Aftale - forhandleraftale - sag om værneting

Dom i sagen H1606 

Iben Petersen
(advokat Brian Werner Larsen)

mod

Midgard Textilvertriebs GmbH
(advokat Stefan Reinel)



Indledning
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Iben Petersen ved den mellem Quest/Iben Petersen og Midgard Textilvertriebs GmbH (herefter Midgard) indgåede aftale af 14. maj 2003 er indtrådt i en aftale mellem Cream A/S og Midgard, og om Midgard har misligholdt denne aftale.

Denne sag er behandlet sammen med en af Cream (nu under konkurs) anlagt sag mod Midgard (rettens sag H 14/06).

2


Påstande
Iben Petersen har nedlagt følgende påstande:
1. Sø og Handelsretten er rette værneting.
2. Midgard skal til Iben Petersen betale 5.462.770 kr., hvoraf der er nedlagt selvstændig
påstand for så vidt angår 500.000 kr., og det resterende beløb 4.962.770 kr. foreløbigt
alene gøres gældende til kompensation, begge påstande med tillæg af procesrente fra
sagens anlæg den 10. februar 2006, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb.

Midgard har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse, mere
subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået.

Oplysningerne i sagen
Cream solgte fra 1995 til udgangen af 2003 det af Midgard producerede tøjmærker Freemann
T. Porter, fra 1998 tillige Mogul, og var eneforhandler af disse mærker i Danmark, dog for så
vidt Mogul kun til 2001. Herudover havde Cream salg til øvrige lande i Skandinavien samt
England og Irland. Ud over disse mærker købte Cream hos Midgard også Flashvarer.
Creams samlede køb var i 2001 på 3,3 mio. DM og i 2002 på 2,2 mio. euro. I foråret 2002
havde Cream en gæld til Midgard på ca. 800.000 euro. Endvidere opstod der i 2002 mellem
Midgard og Cream spørgsmål om, hvorvidt Cream fik de leverancer, som selskabet havde
bestilt. I efteråret 2002 fandt der drøftelser sted mellem Stine Kleinert, der var ejer af og
direktør i Cream, og Reiner Geilfuss, der er medejer af og direktør i Midgard, om ændring af
samhandelsforholdet, således at Stine Kleinert fremtidigt skulle være handelsagent. Der blev
aldrig underskrevet en aftale herom. Samarbejdet mellem Cream og Midgard fortsatte i 2003,
hvor Midgard i februar 2003 meddelte, at man fortsat gerne ville levere, men til en anden
debitor end Cream. Leveringen skete herefter efter aftale med Stine Kleinert til Funkstar
ApS, der var et søsterselskab til Cream. Den 18. februar 2003 rejste Midgard over for Cream
krav om betaling af et forfaldent mellemværende på 840.603,07 euro senest den 3. marts
2003.

Cream var ude af stand til at betale beløbet. Stine Kleinert drøftede denne situation
med Iben Petersen, der havde arbejdet mange år i tøjbranchen. Drøftelserne mundede ud i,

3

at Iben Petersen etablerede et møde hos Midgard med Reiner Geilfuus. Reiner Geilfuss og
Iben Petersen indgik den 14. maj 2003 følgende håndskrevne aftale:

"Agreement

General Terms

1. Quest buy all outstanding debt for 1 euro to Cream from Midgard
2. Cream or any distributor pays every year (31.12) 50.000 for 5 years a total of 250.000.
This ends all claims on both sides.
3. For upcoming deliveries payment terms: 10 days 1,4 %
30 " 1,2 % with 30 % Discount Ketore
60 " NET

1. Shipment (summer II) [30 % disc] 0 days 5 % after receipt of invoice

New agreement will be signed

Wholesale regards all Scandinavia"

Aftalen er signeret af Iben Petersen og Reiner Geilfuss.

