Uanset køber havde accepteret en betydelig risiko i forbindelse med aftalens indgåelse, kunne en handel om køb af anparterne i en virksomhed hæves, da sælgers oplysninger om omsætningsnedgang, huslejerestance, manglende betaling af skat og moms var utilstrækkelige og resultatopgørelsen for året før var misvisende.
Dom i sagen H-3-02
ASIS Holding ApS
(Advokat Rolf Ussing)
mod
1) Hartmann Invest A/S (Advokat Henrik Munck)
2) (navn anonymiseret) (Advokat Henrik Munck)
Denne sag vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger, ASIS Holding ApS, var berettiget til at hæve handlen vedrørende køb af anparterne i Ameta Elektronik ApS over for sælger sagsøgte 1, Hartmann Invest A/S.
Påstande
Sagsøger, ASIS Holding ApS, har nedlagt påstand om, at de sagsøgte, Hartmann Invest A/S og (navn anonymiseret), tilpligtes in solidum at betale 1.361.777 kr. med procesrente fra den 21. januar 2002.
Overfor sagsøgte 1, Hartmann Invest A/S´, selvstændige påstand har sagsøger påstået frifindelse.
Sagsøgte 1, Hartmann Invest A/S, har nedlagt påstand om frifindelse samt selvstændig påstand om, at sagsøger tilpligtes at betale til sagsøgte 1 335.000 kr. med procesrente fra den 24. maj 2002.
Sagsøgte 2, (navn anonymiseret), har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsfremstilling
Sagsøger, ASIS Holding ApS, er et holdingselskab ejet af selskabets direktør Paul-Erik Houmann Nielsen. Holdingselskabet købte anparterne i Ameta Elektronik ApS fra Hartmann Invest A/S med overtagelsesdag den 1. oktober 2001.
Sagsøgte 1, Hartmann Invest A/S, er et investeringsselskab, hvis direktør og ejer er sagsøgte 2, (navn anonymiseret), der er sagsøgt som selvskyldnerkautionist for Hartmann Invest A/S´ opfyldelse af overdragelsesaftalen vedrørende anparterne i Ameta Elektronik ApS.
Ameta Elektronik ApS er et selskab, som var opbyggget på resterne af den daglige leder Søren Heicks tidligere virksomhed. Selskabet lejede sine lokaler af Hartmann Invest A/S, og det var i forbindelse med drøftelsen af huslejerestancer, at Hartmann Invest A/S i 1999 overtog selskabet for 1 kr. samt overtagelse af gældsforpligtelser over for Søren Heicks forældre og forpligtelse til at betale restancer til Told og Skat på omkring 280.000 kr. Søren Heick stod for den daglige drift op til sagsøgers
overtagelse, og (navn anonymiseret) var direktør. De holdt et månedligt møde, og (navn anonymiseret) kom normalt ikke i øvrigt på virksomheden. Paul-Erik Houmann Nielsen kontaktede ved skrivelse af 15. marts 2001 (navn anonymiseret) med henblik på at indgå drøftelser om eventuelt køb af Ameta Elektronik ApS. Han var blevet bekendt med selskabet, der var underleverandør til GN Otometrics A/S, hvor han havde været ansat. Parterne havde et møde den 23. marts 2001. Herefter forhandlede de over en række møder, havde telefonsamtaler og korresponderede ved e-mails. Man drøftede blandt andet, om handlen skulle gennemføres ved en due diligence eller en Q&D (quick and dirty) aftale. De blev enige om en Q&D aftale, hvor prisen blev fastsat efter en price/earning model. I e-mail af 5. juni 2001 oplyste (navn anonymiseret) blandt andet følgende vedrørende 1. kvartal 2001:
"Regnskabet viser et overskud på 178 tkr. for kvartalet (incl. udgift på 50 tkr. i ekstra overarbejdsbetaling) og er fuldt booket i produktionen frem til uge 40."
Ved e-mail af 18. juni 2001 påpegede Paul-Erik Houmann Nielsen efter at have gennemgået regnskaberne diverse forhold og anførte, at resultatet muligvis skulle nedjusteres til 120.000 kr. for kvartalet.
Ved e-mail af 19. september 2001 fremsendte Paul-Erik Houmann Nielsen 2. reviderede oplæg til købstilbud på 1,5 mill. kr. Det indeholdt blandt andet otte betingelser fra købers side. Punkt 1 - 5 havde følgende indhold:
"1. Selskabet friholdes fra al gæld før overtagelsesdagen, der ikke er anmeldt/oplyst overfor køber, jf. bilag 1 af sælger/EM. Retssager ifm. strid om sådan gæld føres af sælger, ligesom omkostninger dermed afholdes af sælger. Der handles på basis af 2000 balancen. Det forudsættes, at der på overtagelsesdatoen ikke er ændringer på passivsiden i balancen, herunder opta-
get yderligere lån, udbetalt udbytte eller udbetalt aconto bortset fra de til driften nødvendige transaktioner. Samtidig forudsættes, at selskabets materielle anlægsaktiver er intakte og tilstede. Alle transaktioner der ikke kan henføres til driften, kan reguleres i restkøbesummen.
2. Alle forhold til det offentlige normaliseres inden overtagelsesdagen. Krav fra det offentlige, herunder restgæld, afgifter, bøder, morarenter i forbindelse med afklaring af forholdet til det offentlige betales af sælger (moderselskabet) eller EM i perioden 6 måneder efter overtagelsesdagen.
3. Alle eventuelle ulovlige forhold bringes i overensstemmelse med lovgivningen. Udgifterne herved betales af sælger (moderselskabet) eller EM i en periode på 6 måneder efter overtagelsesdagen. Samme forhold gør sig gældende vedrørende retssager og lignende, om hvis grundlag sælger ikke har oplyst køber senest pr. overtagelsesdagen.
4. Selskabet friholdes af sælger for krediteringer eller omkostninger i forbindelse med opgørelse/vurdering af krediteringer herunder eventuel afhjælpning af fejl hidrørende fra perioden før overdragelsen. Kulancekrediteringer kan efter aftale med sælger tilbageholdes i købesummen.
5. Paul-Erik H. Nielsen overtager tillige fordring på kr. 361.777,- for kr. 200.000,- der erlægges kontant
ved overdragelse af selskabet. Prisen forudsætter, at fordringen ikke i 2001 helt eller delvist er nedbragt."
Ved e-mail af 24. september 2001 meddelte Paul-Erik Houmann Nielsen til (navn anonymiseret), at han af skattemæssige
grunde havde hævet prisen på fordringen til kurs 100 og korrigeret købesummen tilsvarende ned.
Ved e-mail af 25. september 2001 kommenterede (navn anonymiseret) det fremsendte udkast til overdragelsesaftale. Indledningen til hans bemærkninger var:
"Umiddelbart en sådan 9 siders aftale lidt langt fra min opfattelse af QD aftaler."
Sagsøgers grundlag for vurdering af selskabets økonomiske forhold var navnlig selskabets årsregnskab for 2000 samt resultat-opgørelse for perioden 1. januar 2001 til 18. september 2001. Der er ikke enighed mellem parterne om, i hvilket omfang sagsøger havde fået oplysninger om navnlig huslejerestancer og udsigterne vedrørende ordrer fra GN Otometrics A/S.
Af årsregnskabet for 2000 fremgik blandt andet følgende:
"Årsberetning
.....
Økonomisk udvikling
Resultatet af virksomhedens ordinære drift i regnskabsåret udviser et overskud på kr. 232.698, men på grund af fejl og manglende periodisering foregående år, er der udgiftsført yderligere kr. 206.872 under posten "Ekstraordinære udgifter" Året resultat andrager herefter et overskud på kr. 25.826 mod et underskud året før på kr. 375.948.
Årets resultat bevirker, at egenkapitalen ved årets udgang stadig udviser underbalance med kr. 194.704, idet den under egenkapitalen ansvarlige lånekapital er reklassificeret til langfristet gæld. Sammenligningstal er ændret tilsvarende.
Som en følge af bla. ovenstående problemer er selskabets regnskabsaflæggelse blevet væsentlig forsinket og
vedtagelsen af regnskabet har ikke kunne holdes indenfor lovgivningens tidsfrister.
Rekonstruktion
Regnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift, idet ledelsen forventer stadig stigende aktivitetsniveau for det kommende regnskabsår og da tillige tiltag i form af besparelser og personaleomlægninger nu er slået igennem, forventer ledelsen retablering af en positiv egenkapital, med udgangen af regnskabsåret 2002.
Ledelsen forventer for 2001 et positivt resultat på linie med årets ordinære resultat og da tillige:
1. Selskabets likviditet med nuværende kreditgivning skønnes tilstrækkelig til at betale forpligtelser til forfaldstid, og 2. den del af selskabets langfristede kreditorer, som repræsenterer ejeren, yderligere har udlånt kr. 76.000 og afgivet tilbagetrædelseserklæring overfor alle andre kreditorer, samt 3. der ikke efter regnskabsåret udgang er konstateret hændelser, der kan betyde en forværring af vor vurdering af selskabets forhold, findes det ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt, at tilføre selskabet yderligere indskudskapital.
...............
Revisionspåtegning
.....
Supplerende oplysninger
1)Ledelsen har i årsberetningen under afsnittet "Rekonstruktion" anført betingelserne for selskabet kan fortsætte sin drift og dermed begrundet, hvorfor selskabets årsregnskab er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Jeg er enig med ledelsen i grundlaget for, at årsregnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift.
2)Der har i årets løb været gentagne overtrædelser af kildeskattelovens og momslovens bestemmelser vedrørende betaling og indberetning.
.....
Balance pr. 31. december 2000
.....
Passiver
1999 1.000 kr.
...
Kortfristet gæld
Langfristet gæld, der forfalder
indenfor 1 år
7.389
7
Kreditinstitutter 421.198
226
Leverandører af varer og
tjenesteydelser 491.061
276
Anden gæld
451.331 406
Kortfristet gæld i alt
1.370.979 915
.....
Noter
....."
