troels_skrivebord
tw_pipers_718-250

Aktietegningsaftale

Resumé

Sagen drejer sig om hvorvidt der mellem sagsøger og sagsøgte 1 er indgået en gyldig og bindende aktietegningsaftale og i givet fald om de sagsøgte har misligholdt aftalen, således at sagsøger kan ophæve aftalen og kræve erstatning. Endvidere om hvorvidt hovedaktionæren og ledelsen i avm-stream.com A/S hæfter solidarisk med sagsøgte 1 for den af sagsøger nedlagte betalingspåstand.

Dom i sagen Sag H 51/01 



T Ltd. 
(advokat Karen Dyekjær-Hansen) 

mod 

A A/S 
(advokat Phillip Quedens) 

og 


H ApS 

(advokat Kim Håkonsson) 


Sagen udspringer af en investering, som det engelske ventureselskab T Ltd. (i det følgende: T Ltd) i 2000 foretog i det danske it-selskab A A/S (i det følgende: A). T Ltd føler sig snydt ved ikke i forbindelse med investeringsaftalens indgåelse at have fået oplysninger om et joint venture mellem A og blandet andet et italiensk selskab. T Ltd ønsker derfor at få penge tilbage og ønsker derudover at få fastslået et ansvar for majoritetsaktionæren i A, H ApS (i det følgende: H), og for A's ledelse, der består af P som administrerende direktør og hans hustru K som økonomichef. Endvidere ønsker T Ltd at få fastslået, at H, P og K har tilbageholdt oplysninger om P' engagement i det tyske selskab 
MV GmbH (i det følgende: M).

Påstande 

T Ltd har nedlagt følgende påstande: 

1. A tilpligtes principalt at betale 8.000.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker, mod annullering af nominelt 214.286 kr. aktier i A, der er udstedt til T Ltd, subsidiært at tilbagekøbe T Ltds beholdning af aktier i A nominelt 
214.286 kr. til kurs 37,333283 (i alt 8.000.000 kr.) med henblik på, at aktierne herefter slettes ved kapitalnedsættelse, og mere subsidiært at betale 8.000.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker. 

2. Den arrest, som Fogedretten i Helsingør har foretaget den 16. januar 2001, stadfæstes. 

3. P tilpligtes at anerkende at have handlet i strid med pkt. 1.7.2. i  investeringsaftalen af 20. april 2000 mellem T Ltd og A ved at have været hovedaktionær i M under sin ansættelse i A. 

4. P tilpligtes at anerkende at have handlet i strid med pkt. 7.2 i forretningsordenen for bestyrelsen for A ved ikke at have fået aftaler mellem  M og A godkendt af A's bestyrelse. 

5. P tilpligtes at anerkende at have handlet i strid med aktieselskabslovens § 63, 1. pkt., og sine forpligtelser som direktør for A ved at have ladet A indgå aftale med M uden at have orienteret aktionærerne i A. 

6. H tilpligtes at anerkende at have overtrådt pkt. 7.5 i  aktionæroverenskomsten af 20. april 2000 mellem H ApS, T Ltd og 
Q. 

7. P, K og H tilpligtes at anerkende at have handlet i strid med aktionæroverenskomsten af 20. april 2000 mellem H, T Ltd og 
Q ved at have truffet beslutning om, at A skulle påtage sig økonomiske forpligtelser efter den 7. december 2000, og ved at have udført denne  beslutning. 

8. P, K og H kendes hver for sig solidarisk ansvarlig  med A for enhver forpligtelse for A i henhold til hovedsagen. 
9. P, K og H kendes hver for sig solidarisk ansvarlige for enhver forpligtelse, der måtte opstå som følge af forholdene omkring indgåelsen af investeringsaftalen eller A's engagement med M eller dispositioner i strid 
med bestyrelsen for A's beslutning af 7. december 2000. 

A har over for påstand 1 påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb, og  har over for påstand 2 nedlagt påstand om, at den arrest, som Fogedretten i Helsingør har  foretaget den 16. januar 2001, ophæves, og selvstændig påstand om, at T Ltd tilpligtes at  anerkende at have handlet ansvars- og erstatningspådragende over for A ved at have  foretaget arrest i A's midler. 

P, K og H har over for påstand 3-9 påstået frifindelse og har  endvidere nedlagt følgende selvstændige påstande: 

A. 
T Ltd tilpligtes at anerkende at have misligholdt aktionæroverenskomsten af 20. april 2000 mellem H, T Ltd og Q.

B. 
T Ltd tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig overfor H ved 
væsentligt at have misligholdt aktionæroverenskomsten af 20. april 2000 mellem 
H, T Ltd og Q. 
C. 
T Ltd tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at overholde forskrifterne i pkt. 
21 i aktionæroverenskomsten af 20. april 2000 mellem H, T Ltd og 
Q. 

T Ltd har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse. 

Joint venture-aftalen 

Den 4. januar 2000 indgik A en joint venture-aftale med Tecnoteam Srl. (herefter  Tecnoteam), NP og AG. Joint venturet skulle gennem et italiensk  selskab udvikle og sælge en teknologi til transmission af live videobilleder over internettet og mellem mobiltelefoner. Den teknologi, der skulle kunne gøre videotransmissionen mulig, var A's projekt: Vide@4-IT. I joint venture-aftalen var følgende bestemt: 

"To this end TECNOTEAM shall, within a time period of 6 weeks, forthwith provide, at its  exclusive cost and expense, a fully operational registered Italian company...Upon written  notification by TECNOTEAM that the new Italian company is operational, [A] shall, at TECNOTEAM's exclusive expense transfer immediately all ownership rights and interests of the 
"Vide@4-IT" project to the Italian company" 

De andre partnere begyndte straks efter aftalens underskrivelse at finde kontorlokaler og  investorer mv. P blev holdt løbende orienteret om processen. Fristen efter aftalen  på 6 uger til at fremskaffe et italiensk selskab, der skulle stå for samarbejdet, udløb den 15.  februar 2000, men Tecnoteam havde ikke på dette tidspunkt og har heller ikke senere leveret 
dette selskab. 

