D&P - Indgang 3
Daniel - Stort mødelokale 4
Tina - Kontor 2

Ansættelses- og arbejdsret - bortvisning uberettiget

Resumé

Funktionær kunne ikke foretage "delvis" opsigelse af sin stilling. Ikke grundlag for godtgørelse efter funktionærlovens § 2b. Bortvisning uberettiget.

ANONYMISERET UDGAVE

Dom afsagt den 6. marts 2012 af Sø- og Handelsretten sammensat af Michael B. Elmer (retsformand) og de sagkyndige medlemmer Anders Terp-Hansen og Byrial Rastad Bjørst

F-2-11 HK Danmark som mandatar for A
(advokat Michael Møllegaard Jessen)

mod

Michael Møller Mortensen A/S
(Advokat Danielle Buhl)

Indledning

Sagens hovedspørgsmål er, om A, ved at meddele, at hun ikke længere ville udføre driftslederopgaver, som hun et par år tidligere havde påtaget sig, men fremover alene salgssekretæropgaver, har opsagt sin stilling hos Michael Møller Mortensen A/S helt eller delvist. Sagen angår tillige blandt andet berettigelsen af Michael Møller Mortensen A/S' efterfølgende bortvisning af A under henvisning til, at hun uden ledelsens accept skulle have givet sin samlever lønforhøjelse samt godkendt overarbejde for denne og medvirket til dennes uberettigede modtagelse af sygedagpenge.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at Michael Møller Mortensen A/S skal betale 342.938 kr. med procesrente fra den 30. maj 2010, subsidiært et lavere beløb.

Michael Møller Mortensen A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb med procesrente fra sagens anlæg den 1. september 2010.

A's ansættelsesforhold

A blev med startdato den 1. marts 2000 ansat som salgssekretær 30 timer ugentligt hos anlægsgartnervirksomheden Michael Møller Mortensen A/S til en løn på 20.000 kr. om måneden plus provision. Hendes stillingsbeskrivelse lød ifølge ansættelseskontrakten af 30. december 1999 således:

"Daglige forekommende opgaver på kontoret omfattende alle på et bogholderi forekommende opgaver, herunder bogføring, betaling af kreditorer, debitorstyring og indkøb, sekretæropgaver, for- og efterkalkulationer, telefonsalg og andre marketingtiltag samt løbende opdatering af internettet indenfor de tidsmæssige rammer, der er til rådighed".

A overgik senere til en fuldtidsstilling, og i henhold til ansættelseskontrakt af 1. februar 2007 var A nu ansat 37 timer om ugen som "Salgssekretær mv." med anciennitetsdato fra 1. marts 2000 og til en løn på 29.800 kr.

I februar 2007 overtog Jakob Evart Michael Møller Mortensen A/S. Virksomhedens tidligere ejer, Michael Møller Mortensen, forblev ansat som sælger på deltid i virksomheden.

I den følgende tid havde virksomheden flere driftsledere på kort tid, hvilket førte Jakob Evart til i en mail af 26. juni 2007 at beklage over for alle medarbejderne i virksomheden, at han ikke var "særlig god til at ansætte driftsledere indenfor den grønne/grå sektor". Han bad medarbejderne komme med forslag til, hvordan de fik hverdagen til at fungere, indtil der var fundet en ny driftsleder.

Senere samme dag, den 26. juni 2007, foreslog A i en mail til Jakob Evart, at hun kunne varetage funktionen som driftsleder sideløbende med sit job som salgssekretær. Hun skrev:

"Jeg vil naturligvis få meget travlt, alt efter hvordan udviklingen går, men går det som jeg forudser, vil produktionen på længere sigt kunne klare sig selv, og jeg vil kunne "trække vejret". Sker dette ikke må jeg have hjælp i form af en deltidsmedhjælp på kontoret.

Ovennævnte, forudser jeg, vil gøre medarbejderne i produktionen glade og tilfredse (og føle de har din opbakning) samtidig med, at vi vil spare penge til en driftsleder - vi må dog beregne en vis regulering på lønområdet, af de allerede ansatte medarbejdere (som vi talte om tidligere i dag), men den ville være nødvendig under alle omstændigheder.

Håber du vil lade ovennævnte idé komme an på en prøve (der vil trods alt ikke blive ansat en driftsleder foreløbig alligevel), så skal jeg nok sælge den til medarbejderne.

…"

Jakob Evart svarede hertil i mail af 27. juni 2007:

"Jeg synes du skal fortælle dem det du foreslår som en foreløbig løsning - som hvis den fungerer kan blive permanent - og så må vi tage det derfra - vi kan samtidig have mulighederne åbne for en driftsleder hvis den rette viser sig  - og du af den ene eller anden grund mener at det bliver for meget for dig. …"

A varetog herefter tillige driftslederopgaver. Der blev ikke udarbejdet en ny ansættelseskontrakt, men det er ubestridt, at A skulle modtage 3 % af dækningsbidraget hos Michael Møller Mortensen A/S.

I en mail af 13. marts 2008, i forbindelse med en stillingsbeskrivelse for A's samlever, B, skrev A blandt andet til Jakob Evart, at hun forventede "også snarest kontrakt, stillingsbeskrivelse, lønregulering mv. på min egen stilling som må hedde administrationschef eller lign."

Den 20. januar 2009 foreslog A Jakob Evart, at B fik titel af "Driftsleder, grøn vedligehold", idet han havde overtaget en række opgaver, herunder ansvaret for vognmandskørsel, værksted, drift af grøn vedligehold, glatførebekæmpelse m.m., at Morten Movang fik titel af "Driftsleder, belægningsarbejder", og at A selv fik titel af "Driftchef". A understregede, at ændringen ikke ville kræve nogen form for lønstigning.

Jakob Evart svarede hertil i mail af 22. januar 2009, at virksomheden ikke kunne bære tre overordnede titler, så A forblev "driftsleder", mens B kunne skrive: "kvalitets og driftsansvarlig VEDLIGEHOLD", og Morten Movang: "Kvalitets og driftsansvarlig NYANLÆG".

A's meddelelse om, at hun ville stoppe som driftsleder

Den 17. september 2009 sendte A pr. mail og pr. underskrevet brev, der blev sendt som en vedhæftet fil, følgende skrivelse til Jakob Evart:

"Vedr. Mit virke som driftleder

Da jeg ikke føler at jeg har fået indfriet mine egne og mine kollegers forventninger til udviklingen i virksomheden, trods en meget ihærdig arbejdsindsats, stopper jeg med at virke som driftleder pr. 31/10-2009, og varetager herefter mit job som salgssekretær, administration og markedsføring.

Morten og B er begge informeret om min beslutning her til morgen."

Jakob Evart svarede den 18. september 2009 således:

"Jeg har modtaget din  opsigelse, hvorefter du stopper som driftsleder pr. 31. oktober 2009.

Dit tidligere job med salgs- og sekretærarbejde, administration og markedsføring eksisterer ikke mere, og jeg kan ikke tilbyde dig at oprette det på ny.

