Ansvar for forurening med jord

Dom i sagen H-35-02

4K-Beton A/S
(Advokat Torben Bondrop)
mod
NCC Danmark A/S
(Advokat Hans Henrik Haume)

og

NCC Danmark A/S
(Advokat Hans Henrik Haume)
mod
Sydhavnens Sten & Grus A/S
(Advokat Mike Steen Burton)

- 2 -

Indledning og påstande

Sagen drejer sig om hvem der skal bære ansvaret for forurening med jord af et læs granitskærver til brug for betonstøbning. Forureningen medførte at 31 m³ støbt beton på en byggeplads måtte udvaskes. De anvendte granitskærver hidrørte fra et stenbrud i Stenungsund i Sverige og blev i henhold til aftale leveret af NCC Danmark A/S til 4K-Beton A/S. Modtagelse og oplagring af skærverne i Danmark fandt sted hos Sydhavnens Sten & Grus A/S. Transporten fra Sydhavnens Sten & Grus A/S til 4K-Beton A/S blev foretaget af vognmænd antaget af 4K-Beton A/S.

Sagsøgeren, 4K-Beton A/S (4K-Beton) har nedlagt påstand om at sagsøgte, NCC
Danmark A/S, skal betale 441.263,88 kr. med procesrente fra den 21. februar 2002.

Sagsøgte, NCC Danmark A/S (herefter NCC), har nedlagt påstand om frifindelse,
subsidiært om betaling af et mindre beløb.

NCC har over for Sydhavnens Sten & Grus A/S (herefter SSG) nedlagt påstand om
at SSG til NCC skal betale ethvert beløb NCC bliver forpligtet til at betale til 4K-
Beton med procesrenter og sagsomkostninger, subsidiært at SSG tilpligtes at friholde
NCC i et af retten nærmere bestemt omfang.

SSG har over for den af NCC nedlagte påstand påstået frifindelse.

Sagen blev anlagt den 15. april 2002 og blev domsforhandlet den 6. november 2003
og den 3. juni 2004.

Sagens omstændigheder

SSG og Ballast Väst AB (senere NCC) indgik i november 1996 en samarbejdsaftale
om losning, lagerhåndtering, udlevering/læsning og vejning vedrørende SSG's lager-
plads på Prøvestenen. Ifølge stk. 8 i aftalen udarbejder Ballast Väst en driftsinstruks
der specificerer kravene til håndteringen af indsejlede materialer således at Ballast
Västs kvalitetskrav kan overholdes. Af driftsinstruksen af august 1999, der ikke er
underskrevet, fremgår bl.a. at materiale skal køres med gummihjulslæsser fra kajen
til oplagspladsen, og at kørsel i materialet skal undgås. Ved mistanke om urent mate-

- 3 -

riale skal Kim Vinter eller Henning Møller Pedersen hos NCC kontaktes omgående.
Kontaktpersonen hos SSG er Kaj Nielsen.

Den 14. december 2000 indgik 4K-Beton og H. Poulsen & Co. A/S, der er et binavn
for NCC, en aftale om levering af granitskærver. Det hedder i aftalen bl.a.:

"§ 1

4KB forpligter sig til iht. nærværende aftale til at aftage og købe granit-
skærver i materialeklasse A af en materialekvalitet som beskrevet i § 3
hos HPC [H. Poulsen & Co. A/S] til 4KB´s betonfabrikker i København,
Herfølge og Ejby.
...

§ 3

HPC forpligter sig til at levere granitskærver med varedeklaration fra
Ballast Väst AB´s værk i Stenungsund via HCP´s plads på "Prøvestenen"
af en kvalitet, der opfylder:
...
Fraktionerne 8/16 mm og 16/25 mm skal være vaskede sten
...

§ 4

HPC forpligter sig til at være tilsluttet SAND OG STEN KONTROL-
LEN eller en tilsvarende anerkendt ordning og at samtlige leverancer iht.
nærværende leveringsaftale sker med varedeklaration.
...
Der skal udføres løbende kontrol med godkendelse inden leverance.
...
Der skal kunne foretages en tidsmæssig sporbarhed af stenmaterialerne
fra kontrol/prøvning til de betonleverancer, hvor materialerne er anvendt.

§ 5

- 4 -


4KB´s betonfabrikker i København, Herfølge og Ejby aftager deres for-
brug af granitskærver i materialeklasse A fra HCP´s plads på "Prøveste-
nen" til følgende priser:
...
Priserne, der er excl. moms og råstofafgift, er frit læsset på vogn, og incl.
den i § 4 nævnte kontrol.

§ 8
...
HCP forpligter sig til at opbevare samtlige stenmaterialer på en sådan
måde, at de til stadighed opfylder de specificerede krav, og at der ikke
sker forveksling, sammenblanding eller forurening af stenmaterialerne.
Stenmaterialerne skal opbevares i bunker, hvor underlaget er af et slid-
stærkt materiale, svarende til beton, og være drænet med afløb væk fra
bunkerne.

§ 9

Leverancer til 4KB´s betonfabrikker, der er forurenet eller lignende, og
som ikke opfylder kravene i § 3, kan afvises af 4KB, og HPC afholder
samtlige direkte og indirekte udgifter, som 4KB har herved. Dette be-
grænser dog ikke HPC´s ansvar og forpligtelser."

Den 23. marts 2001 leverede NCC i henhold til aftalen et læs 16/25 granitskærver til
4K-Beton på dette selskabs fabrik i Ejby.

Ved en prøve udtaget på en byggeplads ved Flintholm Station hvortil 4K-Beton hav-
de leveret beton, blev det samme dag konstateret at betonen var forurenet med jord-
klumper. På risten på den silo på 4K-Betons fabrik hvor NCC havde leveret skærver-
ne, blev der senere samme dag konstateret tilsvarende jordklumper.

Ligeledes samme dag blev der fundet jordklumper på en byggeplads i Hvidovre, hvor
Per Aarsleff A/S var entreprenør, og hvortil 4K-Beton havde leveret beton. Efter
aftale mellem 4K-Beton og Per Aarsleff A/S blev det besluttet at stoppe støbningen

- 5 -

og udvaske de i alt 31 m³ beton der allerede var blevet støbt. Udgifterne hertil, som
4K-Beton har afholdt, svarer til det i påstanden anførte beløb. NCC og SSG har ikke
protesteret imod størrelsen af kravet.