T Ltds investering 

T Ltd kontaktede i slutningen af februar 2000 A efter at være blevet opmærksom på selskabet og dets ideer gennem et venture-forum "First Tuesday". I slutningen af marts 2000  fik T Ltd under et møde i København forevist en power point præsentation, der blandt andet indeholdt oplysninger om, at A og Tecnoteam havde dannet et joint venture, som gennem 
et italiensk selskab skulle markedsføre, distribuere og videreudvikle Vide@4-IT produkter på det italienske marked. Power point præsentationen var udarbejdet af A's medarbejder  Q, hvis opgave var at gøre A attraktiv for investorer.

Q havde i forbindelse med sin ansættelse fået option på aktier i A. Gilbert Jensen udarbejdede efter anmodning fra T Ltd to tekniske due diligence-rapporter, hvoraf det fremgik, at Gilbert Jensen troede på projektet og på, at det kunne give et 
højt afkast, selvom der endnu ikke forelå noget endeligt produkt. Joint venture-samarbejdet i Italien blev i rapporten nævnt som en positiv faktor. Selve teknologien var ikke defineret eller på anden måde nærmere beskrevet i rapporten. 
I umiddelbar forlængelse af den tekniske due diligence blev der efter anmodning fra T Ltd udarbejdet en juridisk due diligence-rapport af advokat PN. Rapporten forelå den 19. april 2000 og var udarbejdet på baggrund af et møde den 17. april 2000 på A's kontor i Humlebæk, af dokumenter udleveret af A på dette møde og af advokat PNs efterfølgende telefonsamtaler med henholdsvis P og A's advokat Kim Håkonsson. 


Det fremgik af den juridiske due diligence-rapport, at A og Tecnoteam havde indgået en joint venture-aftale med det formål at etablere et italiensk selskab, som skulle udvikle og producere produkter til at optimere transmissionen af video og audio signaler, og at A ikke var forpligtet til at deltage i det italienske selskabs udviklingsproces. Endvidere fremgik det af rapporten, at A ifølge mundtlige oplysninger ikke havde givet nogen garantier i forbindelse med etableringen af det italienske selskab, og at selskabet var ved at blive registreret i Italien.  Advokat PN anbefalede i sin rapport, at joint venture-aftalen blev gennemgået nærmere, da det henstod som uklart, hvilke forpligtelser A havde over for joint venturet. 
Senere samme dag, den 19. april 2000, sendte advokat PN en telefax til T Ltds direktør, RF, vedlagt "the letter from the italian lawyer where the Joint Venture agreement is enclosed". Brevet udtrykte på baggrund af nogle forsøg foretaget i Italien stor optimisme omkring projektet og var vedlagt en projektbeskrivelse af joint venturet. Begge var udarbejdet af AG. Advokat PN kommenterede, at aftalen (projektbeskrivelsen) var kort, og at det ikke på baggrund heraf var muligt for ham at bekræfte rigtigheden af P' forsikringer om, at A ikke var forpligtet til at overdrage viden eller software til det italienske selskab. Han foreslog derfor, at T Ltd eller han selv indhentede en bekræftelse fra AG eller Tecnoteam, hvilket T Ltd imidlertid ikke ønskede gjort. Den 20. april 2000 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i A, hvor det blev besluttet at forhøje A's aktiekapital med nominelt 214.286 kr., og at vælge RF fra T Ltd ind i bestyrelsen for A. 
Samme dag blev en investeringsaftale mellem T Ltd og A underskrevet. Det fremgik af denne bl.a., at A havde udviklet og ejede rettighederne til Vide@4-IT, og at der havde været foretaget en due diligence, i forbindelse med hvilken A havde udleveret alle dokumenter, som T Ltd havde bedt om. Det fremgik endvidere af aftalens pkt. 1.7.2, at P og Q var forpligtet til at acceptere tilføjelse af en nærmere angiven konkurrenceklausul til deres ansættelseskontrakt. 

A garanterede at være ejer af og at have licens til alle rettigheder, der var nødvendige til Vide@4-IT projektet, og at der ikke var nogen eksisterende eller potentielle sager mod eller om selskabet eller H vedrørende A's aktiver. A skulle holde T Ltd 
skadesløs for tab i tilfælde af brud på garantierne. Hvis A ikke kunne opfylde denne forpligtelse, skulle H holde T Ltd skadesløs. Hvis T Ltd ville påberåbe sig skadesløsholdelsen, skulle T Ltd underrette A inden 30 dage. 

Blandt aktionærerne i A og den potentielle aktionær Q blev der samme dag indgået en aktionæroverenskomst. Denne indeholdt bl.a. bestemmelser om, at bestyrelsesmedlemmerne valgt af generalforsamlingen i A skulle være bekendt med og acceptere indholdet af aktionæroverenskomsten, og at ingen af A's bestyrelsesmedlemmerdirekte eller indirekte måtte have interesser i konkurrerende virksomhed, jf. nærmere aktionæroverenskomstens pkt. 7.4 og pkt. 7.5. 

Vigtige beslutninger måtte i henhold til overenskomsten ikke træffes, førend samtlige 
bestyrelsesmedlemmer havde haft mulighed for at deltage i en behandling heraf og en 
afstemning herom, jf. aktionæroverenskomstens pkt. 7.7. Beslutninger om investering i et 
andet selskab, væsentlige ændringer i A's finansielle og investeringsmæssige forhold, og 
om væsentlige udvidelser eller indskrænkninger i A's virksomhed krævede enstemmighed, 
jf. pkt. 9.1. Hvis en af parterne misligholdt sine forpligtelser ifølge aktionæroverenskomsten, 
var den pågældende forpligtet til at sælge sine aktier til den anden part, jf. pkt. 21. 
A's bestyrelse vedtog den 20. april 2000 en forretningsorden, der i pkt. 7.2 indeholdt 
bestemmelser om, at bestyrelsen skulle godkende enhver aftale mellem tredjemand og A, 
såfremt et bestyrelsesmedlem havde en speciel interesse i aftalen, og i pkt. 15.1 om, at besty-
relsesmedlemmerne skulle informere bestyrelsen om deres besiddelser af aktier i A eller i et 
selskab inden for koncernen. 