Langfristet gæld
Moderselskabet har afgivet tilbagetrædelseserklæring i forhold til alle øvrige kreditorer. Gælden tilbagebetales når der i Ameta ApS's aktiver foreligger fuld dækning for selskabets forpligtelser overfor alle andre kreditorer.
......."
Resultatopgørelsen for 1. januar 2001 til 30. september 2001 blev udskrevet med det foreløbige indhold, den havde den 18. september 2001. Af den fremgår bl.a., at der i året havde været en nettoomsætning på 2.477.134,81 kr., at dækningsbidraget efter løn og stykomkostninger var 518.511,10 kr., og indtjeningsbidraget efter fradrag af kapacitetsomkostninger var 248.666,62 kr. og efter fradrag af finansielle poster 171.695,58 kr.
Ved overdragelsesaftale af 1. oktober 2001 indgik parterne aftale om sagsøgers køb af anparterne i Ameta Elektronik ApS. Af aftalen, der var udformet af sagsøgers advokat bortset fra enkelte rettelser foretaget på mødet, hvor aftalen blev underskrevet, fremgår blandt andet:
" § 1.
Det overdragne
Sælger overdrager til køber hele anpartskapitalen i Ameta ApS, CVR-nr. 20749199, nominelt kr. 125.000,-
Sælger garanterer, at anparterne er frie og ubehæftede i enhver henseende, herunder i henseendet til pantsætningen, udlæg og forkøbsrettigheder.
...
§ 4.
Selskabets dokumenter
Sælger overgiver senest på overtagelsesdagen til køber alle selskabets dokumenter, herunder anpartshaverfortegnelser, forhandlingsprotokol indeholdende samtlige generalforsamlingsreferater og eventuelle bestyrelsesmødereferater, revisionsprotokol og samtlige selskabets regnskabsbilag og interne regnskaber for indeværende og de foregående regnskabsår med tilhørende selvangivelser og dertil hørende specifikationer og bilag.
§ 5.
Selskabets aktiver
Overdragelsen sker på grundlag af det af selskabets revisor, registreret revisor Mogens Flenør Balle, ..., udarbejdede materiale: Bilag 1: internt årsregnskab for seneste regnskabsperiode, inkl. specifikationshæfte. Bilag 2: Anlægskartotek og Bilag 3: År til dato (010101-180901) urevideret resultatopgørelse fra selskabets bogholderi.
Sælger erklærer, at selskabet stedse har været drevet efter sædvanlige forretningsmæssige principper og i overensstemmelse med god og omhyggelig forretningsskik samt at der efter sælgers opfattelse ikke er udeladt væsentlige oplysninger i det ovenfor nævnte bilag 1-3.
...
§ 6.
Sælgers oplysninger og garantier
Sælger garanterer:
at selskabet alene har de i Årsregnskabet nævnte kreditorforpligtelser med tillæg for driftssædvanlige transaktioner frem til overtagelsen, at selskabet alene har de i bilag 4 nævnte medarbejder/lønningsforpligtelser,
at sælger friholder køber og det overdragne selskab for al gæld hidrørende fra før overtagelsesdagen, at samtlige selskabets aktiver er frie og ubehæftede samt i al væsentlighed gode og i funktionsdygtig stand, at der ikke er udbetalt udbytte (endeligt eller a´conto), indgået låneengagementer, indgået driftsusædvanlige kreditorfor-pligtelser eller afhændet aktiver i år 2001 at forholdet til offentlige myndigheder, herunder Told og Skat, er normaliseret og bragt i overensstemmelse med gældende regler pr. overtagelsesdagen, herunder at samtlige krav fra offentlige myndigheder er betalt af sælger inden overtagelsesdagen, herunder at eventuelle krav, der rejses af offentlige myndigheder efter overtagelsesdagen, baseret på forhold der daterer sig før overtagelsesdagen, ligeledes betales af sælger, at alle eventuelle ulovlige forhold bringes i overensstemmelse med lovgivningen for sælgers regning, som udgangspunkt pr. overtagelsesdagen, dog senest 6 måneder efter overtagelsesdagen, såfremt sædvanlig ekspeditionstid nødvendiggør dette, at sælger friholder det overdragne selskab og køber for udgifter til krediteringer eller omkostninger i forbindelse med opgørelse og vurdering af krediteringer overfor kunder samt afhjælpning af fejl og mangler hidrørende fra driftsperioden før overtagelsesdagen, at kulancekrediteringer i henhold til aftale med sælger fra sag til sag kan tilbageholdes i købesummen, at det overdragne selskab ikke er part i retssager samt at der ikke er varslet sagsanlæg mod selskabet, at det overdragne selskab ikke pr. overtagelsesdagen er impliceret i verserende skattesager eller er mødt med krav fra skattevæsenet om ændringer i selskabets selvangivelser eller mødt med krav om anmodning om indsend-else af supplerende oplysninger i anledning af de indgivne selvangivelser med tilhørende bilag.
Sælger oplyser, at ingen betydelige debitorer er faldet bort, helt eller delvist, i perioden 1/1 2001 til overtagelse, at sælger/
driftleder bekendt ikke er kunder på vej væk fra Ameta ApS p.t.
...
§ 11.
Købesum
.....
Restkøbesummen tilbageholdes indtil videre til sikring af købers eventuelle krav mod sælger i anledning af denne aftale og frigives med fradrag af eventuelle modregningskrav i henhold til denne aftale til sælger 6 måneder efter overtagelsesdagen.
§ 12.
Aftale om overdragelse af Sælgers fordring i Selskabet
Køber overtager sælgers fordring i selskabet fuldt ud (31/12-2000: kr. 361.777,-), jf. særskilt aftale herom.
...
§ 15.
Kaution
(navn anonymiseret) indestår ved underskrift på denne aftale som selvskyldnerkautionist for sælgers opfyldelse af denne
aftale i enhver henseende. Kautionen er limiteret til købesummen."
Den særskilte aftale nævnt i aftalens § 12 blev underskrevet samtidig med overdragelsesaftalen. Købesummen
361.777 kr. skulle betales kontant den 1. oktober 2001.
Kort inden underskriften mødte Paul-Erik Houmann Nielsen Søren Heick, som først var blevet bekendt med forhandlingerne kort forinden. Der er ikke enighed mellem parterne om, hvilke oplysninger Paul-Erik Houmann Nielsen fik i forbindelse med mødet, hvor også (navn anonymiseret) deltog. Paul-Erik Houmann Nielsen havde ikke kontakt med selskabets revisor inden handlens indgåelse.
Ved skrivelse af 9. oktober 2001 blev Ameta Elektronik ApS tilsagt til udlægsforretning af Told og Skat som følge af skyldig moms på 133.286 kr., der i det væsentligste vedrørte 2. kvartal 2001.
I skrivelse af 11. oktober 2001 til Ameta Elektronik ApS opgjorde sagsøgtes advokat som administrator af den ejen-
dom, som sagsøgers lejemål var beliggende i, sagsøgers huslejerestance til 677.040,98 kr., der vedrørte 2. kvartal 1999 og fra 4. kvartal 1999 til og med 4. kvartal 2001. Lejen for 4. kvartal var forhøjet fra 66.487,70 kr. til 82.579,22 kr. Administrator foreslog, at restancen blev afviklet over 6 måneder under forudsætning af, at lejen fremover indbetaltes rettidigt.
Paul-Erik Houmann Nielsen fandt efter sin overtagelse af selskabet et udkast, dateret 27. august 2001, til opsigelse af en medarbejder til fratræden den 19.oktober 2001. Opsigelsen er begrundet med, at "vor storkunde akut har måttet trække sin produktion hjem i minimum 6 måneder".
Ved skrivelse af 18. oktober 2001 til sagsøgte påtalte sagsøgers advokat en række forhold, som sagsøger fandt problematiske, herunder at anparterne var pantsat til Søren Heicks forældre, at revisionsprotokol manglede, at der ikke havde fundet lønforhandlinger sted pr. 1. maj 2001 med CO-metal, at selskabet havde modtaget stævning vedrørende manglende betaling af AER, at moms ikke var betalt rettidigt, at GN Otometrics A/S ikke havde afgivet ordrer siden 16. august 2001, og at der skulle være planlagt en opsigelse som følge heraf, at der var en ikke oplyst huslejestigning på omkring 40 %, og at visse debitorer var udgået af belåningsgrundlaget over for Nordic Factoring A/S som følge af for sen betaling. Denne skrivelse blev fulgt op af skrivelser af hhv. 18. og 19. oktober fra sagsøgers advokat til sagsøgte vedrørende momsrestancen og huslejerestancen.
Ved skrivelse af 31. oktober 2001 svarede sagsøgtes advokat blandt andet, at man ikke havde været opmærksom på
pantsætningen af anparterne, men at der ville blive taget skridt til ophævelse heraf, at GN Otometrics A/S fortsat var kunde, at huslejestigningen var blevet frafaldet for at undgå strid om dette punkt og, at huslejerestancen fremgik af regnskabet og derfor var sagsøger bekendt.
Ved skrivelse af 1. november 2001 bekræftede GN Otometrics A/S overfor Ameta Elektronik ApS, at man på grund af overkapacitet så sig nødsaget til ikke at placere yderligere ordrer, og at situationen ikke så til at ville ændre sig indenfor de kommende 6 måneder.
Ved skrivelse af 12. november 2001 meddelte sagsøgers advokat til sagsøgtes advokat, at sagsøger anså aftalen for væ-sentligt misligholdt, medmindre sagsøgte inden 8 dage efterkom sagsøgers krav på tilfredsstilende måde. Sagsøger henviste til de tidligere anførte forhold samt yderligere, at der var kommet en stævning på 83.559 kr. fra selskabets tidligere revisor, og at en kunde havde rejst krav om fejlretning vedrørende en leverance til en værdi af 25.000 kr. Sagsøgers advokat opgjorde et foreløbigt erstatningskrav på 1.030.931,90 kr.
