Danmark forhandles XALATAN i styrken 50 mikrogram pr. milliliter i en
engangsbeholder med 2,5 ml. Disse sælges i både en etstykpakning og en trestykspakning
med 3 x 2,5 ml. Trestykspakningen er rektangulær, således at flaskerne kan stå ved siden af
hinanden i pakningen. På yderemballagen ses mærket Xalatan med et grønt X i logoform.

- 4 -


(bilag 1 ­ Pfizers etstykspakning fra 2002)

Yderemballagen til Pfizers trestykspakning er i det væsentlige som etstykspakningen.
Selve flasken er i både etstyks og trestykspakningen mærket med varemærket
XALATAN med sort X i logoform og med anførsel af producenten, Pharmacia. Etiketten på
flasken passer til flaskens facon.


(Pfizers flaske fra 2002)


Sagen omhandler endvidere følgende af Pfizers produkter i forskellige styrker og
former, som Orifarm og Handelsselskabet tillige har parallelimporteret gennem årene:

- 5 -

Arthrotec, Cetiprin Novum, Cyklokapron, Dipentum, Mindiab, Nicorette, Noriday, Prostin,
Salazopyrin, Salazopyrin Entabs, Tafil, Tenoretic, Tenoretic Mite og Zavedos.

Orifarms produkter
Orifarms virksomhed består i parallelimport af lægemidler til salg på det skandinaviske
marked. Orifarm parallelimporterer blandt andet Xalatan fra Frankrig, hvor produktet
markedsføres i nedenfor viste etstykspakning med 2,5 ml.

Det fremgår af den franske pakning, at producenten er Pharmacia N.V./S.A., 2870
Puurs, Belgien. Orifarm markedsfører produktet i den viste emballage (bilag 4) med to
gengivelser af varemærket XALATAN fra originalpakningen og med angivelse af
selskabsnavnet Pharmacia fra originalpakningen. Derudover er der påklæbet en etiket, der i
nederste højre hjørne er forsynet med to grønne striber, som ikke går helt til pakkens bund.
Orifarm anfører på yderemballagen, at producenten er Pharmacia & Upjohn AB, der var
navnet på producenten indtil 1. januar 2001, hvorefter producenten har været Pharmacia

- 6 -

N.V./S.A. i Puurs, Belgien. Det fremgår endvidere, at produktet er importeret og ompakket
af Orifarm.



(bilag 4)

På selve flasken er der påklæbet en etiket med navnet Xalatan med almindelige typer, og
hvoraf det ikke fremgår, hvem der er producent eller varemærkeindehaver, ligesom det ikke
fremgår, at XALATAN er et registreret varemærke. Flasken er vist nedenfor (bilag 4A)

- 7 -

På trestykspakningen (bilag 5), der er ompakket, fordi der ikke markedsføres tre
stykspakninger i Frankrig, fremgår det, at produktet er importeret og ompakket af Orifarm,
og at producenten er Pharmacia & Upjohn AB.


(bilag 5)

Yderpakningen til trestykspakningen har i det nederste højre hjørne to grønne striber, som
går helt til bund. Pakningen er ligesidet, ikke rektangulær som originalpakningen. Orifarm
markedsførte alene trestykspakningen indtil den 12. januar 2001, men pakningen er omfattet
af fogedforbuddet. Flasken i pakningen, der er bilag 5A, har samme etiket som bilag 4A.
For en senere indkøbt pakning, der ligeledes er ompakket, har Orifarm ændret den
ydre emballage (bilag 6), således at der er anført et registreringsmærke ® ud for Xalatan, og
producenten er angivet som Pharmacia N.V./S.A., men det fremgår ikke, i hvilken by og
hvilket land produktet er produceret i. Etiketten (bilag 6A) på flasken er den samme som
bilag 4A.
I brev af 16. maj 2000 underrettede Orifarm Pharmacia & Upjohn i Danmark om, at
man overvejede at påbegynde parallelimport af Xalatan. Brevet omhandlede derudover
produktet Nicorette.

- 8 -

Pfizer blev den 21. januar 2002 underrettet om selskabsomdannelser i Orifarmkoncernen
pr. 5. januar 2002, hvor Orifarm blev dannet.

Fogedforbuddet
Pfizer indgav forbudsbegæring til fogedretten i Odense den 23. november 2001.
Under fogedsagen blev der afgivet følgende forklaringer, som er lagt til grund under
denne sag:
Ulf Henriksen, administrerende direktør hos rekvirenten i Danmark har blandt andet
forklaret, at Xalatan, som er det første produkt i sin kategori, er markedsført af
rekvirenten i Danmark siden 1997. Det må forventes, at der i den nærmeste fremtid vil
fremkomme konkurrerende produkter. I november måned 2001 har rekvirenten
konstateret at have tabt ca. 60 % af markedsandelen i Danmark til rekvisitus.
Xalatan markedsføres af rekvirenten overfor læger og apotekere af
lægemiddelkonsulenter og ved aftenmøder m.v. Rekvirenten ønsker at fastslå navnet
overfor læger. Det er i den sammenhæng vigtigt for rekvirenten, at der er sammenhæng
og ensartethed i pakningernes udseende og branding, både i det enkelte land og
internationalt. Pakningerne skal være genkendelige og relatere sig til det
markedsføringsmateriale, der udleveres. I den forbindelse er det fremhævede grønne X
i varemærket vigtigt. Når pakningerne påføres rekvisiti to grønne skrå striber, ødelægges
indtrykket, og dette fratager rekvirentens markedsføring værdi, idet genkendeligheden
ikke længere er til stede. Det ser også sjusket ud, at striberne på den overklæbede
pakning i modsætning til striberne på den ompakkede ikke går helt til bunden. Rekvi
renten har tidligere været ude for, at parallelimporterede produkter er ompakket med
importørens branding, men har endnu ikke reageret herpå eller afgjort, om man vil
reagere. Nærværende sag med Xalatan er forfulgt og prioriteres højt af rekvirenten, idet
salget af Xalatan, i modsætning til for eksempel Salazopyrin udgør et af rekvirentens
kerneområder.

Rekvirentens produkter sælges i mange lande og prissættes i det enkelte land under
hensyntagen til de nationale myndigheders bestemmelser og lovgivning. Rekvirenten har
i Danmark en årsomsætning på 450 mill. kr. Rekvirenten har efter en fusion siden den 1.
januar 2001 heddet Pharmacia AS. Fusionen var omtalt i medierne.
Når rekvirenten ikke reagerede på brevet af 16. maj 2000, skyldes det at rekvirenten tidli
gere har fået breve om at en parallelimportør agtede at importere et produkt, uden at det
blev aktuelt, ligesom skrivelsen var forvirrende. Ingen hos rekvirenten er bekendt
med at
have modtaget rekvisiti brev af 16. august 2001, hvorfor der allerede af den grund
ikke er
reageret på brevet
Ragnhild B. Jensen har blandt andet forklaret, at hun er farmaceut og gennem 7 år ansat
hos rekvisitus som ansvarlig overfor Lægemiddelstyrelsen. Ved salg i Danmark af
parallelimporterede produkter skal varemærket fremgå af yderpakningen, ligesom det
blandt andet skal fremgå, hvem der har importeret og ompakket og hvem der er
producent. Når man hos rekvisitus udarbejder etiketter til ommærkning og emballage til
ompakning, tages der hensyn til, at de lovpligtige oplysninger i henhold til
mærkningsbekendtgørelsen skal være på pakningen, og at det ikke må se sjusket ud, for

- 9 -

eksempel må der ikke stikke tekst ud under de overklæbede etiketter. Etiketterne skal
også være mulige at placere, hvilket for eksempel er et problem, hvis de er meget små.
Dette er årsagen til, at de originale etiketter på plastflaskerne i nærværende sag er
fuldstændig overklæbet. Hun husker ikke, hvorfor varemærkeregistreringen ikke
fremgår af disse overklæbede etiketter. Teksten på etiketterne godkendes af
Lægemiddelstyrelsen, og fordeles herefter af rekvisitus ud på pakningen.
Da rekvisitus fik markedsføringstilladelse på Xalatan i 2000, producerede man etiketter
og ikke emballage til produkterne. Da importen påbegyndtes, viste det sig, at de mod
tagne produkter ikke kunne bruges, og der gik derfor henved et år, før markedsføringen
kom i gang. Producenten var i overensstemmelse med det i 2000 gældende, på den
udfærdigede emballage angivet som Pharmacia & Upjohn, og da markedsføringen blev
påbegyndt, var man ikke hos rekvisitus opmærksom på, at producenten nu hed
Pharmacia.
Pakningen i bilag 5 produceres ikke længere, og produktet har ikke været pakket i
pakning de seneste 2½ måned, idet de nu pakkes i emballage som vist på bilag 6.
De grønne striber på pakningerne er påsat, for at personalet på apotekerne bedre kan
identificere produktet. Det er rigtigt, at produkterne på apotekerne også identificeres på
varenummeret, der skal fremgå af yderpakningen, ligesom der er en kontrolfunktion
bestående i, at to personer kontrollerer inden udlevering.
Såfremt rekvisitus skal tilbagekalde produkter fra apotekerne, er disse kassable i henhold
til den aftale, rekvisitus har med Lægemiddelstyrelsen, idet rekvisitus i så fald ikke kan
dokumentere, at produkterne er håndteret korrekt, for eksempel at kølekæden ikke er
brudt.
Ulrik Marcussen, direktionssekretær hos rekvisitus, har blandt andet forklaret, at
parallelimport er et udtryk for prisforskel på samme produkt inden for EU.
I den konkrete sag reagerede rekvirenten ikke på de varslingsskrivelser, der blev
udsendt, hvorfor man gik ud fra, at der ikke var bemærkninger til den varslede
markedsføring. Han er ikke bekendt med, at rekvisitus på noget tidspunkt ikke er
efterkommet en anmodning om at fremsende prøvepakninger. Rekvisiti udarbejdelse af
emballage og etiketter tilsigter opfyldelse af lovens krav i henhold til
mærkningsbekendtgørelsen, og når de grønne striber er påført, skyldes det apotekernes
ønske om en visuel adskillelse af produkterne. Det er forskelligt, om de direkte
importører vil acceptere denne stribemærkning, der er fælles for rekvisiti produkter.
Rekvisitus har ingen markedsføringsindsats i forhold til de parallelimporterede
produkter. Dette er ikke nødvendigt, idet alene prisen er afgørende for, om de sælges.
Rekvisitus har således ingen interesse i at brande produkterne.
Dækningsbidraget på salg af Xalatan for rekvisitus i de kommende 18 måneder er som
anført i bilag M, godt 2,2 mill. kr. Dækningsbidraget er forskelligt på forskellige
produkter, for eksempel havde Surlid et lavt dækningsbidrag.

