Forskelsbehandlingsloven - 120 dages reglen
Dom afsagt 31. januar 2014 ved Sø- og Handelsretten
Opsigelse af A i medfør af 120-dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2, var i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 2
Opsigelse af A i medfør af 120-dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2, var i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 2
Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af et fogedforbud, der senere blev ophævet, men hæftede på et objektivt grundlag i medfør af rpl. § 639, stk. 1. Erstatningen blev fastsat til 10.000.000 kr.
Handelsagent havde krav på godtgørelse i anledning af agenturgivers opsigelse af agentaftale.
En bestemmelse i parternes aftale om ret til "Termination" ved "any breach" skulle forstås sådan, at enhver type mangel og ikke blot væsentlige mangler kunne begrunde ophævelse. Det fandtes bevist, at der var mangler ved de af sagsøgte leverede kaffemaskiner, såvel oprindeligt som efter opgradering af maskinerne. Sagsøger havde derfor været berettiget til at ophæve aftalen og havde endvidere krav på erstatning.
Antaget at konkursboet i medfør af konkurslovens § 61, kunne konkursregulere en bestemmelse i Industriens Funktionæroverenskomst om, at feriefridage ved arbejdsgiverens opsigelse ikke kan pålægges afholdt i opsigelsesperioden. Sagsøgernes feriefridage ansås derfor for afholdt i opsigelsesperioden.
En række miljømæssige udsagn og anprisninger anvendt af sagsøgte i markedsføringen af dennes isoleringsmaterialer blev fundet vildledende og utilbørlige og dermed i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 3. Nogle af udsagnene udgjorde tillige sammenlignende reklame i strid med markedsføringslovens § 5. Ved et af udsagnene havde sagsøgte tillige krænket sagsøgers varemærkerettigheder. Sagsøgte fik ikke medhold i indsigelser om sagsøgers manglende retlige interesse og om passivitet.
Aftaleparten på sælgerside i eksisterende rammeaftale var i forbindelse med overdragelse af hotel nærmest til at bære risikoen for uklarhed om hvorvidt rådgivningsarbejde var udført i henhold til tidligere gældende rammeaftale mellem sælger og rådgiver eller som del af tilbud eller arbejde udført for den nye ejer, og blev som følge heraf tilpligtet som bestiller at betale faktura for arbejder i ugerne omkring overdragelsestidspunktet.
Antaget at sagsøgte (et konkursbo) ikke havde pligt til at anerkende, at en tidligere ansat havde et privilegeret krav på provision i konkursboet.
En række kapitalejere, der havde sikret deres indskud i et selskab ved virksomhedspant, blev alle anset for nærstående i medfør af konkurslovens § 2, nr. 4, hvorfor virksomhedspantet blev anset for uden retsvirkning, jf. tinglysningslovens § 47 e.
Jensens Fiskerestaurant krænkede ikke Jensen's Bøfhus' varemærker, herunder, at der ikke var opnået brugsbaseret ret til navnet Jensen's.
Handelsagent var berettiget til erstatning i opsigelsesperioden og til goodwillgodtgørelse som følge af, at agenturgiver havde indgået en distributøraftale med en handelsagent, som ifølge aftalen skulle påbegynde arbejdet i opsigelsesperioden
Virksomhedspant i enkeltmandsvirksomhed ikke overført til interesselskab, hvorfor bankens sikkerhed i form af virksomhedspantet bortfaldt ved ophøret af enkeltmandsvirksomheden.
Sagen vedrører opsigelse af en eneforhandleraftale med en koreansk virksomhed samt retsvirkningerne heraf. Retten fandt, at opsigelsen af aftalen var berettiget og tog sagsøgrens anerkendelsespåstand herom til følge, herunder at sagsøgte ikke længere måtte anvende sagsøgers navn og varemærke. Et betalingskrav blev også taget til følge, idet sagsøgte ikke fik medhold i et påstået modkrav. Sagsøgte havde endvidere påstået sagen afvist under henvisning til en koreansk retsafgørelse mellem parterne fra 2011. Retten afviste ikke sagen, allerede fordi det var ubestridt, at den koreanske retsafgørelse angik et foreløbigt retsmiddel svarende til en afgørelse om forbud efter dansk ret.
