Ansættelsesret

Dom i sag F5006

Ledernes Hovedorganisation som mandatar for F
(Advokat Niels Nehrkorn)

mod

Finanssektorens Arbejdsgiverforening som mandatar for A
(Advokat Merete Preisler)

Indledning og påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt F var omfattet af beskyttelsen i lov om kommunernes styrelse § 16 c, da A opsagde ham.

Ledernes Hovedorganisation som mandatar for F har principalt nedlagt påstand om, at A tilpligtes til F at betale 602.643,24 kr. , subsidiært et efter rettens skøn fastsat mindre beløb, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 4. oktober 2006.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening som mandatar for A har principalt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb.

Sagen er anlagt ved retten i S den 4. oktober 2006 og henvist til Sø & Handelsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Sagsfremstilling

Ansættelsen af F
F blev med tiltrædelse den 1. december 2004 ansat som systemkonstruktør i A, ITsikkerhed. F havde med sin ansøgning til A blandt andet sendt en kopi af forsiden af sit eksamensbevis som cand. merc. dat., hvoraf alene fremgik, at F havde bestået eksamen. Af det vedlagte CV til ansøg ningen fremgik oplysninger om erhvervserfaring tilbage til 1998 samt fritidsinteresser. Ansøgningen var endvidere vedlagt udtalelser fra arbejdsgivere tilbage fra 1993. F oplyste ikke noget om sit politiske engagement for X parti som næstformand i lokalforeningen og heller ikke, at han var kandidat for X parti til det forestående folketingsvalg i februar 2005.

F modtog sammen med sit ansættelsesbrev en tavshedserklæring indeholdende sikkerheds regler, hvorefter han skulle erklære sig " indforstået med at overholde de sikkerheds og datasikkerheds regler, som står i As forretningsgange, og de regler, som jeg bliver gjort bekendt med i forbindelse med mit arbejde".

As Værdier og medarbejderhåndbog
Den 1. december 2004 blev F vist rundt af sin chef B, og han blev i den forbindelse præsenteret for koncernens værdier og medarbejderhåndbog. Akoncernens værdier er bl.a. beskrevet på As hjemmeside: "Det ligger fast, at A er en selvstændig ... med hjemsted i S, og at A er moderselskab i koncernen.

Værdierne er det mest uforanderlige i A. De binder medarbejderne sammen og styrer dem i det, de gør over for hinanden og over for andre.

Det er det, der gør A til noget særligt i kundernes og medarbejdernes øjne.

Værdierne er:
*Sund fornuft
*Åben og hæderlig
*Anderledes og uhøjtidelig
*Ægte interesse og ligeværd
*Handlekraftig og vedholdende
...
Åben og hæderlig
Vi er åbne og hæderlige i ord og handlinger

Det betyder, at vi
· informerer hinanden, når det er relevant og ikke misbruger intern information · kun begrænser vores åbenhed af forretningsmæssige hensyn eller af hensyn til vores interessenter · respekterer indgåede aftaler og ikke misbruger den tillid, vi viser hinanden · tilstræber, at væsentlige beslutninger vedrørende den enkelte medarbejder træffes på baggrund af en konstruktiv dialog · er åbne om de fejl og problemer vi støder på · anerkender, at der kan ske fejl, som vi korrigerer, hvorefter vi primært fokuserer på at lære af forløbet · lytter åbent til nye ideer og konstruktiv kritik"

Af medarbejderhåndbogen under omkostningsbevidsthed fremgår følgende:
"Daglig anvendelse
Du kan selv disponere over As ressourcer i alle tilfælde, hvor det naturligt ligger indenfor dit arbejdsområde, og hvor du vurderer, det skaber merværdi for A.
...
Principiel, væsentlig eller diskutabel
Hvis disponeringen er principiel, væsentlig eller diskutabel, indstiller du til din medarbejderleder, der har bevillingsretten. I visse tilfælde (f.eks. ved en MBAuddannelse) er det områdedirektøren, der bevilger.

Privat anvendelse
A har også tillid til, at du udviser omkostningsbevidsthed i særlige situationer, hvor det ikke er muligt for dig at ordne dine private forhold uden anvendelse af As ressourcer, f.eks. ved telefonering og foto kopiering."

Af medarbejderhåndbogens afsnit om organisation og ledelse fremgår bl.a.:
"Information og kommunikation
...
Og husk at opdatere Outlookkalenderen.."

Under medarbejderhåndbogens afsnit om Brug af Internet fremgår følgende:
"Brug af Internettet må ske i forretningsmæssige sammenhænge indenfor din arbejdstid, medens brug af Internettet til private formål er tilladt udenfor arbejdstiden. Hvis du undtagelsesvis har behov for at hente private oplysninger på Internettet i din arbejdstid, bør du begrænse dette mest muligt, jf. afsnit om Omkostningsbevidsthed.

Hvis du henter sider ned fra Internettet og gemmer dem, bør du sikre dig, at de ikke fylder for meget.Samtidig bør du være opmærksom på kun at surfe på sider, som tåler alles øjne.
...
Betingelser for at overvåge brugen af Internettet
Som beskrevet i afsnittet om Holdning til overvågning ønsker A på ingen måde at overvåge medarbejderne systematisk. Dette gælder også for medarbejderes brug af Internettet.

I særlige situationer kan det alligevel være nødvendigt at skaffe tilladelse til at sammenholde registreringerne af henholdsvis en arbejdsplads brug af internetadresser og en medarbejders brug af en arbejdsplads. Dette kan enten forekomme som led i den daglige drift over overvågning af edbsystemerne,f.eks. ved fejlfinding og driftsforstyrrelser, eller hvis der er begrundet mistanke om en medarbejders
misbrug af adgangen til Internettet.

Registrering af internetbrug
Der er mulighed for at registrere de internetadresser, der bliver kaldt fra de enkelte arbejdspladser.Samtidig registreres det, hvilke medarbejdere, der bruger arbejdspladsen.
...
Overvågning af internetbrug
Overvågning af brugen af Internettet må kun foretages af ITsikkerhed samt Intern Revision.
..."

Af medarbejderhåndbogens afsnit om offentlige hverv fremgår følgende:
"Positiv grundholdning
Principielt er A positivt indstillet over for din deltagelse i samfundsopgaver i form af, at du påtager dig offentlige hverv. A anser det dog for rimeligt, at borgerligt ombud som f.eks. byrådsarbejde, begrænses til to perioder (8 år).

Kundehensyn
Ud over de generelle overvejelser ifm. et job uden for A, bør det indgå i dine overvejelser, om hvervet er foreneligt med kundehensyn. Tænk her specielt på hverv, hvor besiddelse af viden om kundeforhold ­uanset at denne viden aldrig må benyttes ­ eller mulighed for konflikter med kunder kan medføre for retningsmæssig belastning. Dette vil særligt være en risiko ved valg til skatteankenævn, boligretter og huslejenævn, men kan også gælde andre organer med økonomisk virkeområde.
...

Borgerligt ombud

Eksempler på borgerligt ombud er, foruden indkaldelse som vidne, nævning eller domsmand, medlem skab af sociale ankenævn, valgtilforordnet samt medlemskab af amtsråd, kommunalbestyrelser og skolebestyrelser.

Løntræk ved frihed til udførelse af et borgerligt ombud vil afhænge af omfanget. I nogle tilfælde kan A anmode om lønrefusion.
..."

Forløbet af ansættelsesforholdet

Den 7. februar 2005 havde en kollega til F forstørret en annonce i en lokalavis, ..., indeholdende en form for valgplakat, hvoraf det fremgik, at F opstillede som folketingskandidat for X parti. Plakaten var hængt op i afdelingens kopirum. Det var på denne måde, at B og Fs kollegaer blev bekendt med hans interesse for politik, herunder hans kandidatur som folketingsmedlem.

Den 8. februar 2005 afholdtes folketingsvalg. F blev ikke valgt.

Den 24. februar 2005 holdt B og F prøvetidssamtale. Forinden samtalens afholdelse var F blevet anmodet om at udfylde et skema udarbejdet specielt til prøvetidssamtaler. Under spørgsmål til ansættelsen har F bl.a. svaret:

"...

Atmosfæren i A har til fulde levet op til mine forventninger. Der er gode arbejdsbetingelser, en god atmosfære og gode arbejdskollegaer.
..."

Under spørgsmål til modtagelsen har F bl.a. svaret:
"...
Der var planlagt to introduktionskurser for mig. Det ene var desværre ikke relevant, med min ITviden, og det andet er ikke før april.

Det er (stort set) ikke muligt i et videns tungt job, at få så meget information, at det er muligt godt og hurtigt at komme i gang med at løse de nye arbejdsopgaver. Det tager længere tid, hvorfor det ikke er muligt at svare ja.

I forlængelse af ovenstående svar, kan jeg heller ikke svare ja til, at jeg kender min chefs og mine kollegaers forventninger (til mig). Forventningerne bliver med stor sandsynlighed klare, når der er gået nogen tid.
..."

Hertil har B bl.a. knyttet følgende bemærkninger:
"...

Det har ikke været tilfredsstillende med den måde du er blevet introduceret i afdelingen på, hvilket naturligvis er mit ansvar, men jeg håber at vi nu får vendt bøtten, så du kan komme i gang med nogle af de opgaver vi har talt om."

