Bestyrelsesansvar

Dom i sagen H 41-98

Advokat Jeffrey Peter Galmond
(advokat Morten Kofmann)

mod

Alexander Zhilkin
(advokat Holger Fabian-Jessing)

Sagen drejer sig om, hvorvidt Alexander Zhilkin har pådraget sig erstatningsansvar over for Russmarine A/S (i det følgende: Selskabet), der siden er gået konkurs, ved, selv om han var bestyrelsesmedlem og aktionær i Selskabet, at overføre den væsentligste del af Selskabets shippingvirksomhed til det russiske selskab Enecs, som Alexander Zhilkin selv ejer. Efter af konkursboet at have fået transport på kravet har advokat Jeffrey Peter Galmond nedlagt påstand om, at Alexander Zhilkin skal betale 3,6 mio. kr. med procesrente fra den 4. februar 1998.

Alexander Zhilkin har påstået frifindelse.

Selskabet og AO Ennek

Selskabet med binavnet Neva Shipping Limited A/S var den 1. februar 1992 blevet stiftet som et anpartsselskab og blev den 26. marts 1996 omdannet til et aktieselskab. Dets formål var at drive shippingvirksomhed på de russiske floder med skibe gennem det russiske selskab AO Ennek (på engelsk: Ennec) (i det følgende benævnt: Ennek). Ifølge udskrift fra Erhvervs- og Selskabs-styrelsen af 27. marts 2000 bestod Selskabets direktion af Jeffrey Peter Galmond og Sergey Pozigun, der begge ligeledes var medlemmer af bestyrelsen, hvori også bl.a. Alexander Zhilkin havde sæde. Jeffrey Peter Galmond, Alexander Zhilkin, Sergey Pozigun og Danco Finans A/S (i det følgende: Danco) ejede hver 25 % af aktierne i Selskabet. Ennek, som blev stiftet i henhold til aftale af 30. november 1992, havde Alexander Zhilkin som (general-)direktør, og aktierne heri var ejet 42 % af Selskabet, 24 % af det russiske selskab Enisey River Shipping Company Ltd. (i det følgende: Enisey), 29 % af det svenske selskab Yosco AB (i det følgende: Yosco) og 5 % af det russiske selskab Neva Shipping Company Ltd. (i det følgende: Neva). Af udateret "General Agreement" mellem Selskabet og Ennek, underskrevet af Jeffrey Peter Galmond på vegne Selskabet og Alexander Zhilkin på vegne Ennek, fremgik bl.a., at Ennek var forpligtet til at beskytte Selskabets interesser i Rusland, og at Selskabet var forpligtet til at yde finansiel støtte til Ennek. Derudover skulle Selskabet bistå Ennek med forhandlinger om indgåelse af aftaler om time charter, være generalagent for Ennek og føre bogholderi i forbindelse med driften af skibene. Aftalen kunne opsiges af parterne med en måneds varsel.

Ennek indgik efter stiftelsen "Joint Activities Agreement" med to russiske flodbådsrederier, Enisey og Ob-Irtysh River Shipping Company Ltd. (i det følgende: Ob-Irtysh) om time charter af 9 skibe. Ifølge en senere aftale af 1. december 1995 mellem Selskabet og Ennek skulle disse skibe stilles til rådighed for Selskabet, der skulle operere dem. Denne aftale, der under sagen
ikke er fremlagt i original, men alene i en fotokopi, er for Selskabet underskrevet af Jeffrey Peter Galmond og for Ennek af Alexander Zhilkin. Af aftalen fremgår bl.a. følgende:

...

§ 1

ENNEK AO shall contribute its long-standing reputation of broad experience and extensive resources in the field of providing vessels to Russmarine ApS. The vessels shall be operated by Russmarine ApS as charter owners as per separate specifications in accordance with time charterparties entered into from time to time during the execution of this present cooperation agreement. ...