Afskedigelsen af sagsøger var ikke rimeligt begrundet i virksomhedens forhold, idet hovedparten af sagsøgers arbejdsopgaver fortsat bestod på trods af omstrukturering og modernisering og overvejende skulle varetages af en afdelingsleder. Sagsøger burde have været tilbudt stillingen som afdelingsleder, idet han uden videre kunne bestride de fleste af de arbejdsopgaver, som afdelingslederen ifølge arbejdsbeskrivelsen for denne skulle varetage. Godtgørelse fastsat til 4 måneders løn bl.a. på grund af sagsøgers anciennitet i virksomheden.
De sagsøgte anset for forpligtet til at betale restfaktureringskrav til værftet for reparation af et skib.
Den mellem Tårnby Kommune og Hellers Yachtværft ApS aftalte leje i 2004 vedrørende lejemålet Kastrup Strandpark 9 lå indenfor den økonomiske ramme, som en fornuftig privat udlejer ville indgå aftale om på daværende tidspunkt, hvorfor Tårnby Kommune ikke ved indgåelsen af lejeaftalen har ydet offentlig støtte i strid med konkurrencelovens § 11 a. Herefter ophæves Konkurrenceankenævnets afgørelser af hhv. 10. februar 2011 og 13. januar 2012.
Antaget at sagsøgeren skulle have anmeldt sit krav i boet, så kurator kunne have fordringsprøvet kravet. Da der ikke var sket fordringsprøvelse af kravet, havde sagsøgeren ikke grundlag for at anlægge sag ved skifteretten, hvorfor blev sagen afvist.
Retten fandt, at sagsøgte (et værft) var berettiget til at udøve tilbageholdelsesret i et skib, som skulle ombygges på værftet, til trods for at sagsøger (skibets ejer) med rette havde opsagt ombygningskontrakten. Sagsøgte havde krav på betaling for udført ekstra arbejder, tilbageholdelsesudgifter og bugsering. Sagsøger havde krav på erstatning for sagsøgers manglende vedligehold af skibets motor.
JP Politikens Hus A/S fandtes ikke ved at udgive magasinet Tempo, der indeholder bådannoncer, at krænke Tempo Bådsalg A/S' registrerede varemærke TEMPO.
Sagsøgeren var berettiget til at opsige en vederlagsfri licensaftale med rimeligt varsel. De sagsøgtes fortsatte brug af titlerne ABBA The Show og ABBA The Music udgjorde en krænkelse af ABBA-varemærket.
STEVE stolen fandtes ikke at krænke de ophavsretlige og varemærkeretlige rettigheder, der er knyttet til TRIPP TRAPP stolen.
DAN stolen fandtes ikke at krænke de ophavsretlige og varemærkeretlige rettigheder, der er knyttet til TRIPP TRAPP stolen.
Det sædvanlige opsigelsesvarsel til et erhvervslejemål fandtes ikke at være længere end 6 måneder, hvorfor konkursboet blev frifundet for udlejers krav. Konkursboet blev endvidere frifundet for erstatningskrav efter konkurslovens § 61, stk. 3, for tab ved, at opsigelsen af lejemålet var sket med forkortet varsel.
Sagen angik, om sagsøgte ved omtalen af isoleringsmaterialer af skumplast, som bl.a. sagsøgerne producerer, i to artikler i et nyhedsbrev udsendt og offentliggjort i februar 2011 havde overtrådt markedsføringslovens §§ 1, 3 og 5. Retten fandt, at nyhedsbrevet, selv om det havde til formål at udgøre investorinformation, efter en samlet vurdering også havde til formål direkte eller indirekte at påvirke afsætningen af sagsøgtes egne isoleringsprodukter af stenuld. Nyhedsbrevet udgjorde derfor tillige markedsføring. De omtvistede artikler i nyhedsbrevet indeholdt udsagn og billeder, der måtte anses for at være vildledende og utilbørlige og også for at udgøre sammenlignende reklame. Sagsøgte blev derfor pålagt at offentliggøre en berigtigende meddelelse af resultatet af dommen på sagsøgtes hjemmeside, samme sted som nyhedsbrevet blev gjort tilgængeligt, men blev frifundet for påstande om betaling af erstatning/vederlag og idømmelse af bødestraf.
Antaget at sagsøgeren ikke havde et honorarkrav mod konkursboet efter konkurslovens § 93, nr. 2.