Den 28. marts 2001 blev der i anledning af det skete afholdt et møde mellem Tommy
Olsen og Jørgen Skårup fra 4K-Beton, Jette Rohde Plinius og Karin Steen fra SSG
samt Henning Møller Pedersen fra NCC. Det fremgår af referatet at det forurenede
materiale sandsynligvis er kommet med lastvogn OL 92 540 (vognmand Kirk Lar-
sen), læsset ca. kl. 7.45, da den rist hvor aflæsning af skærverne havde fundet sted,
og hvor jordklumperne blev fundet, var konstateret ren om morgenen. På mødet drøf-
tedes bl.a. mulige årsager til forureningen, og der blev ifølge referatet der er udarbej-
det af Henning Møller Pedersen, peget på følgende mulige kilder:

1. Hærværk på 4K-Betons fabrik
2. Hærværk på NCC´s plads
3. Forurening fra stenbruddet i Sverige
4. Forurening i skib
5. Hul i bunden af pladsen
6. Forurening i lastvogn
7. Forurening i skovlen på læssemaskinen

Af referatet fremgår endvidere at Tommy Olsen har refereret et udsagn fra Kirk Lar-
sens chauffør der foretog transporten, efter hvilket referat chaufføren så læssemanden
hos SSG tage en læssemaskine der stod parkeret ved jorddyngerne. Tommy Olsen
refererede endvidere en bemærkning fra en chauffør (Jan) fra Brdr. Olsen der ind
imellem udfører transporter. Chaufføren skulle have sagt at han inden for de seneste
to uger ved to lejligheder havde anmodet læssemanden om at rengøre skovlen på
læssemaskinen før han begyndte på at læsse.

Efter referatet skulle parterne foretage nogle undersøgelser. Parterne skulle vende
tilbage til Henning Møller Petersen med resultaterne.

I skrivelse af 6. april 2001 fra Jette Rohde Plinius (SSG) til NCC hedder det bl.a. at
hendes bemærkning vedrørende punkt 7 på mødet om at læsseren der anvendtes til

- 6 -

læsning den pågældende dag, alene anvendtes til læsning af skærver, ikke fremgår af
referatet.

I en kvalitetshåndbog for 4K-Beton fra august 2000 fremgår bl.a. at en chauffør som
er underlagt en skriftlig aftale om at denne overtager ansvaret med hensyn til kontrol
for mængde, art og forurening, og som er bekendt med aflæsningsrutinerne på de
relevante produktionssteder, kan registreres som en godkendt chauffør.

Af en kvalitetsplan for NCC dateret 1. marts 2001 fremgår under pkt. 6:

"6.2. Udlevering

Udlevering af materialer med læssemaskine i tons. Maskinføreren skal
sikre:
1) At skovlen er ren
...
Den eksterne chauffør skal kvittere for modtagelse på følgesedlen.

...

6.4 Kontrolinstruktion
Medarbejderen skal ved udlevering se efter følgende:
· Sammenblanding af fraktioner
· Urenheder i materialet."

SSG gør gældende at man ikke havde kendskab til denne plan.

I en skrivelse af 21. juni 2001 fra NCC´s forsikringsselskab, Topdanmark Forsikring
A/S, til 4K-Betons forsikringsselskab, Winterthur International, hedder det bl.a.:

"Fra vores kunde har vi modtaget en anmeldelse af det skete.

Ud fra de foreliggende oplysninger er der konstateret jordknolde i leveret
sten til beton. I disse jordknolde er der konstateret flintesten samt bygge-
affald i form af murbrokker"

- 7 -


Selskabet Bergen Shipping Chartering AS, der på hændelsestidspunktet havde kon-
trakt med NCC på indsejling til Prøvestenen, har i en skrivelse af 18. februar 2003
oplyst at selskabets skib, Langeland, har sejlet granitskærver til Prøvestenen den 16.
og 27. februar 2001. Forinden hver af disse to sejladser havde skibet med de forud-
gående tre sejladser fragtet granitskærver, sand og limsten. Et andet af selskabets
skibe, Boa Rhino, har den 1. maj 2001 sejlet granitskærver til Prøvestenen. Dette
skibs forudgående tre sejladser var alle med granitskærver.

Det fremgår af en følgeseddel af 23. marts 2001 fra Dansk Grusindustri, Svogerslev
Grusgrav, at der er leveret 23 m³ betonsand til 4K-Beton i Ejby. Som kvittering for
modtagelsen er underskrevet "Niels".

Parterne er enige om at der den 23. marts 2001 ca. kl. 8.00 med lastbil OL 92 520
ført af Niels Marsk blev leveret et læs 16/25 mm skærver til 4K-Beton som var ble-
vet hentet hos SSG samme dag mellem kl. 7.30 og 7.45.

Forklaringer

Tommy Olsen har forklaret at han er handelsuddannet og tillige har uddannelse som
kontrollant. Han begyndte i 4K-Beton i 1965. Han har været pladsmand, chauffør og
kontrollant og senest fabriksleder. Han har været fabriksleder siden 1971. Han var i
marts 2001 leder af fabrikken i Ejby. Fredag den 23. marts 2001 om formiddagen fik
han en opringning fra en kontrollant på byggepladsen Flintholm station. Den pågæl-
dende havde observeret urenheder af jord eller andet. Sammen med Erik Olsen gik
vidnet til modtagelsessiloen for 16/25 skærver. Siloen ligger længst til venstre på
foto 4 i bilag 10 (dommens bilag 1). Siloerne fyldes af lastbiler der på rampen kører
hen til den pågældende silo og hælder lastbilens indhold ned i siloen. Siloerne er
kvadratiske og går ned i en spids. Når materialet hældes i siloen løber det som oftest
ned i midten af den. På risten over siloen med 16/25 skærver fandt de aflejringer af
jordklumper og andet. En del af det fundne vises på foto 1 i bilag 10. Den store
klump i midten var glat som om den havde ligget mod et glat emne eller var blevet
presset af et sådant, fx i forbindelse med gravning. På foto 1 ses også en del af en
tændsats og rester af et net; begge dele stammer fra stenbruddet der leverede skær-

- 8 -

verne. Det er før den pågældende dag og også siden sket at de har fundet sådanne
rester fra sprængning. Et fund heraf blev således gjort den 26. marts 2001.