Den 17. maj 2000 udstedte M, der på dette tidspunkt ikke formelt var blevet stiftet, en 
faktura på 51.200 EUR til A, som blev betalt. Den 30. maj blev selskabet stiftet formelt for 
notaren med P som ejer af 90 % af selskabet. Den 18. juni 2000 indgik M og 
A en aftale om udvikling af 4 projekter. Aftalen kunne opsiges med tre måneders varsel. 
Den 20. og 21. juni 2000 mødtes A, T Ltd og JO fra T Ltd's tekniske 
rådgiver, HiQ, for at diskutere den udviklings- og salgsmæssige fremtid for Vide@4-IT 
projektet. P omtalte i den forbindelse, at 6 ingeniører arbejdede gratis for M 
med udvikling af projektet. I den følgende tid blev M nævnt som en del af A i 
pressemeddelelser fra A, som inden deres udsendelse var godkendt af T Ltd. På baggrund 
af møderne den 20. og 21. juni 2000 besluttede T Ltd at få en supplerende vurdering af 
projektets udsigter og engagerede i den forbindelse Analysys som konsulent. 
Den 4. august 2000 besøgte T Ltd og Analysys M i Tyskland. På baggrund af 
mødet konkluderede Analysys, at projektet og udviklingen burde ændre fokus fra en 
hardware- til en software-løsning. M havde udelukkende beskæftiget sig med udvikling af 
hardware, og P overdrog den 15. oktober 2000 sine aktier i M til Otto 
Richter. Overdragelsesaftalen blev indgået for notar den 11. december 2000.

Sagsanlæggene 

P og OR var den 21. juni 2000 taget til Italien for at mødes med de andre partnere i joint venture-aftalen. Det var meningen, at der denne dag skulle underskrives en ny joint venture-aftale, som AG havde udarbejdet, og hvorefter 
rettighederne til Vide@4-IT skulle forblive i Danmark. P underskrev imidlertid 
ikke aftalen, og mødet endte med, at parterne skiltes for at gå hver til sit. 

De andre partnere skrev til P, at A efter deres opfattelse havde krænket joint venturets rettigheder til Vide@4-IT projektet i henhold til den oprindelige joint venture aftale. Som svar herpå opsagde P den 1. juli 2000 formelt joint venture-aftalen af 
4. januar 2000. Opsigelsen blev sendt i kopi til T Ltd. T Ltd reagerede bekymret herpå, men P beroligede T Ltd med, at der var styr på situationen i Danmark. 
Den 2. november 2000 udtog de andre partnere, NP, Tecnoteam og AG, stævning ved Retten i Helsingør med påstand om, at H og T Ltd skulle overdrage deres aktier til joint venturet. Samme dag blev der indgivet begæring til fogedretten om at forbyde A at anvende Vide@4-IT projektet. T Ltd blev informeret herom af advokat Kim Håkonsson, der gennemgik såvel stævningen som forbudsrekvisitionen og forklarede, hvorledes han ville gribe sagerne an for A. Der pågik herefter 
korrespondance mellem advokat Kim Håkonsson, T Ltd og T Ltds engelske advokat. 

Retssagen blev senere afvist på grund af manglende betaling af retsafgift og er ikke søgt genoptaget. 
Sagsanlæggene bevirkede, at samarbejdet mellem T Ltd og A blev mere og mere anstrengt, og den 7. december 2000 blev det på et bestyrelsesmøde i A besluttet at indstille A's aktiviteter. 
Uden forudgående underretning af A foretog Helsingør Fogedret den 16. januar 2001 på begæring af T Ltd arrest for 8.000.000 kr. i A's indestående i Danske Bank. Ved upåkæret kendelse af 26. april 2001 nægtede Fogedretten i Helsingør at fremme begæringen om forbud med følgende begrundelse: 

"Efter bevisførelsen lægges det til grund, at parterne har bestræbt sig på at etablere et samarbejde. Efter de afgivne forklaringer sammenholdt med sagens bilag 2, Joint Venture agreement lægges det videre til grund, at forudsætningerne for samarbejdet var, at alle aktiviteter der måtte være nødvendige for at fuldføre parternes nævnte mål for samarbejdet, herunder men ikke begrænset til finansiering, markedsføring og distribution af VIDE@4 ­ IT produkter, skulle 
foretages gennem et separat, efter reglerne etableret italiensk anpartsselskab, som skulle vær eneste og eksklusive ejer af alle rettigheder til nævnte projekt, ligesom Tecnoteam skulle give meddelelse om, hvornår det nye selskab var operativt, hvorefter [A] for sidstnævntes regning øjeblikkelig skulle overføre alle rettigheder og interesser i projekt "VIDE@4-IT" til det italienske selskab.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at det italienske selskab aldrig er blevet stiftet, ligesom rekvirenterne ej heller har informeret [A] herom. ... [D]er [er] således ikke ... sket en overdragelse af rettigheder, og ... det selskab, som evt. 
måtte kunne gøre rettighederne gældende, [er] ikke ... stiftet." 

Den 31. maj 2001 besluttede A's bestyrelse uden T Ltds repræsentant RF deltagelse at genoptage driften af A og hermed Vide@4-IT-projektet med tilbagevirkende kraft fra den 7. december 2000. Den 15. juni 2001 udtrådte RF af 
bestyrelsen for A. 