De sagsøgtes markedsføring og salg af COBI minifiguren er en krænkelse af LEGOs rettigheder i henhold til ophavsretslovens § 2, markedsføringslovens § 1 og 18, varemærkelovens § 4, stk. 1 og 2 samt varemærkeforordningens artikel 9, idet de væsentligste træk ved LEGO minifiguren ikke kan anses for at svare til en teknisk funktion.
Retten fandt ikke tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag for at fastslå, at to parfumeprodukters første markedsføringssted havde været uden for EØS-området. Der var herefter ikke grundlag for at fastslå, at sagsøgte ved at sælge de to produkter havde krænket sagsøgers varemærkerettigheder.
Pension og Fritvalgs Lønkonto efter Landsoverenskomst for kontor og lager 2007 §§ 4.2 og 5 var omfattet af lønbegrebet i erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2. Eleven tilkendt godtgørelse på 10.000 kr. efter ansættelsesbevisloven.
Sagsøgte havde krænket sagsøgers designret til et skæreblad, der var en synlig del af et sammensat produkt. Erstatning og vederlag fastsættes skønsmæssig til 30.000 kr.
Varemærkerettigheder var omfattet af konkursmassen og var derfor omfattet af sagsøgers køb af boets aktiver.
En kontraherende transportør var i forhold til varemodtageren ansvarlig efter CMR-lovens regler for bortkomst af gods, som skete under den del af den internationale landevejstransport, hvor godset var i en søtransportørs varetægt. Forsikringsselskabet kunne i den situation ikke alene under henvisning til NSAB 2000 § 23 begrænse forsikringsdækningen over for transportøren til sølovens ansvarsbegrænsningsregel, men måtte dække transportørens tab fuldt ud.
Tessilform Scandinavia var berettiget til at ophæve en agenturaftale med OTB Holding AS, om salg af tøjmærket Patrizia Pepe i Norge, idet et af OTB Holding AS´ datterselskaber havde solgt varemærkeforfalskede vare
Trævarefabrikkernes Udsalg v/Hans-Christian Christensen var ikke ved køb af en forretning drevet under navnet Trævarefabrikkernes Udsalg blevet indehaver af Træ Design A/S' ord- og figurmærker. Efter at samarbejdet mellem parterne var ophørt, udgjorde Hans-Christian Christensens fortsatte brug af varemærkerne en krænkelse af Træ Design A/S' varemærkerettigheder.
En kreditoraftale, der indeholdt henvisning til konkurslovens § 87, blev efter sit indhold og formål anset for ophørt og ikke bortfaldet ved konkursen, således at konkursboet blev tilpligtet at anerkende, at marginalpanthaver havde anmeldelsesret i medfør af konkurslovens § 97 for nettoindeståendet på administrationskontoen vedrørende den pågældende ejendom pr. konkursdagen.
Tessilform Scandinavia var berettiget til at ophæve en agenturaftale med OTB Holding AS, om salg af tøjmærket Patrizia Pepe i Norge, idet et af OTB Holding AS´ datterselskaber havde solgt varemærkeforfalskede varer.
EF-varemærket OPUS DEI havde fornødent særpræg, og den skete registrering var derfor ikke ugyldig. Registreringen blev dog begrænset i visse vareklasser som følge af indehaverens manglende brug. Varemærket kunne ikke anses for velkendt i Danmark. Varemærket OPUS-DEI: Existence After Religion blev ikke anset for forveksleligt med det ældre EF-varemærke på grund af manglende varelighed.
Sagsøgte har overtrådt markedsføringslovens § 3, stk. 1 og 3, ved at have markedsført en række udsagn i et nyhedsbrev og på deres hjemmeside, og sagsøgte skal derfor offentliggøre dommens konklusion på deres hjemmeside i 14 dage. Sagsøgte har endvidere overtrådt markedsføringslovens § 1, ved at have brugt sagsøgers varemærke som Google AdWords. Sagsøgte skal betale 50.000 kr. i bøde.
Sagsøgtes brug af Active Heads som kendetegn, varemærke og domænenavn var ikke en krænkelse af rettigheder, som tilkommer Active Search 1998 A/S.