Jeg bekræfter derfor, at du stopper fuldt og helt hos Michael Møller Mortensen A/S den 31. oktober 2009 og ønsker dig held og lykke i din videre karriere hos en anden virksomhed. …"

A skrev samme dag til Jakob Evart:

"Jeg tror du har opfattet min mail negativt, hvilket absolut ikke var meningen.

Jeg ønsker blot at stoppe med den del af arbejdet der omfatter driftledelse, da jeg ikke længere kan klare at bestride begge job.

Jeg foreslår vi tager et møde så snart jeg er frisk igen, således at jeg kan forklare nærmere hvad det drejer sig om, og eventuelt indkalder B og Morten idet jeg forestiller mig at driftdelen kan køres af en af dem eller begge."

Den 19. september 2009 meddelte Jakob Evart A, at hendes tidligere job ikke fandtes længere, og at virksomheden ikke havde økonomi til at aflønne både A og en driftsleder.

A fastholdt herefter i mail af 20. september 2009, at hun ikke havde sagt op, og skrev således:

"… Såfremt du ikke ønsker jeg fortsætter mit arbejde i virksomheden, må du opsige mig.

Jeg har ikke sagt op.

Jeg har kun underskrevet en kontrakt i MMM A/S, og det er på det arbejde jeg har udført indtil nu, som i øvrigt er og hele tiden har været den overvejende del af mit job.

Jeg tilbød mig blot som ekstra hjælp, da du stod og manglede en driftleder.

I og med at denne del af arbejdet efterhånden tager så meget af min tid, at jeg alt for ofte må arbejde om eftermiddagen, aftener og i weekender, og ikke føler jeg har tid nok til det arbejde jeg oprindeligt blev ansat til at udføre, ønsker jeg denne del bliver givet til en anden, som kan få den bonus som jeg tidligere har fået. Ud over en bonus er der ikke sket ændringer i min løn efter jeg tog ekstraarbejdet som driftleder, og foreslår igen at du tager en snak med B eller Morten som vil være oplagte emner til at bestride dette ekstraarbejde. De kan således tilbydes denne bonus, og firmaets omkostninger vil derved ikke fordyres.

For virksomheden vil det du beslutter nu have store konsekvenser, og for alle parters skyld foreslår jeg stadig at vi mødes, så jeg kan forklare dig situationen og denne kan løses til alles tilfredshed."

Jakob Evart fastholdt den 21. september 2009, at A havde opsagt sin stilling. Han skrev:

"… Du har selv opsagt din stilling med fratrædelse den 31. oktober, jvf din mail til mig af 17 september 2009.

Dette har jeg ved svarmail af 18 september 2009 accepteret.

Herom hersker der ingen tvivl.

Det er din egen beslutning som jeg har accepteret.

Jeg skal igen anmode dig om at fremkomme med de eventuelle skyldige feriedage du måtte have til gode, således at jeg helt præcist ved hvornår du fratræder.

Bestyrelsen herunder Morten er selvfølgelig orienteret om din beslutning, og bestyrelsen vil allerede i denne uge afholde bestyrelses møde for at beslutte hvad der fremadrettet skal ske med den ledige stilling."

Den 21. september 2009 skrev Key Account Manager Klaus Herskind en mail til alle ansatte i Michael Møller Mortensen A/S og i firmaet FMT A/S, blandt andet med oplysning om, at "Ahar valgt at opsige sin stilling, med fratrædelse ved udgangen af oktober 2009". Han oplyste endvidere, at bestyrelsen i Michael Møller Mortensen A/S i løbet af ugen ville træde sammen og beslutte, hvorledes den ledige stilling skulle genbesættes.

Den 22. september 2009 blev der indgået kontrakt mellem Claus Silva Andersen, driftsleder i FMT A/S, og Michael Møller Mortensen A/S, om at Claus Silva Andersen tillige skulle bestride stillingen som driftsleder i Michael Møller Mortensen A/S, Grøn og Grå afdeling, hvorved han udover sin hidtidige aflønning skulle modtage 3 % af dækningsbidraget i de to pågældende afdelinger.

Der blev ligeledes den 22. september 2009 indgået kontrakt med Charlotte Dalgaard fra FMT A/S om overtagelse af driftslederansvaret for Hvid afdeling, hvorved hun ville oppebære det samme dækningsbidrag på 1 ½ %, som hun fik i FMT A/S, for det resultat, der blev opnået i Hvid afdeling i Michael Møller Mortensen A/S.

Af fremlagte budgetopfølgninger fra henholdsvis Grå, Hvid og Grøn afdeling pr. 30. juni 2009 (realiseret regnskab for perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009) fremgår, at 3 % af dækningsbidraget for afdelingerne udgjorde henholdsvis 5.210 kr. for Grå afdeling, 41.761 kr. for Hvid afdeling og 14.018 kr. for Grøn afdeling. A har modtaget 30.000 kr., som hun opfatter som à conto bonus.

B's forhold

B blev ved ansættelseskontrakt af 11. juni 2007 ansat som arbejdsmand i Michael Møller Mortensen A/S med tiltrædelsesdato 11. juni 2007. Ifølge kontrakten var den ugentlige arbejdstid 37 timer, og hans løn udgjorde 148 kr. i timen.

Som følge af et fald fra en hest blev B i oktober 2007 sygemeldt, og i den forbindelse søgte A på vegne af Michael Møller Mortensen A/S om sygedagpengerefusion hos kommunen, første gang for perioden 22. oktober 2007 til 8. november 2007 og sidst for perioden 1. august 2009 til 30. august 2009.

Af anmodning om sygedagpengerefusion for perioden 22. oktober 2007 til 8. november 2007 dateret 8. november 2007, fremgår således om sygdommens art "Slået hofte, ryg og ben efter fald fra hest."

Af anmodning om sygedagpengerefusion af 20. december 2007, for perioden 9. november 2007 til 31. december 2007 fremgår, at B stadig var fraværende på grund af sygdom, men at arbejdet har været forsøgt genoptaget 4 timer i uge 51.

I forbindelse med at B som tidligere nævnt søgte om vognmandstilladelse, skrev A blandt andet følgende i sin mail af 13. marts 2008 til Jakob Evart:

"B vil blive aflønnet på niveau med Morten fra d. 1/3 2008, og når vi begynder at se en udvikling i vognmandskørslen og kloakselskabet, som B også vil stå for genforhandles denne. Eventuelt som resultatorienteret løn. Når vi kommer så langt vil jeg kontakte dig så du kan deltage i forhandlingen, da jeg ikke vil sidde i en situation, hvor man vil kunne betvivle om jeg handler i modstrid med firmaets interesser. …"

Mailen var vedhæftet en fil med en stillingsbeskrivelse for "Formand, grøn vedligehold og vognmandskørsel". Af ansættelseserklæring, dateret 1. marts 2008, fremgår, at B med tiltrædelsesdato den 1. april 2008 blev "Formand for grøn vedligehold og vognmandskørsel" til en timeløn på 168,40 kr. i timen.