Den 11. januar 2002 afsagde fogedretten i Odense kendelse om, at Orifarm blev forbudt
at markedsføre, sælge og eksportere parallelimporterede lægemidler (Xalatan), der af
Orifarm eller på Orifarms foranledning var ometiketterede eller ompakkede med
stribedesign som vist under forbudssagen og under denne justifikationssag. Orifarm blev
endvidere pålagt at tilbagekalde alle de af sagen omfattede produkter, som var i behold hos
grossister og apotekere på forbudstidspunktet.

- 10 -

Forbuddet var betinget af en sikkerhedsstillelse på 1.000.000 kr. Pfizer stillede den
krævede sikkerhed, og forbuddet blev nedlagt den 14. januar 2002.

Det efterfølgende forløb
Efter fogedforbuddet var nedlagt, introducerede Orifarm en ny pakning, således at de to
striber ikke længere er påført emballagen. Endvidere er der sat en mindre etiket på flasken,
hvorved man kan se figurmærket XALATAN med X'et i logotype, ligesom det er anført på
bagsiden af flasken, at produktet er importeret af Orifarm.

I forbindelse med denne justifikationssag har Pfizer valgt at inddrage en række andre
produkter, som Orifarm har markedsført gennem tiden, men som ikke var omfattet af
forbudssagen. Produkterne er Arthrotec, Cetiprin Novum, Cyklokapron, Dipentum,
Mindiab, Nicorette tyggegummi og inhalator, Noriday, Prostin, Salazopyrin, Salazopyrin
Entabs, Tafil, Tenoretic Mite og Zavedos.
Orifarm har løbende ændret designet af sin emballage som følge af udviklingen i
retspraksis vedrørende cobranding. Orifarms stribedesign afløste således i marts 2000 det
tidligere trekantdesign, som med geometriske figurer markerede, om lægemidlet i
pakningen bestod af tabletter, kapsler, dråber eller salve.

- 11 -

(bilag 11)

Notifikation
Parterne er enige om, hvilke produkter der er notificeret for, og hvilke der ikke er notificeret
for. Parterne er enige om, at oplysningerne i nedenstående oversigt kan lægges til grund:

Trekantudformningen:
Ompakket/tillægsetiketteret
Mar-
Notifikation 1.
Stæv- Passi-
Produkt
kedsfø-
ind-
ning
vitets-
ringstids-
sigel-
periode
punkt
se
ARTHROTEC 100 tabt.
5/4-1999
30/3-1999
25/1-
25/1-
2 år og
2002
2002
10 mdr.
ARTHROTEC
5/4-1999 30/3-1999
Do Do 2 år og
20 tabt.
to mdr.
Cetiprin Novum 2 0 0 mg, 100
25/8-
19/8-1997 Do
Do
4 år og 5
tabt.
1999
mdr.
Cetiprin Novum 200 mg, 50
25/8-1997 19/8-1997
Do
Do
4 år og 5
tabt.
mdr.
Cyklokapron 500 mg, 30 tabl.
Februar
Notifikationsbrev Do
Do
5 år og
1996
haves ikke læn-
11 mdr.
gere
Cyklokapron 5oo mg, 60 tabl.
Februar
Notifikationsbrev Do
Do
5 år og
1996
haves ikke læn-
11 mdr.
gere
Cyklokapron 500 mg, 60 tabs.
Februar
Notifikationsbrev Do
Do
5 år og
1996
haves ikke læn-
11 mdr.
gere
Dipentum 250 mg, 100 kapsler
November 12/11-1996 Do
Do
5 år og 2
1996
mdr.
Dipentum 250 mg, 300 kapsler
November 12/11-1996 Do
Do
5 år og 2
1996
mdr.
Dipentum 250 mg, 500 kapsler
November 12/11-1996 Do
Do
5 år og 2
1996
mdr.
Mindiab 5 mg, l00 tabl.
2 6 / 2 -
Notifikationsbrev Do Do 5
år
og
1996
haves ikke læn-
11 mdr.
gere
Mindiab 5 mg, 200 tabl.
2 6 / 2 -
Notifikationsbrev Do Do 5
år
og
1996
haves ikke læn-
11 mdr.
gere
Nicorette 2 mg, 105 tyggegummi August
19/8-1996
Do
Do
5 år og 5
1996
mdr.
Nicorette 2 mg 210 tyggegummi August
Notifikationsbrev Do Do 5
år
og
5
1996
haves ikke læn-
mdr.
gere
Nicorette 2 mg 30 tyggegummi
August
Notifikationsbrev Do
Do
5 år og 5
1996
haves ikke læn-
mdr.
gere

- 12 -

Prostin 3 mg, 4 vagitorier
Februar
5/2-1997 Do
Do
4
år
11
1997
mdr.
Salazopyrin 500 mg, 100 tabl.
November
Do
Do
6 år og 2
1995
Notifikationsbrev
mdr.

haves ikke læn-
Salzopyrin 500 mg, 112 tabl.
Juni 1997
ger
Noe
tifikationsbrev Do
Do
4 år og 7
haves ikke læn-
mdr.
gere
Salazopyrin 500 mg, 300 tabl.
1. juli
Notifikationsbrev Do
Do
5 år og 7
1996
haves ikke læn-
mdr.
gere
Salazopyrin 500 mg, 500 tabl.
1. juli
25/6-1997
Do
Do
4 år og 7
1997
mdr.
Salazopyrin Entabs 5oo mg, loo
Nov. 1995 Notifikationsbrev Do Do 6 år og 2
enterotabl.
haves ikke læn-
mdr.
gere
Salazopyrin Entabs 500 mg, 100 28/8-
Notifikationsbrev Do
Do
6 år og 5
enterotabl. 1995
haves ikke læn-
mdr.


gere
Salazopyrin Entabs 500 mg, 112
Juni 1997 Notifikationsbrev Do
Do
4 år og 7
enterotabl.
haves ikke læn-
mdr.
gere
Salazopyrin Entabs 500 mg, 500
April 1996 Notifikationsbrev Do
Do
5 år og 9
enterotabl.
haves ikke læn-
mdr.
gere
Salazopyrin Entabs 500 mg, 500
6/51996
Do
Do
5 år og 8
enterotabl.
25/6 1997
mdr.
Tafil, 05 mg, 100 tabl.
3/11 1997
28/10 1997
Do
Do
4 år og 2
mdr.
Tafil 0,5 mg, 20 tabl.
17/111997 28/10 1997
Do
Do
4 år og 2
mdr.
4 år og 2
Tafil 0,5 mg, 50 tabl.
17/1/ 1997 28/10 1997
Do
Do
mdr.
Tenoretic 98 tabl.
21/9 1998
17/9 1998
Do
Do
3 år og 4
mdr.
Tenoretic Mite 28 tabl.
Juni 1996
13/5-1996
Do
Do
5 år og 8
mdr.
Tenoretic Mite 28 tabl.
Juni 1996
13/5-1996
Do
Do
5 år og 8
mdr.
Zavedos 10 mg (1 injektionssub-
29/12-
23/12 1997
Do
Do
4 år og 1
stans)
1997
md.

Stribeudformningen:
Ompakket/tillægsetiketteret
Mar-
Notifikation 1.
Stæv-
Passivi-
Produkt
kedsfø-
ind-
ving
tets-
ringstids-
si-
periode
punkt
gel-
se
ARTROTEC 100 tabl.
13/11
26/9 2000
25/1 25/1-
1 år og 4
2000
2002
2002
mdr.
ARTROTEC 20 tabl.
2/10
26/9 2000
Do
Do
1 år og 4
2000
mdr.

- 13 -

Nicorette 10 mg. 42 inhalatorer 10/7-
4/7 2000
Do Do
1
år
og
6
2000



mdr.
Noriday 0,35 mg 84 tabl.
Oktober
24/10 2000
Do
Do
1 år og 3
2000
mdr.






XALATAN 50 mikrogram
27/9-


Do
Passivitet
2001
gøres ikke




gældende ift
XALATAN-





Produkterne
Salazopyrine 500 mg, 300 tabl.
10/12
23/11 2001
Do
Do
Passivitet
2001
gøres ikke




gældende
Salazopyrine Entabs 500 mg,
17/9 2001 31/8 2001
Do
Do
Passivitet
300 enterotabl.
gøres ikke
gældende


Spørgsmål om udseende ved ompakning i hvid æske med neutral sort tekst
Valby Apotek har ved brev af 31. januar 2001 givet udtryk for, at de nye, hvide pakninger fra
Orifarm havde et for anonymt udseende og kunne blive forvekslet, hvilket kan være et
problem i forhold til patientsikkerheden.