Forklaringer 

P har forklaret, at joint venture-aftalens levetid efter hans opfattelse kun var 6 uger, hvorefter den kunne forlænges. Da 6-ugers fristen udløb, regnede han derfor med, at A var friststillet, men da han fortsat gerne ville være på god fod med italienerne, fortsatte han kommunikationen med dem. 

I forbindelse med den juridiske due diligence kom advokat PN ud til A og var der i et par timer. Han havde en tjekliste med sig, som han gik systematisk ud fra, og han fik de dokumenter, som han bad om, i det omfang A havde dem, herunder en kopi af den underskrevne joint venture-aftale. Efter at de havde pointeret overfor advokat PN, 
at joint venturet alene var et salgssamarbejde, spurgte han ikke yderligere til det, heller ikke 
efterfølgende. 
I løbet af maj 2000 havde han drøftet M med RF, da A havde brug for hjælp til udviklingen af Vide@4-IT projektet. Drøftelserne foregik ikke på et bestyrelsesmøde. Eftersom M ham bekendt ikke kunne modtage tysk øst-udviklingsstøtte, 
hvis M' hovedaktionær var et udenlandsk selskab, fungerede han efter aftale med T Ltd 
som mellemmand for A. 
Den 22. maj 2000 skrev han et brev til RF i forlængelse af et møde, RF havde haft med Q den 5. maj 2000 i England, og heri fulgte han som ønsket af T Ltd op på etableringen af M. Han havde fået T Ltds nye adresse af RF engang i maj måned og havde straks indtastet den i sin database. Dette er årsagen til, at brevet blev sendt til T Ltds nye adresse. 
Han havde været meget i Tyskland for at hjælpe M med udviklingen. De beløb, der blev faktureret af M, blev kun brugt på udviklingen af projektet. Der var ikke noget overskud i M, og selskabet kørte kun lige rundt. Der var nogle ingeniører, som arbejdede gratis uden at være ansat i M, og som var nogle gode venner, hvis viden de trak uhørt 
meget på. Alle rettigheder, der opstod under udviklingen i M, tilhørte A. Det var ikke meningen, at han skulle modtage løn fra M, og da han blev opmærksom på, at der var blevet udbetalt 9.730 DM i løn fra M til ham for henholdsvis juli og august 2000, sørgede han straks for, at yderligere lønudbetalinger blev stoppet. Han har ikke siden modtaget andet vederlag eller anden form for penge fra M. Han havde tegningsret i M, men udstedte ikke selv fakturaer til A.

Da T Ltd og Analysys var i Berlin i august 2000 drøftede han forholdet til de italienske partnere i joint venturet og ejerforholdene i M med RF. Efter at han var kommet hjem, sendte han den 8. august 2000 et brev som opfølgning på mødet til RF. 

NP har forklaret, at P på ingen måde reagerede over for joint venture-partnerne, da 6-ugers fristen udløb, men snarere opførte sig, som om joint venture-aftalen fortsat var gældende mellem parterne. 

Q har forklaret, at han hjalp A med at gøre sig interessant for investorer. Han var til stede på mødet den 17. april 2000. Det var P, der gav PN A's dokumenter. Joint venturet blev kun drøftet overfladisk. 
Brevene af 22. maj 2000 og 8. august 2000 fra P til T Ltd har han aldrig  modtaget kopi af, selvom han står som modtager af kopi på brevene. 

RF har forklaret, at T Ltd investerer 2-20 mio. dollars i hver porteføljevirksomhed. 
Han havde udarbejdet en tjekliste til advokat PN over, hvilke informationer han ønskede belyst, inden T Ltd investerede i selskabet. Han havde bemærket, at advokat 
PN havde pointeret, at der ikke var mange dokumenter til stede i selskabet, hvilket er normalt for et lille firma under opstart. Det kritiske i due diligence-rapporten var, om A  havde rettighederne til Vide@4-IT projektet. P havde flere gange mundtligt bekræftet dette overfor PN, og da T Ltd fik en projektbeskrivelse for joint venturet, der blev præsenteret som joint venture-aftalen, var han ikke længere bekymret. 
T Ltd besluttede ikke at ringe til AG for uddybende oplysninger, idet man stolede på, at de oplysninger P havde givet, var korrekte, og T Ltd følte sig sikret ved garantierne i investeringsaftalen. 

De blev noget forvirrede over oplysningerne om, at der var brugt gratis arbejdskraft i Tyskland, og tog derfor til Berlin for at undersøge forholdene nærmere. Han vidste ikke på det tidspunkt og fik heller ikke oplyst, at P havde ejerinteresser i M. 
Han kan ikke genkende brevet af 22. maj 2000, som P hævder at have sendt. På dette tidspunkt havde T Ltd en anden adresse. Han havde selv nok kendskab til den nye adresse, men havde absolut ikke kommunikeret den ud til nogen i maj måned. Den nye adresse blev først officielt kommunikeret ud i juli 2000. Michael Ault var den første 
ansatte på den nye adresse, og han startede først den 6. juni 2000. Han var ikke klar over, at der problemer med de andre partnere i joint venturet, førend T Ltd modtog kopi af opsigelsesbrevet af 1. juli 2000. Den underskrevne joint venture-aftale 
så han første gang i forbindelse med forbudssagen. Den lignede slet ikke den, han havde set tidligere. 

MAL har forklaret, at han blev ansat som porteføljemanager i T Ltd i juni 2000. Han har 3-4 investeringer i sin portefølje og er bekendt med porteføljevirksomhedernes forretningsplaner. Han arbejder aktivt med selskaberne for blandt andet at finde ud af, hvordan T Ltd bedst muligt kan hjælpe dem. Han havde læst de dokumenter, der var i A's sag, da han startede, og syntes ikke, det var underligt, at der ikke var en joint venture-aftale, idet RF havde briefet ham om situationen. Han har ikke set brevene af 22. maj 2000 og 8. august 2000. 
Han blev meget overrasket, da han modtog opsigelsesbrevet af 1. juli 2000 i kopi, idet han havde den opfattelse, at Tecnoteam var en potentiel kunde og derfor ikke noget problem. Da han fik at vide af P, at situationen var under kontrol, regnede han med, at det var rigtigt. Der var dog enighed om ikke at gå videre med M, førend situationen i Italien 
var på plads. 
I Berlin fik de demonstreret teknologien og drøftede den med Analysys, som udarbejdede en rapport til T Ltd med den konklusion, at der skulle ændres fokus. Han vidste ikke, at P ejede M.