Quest ApS er et af Iben Petersen ejet selskab. Den 30. januar 2004 blev der indgået følgende
aftale mellem Quest og Iben Petersen:



"...
Det aftaltes hermed, at Iben Petersen indtræder og overtager samtlige rettigheder og
forpligtelser fra Quest ApS i henhold til den håndskrevne "Agreement af 23. april 2003" mellem
Quest ApS og Midgard GmbH, bilag A. Dvs Iben Petersen erhverver hermed samme
rettigheder til den fordring som Quest ApS erhvervede fra Midgard GmbH med Cream A/S
som debitor i henhold til bilag A.

Rettigheden til fordringen som erhverves af Iben Petersen, i henhold til bilag A, lydende på
840.000 Euro, erhverves af Iben Petersen til fuld og endelig afgørelse for 1 Euro.

Parterne har under sagen lagt til grund, at "agreement af 23. april 2003" er aftalen af 14. maj
2003.
Iben Petersen mener sig på grundlag af de to aftaler at være indtrådt i Creams
rettigheder som eneforhandler.
Indkøbene fra Midgard blev efter den 14. marts 2003 fortsat foretaget gennem Cream. I
foråret 2003 havde Cream afgivet ordrer for sæson vinter II 2003 og sommer I 2004 til
levering i august/september 2004 for i alt 569.000 euro.

4

Den 11. juni 2003 sendte Iben Petersens advokat et udkast til forhandleraftale mellem Cream
og Midgard, hvorefter Cream skulle være forhandler i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
I udkastet er indsat en bestemmelse, at Cream skal betale 50.000 hvert år i 5 år. Midgard
bestred, at udkastet havde det indhold, der var aftalt, hvorfor Midgard ikke underskrev.

Som forudsat i aftalen af 14. maj 2003 blev der i august leveret varer til Cream på de i
aftalen nævnte vilkår.

Den 2. september 2003 fremsendte Erhvers og Selskabsstyrelsen begæring om
tvangsopløsning af Cream til Sø og Handelsrettens skifteret. Midgards advokat meddelte
herefter i brev af 22. september 2003, at Midgard ikke kunne acceptere Cream som
kontraktpart, da selskabet var begæret tvangsopløst. I brev af 26. september 2003
underrettede revisonsfirmaet Deloitte & Touche Midgards advokat om, at Cream ville blive
reetableret. Den 17. november 2003 tilbagekaldte Erhvervs og Selskabsstyrelsen begæringen
om tvangsopløsning. Dette meddelte advokat Brian Werner Larsen under re: Quest ­ Cream
Holding til Midgards advokat og anmodede om, at Midgard underskrev forhandleraftalen.
Den 21. november 2003 svarede Midgards advokat, at Midgard ikke længere var villig til at
levere til Cream og anførte som begrundelse, at der ikke forelå dokumentation for, at
tvangsopløsningsbegæringen var tilbagekaldt, at der var en forfalden gæld på 20.000 euro,
og at der var returneret et større antal varer. Alle punkterne blev tilbagevist af advokat Brian
Werner Larsen i faxbrev af 26. november 2003. I faxbrev af 28. november 2003 fastholdt
Midgards advokat, at Midgard ikke længere var villig til at fortsætte samarbejdet, men
accepterede at sende varer til vinterkollektionen mod samtidig betaling. Samme dag
protesterede advokat Brian Werner Larsen på vegne af Cream over ændringen i
betalingsbetingelserne samt over, at der kun blev tilbudt delvis levering af det af Cream
bestilte. Samtidig bebudede advokat Brian Werner Larsen at ville fremsende et krav fra
Cream på grund af Midgards misligholdelse. Dette blev besvaret den 8. december 2003 af
Midgards advokat med, at man ville anlægge retssag i Tyskland om betaling af ca. 1 mio.
euro, at de oplysninger, man havde indhentet om Creams økonomiske situation, var så
negative, at der ikke kunne tegnes kreditforsikring, og at aftalen af 14. maj 2003 ikke
indeholdt nogen leveringsforpligtelse, men en forpligtelse for Cream til at betale 50.000 euro
med udgangen af året. Herefter opstod der en drøftelse mellem advokaterne om, hvorvidt
Midgard havde kontaktet Creams kunder for at sælge direkte til disse.