Den norske lægemiddelstyrelse har ved brev af 12. marts 2002 vurderet
forvekslingsfaren ved Orifarms hvide emballage. I den forbindelse blev det bemærket, at
særlige kendetegn, som brug af farver, giver en ekstra kvalitetssikring ved håndtering af
lægemidlerne på apotekerne, ligesom der ville være mindre risiko for forbytning af
fejlanvendelse hos patienter, der anvender flere lægemidler.

Parallelimportørforeningen af lægemidler har som bilag til et brev af 19. april 2002 til
Økonomi og Erhvervsministeriet udarbejdet et faktaark med baggrundsinformation om
fejlmedicinering. Det fremgik heraf, at omfanget af fejlmedicinering i Danmark var meget
stort, og det vurderedes, at en stor del af fejlmedicineringerne skyldtes forvirringer og
forvekslinger af lægemiddelpræparater, blandt andet fordi præparaternes emballage
sjældent opfyldte forbrugernes ønsker og krav til design og mærkning, og fordi de
forskellige pakninger kunne ikke adskilles ved hjælp af farver eller lignende. Der var
endvidere vedlagt et responsum til brevet af 19. april 2002 udarbejdet af læge Ishay Barat,
der havde lavet en undersøgelse om ældre patienters anvendelse af medicin. Barat havde i
den forbindelse erfaret, at patienterne genkendte deres medicin ved det karakteristiske
udseende af emballagen. Genkendelig emballage ville således sikre, at patienterne ikke
forveksler lægemidlerne og derved kommer til at overdosere det ene lægemiddel og

- 14 -

underdosere det andet, ligesom patientens visuelle hukommelse ville gøre det lettere for
patienten at huske, om han havde taget medicinen eller ej.

Indenrigs og Sundhedsministeriet har i et udateret brev skrevet til
Parallelimportørforeningen, at det var ministeriets vurdering, at lægemiddelpakninger med
forskelligt design, herunder med varierende farvevalg kunne medvirke til, at patienterne
lettere kunne adskille de forskellige lægemidler fra hinanden, hvorfor varierende design af
pakningerne ville kunne bidrage til at fastholde en sikker lægemiddelanvendelse.

Af en artikel i Lægemiddelindustriforeningens blad fra maj/juni 2002 fremgik det, at
Nycomed Danmark A/S arbejdede med at gøre sin emballage brugervenlig og
letgenkendelig.

Den svenske lægemiddelstyrelse skrev den 13. juni 2002 til Regeringskanciliet I
Sverige, at de anså udviklingen hen mod hvide æsker med neutral sort skrift som værende
uhensigtsmæssig af patientsikkerhedshensyn, idet der vil være en øget risiko for forveksling.
Økonomi og Erhvervsministeriet har ved brev af 18. juni 2002 til
Parallelimportørforeningen af Lægemidler anført, at der efter ministeriets opfattelse ikke var
grundlag for at fortolke Højesterets dom af 4. januar 2002 (Orifarm mod AstraZeneca
gengivet i UfR 2002.696 H) således, at parallelimportører fremover skulle være nødt til at
sælge deres produkter i helt hvide æsker med sort skrift, idet påføring af særlige kendetegn
ville kunne ske, så længe der ikke var tale om cobranding. Ministeriet stillede sig derfor
positivt overfor Parallelimportørforeningens forslag om påføring af særlige kendetegn, som
ikke berørte det oprindelige varemærke vedrørende det parallelimporterede lægemiddel.

Ved brev af 21. februar 2003 skrev Lægemiddelstyrelsen til Parallelimportørforeningen
af Lægemidler, at der var sket en ændring af bekendtgørelsen om mærkning mm. af
lægemidler, således at der var indsat et nyt stk. 2 i § 7 med ordlyden "Til tydeliggørelse af
forskelle mellem lægemiddelpakninger anvendes forskellige skriftstørrelser, farver,
forskellig pakningsudformning eller lignende". Lægemiddelstyrelsen bemærkede, at den
nye bestemmelse alene var udtryk for, at forveksling af lægemidler, herunder
lægemiddelformer og styrker i videst muligt omfang søgtes undgået ved, at
pakningsmaterialet adskilte sig. En lignende udvikling fandt sted i Norge, hvilket ses af den
norske lægemiddelstyrelses rundskriv af 6. maj 2003.



Vederlag og erstatning

- 15 -

Parterne er enige om, at følgende opgørelser kan lægges til grund vedrørende Pfizers
opgørelse af salg af produkter i perioden 19972001:



Orifarm og Handelsselskabet har opgjort deres udgifter som følge af fogedforbuddet
således:


Forklaringer

- 16 -

Kirsten Juncker har forklaret, at hun gennem de seneste to år har været afdelingsleder i
Pfizer for blandt andet de personer, der arbejder med pakningsmateriale. Hun har haft
tilsvarende stillinger andre steder i branchen siden 1994. Hun har haft lejlighed til at drøfte
sagen med produktchef Henrik Jakobsen, som både hos Pharmacia og nu hos Pfizer har
ansvaret for XALATAN.

Pfizer brander XALATAN på en måde, så læger og apoteksansatte kan genkende
produktet og adskille det fra andre produkter. XALATAN er en del af en produktfamilie,
hvor der i lighed med andre produktgrupper er valgt farvekoder, så det er nemt at adskille
produktfamilier, styrker m.v. Pfizer har blandt andet veluddannede lægemiddelkonsulenter,
der hos læger og øjenlæger afleverer materiale med brandet på, herunder produktresumé og
liste med publicerede artikler. Pfizer har valgt at brande XALATAN med et grønt X
udformet som et logo.

Selve flasken, som XALATAN sælges i, ligner ikke andre flasker til øjendråber på det
europæiske marked. Flasken er udviklet i samarbejde med patienter. Flasken er flad, så den
ikke ruller, når den ligger ned, den er nem at åbne, idet den har vinger, den er let at trykke
på, og der kommer kun en dråbe ud ad gangen. Etiketten er designet, så den passer til
flaskens facon.

Det er typisk ældre mennesker, der anvender øjendråberne ved grøn stær. Dråberne
skal anvendes flere gange dagligt og opbevares ofte i en taske, hvor flasken er taget ud af
yderemballagen. Indholdet tåler lys.

Indehaveren af en markedsføringstilladelse skal ifølge mærkningsbekendtgørelsen
fremgå af både yderemballagen og selve produktet. Kun hvis der er tale om ganske små
inderemballager, for eksempel forfyldte sprøjter, kan det undlades at mærke selve
produktet.
Det er ikke korrekt at skrive Pharmacia & Upjohn som producent, da det rettelig er
Pharmacia N.V./S.A., Puurs, Belgien, der er producent. Der er ikke krav om, at producenten
skal angives, men hvis man vælger at angive producentens navn, bør det være den rette
producent.

Pharmacia valgte en rektangulær emballage til trestykspakningen, så tre flasker kunne
stå pænt ved siden af hinanden. I Danmark er det sædvanligt at markedsføre øjendråber i et
og trestyks pakninger.

- 17 -

Flaskerne er sjusket placeret i Orifarms pakning, ligesom der ikke er tale om
genkendelighed i forhold til det markedsføringsmateriale, som lægemiddelkonsulenterne
har afleveret hos lægerne og øjenlægerne. Orifarms pakning, hvor striberne ikke går helt
ned, ser sjusket ud, ligesom X'et på flasken er genanbragt som et almindeligt sort X.

Pharmacia har satset meget på markedsføringen af brandet XALATAN og hele
produktfamilien.

Produktcheferne holder øje med, hvilke nye produkter der kommer på markedet. Hun
holder selv øje med nye produkters markedsføringstilladelse og produktresumé på
Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. "Taksten" er den officielle prisliste for produkterne,
hvori man kan se nye produkter før eller den samme dag, de påbegyndes markedsført. Det
er ikke hende selv, der holder øje med konkurrenternes produkter på "Taksten".

Når man ansøger om markedsføringstilladelse hos Lægemiddelstyrelsen, skal man
sende emballage og markedsføringsmateriale med, men der er ikke tale om en godkendelse.
Siden 1994, hvor hun begyndte at arbejde med området, har der ikke fundet godkendelse
sted, men hun kan se af arkiverne, at der tidligere har været tale om egentlige godkendelser.
Lægemiddelstyrelsen siger alene, at man skal overholde mærkningsbekendtgørelsen. Det er
således ikke korrekt, at Lægemiddelstyrelsen har godkendt Orifarms materiale. I Sverige
kræves der en udtrykkelig godkendelse.

Hans BøghSørensen har forklaret, at han sammen med sin hustru erhvervede Orifarm i
sommeren 1994. Han undersøgte ved overtagelsen, hvilke indvendinger der var mod
parallelimport og fandt ud af, at det var svært at adskille parallelimporterede og originale
produkter. De ville derfor lave en pakning, som nemt kunne genkendes, af hensyn til både
patienterne og apotekerne. De overtog trekantdesignet fra det tidligere firma. De valgte
letlæselige skrifttyper. De udviklede trekanten med farmaceutiske markeringer som dråber,
tabletter, spray og lignende. I forbindelse med en anden retssag fik de imidlertid underkendt
trekantmarkeringen som værende cobranding. De lavede derfor et nyt mærke udformet
som to skrå striber. Paranova havde i en anden sag fået godkendt, at striber var tilladt. De
valgte derfor også striber, men de satte striberne på skrå for ikke at efterligne Paranovas
mærke. Af hensyn til apotekernes mulighed for at genkende produktet og
patientsikkerheden valgte de ikke helt hvide æsker. På det norske marked anvender de alene
striber som markør, mens de på det svenske marked både anvender stribemarkering i

- 18 -

diverse udformninger og andre markører. I 1998 fjernede de Orifarm som logo på
pakningerne som følge af en dom fra Sø og Handelsretten. De modtog i den forbindelse
negative reaktioner fra apotekerne, der ikke længere fandt det så let at adskille produkterne.
Det er typisk for branchen, at der anvendes forskellige grafiske symboler, herunder striber.
De har betalt dyrt for at udnytte grafikken. Som følge af Højesterets dom fra 2002 har de
siden da anvendt helt hvide æsker med neutral, sort skrift. Dette har ikke ændret på
omsætningen. Han har ikke hørt om tilfælde, hvor der er sket alvorlige fejl ved udlevering af
øjendråberne.