Ifølge dagpengeanmodning for perioden 1. december 2008 til 31. december 2008 havde B genoptaget arbejdet delvist, med 3 timer i uge 49, 2 timer i uge 50, 3 timer i uge 51, 2 timer i uge 52 og 1 time i uge 1.

I perioden 1. januar 2009 til 31. januar 2009 havde B ifølge dagpengeanmodning af 25.

februar 2009 genoptaget arbejdet delvist med 8 timer i uge 2, 8 timer i uge 3, 9 timer i uge 4 og 7 timer i uge 5. De følgende uger og måneder arbejdede B ifølge refusionsanmodningerne et varierende antal timer, mellem 0 og 15, om ugen.

I refusionsanmodning for perioden 1. august 2009 til 30. august 2009 angav A, at B havde arbejdet 10 timer i uge 33, 10 timer i uge 34 og 6 timer i uge 35. Ud for disse angivelser er med håndskrift anført "10-30 aug - 30 overarbejdstimer?"

Af B's lønseddel for lønperioden august 2009 fremgår, at han har haft 190,33 arbejdstimer. Under timeantallet er i hånden anført "160,33" med en streg under, og under stregen er anført "30".

Bortvisningen af A

Spørgsmålet om, hvorvidt A havde opsagt sin stilling eller ej, var genstand for drøftelser mellem hendes faglige organisation, HK, og advokat Kirsten Ebdrup for Michael Møller Mortensen A/S.

Den 30. oktober 2009 skrev advokat Kirsten Ebdrup blandt andet følgende til HK:

"… Selskabets ledelse har været orienteret om, at B modtog støtte fra Egebjerg [rettelig Egedal] kommune på grund af en tidligere arbejdsskade. Ledelsen har ikke været orienteret om, at de offentlige tilskud blev udbetalt på baggrund af oplysninger om, at B kun arbejdede 1 - 2 timer om ugen, ligesom ledelsen ikke har været orienteret om, at udbetalingen skete uden nogen form for dokumentation, idet B i modsætning til de andre ansatte i virksomheden ikke afleverede arbejdssedler.

I øvrigt oplyser de ansatte på virksomheden samstemmende, at B har arbejdet mere end 1-2 timer om dagen.

Det er endvidere konstateret, at A har bevilget B lønforhøjelse uden at søge godkendelse hertil hos selskabets ledelse. A har derudover uden ledelsens viden udarbejdet en stillingsbeskrivelse, hvorefter B tildeles beføjelser, der sammenholdt med at han angiveligt kun arbejder 1 - 2 timer om dagen er absurd. …

Når sagsbehandlingen og anmodningerne om dagpengerefusion, hvor B's arbejdstid angives til 1-2 timer om dagen, eller ca. 35 timer om måneden sammenholdes med den indberettede løn, hvorefter B skulle have 30 overarbejdstimer i f.eks. august måned kan det konstateres, at indberetningerne er både usandsynlige, uantagelige og aldeles udokumenterede. Selskabet er nødsaget til at rette henvendelse til Egebjerg kommune for at få afklaret, om kommunen på dette grundlag vil rejse krav om tilbagebetaling af udbetalte sygedagpenge. Såfremt dette bliver tilfældet tages der forbehold, om at fremsætte krav om tilbagebetaling overfor A.

Morten Movang har oplyst, at han intet kendskab har til, hvorledes A administrativt har håndteret B's administrative forhold. I øvrigt har Morten Movang intet ansvar for A's administrative opgaver, hvorfor spørgsmålet ikke er relevant.

På grundlag af samtlige oplysninger, må jeg konstatere, at der er grundlag for bortvisning af A. Eftersom hendes sidste arbejdsdag er i morgen, vil jeg dog afholde mig herfra.

…"

Den 2. november 2009 blev A imidlertid bortvist ved følgende mail fra advokat Kirsten Ebdrup til HK:

"I fortsættelse af mit brev, fremsendt ved mail af 30. oktober 2009 skal jeg for god ordens skyld bortvise A under henvisning til de i brevet anførte grunde."

Ved mail af 13. november 2009 skrev Claus Silva Andersen til Egedal Kommune, at Michael Møller Mortensen A/S ikke havde dokumentation for omfanget af eller begrundelsen for betalingen af sygedagpenge vedrørende B. Han bad derfor kommunen oplyse, om kommunen var i besiddelse af dokumentation vedrørende de nævnte forhold.

Forklaringer

A har forklaret, at hun er 48 år gammel, uddannet kontorassistent og har taget markedsføringskurser om aftenen. Hun bor sammen med B, som hun har lært at kende gennem arbejdet.

Hendes arbejdsopgaver i virksomheden bestod i de opgaver, der er nævnt i hendes ansættelseskontrakt af 30. december 1999, dog var der ikke meget indkøb i stillingen. Michael Møller Mortensen ledte selv virksomheden og medarbejderne. Hun var en del af stabsfunktionen.

De fik alle den 26. februar 2007 at vide, at Jakob Evart havde overtaget firmaet fra Michael Møller Mortensen, som selv fortsatte 20 timer om ugen med salg. De havde haft en svær tid, hvor de havde arbejdet hårdt, og meddelelsen faldt som en bombe.

Jakob Evart var ikke synlig i ledelsen af firmaet. Han var engageret i andre selskaber. Der var problemer med at fastholdelse driftsledere i virksomheden. Den første, de fik, var nyuddannet, men manglede kompetencerne, den anden var meget kompetent, men blev uenig med Jakob Evart herom. Det skabte frustration hos medarbejderne, og alle snakkede om at stoppe.

Hun bragte sig selv i spil, da hun kunne mærke, at det pressede medarbejderne, at driftslederne ikke blev hængende. For at få skabt ro, tilbød hun at hjælpe. Det skulle ikke forstås sådan, at hun ville overtage jobbet som driftsleder, men blot, at hun ville hjælpe Jakob Evart med at få ro på tingene. De var hendes fornemmelse, at Jakob Evart syntes, det var en god løsning.

De talte ikke om kontraktvilkår. Først efterfølgende gik det op for hende, at hun blev pålagt flere opgaver, end hun havde regnet med. Hun havde et fuldtidsjob, og driftslederdelen var et tillæg, som kom til at fylde mere og mere. De to driftsledere, som det ikke havde fungeret med, havde været fuldtidsansat.

Hun forsøgte at få Jakob Evart til at lave en kontrakt. Hun sagde det først telefonisk til ham, i forbindelse med at revisoren var på besøg, men Jakob Evart gik let hen over det. Hun skrev også en mail om, at hun ville have en kontrakt, så hun vidste, hvad hendes ansvar var.

Revisoren havde fortalt hende, at der hørte en bonus til jobbet som driftsleder. Hendes bonus på 3 % var den samme også i 2008 og 2007. Jakob Evart havde skrevet i en mail, at hun fik 3 %, og revisor har udregnet bonussen.

