Ikke ført bevis for, at tyveritækkeligt gods var bortkommet ved tyveri begået undertransportørens ansatte, og transportøren havde ikke handlet groft uagtsomt ved at henstille en uaflåst trailer på en videoovervåget og aflåst plads.
Sagerne, der behandles sammen, drejer sig om retten til at bruge kendetegnene BECKMANN i forbindelse med salg af maling og tapet mv.
Tidligere medarbejder havde påbegyndt selvstændig virksomhed efter opsigelsesfristens udløb og havde derved afskåret sig fra at kræve kompensation for kundeklausul, der var et aftalevilkår i hans ansættelseskontrakt hos den tidligere arbejdsgiver.
Sagsøgeren havde ikke godtgjort at være berettiget til sit påståede krav på produktionsmodningsomkostninger, manglende opfyldelse af bestillinger samt påstanden om betaling for varelager i forbindelse med sagsøgtes ophævelse og afvikling af samarbejdet omkring sagsøgerens ombygning af sagsøgtes biler til gulpladebiler. Samarbejdet ikke opsagt med rimeligt varsel, hvorfor sagsøgeren tilkendtes en erstatning på 300.000 kr. for sit tab. Da sagsøgte havde fremsat et ubestridt modkrav til kompensation, som oversteg den tilkendte erstatning, frifandtes sagsøgte.
Sagsøger har fået meddelt patent på trykning af information om det højst tilladelige fyldningsniveau i form af en fyldelinje påtrykt på papiraffaldssækkes inderside. Den indvendige fyldningslinje skulle afhjælpe et eksisterende overfyldningsproblem. Sagsøgte har bestridt gyldigheden af dette patent. Når hidtidige løsningsmodeller, almindelig erfaring og viden tages i betragtning, må denne foranstaltning anses for at være så umiddelbar fagmandsmæssigt nærliggende, at betingelserne for at meddele patent efter patentlovens § 2, stk. 1, ikke anses for opfyldt. (Dissens).
En sag var med rette anlagt ved Sø- og Handelsretten af Forbrugerombudsmanden, da betingelserne i retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 2 var opfyldt.
Kaptajn, styrmand, kabinechef (cabin Chief) og stewardesse (cabin attendant) har ikke funktionærstatus ex lege, og er således ikke berettiget til minimalerstatning efter funktionærlovens § 3.
Repono Holding AB og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag skulle anerkende, at varemærkeregistrering VR 1993 03993 TRYGG HANSA skulle begrænses til "Forsikringsvirksomhed, nemlig forsikring af fritidshuse beliggende i Sverige".
En eksklusiv sponsorkontrakt kunne ikke fortolkes imod sin ordlyd. Den sponserede var ikke indehaver af varemærkeretten og kunne ikke meddele sponsor eneret til brug af varemærket, hvorfor sponsors ophævelse af aftalen var berettiget.
Copydans krav på blankbåndsvederlag i henhold til ophavsretslovens § 39 anset for stiftet på tidspunktet hvor den pligtmæssige indberetning skulle have fundet sted og dermed inden konkursdekretets afsigelse. Kravet var stiftet i 4. kvartal 2005 og således omfattet af 5-årig forældelse, jf. den nye forældelseslovs overgangsregler. Copydans krav anset anmeldt rettidigt, idet Copydans brev af 3. september 2010 til kurator ansås for at opfylde kravene til anmeldelse.
Konkursregulering af arbejdsvederlag, godtgørelse m.v. godkendt uanset, at ansættelse var ophørt næsten halvanden år før konkurs.
Sagsøgtes figurmærke indeholdende en fem-takket stjerne omkranset af en cirkel, lignede sagsøgerens velkendte figurmærker, som dermed var til hinder for endlig registrering af sagsøgtes figurmærke for fodtøj i klasse 25.