Orifarm har ikke overvejet at registrere trekanten eller stribemarkeringen.

Orifarm markedsfører sig alene over for apotekerne, idet det er apotekerne, der
foretager valget mellem flere tilsvarende produkter. Han har ikke oplevet henvendelse fra
læger eller apotekere, som troede, at Orifarm var producent af XALATAN.

Den tekst, som Orifarm sætter på produktet, er forinden godkendt af
Lægemiddelstyrelsen, idet de ellers ikke ville kunne opnå markedsføringstilladelse til
produktet. Lægemiddelstyrelsen har i hvert fald foretaget godkendelser de første trefire år,
han havde Orifarm, det vil sige frem til 199798. Orifarm påfører alene de oplysninger, der er
lovpligtige og ikke andre oplysninger. Efter ønske fra Pharmacia har de anført Orifarm på
flasken, hvilket efterfølgende er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Der er krav til
skrifttypens størrelse, idet der er grænser for, hvor lille type tekst man må anvende,
herunder på flasken. Orifarm plejer ikke at påføre producent på den indre emballage, hvilket
er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Det varierer, om originalproducenter påfører
producent på den indre emballage.

Han har været med til at notificere på vegne af Orifarm helt tilbage fra 1995. I de første
mange år var det ham selv, der underskrev brevene, og de blev altid sendt anbefalet.
Brevene opbevares i fem år. De har en meget streng intern procedure omkring notifikation,
hvorfor han er sikker på, at der er sendt notifikationer i alle tilfælde. Når parallelimportøren
notificerer, må man forvente, at originalproducenten kommer med indsigelser umiddelbart
efter, ikke fem år senere. Originalproducenterne ved, når der kommer nye
parallelimporterede varer på markedet, idet markedsføringstilladelserne offentliggøres af
Lægemiddelstyrelsen, ligesom de fremgår af "Taksten" fra det tidspunkt, hvor
markedsføringen påbegyndes. Også i forhold til salgstal er der tale om et gennemsigtigt

- 19 -

marked. Selv hvis der ved en fejltagelse ikke var notificeret, må Pharmacia således have
kendt til Orifarms markedsføring.

Parternes argumenter
Pfizer har gjort gældende, at Højesteret tidligere har underkendt Orifarms trekantsdråbe
design som værende retsstridig cobranding. Det efterfølgende stribedesign sikrer Orifarm
så meget som muligt af den tidligere goodwill, idet logoet er placeret på samme sted på
pakningen som det tidligere trekantdesign. Stribedesignet er ikke blot en farmaceutisk
markør, men udgør en egentlig cobranding, hvilket ved Søog Handelsrettens dom af 24.
januar 2005 (Sanofi Aventis A/S mod Orifarm A/S) er kendt uberettiget og i strid med
originalproducentens varemærkerettigheder. Begge mærker er distinktive og fungerer som
varemærker for Orifarm, og begge er placeret i nær tilknytning til Pfizers varemærke.
Orifarm benytter stribedesignet som egenbranding og paraplymærke på tilsvarende vis som
trekantdesignet. Stribedesignet er således en simpel videreførelse af Orifarms ulovlige
trekantdesign og er påført som egenbranding for at give produkterne et særpræg, der er
fælles for Orifarms produkter.
En parallelimportørs påsætning af eget varemærke på et parallelimporteret og
ompakket produkts emballage udgør efter fast retspraksis en varemærkekrænkelse, jf.
varemærkelovens § 4 og § 6, stk. 2, når parallelimportørens varemærke gives en
fremtrædende placering i forhold til producentens varemærke, og når parallelimportøren
herved skaber uberettiget tvivl om varens oprindelse og i strid med markedsføringsloven
tiltager sig originalproducentens position i markedet til egen fordel.

Orifarms cobranding indebærer en sådan profilering af egne produkter, at
forbrugeren kan få den opfattelse, at de pågældende produkter er udviklet og produceret af
Orifarm selv. Der skabes herved en sammenhæng mellem Pfizers og Orifarms produkter,
som udgør en skade for Pfizer og varemærkets værdi. Man må som forhandler ikke benytte
producentens varemærke på en sådan måde, at det efterlader det indtryk, at der er
erhvervsmæssig forbindelse til varemærkeindehaveren eller dennes virksomhed. Hensynet
til varernes fri bevægelighed, jf. EFtraktatens artikler 28 og 30, kan ikke i den relation føre til
begrænsninger i Pfizers ret efter de varemærkeretlige regler. C 348/04 ­ Boehringer KG m.fl.
mod Swingward Ltd. M. fl. (herefter Boehringer II) og EFTAdomstolens dom af 8. juli 2003 i
Paranovasagen medfører ikke nogen ændring heri.

- 20 -

Ved sin cobranding overskrider Orifarm grænserne for "mindst mulig indgribende"
ompakning, jf. C 349/95Londerslot præmis 46, ligesom den foretagne cobranding er et
utilstrækkeligt begrundet yderligere indgreb i Pfizers varemærkeret i strid med
varemærkelovens § 4, stk. 1, jf. § 4, stk. 3, nr. 1 og 2. Endvidere er den foretagne cobranding
et udtryk for "inadækvat præsentation", jf. Boehringer II præmis 46. Den foretagne co
branding opfylder ikke betingelserne for lovlig markedsføring af parallelimporterede
lægemidler, idet Orifarm søger at opnå en kommerciel fordel på Pfizers bekostning, jf. EF
domstolens dom af 11. juli 1996 i Bristol ­Myers Squibb m.fl.
Det varemærkeretlige udgangspunkt efter varemærkelovens § 4 er, at indehaveren af
et varemærke kan forbyde enhver, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig
brug af tegn, der er identiske eller forvekslelige med varemærket. Udgangspunktet efter EF
domstolens praksis er tilsvarende, nemlig at den ændring, som enhver ompakning af et
lægemiddel forsynet med et varemærke indebærer, og som i sagens natur medfører en risiko
for at skade lægemidlets oprindelige tilstand, kan forbydes af varemærkeindehaveren,
medmindre ompakningen er nødvendig for at kunne markedsføre de parallelimporterede
varer, og varemærkeindehaverens retmæssige interesser i øvrigt er beskyttet, jf. Boehringer
II præmis 39. Enhver lovlig adgang for parallelimportøren til at foretage ompakning og
tillægsetikettering er derfor en undtagelse til hovedreglen og skal fortolkes indskrænkende.
Det faktum, at det gennem EFdomstolens retspraksis udviklede
nødvendighedskriterium ikke finder direkte anvendelse på fremgangsmåden eller formen,
der benyttes ved gennemførelsen af ompakningen, men alene ompakningen som sådan,
medfører alene en bekræftelse af udgangspunktet om, at varemærkeindehaveren kan
forbyde enhver, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af varemærket.
EFTAdomstolens dom af 8. juli 2003 har ikke retsvirkning I Danmark, og Orifarms
pakning med stribedesign kan ikke sidestilles med den pakning, der er omtalt i EFTA
dommen. Vurderingen af den konkrete udformning af pakningen er henvist til påkendelse
ved de nationale domstole.
Tysk retspraksis, der afspejler en konkret tysk national bedømmelse, kan ikke lægges
til grund ved bedømmelsen, ligesom den af Orifarm foretagne cobranding går videre end
Kohlpharmas enkelte blå, lodrette stribe, der var til bedømmelse i den tyske
højesteretsafgørelse af 14. juni 2007.

- 21 -

For så vidt angår selve flasken, gøres det gældende, at denne tages ud af emballagen
og medbringes af patienten uden yderemballagen. Flasken er overklæbet med en etiket på
både forsiden og bagsiden. Orifarm har genanbragt varemærket XALATAN med et
almindeligt X, ikke det originale X i logoform. Orifarm markerer ikke på sin flaske, at
XALATAN er et varemærke, ligesom man ikke har anført hverken Pharmacia eller Orifarm.
Patienterne ved ikke, hvor de skal sende eventuelle klager hen. Orifarm overholder dermed
ikke mærkningsbekendtgørelsen. Der er herefter tale om en yderligere krænkelse, idet
Orifarm hverken angiver producent eller varemærkeindehaver på flasken og i tillæg hertil
anfører den forkerte producent, Pharmacia & Upjohn AB, på yderemballagen.
Den i 2002 stedfundne debat vedrørende udformning af lægemiddelpakninger har ikke
medført en ændring af Højesterets praksis. Hverken Indenrigs og Sundhedsministeriets
brev af 7. maj 2002 eller ændringen af mærkningsbekendtgørelsen i januar 2003 med
indføjelse af stk. 2 til § 7 har haft betydning for Højesterets praksis.
Orifarm og Handelsselskabets pakningsudformning, hvor der som et fællestræk er
påført henholdsvis trekants og stribedesign uanset produkt, lægemiddelform eller styrke,
har karakter af et brand og tjener udelukkende det formål at associere produktet til Orifarm
og Handelsselskabet på bekostning af Pfizer, hvilket skader den goodwill, som er forbundet
med Pfizers varemærke, og som Pfizer har brugt mange år og ressourcer på at opbygge.
Orifarm og Handelsselskabets pakninger kan derfor ikke forsvares ud fra
mærkningsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, som alene skal sikre, at en lægemiddelpakning
fremtræder på en sådan måde, at den kan adskilles fra andre lægemidler, lægemiddelformer
og styrker og ikke fra produkter af andre producenter.
Til støtte for påstand 1, 3 og 6 har Pfizer samlet gjort gældende, at Orifarm og
Handelsselskabet er uberettiget til at markedsføre pakninger med henholdsvis
trekantsdesign og stribedesign, idet der foretages en ulovlig cobranding ved, at Orifarm og
Handelsselskabet til skade for Pfizers varemærke og omdømme påfører en egenbranding
bestående af to diagonale striber, som træder i stedet for den tidligere anvendte
trekantsmarkering, som er kendt ulovlig af Sø og Handelsretten og Højesteret, og som er i
strid med varemærkelovens § 4 og § 6, stk. 2 samt markedsføringslovens § 1, 2 og 5. Pfizer
har løftet bevisbyrden for, at Pfizer som følge af Orifarm og Handelsselskabets cobranding
har lidt den påståede skade. Pfizers anbringender vedrørende industrikonformitet og

