D O M: Bortvisning af medarbejder - lydighedsnægtelse
Afsagt den 9. oktober 2015 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Sanne Kolmos og Gerd Sinding (kst.)).
2. afd. nr. B-3450-14:
Dansk Skuespillerforbund
som mandatar for
Arbejdstageren
(advokat Kim Hansen)
mod
Arbejdsgiveren
(advokat Mike Steen Hansen)
Helsingør Rets dom af 9. december 2014 (BS 2B-1644/2013) er anket af Dansk Skuespillerforbund som mandatar for Arbejdstageren med påstand som for byretten om, at Arbejdsgiveren skal betale 78.948 kr. til Arbejdstageren med procesrente fra sagens anlæg.
Indstævnte, Arbejdsgiveren, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Af en e-mail af 22. maj 2013 mellem medarbejdere hos Arbejdsgiveren fremgår blandt andet følgende vedrørende seminaret i Berlin:
”DELTAGELSE
Husk at seminaret, som altid, er obligatorisk for alle medarbejdere ….., kun undtaget de medarbejdere der opfylder følgende kriterier:
1. …
2. …
3. Medarbejdere der stopper med at arbejde i Selskabet indenfor kort tid omkring seminaret (før eller efter).
…
TILMELDING
… Hvis der skulle starte/stoppe nye medarbejdere i jeres hus fra nu og frem til seminaret, beder jeg dig også om at orientere mig herom fordi de selvfølgelig også skal deltage.”
Af en e-mail af 9. oktober 2014 til indstævntes advokat fremgår bl.a.:
”Refererende til nedenstående mail, kan jeg oplyse, at min telefonsamtale med Arbejdstageren før seminariet i Berlin, var helt uforpligtende og ikke på nogen måde har kunnet opfattes anderledes. Samtalen var ikke på nogen måde forbundet med yderligere aftaler - hverken her i Helsingør eller på seminariet i Berlin …”
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Arbejdstageren og Direktør1 samt af vidnet XX.
Arbejdstageren har supplerende forklaret blandt andet, at hun ved afskedigelsen blot tænkte, at det var ærgerligt, at hun ikke skulle være i virksomheden mere. Hun var ikke vred eller bitter på hverken Direktør1 eller Direktør2.
Hun besvarede Direktør2s SMS af 30. august 2013, som hun gjorde, fordi hun fandt Direktør2s besked mærkværdig henset til, at Direktør2 et halvt år tidligere havde sagt til hende, at det var hende, og ikke Direktør2, der var ekspert. Hun havde vundet en pris for sin indsats i virksomheden. Det var derfor sært, at netop hun blev afskediget, og det var det, hun mente, da hun skrev ”Fyrer i mig, fyrer i jer selv!”. Hun føler ingen bitterhed, og hun har intet imod hverken Direktør1 eller Direktør2 og kunne sagtens forestille sig at besøge virksomheden, at arbejde der på ny, eller at benytte virksomheden ved indlevering af genstande til salg på auktion.
Hun havde godt forstået, at hun ikke skulle være med til den faglige del af seminaret i Berlin, men hun havde ikke forstået det sådan, at hun ikke kunne deltage i festen. Hun havde glædet sig til at se Berlin og trængte til et ”break”. Hun og hendes veninde tog af sted helt spontant. Hun havde ikke planlagt at tage til festen. Det var noget, der skete spontant, fordi Prater var lukket, og hun og hendes veninde havde lyst til at opleve noget. Desuden så hun det som en lejlighed til at få sagt ordentligt farvel til sine kolleger, og til at hun og den potentielle nye arbejdsgiver kunne få sat ansigt på hinanden. Hun havde aldrig forestillet sig, at hun skulle gennemføre en jobsamtale i forbindelse med festen.
Der var fri adgang til hotellet og til det lokale, hvor festen foregik. Der var intet, der indikerede, at der var tale om en privat fest. De trængte ikke ind i lokalet, men gik bare stille og roligt ind. Det er ikke hendes indtryk, at deltagerne blev utrygge og bekymrede ved hendes tilstedeværelse. En tidligere mandlig kollega var meget ubehagelig over for hende, mens hun opfattede en tidligere kvindelig kollega som sin beskytter. Hun er sikker på, at den tidligere kvindelige kollega sagde ”Arbejdstageren bliver. Hun får lov til at drikke en øl. Jeg tager ansvaret.”, og at udtalelsen skyldtes, at den tidligere kvindelige kollega ville beskytte hende mod den tidligere mandlige kollega.
Hun tog til festen, fordi hun tænkte, det ville være hyggeligt. Hun havde aldrig forestillet sig, at den tidligere mandlige kollega ville blive så ophidset over hendes tilstedeværelse.
Den kjole, hun havde på, var ikke en gallakjole. Det var en lang kjole, som man også kunne have på til daglig.