Ved skrivelse af 12. november 2001 sendte sagsøgtes advokat påkrav til Ameta Elektronik ApS vedrørende betaling
af huslejerestancen inden 3 dage. Det anførte krav indeholdt den tidligere frafaldne huslejestigning. Efter indsigelse fra sagsøgers advokat blandt andet om, at huslejestigningen var frafaldet ved skrivelse af 31. oktober 2001, fremsendte sagsøgers advokat nyt påkrav ved skrivelse af 14. november 2001.
Efter sagsøgers overtagelse gennemgik statsautoriseret revisor Christian Jakobsen selskabets økonomiske forhold pr. 30. september 2001. Af revisorens gennemgang, der forelå i udkast den 21. november 2001 og i endelig udgave den 5. december 2001, fremgår blandt andet, at der skulle foretages en række efterposteringer, herunder for manglende skatte- og momstilsvar, samt at egenkapitalen var negativ med 109.373 kr. Ved skrivelse af 5. december 2001 ophævede sagsøger aftalen under henvisning til, at der forelå misligholdelse på grund af de forhold, der tidligere havde været anført i korrespondancen, og fremsatte påkrav om tilbagebetaling af den erlagte købesum på 1 mill. kr. samt købesummen for fordringen på 361.777 kr. Samtidigt meddeltes, at Paul-Erik Houmann Nielsen fratrådte som direktør og Grothen & Perregård som revisor.
Den 7. december 2001 fremsendte sagsøgtes advokat en check til panthaverne til indfrielse af pantegælden.
Ved skrivelse af 31. januar 2001 meddelte sagsøgtes advokat, at dækningssalg ikke var muligt, og at selskabet var på vej til tvangsopløsning. Der blev afsagt konkursdekret over Ameta Elektronik ApS den 19. marts 2002.
Forklaringer
Paul-Erik Houmann Nielsen har forklaret, at han er uddannet produktionsingeniør og er HD i afsætning. Han har siden 1981 arbejdet i forskellige firmaer.
Han rettede henvendelse til (navn anonymiseret) den 15. marts 2001, efter at han var han kommet hjem fra Tyskland, hvor
han havde været produktionsansvarlig i omkring 2 ½ måned for GN Otometrics A/S. Han ville være selvstændig og kiggede efter en virksomhed, hvis økonomiske krav og størrelse passede til hans forhold. Han var blevet bekendt med Ameta Elektronik ApS, da selskabet var underleverandør til GN Otometrics A/S. Sagsøgte var interesseret i at sælge, og han mødtes med (navn anonymiseret) den 23. marts 2001. Mødet var et orienteringsmøde, hvor de præsenterede sig for hinanden og drøftede deres intentioner, strategier, og hvordan selskabet kunne udvikle sig, men der kom ingen konkrete tal frem. Efterfølgende havde de flere møder, og mellem møderne havde de telefonsamtaler, som havde mest praktisk karakter. Tal og lignende blev diskuteret på møderne og skriftligt. De drøftede flere overtagelsesmodeller for at kunne mødes i pris. Det var hans udgangspunkt, at de skulle frem til en model baseret på price/earning. På et møde den 15. juni 2001 kom der flere tal på bordet, og de gik mere i dybden, hvor blandt andet IT og produktionsstyringsværktøjer blev diskuteret.
De drøftede løbende, om handlen skulle gennemføres ved en due diligence eller som Q&D aftale, hvilket var (navn anonymi-seret's) forslag. Udover hans foretrukne price/earning model drøftede de også en model, hvor sagsøger skulle købe aktiverne ud. Han kom imidlertid hurtigt frem til, at prisen måtte fastsættes efter indtjeningsmulighederne. Resultatopgørelsen havde derfor stor betydning. (navn anonymiseret) nævnte en udgangspris på 2 mill. kr., hvilket lå langt over hans økonomiske muligheder. De talte også om, at der kunne tages udgangspunkt i selskabets egenkapital. Han husker ikke, hvilke oplysninger han havde om denne.
Det var også derfor, at han bad om et halvårsregnskab for 2001 og fik indføjet i aftalens § 6, at sælger skulle friholde køber for al gæld, som ikke var nævnt i årsregnskabet for 2000, hidrørende fra tiden før overdragelsen. Da han i juli 2001 fik årsregnskabet for 2000, forsøgte de at beregne egenkapitalen for juli 2001, men det viste sig, at det kun kunne gøres ved en efterfølgende revisorundersøgelse. Han gik ud fra, at der ikke var sket væsentlige ændringer i egenkapitalen i forhold til årsregnskabet for 2000 ud fra de garantier, som han fik i overdragelsesaftalen. Han fik resultatopgørelsen frem til den 18. september 2001. Han lagde vægt på denne sammenholdt med (navn anonymiseret)s oplysninger om korrektioner. Han hæfte sig ikke ved, at der var et misforhold mellem opgørelsen over vareleverancer i resultatopgørelsen og varegælden i årsregnskabet. Han støttede sig til resultatopgørelsen samt årsregnskabet, og prisen på selskabet blev sat herefter. Han var klar over, at der kunne være yderligere korrektioner af resultatopgørelsen som følge af periodiseringer. Han forventede imidlertid et resultat i overensstemmelse med resultatopgørelsen, hvor eventuelle ændringer ville modsvares af ændringer i balancen, hvilket ville blive dækket af sælger som følge af garantierne i aftalens § 6. I juli 2001 blev de enige om, at handlen skulle gennemføres enten hurtigt eller slet ikke. Han fik aldrig selskabets regnskab for 1. halvår 2001, og han fik den opfattelse, at det skyldtes tidspres, eller at det ikke var muligt at udarbejde det. Det var hans opfattelse, at der ikke kom et møde med revisor i stand, da alle tal skulle passere (navn anonymiseret), og at denne måske ikke ønskede at oplyse revisor om, at selskabet var ved at blive solgt. Ved mail af 19. september 2001 fremsendte han et oplæg til købstilbud til (navn anonymiseret). I oplægget stillede han syv betingelser. Disse betingelser var baseret på en gennemgang af selskabets regnskab for 2000 samt resultat-opgørelsen for 1. kvartal 2001 og diverse korrektioner fra Søren Heick, som han havde fået fra (navn anonymiseret). Hovedforudsætningerne for at købe var, at der var tale om en going concern, at selskabets gæld skulle betales af sælger over refusionsopgørelsen, og at de tidligere skatte- og momssager skulle afklares af sælger. Herudover fandt han det nødvendigt med en konkurrenceklausul og et advokatforbehold samt en sikkerhedsstillelse fra sælger i form af tilbageholdelse af en del af købesummen til 6 måneder efter overtagelsen. Efterfølgende blev der reguleret lidt på sikkerhedsstillelsen fra sælger, ligesom kunder og debitorer blev nærmere defineret, men han gav ikke køb på nogen af de nævnte forudsætninger. Den 2. reviderede udgave af hans oplæg til købstilbud indeholdt i punkt 1 en betingelse om, at sagsøger skulle friholdes for gæld fra før overtagelsesdagen, der ikke var anmeldt eller oplyst over for sagsøger. Betingelsen skulle forstås således, at sagsøger skulle friholdes for al gæld i virksomheden, som han ikke var bekendt med. For eksempel skulle bogført gæld i balancen betales af sælger, hvis den ikke var oplyst over for ham inden overtagelsen, idet han ikke havde fået udleveret en balance. Betingelsen blev skrevet på et tidspunkt, hvor han forventede at få balancen udleveret, inden der blev indgået en aftale. Dette kom efter hans opfattelse også til udtryk i § 6 i den endelige aftale i form af det tredje "at" i paragraffen. I samme "at" henviser "anden gæld" navnlig til 1. og 2. "at", men det omfatter også eventuelt andre bestemmelser i kontrakten vedrørende gæld. Fem minutter inden af-talens underskrift blev der på (navn anonymiseret)s foranledning i 1. "at" indsat "med tillæg af driftssædvanlige transaktioner frem til overtagelsen", idet (navn anonymiseret) sagde, at det blot vedrørte køb af varer og intet andet. Det var hans egen advokat, der havde udformet kontrakten og sendt den på mail, hvorefter den blev tilrettet på underskriftsmødet. Før stod der "med tillæg for kontraktforpligtelser". Det var meningen, at sælger ikke skulle betale for varekøb, og tilføjelsen skete for at præcisere dette. Han mødte Søren Heick 1-2 timer, inden han underskrev overtagelsesdokumenterne. Indtil dette tidspunkt havde han alene forhandlet med (navn anonymiseret). På mødet med Søren Heick var (navn anonymiseret) til stede. De drøftede blandt andet kunderne. Det blev nævnt, at der var en midlertidig afmatning hos GN Otometrics A/S. Han kunne ikke forestille sig, at det betød, at der ingen ordrer kom. Han fik nærmest ingen oplysninger om selskabets likviditet, idet det ikke var muligt at trække oplysninger herom fra selskabets edb-system. Han regnede med at skulle tilføre selskabet nogen likviditet, men for eksempel havde han ikke regnet med den skyldige husleje. Han fik ikke oplyst, at der var en huslejestigning på vej. Han fik oplyst, at lejekontrakten var det eneste dokument vedrørende lejeaftalen, og han fik ikke oplyst, at Hartmann Invest A/S var udlejer. Hvis han havde vidst, at Hartmann Invest A/S havde ca. 1. mill. kr. til gode hos selskabet, er det muligt, at han ikke ville have indgået aftalen. Han ville i hvert fald have forhandlet om huslejerestancen, ligesom man forhandlede om Hartmann Invest A/S´ krav på 361.777 kr. Han spurgte til posten "tjenesteydelser" i regnskabet, som senere viste sig at indeholde den skyldige husleje, og fik oplyst, at den vedrørte leverandørgæld. Hans reaktion på, at der ikke var mere dokumentation for selskabets forhold inden underskriv-elsen af overdragelsesaftalen, var, at han måtte dække risikoen herved af på anden vis, hvilket skete ved betingelserne i aftalens § 6. Det var også i lyset af disse garantier, at han frafaldt at gennemføre handlen ved en due diligence. Aftalen blev underskrevet den 2. oktober 2001, og der skete betaling samme dag. Det var ikke den 1. oktober, som angivet i aftalen. Mødet med Søren Heick var også den 2. oktober. (navn anonymiseret) havde sagt, at de kunne opgøre varelageret efter overtagelsen. Han var inden overtagelsen blevet vist rundt på virksomheden. De talte om kunder, men tal vedrørende debitorer kunne ikke fremskaffes. Momsbetaling vedrørende 3. kvartal var efter hans opfattelse gæld hidrørende fra før overtagelsesdagen, selv om han senere er blevet bekendt med, at det forholdesr sig anderledes. De drøftede ikke på noget tidspunkt, hvor stort momstilsvaret for 3. kvartal kunne være. At momsen skulle betales af sælger, følger af den endelige aftales § 6 6. "at". Han gik ud fra, at de løbende udgifter som telefon, vareydelser etc. var blevet betalt på overtagelsestidspunktet. Han var opmærksom på, at der i årsregnskabet stod, at der var for sent betalte poster, men han var ikke bekendt med, at der fortsat var problemer af denne art.