- 22 -

standardmæssig emballage udgør ikke et sådant "første bevis" i Boehringer II, præmis 53'
forstand for, at den påståede skade ikke er opstået.
Produktet XALATAN findes ikke i en trestykspakning på det franske marked. Orifarm
og Handelsselskabet har derfor foretaget ompakning, men til en ligesidet pakning, der ikke
som originalpakningen er designet som en lang, smal pakning svarende til tre
enkeltpakninger. Handelsselskabets ompakning af XALATAN til en trestykspakning
(påstand 4) er i strid med varemærkelovens § 4, stk. 1, jf. § 4, stk. 3, nr. 2, idet producenten
fejlagtigt er angivet som Pharmacia & Upjohn AB, ligesom det ikke fremgår, i hvilket land og
hvor produktet er produceret, nemlig i Puurs, Belgien. Betingelserne efter EFDomstolens
praksis for lovlig ompakning er dermed ikke opfyldt, idet producentens navn klart skal
angives på emballagen.
For så vidt angår ommærkning af etstykspakningen (påstand 2) har Orifarm og
Handelsselskabet overklæbet det originale varemærke XALATAN på siden af pakningen.
Den totale omhylning af kartonen med en etiket, der tillige dækker det originalt påsatte
varemærke på den ene smalle side af originalpakningen, herunder med overdækning af det
korrekte producentnavn og overdækning af selskabsbetegnelsen på bagsiden af
yderpakningen, udgør en overtrædelse af varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 1 og
markedsføringslovens § 1, idet præsentationsmåden for produktet, som har været genstand
for ometiketteringen, er af en sådan karakter, at den kan være skadelig for
originalvaremærkets og Pfizers omdømme. Orifarm og Handelsselskabet er i medfør af EF
Domstolens praksis forpligtet til at anvende en nænsom tillægsetikettering, som udgør den
mindst indgribende ændring i varemærkerettens særlige genstand, og er forpligtet til at
handle på en måde, der er loyal i forhold til varemærkeindehaverens legitime interesser.
Orifarm og Handelsselskabet har udskiftet etiketterne på den indre emballage, flasken,
idet der er påført en ny etiket eller sket total overklæbning med betegnelsen XALATAN
uden anførelse af, at der er tale om et registreret varemærke (påstand 2 og 4).
Handelsselskabets ommærkning af den indre emballage for såvel etstykspakningen som
trestykspakningen er i strid med varemærkelovens § 4, stk. 1, jf. § 4, stk. 3, nr. 2, idet der i
Handelsselskabets ommærkning ikke er anført producent, og idet det originale varemærke
er ulovligt overklæbet, hvilket indebærer en ulovlig debranding. Overklæbning eller
ometikettering af den originale flaske, således at det originale varemærke fjernes eller
overklæbes og erstattes med en ufuldstændig varemærkeangivelse, uden angivelse af

- 23 -

registreret varemærke og producent på bagsideetiketten, udgør en krænkelse af
varemærkeretten, jf. varemærkeloven §§ 4 og 6, stk. 2, samt Boehringer II præmis 32, 4.
betingelse samt en overtrædelse af reglen om, at producentens navn klart skal angives, jf.
Boehringer II præmis 32, 3. betingelse. Såfremt yderpakningen er bortkastet eller lignende, er
det i denne situation umuligt for forbrugeren at se, hvem der har produceret lægemidlet.
Pfizer har en betydelig og berettiget interesse i, at de investeringer, som er foretaget i
opbyggelse af goodwill omkring Pfizers varemærker, ikke forspildes ved, at en
parallelimportør foretager en ompakning/tillægsetikettering, som helt fjerner Pfizers
varemærke fra produktet. Særligt hvor der er tale om flerstykspakninger, vil det ikke være
usædvanligt, at yderemballagen bortkastes, ligesom produktet ofte vil tages med af
forbrugeren i den indre emballage og altså uden den ydre pakning.
For så vidt angår Orifarm og Handelsselskabets markedsføring af XALATAN i
etstykspakning har Pfizer gjort gældende, at Orifarms brev af 16. maj 2000 er af et sådant
indhold for så vidt angår angivelsen af registreringsbetegnelsen som værende Nicorette, at
der ikke er givet tilstrækkelig underretning om, at markedsføring vil finde sted og i givet
fald af hvilket produkt og under hvilke omstændigheder. Endvidere er indholdet af brevet
ikke fulgt for så vidt angår registreringsangivelsen. I forhold til markedsføring af
trestykspakningen er Orifarms erklæring af 16. maj 2000 om, at parallelimport ville finde
sted, ikke dækkende, idet der ikke er givet tilstrækkelig underretning om, at markedsføring
vil finde sted og i givet fald af hvilket produkt og under hvilke omstændigheder. Pfizer har
ikke kendskab til, at der er sket notifikation af Orifarm og Handelsselskabets påbegyndelse
af markedsføring af Cyklokapron, Mindiab tabletter, Nicorette tyggegummi, Salazopyrin
tabletter og Salazopyrin Entabs samt Tenoretic Mite. Orifarm og Handelsselskabet har ikke
løftet deres bevisbyrde for, at denne notifikation har fundet sted, ej heller ved fremlæggelse
af dokumentation for afsendelse af anbefalet post, idet postens indhold ikke er
dokumenteret. Ved ikke at have foretaget behørig notifikation har Orifarm og
Handelsselskabet gjort sig skyldig i en selvstændig og erstatningspådragende krænkelse af
Pfizers varemærkerettigheder, jf. Boehringer II præmis 56.
Det bestrides, at Pfizer har fortabt ethvert krav mod Orifarm og Handelsselskabet
bortset fra XALATAN produkterne som følge af passivitet. Orifarm og Handelsselskabet
kunne ikke på berettiget vis forvente, at Pfizer ikke ville påtale krænkelse af sine
varemærkerettigheder eller kræve erstatning, idet Pfizer på intet tidspunkt har tilkendegivet

- 24 -

noget sådant. Det forhold, at Pfizer har ventet med at gøre krav gældende, er ikke
tilstrækkeligt til, at Orifarm og Handelsselskabet med rette kunne tro, at Pfizer havde
opgivet sit krav. Det er naturligt og ønskeligt ud fra et samfundsmæssigt og
procesøkonomisk synspunkt, at Pfizer ventede med at anlægge retssag, indtil retstilstanden
var tilstrækkeligt udviklet. Orifarm og Handelsselskabet har selv ved at foranledige fortsatte
anker og spørgsmål til EFDomstolen været med til at trække afklaringen af retstilstanden i
langdrag. EFDomstolen har alene taget stilling til varemærkeindehaverens krav på
forhåndsunderretning og har hverken udtalt sig om passivitet eller retsfortabelse, og den af
EFDomstolen fastsatte frist skal ikke forstås således, at en varemærkeindehaver efter
modtagelsen af en forhåndsunderretning ikke længere ville kunne modsætte sig en
ompakning, som er skadelig for markedsføringen af det parallelimporterede produkt i
importlandet. Det bør i øvrigt tillægges betydning i forhold til vurderingen af Pfizers
eventuelle passivitet, at Orifarm og Handelsselskabet kun delvist har notificeret Pfizer om
markedsføringen af de relevante produkter og dermed ikke har opfyldt det af EFDomstolen
fastlagte krav om forhåndsunderretning. Pfizer kan under alle omstændigheder ikke have
fortabt rettighederne til at gøre krav gældende i forhold til de produkter, som Orifarm og
Handelsselskabet har markedsført i emballage med stribedesign, idet denne markedsføring
først har fundet sted fra 2000/2001.
Betingelserne i retsplejelovens § 642 for nedlæggelse af fogedforbud er opfyldt. Kravet
om producentangivelse og forhåndsunderretning i forbindelse med parallelimport vejer lige
så tungt som skadeskriteriet. Varemærkeindehavere kan modsætte sig ommærkning og
ompakning allerede som følge af, at blot én af EFDomstolens betingelser herfor ikke er
opfyldt. Som følge heraf bør Pfizer frifindes for Orifarm og Handelsselskabets selvstændige
erstatningspåstand. Handelsselskabet har ikke lidt og har ikke dokumenteret at have lidt et
erstatningsretligt relevant tab som følge af nedlæggelsen af fogedforbuddet, idet man har
oplyst, at Handelsselskabet ikke efter denne dato har beskæftiget sig med parallelimport og
salg af lægemidler, og Handelsselskabet kan således ej heller på dette tidspunkt være blevet
ramt negativt af et forbud, som retter sig mod salg af bestemte lægemiddelprodukter.
Subsidiært bestrides den af Orifarm og Handelsselskabet fremlagte tabsopgørelse.
Det bestrides, at retsplejelovens § 641, stk. 1 og 2, ikke indeholder hjemmel til, at der
pålægges pligt til at tilbagekalde produkter, der er solgt til efterfølgende omsætningsled.
Ved indføjelsen af retsplejelovens § 641, stk. 2, i 1988 blev der tværtimod skabt udtrykkelig