5

Af regnskabet for 2003 for Cream fremgår, at der er truffet en aftale med selskabets
hovedleverandør om en akkordordning på ca. 6 mio. kr. Selskabets resultat af primær
ordinær drift var negativt med 650.028 kr. Akkordfordelen indgik i resultatopgørelsen som
en ekstraordinær indtægt, hvorved årets resultat blev et overskud på 5.364.297 kr. Dette
overskud blev tillagt egenkapitalen, der herefter var positiv med 1.230.317 kr. Af ledelsens
årsberetning fremgår, at faldet i omsætning skyldtes svigtende/manglende leverancer fra
selskabets hovedleverandør.
Også i 2003 var der spørgsmål om, hvorvidt alle bestilte varer blev leveret. Cream
opdelte sine kunder i A, B og Ckunder, hvoraf A kunderne var de vigtigste, og disse lister
over kunderne sendte Stine Kleinert til Midgard for at sikre levering.
I januar 2004 erfarede Stine Kleinert, at Midgard var ved at indgå aftaler med nye
distributører for henholdsvis Danmark/Sverige og Norge. Stine Kleinert fik bekræftet, at en
ny agent havde overtaget agenturet, og at en tidligre medarbejder fra Cream havde formidlet
kontakten. Den 22. februar 2004 sendte Iben Petersen og Stine Kleinert en fax til Midgard,
hvori det hedder bl.a.: due to your choice against our agreement to work with new
distributors of Freeman T. Porter without telling us, you are abel to pick up the kollektions in
our warehouse before the 26.th of february, otherwise it will be thrown out." Endvidere
sendte Cream liste over fremsendte kundeordrer til Midgard, således at Creams kunder ikke
skulle lide tab.
Iben Pedersen har ifølge registerudskrift fra Erhvers og Selskabsstyrelsen været
bestyrelsesmedlem i Cream fra den 14. til 17. marts 2006.
Cream blev taget under konkursbehandling den 6. oktober 2006, og advokat Casper
Moltke er udpeget som kurator.

Erstatningskravet
Iben Petersen har opgjort sit erstatningskrav som forventet manglende indtjening over en
periode på 12 måneder, beregnet ud fra den hidtidige gennemsnitlige indtjening i perioden
fra år 2000 til 1. kvartal 2003 til 5.462.770 kr., idet Cream har opgjort et salg i samme periode
på 52.236.725,57 kr. og et dækningsbidrag på 17.754.567,84 kr. svarende til 34 %. Kravet er
begrundet med Midgards "uberettigede øjeblikkelige overdragelse af importrettighederne til
3. mand i strid med aftalen af 14. maj 2003".

6



Forklaringer
Iben Petersen har forklaret, at han og hans ægtefælle begyndte i tøjbranchen i 1989, hvor de
købte nogle forretninger. Senere fik de forskellige agenturer. De var oppe på at have 106
ansatte, men har afviklet virksomheden.
Han kendte Stine Kleinert fra tøjbranchen, og hun lejede en butik af ham på Strøget,
hvorfra hun solgte tøjmærket Freeman T. Porter. Stine Kleinert fortalte ham, at hun havde
problemer med store underleverancer. Hans erfaring er, at man får leveret omkring 95 % af
det bestilte. Han ville gerne hjælpe Stine Kleinert, og de aftalte, at han skulle tale med Reiner
Geilfuss. Dette gjorde han flere gange i 2002 og i begyndelsen af 2003. Reiner Geilfuss
indrømmede, at de havde produktionsproblemer. Han besøgte Reiner Geilfuss i München 2,
måske 3 gange. På det 2. møde den 14. maj 2003 foreslog Reiner Geilfuss, at Iben Petersen
kunne overtage distributionsretten og lægge den i det selskab, han ønskede. Han talte med
Stine Kleinert om det, og han fortalte hende, at uanset hvor distributionsrettighederne lå,
skulle hun være involveret i salget. Reiner Geilfuss hentede under mødet et stykke papir og
skrev aftalen. Det skulle være ham personligt, da han ikke på dette tidspunkt vidste, hvilket
selskab han ville bruge i forbindelse med denne aftale. Han betalte 1 euro for fordringen på
Cream. Det var forudsat, at Cream til gengæld skulle betale 50.000 euro om året for aftalen,
men han kunne placere gælden, hvor han ønskede det. Det var distributøren, der skulle
betale beløbet, da det var en forudsætning, at der var en løbende indtjening. Med
"distributør" forstås, at man er alene om at forhandle mærket på det aftalte territorium,
hvilket er praksis inden for tøjbranchen. Orderne "this ends all claims" i aftalen henviser til
en masse små konflikter, som han ikke kan huske, men meningen var, at nu skulle de se
fremad. Baggrunden for punkt 3 i aftalen var de meget forsinkede leveringer, hvorfor
Midgard ville give en rabat, hvis kunderne accepterede forsinkelsen. Formuleringen "1.
shipment" betyder således "første levering".
Quest ApS sælger tøj i Illum, blandt andet Kenzo mærket. Det var nærliggende for
ham at bruge dette selskab til denne aftale, da det i forvejen var et agenturselskab.
Efter mødet kom der nogle leverancer, men de var forsinkede og ikke komplette, og de
kunne derfor ikke leveres ud til kunderne. Midgard havde varer liggende på lageret, men
kunne ikke levere, derfor sendte han selv en lastbil for at hente varerne. Betingelserne var