§ 2

ENNEK AO hereby guarantees to charter to Russmarine ApS and place at its operational disposal the following vessels:

Mv Enisey (STK-type) ...
Mv Neva (STK-type) ...
Mv Igarka (Omsky-type) ...
Mv Ochta (Volgo-neft-type) ...
Mv Krasnoyarsk (Volgo-balt-type) ...
Mv Slavyanka (Omsky-type) ...
Mv Dvina (Omsky-type) ...
Mv Izora (Omsky-type) ...
Mv Vuoksa (Omsky-type) ...

the above vessels are to be taken into financial management and operation by Russmarine ApS as per 1.st of December 1995. ...

In case ENNEK AO fails to provide any of the vessels listed herein for the full term of this cooperation agreement or fails to replace such vessel as stated above within a time period of 8 days following any demand made by Russmarine ApS, then Russmarine ApS shall be entitled to arrest and/or-otherwise take security in any assets whatsoever belonging to or controlled by ENNEK AO. ...

§ 6
The parties mutually agree that measures of arrests, attachments and other security taken by Russmarine ApS in the assets of ENNEK AO will not adequately protect Russmarine ApS from damages suffered in case of any breach by ENNEK AO to provide the vessels for Russmarine ApS during the term of this agreement. Therefore, Russmarine ApS shall be entitled to claim in any case of default committed by ENNEK AO a penalty corresponding to the value of 1 years freight income of each vessel hired by Russ-marine ApS under this present cooperation agreement. Russmarine ApS shall be entitled to claim such further damage, which may arise out of any breach of this present cooperation agreement. Any untimely termination of this agreement by ENNEK AO shall entitle Russmarine ApS to apply the measure of arrest and penalty as cumulative measures. Both parties represent and warrant that they have proper authority under the jurisdiction of their respective countries to validly and with binding effect enter into this joint coop-eration agreement. Should any provision of this contract become invalid or unenforceable the parties agree that the rest of the contract provisions shall not be affected thereby. ...

§ 8 
This agreement and all of its terms shall be governed and interpreted by the laws of the Kingdom of Denmark. ..."

Ennek bemyndigede efterfølgende Neva til at stå for operationelle forhold i forbindelse med driften af skibene, herunder indgåelse af stykgodsbefragtning, hvilket bl.a. fremgår af Selskabets regnskaber fra 1993-1997 og af et udkast til Selskabets regnskab for regnskabsåret 1997/1998.

Konflikten
I 1995 manglede Ennek kapital. Ifølge et brev af 14. september 1995 fra Galmond til Selskabets revisor havde Danco givet Selskabet tilsagn om et lån på 400.000 USD til dækning af Enneks manglende likviditet, herunder gæld til Enisey, og ved aftale af 5. december 1995 lånte Selskabet 400.000 USD af Danco og overførte beløbet til Ennek. Den 29. december 1995 købte Alexander Zhilkin på vegne Ennek en fast ejendom i St. Petersborg. Den 26. marts 1996 besluttede Selskabet ved en ekstraordinær generalforsamling at købe skibet MV Rodsher for et beløb, som Selskabet lånte hos Danco. Ved brev af 26. februar 1997 til Jeffrey Peter Galmond meddelte Alexander Zhilkin, at det kun var ham som direktør i Ennek, der var bemyndiget til at handle på Enneks vegne. Efterfølgende erfarede Galmond, at Alexander Zhilkin havde til hensigt at lade Ennek indlede et samarbejde med Österströms Rederi vedrørende de skibe, der var nævnt i aftalen af 1. december 1995, som ville indebære, at skibene blev overført til Österströms Rederiers datterselskab, Peterscan Shipping AB. Han sendte derfor den 3. marts 1997 en fax til Österströms Rederi med følgende indhold:

"...
Vedr. A/O Ennek og Russmarine A/S
Under henvisning til vort behagelige møde af forleden i Skt. Petersborgs lufthavn skal jeg oplyse, at hr. Zhilkin har givet udtryk for, at han ønsker at organisere et Offshore-selskab sammen med Österströms Rederi AB med henblik på selv at få kontrol over indtægterne fra de skibe, som Russmarine A/S for tiden har i operation.