- 25 -

hjemmel for, at fogedretten efter skøn kan pålægge accessoriske handlinger for at sikre den
ved forbuddet pålagte undladelsespligt. Skønnet skal udøves ud fra sagens konkrete
omstændigheder, og der er således ikke tale om en "forkert praksis" for så vidt angår
parallelimportområdet.
Orifarm og Handelsselskabet skal efter fast retspraksis som minimum betale et
vederlag på 5 % af omsætningen (uden grossistavance) for den uberettigede brug af Pfizers
varemærker, jf. varemærkelovens § 43. Pfizer har ved sit krav taget hensyn til
forældelsesregler således, at Orifarms og Handelsselskabets omsætning i 1997 blev nedsat
med en tolvtedel, da stævningen først blev indgivet i januar 2002.
Handelsselskabet har oplyst alene at have været aktiv med parallelimport og salg af
lægemidler frem til den 5. januar 2002. Erstatningskravet overfor Handelsselskabet er derfor
beregnet som 5 % af omsætningen (uden grossistavance) frem til og med 5. januar 2002.
Pfizers vederlagskrav over for Handelsselskabet fremgår af de fremlagte omsætningstal i
perioden 19972001, mens vederlagskravet vedrørende perioden 1. januar 2002 til 5. januar
2002 er fastsat skønsmæssigt. Pfizers erstatningskrav over for Handelsselskabet er opsplittet
skønsmæssigt som vedrørende henholdsvis ulovlig cobranding med trekantdesign (påstand
7) og ulovlig cobranding med stribedesign (påstand 8A). Såfremt retten måtte finde, at
Pfizer har fortabt sit vederlagskrav som følge af passivitet for nogle af årene, gøres der
subsidiære vederlagskrav gældende svarende til Handelsselskabets omsætning i de
tilbageværende år.
Efter Orifarm og Handelsselskabets oplysninger om, at Handelsselskabet ikke efter den
5. januar 2002 har drevet virksomhed med parallelimport og salg af lægemidler, har Pfizer
gjort gældende, at Orifarm i perioden fra den 6. januar 2002 til forbuddets nedlæggelse den
14. januar 2002 er eneansvarlig for salget af de krænkende parallelimporterede produkter. På
baggrund af omsætningen (GIP) i hele januar måned 2002 fastsættes Pfizers krav
skønsmæssigt for perioden 6. januar til 14. januar 2002 med 5 % af den skønsmæssigt
fastsatte omsætning (uden grossistavance).
Vedrørende om sagsomkostninger har Pfizer gjort gældende, at de mange udsættelser,
yderligere udveksling af processkrifter vedrørende forelæggelse for EFDomstolen samt
arbejde forbundet med efterfølgende berammelser har medført et væsentligt yderligere
tidsforbrug, hvilket bør honoreres. Hertil kommer sagsomkostninger forbundet med

- 26 -

fogedforbudssagen samt Pfizers udgifter til retsafgift, garantiprovision og udarbejdelse af
ekstrakt og materialesamling.

Orifarm og Handelsselskabet har gjort gældende, at EFDomstolen i en række afgørelser om
cobranding i et vist omfang har fastslået, hvilke betingelser der skal være opfyldt, førend
ompakning og ometikettering er tilladt, senest er betingelserne uddybet i Boehringer II. Det
fremgår af denne afgørelse, at varemærkeindehaveren kan modsætte sig ommærkning og
ompakning, medmindre:
1. Det godtgøres, at varemærkeindehaverens brug af varemærkeretten til at modsætte
sig markedsføring af de ompakkede produkter under varemærket bidrager til en
kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne.
2. De omstændigheder, der forelå på tidspunktet for markedsføringen i
importmedlemsstaten, gør det (objektivt) nødvendigt at foretage ompakning, for at
den pågældende vare kan få en effektiv adgang til markedet i denne stat.
3. Det påvises, at ompakningen ikke kan berøre det i emballagen indeholdte produkts
originale tilstand, herunder i form af mangelfulde indlægssedler.
4. Producentens navn angives klart på den nye emballage.
5. Det angives klart på den nye emballage, hvem der har foretaget ompakningen af
produktet.
6. Det ompakkede produkts præsentationsmåde ikke er af en sådan karakter, at den kan
være skadelig for varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme.
7. Varemærkeindehaveren forudgående orienteres om parallelimportørens
markedsføring af produktet, og parallelimportøren efter forudgående anmodning
udleverer vareprøver til varemærkeindehaveren.
I forhold til spørgsmålet om kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne
gøres det gældende, at Pfizer ved ikke at bestride, at Orifarm og Handelsselskabet har været
berettigede til at parallelimportere samt ompakke og ometikettere lægemidlerne har
anerkendt, at Pfizers distributionssystem bidrager til en kunstig opdeling af markederne.

Det må lægges til grund som uomtvistet, at det har været objektivt nødvendigt at
ompakke og ometikettere de pågældende produkter. Det objektive nødvendighedskriterium
finder kun anvendelse på selve ompakningen og udstrækkes ikke til den nærmere
fremgangsmåde og form herfor. Ved vurderingen af lovligheden af Handelsselskabets egen

- 27 -

udformning af emballagen skal der derfor tages udgangspunkt i 6. betingelse som angivet
ovenfor.

Det har ikke været muligt for Handelsselskabet at opfylde Lægemiddelstyrelsens krav
om dansksprogede oplysninger på den ydre pakning uden at tildække i øvrigt blot et af de i
alt tre originale påsatte varemærker, XALATAN, på den franske pakning og angivelsen på
den smalle side af "Pharmacia S.A.S., 1 rue Lavoisier, 78280 Guyancourt. Fabrique par:
Pharmacia N.V./S.A., 2870 Puurs ­ Belgique". Den foretagne tillægsetikettering er heller ikke
i strid med Østre Landsrets dom af 23. marts 1999 mellem Løvens Kemiske Fabrik og
Paranova A/S. Herudover har Handelsselskabet været nødsaget til at overdække den franske
stregkode. Handelsselskabet er ved sin tillægsetikettering ikke gået videre end, hvad der var
nødvendigt for at kunne markedsføre det fra Frankrig parallelimporterede produkt.
Tillægsetiketteringen er således ikke i strid med varemærkeloven eller markedsføringsloven.

Det er ubestridt, at Handelsselskabet ved sin ompakning og tillægsetikettering ikke har
berørt lægemidlernes originale tilstand.
Handelsselskabet har behørigt angivet producentens navn i overensstemmelse med
EFDomstolens retningslinjer herfor. Angivelsen af Pharmacia & Upjohn AB som producent
skyldtes, at dette netop tidligere var anført på Pharmacias pakninger. På indlægssedlen var
korrekt angivet "Nom et adresse du Fabricant: Pharmacia N.V./S.A.". Med angivelsen på
pakningen må det kunne udelukkes, at der er risiko for, at forbrugerne bliver vildledt med
hensyn til produktets oprindelse. Forbrugerne kan således ikke få den opfattelse, at Orifarm
og Handelsselskabet er indehavere af Pfizers varemærke, eller at produktet er fremstillet
under Orifarm og Handelsselskabets kontrol. Subsidiært gøres det gældende, at manglende
producentangivelse er så bagatelagtig, at den ikke har nogen reel betydning. Det afgørende
er, at forbrugeren ikke må vildledes med hensyn til produktets oprindelse, jf. C 1/81 (Pfizer
sagen) præmis 11. Pfizer har ikke oplevet og vil ikke opleve nogen forvekslinger,
misforståelser, gener, tab eller på nogen anden måde blive påvirket af Handelsselskabets
producentangivelse, hvorfor spørgsmålet er irrelevant ud fra en varemærkeretlig
betragtning. Hertil kommer, at Pfizer først har gjort Handelsselskabet opmærksom på fejlen
efter at have været vidende herom i 1½ år. Under hensyn hertil må Pfizer alene som følge af
formel passivitet anses for ikke lovligt at have bragt fogedforbudsinstituttet i anvendelse
heroverfor, ligesom ethvert andet krav alene som følge af almindelig passivitet må anses for
bortfaldet. Hertil kommer, at Handelsselskabet på de forud for forbuddet markedsførte

- 28 -

etiketter og pakninger anførte korrekt producentangivelse. Den oprindelige og på
tidspunktet for forbudssagen rettede fejlangivelse kunne derfor alene af den grund ikke
danne grundlag for nedlæggelse af fogedforbud.
Handelsselskabet er ikke forpligtet til at angive producent på den i pakningen indlagte
flaske, ligesom der ikke er angivet producent på den franske originalflaske. Etiketten på
flasken er godkendt af de danske sundhedsmyndigheder.
Det er ubestridt, at ompakkeren i overensstemmelse med EFDomstolens retningslinjer
herfor er behørigt angivet.
Det bestrides, at en parallelimportør er forpligtet til at give den ydre pakning for et
ompakket produkt samme dimensioner som det originale produkt. Det ompakkede
XALATAN produkts yderpakning er ikke dimensioneret på en sådan måde, at det har
skadet varemærkets eller Pfizers omdømme.
Pfizers varemærke XALATAN er registreret som et ordmærke. Handelsselskabet er
ikke forpligtet til at anvende en figurmæssig udformning, men blot at gengive
ordvaremærket, idet bemærkes, at en sådan gengivelse ikke indebærer en sådan
præsentationsmåde, der kan være skadelig for varemærkets eller Pfizers omdømme. Det
bestrides, at der er grundlag for at påberåbe sig markedsføringslovens § 1 i relation hertil.
Efter Boehringer IIdommen finder det objektive nødvendighedskriterium ikke
anvendelse på en parallelimportørs egen udformning af pakninger m.v., og lovligheden
heraf må i stedet afgøres ud fra, om udformningen kan være skadelig for varemærkets
omdømme. EFDomstolen fastslog samtidigt, at cobranding kan være lovlig. Lovligheden
beror på en konkret bedømmelse. Orifarm og Handelsselskabets udformning af indre
pakninger ved tillægsetikettering og udformning af indlægssedler som det mindre i det mere
kan ikke udgøre en inadækvat præsentation. Udformningen af Handelsselskabets emballage
er ikke blot i overensstemmelse med de på markedsføringstidspunktet gældende
mærkningsbekendtgørelser, men et udtryk for, at Handelsselskabet og Orifarm har tilstræbt
at imødekomme lovgivningens intentioner om patientbeskyttelse og ikke at udnytte Pfizers
varemærkerettigheder. Der kan tillige hentes støtte i den tyske Højesterets afgørelse af 14.
juni 2007 i en sag mellem Kohlpharma GmbH m.fl. og SanofiAventis omkring cobranding.
På baggrund heraf er Orifarm og Handelsselskabets trekant og stribedesign ikke retsstridig
og skader ikke omdømmet for Pfizer, idet ompaknings og producentoplysningerne sikrer
mod forveksling, snyltning m.v.