De gik samtlige siloer igennem. Der var ikke urenheder på andre riste eller i siloerne.
Blandemesteren foretager hver morgen en gennemgang af riste og siloer for at kon-
trollere om der er kommet urenheder om natten.

Vidnet undersøgte følgesedlerne som bliver afleveret af chaufførerne. Han kunne se
at de havde modtaget et læs 16/25 skærver den 23. marts 2001 ca. kl. 7.45. Læsset
var kommet med en vogn fra Kirk Larsen. Denne kom også med et læs 16/25 skær-
ver senere på formiddagen. Vidnet tjekkede det andet læs. Der var ingen jordklumper
eller lignende. Vognen var ren og pæn.

Chaufføren havde inden han kom med et første læs kl. 7.45, kørt med et læs grus fra
en grusgrav i Svogerslev.

Vidnet ringede til Henning Møller Pedersen der lovede at komme til stede. Lidt efter
kom der opkald fra pladsen i Hvidovre hvor Aarsleff var ved at bygge et regnvands-
bassin. Man havde konstateret urenheder i leveret beton der var taget i brug. På
Aarsleff-byggepladsen konstaterede vidnet urenheder der var opfanget af en rist.
Urenhederne vises på foto 6 og 7. Man observerede endvidere urenheder i betonslan-
gen. Fundene vist på foto 6 og 7 består mest af muldjord, ler og teglstykker samt
flint.

Der er ikke foretaget analyse af de jordklumper mv. der blev fundet. De klumper der
blev fundet den 23. marts 2001, ligner alle hverandre.

Man stoppede endvidere alle leverancer. Indholdet af siloen med 16/25 skærver blev
tømt. På dette tidspunkt var Henning Møller Petersen kommet til stede. Siloens ind-
hold ses på foto 3, 4 og 5. På foto 5 ses et diagonalt lag med forurening der består af
jord og snavs og andet. Jorden kan være blevet knust i forbindelse med tømningen af
siloen.

Vidnet kan bekræfte hvad der fremgår af mødereferatet af 28. marts 2001 om udsagn
fra Kirk Larsen-chauffører og Brdr. Olsen-chauffører. Vidnet havde anmodet Jan

- 9 -

Olsen om at komme til stede, men Jette Rohde Plinius modsatte sig at han deltog.
Referatet af mødet er i store træk i overensstemmelse med hvad der skete på mødet.

Vidnet så på SSG's plads i anledning af sagen. SSG havde på det tidspunkt i hvert
fald tre læssemaskiner (gummigeder) på pladsen. Han konstaterede ikke urenheder i
de bunker der blev taget skærver fra. Det er derfor hans opfattelse at det er mest
sandsynligt at urenhederne stammer fra en læssemaskine. Han har i øvrigt set pladsen
nogle få gange. Den ændrer sig hele tiden.

Der har ikke tidligere været tilfælde af forurenede leverancer fra SSG, og det er hel-
ler ikke forekommet senere. De modtog i marts 2001 ikke skærver fra andre end
SSG.

Skærverne blandes til beton med cement, grus og vand. Vidnet tjekkede siloen med
grus og fandt ikke forurening. Gruset kommer fra Kamstrup grusgrav. 4K-Beton har
ikke tjekket grusgraven.

Efter 4K-Betons kvalitetshåndbog skal en ny chauffør der kører med skærver, god-
kendes. Inden godkendelsen gøres chaufføren bekendt med kvalitetssikringen. Den
nye chauffør "bliver taget i hånden" 1-2 dage og får vist kontrollen og hvad han skal
se efter når han henter materialer, herunder at han skal se efter om den bunke hvorfra
der tages skærver, ser ren og pæn ud. Det er ikke chaufførens opgave at tjekke ristene
ved siloerne. Det er blandemesterens opgave.

Under sin første forklaring forklarede vidnet at en del af jordklumperne senere sam-
me dag blev givet til Henning Møller Pedersen. Under sin anden forklaring forklare-
de vidnet at han i første omgang sagde nej til Henning Møller Pedersens anmodning
om at få udleveret en af de fundne jordklumper, men at han ikke senere har nægtet
det. Grunden til at han afslog i første omgang, var at det var bevismateriale som han
ikke ville give fra sig. Jordklumperne blev smidt ud ca. et halvt år senere. Der var
efter 4K-Betons opfattelse ikke længere brug for dem fordi forsikringsselskaberne
havde overtaget sagen.

Niels Marsk har forklaret at han har været chauffør i 27 år. Han har været hos Kirk
Larsen i 4 år og senere hos Brdr. Olsen der kører for 4K-Beton. Kirk Larsen er un-

- 10 -

derentreprenør for Brdr. Olsen og træder til når der er behov. Vidnet kører ca. 9 må-
neder om året med 4K-Beton-transporter. Vidnet er godkendt chauffør.

Han havde den pågældende morgen kørt et læs grus fra DSV's grusgrav i Svogerslev
inden han kørte skærverne, som denne sag handler om, fra SSG til 4K-Beton. Han
kørte med sten og grus hele ugen fra den 19. til den 23. marts 2001. Han kørte såle-
des slet ikke med jord den uge. Han renser ladet med skovl hver aften inden han slut-
ter, så ladet er rent om morgenen inden han begynder, og det var det også den 23.
marts 2001. Det grus han transporterer, er vasket, siet og tørret inden det kommer på
vognen.

Den 23. marts om morgenen kørte han hen til bunken med 16/25 skærver hvor han
afventede gummigeden. Bunken er betegnet som nr. 7 på ridset (dommens bilag 2).
På den anden side er en plads med kontorbygning i hjørnet med en vægt. Endvidere
er der et knuseværk, et "jordhotel" med uren jord og et værksted. Gummigeden kom
fra et sted på pladsen. Han kan ikke sige nærmere hvorfra. Vidnet opholdt sig i fører-
rummet under læsningen som tager nogle minutter. Der anbringes to grabfulde foran,
to bagved og en i midten af ladet. Han kan se læsningen i sidespejlet, dvs. at han ser
grabben fra siden. Han har ikke mulighed for at se om der er jord i grabben.