Flere af Jakob Evarts forventninger kom bag på hende. Revisoren havde udarbejdet budgetter i samarbejde med hende, men det blev til, at hun selv skulle lave budgetterne og være budgetansvarlig. Hun skulle indrapportere årsager til tallene, lave cost benefit analyser og have personaleansvar, i starten for 14 ansatte. Der var hverken evalueringsmøder eller MUS-samtaler, selv om hun har bedt om det. Hendes henvendelser herom blev ikke besvaret af Jakob Evart.

De har ikke talt om, at hun ikke længere skulle være salgssekretær, men nu kun driftsleder. Det var en langsom proces. De gamle opgaver var uændrede. På et tidspunkt spurgte hun om nogle ting og fik at vide, at det var hende, der var driftsleder. Hun ved ikke, om budgetansvaret normalt ligger hos driftslederen, for hun har aldrig fået at vide, hvad en driftsleder laver. Hun havde stadig sit gamle arbejdsområde ved siden af driftslederopgaverne, og hun arbejdede gennemsnitligt 2 timer ekstra om dagen, og der var mange aftenmøder.

Hendes brev og mail af 17. september 2009 var ikke ment som en opsigelse. Det var derfor, hun ikke brugte ordet "opsigelse" i brevet. Hun havde ikke drøftet brevet med en advokat eller en jurist, inden hun sendte det.

Situationen omkring den 17. september 2009 var den, at hun havde været sygemeldt et stykke tid "on and off". Det var på grund af arbejdsrelateret stress. Hun var på arbejde med mellemrum, f.eks. således, at hun var der to dage og så gik tidligt hjem. Hun fortalte ikke Jakob Evart, at hun havde stress, men fortalte ham, at hun var syg. Hun følte ikke, at hun bare kunne ringe til Jakob Evart, da han kan være meget studs og ubehagelig, og hun var langt nede. Hun havde dog mange gange sagt, at hun ikke kunne magte det hele.

Hun skrev brevet/mailen om morgenen den 17. september 2009. Hun havde haft det dårligt aftenen forinden. Hun har fået behandling hos læge og psykolog. Det var ikke noget, hun havde talt med B om, men hun sagde det til ham den aften. De snakkede ikke ret meget arbejde derhjemme. Hun foreslog, at B og Morten eventuelt være driftsledere i stedet. B har en stor viden omkring tingene i virksomheden, og de håbede, at han med tiden kunne arbejde fuld tid. Hun følte ikke, at driftsledelsesdelen var en fuldtidsstilling, men hun skulle pludselig svare på en masse spørgsmål om teknik, som hun ikke havde nogen forudsætninger for at besvare.

Jakob Evarts svar af 18. september 2009, hvori han gav udtryk for, at han opfattede hendes mail som en opsigelse, kom helt bag på hende. Hun var slet ikke forberedt herpå og skrev tilbage, at han måtte have opfattet hendes mail negativt. Hun var rigtig ked af det, for det var ikke meningen, at brevet skulle opfattes som en opsigelse. Bagefter tænkte hun, at Jakob Evart måske ikke var interesseret i, at hun var der. Hun foreslog ham et møde, idet hun troede, at de kunne snakke sig til rette.

Alle de opgaver, der er nævnt i hendes ansættelseskontrakt, herunder løn, markedsføring, indkøb og salg mv. udførte hun stadig.

Hun prøvede indimellem at komme på arbejde igen. Den 23. september var den sidste gang, hun var på arbejde, og der fik hun at vide, at der ville komme nogle og fortælle, at de havde overtaget hendes job. Hun kender Claus og Charlotte. Hun var derefter sygemeldt.

Hun fik ikke sendt ting hjem eller tilsendt blomster eller lignende. Der var "larmende tavshed" fra virksomhedens side.

Den 2. november 2009 blev hun bortvist. Hun fik det at vide via en mail, der var fremsendt til Hanne Landt fra HK. Hun fik det ikke direkte at vide fra Jakob Evart eller Kirsten Ebdrup.

Jakob Evart kendte hendes og B's forhold, og det havde aldrig været noget problem, at de arbejdede samme sted. Hun har ikke, som advokat Kirsten Ebdrup angiver, givet B nogen fordele. Hun informerede altid Jakob Evart, når der var noget med B, så der ikke skulle være nogen misforståelser. Det gjorde hun også med lønforhøjelsen. Jakob Evart havde fået besked herom, og hun havde fået svar fra ham.

Hun har heller ikke skrevet noget på sygedagpengesedlerne, for at B skulle få noget, han ikke var berettiget til. B skrev i sin kalender, hvor mange timer han arbejdede om dagen.

Hun fik kalenderen en gang om måneden og sendte oplysningerne ind til kommunen. B har været syg siden 2003, hvor han fik mast sin fod hos Michael Møller Mortensen A/S, da han som selvstændig arbejdede for denne. Han var meget sygemeldt, så der var stor kontakt til kommunen. Det er hende, der har underskrevet anmodningerne om dagpengerefusion for arbejdsgiveren.

De havde en arbejdstid på 37 timer mellem kl. 7 og 15 i virksomheden, og der arbejdede B så meget, han kunne. Når der kom klager fra folk, eller der var møder med kommunen eller andre, eller når Jakob Evart ville have flyttet maskiner om søndagen, var hun nødt til at få hjælp fra B. Hun følte ikke, at hun kunne bede kommunen om refusion for de timer, B arbejdede om søndagen, og derfor forekom der overarbejde.

Det var forskelligt, hvordan de tilrettelagde dagligdagen. B gik meget til behandling.

Hvis de kunne, kørte de sammen på job om morgenen, hvor B startede med at sætte medarbejderne i gang med deres arbejde. Herefter kunne han køre hjem eller ud til kunder. B kom og gik. Nogle gange cyklede hun også på arbejde og gik hjem.

Jakob Evart har forklaret, at han har drevet virksomhed i 37 år. Han overtog virksomheden Michael Møller Madsen A/S pr. 1. januar 2007, dog fysisk først i slutningen af februar.

Michael Møller Mortensen havde startet virksomheden, men ville sælge den på grund af en arbejdsulykke. Forhandlingerne endte med, at Michael Møller Mortensen fortsat skulle arbejde i firmaet 20 timer om ugen med salg.

Vidnet har også virksomheden FMT A/S. De har 400 kunder inden for snerydning og saltning, og ideen var at sætte Michael Møller Mortensen til at bearbejde disse, så de også fik den grønne vedligeholdelse.

I foråret 2007 viste det sig, at der ikke var ordentlige folk på markedet som driftsleder.

Den første, de havde, var nyuddannet og stoppede efter 1 -1½ måneder. Herefter ansatte de én med megen undervisningserfaring, men som bestilte noget, der lå uden for hans kompetencer. Anlægsinvesteringer skal runde vidnets bord.

De har en nyhedsmail om, hvad der sker de forskellige steder. Som chef må man indrømme, hvis man har lavet en "skævert" med hensyn til ansættelse af driftsledere, og det gjorde han.