Umiddelbart efter overtagelsen af selskabet fik han sin revisor til at undersøge selskabets forhold med henblik på at udarbejde en balance. Det gik lidt tungt, idet Søren Heick havde meget at se til med kunder, administration, lagerstatus etc. Kommuni-kationen foregik direkte mellem Søren Heick og revisor. På et tidspunkt spurgte han Søren Heick om revisionsprotokollen. Søren Heick oplyste, at man ikke brugte revisionsprotokol i virksomheden. Han blev løbende orienteret om revisors resultater, men det var svært at "finde hoved og hale på det hele".
Den 3. oktober 2001 introducerede han sig for medarbejderne og fortalte om sin strategi med virksomheden. Kort efter oplevede han en ren tæppebombning af problemer, som for eksempel stævninger, huslejeopkrævning, forfalden offentlig gæld, et tidligere uoplyst nedbrud på virksomhedens edb-system og forudbetalt løn. Hans holdning til problemerne var, at det var reguleret i aftalen og måtte løses med sælger. Der kom imidlertid ingen løsninger fra de sagsøgte. Korrespondancen med sælger gik efter de 10 første arbejdsdage på virksomheden gennem dennes advokat.
Han havde selv mange møder for at få nye kunder, og tilsvarende havde Søren Heick. Det hele var meget presset. I midten af november 2001 var han ved at få nok, og han kunne godt se, hvor det bar hen. Han var dog stadig indstillet på, at det kunne lade sig gøre, og blandt andet ved skrivelse af 12. november 2001 til GN Otometrics A/S forsøgte han at få ordrer ind. (navn anonymiseret) har forklaret, at han i dag er direktør i IT-virksomheden NetConcept og er ejer Hartmann Invest A/S.
Han stiftede bekendtskab med Ameta Elektronik ApS, da Hartmann Invest A/S var selskabets udlejer. Han fik besked fra administrator om, at selskabet var i restance med huslejebetalingerne, og han drøftede dette med Søren Heick. De talte om selskabet, og Søren Heick fortalte blandt andet, at man forsøgte at sælge virksomheden, og der ville ske betaling af huslejen medio 1999. Et par måneder efter var huslejen imidlertid fortsat ikke betalt, og de drøftede, om Hartmann Invest A/S havde interesse i at overtage selskabet. Der blev indgået en handel, som byggede på hans tillid til Søren Heick som daglig leder,
da han ikke selv havde kendskab til branchen. Hartmann Invest A/S betalte i 1999 1 kr. for selskabet og overtog gældsfor-pligtelserne over for Søren Heicks forældre og forpligtelser til at betale restancer til Told og Skat på omkring 280.000 kr. Selskabets lejemål blev lejet ud for 300 kr. pr. m2, hvilket var en meget attraktiv leje. Det var således ikke for at dække sin investering, at Hartmann Invest A/S overtog selskabet. Huslejebetalingerne blev sat i bero, og det aftaltes, at de først skulle be-
tales, når der var mulighed for det. Der var fremgang i selskabet som følge af omlægninger. Selskabet var en videreførelse af Søren Heicks virksomhed Heick Elektronik, som var gået konkurs. Efter hans vurdering skyldtes det udviklingsarbejdet, hvorfor han skar det væk efter Hartmann Invest A/S´ overtagelse, hvorefter vægten blev lagt på lønarbejde. Han var ikke selv tæt på driften og kom kun en gang om måneden i virksomheden og agerede sparringspartner for Søren Heick. Selskabet skiftede revisor til revisor Mogens Balle, da han ikke havde tillid til den tidligere revisor. Revisor Mogens Balles bemærkninger i regnskabet skal også ses i lyset heraf. Han har aldrig hørt om en ide om at betale fratrædelsesgodtgørelse for ansatte hos GN Otometrics A/S.
Efter Paul-Erik Houmann Nielsens henvendelse i marts 2001 spurgte han Søren Heick, der sagde, at Paul-Erik Homan Nielsen var kendt i branchen. Han havde selv rigeligt at se til og mente, at virksomheden var bedre stedt med en branchekendt person. Han mødtes derfor med Paul-Erik Houmann Nielsen, der virkede professionel. De havde en indledende drøftelse. Paul-Erik Houmann Nielsen sagde, at han havde ti kunder, som han kunne tilføre virksomheden. Virksomheden var i vækst, og han mente selv, at den havde en værdi omkring 2 mill. kr. henset til et forventet overskud. Selskabet havde under hans ledelse formået at lave en meget hurtig turn-around. Han fortalte Paul-Erik Houmann Nielsen om, hvordan han havde overtaget virksomheden efter at være kommet i kontakt med den som udlejerrepræsentant på grund af virksomhedens huslejerestance.
Det var tydeligt, at Paul-Erik Houmann Nielsen var interesseret i, hvad han havde måttet betale for virksomheden. Derfor talte de om selskabets likviditetsproblemer, herunder huslejerestancen. De endte på en lavere pris end 2 mill. kr, idet Paul-Erik Houmann Nielsen ikke forstod, at prisen burde være højere, og hans betalingsevne åbenbart ikke rakte højere. Endvidere blev han selv mere villig til at se på Paul-Erik Houmann Nielsens model med udgangspunkt i indtjeningsevnen, da de fik set nærmere på tallene. Han er sikker på, at de talte om selskabets egenkapital, men det er rigtigt, at han ikke var hurtig til at komme med tal. De prøvede at beregne, hvad egenkapitalen var pr. 30. september 2001 ved at sammenholde resultatopgørelsen pr. denne dato med årsregnskabet for 2000. Paul-Erik Houmann Nielsen var bekymret over selskabets negative egenkapital. De talte derfor om konvertering af ansvarlige lån eller kontant indskud i virksomheden med henblik på at skabe en positiv egenkapital. I forhandlingerne "lagde han sig i baghjulet" på Paul-Erik Houmann Nielsens revisor og advokat. De drøftede overtagelse ved due diligence, hvilket ville have været det mest naturlige, men han var nervøs for branchen og frygtede, at det eventuelt ville give konkurrenterne indblik i selskabets indtjening, og han ønskede ikke støj og uro op til 4. kvartal, der er meget vigtig i denne branche. Paul-Erik Houmann Nielsen havde også fortalt, at han havde kig på en anden virksomhed, hvorfor han ikke var meget for at give ham indsigt i selskabets forhold. Der var ikke en balance i september 2001, da det var sædvanligt, at han kun fik resultatopgørelsen, og han gav Paul-Erik Houmann Nielsen, hvad han selv fik, og undskyldte formen. Det nedbrud, som havde været i edb-systemet tidligere på året, var således ikke årsag til, at balancen ikke blev udleveret. Balancen kunne godt trækkes. Deres dialog var imidlertid koncentreret omkring resultatopgørelsen, og derudover drøftede de egenkapitalen. Paul-Erik Houmann Nielsen havde et udmærket grundlag for at vurdere egenkapitalens størrelse, da han fik oplyst, at der ikke var givet udbytte eller på anden måde trukket penge ud.
De drøftede også likviditetsproblemer, da omsætningshastigheden var for lav, hvilket sagsøger kunne ændre og derved afhjælpe likviditetsproblemerne. Han havde ikke selv sagkyndig bistand. Det var sagsøgers advokat, som skrev kontrakten. Det sidste udkast kom på e-mail tæt op til dagen, hvor de underskrev aftalen. Han mener, at Paul-Erik Houmann Nielsen mødte Søren Heick den 1. oktober 2001, og at de holdt møde igen den 2. oktober. Han overdrog dokumenterne vedrørende selskabet dagen efter, da der forelå dokumentation for betalingen. Prisnedslaget var efter hans mening uforholdsmæssigt stort, henset til de garantier, der blev givet sagsøger. Overdragelsen var heller ikke specielt hurtig, da der var 6 måneder til at rette op på eventuelle problemer. Der var således efter hans opfattelse tale om et mix af en Q&D aftale og en sædvanlig aftale.
Kreditorlisten måtte først udskrives efter overdragelsen, da han ikke ønskede at skabe uro i virksomheden, idet det ville være meget atypisk at bede om den i forhold til hans normale samarbejde med Søren Heick. Endvidere ville den være mere præcis på dette tidspunkt. Det var ikke noget problem at udskrive en kreditorliste, og det viste sig, at den udskrevne liste stemte i det væsentlige med de faktiske forhold. Det var aftalt, at den skulle udskrives dagen efter overtagelsen, og han var indstillet
på at tilbagebetale, hvis der var posteringsmæssige problemer. Momsen vedrørende 3. kvartal skulle ikke efter sædvanlige driftsprincipper betales før overdragelsen, og den faldt derfor uden for garantierne i § 6 i overdragelsesaftalen, der alene skulle dække i tilfælde af ekstraordinære poster. Garantierne skulle sikre mod overraskelser, der ikke stod i balancen, som skulle udskrives, og resultatopgørelsen, der forelå. Det kom bag på ham, at momsen vedrørende 2. kvartal ikke var betalt. Han var
indstillet på forligsmæssigt at betale dette beløb.
