Direktørers lønkrav i konkursbo
Dom afsagt 19. februar 2002 ved Sø- og Handelsretten
Ikke grundlag for at tillægge direktørers lønkrav privilegium efter konkurslovens § 95.
- Vi er medlemmer af:
Ikke grundlag for at tillægge direktørers lønkrav privilegium efter konkurslovens § 95.
Funktionærer berettiget til forholdsmæssig andel af julegratiale, der udbetaltes sædvanemæssigt, ved fratræden i løbet af året. Gratialet skulle oplyses i ansættelsesbevis.
Bynet.dk til hinder for domænenavnet bynet-slagelse.dk
Vederlag og erstatning for uberettiget anvendelse af varemærke i forbindelse med ompakning af parallelimporterede lægemidler fastsat til 200.000 kr.
Anmeldelse af konkurrentens CD-rom med teoriprøver var efter sit indhold i strid med markedsføringsloven
Kommunalt ansat funktionærs sygdom var ikke arbejdsbetinget, og opsigelse på grund af sygefravær var derfor ikke uberettiget.
Én-til-én ompakning med genanbringelse af varemærke ved parellelimport af lægemidler udgjorde en krænkelse af varemærkerettigheder. krav ikke bortfaldet ved passivitet.
Varemærket Uno Danmark registreret for blandt andet beklædningsgenstande til hinder for navnet Butik Uno for en tøjforretning
BØRSEN til hinder for registrering af figurmærket Sommerhusbørsen for varer og tjenesteydelser omfattende aviser, tidsskrifter, bøger, tryksager samt annnonce- og reklamevirksomhed. Sommerhusbørsen i forbindelse med formidling af sommerhuse beskrivende og uden særpræg.
Selskab havde misligholdt forpligtelse til i henhold til en fratrædelsesaftale at arbejde for den fratrædende direktørs ret til at deltage i selskabets warrant-program. Tab ikke godtgjort.
Agents modkrav i forbindelse med opgørelse af økonomisk mellemværende mellem parter efter gensidigt agentforholds ophør ikke godtgjort.
Forholdsmæssigt afslag ved forkert opsætning af udendørs reklameplakater.
Tidligere ægtefælles krav på seperatiststatus vedrørende en fast ejendom afvist p.g.a. manglende tinglyst adkomst
Tidligere funktionær der under sin ansættelse løbende havde fået tidelt aktieoptioner, og som uberettiget var frataget rådigheden over disse, kunne med bindende virkning afgive fiktiv meddelelse om udnyttelse. Ikke passivitet.
Parallelimportør havde foretaget ulovlig co-branding ved at anbringe sine egne forretningskendetegn sammen med varemærkeindehavers varemærke og kendetegn, ligesom parallelimportøren havde anført ukorrekt ompakker, hvorfor parallelimportøren skulle betale vederlag for krænkelserne.
Sagen drejer som om forståelsen af bestemmelsen i markedsføringslovens §7, stk. 1, der lyder således: "En detailvirksomhed må ikke fastlægge noget loft for, hvor stort et antal enheder en kunde må købe af en vare. Der må endvidere ikke nægtes salg til bestemte aftagere."
Navnet "Prismet", der var taget i brug for udlejning af erhvervslokaler, var ikke forveksleligt med det registrerede varemærke "PRISME ARKITEKTER MAA" for arkitektrådgivning.
Rederiets bortvisning af en skibsansat i hans ferie efter sømandslovens § 17 stk. 1 nr. 3, på grundlag af en urinprøve, der var testet positiv for cannabis, var uberettiget. Uanset at ansættelsesforholdet ith. overenskomst ophørte, da han afmønstrede for at gå på ferie, var der mellem rederiet og ham en fælles forståelse om genansættelse efter ferien, hvorefter alm. opsigelsesregler i sømandslovens § 5 skulle overholdes
Viby Jern Danmark A/S´s gravskovle, med særlig udformning af drænhuller, havde særpræg og var beskyttet mod efterligning. Der var ikke godtgjort tab eller markedsforstyrrelse og dermed ikke grundlag for erstatning.
Der var ikke grundlag for at slette varemærket CARMEN, da indehaveren havde gjort reel brug af mærket inden for 5 år. Efter varemærkelovens § 25 var der ikke krav om, at brugen skulle være af betydeligt omfang.