Hans medarbejdere er budgetstyrede, og hvis de overholder budgettet, blander han sig ikke i den underliggende drift. Han taler kun med driftspersonale. De har månedlige driftsledermøder. På daværende tidspunkt var der 5 driftsledere.

FMT A/S og Michael Møller Mortensen A/S ligger ikke på samme adresse. Han sidder fysisk hos FMT A/S og kommer måske hos Michael Møller Mortensen A/S to gange om året.

Da de købte Michael Møller Mortensen A/S, skulle de finde ud af, hvad det var, de havde købt. Der skulle laves budget for de tre aktivitetsområder, Grøn, Grå og Hvid afdeling.

A var en ildsjæl og knoklede på, og hun virkede som en god medarbejder. Hun sagde op på det mest uheldige tidspunkt, lige før vintersæsonen. Vintervedligehold udgør 80 % af virksomhedens indtjening. Af de andre opgaver, som A varetog, overgik nogle til Michael Møller Mortensen, som skulle være sælger.

Der var mailkorrespondance, som han betragtede som tillæg til A's kontrakt. Det var A's ansvar, hvis hun ville have en ny ansættelseskontrakt. Han går ud fra, at det er A, der har lavet de andre ansættelseskontrakter i virksomheden.

Virksomheden omsatte for 12 mio. kr., da han købte den. Det var svært at sælge, som de havde forudsat. I efteråret 2007 begyndte omsætningen at falde, og i 2009 sluttede regnskabsåret med underskud. Folk kan spare på nye belægninger osv., mens den hvide vedligeholdelse altid er nødvendig.

Han vidste ikke, at A havde stress. De har haft 2 ansatte med personlige problemer, hvor de betalte for en psykolog. Der forsvinder viden, når man udskifter medarbejdere, så derfor er det vigtigt at beholde dem. Der har ikke været afholdt MUS-samtaler eller lignende med A, og det er ikke noget, der normalt afholdes med driftsledere. De snakkede dog sammen på de månedlige driftsledermøder. De har efterfølgende fået en driftsdirektør pr. 1. juni 2011, som afholder MUS-samtaler.

De gik ind og standardiserede deres vintervedligeholdelseskontrakter mv. Den økonomiansvarlige i FMT A/S tog ud og hjalp, så nogle af opgaverne forsvandt.

Den vognmandsforretning, som B fik tilladelse til, omsatte for 58.000 kr.

På tidspunktet for A's opsigelse var de opgaver, hun varetog, opgaver som driftslederne i FMT A/S også laver, dvs. bogføring, fakturering osv. Hvis en anden skulle passe driften, så ville der ikke være mere arbejde tilbage til A. Han overvejede ikke at oprette en stilling til hende, for konjunkturerne var ikke hertil.

Da han fik opsigelsen, kaldte han Charlotte ind med det samme og spurgte, om hun var klar til at tage hele den hvide vedligeholdelse. Hun sagde ja. En halv time senere kom Claus, og han foreslog ham at tage den grå og den grønne afdeling. Claus accepterede også og ville tage sit kontor med ud til Michael Møller Mortensen A/S. Den aftale lavede han den dag, han modtog A's opsigelse. Det var de to driftsledere, der syntes, at der skulle laves et tillæg til deres kontrakt, selv mente han egentlig, at det var omfattet allerede. Han har fordelt de eksisterende opgaver ud til de eksisterende medarbejdere.

Virksomheden er 100 % ejet af ham. Bestyrelsen ansætter ikke driftsledere. Det er en ren orientering af bestyrelsen, så hans mail af 21. september 2009, om at der skal afholdes bestyrelsesmøde, er måske upræcist formuleret.

A havde meddelt medarbejderne sin opsigelse, før hun sagde det til ham. Han blev ikke vred på hende, men skulle have ro på medarbejderne og ville være helt sikker på, at snekontrakterne kunne gennemføres. Det var livstruende for virksomheden. Han overvejede ikke at ringe til A, idet han læste hendes mail som en opsigelse.

A skrev fredag den 18. september 2009, at hendes mail ikke skulle opfattes som en opsigelse. Han svarede på denne mail lørdag, hvor han var på kontoret.

Klaus Herskinds meddelelse af 21. september 2009 er et nyhedsbrev og ikke sendt ud, fordi A havde sagt op.

Han er orienteret om, at Claus så problemer med B's ansættelsesforhold. Det er under hans niveau. Han har ikke personligt kendskab til, hvornår B har været på arbejde.

B har forklaret, at han er 56 år og bl.a. uddannet værkfører. Han har i 40 år arbejdet primært med ledelse og beskæftiget sig med det grønne område, dvs. træer, planter, buske og landskab. Han har de seneste 10 år boet sammen med A.

Han startede som medarbejder i Michael Møller Mortensen A/S i 1997, efter han i et års tid havde været underentreprenør inden for grøn vedligehold.

Han kom til skade i slutningen af oktober ved et fald fra en hest og var fuldt uarbejdsdygtig i en lang periode herefter. Han fik et multitraume med to forskubbede nakkehvirvler, piskesmæld, fem forskubbede bruskplader og en skæv hofte. Han forsøgte efterfølgende at genoptage arbejdet. Efter faldet fra hesten kom han dog ikke tilbage på fuld tid. Han skal ifølge kommunen gå på arbejde i den udstrækning, han kan, og ellers hvile eller gå hjem.

De timer, der er angivet på hans lønseddel for august 2009, er formentlig ekstra timer.

Der kan ligge flere ting til grund. Det svingede meget. Der kan have været dage, hvor han ikke var så meget på arbejde, og der kan have været ferie.

I den periode havde de to sager kørende med kunder, som gjorde at han havde aftenmøder med kunderne. I den periode blev han også ringet op af Jakob Evart en søndag, som bad ham grave en maskine op, der var pakket ind blandt paller med sten. Der var ikke andre på arbejdet, som kunne gøre det. Han lavede arbejdet uden for normal arbejdstid og måtte bruge 5 søndagstimer. Derfor kan der være flere timer på. Når der blev arbejdet ud over normal arbejdstid, blev der lavet overarbejdssedler. Han har aldrig nogensinde bedt A om at skrive mere på. Claus Silva Andersen har ikke kontaktet ham for at bede om en forklaring.

Man benyttede ikke stempelkort i virksomheden. Man mødte kl. 7 og havde fyraften kl. 15 eller 15.30. Han lavede dagligt en opgørelse over sin arbejdstid.

Han blev fyret fra Michael Møller Mortensen A/S stort set samtidig med A. Hans fagforening rejste sag, fordi virksomheden havde tilbageholdt penge, blandt andet for disse overarbejdstimer. Sagen kørte i 3F og vedrørte uberettiget fyring, tilbageholdelse af penge og mangelfuldt ansættelsesbevis. Michael Møller Mortensen A/S blev stævnet, men der blev i sidste øjeblik indgået et forlig. Hans krav var på 128.000 kr., men umiddelbart inden de skulle i retten, modtog han et forligsforslag på 60.000 kr., som 3F's advokat anbefalede ham at tage imod.