Han mener at SSG dengang havde tre gummigeder. Han kan huske at SSG på det
pågældende tidspunkt havde tre chauffører på pladsen. Han kan huske navnet på en
af dem, Ole Jacobsen, og navnet på formanden, Kaj Nielsen. Han har et par gange
oplevet at der var jord eller ler på den skovl som SSG's folk benyttede til læsning af
skærver. Vidnet har i de tilfælde bedt chaufføren rense skovlen, og det er så sket.
Han kan ikke huske navnene på de chauffører overfor hvem han har påtalt at skovlen
var forurenet med jord eller sand. Det er sket både før og efter den 23. marts 2001.

Jan Olsen har forklaret at han har været chauffør i 25 år, de sidste 14 år hos Brdr.
Olsen. Han har i de sidste ni år næsten udelukkende kørt for 4K-Beton der for det
meste bruger Brdr. Olsen og de samme chauffører i det firma. Chauffører der begyn-
der kørsler fra Prøvestenen til Ejby, får instruktioner om udførelsen, herunder om at
ladet skal være rent inden læsning.

- 11 -

Vidnet har mindst to gange været ude for at der var jord i kanten af skovlen på den-
nes inderside. Han bad så chaufføren om at rense skovlen, og det gjorde han. Han
mener ikke at han har påtalt jord på skovlen over for Kaj Nielsen. Det kan have været
en af de andre chauffører, Ole Jacobsen eller en anden der har gjort det. Gummige-
derne parkeres oftest på stykket mellem kontoret og arealet med jord ("jordhotellet").
Vidnet kan ikke huske om de nævnte tilfælde med jord i skovlen var inden for de
sidste par uger inden den 23. marts 2001. Vidnet kan se skovlens indre når gummi-
gedens chauffør kører hen til lastbilen. Som regel læsses lastbilen fra venstre side;
det foretrækker vidnet. Det er en almindelig erfaring hos chaufførerne der kører med
skærver at der kan være ler på skovlen. Det ved man at man skal holde øje med. Det
er dog ikke sådan at man hver gang ser efter om der er jord på eller i skovlen.

Vidnet hentede ikke skærver den 23. marts 2001. Efter Tommy Olsens anmodning
kom han til stede da der skulle være møde den 28. marts 2001, men da han kom, fik
han besked på at han alligevel ikke skulle deltage.

Jette Rohde Plinius har forklaret at hun er ejer af og administrerende direktør for
SSG. SSG sælger sømaterialer samt grus, sten og granit. Endvidere arbejder de med
jordhåndtering.

Hun er uddannet økonom og begyndte egen virksomhed for 20 år siden. Lagerplad-
sen på Prøvestenen blev etableret i 1994. Pladsen er åben fra søsiden. Den er fra
landsiden åben fra kl. 6 til kl. 17 om hverdagen. I 2001 var pladsen ikke altid aflåst.
Det er ændret nu så den altid er aflåst uden for de nævnte tider. Der er tidligere fore-
kommet tilfælde af hærværk hvor gerningsmænd har smidt sten i sandbunker.

Samarbejdet med NCC startede i 1994. Samarbejdet er omfattende og vedrører
NCC's materialer, såsom de materialer sagen drejer sig om, men også SSG's egne
materialer. Det er forekommet at SSG har fundet rester af sprængningsmateriale i
leverede skærver, ligesom man har fundet skærver i overstørrelse.

Vidnet tager personlig hånd om selskabets kontrakter. Hun sørger for at kontraktfor-
slag bliver sendt til selskabets advokat til gennemgang. Det er Henning Møller Pe-
dersen også klar over. Hun er af sin formand på et tidspunkt blevet gjort bekendt med

- 12 -

at SSG skulle tage en kloridprøve, det forlangte Henning Møller Pedersen. Det tog
vidnet til efterretning, for det var en lille ting.

Driftsinstruksen er skrevet på vidnets computer. Den er ikke skrevet under, men den
er godkendt af alle parter. Efter sagens opståen fremkom kvalitetsplanen. Vidnet
havde ikke set planen før sagen opstod. Den er ikke færdig. Der er nogle ting der
ligger klart, men der er også udestående spørgsmål.

Vidnet deltog i mødet den 28. marts 2001. Der kom ingen opfølgning på mødet. Hun
fik ikke forevist de fundne jordklumper eller blot nogle af dem. Hun sagde på mødet
at hun gerne ville have set dem, og hun havde også ventet at få dem forevist. Vidnet
ønskede ikke at Jan Olsen deltog i mødet. Han havde ikke foretaget den transport
som sagen drejer sig om. Hvis han skulle være til stede, var der en del andre der også
skulle være der.

Skærverne losses på kajen i Prøvestenen. SSG står for transporten til pladsen med
bånd eller gummiged. Formanden kontrollerer transporten. Der er fem gummigeder
på pladsen, nogle anvendes til jordtransport, andre til skærver. Det er forskellige
skovle der bruges til de forskellige formål, det er chaufførerne instrueret i. Der var
også fem gummigeder dengang hvoraf to var reserveret til skærver.

Erik Plinius har forklaret at han er direktør for Tune grusgrav og miljø- og kvalitets-
ansvarlig i SSG-koncernen. Han har arbejdet med kvalitetskontrol siden 1970.

De bunker der er angivet på ridset (dommens bilag 2), blev etableret i 2000. Trans-
porten fra kaj til bunke foretages på bånd. Bunken med 16/25 skærver er aldrig helt i
bund. Folkene på pladsen er instrueret om håndteringen af læsningen af lastbilerne,
herunder at nogle læssemaskiner skal anvendes til jord og andre til skærver. Det er en
helt fast kutyme at en maskine ikke må anvendes til forskellige materialer.