Advokat PN har forklaret, at han gennemførte den juridiske due diligence. 
Tidsplanen var meget stram. Han havde forud for mødet hos A sendt en liste over det 
materiale, han vidste, han ville få brug for, men havde ikke fået tilsendt materialet inden 
mødet. Dokumenterne, herunder et brev fra AG af 3. februar 2000 med en 
projektbeskrivelse af joint venturet, fik han udleveret på mødet. Udover due diligence-
rapporten udarbejdede han også både investeringsaftalen og aktionæroverenskomsten. På 
dette tidspunkt var det en meget normal sag. 
Den projektbeskrivelse af joint venturet, som han havde fået udleveret, var svær at 
forholde sig til. Han havde derfor efterfølgende specifikt spurgt P, om der forelå 
en joint venture-aftale og havde i den forbindelse fået at vide, at A ikke havde andet 
materiale vedrørende joint venturet end det, han allerede havde fået udleveret. Brevet med 
projektbeskrivelsen faxede han til RF den 19. april 2000. 
Der var ikke fuldstændig styr på dokumenterne i selskabet, hvorfor han i vidt omfang 
måtte basere en del af due diligence-rapporten på mundtlige forklaringer fra P. 
A havde insisteret på, at investeringen skulle gennemføres den 20. april 2000, og 
afgav garanti om, at A var eneindehaver af rettighederne til Vide@4-IT projektet. Han 
havde drøftet med RF, om de skulle gøre yderligere, men på grund af tidspresset 
og garantien besluttede RF ikke at gøre mere, herunder at kontakte AG. 

JO har forklaret, at indholdet i det brev, som P angiver at have sendt den 22. maj 2000, ikke stemmer overens med det, der blev omtalt på mødet den 20. juni 2000. 

OR har forklaret, at de rettigheder, der opstod under M' udvikling af projekterne, 
alene tilkom A. Alle de fakturaer, M har udstedt, er udstedt på basis af arbejde, som 
også reelt er udført. P modtog ikke andet fra M end de 2 x 9.730 DM, han 
fejlagtigt fik udbetalt i to måneder. 

I august 2000 mødte han Michael Ault og en repræsentant fra Analysys i Berlin. Det var hans opfattelse, at T Ltd vidste, at P og han selv var ejere af M, idet det blev diskuteret, om T Ltd skulle investere flere penge i M. 
På grund af A's fokusskifte overdrog P sine aktier til ham. 
Overdragelsessummen for nominelt 22.500 aktier var 12.500 DM, et beløb de var blevet enige 
om på baggrund af en fælles vurdering. Pengene lånte han af P.

K har forklaret, at hun stod for økonomien i A og ikke som sådan var involveret i opstarten af M. Selskabet har ikke påtaget sig forpligtelser i tiden efter reaktiveringen ud over omkostninger i forbindelse med denne retssag. 

Parternes synspunkter 

T Ltds advokat har gjort gældende, at Helsingør Fogedrets kendelse af 26. april 2001 ikke kan lægges til grund i denne sag, da T Ltd ikke var part i forbudssagen. Rettighederne til Vide@4-IT projektet var overdraget til joint venturet, og det var de samme rettigheder, som T Ltd investerede i. 

P fremkom under hele forløbet med "halve sandheder". Han nævnte joint venturet for advokat PN, men gav ham ikke den underskrevne aftale. Han omtalte joint venturet som distributionsselskab, hvilket det til sin tid skulle blive, men ikke var. Han 
svarede, at alt var under kontrol, da T Ltd reagerede på P' opsigelsesbrev, hvilket det ikke var. Han har som A's repræsentant fortiet oplysninger af væsentlig betydning for T Ltd i forbindelse med investeringen, hvorfor investeringsaftalen er ugyldig 
som følge af svig eller bristende forudsætninger. 

P har i hvert fald tilsidesat sin loyale oplysningspligt i en sådan grad, at der er en væsentlig mangel ved det investerede, som begrunder ophævelse af aftalen om investering. Uanset om aftalen er ugyldig eller kan ophæves, kræver T Ltd negativ 
kontraktinteresse og dermed at få det resterende investerede beløb tilbage. 

De tilsikrede immaterielle rettigheder tilhørte ikke A ved investeringsaftalens indgåelse, og derfor har T Ltd i henhold til aftalen krav på erstatning. Reklamationsfristen i investeringsaftalen er overholdt, da T Ltd reklamerede overfor A inden 30 dage efter at være blevet bekendt med, at der var problemer med rettighederne til Vide@4-IT projektet. 
T Ltd har foretaget en juridisk due diligence og dermed opfyldt sin undersøgelsespligt og bør derfor ikke bære risikoen for oplysninger, der ikke er blevet forelagt dem. M udøvede konkurrerende virksomhed, idet selskabet også havde andre projekter, og idet der ikke var indføjet en fortroligheds- og konkurrenceklausul i aftalen mellem A og M. P havde som hovedaktionær i M frem til den 11. december 2000 og ved at arbejde for M og modtage løn herfor, økonomisk interesse i en konkurrerende virksomhed og handlede dermed i strid med investeringsaftalens pkt. 1.7.2. Da H havde kendskab til og accepterede denne aktivitet udøvet af et bestyrelsesmedlem, som HK Holding havde udpeget, har H handlet i strid med aktionæroverenskomstens pkt. 7.5. 