Omkring spørgsmål til arbejdet har F bl.a. svaret:
"....
Arbejdet lever i bund og grund op til mine forventninger, selvom alle arbejdsopgaverne endnu ikke er kendte. De opgaver som jeg har løst, og må løse, peger dog i retning af at forventningerne til jobbet,nok skal blive indfriet.
...
Hvis jeg skal være bedre til at udføre mit arbejde, eller det skal ske på en mere hensigtsmæssigt måde, skal der bruges mere tid på introduktion af de enkelte medarbejderes arbejdsopgaver i relation til mit job ­ og ikke mindst mere tid på oplæring/introduktion til As mange ITsystemer."

Hertil har B knyttet følgende bemærkninger:
"Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at du endnu ikke er blevet ordentligt introduceret til de arbejdsopgaver der ligger forude, men som tidligere nævnt så forventer jeg at kunne have en mere klar arbejdsopdeling på plads snarest ­ når bemandingen er endelig på plads. De to "mentorer" som jeg havde sat min lid til har desværre været mere end almindeligt travlt beskæftiget til anden side, hvilket
jeg ikke har været tilstrækkelige opmærksom på.

Med hensyn til As mange systemer, så er der ikke nogen forventning om at man kan overskue dem alle i løbet af tre måneder ­ vi har jo ansvaret for sikkerheden i hele systemkomplekset.

De nødvendige daglige værktøjer mener jeg at du har fået introduktion til ­ ellers skal det ske straks."

Til spørgsmål omkring værdier og holdninger har F svaret:
" I det store og hele har jeg ikke oplevet nogen ændring i min dagligdag, efter at være startet i en virksomhed med "værdibaseret ledelse og adfærd"...

Der er dog ingen tvivl om, at jeg foretrækker "frihed under ansvar" frem for andre ledelsesformer.

Det undre mig dog en smugle, at A (der praktiserer værdibaseret ledelse) ikke tillader brugen af Messenger. Messenger findes i en secure udgave, så det er ikke et spørgsmål om sikkerhed."

Bs bemærkede følgende hertil:
"Med hensyn til anvendelse af Messenger, så er det en klar politik fra As side, at vi ikke tillader nogen form for programmer/systemer installeret på vores maskiner, hvis de ikke er godkendt og proddet ud via de autoriserede kanaler. Der er åbenbart ikke noget forretningsmæssigt behov, som har initieret implementeringen af et chat system, bortset fra det der anvendes i A ... .
..."

Til spørgsmål omkring, hvad glæder ham mest ved jobskiftet, har F svaret:

"...

Den største glæde er naturligvis jobbet i sig selv, idet jeg betragter det som værende et drømmejob (i en drømme virksomhed). Dernæst glæder jeg mig meget over medarbejderbanken, hvor jeg har fået en rigtig god service og rådgivning.

Ved V fik alle i ITsikkerhedsfunktionen stillet en firmabetalt ADSLforbindelse til rådighed. Det undre mig en smugle, at A ikke udnytter denne fordel, og tilbyder det samme til medarbejderen i IT sikkerhedsfunktionen, da det både er en gevindst for A, men også for de ansatte.

Fra mit tidligere ansættelsesforhold, fik vi gratis aviserne Metro Express og JP Århus. Normalt holder vi ikke avis, så jeg savner meget at kunne tage disse aviser med hjem."

Hertil bemærkede B følgende:
"A tilbyder en ADSL løsning til favørpris og har derfor vurderet, at det ikke er nødvendigt at stille gratis ADSL til rådighed for alle medarbejdere. Det har tidligere været diskuteret med gratis ADSL til sikkerheds vagterne, men der er mange der vil kunne argumentere for behov på lige fod med vores afdeling.

Aviserne kan vi desværre ikke klare, men de ligger da til udlevering bl.a på banegården."

I skemaet, hvor lederen skal udfylde spørgsmålet til forventninger skrev B følgende:
"Som du selv skriver, så er det ikke de store udfordringer du er blevet sat på, men det som jeg har nået at se har været tilfredsstillende. Et godt råd med hensyn til "integration" i afdelingen kunne være at droppe hovedtelefonerne. Det kan virke på nogen som om du ønsker at isolere sig fra afdelingen, hvilket måske ikke er det bedste signal at sende som ny medarbejder.

Vi har tidligere talt om dit politiske engagement, og måden jeg blev bekendt med det på, så det behøver vi ikke at træde rundt i, men det er en klar forventning fra min side, at der ikke dukker flere overraskelser op af denne art ­ vi tager det med den åbne og hæderlige kommunikation alvorligt."

Skemaet er underskrevet den 24. februar 2005 af både F og B.

Kort tid efter samtalen blev F udpeget som projektleder på et stort projekt ­ TIM, der pågik i A.
Den 12. april 2005 modtog A en fuldstændig kopi af Fs eksamensbevis, hvorefter han havde bestået cand. merc. dat. eksamen med et samlet gennemsnit på karakteren 6,1. Den 12. april 2005 om aftenen holdt X parti lokalforeningsmøde med henblik på at finde kandidater til det forestående kommunalbestyrelsesvalg den 15. november 2005. F opstillede som kandidat. Der er uenighed om, hvorvidt der den 28. april 2005 fandt en samtale sted mellem B og F, hvor F meddelte, at han opstillede til det forestående kommunalvalg i efteråret 2005.

Den 4. maj 2005 afholdtes et møde vedrørende projektet TIM med deltagelse af fra AIT sikkerhed B, C og F, fra JN Data bl.a. D og fra IT Intergroup J. Af mødereferatet fremgår bl.a.:

"Da TIM implementeringen af ITsikkerhed (projekt P167193) sker i forlængelse af projekt P113113 (RACT Omstrukturering), var dette møde det første, med deltagelse af repræsentanter for IT Intergroup, ITsikkerhed og JN Data.

Mødet, der var indkaldt af ITsikkerhed, havde til formål at få defineret/planlagt det videre forløb i implementeringen af Tivoli Identity Management (TIM). Da D var usikker på, hvad målet med hele projektet var, samt hvilke forventninger A havde til TIM, var der enighed om, at mødet skulle resultere i en "form for køreplan", samt en fastlæggelse af, hvem gør hvad, og hvornår.
...
B bad endvidere J undersøge, om IT Intergroup ville overtage projektledelsen af P367193. J mente ikke, at det ville blive et problem, og at det i givet fald ville blive P, der ville blive sat på opgaven.
..."

Den 18. maj 2005 bragte [lokalavisen] en artikel, hvoraf det fremgik, at X parti var klar med en spidskandidat til borgmester-posten i den nye R kommune, og at kandidaten var F Den 2. juni 2005 havde F en samtale med kollegaen E om sin trivsel i A.
I løbet af den 5. juni 2005 indkaldte B F til en samtale næste dag om eftermiddagen. Under mødet den 6. juni 2005, hvori deltog F, B og HRmedarbejder L, blev F afskediget med 3 måneders varsel til fratrædelse den 30. september 2005. F blev samtidig fritstillet. Årsagen til afskedigelsen blev meddelt mundtligt til F. Parterne er uenige om, hvad der blev givet som årsag til afskedigel sen. Den skriftlige opsigelse indeholder ingen begrundelse.

Kommunalvalget 2005 og indsigelsen mod afskedigelsen Den 13. oktober 2005 kl. 15.00 indleverede X parti lokalforening i R kommune sin kandidatliste til valgbestyrelsen. F var opstillet som kandidat nr. 1. Den 15. november 2005 afholdtes kommunalvalg, og F blev valgt til kommunalbestyrelsen i R Kommune.

Den 25. november 2005 rettede Ledernes Hovedorganisation henvendelse til A og gjorde gældende, at afskedigelsen af F var sket i strid med den kommunale styrelseslov. Finanssektorens Arbejdsgiverforening afviste ved brev af 30. november 2005, at afskedigelsen havde noget at gøre med Fs politiske engagement. På forespørgsel fra F har Indenrigs og Sundhedsministeriet i brev af 23. februar 2006 oplyst følgende:

"Ved brev af 17. december 2005 har De rettet henvendelse til Indenrigs og Sundhedsministeriet med et spørgsmål vedr. § 16 c i lov om kommunernes styrelse. De ønsker i den forbindelse oplyst fra hvilket tidspunkt i opstillingsforløbet en kandidatliste foreligger, så den i den kommunale styrelseslov § 16 c indeholdte beskyttelse mod afskedigelse som følge af optagelse på en sådan liste, indtræder.

Indenrigs og Sundhedsministeriet skal i den anledning oplyse følgende:

Den kommunale styrelseslov (lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003) § 16 c har følgende ord lyd:

"En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er opført på en kandidatliste til et kommunalvalg eller er valgt til en kommunalbestyrelse."

Det fremgår ikke af § 16 c, hvornår en kandidatliste foreligger og den særlige beskyttelse indtræder.

De nærmere regler om kandidatlister til kommunale valg findes i lov om kommunale valg (lovbekendtgørelse nr. 348 af 18. maj 2005) kapitel 4

Efter lovens § 19 skal de, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister, som skal være underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere.

Efter lovens § 23 skal kandidatlister være indleveret til formanden for valgbestyrelsen senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen. En kandidatliste kan ikke indleveres tidligere end tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigs og sundhedsministeren.

Lovens § 24 indeholder bl.a. regler om, hvilke oplysninger om kandidaterne kandidatlisterne skal indeholde, herunder hver enkelt kandidats fulde navn, personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl.

En kandidatliste foreligger således, når den er indleveret til formanden for valgbestyrelsen efter reglerne i den kommunale valglovs § 23. Såfremt de opstillede kandidater er opført på kandidatlisten efter reglerne i den kommunale valglovs § 24 og indsamling af stillerunderskrifter er påbegyndt efter reglerne i den kommunale valglovs § 19, er det endvidere ministeriets opfattelse, at den særlige beskyttelse i § 16 c i lov om kommuners styrelse er indtrådt.

Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdsgiver har afskediget en lønmodtager i strid med § 16 c i lov om kommuners styrelse, herunder hvornår beskyttelsen i § 16 c tidligst kan indtræde, beror på den konkrete sag og henhører under domstolene.
..."

I brev af 8. september 2006 har lokalforeningsformand for X parti G meddelt følgende:"Vedrørende F og Indenrigsministeriets brev af 23. februar 2006.

I forbindelse med Fs fyring fra A, har Christian Vigh på Indenrigsministeriets vegne givet udtryk for, at man fra Indenrigsministeriets side anser F som omfattet af reglerne i den særlige beskyttelse i "§ 16 c i lov om kommunernes styrelse" fra det øjeblik, hvor kandidaterne er opført på kandidatlisten og indsamlingen af stillerunderskrifter er påbegyndt efter regler i den kommunale valglov § 19.

........

Som lokalforeningsformand kan jeg bevidne, at de opstillede kandidater er opført på kandidatlisten efter reglerne i den kommunale valglovs § 24 og indsamlingen af stillerunderskrifter er påbegyndt efter reglerne i den kommunale valglov § 19 (om aftenen) den 12. april 2005. F kan anses således, i henhold til Christian Vighs (Indenrigsministeriet) skrivelse, som værende omfattet af den særlige beskyttelse i
"§ 16 c i lov om kommunernes styrelse"


Fs brug af internettet og mødetidspunkter
Som dokumentation for Fs brug af internettet har A udarbejdet en analyse af cookies på Fs brugeridentitet i perioden fra den 22. december 2004 til 6. juni 2005. Af analysen fremgår bl.a., at der i arbejdstiden fra kl. 8.00 til kl. 16.00 er generet 2978 cookies og udenfor arbejdstiden 387 cookies. Af disse var 325 cookies direkte henførbare til noget arbejdsrelateret. Fordelingen på kategorier af de generede cookies fremgår af nedenfor viste diagram:

Som det kan ses af diagrammet, udgør auktionsrelaterede cookies en meget stor del af de fundne cookies. Til auktionsrelate-rede cookies hører f.eks. cookies fra qxl og ebay samt de cookies, der anvendes til autologon på auktionssites.

A har endvidere udarbejdet en oversigt over entries foretaget af F i perioden fra den 1. december 2004 til den 6. juni 2005, hvoraf det bl.a. fremgår:

"Hosttype

Antal entries i kategori
Afstemning

365

Anden auktion (el. ehandel, el butik)

17516
Andre banker

2609
ebay Auktion

45842
Fagforening

138
Hosting

16537
ASystem

2788
Politik

227
Presse/Netradio

54745
Rejser

277
Reklamer (AD)

37999
Søgemaskiner

6171
Statistik

17664
Udenfor kategori

32128
WebMail

1945
Ikke resolverede

26643

Totalt antal

263594
Resolverede

236951
Ikke resolverede

26643
Ikke resolverede i %

10"

Af et lagkagediagram fremgår, at entries på ebay udgør 17 %, på anden auktion 7 %, reklamer 14 %, presse/netradio 22 %, udenfor kategori 12 %, Webmail 1 %, andre banker 1 % og A system 1 %. A har fremlagt en udskrift af en aktivitetslog, hvoraf fremgår bl.a. mødetider. Denne viser, at F i mere end 40 tilfælde er mødt senere end det aftalte tidspunkt.

Indhentede udtalelser efter ansættelsesforholdets ophør Den 12. oktober 2006 afgav D fra JN Data A/S efter anmodning fra B følgende udtalelse om F:
"...
På opfordring hermed en kort udtalelse vedr. F 
I forbindelse med TIM implementeringsprojekt har vi i en periode oplevet F som projektleder.

JN Data oplevede F om en dårlig projektleder. Han var dårlig til at lede de møder vi deltog i og vi oplevede at han var dårlig til at koordinere mellem JN og A. Så set fra JN Data virkede det overordnet set som om han ikke magtede opgaven ­ om det skyldtes manglende evne eller vilje var for os svært at vurdere. Vi gjorde ved flere lejligheder A opmærksom på ovenstående!

..."

I breve af henholdsvis 19. januar og 22. januar 2007 har den afgåede formand H (1990 2001) og den fungerende formand K (siden 2001) for APersonale Kreds begge oplyst, at ingen af demhar været involveret i eller hørt om sager, hvor medarbejders offentlige hverv har været et problem.

Forklaringer
F har forklaret, at der under ansættelsessamtalen, hvori deltog B, L og en anden HRkonsulent, ikke blev talt om hans fritidsinteresser. Han har været politisk aktiv i mange år og er medlem af X parti. Han opstillede til kommunalvalget i 2001 og 2004. I 2004 var der opstillingsmøde til Folketingsvalget i februar 2005. Partiet manglede kandidater, og han lod sig opstille igen. Når han i sit CV til ansøgningen ikke gav oplysninger om sit politiske engagement, var det for at holde politik og job adskilt samt frygten for at blive sorteret fra som interessant ansøger. Han havde kun en bestyrelsespost som næstformand i lokalforeningen for X parti og var i øvrigt ikke aktiv. Jobbet i A var et drømmejob. Hvis han var blevet valgt til Folketinget, ville han have trukket sig af hensyn til sin familie. Han har en hjemmeside på internettet, hvor oplysninger om hans politiske engagement fremgår, så det har aldrig været hemmeligt. Årsagen til, at alene forsiden af hans eksamensbevis var vedlagt, var, at han ikke har så gode karakterer i andre fag end ITrelaterede fag, hvorfor han var bange for at blive sorteret fra. Han synes ikke, at eksamensbeviset giver et retvisende billede af hans egenskaber, hvorfor han aldrig har vedlagt det i forbindelse med jobansøgninger. A bad om en kopi af eksamensbeviset, hvorefter han fremsendte en kopi af et foreløbigt eksamensbevis, og
først omkring april 2005 fremsendte han en kopi af det endelige eksamensbevis.

Han opstillede ikke til folketingsvalget i februar 2005 for at blive valgt. Han ønskede blot at trække stemmer til partiet. Øvrige kandidater i kredsen var ... og ..., der begge havde langt større valgbudgetter end hans. Han oplyste intet til A og sine kolleger om sin opstilling, fordi han ikke regnede med at blive valgt ind. Den 7. februar 2005, dagen før folketingsvalget havde en kollega set en lille valgannonce for X parti i en lokalavis. Valgannoncen blev forstørret og hængt op i kopi rummet. Hans kollegaer viste stor interesse. Han tror, at B blev lidt overrasket over at se den for størrede valgannonce, men der var ingen negativ reaktion. Medio februar 2005 oplyste en af hans kollegaer, at B "var ude af sit gode skind", fordi B mente, at man ikke kunne stille op til Folketinget uden at informere sin arbejdsgiver herom. Han gik derfor ind til B for at drøfte situationen. B sagde, at han gerne ville have været informeret herom inden valget.

Den 24. februar 2005 blev der afholdt 3månederssamtale mellem ham og B. De tog udgangspunkt i et specielt skema, som han havde udfyldt forinden samtalen. De talte meget om forventninger til fremtiden. Han havde savnet en overordnet plan for sin introduktion, hvilket han bemærkede. Han synes, at hele opstartsfasen havde været meget ustruktureret. B beklagede over
for ham, at han ikke havde fået et tilfredsstillende introduktionsforløb. Han fik heller ingen introduktion til selve arbejdsop-gaverne. På den 2. arbejdsdag fik han dog en introduktion vedrørende computerne, men han synes, at den var irrelevant for ham. Under samtalen talte de endvidere omværdier og holdninger. Uanset B var vred over ikke at have fået oplysning om opstillingen til Folketinget, forstod han, at hans arbejdsindsats var tilfredsstillende, og at A var glad for ham. Den eneste kritik, han fik, var, at han skulle tage hovedtelefonerne af. Han hørte tit P1 på arbejdet for at stresse lidt af. Det var der mange kollegaer, der gjorde. Han fik også kritik af, at hans høretelefoner var store, så han udskiftede dem.

Den 12. april 2005 holdt lokalforeningen i X parti et opstillingsmøde. Det var "startskuddet" på det kommende kommunalvalg i november 2005. Der deltog omkring 1520 medlemmer fra Ny R Kommunes lokalforening. G udfyldte forsiden, og listen gik rundt. Efterfølgende trak en kandidat sig fra listen, og partiet måtte lave en ny liste, fordi der ikke må rettes i listerne. Han husker ikke, hvornår den endelige kandidatliste med 25 stillere forelå. Han overvejede at trække sig som kandidat til byrådet, hvilket kunne ske indtil den 15. juni 2005. De efterfølgende dage sagde han ikke noget til B, da han var i tvivl om, hvad han skulle satse på, men den 28. april 2005 gik han ind til B. Datoen fremgår af hans dagbog. Inden mødet med B havde han besluttet, at hvis A var imod hans opstilling, ville han trække sig. Under samtalen med B var stemningen afslappet. Han blev
spurgt, om han kunne garantere, at hans arbejdsfravær kun ville have et begrænset omfang, hvis han blev valgt. I dag bruger han ca. 10 timer ugentlig på lokalpolitik. Efter samtalen med B følte han sig meget lettet og fortalte sin kollega C om samtalen med B.