Banks håndpant i fire ejerpantebreve, stillet for et andet selskabs gæld, fundet i strid med aktieselskabslovens §§ 61 og 63 og tilsidesat, da banken ved pantets stiftelse var bekendt med, at pantsætningen kunne udgøre en utilbørlig fordel for hovedaktionærerne i selskaberne og undlod at sikre sig, at minoritetsaktionærerne havde godkendt pantsætningen.
Damborg Havemøbelland ApS havde udover en mundtlig aftale om brugsret til forretningskendetegnet "Havemøbelland" tillige gennem mere end 20 års brug erhvervet en selvstændig ret til at gøre brug af registrerede domænenavne "have-moebelland.dk" og "have-møbelland.dk".
Krav på erstatning, der grundedes på, at AstraZenca havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for lægemidler, anset for forældet.
Statens Serum Instituts beslutning af 6. oktober 2011 om at indgå kontrakt med Hamilton Robotics ApS annulleres.
Et europæisk patent på anvendelse af proteinet HNL/NGAL som diagnostisk markør for humane sygdomme var delvist ugyldigt som følge af manglende opfindelseshøjde. Et diagnostisk kitsæt, som anvendte proteinet til at diagnosticere akut nyreskade, krænkede ikke patentet i den udstrækning, som det blev opretholdt.
Det var ikke dokumenteret, at en spinningcykel produceret af Body Bike i sig selv nød ophavsretlig beskyttelse eller beskyttelse som varemærke, og Dansk Supermarkeds anvendelse af et billede af cyklen i en reklame for spinning og motionstøj fandtes ikke at krænke Body Bikes rettigheder.
Mikkelsen Media ApS havde produceret internetannoncering for Homeenter ABs chokoladeklub, hvor der skete brug af henvisninger til Restaurant Noma. Brugen var en krænkelse af Nomas rettigheder efter markedsføringsloven og varemærkeloven.
Salgsagent i en flyhandel var for tiden ikke berettiget til at modtage yderligere betaling, da det endnu ikke var afklaret mellem køber og sælger, om sælger var berettiget til at beholde et depositum, der var betalt af køber
Beregning af købesum for aktier i forbindelse med afståelse på grund af bortvisning fra ansættelse som adm. direktør i den pågældende koncern.
I forbindelse med salg af anparter i et selskab var aftalt, at sælgeren skulle have udbetalt løn, idet sælgeren dog i stedet kunne vælge at fremsende faktura. Det lagdes til grund, at der ikke var nogen realitet i udtrykket "løn" og anvendelsen af ansættelsesretlig terminologi som "ansat" og "fritstillet", idet der ikke var vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, men vederlag for anparterne. Idet anpartshavere i et anpartsselskab eller aktionærer i et aktieselskab heller ikke i øvrigt kan anses for at have noget "tjeneste- eller samarbejdsforhold" til deres selskaber, fandt reglen i markedsføringslovens § 19 om erhvervshemmeligheder ikke anvendelse.
Spørgsmål om, hvorvidt en ansat ejendomsmægler havde handlet illoyalt overfor sin arbejdsgiver forud for og i forbindelse med den pågældendes opsgielse af sin stilling og opstart af egen ejendomsmæglervirksomhed, herunder om der var sket uberettiget brug af arbejdsgiverens varemærke.
Montanas benyttelse af kendetegnet TIVOLI, alene og som sammensat mærke, for nogle stole, designet af Verner Panton, var en krænkelse af Tivolis eneret til varemærket TIVOLI.
Overdragelse af en fast ejendom i forbindelse med en udstationering til et selskab, kort forinden dette blev taget under konkursbehandling, ikke anset for omstødelig efter konkurslovens §64 og § 74.
Samtidig køb og import af 5 varemærkeforfalskede armbåndsure mrk. HUBLOT fra kinesisk internetbutik skabte en stærk formodning for, at indførslen var sket med henblik på erhvervsmæssig brug, og denne formodning fandtes ikke afsvækket af de sagsøgtes forklaringer for retten. Vederlag fastsat til 500 kr. pr. ur og erstatning for udgifter til destruktion mv. ligeledes 500 kr. pr. ur. SKATs suspension af frigivelsen af urene blev stadfæstet. De sagsøgte blev pålagt at afstå urene til statskassen til destruktion og fik forbud mod at importere, sælge eller markedsføre produkter, som bærer et eller flere af HUBLOTs registrerede varemærker.