Claus Silva Andersen har forklaret, at han er driftsleder og har været ansat i FMT A/S siden foråret 2006 og i Michael Møller Mortensen A/S i 2 år. Han er i dag ansat begge steder. Han er skov- og landskabsingeniør.

Han mødte A til driftsledermøder ca. en gang om måneden og til sociale arrangementer i firmaet. De var sidestillede driftsledere. Han har ikke kendskab til, at nogen var utilfreds med A.

Han blev bekendt med A's opsigelse, da Jakob Evart kaldte ham ind på kontoret og fortalte, at hun havde sagt op. Jakob Evart spurgte, om han var parat til at overtage driftslederstillingen i Michael Møller Mortensen A/S. Han var nærmest lige kommet ind af døren.

Han husker det som sidst på ugen, og nu, hvor han efterfølgende har set e-mails, ved han, at det var en torsdag. Han kan ikke huske, om Charlotte blev hevet ind før eller efter ham, men de talte om det bagefter. Både han og Charlotte sagde "ja" til opgaven. Papirarbejdet, stillingskontrakten, lå først klar i starten af den følgende uge.

Der gik et par dage, før de var ude hos Michael Møller Mortensen A/S. Det skete op mod en weekend, og om de allerede var der fredag, eller om det var mandag eller tirsdag, kan han ikke huske. A var der ikke, hun var sygemeldt. Han ved ikke, om hun var sygemeldt forud herfor.

Den dag, de var ude hos Michael Møller Mortensen A/S, gik han straks i gang med at sætte sig ind i, hvilke arbejdsopgaver der lå, hvilke jobs der skulle udføres, hvilke arbejdsrutiner der var, samt den daglige planlægning. Han gennemgik lønsedler. Lønsedler laves på baggrund af ugesedler, der beskriver, hvor folk har været og i hvor lang tid.

Han kendte B på samme måde, som han kendte A, dvs. via firmakomsammener. Han husker ikke, om han da var klar over, at B var delvist sygemeldt, men han blev i hvert fald opmærksom på det, da der skulle laves løn.

Han kunne ikke finde ugesedler for B. Så fandt han mapper, hvoraf det fremgik, at man søgte refusion for B. Det undrede ham, at B ifølge opgivelserne til kommunen kun skulle arbejde 1½ -2 timer hver dag. Han spurgte de øvrige ansatte, som heller ikke kunne genkende, at B kun skulle have været der 2 timer om dagen. Han kiggede også i de gamle lønsedler og fandt ud af, at B havde fået overarbejde for 45 timer over to måneder. Det er svært at forstå, hvis man kun har arbejdet 2 timer hver dag. Han gav papirerne til virksomhedens advokat, Kirsten Ebdrup, og fortalte hende, hvad han havde observeret. Han tilbageholdt de 45 timer i B's lønudbetaling for oktober.

Vidnets opgaver som driftsleder er at sørge for, at de ressourcer, der skal bruges, er til rådighed, og at der er planer for, hvad der skal laves, og hvem der skal lave det osv. Han tager sig også af kontering af indkomne fakturaer, udfærdigelse af fakturaer ud af huset samt timeregistrering. Han ved ikke, om det er det samme arbejde, som A udførte, da han ikke har været der samtidig med hende. Hans arbejde afviger ikke fra det, en driftsleder normalt laver.

Morten Movang har forklaret, at han er ansat i Michael Møller Mortensen A/S og også er medlem af bestyrelsen. Han har været ansat siden 1. april 1993 i FMT A/S. Han laver alt inden for anlægsgartneri og er beskæftiget med alle tre områder. Han er primært ude at køre og har arbejdet sammen med B.

Han mener, at B og A mødte hver dag kl. 7, og han mener, at de kørte hjem stort set samtidig hver dag.

B tog sig af tilbudsarbejde, hvor han kørte ud til kunder, og pladsarbejde. Det er svært at sige, om han kunne udfylde sin dag. Vidnet stod ikke og overvågede ham. Han kan ikke genkende, at B kun skulle have arbejdet 2 timer om dagen. Han arbejdede væsentligt mere end 2 timer pr. dag. B er blevet opereret i storetåen. Vidnet har ikke set ham gå med stok.

A orienterede ham selv om sin beslutning. Hun kaldte ham op på kontoret og sagde, at hun ville stoppe som driftsleder, da det var for hårdt, og der var for megen stress. Hun ville tilbage i den gamle stilling. Han mindes ikke, om hun spurgte, om han ville overtage posten.

Han tror, at det meste af hendes dag gik med regnskab og bogholderi, og ind i mellem lavede de tilbud sammen.

På et bestyrelsesmøde i september, inden en uge efter A's udmelding, fik han at vide, at Claus Silva Andersen skulle være ny driftsleder.

Det var en omtumlet tid, da virksomheden blev overtaget af Jakob Evart og FMT A/S.

Den gamle direktør var stadig ansat.

De kunne mærke konjunkturændringerne - det gik ned ad bakke, og der blev mindre at lave.

Dejan Lekic har forklaret, at han har været ansat hos Michael Møller Mortensen A/S i 10 år.

Han laver alt muligt, i og udenfor huset, reparerer, rydder sne m.m. Han arbejder en del af tiden med Morten, som er hans svoger, og han har også arbejdet med B.

I 2007 faldt B af en hest og var syg et stykke tid. Da han kom på arbejde, var han der om morgenen og til kl. 15-15.30 sammen med de andre. Vidnet ved ikke, hvad B laver til dagligt. Han satte folk i gang om morgenen, men kunne være rundt til forskellige arbejdspladser efterfølgende.

Han mener, at han fik at vide, at A stoppede som driftsleder, samme dag som hun sendte mailen til Jakob Evart. Da Aholdt op, kom Claus Silva Andersen ind i billedet.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at hendes brev og mail af 17. september 2009 ikke skal betragtes som en opsigelse og derfor ikke tillægges retsvirkning som sådan. Der må tages afsæt i formuleringen af mailen, og heri står ikke et ord om opsigelse eller fratræden, tværtimod angiver A selv, at hun fortsætter i virksomheden. Der må også lægges vægt på A's egen forklaring om at hun var stresset, og det er oplægget til forståelsen af hendes mail.

Jakob Evarts kategorisering af meddelelsen som en opsigelse er alt for vidtgående, og det bestrides, at A's salgssekretærjob ikke længere skulle eksistere. A var salgssekretær, da Jakob Evart overtog virksomheden og var det fortsat, mens Michael Møller Mortensen var ansat på deltid til salg. Da A tilbød at hjælpe med driftslederopgaverne, sagde Jakob Evart selv, at det var en midlertidig ordning, og såfremt den rette driftsleder dukkede op, skulle hun ikke længere varetage opgaverne. Det kan diskuteres, om ordningen på baggrund af den medgåede tid er blevet permanent, men det kan ikke diskuteres, at A fortsat betragtede sig selv som salgssekretær. Hun blev også fortsat aflønnet som salgssekretær, og steg ikke i løn som driftsleder. Det skriftlige kontraktgrundlag i sagen dokumenterer, at A var salgssekretær, og man skal ikke oprette noget på ny, som allerede eksisterer i henhold til kontraktgrundlaget.