Aftalen af 18. juni 2000 mellem M og A blev ikke godkendt af A's bestyrelse, heller ikke indirekte af RF, da han på dette tidspunkt slet ikke havde kendskab til M' eksistens eller til P' relationer hertil. T Ltd har ikke modtaget brevene 
af 22. maj 2000 og 8. august 2000. P har derfor handlet i strid med forretningsordenens pkt. 7.2. 
P har de facto modtaget løn for sit arbejde i M, og det er på ingen måde dokumenteret, at lønnen er blevet betalt tilbage til M. Det kan derudover ikke udelukkes, at P igennem M har fået kanaliseret penge fra A til ham personligt. Aftalen 
med M har derfor været egnet til at skaffe P en utilbørlig fordel på bekostning af selskabet og dets aktionærer. P' handlinger i relation til M har derfor været i strid med aktieselskabslovens § 63, 1. pkt., og P' ansættelsesretlige forpligtelser i øvrigt. 
P og K traf som bestyrelsesmedlemmer i maj 2001 med HK Holdings viden beslutning om at reaktivere A med tilbagevirkende kraft på trods af, at det på et tidligere tidspunkt var besluttet at standse A's aktiviteter. Denne beslutning blev 
truffet på et tidspunkt, hvor RF stadig var medlem af bestyrelsen. Da en sådan beslutning i henhold til aktionæroverenskomsten af 20. april 2000 kræver enstemmighed, og da P, K og H er bundet af aktionæroverenskomsten, har de handlet i strid med dens bestemmelser. 
På grund af den indbyrdes identifikation mellem P, K og HK Holding hæfter de solidarisk for de økonomiske følger af hinandens handlinger i forbindelse med indgåelsen af investeringsaftalen, engagementet med M og beslutningen om reaktiveringen af A. Da der endvidere må ske identifikation mellem P, Helle Klein, H og A, hæfter de ligeledes for de økonomiske følger af A's 
handlinger. 

T Ltd har ikke ved at have foretaget arrest misligholdt sine forpligtelser efter aktionæroverenskomsten, idet den ikke længere binder T Ltd, hvis investeringsaftalen kan hæves eller kendes ugyldig. Uanset udfaldet af denne sag, har det været berettiget at foretage arrest i A's midler, da der var stor risiko for, at pengene dels ville blive brugt på at forlige forbudssagen med joint venturet, dels ville blive brugt af P og K. Da arresten er lovligt gjort og forfulgt, kan bankgarantien, stillet af T Ltd i forbindelse med foretagelse af arresten, frigives.

A's advokat har gjort gældende, at T Ltd er et professionelt investeringsselskab, der investerer mellem 2 og 20 mio. USD i porteføljevirksomheder. T Ltd valgte at investere i et lille dansk mand-kone selskab uden at have indflydelse på selskabets daglige drift. Joint venture-aftalen indeholdt en frist på 6 uger, der udløb den 15. februar 2000. Kun hvis det italienske selskab blev etableret inden for fristen, ville rettighederne til Vide@4-IT projektet blive overført fra A til selskabet. Aftalen bortfaldt ved udløbet af fristen og dens ophør krævede således ikke opsigelse fra A's side. Da T Ltd kontaktede A i marts 
2000, var der fortsat ikke etableret noget italiensk selskab. 

Spørgsmålet om, hvorvidt A havde overdraget sine rettigheder til joint venturet, er prøvet ved forbudssagen. Fogedrettens kendelse, der er upåkæret, statuerer, at der ikke er nogen aftale om overdragelse af Vide@4-IT projektet mellem de italienske partnere og A. 

Derudover fremgår det af sagens bilag og vidneforklaringer, at T Ltd var bekendt med joint venturet. Da T Ltd den 20. april 2000 investerede i A, havde P derfor opfyldt sin loyale oplysningspligt og ikke givet nogen urigtige oplysninger. Der foreligger hverken bristende forudsætninger, svig eller hævebegrundende mangler. Endvidere kunne A indestå for de garantier, der blev givet i investeringsaftalen. 

T Ltd har ikke opfyldt sin undersøgelsespligt. Den juridiske due diligence-rapport indeholder så mange uklare og usikre oplysninger om joint venturet, at alle røde lamper måtte blinke, og dette burde have fået T Ltd til at undersøge nærmere, om der var overført rettigheder til joint venturet, eventuelt ved at ringe til AG, hvilket ville have 
været let at gøre. 
Arresten blev foretaget uden forudgående underretning af A, og der er efter retsplejelovens § 639 objektivt ansvar for rekvirenten for rekvisiti tab og tort. Arresten var uberettiget, og A skal have medhold i sin erstatningspåstand. Bankgarantien skal ikke frigives, idet bankgarantien skal være sikkerhed for A's erstatningskrav, hvilket endnu ikke 
er opgjort.

P', Ks og Hs advokat har gjort gældende, at der ikke var hindringer i investeringsaftalen for, at en del af udviklingen af projektet kunne ske i Tyskland, hvilket T Ltd også var orienteret om. P er ikke part i investeringsaftalen og kan derfor ikke have handlet i strid hermed. P er alene forpligtet overfor A gennem en ansættelsesaftale, hvori T Ltd ikke er part. Allerede af den grund kan P ikke have overtrådt investeringsaftalens pkt. 1.7.2. Derudover udøvede M ikke konkurrerende virksomhed i 
forhold til A, men havde alene som underentreprenør og leverandør til opgave at udvikle teknologi for A. OR har da også forklaret, at rettighederne til det udviklede tilhørte A.

Det er ubestridt, at aftalen med M krævede en formel accept af bestyrelsen. En sådan accept foreligger imidlertid, selv om der ikke foreligger underskrevne bestyrelsesreferater herom, idet T Ltd har været bekendt med P' ejerskab af og udviklingsaftalen med M, som er indgået på arms length, og som T Ltd løbende er blevet holdt orienteret om, blandt andet ved breve af 22. maj 2000 og 8. august 2000. Hverken P eller nogen anden har fået utilbørlig fordel på andres bekostning ved aftalen mellem A og M. 