Jeg går ud fra, at jeg i fortrolighed kan fremsende en kopi af samarbejdsaftalen imellem Russmarine og AO Ennek, som blev oprettet i sin tid, idet et sådant tiltag fra Zhilkin vil konstituere en grov misligholdelse i forhold til Russmarine A/S, ligesom dette selskab på aktionærplan ikke er indforstået med Zhilkins forskellige tiltag. Jeg går således ud fra, at vi kan arrangere en telefonsamtale hurtigst muligt, idet jeg forstår, at der i nær fremtid skal afholdes møde imellem Dem selv og Zhilkin. ..."

Den 21. marts 1997 skrev Österströms Rederi til Jeffrey Peter Galmond, at Alexander Zhilkin havde bemyndiget Österströms Rederi til at forhandle med Selskabet, og at "Ennec will give their current 9 vessels, now contracted with Russmarine A/S, to Österström owned Peterscan AB." I forlængelse heraf sendte Alexander Zhilkin et brev af 21. april 1997 til Galmond, hvori
han bestred at have underskrevet aftalen af 1. december 1995 på vegne Ennek, angiveligt fordi aftalen var i strid med Enneks interesser. Den 23. april 1997 indgik Österströms Rederi AB og Ennek "cooperation agreement" med henblik på at "cooperate in a joint venture operation regarding shipping activities in a Swedish incorporated company (or to be incorporated) with the name of Peterscan AB." Ved en ekstraordinær generalforsamling i Selskabet den 15. juli 1997 besluttede et flertal i Selskabets bestyrelse at rejse erstatningskrav mod Alexander Zhilkin. Ob-Irtysh og Enisey opsagde den 6. og 7. oktober 1997 deres aftaler med Ennek. På en generalforsamling i Ennek den 8. oktober 1997 blev det besluttet at afsætte Alexander Zhilkin som direktør, og samme dag forsøgte Galmond at skaffe sig adgang til Enneks lokaler for at indsætte en ny direktør i besiddelsen af Enneks lokaler, hvilket dog mislykkedes, idet adgang dertil blev forhindret af Alexander Zhilkins væbnede vagter. Ved dom af 20. januar 1998 blev beslutningen om at afsætte Alexander Zhilkin som (general-)direktør for Ennek erklæret ugyldig af St. Petersburg Moscow region Peoples Court of Law.

Transporten til Jeffrey Peter Galmond på Selskabets krav mod Alexander Zhilkin

Denne sag blev den 4. februar 1998 anlagt af advokat Jeffrey Peter Galmond for Selskabet. Efter at Erhvervs- og Selskabs-styrelsen den 27. marts 2000 havde anmodet om, at Selskabet blev tvangsopløst, fordi det ikke havde indsendt årsregnskab for 1998-1999, tog Sø- og Handelsretten den 29. maj 2000 Selskabet under likvidation. Efter begæring fra likvidator blev Selskabet den 20. juni 2000 erklæret konkurs og advokat Michael Ziegler udpeget som kurator.

Den 9. juli 2002 indtrådte Jeffrey Peter Galmond som sagsøger i sagen, efter at Jeffrey Peter Galmonds advokat med kopi til Alexander Zhilkins advokat havde meddelt Sø- og Handelsretten, at Selskabets konkursbo havde overdraget kravet mod Alexander Zhilkin til Jeffrey Peter Galmond, i hvilken forbindelse der blev henvist til en vedlagt transporterklæring af 22. april 2002 fra kurator.

Omsætningen i Selskabet og tabsopgørelsen

Selskabet havde ifølge sine regnskaber for 1992-1997 en omsætning på 13.770.206 kr., 28.553.203 kr., 41.489.099 kr., 37.465.210 kr. og 35.198.578 kr. Efter at Selskabet havde mistet indtægten fra de 9 skibe, faldt selskabets omsætning i regnskabsåret 1997-1998 til 4.835.691 kr., og selskabets egenkapital blev negativ med 4.430.968 kr., efter at selskabet i slutningen af regnskabsåret 1996/1997 havde haft en positiv egenkapital på 1.168.412 kr. Selskabets revisor, statsautoriseret revisor Algirdas Tamasauskas, har til brug for sagen afgivet en erklæring af 9. juni 2004, hvoraf det bl.a. fremgår, at Selskabets bruttofortjeneste i 1996/1997 ville have været 4.996.862 kr., hvis Selskabet ikke havde mistet de 9 skibe, og at selskabet var "kommet driftsmæssigt i en meget gunstig situation, før de omhandlede skibe blev fjernet", og ville have haft en værdi mellem 4,9 og 6,1 mio. kr.

