Krænkelse af et retsforlig, der ikke indeholdt en erkendelse af overtrædelse af markedsføringsloven, var en overtrædelse af markedsføringslovens § 1, hvorfor sagsøgte ikke blev pålagt informationspålæg i medfør af retsplejelovens § 306.
Bestseller A/S´ salg og markedsføring af skomodellerne JJ Slick og JJ Stan krænkede New Balance Athletic Shoe Inc.´s rettigheder til skomodellerne Grounder Hi og Number 5. Bestseller A/S´ brug af New Balance Athletic Shoe inc.´s varemærke PF Flyers på en hjemmeside og i et magasin var endvidere retsstridig. Vederlag og erstatning i alt 2,5 mio kr.
Sauerland frifindes for International Entertainment ApS krav om erstatning i forlængelse af en kontrakt om et boksestævne, der bl.a. indeholdt bestemmelser om tv-rettighederne. ARD frifindes for et krav om erstatning for ikke at have afbrudt signalet til de danske kabeloperatører.
Udmåling af erstatning og vederlag på 250.000 kr. efter Faktas markedsføring af sko, der var påført en applikation, der krænkede Pumas ’formstrip’.
Ikke en krænkelse af Søstrene Grenes varemærke at markedsføre marmelade i detailhandlen under navnet ´Frk. Anna´ og med en silhuet af en pige på etiketten.
De sagsøgtes brug af figurvaremærket ELITE NEW YORK var ikke i strid med sagsøgerens rettigheder til en række varemærker, der alle havde ordet ELITE som en bestanddel af mærkerne.
Loftsarmatur A51-R var en krænkelse af ophavsretten til Arne Jacobsens Munkegård-lampe.
Forsikringsselskab var ikke erstatningspligtig for bortkommet gods, idet forsendelsen af godset var sket "Ex Works", og forsikringstageren dermed ikke havde forsikringsrådigheden over godset på tidspunktet for bortkomsten. Transportør og lageropbevarer var ansvarlig for udlevering af gods i strid med en aftalt udleveringsprocedure.
Sagsøger havde krav på tilbagebetaling af købesummen for to partier jeans, idet varerne blev anset for mangelfulde, eftersom de ikke svarede til sagsøgers berettigede forventninger, og idet sagsøgte ikke havde bevist, at anden del af leveringen, var udleveret til sagsøger. Den advokat, der havde modtaget betalingen fra sagsøger pva. sælgerne blev ikke anset for at have modtaget beløbet "in trust". Endvidere blev en betaling vedrørende vareprøver anset for et depositum, som sagsøger var berettiget til at få retur efter vareprøvernes returnering.
Idet sagsøgte solgte alle aktiverne i et anpartsselskab, som sagsøger var medejer af, til et selskab, som sagsøgte få dage efter blev ansat som direktør i, havde sagsøgte handlet ansvarspådragende efter artikel 754 i den schweiziske Code des Obligation, under forudsætning af, at sagsøger senere godtgør, at overdragelsen af aktiverne skete til en pris, som lå under markedsprisen.
Under Merlins betalingsstandsning gav tilsynet samtykke til, at de konsignationsvarer, som Merlin var i besiddelse af, kunne sælges under et afholdt udsalg. Merlin gik efterfølgende konkurs, og som følge af det af tilsynet givne samtykke skulle konkursboet anerkende en konsignationshavers krav på godtgørelse for konkursboets manglende tilbagelevering af usolgte konsignationsvarer som privilegeret krav i medfør af konkurslovens § 94, nr. 2.
El-kontaktserien L-control krænkede ikke ophavsrettighederne eller rettighederne i henhold til markedsføringsloven til elkontaktserien LK FUGA. Rettighederne var heller ikke krænket for så vidt angår de enkelte produktenheder.
PATRAFEE var forveksleligt med PATRADE A/S.
Ordregiveren/fragtbestilleren hæftede for omkostninger i anledning af, at tre kølecontainere blev tilbageholdt af de russiske toldmyndigheder, fordi modtageren ikke afhentede godset
Sagsøgerne tilkendt erstatning for dokumenterede tab som følge af mangler ved et hårfjerningsapparat. Ikke abstrakt prisdifferenceerstatning.