Vidnet har set stenbruddet i Stenungsund hvorfra skærverne kommer. Der er et jord-
lag og træer og endda bygninger på bjerget som klippestykkerne bliver sprængt ud
af. Klippestykkerne bliver kørt til et knuseværk ved indgangen til bruddet. Skærverne
bliver vasket og transporteret til lagerbunker hvorfra de senere transporteres med bil
til udskibningsstedet og læsses på skib med bånd.

- 13 -


Kaj Nielsen har forklaret at han har været pladsformand hos SSG i fire år. Inden da
var han i 20 år beskæftiget med stenbrydning og betonblanding i Grønland.

Når man på pladsen modtager skærvelaster med skib, foretages en visuel kontrol når
lugerne er blevet åbnet. Siden 2000 foregår transport af skærver fra skibssiden til
pladsen med bånd. Der tages også en kloridprøve i forbindelse med modtagelsen. Det
var Henning Møller Pedersen der bad om at denne, forholdsvis lille, prøve blev taget.
De har to slags gummigeder eller dumpere på pladsen, de der kører på skærveplad-
sen, og de der er beskæftiget med andet. Når dumperne der kører med skærver, ikke
benyttes, parkeres de på et areal der er belagt med skærver. På grund af jordmateria-
lets større vægtfylde anvendes større skovle til flytning af skærver end til jordtrans-
port. Det er naturligvis ikke fysisk udelukket at en dumper der benyttes til jord, også
benyttes til skærver. Det er normalt de samme to personer der kører skærver. De på-
gældende er ikke beskæftiget med andet. Hvis der bliver brug for at sætte en afløser
ind til skærvetransport, tager den pågældende en af dumperne der er forbeholdt
skærvetransport. Det forekommer ikke at en dumper til skærvetransport bliver benyt-
tet til jordtransport.

Vidnet kender ikke noget til at hans chauffører skulle være blevet anmodet om at
fjerne jord fra en skovl der skulle benyttes til skærvelæsning, således som det frem-
går af referatet af mødet den 28. marts 2001. Lastvognene læsses altid fra venstre
side. Nogle lastbilchauffører ser på læsningen udefra, andre sidder i førerhuset og
kan se læsningen i sidespejlet. De har mulighed for at se om der er jord på skovlen
når denne køres hen mod bunken for at tage skærver.

Den der læsser lastbilen, kan normalt ikke se om der i denne sidder fx jordrester i
hjørnerne af ladet. Det er forekommet at man fra SSG's side har sagt til lastbilchauf-
førerne at de skulle rense deres lad for jordrester. De lastbiler der kommer på plad-
sen, skifter ofte fra den ene slags læs til den anden.

Der har ikke tidligere være forekomst af jord i skærvebunken. Det er sket at der har
været asfalt. I de tilfælde har vidnet kontaktet Henning Møller Pedersen.

- 14 -

Vidnet har på et tidspunkt fået kvalitetsplanen af en af NCC's folk, men han kan ikke
huske af hvem. Han har formentlig fået planen for at læse den igennem. Han gik ud
fra at Jette Rohde Plinius havde fået et andet eksemplar af planen. Det er hende der i
givet fald skal godkende planen. Vidnet har ikke kontakt med andre hos NCC end
Henning Møller Pedersen.

Ole Jacobsen har forklaret at han har været gummihjulslæsser hos SSG i fem år. Han
kører som regel med jord. Når man kører med jord, må man ikke komme hen til
skærverne. Det forekommer ikke at man anvender samme dumper til jord og skær-
ver.

Vidnet var på pladsen den 23. marts 2001. Han læssede skærver til 4K-Beton. Det
skete ved 8-9-tiden, mere præcist kan han ikke tidsfæste det. Dumperne til skærver
holdt i 2001 om dagen på en plads med knust tegl, om natten holdt de på en plads
med skærvebund. I dag er holdepladsen med skærver blevet asfaltbelagt.

Inden en dumper tages i brug til skærvelæsning, kontrollerer chaufføren om der er
jord eller andet på skovlen. Hvis det er tilfældet, renses den med en højtryksspuler.
Vidnet har ikke været ude for påtale fra en af NCC's chauffører vedrørende jord på
skovlen. De har ikke konstateret urenheder i skærvebunken efter den 23. marts 2001.

Brdr. Olsen og Kirk Larsen benytter meget forskellige typer lastbiler. Man kan nor-
malt ikke se ladets bund når man læsser med gummiged. Lastbilchaufføren sidder
altid i førerhuset under læsningen. Læsningen sker fra lastbilens venstre side. Pladsen
på den anden side ved B-vej benyttes til en værkstedsbygning, et knuseværk, et jord-
hotel og en kontorbygning med vægt.

Henning Møller Pedersen, NCC, har forklaret at han er uddannet bygningsingeniør.
Han har været projektleder på byggepladser i 5 år. Han har ikke haft noget med
udarbejdelsen af samarbejdsaftalen mellem NCC og SSG at gøre.

Der er ingen særlig grund til at driftsinstruksen ikke blev underskrevet.

- 15 -

Han har personligt gennemgået kvalitetsplanen med Kaj Nielsen der var kontakt-
mand hos SSG. Han havde også kontakt til Jette Rohde Plinius i den forbindelse.
Kvalitetsplanen var alene en uddybning af rutiner der allerede var taget i brug.

For at kunne sælge sten til beton skal man overvåges af en tredje part, og NCC valgte
her Dansk Grus Certificering (DGC), hvilket fremgår af kvalitetsplanen. Kvalitets-
planen er godkendt i forbindelse med certificeringen af NCC. Der findes et under-
skrevet eksemplar af kvalitetsplanen. Det fremlagte eksemplar er hans egen kladde
hvorfor planen ikke er underskrevet.

I september 2002 udarbejdedes en ny driftsinstruks til erstatning for den driftsin-
struks der var gældende før kvalitetsplanen.

Der forekommer ikke flint i stenbruddet i Stenungsund, kun granit og muldjord. Der
ryddes for jord så godt som det nu er muligt, inden der sprænges. Der kan dog stadig
forekomme jord og trærødder når der sprænges. Efter sprængning kommer granit-
stykkerne til et knuseværk i nærheden hvor granitten knuses til skærver. Herefter
sorteres skærverne ved hjælp af riste.