Forklaringer

Advokat Jeffrey Peter Galmond har forklaret, at Selskabet blev oprettet som et holdingselskab, og at Ennec skulle befatte sig med chartering af skibene. Det centrale selskab var Selskabet, idet dette selskab fik indtægterne fra driften af de 9 skibe. Der var daglig kontakt mellem kontorerne i Danmark og Rusland om forhold af driftsmæssig karakter. Aftalen af 1. december 1995 blev indgået, fordi samarbejdet udviklede sig. Den første aftale mellem selskaberne var udtryk for, hvordan man lavede aftaler i sovjettiden, hvor man ikke havde erfaring med kontraktret eller borgerlig ret i det hele taget. Udkastet til aftalen af 1. december 1995 blev lavet i København, og Alexander Zhilkin underskrev efterfølgende aftalen den 1. december 1995 i Sankt Petersborg.

På et tidspunkt havde han en diskussion med Alexander Zhilkin om personaleomkostninger. Alene Alexander Zhilkin havde 30 sikkerhedsvagter, hvilket kostede mange penge. Han tilvejebragte kapitalen på 400.000 USD til dækning af Enneks gæld til Enisey. I stedet for at betale gælden købte Alexander Zhilkin en fast ejendom for pengene. Han havde en diskussion herom med Alexander Zhilkin, som undskyldte. Efterfølgende indgik de aftale om, at Ennek skulle udstede et pantebrev til Selskabet i ejendommen, men det skete aldrig. I stedet oprettede Alexander Zhilkin på 24 timer sit nye selskab, Enecs, som fik en lejekontrakt på ejendommen på 49 år, hvilket han ikke kunne forhindre. På dette tidspunkt havde Ennek en stor gæld på mellemregningskontoen med Selskabet, og trods opfordret hertil ville Alexander Zhilkin ikke fremlægge dokumentation for En-
neks forbrug eller forklare, hvad pengene i Ennek blev brugt til. Herefter startede deres uoverensstemmelser.

Han fik på et tidspunkt nys om planer fra Alexander Zhilkins side om at oprette et offshore rederi, og om, at Österströms Rederi ønskede at få fat i Selskabets skibe. Under et møde i lufthavnen i Sankt Petersborg fik han den opfattelse, at Österström Rederi AB og Alexander Zhilkin havde planer om et samarbejde, hvilket blev bekræftet af Enneks regnskabschef, Sergey Pozigun.
En reaktion på disse uoverensstemmelser kom i begyndelsen af 1997 og var blandt andet Alexander Zhilkins brev af 26. februar 1997. Det var også på dette tidspunkt, at Alexander Zhilkin tog kontrol over Selskabets aktiver og førte skibene over i et andet selskab. Han burde nok have startet retssager på dette tidspunkt, men han prøvede at redde forretningen. Efter hans mening stjal Alexander Zhilkin virksomheden.

Alexander Zhilkin har forklaret, at Ennek skulle bruge skibe til at sejle i Østersøen. Forretningerne gik godt, men det ustabile russiske banksystem gjorde, at det var et problem for selskabet at håndtere betalinger, når skibene anløb udenlandske havne. Han besluttede sammen med Sergey Pozigun at stifte det udenlandske selskab, Selskabet. Det var Pozigun, der havde kontakten til Galmond. Formålet med Selskabet var alene at effektuere betalingerne til driften af skibene i udlandet, mens den øvrige del af driften skulle varetages af Ennek, der havde det tekniske og mandskabsmæssige driftsansvar og skulle afregne over for de andre selskaber. Ennek fik skibene fra flodbådsrederierne, Enisey og OB-Irtysh, med hvilke aftalen var, at Ennek fik den fulde kontrol over skibene, men til gengæld skulle dække disses omkostninger.