- 29 -

Det bestrides, at emballagen på de af Orifarm og Handelsselskabet ompakkede og
tillægsetiketterede produkter har haft en sådan karakter, at der er sket skade på Pfizer eller
Pfizers varemærkers omdømme, og at Orifarm og Handelsselskabets markedsføring og salg
af de ompakkede og tillægsetiketterede produkter indebærer en krænkelse af
varemærkelovens § 4 og/eller markedsføringslovens § 1, ligesom Pfizer ikke har skellig
grund til at modsætte sig markedsføringen, jf. varemærkelovens § 6, stk. 2. Der er ikke tale
om en defekt, ufærdig eller ringe emballage. Det bestrides, at Orifarm og Handelsselskabets
udformning af pakninger og tillægsetikettering har haft en sådan karakter, at forbrugerne
kan få den opfattelse, at Handelsselskabet selv har udviklet og produceret produkterne.
Både Handelsselskabet med trekantudformningen med grafiske markører og Orifarm og
Handelsselskabet med stribeudformningen har varetaget loyale og lovlige
patientsikkerhedsmæssige hensyn, der er med til at adskille de enkelte produkter fra
hinanden. Disse hensyn er omtalt i forarbejder til mærkningsbekendtgørelsen m.v. Orifarm
og Handelsselskabets pakningsudformning er industrikonform. Der er i henhold til
lovgivning og retspraksis en forpligtelse for en parallelimportør af lægemidler at anføre
parallelimportørens navn sammen med producentens, ligesom der skal angives danske
informationer om præparatet med mere. Orifarm og Handelsselskabets etiketter er udført
særdeles professionelt og lever til fulde op til den oprindelige emballages "præg af
professionalisme og kvalitet".
Orifarm og Handelsselskabet har løftet deres del af bevisbyrden. Bevisbyrden skal
ifølge Boehringer II præmis 53 deles mellem varemærkeindehaveren og parallelimportøren,
således at parallelimportøren skal fremlægge et "første bevis", som så skal modbevises af
varemærkeindehaveren. En parallelimportør er blot forpligtet til at bevise, at emballagen
lever op til den sædvanlige standard for emballage til medicin, idet det herefter må være
udgangspunktet, at en sådan standardmæssig emballage ikke kan skade varemærkets eller
varemærkeindehaverens omdømme. Pfizer skal for at løfte sin bevisbyrde bevise, at Pfizer
eller varemærket konkret har lidt skade på grund af den ompakkede emballage. Et sådant
bevis er ikke fremlagt. En dokumentation af omsætningsnedgang på de konkrete produkter
er ikke tilstrækkelig, idet en sådan omsætningsnedgang vil være en naturlig konsekvens af,
at der er et konkurrerende parallelimporteret produkt på markedet.
Det gøres gældende, at der er notificeret for alle produkterne, også tilbage i 19951997,
hvilket er dokumenteret ved henholdsvis notifikationsbreve, postkvitteringer og

- 30 -

telefonbeskeder. Eventuelle krav som følge af manglende notifikation er bortfaldet ved
forældelse og passivitet. Handelsselskabet har fremsat tilbud til Pfizer om, at du kunne få
prøvepakninger af de påtænkte markedsførte produkter.
For så vidt angår passivitet og forældelse, gøres det gældende, at der også inden for
parallelimport af medicin kan indtræde retsfortabende passivitet, såfremt
varemærkeindehaveren ikke rettidigt fremsætter indsigelse. Vedrørende spørgsmålet om
notifikation og varemærkeindehaverens reaktionspligt, hvorefter der skal tages hensyn til
parallelimportørens interesse i at foretage markedsføringen hurtigst muligt, er der et skærpet
krav til varemærkeindehaverens reaktionspligt i det hele taget, herunder for at der ikke skal
ske materiel retsfortabelse som følge af varemærkeindehaverens passivitet. Det fremgår af
oversigten under sagens oplysninger, over for hvilke produkter Orifarm og
Handelsselskabet gør gældende, at et eventuelt vederlagskrav og en forbudsbeføjelse er
bortfaldet som følge af passivitet og forældelse. Pfizer har ikke alene været fuldt bekendt
med Handelsselskabets markedsføring af de konkrete produkter, men har ofte også udbedt
sig prøvepakninger. Pfizer har efter at have modtaget de pågældende notifikationer og
prøvepakninger ikke protesteret hverken over brug af egenudformning, tillægsetikettering,
1:1 (manglende bundtning), producentangivelse, overdækning af varemærke, manglende
angivelse af producentsted og land, manglende brug af X i logoform og ®, inadækvat
pakning eller tilsvarende, hvorfor Orifarm og Handelselskabet er blevet bibragt den
berettigede forventning, at Pfizer ikke senere ville gøre krav gældende i relation til
pakningsudformningen.
I relation til Pfizers krav baseret på en eventuel krænkelse af dennes
varemærkerettigheder og/eller en overtrædelse af markedsføringsloven for så vidt angår
samtlige produkter, bortset fra XALATAN produkterne samt Salazapyrine 500 mg, 300
tabletter og Salazapyrine Entabs 500 mg, 300 enterotabletter, gøres det gældende, at Pfizer
har fortabt ethvert krav på grund af retsfortabende passivitet. Der er forløbet op til knap 7 år
uden indsigelser, hvilket indebærer, at Pfizer ikke loyalt har forfulgt sit krav og har fortabt
ethvert sådant som følge af forældelse (for perioden frem til 25. januar 1997) og
retsfortabende passivitet, jf. forældelseslovens § 1, nr. 5 og varemærkelovens § 9, dennes
analogi og/eller almindelige passivitetsgrundsætninger. Ved vurderingen af passivitetens
tidsmæssige udstrækning gøres det gældende, at begyndelsestidspunktet i forhold til
samtlige produkter er den oprindelige lancering af trekantsudformningen, uanset om den

- 31 -

efterfølgende måtte være blevet modificeret ved, at figurmærket ORIFARM blev fjernet i
1998, respektive den oprindelige lancering af stribeudformningen. Det gøres gældende, at
Pfizers eventuelle erstatnings og vederlagskrav fortabes endnu hurtigere end forbudsretten.
Pfizer har som følge af notifikationsproceduren en skærpet handlepligt og kan ikke blot
afvente udviklingen. Allerede i december 1997 ved dommen i sagen mellem Boehringer og
Orifarm vurderede Sø og Handelsretten, at trekantlogoet var en krænkelse af Boehringers
varemærkeret. Pfizer burde være bekendt med denne dom. Pfizers manglende protest mod
den konkrete markedsføring efter modtagelse af notifikationerne har givet Handelsselskabet
en berettiget forventning om, at Pfizer ikke på et senere tidspunkt kan fremsætte krav.
I relation til udmåling af erstatning som følge af eventuelt krænkende handlinger er
det alene relevant at inddrage handlinger, der ikke er undtaget for ansvar som følge af
forældelse eller passivitet. Det er uomtvistet, at beregning af eventuelt vederlag/erstatning i
denne sag skal ske med 5 % af GIPomsætningen. Det forhold, at Orifarm aldrig har benyttet
trekantudformningen, må føre til frifindelse. Orifarm har først påbegyndt de for nærværende
sag relevante aktiviteter den 5. januar 2002. Orifarm kan ikke være solidarisk ansvarlig for
handlinger, som er foretaget forud for selskabets etablering. Forkert eller manglende
angivelse af producent indebærer ikke en sådan krænkelse af Pfizers rettigheder, at der skal
betales vederlag herfor. Hertil kommer, at Pfizer ikke har dokumenteret et tab. Det vil være
åbenlyst uproportionalt med retspraksis, såfremt der skulle betales vederlag med 5 % som
følge af forkert eller manglende producentangivelse.
Der var ikke grundlag for at nedlægge forbud over for Orifarm og Handelsselskabet
for så vidt angår benyttelse af trekantdesignet, hvorfor der bør frifindes for denne del.

Med hensyn til fogedforbuddet har Orifarm og Handelsselskabet gjort gældende for
det tilfælde, at retten skulle nå frem til, at Handelsselskabets benyttelse af
stribeudformningen ikke krænker Pfizers rettigheder, men at Handelsselskabet har angivet
fejlagtig producent, eller at Handelsselskabet ikke var berettiget til at tildække et af nogle af
Pfizers varemærker eller selskabets navn, at fogedforbud ikke burde være nedlagt som følge
af manglende proportionalitet, jf. retsplejelovens § 643, stk. 2. Der er tale om mindre og
mindre betydende krænkelser, og et forbud står ikke i forhold til den ulempe i form af
økonomisk tab med mere, som Handelsselskabet har lidt ved det nedlagte forbud.