Der er løst finstof sammen med granitten, og det kan hobe sig op forskellige steder,
fx i en silo hvor skærverne glider inde i midten.

Han blev den 23. marts 2001 ca. kl. 10 af Tommy Olsen bedt om at komme til Ejby
hvor han var ca. kl. 11. Han blev præsenteret for bakken med jordklumper som vist
på dommens bilag 1, billede 1. Han brød en jordklump, og han konstaterede at der
var flintesten i. Det var for ham bevis for at den ikke kom fra Sverige. Han spurgte
om han måtte få en klump med, men det måtte han ikke. Han mener ikke han så byg-
ningsrester i klumperne.

Han aftalte med Tommy Olsen at han skulle se om årsagen til klumpen skyldtes for-
hold hos SSG. Han tog straks til Prøvestenen, og her var der ikke noget der sprang i
øjnene. Han mener at han talte med Jette Rohde Plinius. Han tog herefter initiativ til
mødet den 28. marts.

- 16 -

Han har ingen erindring om at Jette Rohde Plinius bad om at se jordklumperne på
mødet den 28. marts.

Den visuelle modtagekontrol hos 4K-Beton var uddelegeret til vognmændene. Det
var en utilstrækkelig kontrol, for vognmændene kunne ikke se hvad der blev læsset
på ladet.


Parternes procedure

4K-Beton har anført at det er ubestridt at betonproduktionen den 23. marts 2001 om
morgenen blev forurenet med jordklumper, og at denne forurening har påført 4K-
Beton et tab svarende til påstandsbeløbet. Det er endvidere ubestridt at forureningen
fandt sted i 16/25 mm granitskærver.

§ 3 i aftalen mellem 4K-Beton og NCC betyder at der ikke skal være jordklumper
blandt skærverne. Efter § 9 kan 4K-Beton i sådanne tilfælde afvise en leverance, og
indtræffer der forurening med jord, skal NCC afholde samtlige direkte og indirekte
udgifter der skyldes forureningen. Hvis bestemmelsen forstås som en garantibe-
stemmelse, er der erstatningspligt hvis garantien svigter. Selv om der ikke er garanti-
ansvar, har NCC erstatningspligt efter dansk rets almindelige regler om erstatnings-
ansvar for skadegørende handlinger.

Det må lægges til grund at de forurenede skærver blev leveret den 23. marts 2001 om
morgenen. Dette støttes af Tommy Olsens forklaring hvorefter blandemesteren hver
morgen tjekker ristene på siloerne. Der var ingen jordklumper da blandemesteren den
23. marts om morgenen tjekkede ristene før den første aflæsning. Dette fremgår også
af referatet af mødet den 28. marts.

Det kan ikke lægges 4K-Beton til last at man har smidt jordklumperne ud. NCC´s
forsikringsselskab, Topdanmark, har i skrivelse af 21. juni 2001 erkendt at der var
jordklumper mv. i leverancen. Skrivelsen er ganske vist ingen erkendelse af skyld,
men den erkender faktum, og det er bindende for NCC. Derfor har 4K-Beton ikke
beholdt klumperne.

- 17 -

Jordklumperne kan i princippet være kommet fra lastbilens lad. Det er imidlertid
forklaret af Niels Marsk at han kørte et læs grus tidligere samme morgen. Dette kan
ikke forurene en lastbils lad med jord. Niels Marks forklarede også at ladet var pænt
og rent, og at han slet ikke kørte med jord i den pågældende uge. Han kørte med grus
der var vasket, siet og tørret. Det har også formodningen imod sig at jordklumper
som dem sagen drejer sig om, "overlever" en tur sammen med grus. Lastbilen må
således udelukkes som årsag til forureningen.

Forureningen kan herefter kun stamme fra læssemaskinens skovl eller fra skærve-
bunken på SSG´s plads, og i begge tilfælde hæfter NCC for følgerne af forurening fra
disse steder.

NCC har i forhold til 4K-Beton til støtte for sin påstand gjort gældende at 4K-Beton
skal føre bevis for at skærverne var forurenet med jord inden pålæsningen af den
lastbil der blev ført af Niels Marsk. Med andre ord at forureningen fandt sted inden
risikoens overgang. Man kan ikke udelukke nogen af de på mødet den 28. marts
nævnte syv mulige årsager. Bevisbyrden er således ikke løftet af 4K-Beton.

Henning Møller Pedersens bemærkede at der var flint i jordklumperne, og det ude-
lukkede at de stammede fra Stenungsund. Jordklumperne var bevismaterialet, men
Tommy Pedersen ville ikke udlevere dem, og efter nogle måneder blev de smidt ud.
4K-Beton har bevisbyrden i sagen, og det må komme selskabet til skade at man smed
klumperne ud. Klumperne var det vigtigste bevismiddel i sagen og burde have været
analyseret. At dette ikke er sket og ikke længere er muligt, må komme 4K-Beton til
skade på afgørende måde.

Der er afgivet en detaljerede forklaringer af Erik Plinius og Henning Møller Pedersen
om proceduren i Sverige, og sandsynligheden for at der kommer jord med herfra
blandt skærverne, er lig nul. En tændsats kan "klare processen", men en jordklump
kan ikke.

Der er ikke objektive holdepunkter for at udelukke at der var jord på den lastbil der
transporterede skærverne. Det kan ikke udelukkes med nogen sikkerhed at ladet var
forurenet, fx fordi det grus der forinden var kørt med, indeholdt jord. Chaufførens
forklaring herom er ikke tilstrækkelig.

- 18 -


Det kan med stor sikkerhed udelukkes at jorden stammede fra skibenes lastrum, for
der havde forud for den aktuelle last ikke været ladninger med jord.

Der er således ikke omstændigheder der med afgørende vægt peger på at forurenin-
gen skyldes forhold som NCC eller SSG bærer ansvaret eller risikoen for. Tværtimod
er der en sådan tvivl om årsagen til forureningen at NCC skal frifindes.

Topdanmark erkender hverken ansvar eller faktum ved skrivelsen af 21. juni 2001
som indledes med bemærkningen "ud fra de foreliggende oplysninger".