Det ligner hans underskrift på aftalen dateret den 1. december 1995, men han kan ikke huske at have underskrevet denne. Han forstår ikke engelsk, men underskriver ofte kontrakter på engelsk uden at kende indholdet af de dokumenter, han underskriver. Han havde i øvrigt tolke ansat i Ennek. Efter russisk ret er det en gyldighedsbetingelse, at en underskreven aftale tillige forsynes med selskabets stempel. Aftalen er ikke at finde blandt Enneks papirer. Han så den først i 1997, hvor han blev overrasket over at finde sin underskrift på aftalen, da aftalen krænkede Enneks interesser. Han var særligt forundret over bodsbestemmelsen i aftalens § 6.

I 1996 besøgte han Galmond på dennes kontor i København, hvor han fik forevist Selskabets kontoudtog. Heraf fremgik, at Selskabets penge var blevet overført til et ham ubekendt offshore selskab ved navn "Clear Water". Da han spurgte Galmond om dette, svarede Galmond ham, at han ville blive fjernet fra sin post som generaldirektør. Ejendommen i Skt. Petersborg blev alene erhvervet for midler fra Ennek. Han trak skibene ud af samarbejdet som følge af konflikten med Galmond og Selska-
bet, navnlig fordi de prøvede at afsætte ham som generaldirektør i foråret 1997. Derudover var flodbådsrederierne i slutningen af 1996 bange for, at Selskabet skulle overtage kontrollen med alle skibene. Han ved ikke, hvordan dette eventuelt skulle være foregået rent teknisk, men frygtede, at det hele ville ende i retten. Efter at han havde trukket skibene ud af samarbejdet, gav han kunderne i henhold til de enkelte fragtaftaler meddelelse om, at pengene skulle indbetales til det nye selskab Enecs,
som ejes af ham.

Statsautoriseret revisor Algirdas Tamasauskas har forklaret, at han var revisor for Selskabet. Selskabet stod for befragtningen og havde hertil lejet 9 skibe fra de to russiske flodbådsrederier. Mandskabet blev aflønnet af Selskabet, hvilket blev ordnet fra Skt. Petersborg, hvor mandskabet blev hyret. Enneks økonomi var sammenblandet med Nevas, hvilket han også tog forbehold for i sine revisionspåtegninger. Hvis driften i Selskabet havde fortsat, uden at skibene var blevet trukket ud, ville omsætningen for 1996/1997 have været på omkring 50 mio. frem for de kun 35.198.578 kr., som fremgår af Selskabets regnskab for 1996/1997.

Sergey Pozigun har forklaret, at Ennek blev oprettet efter stiftelsen af Selskabet. Han var ansvarlig Enneks finansielle og kommercielle forhold og sad også i Selskabets bestyrelse. De ansatte i Ennek kendte Alexander Zhilkin, og de fulgte hans anvisninger. Alexander Zhilkin havde meddelt de ansatte, at de skulle følge hans instruktioner i stedet for Nevas. Grunden
hertil var, at Alexander Zhilkin havde planer om at bryde relationerne til Selskabet og i stedet indlede et samarbejde med Österströms Rederi. På denne måde fik Alexander Zhilkin kontrol over Selskabets skibe.

Parternes synspunkter

Jeffrey Peter Galmonds advokat har gjort gældende, at Galmond i henhold til kurators erklæring af 22. april 2002 har fået tiltransporteret Selskabets konkursbos erstatningskrav mod Alexander Zhilkin og derved er indtrådt i retssagen, som var anlagt af Selskabet, før selskabet gik konkurs.

Aftalen af 1. december 1995 regulerede forholdet mellem Ennek og Selskabet, og det må efter Galmonds, Poziguns og Zhilkins egen forklaring lægges til grund, at Alexander Zhilkin havde underskrevet denne aftale på vegne Ennek. Alexander Zhilkin har handlet ansvarspådragende over for Selskabet efter aktieselskabslovens §§ 140 og 142 og efter dansk rets almindelige erstatningsregler, idet han for at skaffe Enecs og dermed sig selv uberettiget vinding lod Ennek begå kontraktbrud i forhold
til Selskabet og i stedet indgå aftale med Österströms Rederi, hvorved indtægten fra skibene blev overført til selskabet Enecs, som han selv er eneejer af. Det var Alexander Zhilkin, der egenhændigt traf beslutning om at trække skibene fra samarbejdet, og Alexander Zhilkin har ikke under sagen givet nogen rimelig forklaring på denne handlemåde, som alene synes at have haft til formål at skaffe ham selv en uberettiget berigelse. Det kan i øvrigt ikke lægges til grund, at Galmond eller andre i Selskabet forsøgte at afsætte Zhilkin som direktør for Ennek i begyndelsen af 1997.-