7

som i aftalen af 14. maj 2003, og de betalte inden 10 dage og fik rabat. Leveringerne skete til
Creams lager i frihavnen. Modtager var enten Quest, Funkstar eller Cream. Han kan ikke
huske, hvem der stod på fragtsedlen. Efter aftalen var det Iben Petersen, der var
kontraktpart, hvilket også fremgår af den, da han er Quest. Det var også ham, der havde
forhandlingsretten.
Midgards varer udgjorde omkring 80 % af Creams sortiment. Han har aldrig været
ansat hos Cream og har kun været til møder hos Midgard på egne vegne. Dette var også
aftalen med Stine Kleinert. Han tog ikke til møderne for at "stjæle" Stine Kleinerts agentur,
men for at hjælpe. Han har ikke tjent på aftalen, men kun haft udgifter.

Reiner Geilfuss har forklaret, at han stiftede Midgard i 1994. Selskabet har 40 medarbejdere
og en omsætning på 30 mio. euro. Hvert år har de fire kollektioner. 68 uger efter, at en
kollektion er præsenteret for kunderne, afgiver de ordrer til produktion, som tager tre
måneder. Det er svært at forudse, hvad der vil blive solgt og dermed, hvor meget der skal
produceres. De tilstræber så høj leveringskvote som muligt. I øjeblikket leverer de 60 % af
det bestilte. De har tidligere leveret 90 %. Hvis en kunde kun bestiller de mest eksotiske dele
af en kollektion, er der større sandsynlighed for, at kunden ikke får leveret alt, der er bestilt.
Før samarbejdet med Stine Kleinert og Cream begyndte i 1995, havde de ikke salg i
Danmark. Stine Kleinert var altid mest interesseret i de meget moderne og dyre varer og i
små kvoter, hvorfor det ikke altid var nemt at opfylde hendes ordrer, idet mange af tingene
kun blev produceret i forbindelse med produktion til andre. Der var ikke aftalt et
minimumssalg pr. enhed. Midgard havde ikke en eneforhandleraftale med Cream, men i
2002/2003 solgte de ikke til andre i Danmark, Sverige og Finland, og han ville spørge Stine
Kleinert, hvis en dansk kunde bestilte direkte hos Midgard. Stine Kleinert var klar over, at
Midgard på et tidspunkt havde en forhandler i Norge. Midgard vidste ikke, hvem Stine
Kleinert videresolgte til, hvorfor han ikke ved, om der har været salg i Sverige.
I 2002 havde Cream en forfalden gæld på 840.000 euro, som var opstået ved manglende
betaling af en hel sæson, hvor Cream fik længere kredittid. Der blev fremsendt rykkere. I
februar 2003 blev indkrævningen overdraget til inkasso. Den ældste gældspost var 133 dage
over forfald, hvilket er ud over de 60 dages kredit.