Et investeringsselskab fik ikke medhold i, at en bank skulle indfri et lån ydet som ansvarlig lånekapital ekstraordinært, idet parterne i deres aftale havde vedtaget § 136 i lov om finansiel virksomhed om ansvarligt lånekapital som vilkår.
Mærket "BOX-1.dk" var forveksleligt med mærket "BOXIT" for ligeartede ydelser.
En tidligere ansat og den nye arbejdsgiver dømt for at have udvist illoyal adfærd ved at bruge blandt andet erhvervshemmeligheder til at fremsætte tilbud til en af den tidligere arbejdsgivers vigtigste kunder. Den tidligere ansatte samtidigt tilkendt bonus, godtgørelse for manglende ansættelsesbevis og dækning af visse udgifter afholdt i det tidligere ansættelsesforhold.
East Scandic A/S fandtes at have krænket BMW's design- og varemærkerettigheder og at have overtrådt markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik ved markedsføring af efterligninger af BMW's originale fælge og blev foruden forbud pålagt pligt til destruktion af sin beholdning af efterligningerne, til at oplyse navne mv. på producenter, distributører mv. og til at betale erstatning, vederlag og sagsomkostninger til BMW.
Fortrinsberettiget krav efter konkurslovens § 94 i forbindelse med ophævelse af bilkøb.
Virksomhed havde ikke overtrådt en fortrolighedsaftale/hemmeligholdelsesaftale ved at lade ansatte, som virksomhedens kontrahent ikke på forhånd havde godkendt, arbejde på et projekt vedrørende udvikling af IT-software.
Ansat var funktionær og ikke direktør og havde ikke ved at foretage forberedelse af selvstændig virksomhed misligholdt ansættelsesforholdet eller overtrådt markedsføringsloven. Arbejdsgiverens tidligere samarbejdspartnere havde ikke misligholdt forpligtelser i forhold til arbejdsgiveren ved at drive virksomhed inden for samme område som denne.
Administrerende direktør i biotek-virksomhed var ikke erstatningsansvarlig i anledning af ydede lønstigninger og bonusudbetalinger til virksomhedens medarbejdere og havde krav på fratrædelsesgodtgørelse i henhold til ansættelseskontrakten.
Sagsøgte skulle betale økonomisk kompensation for uberettiget at have anvendt sagsøgernes varemærker, idet retten ikke fandt det bevist, at sagsøgte havde sørget for at standse annoncen, efter at parterne havde indgået forlig i fogedretten.
De sagsøgte var ikke berettiget til at ophæve samarbejdsaftalen med DanBolig A/S og skulle derfor betale afgift for tiden indtil udløb af opsigelsesvarslet.
Inter Leathers pungmodel krænkede ikke Poul Hansen Lædervarers pungmodel i henhold til ophavsretsloven, designforordningen og markedsføringsloven.
IDÉ House of Brands ikke forveksleligt med id huset. Branchesammenfald.
Sideapplikation på en af Coop solgt fritidssko krænkede ikke Pumas registrerede figurmærke kaldet "form-strippen".
Tripp Trapp Stolens ophavsret, varemærkeret og markedsføringsret krænket af Lulu Stolen, der var en for nærgående efterligning og brugte samme slogan; "Stolen som vokser med barnet".
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Danske Bank A/S har handlet ansvarspådragende ved ikke at have rådgivet Micha A/S i forbindelse med udstedelsen af en remburs over for Micha A/S’ samhandelspartners bank i Hong Kong.
Direktør kunne ikke gøre krav gældende på bonus og nettolønsregulering i henhold til den mellem parterne indgåede aftale.
Ordmærket PRADAXA var ikke til hinder for registrering af ordmærket IPRAXA. Begge ordmærker var registreret for farmaceutiske produkter. Sagen angår sagsøgte, Ankenævnet for Patenter og Varemærkers (Ankenævnet), afgørelse af 16. oktober 2008, der stadfæstede Patent‐ og Varemærkestyrelsens registrering af ordmærket IPRAXA. Sagsøgeren, Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG (Boehringer), har som indehaver af ordmærket PRADAXA rejst indsigelse mod afgørelsen.