Den 7. december 2000 indstillede bestyrelsen i A midlertidigt selskabets aktiviteter efter pres fra T Ltd. A havde fortsat som vedtægtsmæssigt formål at drive erhvervsmæssig virksomhed. Da RF ikke tog initiativ til at afholde nye møder, 
måtte K og P tage ansvaret for, at A's vedtægter blev overholdt. Det var ikke i strid med aktionæroverenskomsten at beslutte at genoptage driften af A for at redde projektet og ikke mindst selskabet. T Ltds påstande 8 og 9 om solidarisk ansvar er så uklare, at de sagsøgte må frifindes herfor. Der er i øvrigt ikke grundlag for, at P og K og H  bliver solidarisk ansvarlige med A for A's forpligtelser. Aktionærerne i og ledelsen af et selskab hæfter efter aktieselskabsloven ikke for selskabets forpligtelser, og der er intet grundlag for ansvarsgennembrud i denne sag. Der er heller ikke grundlag for at identificere H, K og P med hinanden og med A. T Ltds handlinger i forbindelse med denne sag udgør derimod en væsentlig misligholdelse af aktionæroverenskomsten. T Ltd er derfor erstatningsansvarlig for HK Holdings tab. Da T Ltd har misligholdt aktionæroverenskomsten, er T Ltd i henhold til dennes pkt. 21 forpligtiget til at overdrage sine aktier i A til H. 

Sø- og Handelsrettens afgørelse 

T Ltd er en fuldt ud professionel investor, der i 2000, lige inden den såkaldte IT-boble bristede, valgte at investere i et lille dansk selskab, der havde en god idé. Det er ikke usædvanligt i venturebranchen, at der er betydelig forskel i styrkeforholdet mellem parterne, og ventureselskaber gennemfører derfor sædvanligvis omfattende due diligence, inden de investerer. 
T Ltd fik umiddelbart inden investeringen foretaget en teknisk og en juridisk due diligence. Den tekniske due diligence-rapport indeholdt ikke nogen præcis beskrivelse af den teknologi, T Ltd skulle investere i, og var efter rettens opfattelse på mange punkter temmelig overfladisk i sin udformning. Det fremgik af rapporten, at A på tidspunktet for due diligencen ikke kunne fremvise noget færdigt produkt, men at der var mulighed for stor gevinst, såfremt et færdigt produkt kunne udvikles. 
Den juridiske due diligence var i det væsentlige baseret på mundtlige oplysninger og indeholdt forholdsvis mange oplysninger om det italienske joint venture. Selve rapporten var ligesom den tekniske ret overfladisk i sin udformning. Bilagsmaterialet var yderst begrænset og indeholdt blandet andet ikke nogen liste over de dokumenter, der var lagt til grund for 
rapporten. 

Det lægges til grund, at den underskrevne joint venture aftale ikke blev forevist T Ltd  eller advokat PN i forbindelse med foretagelsen af den juridiske due diligence. På trods af de mange advarsler, der var i due diligence rapporten, og skønt opfordret hertil af advokat PN foretog T Ltd imidlertid ikke selv yderligere undersøgelser  vedrørende joint venturet, selv om sådanne undersøgelser ville have været lette at foretage. Joint venture-aftalens nærmere indhold var, at Tecnoteam inden 6 uger skulle tilvejebringe et italiensk selskab, hvortil A skulle overdrage rettighederne til Vide@4-IT projektet. Denne frist var ikke blevet overholdt, og selskabet blev heller ikke siden hen tilvejebragt. Rettighederne til Vide@4-IT projektet har således på intet tidspunkt været overdraget til det italienske joint venture, jf. også Helsingør Fogedrets upåkærede kendelse af 
26. april 2001. 

Der er på denne baggrund intet grundlag for, at investeringsaftalen skulle være ugyldig på grund af svig herom eller uvirksom på grund af svigtende forudsætninger. På trods af P noget uprofessionelle opførsel i forbindelse med joint venturet, findes der 
endvidere ikke grundlag for, at T Ltd kan ophæve investeringen som følge af mangler eller kræve erstatning ved at påberåbe sig garantibrist. 


A frifindes derfor i det hele for T Ltds påstand 1, og da betingelserne for foretagelse af arresten herefter ikke var opfyldt, skal A have medhold i sine påstande om ophævelse af arresten og om erstatningsansvar for arrestrekvirenten. Bankgarantien kan 
herefter ikke frigives.

T Ltd findes som minoritetsaktionær at have retlig interesse i at få påkendt, om P' rolle som hovedaktionær i M har betydning for hans ansættelsesforhold i A. M skulle videre- og færdigudvikle teknologien i Vide@4-IT projektet for A og havde ingen andre kunder end A. Retten finder det ikke usandsynligt, at ingeniører i et tidsmæssigt begrænset omfang stillede sig gratis til rådighed for M med henblik på at deltage i udviklingen af et projekt, der kunne vise sig særdeles nyskabende. 

Det er ubestridt, at de rettigheder, der måtte opstå som følge af M' udviklingsarbejde, skulle tilhøre A. M fungerede i forhold til A som underentreprenør og ­leverandør, og det findes derfor ikke godtgjort, at M herved skulle have udøvet konkurrerende virksomhed i forhold til A. P findes derfor ikke at have overtrådt investeringsaftalens pkt. 1.7.2 eller den konkurrenceklausul, der eventuelt skulle have været indsat i hans ansættelseskontrakt, som i øvrigt ikke er fremlagt under sagen, og H findes heller ikke at have overtrådt aktionæroverenskomstens pkt. 7.5. 