8

På denne baggrund rettede Iben Petersen henvendelse til ham. Iben Petersen var en
ven af Stine Kleinerts familie. Iben Petersen ville tage sig af den finansielle side af sagen. De
havde 23 møder. Iben Petersen var interesseret i at stå for salget sammen med Stine Kleinert.
Iben Petersen sagde, at han havde rettet henvendelse på grund af de manglende leveringer.
De leverede på dette tidspunkt ikke længere til Cream på grund af de manglende betalinger.
Aftalen af 14. maj 2003 skrev han på en ordreblok fra lageret. Det er korrekt, at al gæld
skulle slettes i bytte for denne aftale, da gælden alligevel ikke kunne inddrives. Der blev
skrevet Quest, da Iben Petersen ikke var sikker på, hvilket firma det skulle være. De vidste
ikke, hvilket firma der i sidste ende ville skulle betale de 50.000 euro, hvorfor der blev
skrevet Cream. "This end all claims on both sides" betød, at ingen af "siderne" kunne gøre
krav gældende. Det var udtryk for, at man "viskede tavlen ren og startede på ny". Det var
ikke Iben Petersen personligt, der indtrådte i aftalen, det var et firma, Cream eller et andet.
"1. shipment" betyder første levering, og vilkårene herfor blev fastlagt i aftalen. Dette var
også en af grundene til besøget, idet der skulle aftales nærmere om eventuel levering af
næste kollektion. Herudover var det ikke klart, hvor mange fakturaer de ville sende, hvorfor
der afslutningsvis står "invoice(s)". Det skulle bevises, at første leverance blev betalt.
Herefter skulle der indgås en ny aftale. Normalt laver han selv sine aftaler, men Iben
Petersen foreslog sin egen advokat.
Midgard fik aldrig oplysninger om, hvem der skulle være part, og kunne derfor ikke få
kreditforsikring. Han ville ikke sende varer til Cream, men han havde ikke alle oplysninger
om Funkstar eller Quest, så han sendte varer til Funkstar, c/o på Creams adresse. Det var
Iben Petersen, der foreslog, at varerne blev sendt til Funkstar.
Der blev ikke indgået en ny aftale, da han fandt, at der ikke var grundlag for et
samarbejde.
Stine Kleinert spurgte på et tidspunkt, om hun måtte sælge i England og Irland, hvilket
hun herefter forsøgte, men uden held, hvorfor Stine Kleinert videresendte oplysninger om
kunderne til Midgard.
Han har aldrig overvejet eller forhandlet om at overtage Cream. Han mener ikke at
have fået informationer om, hvorfor en sending blev returneret i oktober måned, og han kan
ikke huske, om han efterfølgende fik oplyst, at der var tale om forkerte størrelser.

9

Han kan ikke præcist huske, om Midgard har overtaget ordrer optaget af Cream, men
han vil ikke mene, at de kunne levere til kunder ud fra en liste over kundernes navne.
Midgard har ingen skriftlige aftaler med agenter eller distributører. De har ingen
agenter uden for Tyskland. En avance på 30 % er normalt i grossistledet.

Stine Kleinert har forklaret, at samarbejdet med Midgard begyndte i 1995, hvor hun blev
importør af Freemann T. Porter. I 1998 blev hun også forhandler af mærket Mogul. Hun
havde retten til at sælge i de skandinaviske lande, da der ikke var andre, der solgte i det
område. Det var ikke aftalt med Midgard, at hun var eneste forhandler i Skandinavien, men
sådan er det i branchen. Det samlede varekøb fra 1995 ­ 2003 var på ca. 80 mio. kr.

Der var et stort antal konkurser i Danmark i 2001, og hun tabte 3,5 mio. kr. på
debitorer. Den 31. december 2001 havde hun i alt udeståender på 1.282.096 kr. Hun fortalte
Reiner Geilfuss om problemet.