NCC har i forhold til SSG til støtte for sin påstand gjort gældende at det er SSG´s
opgave at sikre sig at granitskærverne ikke kommer i kontakt med jord. Kvalitetspla-
nens pkt. 6 viser klart hvilke pligter SSG har for at man kan undgå forureningspro-
blemer. En forurening opstået før risikoens overgang til 4K-Beton må hidrøre fra
SSG og være SSG´s risiko og ansvar.

Tommy Olsen forklarede at det mest sandsynlige var at jorden stammede fra en læs-
semaskine. Det er ubestridt at der er jordbunker hos SSG, og både Niels Marsk og
Jan Olsen forklarede at de tidligere har oplevet at der var jord på grabben af en læs-
semaskine. Dette taler alt sammen for at jordforureningen hidrører fra SSG.

SSG har til støtte for sin påstand gjort gældende at den meget tunge bevisbyrde 4K-
Beton har i forhold til NCC, og som NCC har i forhold til SSG, ikke er løftet.

Der er fokuseret meget på skærverne i sagen, men skærver er kun et ud af fire ele-
menter i beton. De øvrige tre er vand, grus og cement. Det er intet oplyst om cemen-
ten, og det kan ikke udelukkes at forureningen hidrører herfra. Det kan heller ikke
udelukkes, men er tværtimod meget muligt at forureningen stammer fra de anvendte
mængder grus. Det er alene vandet der kan udelukkes som forureningskilde i denne
henseende. Hvis man havde fået jordklumperne analyseret, kunne det eksempelvis
have vist sig at de stammede fra grusgraven hvorfra gruset kom. Det er ikke SGS´s
problem, men 4K-Betons at jordklumperne ikke blev analyseret. Da det langtfra er
bevist at forureningen kom fra jord der fulgte med skærverne, bør NCC frifindes i
forhold til 4K-Beton og SSG frifindes i forhold til NCC.

- 19 -


Den håndteringsproces der finder sted før skærvernes ankomst til SSG, er ikke SSG´s
ansvar, og det samme er tilfældet for så vidt angår selve opbevaringen på SSG´s
plads.

Forureningen kan sagtens hidrøre fra Stenungsund. Det er oplyst at der findes over-
jord på stedet som fjernes før der brydes, men det må anses for højst sandsynligt at
der ved sprængningen er jord tilbage på klippen, og at noget af denne jord følger med
hele vejen til 4K-Beton. Der er også forevist rester af tændsatser og net fra spræng-
ningen, og når disse elementer kan følge med hele vejen, kan jordklumper også. Det
er ikke tilstrækkeligt med Henning Møller Pedersens forklaring om at klumperne
med sikkerhed ikke kom fra Sverige, fordi der var flint i.

Det kan heller ikke udelukkes at jordklumperne stammer fra lastbilerne der kørte
skærverne fra stenbruddet til afskibningshavnen. SSG har fremsat opfordring til at få
undersøgt dette nærmere, men det er ikke blevet gjort.

Endvidere kan det ikke udelukkes at jordforureningen stammer fra skibet der trans-
porterede skærverne til Danmark. Skrivelsen fra rederiet dokumenterer ikke at ski-
bets lastrum ikke kan have været forurenet med jord.

Der kan have været hærværk hos SSG. Dette har der ifølge Jette Rohde Plinius tidli-
gere været. Hvis der er tale om hærværk, falder det imidlertid uden for SSG's ansvar
og risiko.

Siloen med 16/25 mm skærver var ifølge Tommy Olsens forklaring halvt fuld om
morgenen den 23. marts. Der var altså i forvejen skærver i siloen, og forureningen
kan hidrøre fra disse skærver ­ et forhold som NCC ikke har gjort noget for at bely-
se.

Det kan ikke udelukkes at jordklumperne lå på risten om morgenen den 23. marts
inden leverancen fra SSG. Blandemesteren har ikke afgivet forklaring om de nærme-
re omstændigheder i forbindelse med hans kontrol.

- 20 -

Forurening kan også stamme fra Kirk Larsens lastbil. Niels Marsks forklaring om at
han renser ladet om aftenen, er ikke tilstrækkelig til at udelukke denne forurenings-
kilde. Det kan heller ikke udelukkes at hærværk hos 4K-Beton er baggrunden for den
opståede jordforurening.

På baggrund af Ole Jakobsens forklaring kan det udelukkes at det er selve håndterin-
gen hos SSG der er årsagen. Gummihjulslæsserne blev placeret på et underlag af
enten skærver eller knust tegl, og skovlene blev kontrolleret inden læsning. Hverken
Niels Marsk eller Jan Olsen har konstateret jord på skovlen i det konkrete tilfælde. At
de to tidligere skulle have konstateret jord på skovlene, kan ikke bruges til noget. De
erindrer ikke hvornår det var, og det er ikke dokumenteret at det blev påtalt.

Det er således hverken bevist eller sandsynliggjort at der er årsagssammenhæng mel-
lem skaden og SSG´s håndtering.

SSG har ikke tilsidesat sine pligter i henhold til samarbejdsaftalen med NCC og har
ikke handlet culpøst. Samarbejdsaftalen er indgået med Jette Rohde Plinius, og hun
har aldrig fået forelagt kvalitetsplanen. Kaj Nielsen havde ikke stillingsfuldmagt til at
indgå aftale om kvalitetsplanen, og det vidste Henning Møller Pedersen.

Rettens bemærkninger

Retten lægger til grund som sikkert at der den 23. marts 2001 om formiddagen blev
konstateret en forurening med jord af en betonmængde som førte til det tab der frem-
går af sagsøgeren, 4K-Betons, påstand. Som sagen foreligger, lægger retten endvide-
re til grund at forureningen havde en karakter der medførte at den skærvemængde
som blev leveret, ikke var kontraktmæssig i henhold til § 3 i aftalen mellem 4K-
Beton og NCC.