Alexander Zhilkins advokat har gjort gældende, at det må lægges til grund, at Ennek blev stiftet forud for Selskabet, og at Selskabet alene blev stiftet for at muliggøre og effektuere udenlandske betalinger til og fra Ennek. Der kan ikke lægges vægt på aftalen af 1. december 1995, da aftalen som forklaret af Alexander Zhilkin ikke var i Enneks interesse, og da Zhilkin har forklaret, at han var usikker på, om han i det hele taget har skrevet aftalen under. Såfremt det må antages, at Alexander Zhilkin har underskrevet aftalen, har Galmond bevidst udnyttet, at Alexander Zhilkin ikke forstod engelsk. Det må komme Galmond til skade, at aftalen ikke er fremlagt i original. Alexander Zhilkin reagerede da også straks overfor dokumentet ved brev af 21. april 1997, hvor han bestred at have underskrevet aftalen. Endvidere kan aftalen ikke anses for gyldig, da
den ikke er forsynet med Enneks stempel, hvilket efter Alexander Zhilkins forklaring er en gyldighedsbetingelse efter de russiske selskabsregler. Galmond kan da heller ikke rejse noget krav mod Alexander Zhilkin personligt, da Galmond ikke har fremlagt dokumentation for, at han har adkomst til kravet. Hertil kommer, at Alexander Zhilkin alene har handlet som generaldirektør i Ennek, hvorfor Selskabet og Galmond burde have rejst kravet mod dette selskab. Alexander Zhilkin har ikke pådraget sig noget ansvar over for Selskabet, hverken efter aktieselskabslovens §§ 140 og 142 eller efter dansk rets almindelige regler, idet han hverken forsætligt eller uagtsomt har tilføjet Selskabet nogen skade. Samarbejdet med Österströms
Rederier trådte aldrig i kraft, og de 9 skibe blev aldrig overført til Österströms Rederier. Subsidiært kan kravet ikke opgøres som sket af Galmond. Der er ikke foretaget syn og, og statsautoriseret revisor Algirdas Tamasauskas erklæring af 9. juni 2004 er uden bevisværdi, idet han var revisor for Selskabet. Et eventuelt erstatningskrav skal reduceres efter aktieselskabslovens § 143.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Det lægges i overensstemmelse med transporterklæringen af 22. april 2002 til grund, at Jeffrey Peter Galmond har fået transport på Selskabets krav mod Alexander Zhilkin og derved er indtrådt i denne retssag, som oprindelig var anlagt af Selskabet.

Jeffrey Peter Galmond har gjort gældende, at aftalen af 1. december 1995 udgør retsgrundlaget mellem parterne, men Alexander Zhilkin har bestridt dette. Aftalen har ikke kunnet fremlægges i original, men kun i kopi. Alexander Zhilkin har erkendt, at underskriften på dokumentet ligner hans underskrift, men har, efter rettens opfattelse noget svævende, forklaret, at han ikke kan huske at have skrevet under på dokumentet, og at aftalen kan være en af de kontrakter på engelsk, som han underskrev for Ennek uden at kende indholdet, idet han angiveligt ikke selv forstår engelsk. Retten finder det herefter tilstrækkeligt sandsynliggjort, at Alexander Zhilkin har underskrevet dokumentet af 1. december 1995 på Enneks vegne. Det bemærkes herved, at der efter Zhilkins forklaring var ansat tolke i Ennek, og at Zhilkin ikke protesterede mod indholdet før den 21. april 1997, hvor han blot begrundede protesten med, at aftalen ikke var i Enneks interesse. Det findes ikke bevist, at det forhold, at der ikke er påført dokumentet noget stempel, skulle kunne berettige Alexander Zhilkin til at se bort fra Enneks forpligtelser over for Selskabet efter aftalen.