Bankfunktionærer der var fratrådt i det år der gav grundlag for tildeling af gratisaktier, var berettiget til forholdsmæssig tildeling. Sagen vedrører spørgsmålet om Danske Bank A/S' udlodninger af medarbejderaktier (gratisaktier)i 2005 og 2006 er omfattet af bestemmelsen i funktionærlovens § 17 a således at fratrådtemedarbejdere har krav på aktier svarende til den tid de har været ansat i 2004 og 2005.
Ankenævnet for Patent og Varemærker havde med rette afvist et varemærke fra registrering, da ansøgeren ved indgivelsen af sin ansøgning havde kendskab til et tilsvarende varemærke, jf. varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 3.
Blue Water Shipping A/S blev anset for ansvarlig som kontraherende transportør for, at fem vindmøllevinger blev beskadiget under et kraftigt blæsevejr, mens de var oplagret på containerterminalen i Rouen i Frankrig. Blue Water blev friholdt af sin medkontrahent, det franske havneselskab.
Denne sag angår spørgsmålet, om søgnehelligsdagsbetaling er omfattet af lønbegrebet i erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2 eller er at anse for en ydelse, der er omfattet af § 56.
Det af Bestseller-koncernen benyttede varemærke GOSHA BY VERO MODA krænkede ikke E. Tjellensen A/S´varemærke GOSH.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om Cream A/S, nu under konkurs, (herefter Cream) har krav på erstatning for manglende levering af bestilte varer i årene 2002 – 2003 samt, såfremt distributionsretten til de af Midgard Textilvertriebs GmbH (herefter Midgard) producerede tøjmærker Freeman T. Porter og Mogul ikke er overdraget til Iben Petersen, om Cream tillige har krav på erstatning for uberettiget opsigelse af distributionsaftalen.
Dommen vedrører fire sager der blev kumuleret den 20. december 2007. Tre af sagerne (V7607, V8407 og V10307) vedrører ca. 100.000 par Clox sko der blev tilbageholdt af SKAT i juni og juli måned 2007. Den fjerde sag (V9207) vedrører salg af en plastictræsko med navnet Clox som sagsøger har fået nedlagt fogedforbud imod. Sagerne (V7607, V8407 og V10307) er afsluttet ved rettens dom af 13. februar 2009
for så vidt angår Crocs Inc.s (Crocs') påstande mod den oprindelige sagsøgte CAP V ApS, nu under konkurs. I sagerne resterer herefter Crocs' påstande mod CAP V Sport and Licenses v/Casper Vodsgaard og Nial ApS' (Nials) påstand mod Crocs. Denne påstand vedrører et erstatningskrav rejst af den tidligere sagsøgte som er blevet overført til Nial ApS.
Kendelsen angår spørgsmålet om, hvorvidt et såkaldt Research Paper, som er fremlagt som sagens bilag 9, og som tillige er optaget som bilag 1 til Tillæg 2 til stævningen, skal udgå af sagen. Erklæring om tab som følge af misbrug af dominerende stilling var ensidigt indhentet til brug for retssag og blev ikke tilladt fremlagt.
Sagsøgte havde ikke værneting her i landet, da det ikke fandtes godtgjort, at der var indgået aftale om, at sagsøgte var indtrådt i en eksisterende forhandleraftale.
Sagen vedrører spørgsmålet om bestemmelsen i retsplejelovens § 642, nr. 2, hvorefter det er en betingelse for forbud at det godtgøres eller sandsynliggøres at rekvisitus vil foretage de handlinger som søges forbudt, er opfyldt i et tilfælde hvor en lægemiddelproducent i løbetiden for et patent som tilhører en anden, har ansøgt om markedsføringstilladelse for et generisk produkt der, hvis det blev markedsført, ville krænke patentindehaverens rettigheder. Ikke sandsynliggjort at Teva ville krænke Novartis´ patent hvor Teva havde søgt markedsføringstilladelse til et produkt der var omfattet af patentet.
Denne kendelse vedrører spørgsmålet, om Sø‐ og Handelsretten i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF‐design (designforordningen) artikel 86, stk. 3, skal opfordre Ronald A/S og Bestseller A/S til at indgive begæring til OHIM om de i sagen omhandlede designregistreringers ugyldighed. Sagsøgte blev ikke pålagt, i medfør af designforordningens art 86, stk. 3, at indbringe spørgsmål om et designs ugyldighed for OHIM.