Uanset at transportøren, Arco Air & Sea A/S, var anført som køber på fakturaer fra Kina, var det ikke godtgjort, at selskabet var rette varemodtager af to partier varemærkeforfalskede støvler, som var tilbageholdt af told & skat i lufthavnen.
Direktør med bestemmende indflydelse i et fragtselskab blev idømt bod for overtrædelse af en konkurrenceklausul, som han havde påtaget sig i forbindelse med en delvis overdragelse af selskabets aktiver. boden blev nedsat til ½ af det aftalte jf. aftalelovens § 36.
Brugen af navnene Pizza Hot og Pizza American Hot var en krænkelse af det registrerede varemærke Pizza Hut. Sagsøger havde ingen rimelig tid taget skridt til at hindre brugen, og betingelserne for at navnene kunne bestå ved siden mærket var således ikke opfyldt jf. varemærkelovens § 9.
Sagsøgtes brug af domænenavnet www.br.dk var en krænkelse af det velkendte og indarbejdede varemærke BR og skulle vederlagsfrit overdrages til rettighedshaveren.
Se og Hør´s brug af billeder af en kendt forboldspiller til idolplakat i bladet og intensive markedsføring heraf på forsiden var en krænkelse af spillerens rettigheder og i strid med markedsføringsloven. Erstatning skønsmæssigt fastsat til kr. 50.000.
Vejle Margarinefabrik A/S´s registrering af ordmærket CLASSIC for smør og margarine kunne ikke ophæves jf. varemærkelovens § 13 stk. 2 nr. 2, da mærket ikke blev anvendt som sædvanlig betegnelse for disse varegrupper
I en tidligere dom var det fastslået, at Denka Møbler A/S´s reolsystem, Team, var en efterligning af Montana Møbler A/S´s reolsystem. I den efterfølgende erstatningssag lagde retten til grund, at substituion og markedsfortrængning udgjorde en ikke betydelig del af salget af Team og fastsatte erstatning til 6 mio. kr.
Licensindehavers, Dansk Eternit A/S´s, eneret til de registrerede figurmærker ETERNIT var suppleret af en ordmærkeret stiftet ved ibrugtagning. Varemærkeretten var ikke degenereret, da registreringen var løbende fornyet, og brug af navnet Skanit Eternit var retsstridig.
Sagsøgtes eneret til at udgive spil m.v., baseret på en kendt tv-udsendelse, var iht. licensaftale med TV-selskabet begrænset til samme geografiske område, som TV-selskabets rettigheder iht. licensaftale med indehaveren af rettighederne til konceptet og formatet.
Efter regulativet for Nakskov Havn kunne havnen kræve vareafgift for varer losset fra et skib, der lå dok ejet af skibsværftet, da dokken lå på havnens område. Indtægten medførte ikke uberettiget overdækning af havnens driftsudgifter jf. princippet i havnelovens § 4 stk. 1 og § 9 stk. 2 jf. § 10 stk. 1
A/S GEA Farmaceutiske Fabrik´s brug af varemærket Metosoc/Metosok for et lægemiddel svarende til et lægemiddel markedsført af AstraZeneca under varemærket SELO-ZOK var retsstridig, da mærker og produkter var forvekslige.
Registrering og anvendelse af figurmærket "net-DIALOG" var i strid med varemærkeretten til ordmærket DIALOG på området elektronisk nyhedsformidling, hvor der var vareartslighed.
Sagen drejer sig om, hvorvidt anmelderen, Richard Johansen, den 4. juni 1999 uretmæssigt blev bortvist af den selvejende institution Københavns Søfartskursus, og om han som følge heraf har krav på godtgørelse. Der skal herunder tages stilling til, om anmelderen indtog en ledende stilling. Endelig er der i sagen rejst spørgsmål om, hvorvidt anmelderen har krav på erstatning for mangelfuldt ansættelsesbevis.
Fragtføreren/Transportøren havde jf. NSAB ikke pligt til kontrolvejning af en forseglet container og var ikke ansvarlig for, at containeren, der ifølge transportdokumenterne havde betydelig overvægt, i stedet for havde betydelig undervægt. Dissens.