Efter aftalens § 2 skulle Ennek stille de angivne 9 skibe til Selskabets "operational disposal" med henblik på at lade Selskabet tage dem i "financial management and operation".

Det fremgik imidlertid af Österströms Rederis brev af 21. marts 1997, at Ennek ville lade Österström overtage de "9 vessels, now contracted with Russmarine A/S", og i forlængelse heraf indgik Ennek, som vedkender sig indholdet af brevet af 21. april 1997, samarbejdsaftalen med Österströms Rederi AB. Det lægges til grund, at Ennek ved Alexander Zhilkin herved uberettiget annullerede kontrakten med Selskabet. Alexander Zhilkin har forklaret, at det var hans egen beslutning at trække skibene ud
af samarbejdet med Selskabet. Han gav i 1997 ikke nogen forklaring på årsagen hertil og har under sagen for retten blot henvist til, at bl.a. Jeffrey Peter Galmond havde forsøgt at afsætte ham som direktør for Ennek i begyndelsen af 1997. Dette forhold kunne imidlertid ikke berettige Alexander Zhilkin til ensidigt at lade Ennek begå groft kontraktbrud over for Selska-
bet ved at fjerne driften af skibene og de hermed forbundne indtægter fra Selskabet og at føre indtægterne over i Enecs, som var Alexander Zhilkins eget selskab. Det lægges til grund, at Alexander Zhilkin har foretaget denne handling med forsæt til, at den påførte Selskabet tab af Selskabets væsentligste indtægter og samtidig uberettiget skaffede Enecs, hans eget sel-
skab, en tilsvarende vinding.

Alexander Zhilkin var bestyrelsesmedlem og betydende aktionær i Selskabet, der som følge af den anvendte særegne selskabskonstruktion var knyttet tæt sammen med Ennek.

Under hensyn til, at Alexander Zhilkin ved udøvelsen af de beføjelser, han var betroet ved selskabskonstruktionen, der skulle tilgodese både danske og russiske regler, forsætligt berøvede Selskabet sine væsentligste indtægter og samtidig uberettiget skaffede Enecs og dermed sig selv en tilsvarende vinding, findes Alexander Zhilkin herved at have pådraget sig erstat-ningsansvar over for Selskabet efter almindelige erstatningsregler, sammenholdt med princippet i aktieselskabslovens § 140.
Retten finder det ved opgørelsen af tabet ubetænkeligt at lægge statsautoriseret revisor Algirdas Tamasauskas erklæring af 9. juni 2004 til grund, idet det også fremgår af revisorens udkast til Selskabets årsregnskab for 1997/1998, at Selskabet havde en markant omsætningsnedgang som følge af, at Alexander Zhilkin lod Ennek bryde kontrakten med Selskabet ved at trække de 9 skibe ud af samarbejdet med dette. Retten tager herefter i det hele Jeffrey Peter Galmonds påstand om betaling af 3,6 mio. kr. i erstatning til følge, idet retten ikke har grundlag for at antage, at tabet skulle udgøre noget mindre beløb, og idet retten ikke finder grundlag for at nedsætte kravet efter aktieselskabslovens § 143 eller efter erstatningsansvarslovens §§ 23-24, eftersom Alexander Zhilkin som nævnt ovenfor forsætligt påførte Selskabet tabet ved at lade Ennek begå groft kontraktbrud over for Selskabet og samtidig uberettiget skaffede sit eget selskab, Enecs, en tilsvarende vinding. Efter sagens udfald pålægger retten Alexander Zhilkin at betale Jeffrey Peter Galmond 250.000 kr. i sagsomkostninger, hvoraf 43.730 kr. er retsafgift, mens resten er til dækning af Jeffrey Peter Galmonds udgift til salær til den advokat, der har ført sagen for ham.

T H I K E N D E S F O R R E T

Alexander Zhilkin skal inden 14 dage betale 3,6 mio. DKK. til Jeffrey Peter Galmond med procesrente fra den 4. februar 1998 og 250.000 DKK. i sagsomkostninger.
Jørn Hansen

Michael B. Elmer
Jens Fehrn-Christensen
(Retsformand)

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den