Sagsøgeren påstod sit krav tillagt status som sekundært massekrav. Da kravet fandtes stiftet før, fallenten var trådt i betalingsstandsning, var kravet et simpelt krav.
Funktionær kunne ikke foretage "delvis" opsigelse af sin stilling. Ikke grundlag for godtgørelse efter funktionærlovens § 2b. Bortvisning uberettiget.
Sagsøgte frifundet i sag om, hvorvidt sagsøgte ved at fremstille og markedsføre reolsystemet ABC Quadrant har krænket Peter Lassens og Montana Møbler A/S' (herefter Montana) rettigheder i henhold til ophavsretsloven og markedsføringsloven til MONTANA reolen, og om ABC-Reoler som følge heraf skal betale erstatning, og vederlag til Montana og Peter Lassen samt godtgørelse til Peter Lassen.
Armaturet Osier fra Damixa A/S og armaturet blanco Finess fra Andersen & Nielsen A/S var ikke en krænkelse af Vola A/S´s ophavsret til armaturet VOLA KV1.
Sagsøgers separatiststilling i forhold til et aktiedepot og en bankkonto, oprettet i den senere konkursramte skyldner navn. Sammenblanding af økonomi.
Dagbøder for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger
DR sendte den 21. maj 2006 i Magasinet Søndag en kritisk udsendelse om forholdene på omsorgscentret Fælledgården. I udsendelsen blev vist optagelser af blandt andet 4 beboere i meget intime situationer. Optagelserne var foretaget med skjult kamera af T2 under hendes 2 måneders ansættelse som vikarmedhjælper på Fælledgården samtidig med, at hun var ansat som journalistpraktikant hos et filmproduktionsselskab. T1 var medindehaver af det pågældende produktionsselskab. Optagelserne blev videregivet til DR med henblik på udsendelsen den 21. maj 2006.
Højesteret bemærkede, at T2 som ansat på Fælledgården var underlagt tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, hun fik kendskab til i forbindelse med sit arbejde, herunder om beboernes helbredsforhold. T2 handlede efter forudgående aftale med og tilskyndelse fra T1, som derfor kunne straffes for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 152 om tavshedspligt begået af T2. T1 og T2 havde videregivet filmoptagelser i ikke-sløret form til produktionsselskabet og DR, hvoraf dele i sløret form blev vist i tv. Filmoptagelserne havde indeholdt fortrolige oplysninger, herunder om de pågældende beboeres helbredsforhold.
Efter en afvejning af hensynene til de pågældende beboere på Fælledgården over for hensynet til pressens ytringsfrihed kom Højesteret frem til, at videregivelsen af de fortrolige oplysninger ikke var berettiget efter straffelovens § 152, stk. 1, jf. § 152 e, nr. 2, som bestemmelsen må fortolkes i lyset af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Straffen blev fastsat til 10 dagbøder på hver 500 kr. til hver af de tiltalte.
Landsretten var kommet til samme resultat.
Dom afsagt den 20. februar 2012
Plejeringen v/ Torben Pasgaard
mod
K
Den kvindelige medarbejder, K, blev den 1. marts 2008 ansat hos Plejeringen som social- og sundhedshjælper med 3 måneders prøvetid. I begyndelsen af april blev hun afskediget under henvisning til, at hun havde haft for meget sygefravær. Det kunne lægges til grund, at der var tale om graviditetsrelateret sygdom, men der var uenighed mellem parterne om, hvorvidt Plejeringen var klar over dette på opsigelsestidspunktet.
K påstod sig tilkendt godtgørelse svarende til 6 måneders løn under henvisning til, at afskedigelsen var sket i strid med ligebehandlingslovens § 9.