Da der ikke kunne bortses fra, at en forsendelse kunne være bortkommet på anden måde end ved tyveri hos transportøren, DHL Worldwide Express A/S, var vareassurandøren ikke berettiget til fuld erstatning jf. luftfartslovens § 113
En butiksansat, der var afskediget, efter hun var blevet overfaldet af en kunde opfyldte ikke de anciennitetsmæssige betingelser for godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, men blev tilkendt godtgørelse efter erstatningsloven
Rettighedshaver til varemærket JET var berettiget til at kræve varemærket JEL ophævet på grund af manglende brug, men skulle i henhold til en tidliger aftale mellem parterne samtykke til registrering af mærket påny.
Diesel Denmark ApS´s streetwear buksedesign havde særpræg og var udtryk for en selvstændig skabende indsats. Designet var efter markedsføringsloven beskyttet mod Bestseller Retail A/S´s m.fl. efterligning
Ved ophør af parternes samarbejde i et handelsagentforhold skulle det økonomiske mellemværende opgøres iht. de oprindelige aftaler, da det ikke var godtgjort, at en senere honoraraftale var tiltrådt af handelsagenten. Rentepåkrav fremsat forud for sagsanlægget opfyldte ikke rentelovens krav.
ET benzinselskab var iht. forlig mellem parterne uberettiget til ved markedsføring af dagligvarer at anvende ordene NETTO og NETTOPRISER
OBS Danmark A/S havde, ved i sagsøgers ansættelsesbevis fejlagtigt at angive en løn der ikke svarede til overenskomsten, tilsidesat sin oplysningspligt og blev herfor idømt en godtgørelse på 10.000 kr., jf. ansættelseslovens § 2, stk. 2, nr. 8.
Registrering af selskabsnavnet PKI og brug af mærket i forbindelse med kreditoplysningsvirksomhed, var en krænkelse af varemærket RKI iht. varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2, og markedsføringslovens § 5.
Sagsøgte idømt straf og erstatning for anvendelse af betegnelsen "Hjem og Fusk" i strid med rettighederne til varemærket "jem og fix".
Ikke godtgjort, at afskedigelse begrundet i driftsmæssigt rationalisering var saglig, og medarbejderen havde krav på godtgørelse iht. funktionærlovens § 2b.
Paranovas ompakning af parellelimporterede lægemidler var ikke nødvendig for at skaffe produkterne reel adgang til det danske marked og udgjorde en krænkelse af den oprindelse importørs rettigheder til en række varemærker.
Konkursskyldners pantegæld, udstedt for lån til samleveren, var udlignet i forbindelse med dennes overtagelse af den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Pantsætningen havde karakter af en proformaretshandel og kravet kunne ikke gørels gældende i boet
Indehaveren af de registrerede varemærker BLUES og BLUES CLUB, havde ikke gjort reel brug af mærkerne inden 5 år og rettighederne kunne ophæves efter varemærkelovens § 25 jf. § 61, stk. 3 jf. EF-varemærkedirektivet.
Konkurrentens fremsendelse af sagsøgers sikkerhedsdatablad til en fælles kunde, der udarbejde en sammenlignende analyse af produkterne, var ikke i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 2.
En jakke designet af Masai Clothing Company ApS havde fornødent særpræg og var beskyttet mod plagiat jf. markedsføringsloven
Gods, der ikke var udleveret til rette modtager i Moskva, et højrisikoområde, blev anset for bortkommet og den kontraherende transportør var ansvarlig jf. CMR-lovens § 24, stk. 1, jf. § 24, stk. 2. Sælger var søgsmålsberettiget, da betingelserne for at han kunne modregne sit krav i forsikringsydelsen var opfyldt.
Den 7. marts 2023 afsagde Østre Landsret dom i en sag, som drejede sig om en opsigelse af en medarbejder ...»
I sin dom af 6. marts 2023 skulle Arbejdsretten tage stilling til, hvorvidt det kan være i strid med ...»
Barselsloven (lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel) har til formål at fastlægge de perioder, hvor ...»
Erhvervsuddannelsesloven fastlægger vilkårene for elever og lærlinge, der gennemgår en erhvervsuddannelse. En ...»