Hans arbejdsopgaver gav ham ikke mange udfordringer. Han skulle redigere og opdatere dokumenterne i As Intranet ­ under "VIS" samt revidere As beredskabsplaner sammen med ....
Han kontaktede hende mange gange. Hun havde meget travlt, og han kunne ikke komme i gang uden hende, hvorfor det aldrig blev til noget. Endvidere pågik projektet "TIM", der vedrørte brugeradministration. Det skulle han deltage i. Dette forudsatte, at han havde et rigtig godt kendskab til A, og henset til, at han lige var blevet ansat, var det svært for ham. Han foreslog, at han for at udvide sit kendskab til A skulle arbejde en time dagligt i Brugeradministrationen, men det afslog

B. I slutningen af februar eller begyndelsen af marts 2005 blev han udnævnt til projektleder for TIM ­ del II, der vedrørte implementeringsdelen. Den 29. april 2005 fik han at vide, at projektet TIM havde ændret karakter, og at han ikke længere skulle være projektleder, da projektet skulle outsources. Han var i gang med opgaven, men manglede support. B gav ikke udtryk for, at han var sur på ham, men han har svært ved at se det anderledes, end at det havde en sammenhæng med samtalen dagen før. Hans tidsforbrug på TIMprojektet fyldte en stor del af hans arbejdstid, da han skulle sætte sig ind i hele projektets fase Del I. På mødet den 4. maj 2005 i projektgruppen meddelte A, at projektet skulle outsources. A havde ikke de fornødne ressourcer til selv at få projektet tilendebragt. JN Data havde heller ikke de nødvendige ressourcer til at overtage projektet. Han kender intet til, at D skulle have udtalt sig om ham som projektleder. D udtalte ingen kritik på
mødet den 4. maj 2005.

Efter han havde fået frataget projektlederrollen for TIM, var hans arbejdsmængde meget lille, og han fik ingen nye arbejdsopgaver. Det eneste, han lavede var revideringen af dokumenterne i "VIS". E gav ham lidt arbejdsopgaver. Revideringen af beredskabsplanen kom han ingen vegne med, da han afventede, at ... skulle vende tilbage. Han fortalte C, at han følte sig holdt uden for, og bad om at få nogle af dennes arbejdsopgaver. Han fortalte intet af dette til B. Han havde fået tilsagn om at komme på et ITsikkerhedskursus, men den 2. juni 2005 meddelte B ham, at det var blevet besluttet, at han alligevel ikke skulle med. Han tog det blot til efterretning.

Han havde en samtale med kollegaen E om sin situation. Han følte, at hun havde godt men neskekendskab, og han havde brug for et par råd. Han havde det ikke godt i A. Han efterlyste nog le arbejdsopgaver. E sagde, at hun fornemmede, at der var noget galt, og anbefalede ham at tale med en medarbejderrepræsentant.

Den følgende mandag indkaldte B ham til et møde om tirsdagen sidst på eftermiddagen. På mødet meddelte B, at A måtte opsige samarbejdet, da hans politiske arbejde i X parti ikke var for eneligt med As holdninger og værdier. Endvidere henviste de til, at han ikke virkede ærlig og hæderlig, og at han virkede ukoncentreret. Han sagde, at han var ked af det og chokeret over opsigelsen og bad om at få en chance mere. Han tænkte på omplacering. Han så hele sit eksistensgrund lag skride, da han har hus og familie med 4 børn at tænke på. Det er hans opfattelse, at han blev afskediget på grund af brudt tillid, og fordi hans politiske arbejde i X parti var uforeneligt med A's grundholdninger. Da han blev opsagt, efterlod han 2 ufærdige opgaver beredskabsplanen og redigeringen af VIS.

Det er først efter hans fratræden, at hans mødetider er blevet gjort til et problem. I forbindelse med ansættelsen indgik han en aftale med B om, at han kunne møde senere, når han afleverede børn, hvilket han gjorde hver anden dag. Betingelsen var, at C var informeret herom. Der var aldrig aftalt bestemte mødetidspunkter. Man kan derfor ikke sige, at han kom for sent. Når han skulle hente børn, meddelte han det til B og skrev det i Outlook. Han afleverede normalt børn mellem 8.308.45, hvorefter han havde 30 minutters transport til arbejdet. Derfor kunne han godt møde lidt senere end kl. 9.00. Nogle dage mødte han mellem 9.009.30. Der var også dage, hvor han mødte efter kl. 10.00. Hvis det havde været et problem, havde han forventet at få det påtalt. Hvis man mødte en kollega i ind eller udgangsdøren, skete det også, at flere kollegaer gik ind/ud samtidig. Dette var i strid med reglerne, men de blev aldrig indskærpet over for de ansatte. Han synes ikke aktivitetsloggen er troværdig. Han har udført distancearbejde 6 dage, hvilket han altid havde indført i outlook. Han bestrider, at han efter at have afholdt hjemme-arbejdsdage skulle have slettet oplysningerne om det i sin kalender.

Han havde ikke råd til at deltage i frokostordningen, der kostede 280 kr. månedlig. Han køb te indimellem en pølse og spiste den ved sit skrivebord. Han vil ikke bestride at have optalt kontanter fra sin hustrus virksomhed i frokostpausen. Han kan ikke udelukke, at han har foretaget betalinger over netbank. Han talte ikke nævneværdigt meget i mobiltelefon.

Opgørelsen over entries på i alt 263.594 i forbindelse med hans anvendelse af internettet i perioden fra den. 1. december 2004 til 6. juni 2005, mener han ikke, er retvisende. Han lukkede ikke Internettet ned, når han var færdig med at anvende det. Det må være forklaringen på, at alle disse entries er registreret. Han var en flittig bruger af internettet, men de registrerede entries på auktionssiden ebay giver ikke et retvisende billedet af, hvor lang tid han har været opkoblet, men det fortæller blot, hvor mange entries der er registreret. Lytning på netradio generer ligeledes en tries, og han lyttede rigtig meget. Han ved godt, at anvendelsen af Webmail er farlig i relation til vira, men han mener, at A har misforstået noget, for han har kun brugt Hotmail. Kun den første dag brugte han Webmail. Det fik han en påtale for. Han brugte ca. 2030 minutter i alt pr. dag på internettet til private gøremål. Andre kollegaer lavede andre ting i arbejdstiden, han foretog net surfing. Han holdt ca. 5 minutters strækkeben pause i timen, hvilket var formaliseret. Hans anvendelse af internettet blev ikke påtalt i forbindelse med afskedigelsen. Han har aldrig modtaget nogen påtale eller advarsel herom. Regelsættet for privat anvendelse af internettet blev han henvist til at læse i medarbejderhåndbogen, da han tiltrådte. Generelt var det i orden at bruge nettet til private ting. Uanset han havde ansvaret for ITsikkerhed, har han aldrig fået nogen form for introduktion hertil.

Han blev ansat pr. 1. marts 2006 i sin tidligere stilling hos V.

B har forklaret, at han er afdelingsdirektør for IT og sikkerhedsfunktionen i A med 18 ansatte. Han har været ansat i A i 25 år, heraf de sidste 8 år i ITafdelingen. I efteråret 2004 besluttede A at ville ansætte en ITsikkerhedskonsulent, der havde både en
teoretisk og praktisk baggrund. De indkaldte 3 ansøgere til samtale. F havde den teoretiske bag grund som cand.merc. dat. kombineret med efterfølgende praktisk erfaring. F fik tilbudt jobbet, fordi en anden ansøger sprang fra. Han bad F om at fremsende sit eksamensbevis, men F sagde, at han "lå i flytterod". De vedlagte udtalelser gav ikke anledning til betænkelig-heder.
Den første arbejdsdag viste han F rundt og fortalte, at A, især i ITafdelingen, lægger vægt på åbenhed, hæderlighed og ærlig-hed, fordi afdelingen ofte har kendskab til fortrolige oplysninger.

Det er ikke irrelevant, at en person i Fs stilling får en sådan indføring i forbindelse med jobstart. Der gives normalt en tilstrækkelig og dækkende information. Oplysning om regler om brug af email, internet og Webmail mv. fik F på sin 2. arbejdsdag. Han deltog ikke selv heri, men det plejer altid at blive gennemgået særligt, når henses til vigtigheden af disse regler. Han kan ikke forstå, hvis det ikke skulle være sket.

F fik på et tidspunkt til opgave at udarbejde en beredskabsplan. F afleverede 1 A4side retur, hvilket han blev meget overrasket over. Han var af den opfattelse, at en medarbejder i Fs stilling selv burde kunne gribe en sådan opgave an. F fik også til opgave at revidere As intranet, punktet "VIS". F begyndte på revideringen, men nåede aldrig at blive færdig. Endvidere skulle F revidere
en brugerdatabase i et særligt system.