Omkring 2001 aftalte hun med Midgard, at Cream kunne sælge i England og Irland.
Cream havde et salg på 10 mio. kr. i England. Disse kunder blev senere overdraget til
Midgard. Midgard var Creams hovedleverandør fra 2002, hvor hun ophørte med salget af
sine andre hidtidige mærker, hvilket hun meddelte Reiner Geilfuss.
I 2002 begyndte hun at konstatere væsentlige underleverancer fra Midgard, og
problemerne fortsatte i 2003. Midgard oplyste blot, at der var problemer med produktionen i
Kina. Hun forventede imidlertid at få leveret 9095 % af de afgivne ordrer.
I 2003 ændrede hun regnskabet til at blive ført i euro, da hun havde talt med Reiner
Geilfuss om fælles ejerskab.

Hun mødte tilfældigt Iben Petersen, som hun kun kendte fra tøjmesser. Hun havde
netop fået besked fra Midgard om at skulle betale hele sit udestående. Hun kunne ikke forstå
denne besked og mente, at hendes udestående hos Midgard var på samme niveau som altid.
Iben Petersen ville gerne hjælpe ved at tale med Midgard. Hun havde flere gange talt med
Reiner Geilfuss om eventuelle løsninger, men han tilkendegav, at hun måtte erklære sig
konkurs. Hun var ked af, at kunderne ikke ville få leveret deres ordrer. For at løse dette
problem lavede hun listerne over A, B og Ckunder således, at Midgard kunne levere til A
kunderne først og derefter til de øvrige så vidt muligt. Levering skete til en af hendes
butikker, Funkstar, da Reiner Geilfuss ikke ville levere til Cream.

10

Iben Petersen tog til et møde hos Midgard. Han ringede samme aften og oplyste, at
han nu havde fået distributionsaftalen med Midgard, men han havde fortalt Reiner Geilfuss,
at han ikke ville fortsætte uden hende, da han ikke kendte til ungdomsmoden. Iben Petersen
havde fået bedre vilkår, end Cream havde haft. Iben Petersen fortalte endvidere, at han selv
måtte bestemme, hvilket selskab han ville distribuere igennem.
Da Iben Petersen overtog Cream, mistede hun retten til sit firma og blev almindelig
ansat. Hun mistede en million kroner af egne midler. Hun var helt klar over, inden Iben
Petersen tog til mødet hos Midgard, at han ville overtage det hele, og at hun afskrev sig sit
firma. Det var aftalen mellem hende og Iben Petersen. Iben Petersen fik hele aftalen og hele
selskabet. Hun skulle blot ansættes i hans firma efterfølgende. Hun overdrog alle aktier i
Cream til Iben Petersen. Det blev lavet en aftale herom, men den blev ikke effektueret.
Gælden til Midgard blev slettet i regnskabet, og tvangsopløsningen tilbagekaldt, da aftalen
med Midgard indebar en eftergivelse. Selskabet var blevet sendt til tvangsopløsning, fordi de
ikke havde indleveret årsregnskab, men dette var alene, fordi det var uklart, om der kunne
laves en aftale med Midgard.
Hun kom med input til udkastet til den nye aftale med Midgard. Hvorvidt Iben
Petersen og Midgard har aftalt en leveringsprocent på 95 %, ved hun ikke.

Efter den 14. maj 2003 havde Iben Petersen den aktive rolle og kæmpede for at få
leverancerne hjem. Da Midgards egen transportør ikke kunne levere hurtigt nok, sendte Iben
Petersen selv en lastbil efter varer. Hun ved ikke, hvorfor Midgard ikke leverede til tiden.
Alle fakturaer blev betalt til tiden.


Da Midgard ville ophæve samarbejdet blandt andet på grund af en faktura, som
Midgard påstod ikke var betalt, var der ingen, der vidste, hvilken faktura Midgard henviste
til. De mente, at alle fakturaer var betalt. Når de returnerede varer, var der altid vedlagt et
skema med oplysninger om, hvorfor varerne returneredes.