Ved fogedforbuddet blev Handelsselskabet pålagt at tilbagekalde de af sine produkter,
der var hos grossister og apoteker på forbudstidspunktet. Retsplejelovens § 641, stk. 1 og 2

- 32 -

og bestemmelsens forarbejder samt relevant litteratur fastlægger klart, at
fogedforbudsinstituttet ikke kan anvendes til at påtvinge en part til at forestå tilbagekaldelse
af eventuelle retsstridige produkter, der er overgivet til næste omsætningsled. Der kan alene
pålægges handlinger, der er af forholdsmæssig underordnet karakter.

Pfizer er forpligtet til at erstatte Handelsselskabets tab og tort som følge af det ulovlige
forbud, jf. retsplejelovens § 648, stk. 1 og § 639.

Pfizer burde have anmodet om nedsættelse af sikkerhedsstillelsen efter at have
formuleret sine påstande i justifikationssagen, idet sagens omkostninger herved kunne være
nedbragt.

Rettens begrundelse og resultat
EFDomstolen har i en række afgørelser fastlagt de betingelser, der skal være opfyldt for, at
parallelimportører kan tillades at ompakke og tillægsetikettere lægemidler, senest i
Boehringer II. Det fremgår af denne afgørelse blandt andet, at nødvendighedskriteriet alene
finder anvendelse på selve den omstændighed, at der foretages ompakning, ikke
fremgangsmåden eller formen, der benyttes ved gennemførelsen af denne ompakning
(præmis 38), at cobranding i princippet kan være til skade for varemærkets omdømme, og
at det tilkommer den nationale domstol at tage stilling hertil (præmis 45 og 46). Sø og
Handelsretten skal herefter tage stilling til, om Orifarm og Handelsselskabet efter de
almindelige danske varemærke og markedsføringsretlige bestemmelser har krænket Pfizers
eller tidligere rettighedshavres omdømme eller på anden måde har handlet retsstridigt ved
at anvende sine egen emballage påført Pfizers eller Pharmacias mærker.

Det lægges til grund, at Pfizer har registreret XALATAN som et ordmærke, ikke som et
figurmærke. Symbolet for et registreret varemærke, ®, er ikke en del af det registrerede
ordmærke.

Retten finder ikke, at Orifarm og Handelsselskabets tillægsetikettering med
stribedesignet kan sammenlignes med det trekantsdesign, som Orifarm og Handelsselskabet
tidligere anvendte, og som Højesteret har underkendt, idet stribedesignet er for lidt
distinktive til at udgøre et design, således at de kan forbydes, også når henses til behovet for
tydeliggørelse af forskelle mellem lægemiddelpakninger. Stribedesignet medfører således
ikke en ulovlig cobranding ved at være placeret ved siden af originalproducentens eget
varemærke. Retten er af den opfattelse, at stribedesignet som sådant ikke udgør en risiko for

- 33 -

forveksling, og at det fremgår af emballagen, at Orifarm og Handelsselskabet har importeret
og ompakket/tillægsetiketteret produkterne, mens Pfizer ­ eller dennes
rettighedsforgængere ­ er producent. Som følge heraf finder retten, at den
tillægsetikettering, som Orifarm og Handelsselskabet har anvendt som vist på bilag 4 ikke er
krænkede for Pfizers varemærkes omdømme, og Orifarm og Handelsselskabet frifindes
herefter for Pfizers påstand 1.

For så vidt angår spørgsmålet om udseendet af de tillægsetiketterede produkter finder
retten ikke, at tillægsetiketteringen på yderemballagen som vist på bilag 4 er uordentlig. I
forhold til flasken som vist på bilag 4a har Orifarm og Handelsselskabet klæbet sin egen
etiket over Pharmacias etiket. På den originale franske flaske er der anført et ®. Retten finder
imidlertid ikke, at det udgør en krænkelse af Pfizers varemærkeret, at Orifarm og
Handelsselskabet ikke har anført symbolet på sin etiket, idet symbolet ikke er omfattet af det
ordmærke, som Pfizer har registreret. På den franske flaske er det ikke anført, hvem der er
producent. Herefter, og i det producenten er angivet på yderemballagen, finder retten ikke,
at den manglende producentangivelse på Orifarm og Handelsselskabets etiket udgør en
krænkelse, hvorfor Orifarm og Handelsselskabet frifindes for Pfizers påstand 2.

I forhold til trestyksemballagen som vist på bilag 6 har Orifarm og Handelsselskabet
anført, hvem der er producent, og hvem der har ompakket produktet, ligesom symbolet ® er
anvendt. Derimod er det grønne X i logoform ikke gengivet på emballagen, men da Pfizers
varemærke er registreret som ordmærke og ikke som figurmærke, finder retten ikke, at
denne udformning udgør en krænkelse af Pfizers varemærkerettigheder. Herefter frifindes
Orifarm og Handelsselskabet for Pfizers påstand 3

Hvad angår Pfizers påstand 4 om selve pakningsudformningen og udformningen af
flaskeetiketten gør det samme sig gældende, og det manglende grønne X i logoform og det
manglende ® symbol udgør efter rettens opfattelse ikke en krænkelse af Pfizers
varemærkerettigheder. Det er alene producentes navn, som skal anføres, ikke
produktionsstedet. Retten finder derfor, at angivelsen på bilag 6 af "Pharmacia N.V./S.A." er
tilstrækkelig. Endvidere er der angivet forkert producent, "Pharmacia & Upjohn AB", på
emballagen gengivet på bilag 5, der efter det oplyste var navnet på producenten indtil den 1.
januar 2001, efter hvilken dato producenten er Pharmacia N.V./S.A., Puurs, Belgien. Under
hensyn til, at det er samme virksomhed, og at der ikke er risiko for, at forbrugeren bliver

- 34 -

vildledt om oprindelsen af produktet, findes producentangivelsen at måtte anses for
tilstrækkelig.

Samlet set finder retten herefter ikke, at det af fogedretten i Odense den 14. januar 2002
nedlagte forbud er nedlagt med rette, hvorfor forbuddet ophæves. Herved frifindes Orifarm
og Handelsselskabet for Pfizers påstand 5, mens Orifarm og Handelsselskabets påstand 2
tages til følge.

I forhold til spørgsmålene omkring forældelse og passivitet lægges det til grund, at
Handelsselskabet har haft parallelimporterede produkter på markedet siden 1995, idet der i
de første år anvendtes pakninger med trekantdesign og fra august 2000 pakninger med
stribedesign. Det har ikke efter det oplyste været muligt at finde alle notifikationsbreve
tilbage fra 1995. Retten finder det tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er sket notifikation
tilbage i 1995.
For så vidt angår de produkter, der har været markedsført, solgt og eksporteret i
emballage med trekantdesign finder retten, at Orifarm har været uberettiget til at foretage
den anførte cobranding med trekantdesignet. Imidlertid bortfalder denne del af Pfizers
krav, bortset fra kravet vedrørende produktet Arthrotec, på grund af passivitetsperioder på
minimum 3 år og 4 måneder. Vedrørende produkterne Arthrotec 100 tabletter og Arthrotec
20 tabletter, hvor trekantdesignet blev anvendt, udgjorde passivitetsperioden imidlertid kun
2 år og 10 måneder, hvorfor retten ikke finder, at Pfizers krav i disse tilfælde er bortfaldet.
Ifølge de fremlagte oplysninger har Orifarm solgt Arthrotec produkter i perioden 19972001
for et samlet beløb på 3.139.500 kr. Efter fradrag af 7 % grossistavance kan der beregnes
vederlag med 5 %, hvilket udgør et samlet vederlag i henhold til Pfizers påstand 7 på
145.986,75 kr. med tillæg af renter som påstået.

Da retten ikke finder, at Orifarm og Handelsselskabets cobranding i form af
anvendelse af stribedesignet udgør en krænkelse af Pfizers rettigheder, skal der ske
frifindelse for Pfizers påstand 8A og 8B.

For så vidt angår Orifarm og Handelsselskabets erstatningspåstand som følge af det
ulovligt nedlagte og forfulgte fogedforbud, tager retten den principale påstand til følge,
hvorefter Pfizer skal betale 311.211,00 kr. med tillæg af renter som påstået i erstatning til
Orifarm og Handelsselskabet. I dette beløb er inkluderet udgifter forbundet med uberettiget
tilbagekaldelse, udarbejdelse og håndtering af ny emballage, køletransport samt kasseret

- 35 -

emballage fra lager, hvilket retten finder, at Orifarm og Handelsselskabet er berettiget til at
få erstattet.

Retten finder, at Pfizer skal betale delvise sagsomkostninger til Orifarm og
Handelsselskabet med 100.000 kr. Der lægges herved vægt på, at Orifarm og
Handelsselskabet har fået medhold i sin påstand om, at fogedforbuddet var ulovligt nedlagt
og forfulgt, men at de af Orifarm og Handelsselskabet påberåbte formalitetsspørgsmål faldt
ud til Pfizers fordel.

T H I K E N D E S F O R R E T

Handelsselskabet af 5/1 2002 A/S skal inden 14 dage til Pfizer ApS betale 145.986,75 kr.
med procesrente fra sagens anlæg den 25. januar 2005.
Det af fogedretten i Odense den 14. januar 2002 nedlagte fogedforbud ophæves.
I øvrigt frifindes Orifarm og Handelsselskabet af 5/1 2002 A/S.
Pfizer ApS skal inden 14 dage til Orifarm og Handelsselskabet af 5/1 2002 A/S betale
311.211,00 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 25. januar 2005.
I delvise sagsomkostninger skal Pfizer ApS inden 14 dage til Orifarm A/S og
Handelsselskabet af 5/1 2002 A/S betale 100.000 kr. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter
rentelovens § 8 a.

Uffe Thustrup


Mette Christensen

Kai Wöldike Bested



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den