I februar 2005 holdt han 3 måneders prøvetidssamtale med F. Der havde bl.a. været lidt "grynteri" fra kollegaerne om, at F ikke passede i afdelingen, men det var hans pligt som leder at give F en chance for fremadrettet at yde noget og dermed modbevise sine forudanelser. F gik bl.a. med høretelefoner, hvilket kollegaerne opfattede som et signal på manglende interesse for at inte
grere sig. Efter det var blevet påtalt, gik der ikke ret længe, før F på ny gik med høretelefoner, dog noget mindre. Fs mobil-telefon ringede rigtig meget, og det generede kollegaerne. Mobiltelefoner er kun tilladt, hvis de er arbejdsrelateret. Han fik også fortalt, at F talte kontanter op i arbejdstiden. I

forbindelse med ansættelsen havde han accepteret, at F kunne møde senere de dage, hvor han af leverede børn. Normal mødetid er mellem 08.0008.15. F mødte ofte senere. Når han gik forbi Fs tomme plads og spurgte kollegaerne, vidste de ikke, hvor F var eller, om han kom den pågældende dag. Distancearbejde kan tillades, hvis man har et stykke arbejde, der kan laves hjemme, men det er ikke "en kassekredit", man bare får. Han vil gerne se, om den ansatte fungerer, og hvad der kan præsteres, før han tillader det. Det er et krav, at det klart skal fremgå af kalenderen med telefonnummer, at man arbejder hjemme. Han har fået fortalt, at F var fraværende, når han selv var det, og at F efterfølgende slettede den oplysning fra sin kalender.

I forlængelse af prøvetidssamtalen blev F udnævnt som projektleder på sikkerhedsdelen på "Komplet administrationssystem". Det var og er et stort og kompleks projekt, der fungerer i dag.

Han troede på, at F ville kunne præstere noget, hvis han fik chancen. Den 4. maj 2005 blev der holdt møde med leverandørerne af systemet og JN Data. Det kræver dyb teknisk indsigt omkring platform mv., hvorfor det var naturligt, at den eksterne leverandør blev ekstern projektleder. F forblev projektleder for A indtil sin fratræden. A havde ikke de nødvendige kompetencer og ressourcer, hvorfor de outsourcede opgaven.

Han har ingen erindring om et møde med F den 28. april 2005. F har forespurgt til holdningen til opstilling til byrådet. Han henviste ham til reglerne i "VIS" og gik samtidig ud fra, at F ville fortælle, hvis han opstillede, særligt når henses til den samtale, de havde haft om ærlighed i forbindelse med Fs kandidatur til folketingsvalget i februar 2005.

Han fandt ud af, at F var opstillet til folketingsvalget i februar 2005 ved, at en kollega hængte en forstørret kopi af en valgannonce op i kopirummet. Tilliden var blevet brudt. Han var uforstående over for, at F ikke havde fortalt herom. F kendte As behov for en medarbejder og henset til, at det var Folketinget, denne opstillede til, burde det efter hans opfattelse være oplyst. As generelle holdning til offentlige hverv er liberal, og det er ikke usædvanligt, at ansatte er politisk engageret.

Hen på foråret 2005 begyndte de at undre sig over Fs evner, som de absolut ikke synes levede op til deres forventninger. De havde stadig ikke modtaget eksamensbeviset efter at have rykket flere gange. Da de endelig modtog eksamensbeviset, satte det pludselig tingene i relief. Han er i tvivl om, hvorvidt han ville have ansat F med det gennemsnit. 18

Kort tid efter blev han kontaktet af D fra JN Data, der sagde, at F savnede engagement i projektet og ofte sad og kiggede ud gennem vinduet. Han blev lidt urolig, da han selv på det senest havde hæftet sig ved Fs manglende engagement på afdelingens ugentlige møder. Da afdelingen på et tidspunkt fysisk skulle flyttes, hæftede han sig ved, at F alene var fysisk til stede. I forbindelse med flytningen fik F gennemtrumfet over for E, at hun måtte tage plads ud mod gangarealet, så han selv kunne sidde inderst. En kollega bemærkede, at så kunne ingen jo se Fs skærm. F brugte overordentligt meget tid på nettet, og det tog til i omfang. Han kontaktede HRafdelingen medio maj 2005 efter at have samlet forskellige oplysninger.
Han drøftede afskedigelsessagen med afdelingsdirektør N og C, der begge tilkendegav, at situationen var helt uholdbar, hvorefter det efter nøje overvejelse besluttedes at afskedige F. Han indkaldte F til et møde den 6. juni 2005, hvori L deltog. F skulle afskediges og fritstilles, hvilket er praksis for ansatte i ITsikkerhedsfunktionen. Forinden var drøftet en omplacering, men Fs adfærd var efterhånden begyndt at være belastende i forhold til As værdigrundlag, som de ansatte gene relt agerer efter og tager alvorligt. Da F ikke var medlem af Finansforbundet, deltog der ikke en tillidsmand i mødet. Alle kritikpunkterne blev gennemgået med F, der ikke tilbageviste dem, men spurgte om at få en chance til.  Han følte ansvar for at have ansat en medarbejder og ville gerne hjælpe F, men denne havde en "krævementalitet". Mange af de ting, som F spurgte om, burde han allerede som ITsikkerhedsmedarbejder kende svaret på. Han følte, at F brød As tillid og udnyttede de friheder, A gav. A til
lader ikke 5 minutters pause hver time til medarbejderne. Han ved, at C på et tidspunkt forsøgte at overdrage opgaven med et AS400operativsystem til F, men F tilkendegav, at han ikke var i stand til at påtage sig opgaven.

Analysen over cookies viser 3.365 perioden fra den 22. december 2004 til den 6. juni 2005. Dette tal kan være højere, men ikke lavere. Man kan ikke se, hvor længe den pågældende har været på hjemmesiden. A har endvidere registreret samtlige entries foretaget af F. Oplysninger om brug af internettet blev foreholdt F i forbindelse med afskedigelsen. Han tilbageviste intet. De un
der denne sag fremlagte analyser og registreringer over både cookies og entries er først blevet lavet efterfølgende, idet A var så sikre med hensyn til Fs misbrug af internettet, at de ikke fandt fornødent at få lavet disse statistikker på et tidligere tidspunkt. Det er strengt forbudt at anvende Webmail, da dette kan forårsage særlige risici i relation til As ITsystemer. En enkelt overtræd-else af dette forbud er afskedigelsesgrund. Allerede første dag blev F gennem en påtale meget klart gjort bekendt med, at det var forbudt at anvende Webmails, da A havde konstateret, at han havde anvendt Webmail. A var noget forundret over nødvendigheden af at skulle fortælle en ITuddannet person om risikoen ved Webmails.

E har forklaret, at hun har været ansat i A siden 1968 og er driftsplanlægger i afdelingen for i ITsikkerhed.

Hun havde en samtale med F, før han blev afskediget. Han gav udtryk for, at han havde det dårligt og ikke følte sig godt tilpas i A. Han manglede arbejdsopgaver. Hun kan ikke huske, om de drøftede noget om et kursus. F spurgte om et godt råd. Hun henviste ham til Annette Skjødt i personaleafdelingen. Hun fornemmede ikke, at der var problemer mellem F og B, men hun husker det ikke med sikkerhed. Hendes klare fornemmelse var, at F ikke havde det godt i A. Hun er af den opfattelse, at F ikke passede ind i As virksomhedskultur. Det var særligt hans mødetider, der var meget anderledes end de øvrige ansattes. Der var snak om, at F købte noget på Internettet. Hun fornemmede, at kollegaerne var utilfredse med ham. Som udgangspunkt var arbejdstiden fra 8.00- 16.00. Hvis man ikke mødte mellem kl. 8.008.30, var det normen, at man gav besked. Hun var ikke
bekendt med Fs opstilling for X parti til Folketinget, før der blev hængt en valgplakat op. Hun var heller ikke bekendt med, at han opstillede til byrådet.

G har forklaret, at hun er formand for X parti lokalforening for R, Q og S kommuner. F blev med lem af partiet [...] .

Partiet offentliggør normalt navnene på kandidaterne i forbindelse med et valg, hvortil alle medlemmer fra regionen er indkaldt. På dette valgmøde stemmes der om rækkefølgen af kandidaterne. Når listen er endelig, offentliggøres den ved en pressemeddelelse, og der laves avisannon cer. I forbindelse med kommunalvalget 2005 vidste partiet længe forinden, at F var interesseret i at opstille. Når man opstiller for partiet, er det bindende. F var seriøs og absolut en god kandidat. Han var meget aktiv og var medlem af bestyrelserne i både lokalt og amtsligt regi. Hun ved ikke, hvor meget tid man som bestyrelsesmedlem i lokalforeningen bruger på det arbejde, men i hvert fald en aften hver 6. uge.

Opstillingsmøde til kommunalvalget i efteråret 2005 blev holdt den 12. april 2005, og der var indkaldt ca. 5060 medlemmer. Kandidaterne står ikke ligefrem i kø, men 5 personer, herunder F, var villige til at opstille. Efter afstemningen blev F nr. 1 på listen. Hun udarbejdede kandidatlisten den samme aften den for at få de fornødne 25 stillere. Der blev endvidere sendt pressemeddelelse ud. Når lokalforeningerne har fundet kandidaterne, sendes oplysningerne til X partis ledelse på Christiansborg til godkendelse af de enkelte kandidater. Listerne er ikke offentligt tilgængelige.

Det er hendes fornemmelse, at ingen stiller op for sjov. Listen med stillernes underskrifter blev afleveret hos kommunen af F. Hun har ikke udfyldt den liste, der blev afleveret til kommunen, da en af de kandidater, der opstillede den 12. april, senere trak sig.

D har forklaret, at han er kapacitetsplanlægger hos JN Data A/S, der var underleverandør på TIM projektet. Han har deltaget i hvert fald i 2 møder i projektgruppen, hvor F deltog. To kollegaer har omtalt F som uengageret og tilbageholdende, hvilket de var uforstående over for, da det var Asprojekt. I slutningen af april 2005 skrev han til B om F, da han var lidt bekymret over den mang lende styring af projektet. F skrev referat af mødet en 4. maj, som først blev udsendt pr. mail efter ca. 20 dage. Der skete intet med projektet, før JN Data A/S´ projektleder tog initiativet.