I overensstemmelse med parternes seneste standpunkter kan det fastslås at der den
pågældende dag ca. kl. 8.00 med lastbil OL 92 520 ført af Niels Marsk blev leveret et
læs 16/25 skærver der samme dag var hentet hos SSG mellem ca. kl. 7.30 og 7.45.
Det må anses som helt overvejende sandsynligt at forureningen blev hidført med
denne last skærver fra SSG' plads. Der er herved lagt vægt på de observationer som
Tommy Olsen foretog kort efter meddelelsen om urenheder. Herved blev konstateret

- 21 -

jordklumper m.v. på risten til siloen med 16/25 skærver foruden en del af en
tændsnor og en rest af et net. Der blev ved gennemgang af øvrige siloer ikke fundet
jordklumper. Blandt jordklumperne på risten befandt sig en klump som efter vidne-
forklaringerne og udvisendet af foto nr. 1 havde en form der er vel forenelig med den
antagelse at klumpen har befundet sig på eller op ad et glat emne. Der er videre lagt
vægt på Niels Marsks og Jan Olsens forklaringer om at begge ved andre lejligheder
konstaterede jord på skovle (grabber) som blev benyttet af SSG's førere af gummi-
geder. Endelig indgår som et væsentligt led i vurderingen at SSG på sin plads håndte-
rer jord ("jordhotellet").

Der er ikke holdepunkter for den antagelse at de jordmængder som blev tilført 4K-
Beton, stammede fra den pågældende lastbils kørsel med andre materialer, således at
forureningen af skærveleverancen skulle være indtruffet i forbindelse med læsningen
på lastbil dvs. efter risikoens overgang til 4K-Beton. De oplysninger der foreligger
om kørsler med andre materialer (betonsand, i Niels Marsks og andres forklaringer
omtalt som grus), underbygger ikke en antagelse herom.

Retten finder det helt usandsynligt at de nævnte jordmængder hidrørte fra stenbrud-
det i Stenungsund. Det kan vel ikke udelukkes at der har været jordmængder iblandet
de afsprængte klippestykker, men disse klippestykker har, som det fremgår af Erik
Plinius' og Henning Møller Petersens forklaringer, gennemgået en knusningsproces
og senere sortering og vask som medfører at det må betragtes som udelukket at et
stykke jord af blot nogen størrelse og især et stykke jord af den oven for beskrevne
beskaffenhed kunne tænkes at forlade stenbruddet sammen med skærverne. Der er i
sagens oplysninger endvidere ikke nogen grund til at antage at jordstykkerne stam-
mer fra de lastbiler der kørte skærverne til skibet. Losningen på skibet og læsningen
af skærverne på Prøvestenen medfører at det må betragtes som helt usandsynligt at
jordklumper ikke ville blev sønderdelt i løbet af disse processer. De oplysninger der
foreligger om den tidligere benyttelse af skibet, giver ikke grund til at tro at jord-
mængderne stammer fra tidligere transporter udført af dette.

Der foreligger ikke en god begrundelse for at de jordrester der ses på foto 1, er blevet
bortskaffet inden der forelå bindende erklæringer fra sagens parter om sagens fakta,
herunder årsagssammenhængen og oprindelsen af den pågældende jord. Analyse af
jordresternes indhold kunne med stor sandsynlighed have givet væsentlige spor i

- 22 -

retning af at fastslå sagens sammenhæng og således muligt have overflødiggjort rets-
sagen eller dele af den. Undladelsen af denne bevissikring medfører dog ikke at ret-
tens vurdering er forbundet med en usikkerhed der er af betydning for afgørelsen i
sagen.

Retten kommer således til det resultat at forureningen af skærverne må have fundet
sted i forbindelse med SSG's håndtering af dem, og at dette indebærer en tilsidesæt-
telse af SSG's forpligtelser i henhold til samarbejdsaftalen og driftsinstruksen af au-
gust 1999. Det får i denne forbindelse ikke betydning om SSG må anses for at have
accepteret den af NCC udarbejdede kvalitetsplan, dateret 01. marts 2001.

NCC skal derfor betale det påståede beløb til 4K-Beton, og SSG skal betale samme
beløb til 4K-Beton.

Thi kendes for ret:

NCC Danmark A/S betaler inden 14 dage 441.263,88 kr. med procesrente fra den 21.
februar 2002 til 4K-Beton A/S.

Sydhavnens Sten & Grus A/S betaler inden 14 dage 441.263,88 kr. med procesrente
fra den 21. februar 2002 til NCC Danmark A/S.

Inden 14 dage efter denne doms afsigelse skal NCC Danmark A/S betale 40.000 kr. i
sagsomkostninger til 4K-Beton A/S.

Inden 14 dage efter denne doms afsigelse skal Sydhavnens Sten & Grus A/S betale
40.000 kr. i sagsomkostninger til NCC Danmark A/S.


Jens Feilberg

Aksel Gybel

Søren Rathmann

- 23 -


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

- 27 -

t jordmængder iblandet
de afsprængte klippestykker, men disse klippestykker har, som det fremgår af Erik
Plinius' og Henning Møller Petersens forklaringer, gennemgået en knusningsproces
og senere sortering og vask som medfører at det må betragtes som udelukket at et
stykke jord af blot nogen størrelse og især et stykke jord af den oven for beskrevne
beskaffenhed kunne tænkes at forlade stenbruddet sammen med skærverne. Der er i
sagens oplysninger endvidere ikke nogen grund til at antage at jordstykkerne stam-
mer fra de lastbiler der kørte skærverne til skibet. Losningen på skibet og læsningen
af skærverne på Prøvestenen medfører at det må betragtes som helt usandsynligt at
jordklumper ikke ville blev sønderdelt i løbet af disse processer. De oplysninger der
foreligger om den tidligere benyttelse af skibet, giver ikke grund til at tro at jord-
mængderne stammer fra tidligere transporter udført af dette.

Der foreligger ikke en god begrundelse for at de jordrester der ses på foto 1, er blevet
bortskaffet inden der forelå bindende erklæringer fra sagens parter om sagens fakta,
herunder årsagssammenhængen og oprindelsen af den pågældende jord. Analyse af
jordresternes indhold kunne med stor sandsynlighed have givet væsentlige spor i

- 22 -

retning af at fastslå sagens sammenhæng og således muligt have overfl