Huslejestigningen for Ameta Elektronik ApS skulle ses i lyset af, at lejen skulle op til markedsniveauet, og der skete derfor en generel lejeforhøjelse for lejerne. Han trak den tilbage, da han ikke havde oplyst Paul-Erik Houmann Nielsen herom inden aftalens indgåelse. De havde haft en dialog om den kortfristede gæld, hvorunder han havde oplyst, at den indeholdt huslejerestance. Han havde ikke specifikt oplyst huslejerestancens størrelse, men han havde oplyst, at en stor del af den kortfristede gæld udgjordes af huslejerestancen. Han mente, at de nok skulle få løst huslejeproblematikken i løbet af 6 måne-
ders perioden.
Da sagsøger ophævede aftalen i december 2001, var selskabet i dårlig stand. Han overvejede at træde ind i det igen og talte med Søren Heick herom. Han følte imidlertid, at det var håbløst, da kunder og personale ikke længere havde tillid til virksomheden. Søren Heick fik til opgave at finde eventuelle købere. Der var kun én, og det var den samme, som i 1999 havde vist købsinteresse. Denne trak sig dog efter at have forhørt sig i branchen.
Statsautoriseret revisor Christian Jakobsen har forklaret, at han kom ind i sagen i juni 2001, da Paul-Erik Houmann Nielsen så på forskellige selskaber, herunder Ameta Elektronik ApS. Herefter var han ude af sagen til, efter at aftalen var underskrevet. Han deltog ikke i forhandlingsforløbet. Efter handlens indgåelse blev han bedt om primært at gennemgå periodebalancen pr. 30. september 2001 for Ameta Elektronik ApS. Et sekundært formål var at undersøge, hvorvidt der var poster, som skulle medtages i refusionsopgørelsen. Han har ikke selv været ude på virksomheden, men han havde den 15. oktober 2001 første gang en medarbejder derude, som fik udskrevet balancen pr. 30. september 2001. Han havde tidligere fået udleveret resultatopgørelsen pr. 18. september 2001, og han fik nu resultatopgørelsen for de sidste 12 dage af måneden. Kvaliteten af bogholderiet var præget af, at Søren Heick havde mange opgaver, og af at der var ansat en freelance bogholder. Der var således en del mangler i bogholderiet. Søren Heick prioriterede den daglige drift højest. Resultatet for 2001 frem til 30. september blev efter hans be-regninger nedsat fra et resultat på ca. 139.000 kr. til et resultat på ca. 83.000 kr. Det var forskellige poster, der medførte denne ændring. De tungeste poster var afskrivninger og manglende betaling til Told og Skat. Afskrivningerne ændrede resultatet med 22.150 kr., renterne til Told og Skat med 14.800 kr. I alt blev resultatet ændret med omkring 55.000 kr. Ved gennemgangen var han ikke opmærksom på, at huslejerestancerne var bogført under leverandørgæld i årsregnskabet for 2000, og hans bemærkninger om huslejerestancen skal ses i lyset heraf.
Det er hans opfattelse, at huslejerestancen burde have stået under kortfristet gæld som gæld til moderselskabet. Efter årsregnskabsloven skal moderselskabsgæld oplyses. Baggrunden er, at sådanne poster kan have anden karakter end sædvanlig gæld. Han har ikke set en revisionsprotokol for selskabet.
Registreret revisor Mogens Balle har forklaret, at han var revisor for Ameta Elektronik ApS. Han blev valgt som
revisor for selskabet, da han var revisor for moderselskabet, Hartmann Invest A/S. Han har kendt (navn anonymiseret) si-
den 1999, hvor han blev valgt som revisor til et andet selskab, som (navn anonymiseret) var ejer af. Han udarbejdede
Ameta Elektronik ApS´ årsregnskab for 2000. Der var nogle poster, som han ikke kunne identificere, hvorfor der blev
hensat beløb hertil. Han havde ingen forbehold, men han indsatte supplerende oplysninger i årsberetningen, bl.a., at selskabet var under rekonstruktion, at egenkapitalen var negativ, at likviditeten skønnedes tilstrækkelig og, at der forventedes at komme en positiv balance. Det var en forudsætning for hans tiltrædelse af bestyrelsens vurdering af, at det var realistisk at fortsætte selskabet som going concern, at der var en betydelig omsætning og, at der skete en personalereduktion. Hartmann Invest A/S havde givet henstand med huslejebetalingen, hvilken restance blev opført i årsregnskabet under posten "leveran-
dører af varer og tjenesteydelser", da husleje er en tjenesteydelse. Det er ikke hans opfattelse, at årsregnskabsloven stillede krav om, at det skulle oplyses, at der var tale om gæld til moderselskabet, idet det var et almindeligt handelsmellemværende. Hartmann Invest A/S var selskabets største kreditor som følge af huslejerestancerne. Han husker ikke, hvornår edb-systemet har været gået ned. I bogholderiet var der som følge af nedbruddet poster, hvor der stod "crash".
Der var en del at rette op på i Søren Heicks bogføring, som bar præg af, at Søren Heick ikke er uddannet bogholder. Der blev derfor ansat en bogholder, hvilket medførte, at bogholderiet kom ajour i 2001. Han ved ikke meget om selskabet i 2001, da han ikke har foretaget revision vedrørende dette regnskabsår. Han er ikke sikker på, at han mødte Paul-Erik Houmann Nielsen før end efter sagsøgers overtagelse af Ameta Elektronik ApS. Ham bekendt er der ikke en revisionsprotokol for Ameta Elektronik ApS. Der kunne på et givent tidspunkt udskrives kreditorliste for selskabet med uvæsentlige usikkerhedsmomenter.
Søren Heick har forklaret, at han i dag er ansat i Ultra Print som administrativ leder. I Ameta Elektronik ApS var han daglig leder indtil den 1. oktober 2001.
Ameta Elektronik ApS var opstået på resterne af hans tidligere firma Heick Elektronik. Han husker ikke, hvornår anparterne i selskabet blev pantsat til hans forældre, og
han er ikke sikker på, at han var med i transaktionerne herom. Der var ikke en revisionsprotokol i selskabet. Året 1999, hvor (navn anonymiseret) overtog virksomheden, var et meget dårligt år for virksomheden. Han ved ikke, hvad (navn anonymiseret) betalte for selskabet, da han var ikke med i forhandlingerne. (navn anonymiseret) tilførte kapital tilvirksomheden, som havde været lukningstruet. Efter kapitaltilførelsen kom der hurtigt gang i hjulene. For at going concern princippet skulle kunne fastholdes, blev der besluttet en række tiltag, herunder at man skulle være up to date med kreditorlister etc., og at omsætningen skulle forøges. Han er ikke klar over, hvor meget der skyldtes i husleje, men restancen skulle betales. De drøftede ikke huslejerestancen særskilt i forbindelse med årsregnskabet for 2000.
Told og Skat havde berammet en udlægsforretning mod selskabet i 1. kvartal 2001. Efterfølgende lykkedes det at betale
momsen. De manglende A-skattebetalinger skyldtes rod i selskabets forhold, som var opstået i forbindelse med et bankskift. Datalønopkoblingen gik i stå i en ferie, og der var derfor en periode med manuel betaling, og forholdene blev aldrig bragt helt på plads. Midt i september 2001 fik virksomheden et forhåndsvarsel om, at GN Otometrics A/S i den nærmeste fremtid ikke ville komme med ordrer. Ordrerne kom som regel "i byger", og der kunne godt gå nogle måneder uden ordrer fra dem.
Firmaet havde ikke selv helt styr på ordreafgivelsen, og han måtte af og til rykke dem. Han talte to gange om ugen med Søren Bonné fra GN Otometrics A/S. Han bad jævnligt om en afklaring af forholdene. Han havde et sædvanligt månedsmøde med (navn anonymiseret) op til den 1. oktober 2001. Meldingerne fra komponentleverandørerne tydede på, at det ville komme til at gå meget dårligt, hvilket han drøftede med (navn anonymiseret). Ameta Elektronik ApS var af den type, der sidst kommer til at mærke nedgang. Han fortalte også om GN Otometrics A/S´ udmelding. En anden stor kunde havde imidlertid netop afgivet en stor ordre til dem. Der var derfor et uklart billede af ordresituationen. Han mener, at han udarbejdede udkastet til opsigelse af en medarbejder aftenen før mødet med (navn anonymiseret) den 27. september 2001, uanset at udkastet er dateret den 27. august 2001. Han havde udarbejdet det som et oplæg til mødet. De blev imidlertid enige om at ikke foretage afskedigelser, før end de nærmere havde undersøgt kundernes forhold og havde fået et forecast fra dem. Årsagen til, at der var angivet 6 måneders pause fra en stor kunde i udkastet til opsigelsesskrivelsen, var, at der skulle være en begrundelse over for Kvindeligt Arbejderforbund.
Han mødte Paul-Erik Houmann Nielsen første gang den 1. oktober 2001. Han havde talt i telefon med ham i begyndelsen af året, hvor Paul-Erik Houmann Nielsen som ansat hos GN Otometrics A/S tilbød kvalitetssikring, hvilket lød interessant, men de havde ikke yderligere kontakt inden den 1. oktober. Den 1. oktober havde han først et møde med (navn anonymiseret), som sagde, at han havde en interesseret køber, som gerne ville se virksomheden og skulle komme om nogle timer. Mødet senere på dagen udviklede sig nærmest til en ansættelsessamtale. Paul-Erik Houmann Nielsen spurgte navnlig til, om de kunne samarbejde. Han spurgte ikke til økonomien, herunder likviditeten og kreditorerne. Han mener, at de først på et senere tidspunkt
talte om en kreditorliste, som han husker, at han fik udskrevet til Paul-Erik Houmann Nielsen. De talte om kunderne, herunder GN Otometrics A/S, og han nævnte, at det så ud til, at GN Otometrics A/S ville holde en pause med ordrer til dem, hvilket Paul-Erik Houmann Nielsen ikke sagde meget til. Den efterfølgende onsdag drøftede de samarbejdet med GN Otometrics A/S, herunder hvad årsagen var til pausen mv. Han husker ikke, om de drøftede den globale situation på mødet. Han er sikker på, at han nævnte, at GN Otometrics A/S havde varslet en 6 måneders pause. Det var aldrig sikkert, at pauserne fra GN Otome-
trics A/S blev så lange, som de varslede. Der havde fire år tidligere været en tilsvarende udmelding, men i stedet for en pause mundede det ud flere ordrer end nogensinde før fra dem.