L har forklaret, at hun er ansat som HR konsulent i A.

Hun deltog sammen med B i ansættelsessamtalen med F. Samtalen vedrørte både det faglige og det personlige for at få et indtryk af F, der blev informeret om A og dens grundlæggende værdier og holdninger. F gjorde et pænt indtryk og havde den fornødne teoretiske baggrund. Undersamtalen bad de om en kopi af hans eksamensbevis, da det ikke var vedlagt ansøg-ningen. Generelt vil de gerne have det liggende i personalemappen. F fortalte, at eksamensbeviset var blevet væk under en flytning. De afventede ikke at få tilsendt eksamensbeviset, da de manglede en med arbejder og troede på, at F var den rigtige.

F afleverede ikke eksamensbeviset som anmodet, og hun bad flere gange om det. Da hun foreslog, at A kunne indhente en kopi fra Handelshøjskolen, kom det endeligt. Hun var overrasket over at se Fs karakterer. Hun og B havde efterhånden fået en mistanke om årsagen til den manglende fremsendelse, og den fik de så bekræftet. Hun ved ikke, hvordan A havde forholdt sig, hvis de havde haft eksamensbeviset inden ansættelsen.

Hun var ikke involveret i prøvetidssamtalen. På et tidspunkt informerede B hende om, at der var konstateret problemer med F. Hun fik ingen andre henvendelser. På mødet den 6. juni 2005, hvor F blev afskediget, var det B, der førte ordet. B begrundede afskedigelsen med, at Fs manglede kompetencer til generelt at udføre jobbet tilfredsstillende, herunder opgaven som projektleder. F blev også gjort bekendt med, at han i arbejdstiden talte meget i telefon i private anliggender og anvendte internettet alt for meget til privat brug. Endvidere blev F gjort bekendt med, at det virkede, som om han havde isoleret sig og var uengageret. A regnede ikke med, at en advarsel ville kunne løse problemet, og i øvrigt er det ikke praksis at give advarsler til folk i ITsikkerhed. F virkede chokeret og ked af det og bad om at få en chance, men han tilbageviste ingen af de forhold, der var blevet påpeget. F sagde, at han havde været gennem en svær periode, da hans far havde været syg. Hun vidste ikke på det pågældende tidspunkt, at F var opstillet til byrådet, men at han var politisk engageret for X parti.

A giver ikke ved afskedigelser en skriftlig begrundelse. Den gives mundtligt under afskedigelsessamtalen. Efter anmodning udarbejdes gerne en skriftlig begrundelse for afskedigelsen. Hun kender ikke baggrunden for denne fremgangsmåde.

M har forklaret, at han har været ansat i 29 år i A og er funktionsleder i ITsikkerhed. Han havde ikke mange arbejdsrelationer til F. Denne virkede ikke specielt interesseret i at blive integreret og sad altid med høretelefoner på. Det virkede, som om arbejdet var sekundært for F. Kollegaerne og han undrede sig også over Fs mødetidspunkter, der ikke var særlig faste. Han gav en enkelt opgave videre til F, men den blev aldrig lavet. Rent fysisk sad han forholdsvis tæt på F, der sad med ryggen til ham, så han havde frit udsyn til Fs skærm. F var ofte på nettet, og mange af de besøgte sider virkede ikke umiddelbart arbejdsrelateret. F talte meget i sin mobiltelefon, der ringede rigtig meget. F var en del af vagtteamet, og der skal altid være nogle til at servicere organisationen mellem 08.0016.00, men F mødte ofte meget sent og gik ligeledes meget tidligt.

Kort før Folketingsvalget i februar 2005 så han i en avis en lille valgannonce for F. Som en joke forstørrede han annoncen og hængte den op i afdelingens kopirum. Han undrede sig over, at ingen vidste besked om opstillingen. Først efter F var blevet opsagt, blev han bekendt med opstillingen til kommunalvalget i efteråret 2005.

C forklarede, at han er ansat som funktionsleder i IT sikkerhed i A. F og han arbejdede i samme team, men de havde ikke umiddelbart fælles opgaver. De var begge tilknyttet et TIMprojektet, der var påbegyndt, før F blev ansat. Han blev først bekendt med, at F var opstillet til Folketinget, efter at en kollega havde hængt en form for valgplakat op. Det var først, efter at F var blevet afskediget, at han blev bekendt med, at denne var opstillet til kommunalvalget. Han husker ikke at have haft en samtale med F om opstillingen til byrådet og samtalen med B.

På kontoret sad han og F over for hinanden. Da kontoret flyttede til andre lokaler, var der mulighed for E og F at vælge mellem to pladser. Den ene plads havde en skærm med frit udsyn, mens skærmen på den anden ikke kunne ses af andre. F fik trumfet igennem at få den plads, hvor man ikke kunne se skærmen. Fs mobiltelefon ringede meget, og det var generende. Han gav F "et vink med en vognstank" og bandt derfor en svamp til mobiltelefonen, men det hjalp ikke. Hjem mesiden ebay var ofte åben på Fs skærm. F talte også penge op i arbejdstiden. På et tidspunkt forsøgte han at overdrage en opgave til F, men denne sagde, at han ikke kunne løse opgaven. F kom og gik meget uregelmæssigt og glemte ofte at give besked om, hvor han var. Det stod heller ikke altid i kalenderen, hvor han var, hvis han ikke var på kontoret. Han mener, at F mødte om kring kl. 9.00, når børnene skulle afleveres. Det er ikke ham bekendt, at man kan holde 510 minutters pause hver time. F var tæt på en afskedigelse efter 3 måneders ansættelse, men han synes, at F skulle have en chance. F udviste en "krævementalitet". Han var overrasket over, hvor svært det var for F at til passe sig, og ud fra denne betragtning synes han, at det var i orden at afskedige ham.

N har forklaret, at han er afdelingsdirektør i medarbejderafdelingen i A. Han er altid involveret i afskedigelsessager, før afskedigelse finder sted. På et tidspunkt orienterede B ham om de mange problemstillinger, der var med F. Fs evner og viden var utilstrækkelig, han manglede engagement og indsats, hans mødetidspunkter var ekstremt afvigende i forhold til det aftalte, hans forsinkelser af en varighed, der var helt uacceptabel, hans private mobiltelefonsnak havde et stort omfang, han foretog optælling af kontanter fra hustruens virksomhed i arbejdstiden, og han misbrugte internet tet.

I følge medarbejderinstruksen skal hver enkelt medarbejder indlæse sit idkort i kortlæseren ved ankomst om morgenen, hvilket er det første tidspunkt man registreres. Man skal ikke anvende sit idkort, når man forlader A. Ved indgang i bygningen skal de passerende identificeret, da A af sikkerhedsmæssige grunde vil have registreret, hvem der kommer ind. To personer har meget
svært ved at gå ind gennem døren samtidig, da døren ikke er særlig stor og klapper hårdt og hurtigt i. Øvrige registreringer på en dag er sket, når F har bevæget sig mellem kundeområder og As interne områder. Ud fra aktivitetsloggen har han konstateret, at F har mødt senere end aftalt cirka halvdelen af arbejdsdagene. Det fremlagte materiale vedrørende Fs anvend-else af internettet og udskrift af aktivitetsloggen er først udarbejdet efter afskedigelsen. Da han traf beslutningen om afsked-igelsen af F fandt han ikke et behov for dokumentation af denne art, da han havde fået det fortalt fra flere sider. As holdning til distancearbejde er, at det kan være nyttigt og hensigtsmæssigt, men det kræver, at den pågældende medarbejder er selv-kørende og har selvdisciplin. Det er også vigtigt, at alle er informeret om, at en person arbejder hjemme, og hvordan denne altid kan træffes. F fik ikke altid informeret tilstrækkeligt herom. Dagen efter at F havde arbejdet hjemme, slettede han det i sin kalender. Det var en mistænkelig adfærd.

Analysen af cookies fra 22. december 2004 6. juni 2005 viser, at en stor del af disse vedrører ikke arbejdsrelaterede hjemmesider. Auktionscookies er den største og ret omfattende del. Den omfattende mængde af cookies må karakteriseres som misbrug. Der kan være flere cookies end, der er registreret, men ikke færre.

Da han så antallet af registrerede entries, blev han chokeret, men det bekræftede kun, hvad andre medarbejdere havde observeret. Hans opmærksomhed faldt på Fs anvendelse af Webmail. En enkeltstående anvendelse af Webmail i A berettiger som udgangspunkt til en bortvisning. F burde i allerhøjeste grad være klar over, at det ikke var tilladt, og han burde være bekendt med de risici, der er forbundet dermed. Som nyansat i A får man altid at vide på introduktion den 2. dag, at det er forbudt. Det fik F også. Antallet af entries er helt ekstremt, og hovedforbruget har intet med A at gøre. Den store aktivitet på ebay stemmer overens med forklaringerne fra kollegaer.

Han drøftede en omplacering af F med B, men det blev udelukket grundet Fs løse forhold til arbejdstider og hans manglende evner. Det er fast praksis ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning, at der ikke gives advarsler til ansatte i ITsikkerhed.
F orienterede ikke A om sit kandidatur til Folketinget. Det måtte A selv finde ud af det. Han fandt det besynderlig, at F ikke orienterede sin arbejdsplads om sit politiske engagement. Han synes også, at situationen med eksamensbeviset gav anledning til forundring. Først ca. ½ år efter afskedigelsen af F blev han bekendt med, at Fs opstilling til kommunalvalget. Det var i forbindelse med, at han blev kontaktet af en journalist, som gerne ville vide noget om sagen. A har en positiv holdning til ansattes deltagelse i offentlige hverv, og en del medarbejdere er involveret i lokalpoli tik. Enkelte offentlige hverv kan dog give problemer f.eks. skattenævn, men så kan man prøve af finde en anden stilling til den pågældende. Det var intet problem, at F var medlem af X parti.