Hun fik oplyst via modemessen i Øksnehallen, at Midgard havde lavet en aftale med
en ny distributør. Hun sendte de ordrer, som hun forinden havde modtaget, til Midgard.
Hun kan bekræfte, at deres lagersalgsstatistik fra 1. januar 2000 til 31. marts 2003
dokumenterer et gennemsnitligt dækningsbidrag på 34 %.

Parternes synspunkter

11

Iben Petersen har i sit påstandsdokument vedrørende værnetinget gjort gældende, at
Midgard havde en forpligtelse til at levere tøjet i Danmark, hvorfor der efter
domskonventionens art. 5, nr. 1 er værneting i Danmark.
Iben Petersen har under hovedforhandlingen gjort gældende, at det er ubestridt, at der
er indgået en aftale mellem Iben Petersen og Midgard. Iben Petersen og Stine Kleinert har
samstemmende forklaret, at Cream blev overdraget til Iben Petersen. Det må have stået klart
for Midgard, at Iben Petersen repræsenterede sig selv. Reiner Geilfuss talte med Iben
Petersen mange gange. Selve aftalen er underskrevet af de to personer, hvoraf den ene er
Iben Petersen, og han er således part i aftalen.

Tvivl om aftalens indhold må komme Midgard til skade, da det var Reiner Geilfuss,
der konciperede aftalen.

Der er således værneting i Danmark, og Iben Petersen er part i denne aftale.
Cream havde en eneforhandlingsret, hvilket Iben Petersen også skulle have ifølge
udkastet til den nye aftale. Dette medførte, at Midgard var forpligtet til at levere. Det
fremgår af udkastet til den nye aftale, at Midgard skulle levere 95 % af ordrerne. Da Midgard
ikke har protesteret overfor dette, bør retten lægge til grund, at dette var den gældende aftale
med Cream. Da Midgard således var forpligtet til at levere, er de erstatningsansvarlige for
det tab, der er lidt ved ophævelsen af kontrakten. De grunde, som Midgard anførte for
ophævelsen, forelå ikke. Cream var ikke under tvangsopløsning og havde betalt fakturaen
på de 20.000 euro. Iben Petersen havde således ikke misligholdt aftalen, hvorfor Midgards
ophævelse var uberettiget.
Iben Petersen har et erstatningskrav på grund af Midgards manglende opfyldelse af
aftalen, som gav Iben Petersen ret til at være eneforhandler i Skandinavien.
Efter samarbejdets ophør var Midgard alene villige til at levere 28 % af det bestilte mod
forudbetaling. Det er en væsentlig ændring af aftalens vilkår, og Midgard misligholdt
dermed aftalen. Iben Petersen kunne have ophævet samarbejdet på dette grundlag, men Iben
Petersen ønskede at levere til sine kunder.
Iben Petersen skal have erstatning på grundlag af den gennemsnitlige indtjening i
Cream, som har været på over 5 mio. kr. om året, samt betaling for mistet goodwill. Efter
praksis skal der gives et opsigelsesvarsel på 6 måneder, men alene 3 måneders
opsigelsesvarsel vil medføre en erstatning på 1.125.000 kr. Erstatning for mistet goodwill i

12

forhold til omsætningen bør fastsættes til 1 mio. kr. Iben Petersens påstand på 500.000 kr. er
derfor meget rimelig.

Midgard har vedrørende påstanden om afvisning gjort gældende, at der grundlæggende
skal sondres mellem den ret, Cream havde indtil maj 2003, og den ret, som Iben Petersen
hævder at have. Der blev aldrig indgået en endelig aftale om forhandling med Iben Petersen.
Den håndskrevne aftale forudsætter klart, at der skal indgås en ny aftale, og dette skete
aldrig. Iben Petersen fremgår slet ikke af aftalen. Hvis nogen skulle kunne hævde ret på den
håndskrevne aftale, skulle det være Quest.