En tidligere ejer og administrerende direktør i en virksomhed var ikke berettiget til bonus efter ansættelsens ophør, da han ved at have givet kunder indtryk af, at han videreførte virksomheden i nyt regi, havde handlet i strid med den loyalitetsforpligtelse, som påhvilede ham som tidligere direktør og ejer. Det sagsøgende selskab, som havde fået overdraget bonuskravet, fik derfor ikke medhold i sit krav mod sagsøgte. Direktøren ikke solidarisk ansvarlig med sagsøgeren for de sagsomkostninger, som sagsøgeren blev pålagt at betale til sagsøgte
Forhandler for Singapore fandtes hverken at have krænket noget designkoncept til butiksindretning eller varemærkerettigheder ved samtidig med ophævelsen af sin kontrakt med dansk kosmetikproducent T at omlægge en butik i Singapore, som hidtil alene havde solgt produkter fra T, til tillige at sælge produkter fra andre ("multibrandstore"), herunder F, som producerer hudplejetabletter.
F havde ikke pådraget sig ansvar ved at overlade det til forhandleren selv at tilrettelægge sin markedsføringsstrategi for Singapore.
T og dennes direktører og medejere, M og H, fandtes ikke at have overtrådt markedsføringsloven ved for at søge at få disse til at gribe ind, at have truet sælgeren og den berigtigende advokat af en virksomhedshandel vedrørende F med at rette henvendelse om sagen til køberen og ved senere at have udtalt sig til BØRSEN om deres påstande og anbringender under retssagen.
Rejsegarantifonden var berettiget til at trække en garanti stillet af en rejseudbyder der overdrog sine aktiviteter til en rejsevirksomhed som senere gik konkurs.
Europark A/S var ikke berettiget til at pålægge rykkergebyr i 1. rykkerbrev efter pålæggelse af parkeringsafgift ved placering af et girokort i forruden. Europark A/S pålagt at tilbagebetale rykkergebyret.
I forbindelse med et holdingselskabs salg i 2005 af hele aktiekapitalen i Poul Stig Briller A/S var der ikke sket nogen indskrænkninger i det solgte selskabs rettigheder til ordmærkerne POUL STIG og POUL STIG BRILLER for briller, kontaktlinser, brilleetuier, pudseklude mv., og de til ordmærkerne svarende dk-domæner tilkom ubestridt ligeledes det solgte selskab. Holdingselskabets senere registrering af et figurmærke med teksten Poul Stig fandtes at krænke det solgte selskabs ordmærke POUL STIG, og holdingselskabet dømtes til at indskrænke registreringen, så den ikke omfatter briller, kontaktlinser, brilleetuier, pudseklude mv. På tilsvarende måde dømtes holdingselskabet til at overføre sit senere registrerede domænenavn www.poulstig.com til det solgte selskab.
En virksomhed var ved sin handlemåde i det hele bundet af tre aftaler om køb af bio-olie, uanset at der ikke forelå underskrevne kontrakter herom. Virksomheden ikke godtgjort, at det leverede led af hævebegrundende mangler, og var derfor ikke berettiget til at nægte at modtage yderligere leveringer. Ved erstatningsopgørelsen blev den pris, som sælger havde opnået ved dækningssalg, lagt til grund.
De sagsøgte, som var henholdsvis dansk distributør, indehaver af markedsføringstilladelsen og producenter af lægemidlerne Avandamet og Avandia, var ikke ansvarlige for det tab, som en paralleldistributør, havde lidt ved, at markedsføringstilladelsen til produkterne blev trukket tilbage.
Sagsøgtes brug af Active Heads som kendetegn, varemærke og domænenavn var ikke en krænkelse af rettigheder, som tilkommer Active Search 1998 A/S.
Varemærket SMIL, som er registreret for "små chokoladestykker med karamelfyld" i klasse 30, var ikke til hinder for endlig registrering af varemærket SMILEY i klasse
Isolerings-Gruppen Odense A/S havde ved vedvarende brug af indarbejdelse af kendetegnene ISOLERINGS-GRUPPEN A/S opnået beskyttelse heraf som varemærke. F.I.G. Gruppen Danmark S.M.B.A.s brug af selskabsbetegnelser, hvori ordene Isolerings Gruppen indgik, var i strid med Isolerings-Gruppen Odense A/S´ varemærkeret. Vederlag og erstatning
En virksomheds brug af en samhandelspartners varemærke og forretningskendetegn som AdWord på søgetjenesten Google var i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 18.
Selskabsnavnet "Linatech" ikke anset for forveksleligt med selskabsnavnet og varemærket "Linatex".