I forbindelse med afskedigelser giver A altid en mundtlig begrundelse. En skriftlig begrundelse gives kun på anfordring. Det er hans indtryk, at en afskediget person som udgangspunkt ikke ønsker en skriftlig begrundelse.

Parternes argumenter
Ledernes Hovedorganisation som mandatar for F har anført, at Fs afskedigelse er i strid med § 16 c i lov om kommuners styrelse. Beskyttelsen efter bestemmelsen § 16 c indtræder, når man er opført på kandidatlisten, jf. ordet "opført". F blev opført på kandidatlisten den 12. april 2005 om aftenen, og beskyttelsen må anses som værende indtrådt på dette tidspunkt. Dette gælder uanset senere ændringer som følge af, at en kandidat trak sig, da det er et lovkrav, at der ikke må rettes i listen.
Afskedigelsen af F fandt sted, efter at han var opført på en kandidatliste, og beskyttelsen i § 16 c er derfor indtrådt.
A har bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i dette forhold, jf. samme lovs § 16 d. A må bevise, at det er andre årsager til afskedigelsen end Fs opstilling. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at F den 28. april orienterede B om sin opstilling til kommunalvalget. A bad ikke om at se Fs eksamensbevis, før man ansat te ham. Det kan derfor ikke komme F til skade, at hans karakterer ikke var toppræstationer. Det var et bevidst valg fra Fs side ikke at oplyse om sit politiske engagement i sit CV eller at nævne det i forbindelse med ansættelsessamtalen. Han ønskede ikke at blande politik og arbejde sammen og var desuden bange for at ville blive fravalgt af denne grund. F har forklaret, at han ikke fik gennemgået As regler om anvendelse af internettet den 2. december 2004, hvorfor han ikke havde det
fornødne kendskab hertil. F har ikke under sin ansættelse modtaget nogen påtale. Derimod vidnede prøvesamtalen om, at de eventuelle problemer, der havde været med arbejdets udførelse, udelukkende kunne bebrejdes A, hvilket B ligeledes har taget ansvaret for. Mødetiderne er F efterfølgende blevet kritiseret for, men han havde en særskilt aftale med B om at kunne komme senere, når han afleverede børn. Efter samtalen den 28. april 2005 begyndte ansættelsesforholdet at gå skævt. F fik frataget projektlederrollen blandt andet på baggrund af Ds andenhånds oplysningerom Fs evner. F fik ikke nye arbejdsopgaver, uanset han stillede sig aktivt til rådighed overfor kollegaerne. Ydermere fik han meget tilfældigt besked på, at han alligevel ikke kunne komme på et kursus som han havde fået tilsagn om.

F fik ingen skriftlig begrundelse for opsigelsen. Under samtalen den 6. juni 2005 med B og L fik F som begrundelse for afsked-igelsen at vide, at han ikke var ærlig og hæderlig og, at han var ukoncentreret. Dette kan undre, når F kunne blive genansat hos V. Generelt vedrørende mødetider, registreringer mv. forekommer det ikke vanskeligt, at en nyansat medarbejder kan have vanskeligheder med dette. For sådanne forseelser må ledelsen i første omgang korrigere medarbejde ren. Som nyansat er man i forhold til løsning af mange opgaver afhængig af information og bistand fra andre afdelinger, herunder ikke mindst fra ens chef. Det er derfor naturligt, at der kan være opgaver, som man uanset faglige kvalifikationer er længere tid om at lave end andre ansatte ville være. Det forhold, at F bad om at få en chance, kan ikke tages til indtægt for en erkendelse.

Den fremlagte aktivitetslog over mødetider kan ikke lægges til grund som retvisende, idet F ofte gik ind samen med en anden. Endvidere har han aldrig fået disse regler indskærpet. For så vidt Fs anvendelse af internettet i arbejdstiden og særligt i relation til dennes anvendelse af Webmails, har
F forklaret, at han kun anvendte Webmails den første arbejdsdag. N har ikke nærmere kunnet redegøre for, hvordan opgørelsen over Fs entries er lavet. Det kan ikke udelukkes, at F har foretaget private betalinger over netbank, men det må lægges til grund, at det er sket i overensstemmelse med reglerne. B har henvist til, at F skulle have talt penge op i arbejdstiden, men han har aldrig set det. A har derfor ikke bevist, at der forelå omstændigheder, der kunne begrunde en afskedigelse af F. Det må derfor formodes, at opstillingen til R byråd var helt eller delvist årsag til afskedigelsen. Endvidere gøres det gældende, at beskyttelsen indtræder, selvom A ikke på tidspunktet for afskedigelsen kan anses for at være informeret om Fs opstilling. Beskyttelsen efter § 16 c indtræder blot det objektivt kan konstateres, at medarbejderen er opført på en kandidatliste. A har anerkendt at være blevet forespurgt om, hvordan A ville stille sig, hvis F opstillede op til kommunalvalget. Det gøres derfor gældende, at A i hvert fald havde kendskab til, at F overvejede at stille op til byrådet, og at han dermed kunne være beskyttet mod afskedigelse i henhold til § 16 c.

Det bestrides, at F har fortabt sine rettigheder grundet passivitet ved først efter 5 måneder at gøre kravet gældende, og A kunne ikke med føje tro, at F har frafaldet sit krav, der alene er undergivet 5årig forældelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening som mandatar for A har anført, at F ikke er afskediget i strid med lov om kommunernes styrelse § 16 c. Bestemmelsen tilsigter at udelukke, at afskedigelse alene sker som følge af, at en person er opført på kandidatlisten, men udelukker ikke afskedigelse af andre årsager, men bevisbyrden herfor påhviler arbejdsgiveren.

Bestemmelserne § 16 b § 16 d blev indsat i loven i 1995. I medfør af § 16 c er man beskyttet mod afskedigelse, når man er opført på en kandidatliste. Spørgsmålet er derfor, hvornår man betragtes som "opført". Af forarbejderne til loven fremgår alene, at formålet med de foreslåede ændringer er at sikre kommunalpolitikere bedre vilkår under udøvelsen af deres hverv, herunder
beskyttelse mod afskedigelse som følge af varetagelsen af deres hverv. Af betænkning nr. 1271/94 om kommunalpolitikernes arbejdsvilkår s. 9394 fremgår, at udvalget var delt i to grupper med hensyn til at indføre beskyttelse mod afskedigelse, hvilket skal tillægges vægt i forbindelse med fortolkningen af § 16 c. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår alene, at beskyttelsen mod afskedigelse indtræder, når en kandidat er opført på en kandidatliste, hvorfor disse bemærkninger ikke bidrager til yderligere fortolkning. Det er derfor relevant at se på reglerne i lov om kommunale og regionale valg (valgloven). Efter denne lovs §§ 1924 foreligger der først en gyldig kandidatliste ved indleveringen til formanden for valgbestyrelsen, idet stillere kan trække sig, indtil listen er indleveret. Bestemmelsen § 16 c i den kommunale styrelseslov foreskriver ikke, at der skal forelig
ge en gyldig kandidatliste, men dette må indfortolkes i bestemmelsen. Beskyttelsen i § 16 c kan derfor først antages at indtræde 1) 6 uger før kommunalvalget, idet kandidatlisten tidligst kan indleveres fra dette tidspunkt, jf. § 23, stk. 1, eller 2) 4 uger før kommunalvalget, da dette er seneste frist for indlevering af kandidatlisten til formanden for valgbestyrelsen eller 3) på det tidspunkt, hvor kandidatlisten indleveres til formanden for valgbestyrelsen, jf. lov om kommunale valg § 23, hvilket i denne sag er den 13. oktober 2005. Uanset hvilken af de 3 fortolkninger, der lægges til grund, har F på afskedigelsestidspunktet ikke været omfattet af beskyttelsen i § 16 c. Der er ikke hjemmel i loven til den fortolkning af § 23, som Indenrigs og Sundhedsministeriet giver udtryk for. Såfremt den udvidede fortolkning af § 23 lægges til grund, anføres det, at det ikke er godtgjort, at "indsamling af stillerunderskrifter var påbegyndt den 12. april2005 om aftenen, idet Gs erklæring af 8. september 2006 ikke udgør tilstrækkelig dokumentation herfor. Såfremt beskyttelsen skulle indtræde allerede ved påbegyndelse af indsamlingen af stille runderskrifterne, vil det betyde, at beskyttelsen reelt kan indtræde flere år forud før et valg, og der vil være risiko for omgåelse. Endelig vil beskyttelsen i § 16 c bero på den pågældende kandidats subjektive forhold. Dette må antages at stride mod lovens intentioner. Efter forklaringerne må det lægges til grund, at en helt ny liste blev udarbejdet, og at nye stillerunderskrifter måtte indhentes.

Bevisbyrden for, at indsamling af stillerunderskrifter var påbegyndt den 12. april 2005, er derfor ikke løftet, hvorfor A må frifindes.