Direktør1 har supplerende forklaret blandt andet, at han i forbindelse med opsigelsen af Arbejdstageren gjorde det helt klart for hende, at hun ikke skulle med til seminaret i Berlin. Han antydede på ingen måde, at hun kunne deltage i festen. Både den faglige del af seminaret og festen er lukket for andre end medarbejdere i Selskabet. Forud for seminaret får medarbejderne at vide, at de skal være klædt i galla til festen.
Arbejdstageren ankom lige efter, at prisuddelingen var afsluttet. Hun kom ”valsende” ind og styrede lige mod baren uden at sige noget til nogen. Arbejdstagerens tilstedeværelse skabte tydelig uro, og hendes adfærd bragte ham i forlegenhed. Han havde netop startet sin virksomhed og var opsat på at gøre et godt indtryk over for de andre godt 20 filialchefer og medarbejderne. Arbejdstagerens ”entré” fjernede fokus fra det, der var seminarets formål.
Hele episoden gjorde, at han mistede autoritet og fremstod som en, der ikke havde styr på sine medarbejdere, idet det var almindeligt kendt i virksomheden, at han som leder havde truffet beslutning om, at Arbejdstageren ikke skulle deltage i seminaret i Berlin.
Det var ham, der førte ordet under samtalen med Arbejdstageren. Det var det naturlige, idet han er den tidligere mandlige kollegas overordnede. Han mener fortsat, at det var op mod 25-30 gange, han bad Arbejdstageren om at gå.
Han henvendte sig til Arbejdstagerens tidligere kvindelige kollega og beklagede Arbejdstagerens fremmøde, og han var til stede, da den tidligere kvindelige kollega kontaktede Arbejdstageren, men han overhørte ikke hele samtalen mellem Arbejdstageren og den tidligere kvindelige kollega. Hverken han eller den tidligere mandlige kollega talte i en venlig tone til Arbejdstageren. Arbejdstagerens adfærd var provokerende, derfor blev samtalen højrøstet. Han er netop kommet hjem fra dette års seminar. Her var episoden i 2013 oppe at vende på ny.
Vidne XX har supplerende forklaret blandt andet, at man kunne gå lige ind til festen. Der var en afslappet stemning, og hun følte sig ikke uvelkommen, da hun og Arbejdstageren ankom. Hun har tidligere deltaget i et firmaarrangement hos indstævnte i Hørsholm.
Da de kom, gik de op mod baren, idet Direktør1 og den tidligere mandlige kollega var midt i en samtale, og de ikke ville forstyrre dem. Den tidligere kvindelige kollega var meget ”kontant”, da hun sagde, at Arbejdstageren kunne blive og drikke en øl, og at hun tog ansvaret. Vidnet var sammen med Arbejdstageren hele tiden. Direktør1 var på ingen måde højlydt under episoden. Hun talte kort med ham, men det var om en fælles bekendt, som de begge syntes om.
Procedure
Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at det var almindeligt kendt i virksomheden, at seminaret i Berlin var et lukket arrangement, hvor der alene deltog med-arbejdere i Selskabet. Hverken Arbejdstagerens samtale med Direktør1 i forbindelse med, at hun den 27. august 2013 blev opsagt, eller det oplyste om ansættelsesforholdets forløb i øvrigt kan have givet Arbejdstageren noget grundlag for at tro, at hun ville være velkommen til nogen del af seminaret i Berlin, herunder til festen den 31. august 2013 om aftenen.
Arbejdstagerens svar på Direktør2s SMS af 30. august 2013 viser, at Arbejdstageren var bitter efter afskedigelsen. Landsretten er enig med byretten i, at det må lægges til grund, at arbejdstageren havde planlagt at møde op til festen, ligesom landsretten er enig i det, byretten har anført vedrørende forløbet i forbindelse med Arbejdstagerens fremmøde og tilstedeværelse under festen. Efter de forklaringer, der er afgivet under sagen om Arbejdstagerens tilstedeværelse under festen, lægges det til grund, at tilstedeværelsen skabte uro og blev oplevet som ubehagelig af Arbejdstagerens tidligere kolleger. Det lægges endvidere i overensstemmelse med Direktør1s forklaring til grund, at Arbejdstagerens adfærd bragte ham i forlegenhed over for de øvrige deltagere i festen, og at hele episoden gjorde, at han mistede autoritet og fremstod som en, der ikke havde styr på sine medarbejdere.
På den baggrund finder landsretten, at Arbejdstagerens fremmøde og adfærd under festen indebar en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, der berettigede Arbejdsgiveren til at bortvise hende. Herefter, og idet landsretten kan tiltræde det, byretten har anført vedrørende den skriftlige bortvisning af 2. september 2013, stadfæster landsretten byrettens dom.
Dansk Skuespillerforbund som mandatar for Arbejdstageren skal betale sagsomkostninger for landsretten til Arbejdsgiveren med 20.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Dansk Skuespillerforbund som mandatar for Arbejdstageren betale 20.000 kr. til Arbejdsgiveren.
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.