Sagen vedrører spørgsmålet om skader på nogle biler skyldes en defekt ved bilernes tandremme, og om der i givet fald kan rejses krav mod importøren og forhandleren af bilerne efter reglerne om produktansvar.
De sagsøgte havde tidligere været ansat hos sagsøgeren, et ejendomsadministrationsselskab. Efter at have skiftet arbejde benyttede de under ansættelse hos en ny arbejdsgiver, der ligeledes administrerede ejendomme, paradigmer til kontrakter, breve mv., som de havde fået kendskab til under deres tidligere ansættelse. Herved fandtes de ikke at have overtrådt markedsføringslovens § 19, stk. 2, idet de pågældende kontrakter, breve mv. var sendt "ud af huset" til den tidligere arbejdsgivers klienter, hvoraf nogle havde skiftet over til den nye arbejdsgiver. Paradigmerne kunne derfor ikke betegnes som erhvervshemmeligheder, ligesom det ikke var godtgjort, at sagsøgerens måde at administrere ejendomme på adskilte sig fra andre ejendomsadministrationsselskabers. Idet de sagsøgte var ansatte og ikke erhvervsdrivende, havde de heller ikke overtrådt markedsføringslovens § 1 og frifandtes for sagsøgerens krav om erstatning.
Danske Spil A/S fandtes at have overtrådt markedsføringslovens §§ 1, 3 og 5 ved i 2007-2008 at have gennemført en imagekampagne, der ved sit speak, sammenholdt med de viste billeder, gav beskueren det indtryk, at udenlandske spiludbydere i modsætning til Danske Spil A/S snyder spillerne og anvender mafialignende metoder. Ladbrokes Betting & Gaming Ltd. (i det følgende: Ladbrokes), der i maj – september 2008 havde gennemført en reklamekampagne under sloganet Danske spil Engelske odds, blev frifundet for herved at have overtrådt varemærkelovens § 4 og markedsføringslovens § 18, idet Danske Spil A/S ikke fandtes at have godtgjort, at tegnene DANSKE SPIL allerede i maj 2008 var således indarbejdet, at Danske Spil A/S havde opnået eneret til at anvende dette ordmærke for spil mv. I reklamekampagnen havde Ladbrokes endvidere sammenlignet sig med Danske Spil A/S og markedsført sig med at have bedre service, samme tryghed, samme spil og større gevinster. Idet ingen af disse udsagn var verificeret, og idet kampagnen fandtes at nedgøre og miskreditere Danske Spil A/S og denne konkurrents renommé, fandtes Ladbrokes herved at have overtrådt markedsføringslovens § 1, 3 og 5. Idet ingen af sagens parter havde godtgjort at have lidt større tab end den anden part, fandt retten ikke grundlag for at pålægge nogen af sagens parter, der begge havde overtrådt markedsføringsloven nogenlunde lige groft i forhold til hinanden, at betale vederlag eller erstatning til den anden part eller at foretage berigtigelse.
Vognmænd skulle ikke betale konventionalbod for overtrædelse af konkurrenceklausul.
Sagen angår en funktionærs ret til at modtage fastholdelsesbonus. Sagsøger var berettiget til en forholdsmæssig andel af fastholdelsesbonus på trods af fratrædelse, jf. funktionærlovens § 17a.
"Cykelexperten" havde som ordmærke ikke ved indarbejdelse opnået varemærkeretligt særpræg.
F var efter rettens opfattelse handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Sagen skulle forelægges for EF-domstolen vedr. spørgsmål om anvendelse af 120-dages reglen (FUL § 5, stk. 2) og om deltidsansættelse som foranstaltning efter forskelsbehandlingslovens § 2a. og beskæftigelsesdirektivets art 5.
Når du har afsluttet et rekrutteringsforløb og har fået ansat en ny medarbejder, melder der sig spørgsmålet ...»
Det er forudsat i selskabslovgivningen, at der mellem medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og øvrige ...»
Det følger af selskabslovgivningen, at hvis et selskab de sidste 3 år gennemsnitligt har beskæftiget ...»
En funktionærlignende ansættelse af en medarbejder indebærer, at arbejdsgiveren, på trods af, at medarbejderen ...»