Såfremt F måtte være omfattet af beskyttelsen i § 16 c, gøres det gældende, at han ikke er afskediget i strid med bestemmelsen. A var på tidspunktet for afskedigelsen den 6. juni 2005 uvi dende om, at F opstillede til kommunalvalget, idet det bestrides, at B skulle være blevet orienteret.

Afskedigelsen kan derfor ikke være begrundet heri. F havde misligholdt sine pligter som medarbejder i A. Han havde ikke levet op til det ansvar, som en medarbejder er pålagt, og han havde brudt den tillid, der er nødvendig for et ansættelsesforhold. A havde god grund til at betvivle Fs hæderlighed og ærlighed. Dels fordi han tilbageholdt sit eksamensbevis, hvilket han har erkendt, dels fordi han ved sin ansættelse intet fortalte om, at han var opstillet til Folketingsvalget. Hertil kommer forklaringerne om, at F efter at have holdt hjemmearbejdsdage slettede dette fra sin kalender. Ligeledes var Fs administration af sin arbejdstid, herunder mødetidspunkter, brug af internettet, brug Webmails, samt andre private gøremål stærkt kritisable. Det er uden betydning, at oversigten over entries pr. dag og cookies er udarbejdet efter ansættelsesforholdets ophør. Fs forklaring om, at han ikke kendte reglerne, kan ikke tillægges vægt, når henses til hans uddannelse og stilling. F har ikke tilbagevist disse påstande tidligere, og hans forklaring om, at 2 personer samtidig går gennem indgangsdøren må tilsidesættes, idet det er fysisk umuligt. For så vidt Fs evner konstaterede A, at F ikke var færdig med revideringen af "VIS" ved afskedigelsen. Projektet TIM magtede han ikke. Projektet blev overgivet til eksternt firma, men F fortsatte dog som As projektleder indtil sin afskedigelse. Fs egen forklaring er heller ikke sammenhængende, idet han har forklaret, at han havde en samtale med B den 28. april 2005, hvorefter han den 29. april 2005 fik frataget projektlederrollen, men det stemmer ikke med mødereferat af mødet den 4. maj 2005. Yderligere ville F ikke ville overtage en opgave, som C forsøgte at overdrage til ham. F gik heller ikke til sin chef for at efterlyse arbejdsopgaver. Endelig var Fs arbejdsmoral passe ind, idet han har forklaret, at det efter hans opfattelse var berettiget til 510 minutter pause for hver arbejdstime.

Aer af den opfattelse, at en medarbejder i ITsikkerhed ikke er berettiget til en advarsel, da det kan indebære en sikkerhedsrisiko.. I denne sag har B dog påtalt flere forhold over for F, særligt fortielsen af opstillingen som folketingskandidat og anvendelsen af hovedtelefoner og mobiltelefon. Det er således en række forhold, der hver for sig og i særdeleshed samlet, kan begrunde en afskedigelse.

Det gøres endvidere gældende, at F som følge af passivitet har fortabt retten til at gøre sit krav gældende. F har forholdt sig passiv i perioden fra afskedigelsesdatoen den 6. juni 2005 til 25. november 2005, hvor A første gang blev bekendt med, at han ikke kunne anerkende afskedigelsesgrundene. F har derfor ikke protesteret mod afskedigelsen langt tidligere af hensyn til arbejdsgiverens mulighed for at dokumentere berettigelsen af afskedigelsen. Dernæst har F ikke redegjort for årsagen til, at der ikke reagerer inden rimelig tid.

Såfremt retten finder, at F er berettiget til en godtgørelse, må Fs anciennitet samt sagens konkrete omstændigheder tillægges betydelig vægt, hvorfor der alene bør tilkendes for en særdeles beskeden godtgørelse, jf. § 16 d i lov om kommuners selvstyre.

Rettens begrundelse og resultat

Af lov om kommunernes styrelse § 16 c fremgår, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne er opført på en kandidatliste til et kommunalvalg eller er valgt til en kommunalbestyrelse.

Bestemmelsen blev indsat ved L 1995 380 på baggrund af betænkning nr. 1271/1994 om kommunalpolitikeres arbejdsvilkår. Af lovforslaget generelle bemærkninger under afsnittet "Beskyttelse mod afskedigelse" fremgår, at "Formålet med forslaget om at beskytte lønmodtagere mod afskedigelse som følge af varetagelse af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem er at sikre, at retten til fravær så vidt muligt gives et reelt indhold. I tilknytning hertil foreslås det, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager med den begrundelse, at vedkommende er valgt til en kommunalbestyrelse eller er opført på en kandidatliste til et kommunalvalg." Af bemærkningerne til lovforslagets § 16 c fremgår, at "efter denne bestemmelse kan en arbejdsgiver ikke lov
ligt afskedige en lønmodtager, fordi denne er opført på en kandidatliste eller er valgt til en kommunalbestyrelse." Af bemærkningerne fremgår endvidere, at "Ud over den periode, hvor lønmodtageren er medlem af kommunalbestyrelsen, gælder beskyttelsen mod afskedigelse også i den tid forud for et kommunalvalg, hvor den pågældende er opført på en kandidatliste." Forarbejderne indeholder ingen bemærkninger om, hvornår en kandidat er at anse som opført på kandidatlisten. Af § 19 i lovbekendtgørelse nr. 1293 om kommunale og regionale valg fremgår, at de, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister. Af § 19, stk. 2 fremgår blandt andet, at en kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere.

Af samme lovs § 23 fremgår, at senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En kandidatliste kan tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er godkendt af indenrigsog sundhedsministeren. Af samme lovs § 25 fremgår, at kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere som stillere, jf. § 19, stk. 2 og 3. Stillerne skal underskrive enten på selve kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres.

To dommere (Jørgen Gawinetski og Mette Christensen):

På baggrund af ovenstående finder retten, at således som loven om kommuners styrelse § 16 c er formuleret, sammenholdt med bestemmelserne i lov om valg til kommuner og regioner § 19 og § 23 kan en kandidat først antages at være opført på en kandidatliste på tidspunktet, hvor kandidatlisten indleveres til formanden for valgbestyrelsen. I den forbindelse forsynes kandidatlisten ligeledes med dato og tidspunkt for modtagelsen. Efter rettens opfattelse vil anden fortolkning af bestemmelsen i § 16 c medføre en for subjektiv beskyttelse af den enkelte kandidat med risiko for omgåelse af bestemmelsen. Retten lægger ligeledes vægt på, at en kandidatliste kan ændres, indtil den er indleveret til formanden for valgbestyrelsen, og at der ved en ændring af kandidaterne skal indhentes fornyede stillerunderskrifter. Uanset at en person på opstillingsmødet bliver opført som
kandidat på kandidatlisten, kan denne efterfølgende ændres, herunder kan kandidaterne trække sig helt indtil indleveringen af listen til valgbestyrelsen.

Efter det ovenfor anførte finder retten derfor, at beskyttelsen i § 16 c således først indtræder på det tidspunkt, hvor kandidatlisten indleveres til valgbestyrelsen. Beskyttelsen i relation til bestemmelsen i § 16 c for F er derfor først indtrådt den 13. oktober 2005 fra tidspunktet, hvor listen er indleveret til valgbestyrelsen, hvilket tidspunkt fremgår af modtagelsesstemplet på kandidatlisten. F var således ikke beskyttet på tidspunktet, hvor afskedigelsen den 6. juni 2005 fandt sted.

A frifindes derfor for det af F rejste krav.

En dommer (Hanne Christensen):
Ud fra en formålsbetragtning af loven om kommuners styrelse § 16 c samt forholdets natur i øvrigt er det uhensigtsmæssigt at fortolke bestemmelsen om beskyttelse i ovennævnte lov så restriktivt, at den først indtræder 6 til 4 uger før valget.

Beskyttelsen kan være indtrådt, når der foreligger behørigt udfyldt opstillingsliste med mindst 25 stillere.

Hvis sagens omstændigheder sandsynliggør, at man er opsagt, fordi man har ladet sig opstille som kandidat til kommunalbestyrelse eller regionsråd, må man være omfattet af beskyttelsen i lov om kommuners styrelse § 16 c, idet denne lovbestemmelse har til formål at beskytte kandidater set i relation til de demokratiske rettigheder, man har til at lade sig opstille til ovennævnte organer.

Efter bevisførelsen findes det lidet sandsynligt, at opstillingslisten allerede den 12. april var påtegnet af mindst 25 stillere. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at A på opsigelsestidspunktet ikke var bekendt med Fs kandidatur. Herefter findes opsigelsen ikke at have været begrundet i hans opstilling, hvorfor A frifindes.

Alle dommere:

Retten bemærker, at det efter bevisførelsen må anses for godtgjort, at afskedigelsen alene var begrundet i de af A anførte forhold omkring Fs misbrug af internettet til private formål, herunder webmail, hans forhold omkring mødetidspunkter samt hans manglende evner til at udføre de arbejdsopgaver, der blev overdraget ham. Retten finder, at A har løftet bevisbyrden for, at disse for hold forelå ved afskedigelsen, samt at A ikke havde kendskab til hans opstilling.

Ledernes Hovedorganisation som mandatar for F, skal til A i salær betale 50.000 kr. inkl. moms samt 4.769 kr. til dækning af omkostninger. Beløbet er fastsat under hensyntagen til sagens størrelse.

T H I K E N D E S F O R R E T:

A frifindes.

Ledernes Hovedorganisation som mandatar for F skal inden 14 dage betale 54.769 kr. i sagsomkostninger til A. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Jørgen Gawinetski
Mette Christensen
Hanne Christensen

(Sign.)

___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den