En meddelelse må for at kunne betragtes som en opsigelse være udtrykkelig, utvetydig og ubetinget. I stedet for at drage den vidtgående konklusion, at A ønskede at sige helt op, havde det været mere nærliggende, at Jakob Evart havde rettet henvendelse til A for at afklare tvivlen om, hvorvidt meddelelsen skulle forstås som en opsigelse. A havde været ansat i 9 år, og Jakob Evarts reaktion tyder på, at han er blevet vred, da A sagde fra.

Såfremt retten mener, at der var tale om en opsigelse, gøres det gældende, at opsigelsen er tilbagekaldt ved A's mails af 18. september 2009 og 20. september 2009, jf. aftalelovens § 39, 2. pkt.

Der skal tages hensyn til den viden, som Jakob Evart fik i forlængelse af meddelelsen, og A skrev flere gange i sine mails, at hun ikke havde sagt op, men at Jakob Evart måtte opsige hende, hvis han ville. Der kan ikke herske tvivl om, at Jakob Evart vidste, at A's meddelelse ikke var ment som en opsigelse, eller at den i hvert fald var trukket tilbage, såfremt det var ment som en opsigelse.

Klaus Herskind skrev den 21. september 2009 i sin nyhedsmail, at bestyrelsen i løbet af ugen ville beslutte, hvorledes den ledige stilling skulle genbesættes, og tillæggene til Claus Silva Andersens og Charlotte Dalgaards ansættelseskontrakter blev først underskrevet den 22. september 2009. Dette er tidsmæssigt efter det tidspunkt, hvor det har stået Jakob Evart klart, at A ikke ønskede at sige op. Det er påfaldende, at aftalen med Claus Silva Andersen ifølge forklaringerne skulle være indgået tidligere, og der er ikke andet i sagen, der tyder på, at Jakob Evart havde disponeret på nogen måde allerede den 17. september 2009. Denne del af forklaringerne må derfor forkastes, jf. U 2007.1263 H, hvor tilbagekaldelse af opsigelserne skete, før opsigelserne havde virket bestemmende på arbejdsgivernes handlemåde. A's meddelelse blev således tilbagekaldt, inden den virkede bestemmende for Jakob Evart.

Den efterfølgende bortvisning af A var uberettiget, idet der ikke foreligger grov misligholdelse - eller misligholdelse overhovedet - af ansættelsesforholdet.

Det er uklart, hvad advokat Kirsten Ebdrup sigter til med det første afsnit i sit brev af 30. oktober 2009, og det giver ingen mening.

For så vidt angår lønforhøjelsen til B var Jakob Evart loyalt orienteret herom ved A's mail af 13. marts 2008.

Den tredje begrundelse vedrørende B's overarbejde er også noget uklar, og billedet er lidt rodet. Det vides ikke, om udbetalt overarbejde for lønperioden august i det hele taget vedrører denne måned. Egedal Kommune har endvidere ikke foretaget sig noget, på trods af Claus Silva Andersens henvendelse til dem. Kommunen har ikke reageret på henvendelsen, og har således hverken krævet tilbagebetaling af dagpenge eller på anden måde indikeret, at der skulle være handlet i strid med dagpengereglerne.

Bortvisningen må derfor underkendes, hvorfor A har krav på erstatning svarende til sædvanlig løn inkl. feriegodtgørelse i opsigelsesperioden. Hun har ret til løn i november samt løn i en periode svarende til sit opsigelsesvarsel. Da hun kom i arbejde igen, er der tale om en minimalerstatning.

I forlængelse af bortvisningen gøres det gældende, at der ikke var rimeligt grundlag for at opsige A, hvorfor hun har krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. A har "klamret sig" til sin gamle stilling som salgssekretær.

A har tillige krav på godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven. Af hendes kontrakt fremgår, at hun er ansat som salgssekretær, og der er ikke lavet et tillæg til denne kontrakt. Manglen herpå har haft væsentlig og konkret betydning, idet der er opstået tvist om, hvilke arbejdsopgaver, A var ansat til at udføre. Udmålingsprincipperne for godtgørelsen er fastlagt ved UfR 2011.805 H.

A havde endvidere en aftale om, at hun havde ret til bonus svarende til 3 % af dækningsbidraget, hvorfor hun har krav på efterbetaling af differencen mellem det beløb, hun allerede har fået udbetalt, og det samlede beløb, hun havde krav på.

Michael Møller Mortensen A/S har gjort gældende, at A's mail af 17. september 2009 må betragtes som en fuldstændig opsigelse. Ordet "opsigelse" bruges ikke, men det bliver mailen ikke mindre en opsigelse af. I mailen meddeler A, at hun ikke længere vil tage sig af driftslederopgaverne, hvilket er en opsigelse for så vidt angår denne del af arbejdet.

A's betragtninger om, at hun kun var ansat som salgssekretær bestrides. Da A opsagde sin stilling den 17. september 2009 havde hun bestridt stillingen som driftsleder i over to år, hvorfor den "midlertidige løsning" var blevet en permanent ordning. Det forhold, at ansættelseskontrakten måtte være mangelfuld har ikke betydning for opsigelsens gyldighed.

Den ret, der tilkommer en arbejdsgiver til at meddele en medarbejder en delvis opsigelse, f.eks. ved at varsle medarbejderen ned i løn, tilkommer ikke på tilsvarende måde medarbejderen, jf. H.G. Carlsen, Dansk Funktionærret, 7. udg., side 309. Medarbejderen kan ikke selv vælge, hvilke opgaver den pågældende ønsker eller ikke ønsker at udføre, og medarbejderen kan således ikke opsige sin stilling delvist. Arbejdsgiveren har i hvert fald ret til, som i nærværende sag, at betragte medarbejderens meddelelse som en fuldstændig opsigelse af ansættelsesforholdet.

A's opsigelse var velovervejet og meddelt både pr. brev og pr. mail, og den kan ikke betragtes som tilbagekaldt. Situationer, hvor en opsigelse kan betragtes som tilbagekaldt, vil typisk være efter en episode, f.eks. et skænderi på arbejdet, hvor arbejdsgiveren ved, at medarbejderen kan fortryde og tilbagekalde sin opsigelse. I nærværende sag har A på intet tidspunkt fortalt Jakob Evart, at hun havde det dårligt, og han havde ingen grund til at vide, at hun ikke skulle mene sin opsigelse. Selv hvis Jakob Evart måtte have en formodning om, at der var noget galt, så har A fastholdt sin opsigelse, herunder i mail af 20. september 2009, hvori hun tilkendegav, at hun ikke fremover ønskede at varetage opgaverne som driftsleder.