Da Paul-Erik Houmann Nielsen begyndte i virksomheden, fortsatte han selv med sit sædvanlige driftsansvar og arbejdede i det hele taget videre som sædvanligt udover, at han havde meget revisionsarbejde. Der kom efter overtagelsen ingen nye kunder til, og der blev brugt mange ressourcer til at se på økonomien, status, lageroptælling og igangværende arbejder mv. Alle med-arbejdere var involveret i dette. De fakturerede fint i oktober 2001, men i november, hvor der historisk set havde været stor produktivitet i virksomheden, var der ikke de ordrer, som de plejede at få. De var bagud med køb af produktionsmaterialer mv. Paul-Erik Houmann Nielsen koncentrerede sig mere om fremtiden og økonomien end om den daglige drift. Der var en trykket stemning i virksomheden. Der var penge til løn i december, men virksomheden havde kun omsat for det halve af, hvad de burde have gjort. I sagsøgers ejerperiode blev selskabet stævnet af selskabets tidligere revisor, men det var et uberettiget krav, idet revisor havde fået betalt sit krav i forbindelse med (navn anonymiseret)s overtagelse af selskabet. Der var ved sagsøgers overtagelse en reklamation fra en kunde, hvilket var en mindre ting, som kostede 4-5.000 kr. at rette. Kunden betalte
efter fejlretningen den fulde regning samt et tillæg, da kunden medgav, at fejlen til dels skyldtes dem selv. Selskabets fakturaer var belånt til Nordisk Factoring A/S, og de udgik af belåningsgrundlaget, når forfaldsdagen var passeret med en måned, hvilket vil sige, at der var gået 60 dage efter udskrivningen af fakturaen. Deres fakturaer var belånt med 85 %. Han husker ikke, hvor stort belåningsgrundlaget var. Der var ikke nogen krav, som blev opgivet, men de havde tit kunder, som betalte for sent.
Efter ophævelsen af overdragelsesaftalen bad han om instrukser fra begge parter. Han så ikke Paul-Erik Houmann Nielsen efter den 6. december 2001. Han så på Erhvervs og Selskabsstyrelsens hjemmeside, at han var fratrådt som direktør. Han drøftede ikke med (navn anonymiseret), om denne skulle komme tilbage som direktør. Han prøvede selv at finde en køber og overvejede muligheden for selv at overtage virksomheden. Han mødtes i juleferien med en potentiel køber, men han fik aldrig svar fra denne.
På et tidspunkt var der tale om at betale fratrædelsesgodtgørelse for ansatte hos GN Otometrics A/S mod, at GN Otometrics A/S ophørte med selv at udføre det arbejde, de kunne lægge hos Ameta Elektronik ApS. Han husker ikke, om det var Paul-Erik Houmann Nielsen eller (navn anonymiseret), der kom med ideen.
Procedure
Sagsøger har anført, at der er en sådan sammenhæng mellem aftalen om overdragelse af Hartmann Invest A/S´ fordring
på Ameta Elektronik ApS, og aftalen om sagsøgers køb af anparter, at såfremt der er grundlag for at ophæve aftalen om køb af anparterne, er der tillige grundlag for at hæve aftalen om overdragelse af fordringen. Den fremlagte e-mailkorrespondance vedrørende fordringen viser, at overdragelsen af fordringen har været en integreret del af den samlede aftale. Ændringen af købesummen for fordringen fra 200.000 kr. til 361.777 kr. fik indflydelse på købesummen for anparterne. De to aftaler kan derfor ikke behandles forskelligt ved vurderingen af, hvorvidt det har været berettiget at hæve aftalen.
De tre væsentligste hævebegrundende forhold er for det første, at der var direkte ulovlige forhold i det overdragne selskab, uanset at der var garanti for, at dette ikke var tilfældet, for det andet har sagsøgte ikke opfyldt sin loyale oplysningspligt i forbindelse med overdragelsen, og for det tredje orienterede sagsøgte ikke sagsøger om ordreophøret fra GN Otometrics A/S. For så vidt angår de ulovlige forhold var der hverken sket indbetaling eller indberetning af moms vedrørende 2. kvartal 2001 på trods af garantien i overdragelsesaftalens § 6. Der var ikke indbetalt A-skat fra en gang i foråret 2001, hvilket ifølge Søren Heick skyldtes, at man havde skiftet bankforbindelse. Den manglende indbetaling er direkte i strid med kildeskattelovens § 74, og selv om selskabet ikke har haft mulighed for at betale, måtte man i det mindste foretage indberetning, hvilket heller ikke var sket. Sagsøgte oplyste ikke disse forhold, og de kom først frem, da sagsøgers revisor opdagede dem ved sin gennemgang af selskabets forhold, hvilket vil sige, at de ikke var oplyst, inden sagsøger betalte købesummen. Det var også illoyalt, at sagsøgte ikke oplyste om den skjulte moderselskabsgæld vedr. huslejen. At der under posten "Leverandører af varer og tjenesteydelser" under den kortfristede gæld i årsregnskabet for 2000 var en betydelig huslejerestance til moderselskabet skulle i henhold til årsregnskabsloven have fremgået og burde have været anført som gæld til moderselskabet. Alvorligheden af denne forkerte postering blev illustreret af, at sagsøger fik tilsendt påkrav fra Hartmann Invest A/S som udlejer kort efter overtagelsen. Dette påkrav var baseret på hele den skyldige husleje, og sagsøger var kun bekendt med, at der skulle være krav på leje vedrørende 4. kvartal 2001. Endvidere ville forhandlingssituationen have været en anden, hvis sagsøgte havde oplyst, at der var tale om moderselskabsgæld. Det havde da været naturligt at forhandle herom tilsvarende forhandlingerne om moderselskabets fordring på 361.777 kr. Endelig ville sagsøger sandsynligvis have garderet sig mod opsigelse af lejemålet henset til alle de andre garantier, han forhandlede igennem. Af statsautoriseret revisor Christian Jakobsens bemærkninger i sin regnskabsgennemgang pr. 30/9 2001 fremgår, at man muligvis kunne have set, at der var tale om husle-jegæld, men han var ikke på det tidspunkt, hvor han skrev disse bemærkninger, klar over, at der var tale om moderselskabsgæld. Selskabet havde et akut likviditetsbehov på over 1 mill. kr. i form af huslejerestance på omkring 600.000 kr. og krav fra Told og Skat på 481.151 kr. Dette burde være oplyst, da det er ekstraordinært med et sådant likviditetsbehov for en virksomhed med 8-10 ansatte. Dette må endvidere sammenholdes med overdragelsesaftalens § 5 samt de deri nævnte bilag. Når sagsøger har fået at vide, at der ikke var udeladt væsentlige oplysninger, måtte sagsøger kunne regne med, at driftssædvanlige udgifter var betalt til tiden. Endvidere bemærkes, at det fremgår af årsberetningen i regnskabet for 2000, at det forventedes, at selskabet ville betale sine forpligtelser til forfaldstid fremover, hvilket sagsøger måtte fæste lid til, når han ikke blev oplyst om andet. Sagsøgte var ansvarlig for at give disse oplysninger, hvorfor det er uden betydning, om den manglende orientering af sagsøger skyldtes Søren Heicks forhold eller manglende kommunikation mellem ham og (navn anonymiseret), som burde have været bekendt med disse oplysninger. Efter Søren Heicks forklaring var det ikke klart, hvorvidt GN Otometric ville skære ned eller helt stoppe med ordrer, da han og Paul-Erik Houmann Nielsen talte sammen inden underskriften af overdragelsesaftalen. Det må imidlertid efter bevisførelsen anses for godtgjort, at sagsøgte var klar over, at der ville komme i hvert fald en pause i ordrerne på 6 måneder, hvilket blandt andet fremgår af det udkast til opsigelse af en medarbejder dateret den 27. august 2001, som Søren Heick havde udarbejdet. Man overvejede altså allerede på dette tidspunkt at afskedige en eller flere ansatte. Dette blev ikke loyalt oplyst til sagsøger. Vigtigheden af ordrerne fra GN Otometrics A/S fremgår af, at man åbenbart havde haft tanker om at betale for, at nogle medarbejdere hos GN Otometrics A/S skulle fratræde.