T Ltd havde med RF i bestyrelsen både mulighed for og anledning til at følge med i A's aktiviteter. T Ltd burde som professionel investor have indkaldt til et bestyrelsesmøde, hvis T Ltd mente, at der manglede oplysninger vedrørende A's forhold. I så fald ville der tillige have foreligget skriftlig dokumentation for, hvilke oplysninger der var forelagt for bestyrelsen, og hvad denne havde vedtaget. T Ltd findes at have haft kendskab til det arbejde, M udførte for A. Uagtet dette findes P som bestyrelsesmedlem ikke formelt at have sørget for at få bestyrelsens godkendelse af aftalen mellem A og M, og P findes herved at have overtrådt bestyrelsens forretningsordens pkt. 7.2. 

Uanset at P var majoritetsaktionær i M og ved en fejl modtog 2 måneders løn, er det ikke godtgjort, at aftalen mellem M og A af 18. juni 2000 gav P nogen utilbørlig fordel på bekostning af A eller T Ltd. P findes derfor ikke at have handlet i strid med aktieselskabslovens § 63 eller med ansættelsesretlige forpligtelser.

Forholdet mellem T Ltd og A's ledelse var meget dårligt på tidspunktet for beslutningen om reaktivering af selskabet i maj 2001. Selv om beslutningen om reaktivering muligt var forsvarlig, havde P, K og H på ingen måde forsøgt at inddrage T Ltd i beslutningen, hvilket de var forpligtet til efter aktionæroverenskomsten. Endvidere krævede en sådan beslutning enstemmighed i bestyrelsen eller på generalforsamlingen. P, K og H findes derfor at have handlet i strid med aktionæroverenskomsten pkt. 9.1 ved at have besluttet at reaktivere A og ved at føre beslutningen ud i livet uden RFs eller i øvrigt T Ltds medvirken.

A, P, K og H er som nævnt ovenfor frifundet for en  række af T Ltds påstande og må som følge heraf på tilsvarende måde frifindes for T Ltds påstand 8 og 9 i det omfang, disse påstande knytter sig til disse forhold. Det bemærkes herved, at aftalen med M blev indgået i A's interesse blandt andet ved, at det var A, der blev indehaver af rettighederne til det, som M udviklede som underentreprenør for A. Selskabets aktionærer og ledelse kan endvidere i almindelighed ikke pådrage sig noget ansvar, når de foretager handlinger eller undladelser, som er påbudte eller i øvrigt i overensstemmelse med lovgivningen og selskabets vedtægter. Således som sagen er forelagt, henstår det som uklart, hvilke nærmere handlinger eller undladelser der efter T Ltds opfattelse kan begrunde et "solidarisk ansvar", og hvilke forpligtelser dette solidariske ansvar i givet fald nærmere skulle vedrøre, og de sagsøgte frifindes derfor i det hele for disse påstande. 

T Ltd har ved at foretage arrest i A's midler ikke iagttaget aktionæroverenskomstens pkt. 9.1 og har derfor misligholdt denne. T Ltd er derfor forpligtet til at overdrage sine aktier i A til H, jf. aktionæroverenskomstens pkt. 21.1. I det omfang H har lidt et tab herved, findes T Ltd at være erstatningsansvarlig herfor. 

T H I K E N D E S F O R R E T: 

A A/S frifindes for T Ltd.s påstand 1. 
Den arrest, som fogedretten i Helsingør har foretaget den 16. januar 2001, ophæves. 

T Ltd. tilpligtes at anerkende at have handlet ansvars- og erstatningspådragende over for A ved at have foretaget arrest i A's midler. 

P frifindes for T Ltd.s påstand 3. P skal i forhold til T Ltd. anerkende at have handlet i strid med pkt. 7.2 i forretningsordenen for bestyrelsen i A A/S ved ikke at have fået aftaler mellem MV GmbH og A A/S godkendt af A A/S' bestyrelse. 

P frifindes for T Ltd.s påstand 5. 

H ApS frifindes for T Ltd.s påstand 6. 

P, K og H ApS tilpligtes at anerkende at have overtrådt aktionæroverenskomsten af 20. april 2000 mellem H ApS, T Ltd. og Q ved at have truffet beslutning om, at A A/S skulle påtage sig økonomiske forpligtelser efter den 7. december 2000, og ved at have udført denne beslutning. 

P, K og H frifindes for T Ltd.s påstande 8 og 9.

T Ltd. skal anerkende at have misligholdt aktionæroverenskomsten af 20. april  2000 mellem H ApS, T Ltd. og Q. 

T Ltd. skal anerkende at være erstatningsansvarlig overfor H ApS  ved væsentligt at have misligholdt aktionæroverenskomsten af 20. april 2000 mellem HK Holding ApS, T Ltd. og Q. 

T Ltd. tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at overholde forskrifterne i pkt. 21 i aktionæroverenskomsten af 20. april 2000 mellem H ApS, T Ltd. og Q.

Hver part bærer sine egne omkostninger. 



Hans Jørgen Nielsen 

Michael B. Elmer 

Kaj Schou 



(Sign.) 
___ ___ ___ 
Udskriftens rigtighed bekræftes 
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Konkurrenceklausul i ejeraftale

Ved en konkurrenceklausul i en ejeraftale forpligter ejerne af en virksomhed sig til ikke at drive konkurrerende ...»

Medarbejdere som medejere

Det er ikke usædvanligt, at man som arbejdsgiver tilbyder dygtige medarbejdere medejerskab af sin virksomhed. ...»

Ejerleder

Ejerleder En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som ...»

Goodwill

Goodwill Goodwill er den værdi som en igangværende virksomhed repræsenterer, der ikke udgør fast ejendom, ...»

Ugyldig kundeklausul i ejeraftale. Medejer var omfattet af funktionærloven.

SØ- OG HANDELSRETTENDOMafsagt den 20. januar 2020Sag BS-6713/2019-SHRJatesi Invest ApSogCopenhagen-Living ...»

Aktietegningsaftale

Sagen drejer sig om hvorvidt der mellem sagsøger og sagsøgte 1 er indgået en gyldig og bindende aktietegningsaftale »

Vi er medlemmer af