Det er en forudsætning for, at denne sag overhovedet har værneting i Danmark, at der
er indgået en aftale mellem Iben Petersen og Midgard. Denne aftale er aldrig indgået, og der
er aldrig sket levering til Iben Petersen eller Quest. Iben Petersen har alene påberåbt sig
opfyldelsesværnetinget. Dette er ikke godtgjort, og sagen bør afvises.
Herudover foreligger der intet ansvarsgrundlag til støtte for Iben Petersens påstand
om erstatning. Midgard var berettiget til at hæve samarbejdet med Cream på grund af den
store gæld. Iben Petersen har intet bevist om, at Creams gæld skulle have sammenhæng med
eventuelle underleverancer fra Midgard, hvilket i øvrigt er irrelevant i forhold til et eventuelt
ansvar overfor Iben Petersen. Iben Petersen forklarede, at han ønskede at hjælpe Stine
Kleinert, mens Stine Kleinert forklarede, at Iben Petersen overtog Cream. Midgard vidste
intet om Iben Petersens eventuelle overtagelse af Cream, men fik blot præsenteret Iben
Petersen som en ven af Stine Kleinerts familie.
På mødet mellem Iben Petersen og Midgard blev man enige om, at Midgard skulle
overdrage fordringen på Cream til Quest, at der dermed blev gjort op med alle krav mellem
parterne, og at der skulle indgås en ny aftale. Der er således ikke aftalt noget om, at en
forhandlerret er blevet overdraget. Der kan ikke rejses krav på baggrund af en
forhandleraftale, der aldrig er blevet indgået.
Der blev ikke efter maj 2003 indgået en ny aftale, selv om det antageligt havde været
hensigten, da Midgard ikke på grund af det efterfølgende forløb ønskede at indgå en aftale
og ikke kunne få klart oplyst, hvem der skulle være part i en eventuel aftale. Midgard var
heller ikke forpligtet sig til at indgå en sådan aftale.

Erstatningsopgørelsen bestrides, og den er både udokumenteret og uklar.

13


Sø og Handelsrettens afgørelse
Sagens hovedspørgsmål er, om Iben Petersen er indtrådt i den mellem Cream A/S og
Midgard de facto indgåede aftale om distribution af Midgards produkter. Sagen mellem
Cream A/S og Midgard er ført sideløbende under sagsnummer H1406, og i denne sag fandt
Sø og Handelsretten, at der var værneting i Danmark, da levering af varerne var sket i
Danmark.
Efter Stine Kleinerts forklaring skulle aktierne i Cream være overdraget til Iben
Petersen, inden han rejste til Tyskland for at opnå en aftale med Midgard om Creams
forhold. Iben Petersen har ikke forklaret, at han har fået overdraget aktierne.
Ved aftale af 14. maj 2003, indgået af Reiner Geilfus og Iben Petersen, fik Quest ApS
overdraget den fordring, som Midgard havde mod Cream, og Cream eller en anden
distributør skulle til Midgaard betale 250.000 euro over en femårig periode. Af aftalen
fremgår intet om, at Iben Petersen personligt skulle have fået overdraget rettigheder.
Efter den mellem Iben Petersen og Quest indgåede aftale er det alene fordringen mod
Cream, der blev overdraget.
Efter de afgivne forklaringer kan det ikke lægges til grund, at Iben Petersen skulle have
fået overdraget retten til at være distributør, ligesom det heller ikke af korrespondancen
mellem parterne efter den 14. maj 2003 fremgår, at Iben Petersen skulle have en sådan ret. I
udkastet til ny aftale er Cream derimod anført som distributør.
Retten finder derfor, at der ikke foreligger nogen aftale mellem Iben Petersen og
Midgard om indtrædelse i distributøraftalen. Da Midgard ikke på andet grundlag har
værneting i Danmark, afvises sagen.
Iben Petersen skal i sagsomkostninger betale 50.000 kr. i salær samt 4.376,11 kr. til
dækning af afholdte omkostninger. Sagsomkostningsbeløbet er fastsat under hensyntagen til
sagens omfang og værdi.

Thi kendes for ret:

Sagen afvises.

14

Iben Petersen betaler i sagsomkostninger 54. 376,11 kr. til Midgard Textilvertriebs GmbH.


Ove Andersen Mette Christensen Peter Gregers Bernhoft







(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den