Udover de ovenfor nævnte forhold har der været en række mindre uoverensstemmelser i forhold til det i aftalen garanterede, hvilket også understøtter, at det har været berettiget at hæve aftalen. Garantierne i aftalen skulle afdække risikoen for sagsøger ved, at overdragelsen blev gennemført ved en Q&D aftale og ikke ved due diligence. En ren Q&D aftale blev faktisk frafaldet ifølge (navn anonymiseret's) mail af 26. september 2001 og hans forklaring. At man ikke havde tal vedrørende egenkapitalen, blev kompenseret ved en garanti for, at de løbende ydelser var betalt til forfaldstid. Resultatopgørelsen sammenholdt med den gamle balance ville give den aktuelle balance. Det var derfor en afgørende forudsætning, at de gamle krav skulle betales af sælger. Af statsautoriseret revisor Christian Jakobsens notat benævnt "Regnskabsgennemgang pr. 30/9 2001" remgår, at der ikke var angivet og betalt momstilsvar, hvilket har medført fejl i resultatopgørelsen. Denne resultatopgørelse lå til grund for beregningen af handelsprisen for selskabet. Det er derfor en væsentlig fejl, uanset om den i sig selv ikke umiddelbart havde en væsentlig størrelse. Endvidere fremgår det, at der ikke var afregnet A-skat, som ledelsen hæftede personligt for. Endelig stemte kreditormodulet ikke med finansbogholderiet, hvilket indebar, at man ikke kunne se, hvor stor selskabets gæld var pr. 30. september 2001, hvilket er meget kritisabelt. Selskabets resultat for 2001 blev næsten halveret i forhold til de tal, der blev handlet på, hvilket må karakteriseres som væsentligt, henset til at der blev handlet efter en price/earning model. Den manglende A-skattebetaling kunne også få betydning for sagsøger, hvis denne en anden gang skulle momsregistre-
res, da det kunne medføre, at skattemyndighederne ville kræve sikkerhedsstillelse. Af det 1. "at" i overdragelsesaftalens § 6 sammenholdt med § 5 in fine fremgår, at alt driftssædvanlig gæld skulle være betalt af sælger inden overdragelsen. Vedrørende det 6. "at" i § 6 bemærkes, at det ganske vist er usædvanligt, at sælger skal betale gamle momskrav, men dette er aftalt. Huslejerestancen må karakteriseres som driftsusædvanlig henset til dens størrelse og karakter af moderselskabsgæld. Endvidere var der ikke oplyst om, at der var en incassosag vedrørende den tidligere revisors krav mod selskabet, hvilket også var i strid med garantierne. Endelig var det ikke oplyst, at en kunde havde klaget over en leverance. Sælger burde have
rettet for sig, da man blev opmærksom på alle disse problemer. Da det ikke skete i løbet af to måneder, har sagsøger været berettiget til at hæve handlen. At der er tilbageholdt 335.000 kr. er ikke et argument for, at der skal accepteres store uforudsete udgiftsposter.
Vedrørende sagsøgtes selvstændige påstand må der ske frifindelse som følge af, at det har været berettiget at hæve aftalen.
Sagsøgte har anført, at overdragelsen af fordringen på 361.777 kr. ikke efter ordlyden af overdragelsesaftalen var betinget af, at handlen vedrørende anparterne gennemførtes. Fordringen var forrentet med 12 %, hvilket gjorde den attraktiv også uden overtagelse af anparterne. De forudgående forhandlinger må der ses bort fra, når de ikke har udmøntet sig i den endelige aftale. Det må tillægges betydning, at sagsøger var bistået af revisor og advokat i forbindelse med handlens gennemførelse, og at det var sagsøgers advokat, der udformede overdragelsesaftalen. Efter koncipistreglen må eventuel tvivl defor komme sagsøger til skade. De to aftaler må således behandles uafhængigt af hinanden, og der er ingen holdepunkter for at hæve aftalen vedrørende overdragelsen af fordringen.
Der må ske frifindelse af (navn anonymiseret), allerede fordi han har vedstået sin forpligtelse som kautionist, og en sådan
skal ikke betale før, end det er godtgjort, at hovedskyldneren ikke kan betale.
Som efter købelovens § 42 er det et krav for at være berettiget til at kunne hæve handlen vedrørende anparterne, at der var væsentlige mangler eller, at sælger har handlet svigagtigt. Bevisbyrden herfor påhviler sagsøger, og der skal foretages en konkret vurdering. Ved denne må der lægges vægt på, at det var sagsøger, der havde professionel bistand, at sagsøger var den aktive, og at sagsøgers advokat har udformet kontrakten. Efter aftalens § 11 in fine blev der tilbageholdt 335.000 kr. af købesummen i 6 måneder til dækning af eventuelle mangler. Hvis manglerne alene beløber sig til omkring 335.000 kr., kan de således ikke siges at være væsentlige. Endvidere må det tillægges betydning, hvorvidt sagsøger har opfyldt sin undersøgel-
sespligt. Sagsøger indgik handlen på grundlag af resultatopgørelsen for 2001 og årsregnskabet for 2000. Sagsøger undlod at undersøge forhold som selskabets likviditet, debitorbeholdningen, igangværende arbejder og varelageret, hvilket tilsammen udgjorde næsten 1 ½ mill. kr. Sagsøger forlod sig i stedet på garantierne i overdragelsesaftalen, og sagsøger måtte derfor være klar over, at der kunne blive tale om efterfølgende reguleringer. Endvidere var der "advarsler" i det materiale, sagsøger
havde. Af årsberetningen i 2000 regnskabet fremgik, at kildeskatteloven var overtrådt både vedrørende indbetalinger og indberetninger til Told og Skat. Sagsøger kunne også se, at der var problemer med at udarbejde regnskabet for 2000, og at der måtte forventes uregelmæssigheder om end ikke alvorlige. Endelig blev aftalen indgået som en Q&D aftale. Alle disse forhold trækker i retning af, at der er en væsentlig margin for, hvilke uregelmæssigheder i forhold til aftalen, som sagsøger må acceptere, uden at det kan karakteriseres som væsentlige mangler.
Statsautoriseret revisor Christian Jakobsens notat benævnt "Regnskabsgennemgang pr. 30/9 2001" forekommer ikke væsent-ligt kritisk over for selskabets forhold. Der var efterposteringer på ca. 50.000 kr., hvor den største post var afskrivninger med 22.000 kr. Af mail af 18. juni 2001 fra Paul-Erik Houmann Nielsen til (navn anonymiseret) fremgår, at han var opmærksom på problemet med afskrivningerne. Den næststørste regulering var renter og gebyrer til Told og Skat på 14.000 kr. Dette er ikke en post, der har betydning for den sædvanlige drift. Resten af reguleringerne var små set i forhold til en virksomhedsoverdragelse af denne art. Balancen i regnskabsgennemgangen viser, at gælden i selskabet var på omkring 1.942.000 kr., hvori
indgik gælden på 361.777 kr. fra den overtagne fordring samt et gældsbrev på 139.000 kr. Den kortfristede gæld udgjorde således omkring 1,4 mill. kr., hvilket svarede til den kortfristede gæld i årsregnskabet for 2000. Selskabet var således på dette punkt, som sagsøger måtte forvente ved aftalens indgåelse. Beregningen af resultatopgørelsen i notatet adskiller sig med ca. 90.000 kr. fra det i bilag 3 til overdragelsesaftalen oplyste, hvoraf udgør renter og afskrivninger omkring 40.000 kr. De re-
sterende 50.000 kr. svarer til 12 dages drift, hvilket er en forskel, som må forventes som almindelige udsving i en virksomhed af denne type. Et udsving på 50.000 kr. fordelt over 9 måneders drift kan ikke karakteriseres som væsentligt. Selskabet var også på dette punkt, som sagsøger måtte forvente ved aftalens indgåelse. Efter notatet udgjorde forholdene af betydning for refusionsopgørelsen udover huslejestigningen, som allerede var frafaldet af sagsøgte, tilsammen ca. 200.000 kr., hvilket er langt under det tilbageholdte beløb på 335.000 kr., hvorfor disse forhold heller ikke kan karakteriseres som væsentlige. At
der som påpeget i notatet ikke er sket løbende afstemning af diverse konti og moms i bogføringen, er ikke en væsentlig mangel, idet disse forhold ikke har medført væsentlige fejl i regnskabet.
For så vidt angår pantsætningen af anparterne til Søren Heicks forældre, var den i strid med overdragelsesaftalens § 1, men sagsøgte var ikke bekendt med dette forhold, og da sagsøgte blev gjort opmærksom herpå, meddelte sagsøgte, at pantefordringen ville blive indfriet. Endvidere lå pantefordringen indenfor det tilbageholdte beløb på 335.000 kr.
Selskabets revisionsprotokol blev ikke drøftet mellem parterne inden handlens indgåelse. En revisionsprotokol har ingen selvstændig betydning, og det forhold, at den ikke har været der, har ikke haft nogen betydning.
Alle relevante oplysninger fremgik af årsregnskabet. Sagsøger er således ikke blevet forholdt oplysninger, og manglerne er derfor ikke væsentlig. Den manglende betaling af moms for 2. kvartal på ca. 144.000 kr. og manglende betaling af AER var ikke nogen væsentlig mangel. Sagsøger kunne se af årsregnskabet, at selskabet traditionelt har været sent med sine betalinger til Told og Skat. Formelt burde (navn anonymiseret) have vidst, at betaling ikke var sket, men reelt vidste han det ikke. Da beløbene var med i den udskrevne balance, var det ikke muligt for ham at se, at de faktisk ikke var betalt. Der er derfor
ikke tale svig. Posterne havde ikke indflydelse på resultatet, men det var muligvis refusionsposter, hvor det bemærkes, at hvis sælger betaler beløbet, har køber fået en gevinst, da det vil betyde en forbedring af egenkapitalen og resultatet. Det er derfor ikke selvfølgeligt, at sælger i det hele taget skal betale denne post. Selskabets egenkapital og resultat var, som sagsøger måtte forvente ved aftalens indgåelse.
Den manglende A-skattebetaling på ca. 53.000 kr. skyldtes problemer med dataløn i forbindelse med, at selskabet skiftede bank. Lønudbetalingen skete herefter manuelt, og der skete fejl. Det ville muligvis være en refusionspost, hvor det tilsvarende fejlen med momsen vedrørende 2. kvartal og AER betaling vil indebære en utilsigtet berigelse af sagsøger, såfremt beløbet skulle medtages i refusionsopgørelsen. Fejlen ændrer ikke resultatet eller egenkapitalen i forhold til, hvad sagsøger måtte forvente ved overtagelsen. Endelig kan beløbet rummes inden for de 335.000 kr., der er tilbageholdt.
Det afvises, at sælger skulle betale for uforfalden moms vedrørende 3. kvartal. Det sædvanlige er, at det påhviler det fortsættende selskab at betale denne post, idet det er omfattet af den sædvanlige drift og normalt først skulle være betalt efter overtagelsesdagen. Da garantierne i aftalens § 6 dækker sagsøger mod driftsusædvanlige forhold, er posten heller ikke omfattet heraf. Endvidere var posten indregnet i resultatopgørelsen, hvorfor sælgers betaling af den vil indebære en utilsigtet berigelse
af sagsøger. Endelig foreligger det også efter Paul-Erik Houmann Nielsens egen forklaring en misforståelse fra hans side, og koncipistreglen må anvendes ved uklarhed.