Højesteret slog fast, at beskyttelsen mod afskedigelse som følge af graviditetsrelateret fravær efter bestemmelsens formål også omfatter den situation, hvor arbejdsgiveren på afskedigelsestidspunktet hverken var eller burde være bekendt med graviditeten. En pligt for arbejdsgiveren til at betale godtgørelse må dog i denne situation være betinget af, at arbejdsgiveren ikke omgør sin beslutning om afskedigelse efter at være blevet bekendt med graviditeten. Da Plejeringen ikke havde omgjort beslutningen om afskedigelse efter at være blevet bekendt med K's graviditet, var hun berettiget til godtgørelse svarende til 6 måneders løn.
Landsretten var nået til det samme resultat.
Ikke hjemmel til at afvise aktieoverdragelse
Arbejdernes Landsbank ønskede at overdrage sine aktier i A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri til selskabet Basen Invest A/S. Fællesbageriet nægtede at godkende overdragelsen, idet man henviste til, at der jf. selskabets vedtægter ikke blot skulle ske en notering af overdragelsen, men at selskabets bestyrelse tillige skulle godkende aktieoverdragelsen. Bestyrelsen nægtede at godkende overdragelsen, da man ikke anså Basen Invest A/S for at være en kooperativ virksomhed, hvilket var et krav i henhold til Fællesbageriets vedtægter.
Arbejdernes Landsbank anlagde herefter sag ved domstolene med krav om, at Fællesbageriets skulle foretage notering i aktieprotokollen af overdragelsen. Fællesbageriets påstod frifindelse.
Under sagen gjorde Fællesbageriet bl.a. gældende, at bestemmelsen om notering tillige indeholdt en omsættelighedsbegrænsning, idet bestyrelsen også skulle godkende aktieoverdragelsen. En sådan godkendelse er ikke afhængig af en specifik henvisning til en vedtægtsbestemmelse, idet bestemmelsen giver bestyrelsen mulighed for at skønne over om en overdragelse er i Fællesbageriets interesse. Arbejdernes Landsbank gjorde bl.a. gældende, at vedtægtsbestemmelsen alene indeholdt hjemmel til at notere aktieoverdragelsen i de tilfælde, hvor erhververen i øvrigt opfyldte vedtægternes krav, om at denne skulle være en kooperativ virksomhed, og at dette var tilfældet for Basen Invest A/S. Dette fulgte endvidere af, at Fællesbageriet i 1985 netop havde ophævet to ordrette bestemmelser om henholdsvis samtykke og udelukkelse af aktionærer.
For Højesteret var der mellem parterne enighed om, at Basen Invest A/S opfyldte vedtægternes krav om at være en kooperativ virksomhed. Højesteret udtalte, at vedtægtens bestemmelse efter sin ordlyd angår notering af overdragelse i selskabets aktieprotokol, og at reglen var indsat i 1940 sammen med de to bestemmelser om samtykke og udelukkelse af aktionærer. Der forelå ikke nærmere oplysninger om baggrunden eller formålet med vedtægtsændringen i 1985. På denne baggrund og efter vedtægternes indhold i øvrigt var der ikke grundlag for at forstå bestemmelsen, som en bestemmelse, hvorefter bestyrelsen har en almindelig kompetence til at afvise en aktieoverdragelse, f.eks. fordi bestyrelsen finder, at den ikke stemmer overens med selskabets interesser, men bestemmelsen giver bestyrelsen adgang til at påse, at erhververen opfylder vedtægternes krav til selskabsdeltagelse. Hverken oplysninger om selskabets praksis eller kooperative grundprincipper, kunne føre til et andet resultat
Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.
Vederlag og erstatning for brug af kendetegnet HARDSTYLERS i forbindelse med arrangering af rejser.
Markedsføring og salg af et opvaskesæt og en sæbedispenser udgjorde ikke en krænkelse i henhold til markedsføringslovens, designforordningen eller designlovens. Europæisk registrering af opvaskesættet kendt ugyldig
Hverken anvendelse af pyrethroidforbindelser til patologist behandling af fisk for skadedyrsangreb i form af fiskelus i umodne stadier eller forebyggende behandling mod fiskelus i modne stadier var patenterbar.
Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2009/S 38-055690 af 23. februar 2009 udbød Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S som offentligt udbud efter direktiv 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (Udbudsdirektivet) en rammeaftale omfattende levering af printere, kopimaskiner og multifunktionsmaskiner med tilhørende services. Rammeaftalen var opdelt i 6 delaftaler, herunder delaftale 1 vedrørende miljøvenlige printere og multifunktionsmaskiner. Denne sag vedrører delaftale 1. Det fremgik af udbudsbetingelserne, at Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S ville vælge 4 - 8 leverandører inden for delaftalen.
Den anvendte pointmodel var uegnet til at blive anvendt ved vurderingen af tilbuddene i relation til underkriteriet "tilbudspris".
En pointmodel kunne under ekstreme forudsætninger føre til uhensigtsmæssige resultater, men havde ikke gjort det i det konkrete tilfælde, hvorfor den ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Udtalt at principperne om ligebehandling og gennemsigtighed var overtrådt ved anvendelse af en pointmodel, der bevirkede, at forskelle i tilbudspriser havde vilkårlige konsekvenser.
Ikke taget stilling til principielt spørgsmål om, hvorvidt en evalueringsmodel, som kunne føre til forkerte resultater, generelt var i strid med udbudsreglerne.
Særligt om rammeaftaler (art. 32) Udtalt at udbyderen skal sammenligne tilbudspriserne for hver enkelt af de udbudte ydelser på grundlag af en saglig forhåndsvurdering af den forventede mængde anskaffelse af hver ydelse, og at udbyderen herefter skal foretage en egentlig beregning af, hvilket tilbud, der har den lavest samlede tilbudspris. Udbyders vurdering af et underkriterium om pris skal således ske ved en eksakt beregning i det omfang, det er muligt, og må ikke ske ved et rent skøn.
Klager klagede over, at udbyder havde overtrådt gennemsigtighedsprincippet ved at undlade i udbudsbetingelserne at angive, hvorledes alternative tilbud ville blive sammenlignet med ordinære tilbud. Ikke taget til følge, da klagenævnet fandt, at dette var angivet i udbudsbetingelserne. Det skal med andre ord fremgå.
Om bevisbyrde: udtalt at udbyder ikke havde godtgjort, at tilbudsvurderingen var saglig
Sagsøgte, der blev anset for at være kontraherende fragtfører, ansås at have udvist grov uagtsomhed ved gennemførelsen af en transport til Rusland, der fandtes at være omfattet af CMR-loven. Sagsøgte blev pålagt at betale erstatning for erstatningstransport og følgeskader
Udtalt at udbyderen havde vurderet tilbud på en måde, der var uigennemskuelig for tilbudsgiverne, at den anvendte beregningsmodel førte til, at selv meget store forskelle i tilbudspriserne blev opvejet af ret små forskelle med hensyn til øvrige underkriterier, og at tilbudsgiverne ikke med rimelighed kunne forudse, at tilbuddene ville blive vurderet efter en beregningsmodel med disse egenskaber.
Udtalt at der manglede gennemsigtighed om, hvilke objektive grundlag, der ville blive anvendt ved tildelingen efter laveste pris, og at indklagede intet havde fastsat herom i udbudsbetingelserne, men blot efterfølgende ved evaluering af tilbuddene havde truffet beslutning om at tillægge 5% til den samlede tilbudssum i tilbuddene fra tilbudsgivere, som enkeltvis var lavestbydende vedrørende fagentrepriser.
Inddragelse af fx driftsøkonomiske forhold i vurdering af pris. Udtalt at et kriterium som tidlig færdiggørelse kan tages i betragtning, hvis det økonomisk mest fordelagtige tilbud er valgt som tildelingskriterium forudsat at det pågældende kriterium indgår som underkriterium hertil.
Udtalt at underkriteriet delpriser var ulovligt, idet tilbuddenes angivelse af delpriser alene var en beskrivelse af, hvorledes den samlede tilbudssum fremkom