Jakob Evart har med rette opfattet A's meddelelse som en fuldstændig opsigelse, og han traf med det samme foranstaltninger med henblik på Claus Silva Andersens og Charlotte Dalgaards overtagelse af A's arbejdsopgaver. Såfremt A måtte antages at have trukket sin opsigelse tilbage, er dette således sket efter opsigelsen har "virket bestemmende" på Jakob Evart, hvorfor aftalelovens § 39, 2. pkt., ikke kan påberåbes.

Michael Møller Mortensen A/S har endvidere været berettiget til at bortvise A på grund af væsentlig misligholdelse af forpligtelser. Claus Silva Andersen konstaterede, at A har anmodet om sygedagpengerefusion samtidig med, at hun havde udbetalt overarbejdsbetaling til B. B arbejdede langt mere end 2 timer om dagen, og A har dermed afgivet urigtige oplysninger. Det forhold, at kommunen ikke har fundet anledning til at reagere på sagen, kan ikke tillægges betydning ved afgørelsen af, om der foreligger væsentlig misligholdelse.

A har ikke krav på godtgørelse for usaglig afsked. Hun har tilkendegivet ikke at ville udføre en del af sine arbejdsopgaver. Forudsætningen for at tilkende godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, at funktionæren har "klamret sig" til stillingen, er således ikke opfyldt.

Det påhvilede A selv at udfærdige ansættelsesbevis. Det beror således på hendes egne forhold, at der ikke blev udarbejdet en ny kontrakt. En eventuel godtgørelse i medfør af ansættelsesbevisloven bør derfor bortfalde eller udmåles i den meget lave ende, jf. UfR 2011.805 H.

A har opgjort sin månedsløn inkl. bonus beregnet som et gennemsnit af tidligere udbetalt bonus. A kan ikke medregne beløbet som en del af månedslønnen og i tillæg hertil kræve bonus udbetalt på baggrund af de opnåede faktiske resultater. Når man ikke ved, hvad bonus er, tages et gennemsnit; ved man derimod, hvad bonus er, tages løn for sig og bonus for sig.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

A meddelte den 17. september 2009 Jakob Evart, at hun "stopper … med at virke som driftsleder pr. 31/10-2009, og varetager herefter mit job som salgssekretær, administration og markedsføring". Dette måtte imidlertid forudsætte, at indholdet af den stilling, hvori A var ansat, blev ændret, således at den ikke længere omfattede driftslederopgaven. Det tilkom imidlertid ikke A at bestemme, hvordan Jakob Evart skulle indrette sin virksomhed, og det var således op til Jakob Evart selv at bestemme, om indholdet af den stilling, hvori A var ansat, skulle ændres. A kunne således ikke opsige sin stilling "delvis" og således alene med hensyn til nogle af de opgaver, som denne indebar, men ikke med hensyn til de øvrige, og opsigelsen var derfor ikke gyldig.

Jakob Evarts svarmail af 18. september 2009 viste, at han havde forstået, at A (alene) ønskede at blive frigjort for driftslederopgaven og således fortsætte i en stilling, der svarede til den, som hun tidligere havde haft. Da denne stilling imidlertid ikke længere eksisterede, og Jakob Evart ikke ønskede at genoprette den, valgte han at meddele A, at hun pr. den dato, hun havde angivet, den 31. oktober 2009, skulle fratræde stillingen fuldstændigt. Jakob Evart valgte imidlertid herved at opsige A med et for kort varsel, idet hun havde et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Opsigelsen får herefter først virkning pr. 31. marts 2010.

Idet Michael Møller Mortensen A/S den 30. oktober 2009 med fuldt kendskab til forholdene vedrørende B havde givet A løfte om, at Michael Møller Mortensen A/S ville afholde sig fra at bortvise hende, kunne Michael Møller Mortensen A/S ikke bortvise A den 2. november 2009 under henvisning til de samme forhold.

A har derfor krav på løn fra og med november 2009 frem til og med marts måned 2010, 186.330 kr., med fradrag af den løn, hun oppebar i sit nye job i februar og marts måned 2010, 58.000 kr., i alt 128.330 kr. og feriepenge heraf 16.041 kr.

Det var vel uheldigt, at A administrerede B's forhold, herunder hans lønmæssige forhold og anmodninger om sygepengerefusion, men dette kunne efter rettens opfattelse næppe i sig selv berettige Michael Møller Mortensen A/S' opsigelse af hende.

Idet A den 17. september 2009 havde givet meddelelse om, at hun ikke længere ville varetage det virke som driftsleder, som Michael Møller Mortensen A/S anså for hendes vigtigste opgave, var Michael Møller Mortensen A/S' opsigelse af A imidlertid ikke uberettiget, og der er derfor ikke grundlag for at pålægge Michael Møller Mortensen A/S at yde hende godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.

Retten finder, at manglen på ny ansættelseskontrakt i forlængelse af omlægningen af arbejdet i juni 2007 skabte grundlag for misforståelser hos A om, hvad hendes retlige status var. Michael Møller Mortensen A/S skal derfor betale hende en godtgørelse på 10.000 kr. efter lov om ansættelsesbeviser § 6, stk. 1.

A er endvidere berettiget til bonus, som ubestridt udgør 3 % af dækningsbidraget for henholdsvis Grå, Hvid og Grøn afdeling, svarende til 30.989 kr. Efter de nedlagte påstande tager retten ikke stilling til, om A kan kræve feriegodtgørelse af denne bonus.

Det er ubestridt, at A er berettiget til feriegodtgørelse for 2008 med 6.436 kr., forholdsmæssige feriefridage for perioden 1. januar 2009 til 31. oktober 2009 med 8.248 kr., og feriefridage fra den 1. november 2009 og frem til udløbet af opsigelsesperioden med 1.642 kr. og 4.121 kr., hvilke krav derfor tages til følge.

På denne baggrund skal Michael Møller Mortensen betale A 205.807 kr. med rente fra den 30. maj 2010.

Efter sagens udfald skal Michael Møller Mortensen A/S betale HK Danmark som mandatar for A 35.000 kr. i sagsomkostninger, heraf 5.240 kr. til dækning af retsafgift.

T H I   K E N D E S   F O R   R E T

Michael Møller Mortensen A/S skal inden 14 dage betale 205.807 kr. med rente fra den 30. maj 2010 til A og 35.000 kr. i sagsomkostninger til HK Danmark som mandatar for A. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.

Anders Terp-Hansen                 Michael B. Elmer Byrial Rastad Bjørst

(Retsformand)

Udsagn om ”Så I hende den store fede rødhårede matrone” berettigede ikke til en opsigelse

Sådan konkluderes det i en afgørelse fra Afskedigelsesnævnet fra september 2020, som handlede om en tømrer, ...»

Bortvisning af medarbejder

Af Tina Raben Skaarup, Advokat Det er en stor beslutning at bortvise en medarbejder, og derfor er det ...»