Forholdene omkring GN Otometrics A/S var ikke i strid med aftalens § 6, 13. "at", hvor det garanteres, at der sælger/driftleder bekendt ikke er kunder på vej væk fra selskabet. Sagsøger har ikke godtgjort, at GN Otometrics A/S var mere på vej væk som kunde, end hvad sagsøgte havde oplyst, inden handlen blev indgået. Det er heller ikke godtgjort, at sagsøgte vidste mere end oplyst inden handlen. At sagsøgte kort inden handlen havde overvejet at afskedige en medarbejder, skyldtes ifølge Søren Heick tillige den generelle afmatning på markedet. Som oplyst af GN Otometrics A/S i skrivelse af 1. november 2001 holdt selskabet en pause i ordrerne på 6 måneder, men det var ikke usædvanligt, da GN Otometrics A/S jævnligt holdt pauser på 2-3 måneder.
Det var illoyalt fra sagsøgtes side, at man ikke inden handlen havde oplyst om huslejestigningen, hvorfor sagsøgte straks frafaldt kravet, da man blev opmærksom herpå.
Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at sagsøgte inden handlens indgåelse havde oplyst sagsøger om huslejerestancen. (navn anonymiseret) har oplyst om denne i forbindelse med, at han fortalte, hvorledes han kom ind i Ameta Elektronik ApS. Bevisbyrden for, hvorvidt sagsøger var bekendt med huslejerestancen inden aftalens indgåelse, må derfor vende, og sagsøger har ikke godtgjort, at han ikke havde fået det oplyst. Endvidere gøres det gældende, at huslejerestancen var oplyst i årsregnskabet for 2000. At den er opført i regnskabet i strid med årsregnskabsloven er ikke væsentligt, da det var sædvanlig regnskabspraksis i selskabet, og da det alene er et formkrav af overskuelighedshensyn. Sagsøgte var, som det fremgik af revisor
Mogens Balles forklaring, i god tro om rigtigheden af posteringen. Sagsøger kendte summen, det var kun fordringens identitet, som sagsøger muligvis ikke var bekendt med. Selskabet var derfor stillet, som sagsøger ved aftalens indgåelse måtte forvente. Heller ikke sagsøgtes behandling af kravet efter overdragelsen af selskabet kan kritiseres. Der blev ikke givet et påkrav fra sagsøgtes side ved skrivelsen af 11. oktober 2001. Restancen blev foreslået betalt over 6 måneder. Gælden var i regnskabet
opført under kortfristet gæld, og kortfristet gæld betyder, at gælden må forventes at skulle betales inden for et år, hvilket sagsøger måtte være klar over. Det var således ikke en belastning for sagsøger, at der var tale om huslejegæld, da sagsøgte ikke afgav påkrav. Påkrav blev først afgivet, da parterne ikke kunne opnå en forligsmæssig løsning. Selskabet havde inden aftalens indgåelse fået en incassoskrivelse vedrørende kravet fra den tidligere revisor, men (navn anonymiseret) var ikke bekendt hermed. I øvrigt var der fastlagt en procedure i overdragelsesaftalen for, hvorledes der skulle forholdes med en situation som denne, og sælger har i aftalens § 7 givet tilsagn om, at man indestår for et sådant krav.
Fejlen, som kunden reklamerede over, blev rettet for 4-5.000 kr., og den samlede faktura var på omkring 25.000 kr. Det var hverken usædvanligt i forhold til driften eller et væsentligt problem.
Forholdet til Nordisk Factoring A/S ses på ingen måde at have indebåret problemer. Kunderne betalte altid, og der er ikke grundlag for at statuere, at væsentlige poster skulle være udgået af belåningsgrundlaget med likviditetsmæssige følger til skade for sagsøger.
Årsagen til virksomhedens sammenbrud efter sagsøgtes overtagelse var, at der ikke kom nye kunder, at man brugte tid på statusopgørelser, og at der kom en dårlig stemning på virksomheden. Virksomheden var således i langt dårligere stand, da den blev tilbageleveret, end den var ved handlens indgåelse. Sælger vil derfor være stillet urimeligt ringe, hvis det statueres, at sagsøger var berettiget til at hæve handlen.
Rettens afgørelse
Efter bevisførelsen, herunder særligt mail af 19. og 24. september 2001 fra Paul-Erik Houmann Nielsen til (navn anonymiseret) findes det godtgjort, at der var tale om en samlet handel af anparter og fordringen på selskabet, hvorfor aftalerne må behandles under ét ved vurderingen af, hvorvidt sagsøgers ophævelse var berettiget.
Ved vurderingen af, hvorvidt sagsøger var berettiget til at hæve aftalen, har retten lagt vægt på en række forhold. Ordrerne fra GN Otometrics A/S udgjorde en væsentlig del af det handlede selskabs omsætning. Efter bevisførelsen finder retten det godtgjort, at Søren Heick den 1. oktober 2001, hvor han orienterede Paul-Erik Houmann Nielsen om selskabets situation, var klar over, at der ikke ville komme ordrer fra GN Otometrics A/S i hvert fald de næste seks måneder, en oplysning, som (navn anonymiseret) som direktør burde have været bekendt med. Retten finder det ikke godtgjort, at Paul-Erik Houmann Nielsen forinden handlens indgåelse blev orienteret om, at ordrenedgangen fra GN Otometrics A/S havde et sådant væsentligt omfang. Under hensyn til, at anparternes værdi var baseret på den fremtidige indtjening og ikke selskabets nettoformue er
en så betydelig nedgang i omsætningen en oplysning af væsentlig betydning.
Endvidere finder retten det ikke godtgjort, at (navn anonymiseret) i forbindelse med handlen oplyste sagsøger om, at en stor
del af den kortfristede gæld i regnskabet opført under "leverandører af varer og tjenesteydelser" udgjordes af huslejerestance tilbage fra 1999 til moderselskabet, der var sagsøgte, Hartmann Invest A/S, hvilket må anses for at være en væsentlig oplysning. En omhyggelig regnskabslæser måtte dog stille spørgsmål ved, om en så stor "leverandørgæld" set i forhold til selskabets varekøb var realistisk. Efter sagsøgers overtagelse af selskabet den gav huslejerestancen anledning til, at ejendommens administrator, advokat Henrik Munck, ved skrivelse 11. oktober 2001 sendte en opgørelse af huslejerestancen, hvor denne blev opgjort til 677.040,98 kr., der i skrivelsen blev foreslået indbetalt over seks måneder med 112.840,16 kr. pr. måned, hvilket beløb de sagsøgte med kendskab til selskabets likviditet og indtjening måtte være klar over ikke kunne betales af selskabet uden likviditetstilskud.
Dertil kommer selskabets resultatopgørelse, som retten efter bevisførelsen lægger til grund, var væsentlig ringere end det på handelstidspunktet oplyste, hvor resultatet blev opgivet til 171.696 kr. for perioden fra den 1. januar 2001 til den 18. september 2001. Afvigelsen i resultatet skyldtes i vidt omfang uregelmæssig bogføring fra selskabets side. Sagsøger var gennem revisionspåtegningen i selskabets årsregnskab for 2000 bekendt med, at der i årets løb havde været gentagne overtrædelser af
kildeskattelovens og momslovens bestemmelser om betaling og indberetning. I overdragelsesaftalens § 6, 6. "at" "garanterer sælger, at forholdet er normaliseret, og at samtlige krav fra offentlige myndigheder er betalt af sælger før overtagelsesdagen." Den manglende indberetning og den manglende betaling af kildeskat og moms - i hvert fald vedrørende 2. kvartal 2001 - må derfor anses som væsentlig forringelse af selskabets værdi og værende i strid med § 6 samt i strid med § 5, stk. 2, hvorefter
sælger erklærede, "at selskabet stedse har været drevet efter sædvanlige forretningsmæssige principper og i overensstemmelse med god og omhyggelig forretningsskik samt at der efter sælgers opfattelse ikke er udeladt væsentlige oplysninger i det ovenfor nævnte bilag 1-3." De nævnte bilag 1-3 var internt årsregnskab for seneste regnskabsperiode inkl. specifikationshæfte, anlægskartotek og år til dato (010101- 180901) urevideret resultatopgørelse fra selskabets bogholderi.
Endelig bemærkes, at der ikke forelå revisionsprotokol som garanteret i overdragelsesaftalens § 4, ligesom sagsøgte straks burde have foranlediget pantsætningen af anparterne afregistreret, da man blev opmærksom på problemet.
Efter en samlet vurdering af de nævnte forhold finder retten, at sagsøgte væsentligt har misligholdt aftalen, navnlig ved den manglende oplysning om omfanget af omsætningsnedgangen hidrørende fra GN Otometrics A/S, manglende oplysning om, at store dele af den kortfristede gæld var huslejerestance til moderselskabet, ved det forhold, at resultatopgørelsen var væsentligt ringere end forudsat som følge af uregelmæssig bogføring fra selskabets side og ved den manglende indberetning og betaling af skat og moms. Sagsøger findes derfor at have været berettiget til at hæve handlen, uanset at sagsøger havde accepteret en betydelig risiko ved at indgå aftalen på det af parterne beskrevne grundlag.
Under hensyn til, at begge parter har været årsag til uklarheder om aftalegrundlaget findes parterne at burde
betale egne omkostninger.
THI KENDES FOR RET:
De sagsøgte, Hartmann Invest A/S og (navn anonymiseret), tilpligtes in solidum til sagsøger, ASIS Holding ApS at betale
1.361.777 kr. med procesrente fra den 19. januar 2002.
Hver part bærer egne sagsomkostninger
Hans Jørgen Nielsen Mette Christensen John Tyrrestrup
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den