Af Selskabsadvokaterne
Det sker at de anvendte byggematerialer er mangelfulde. Dette kan enten være fordi de ikke er af sædvanlig god kvalitet eller hvis de anvendte materialer viser sig at være uegnede til formålet. Dette var f.eks. tilfældet i de omtalte MgO-sager hvor der var blevet anvendt vindspærreplader der sugede fugt og lavede skader på den resterende del af bygningen. I MgO-sagerne var problemet at de anvendte vindspærreplader ikke var egnede til anvendelse i det danske klima.
Når ansvaret for mangelfulde byggematerialer skal placeres, har det stor betydning om det er entreprenøren eller bygherren der har valgt materialerne. Derudover har byggetidens viden også stor betydning, da der i placeringen af ansvaret skal tages højde for hvilken viden entreprenøren havde, da materialet blev anvendt.
Udgangspunktet – entreprenøren hæfter for mangler ved de anvendte materialer
Når entreprenøren har haft frit materialevalg, er det hans ansvar at materialerne lever op til aftalen og at disse er af sædvanlig god kvalitet. Derudover skal entreprenøren også sikre sig, at materialerne kan anvendes til formålet og ikke har uheldige og utilsigtede egenskaber. Hvis det viser sig, at materialerne lider af mangler enten fordi kvaliteten ikke er god nok, eller hvis materialet f.eks. som i MgO-sagerne laver skade på andre dele af byggeriet, skal bygherren reklamere overfor entreprenøren og gøre mangler gældende.
Hvis entreprenøren kan godtgøre at det ikke var muligt at skaffe kontraktmæssige materialer, eller at materialet blev anset for egnet da han anvendte det, kan han undgå at ifalde ansvar for materialemanglerne.
Entreprenørens ansvar for mangelfulde materialer fremgår af AB 18 § 47 stk. 2.
Bygherren kan ikke gøre mangler gældende, hvis bygherren har krævet anvendelse af et bestemt materiale
Hvis det viser sig, at et bestemt materiale ikke var egnet til formålet, kan entreprenøren ikke gøres ansvarlig, hvis bygherren selv krævede anvendelse af det pågældende materiale. Bygherren vil i så fald bære udviklingsrisikoen. Disse situationer vil forekomme hvis bygherren f.eks. selv har indkøbt materialerne eller når bygherre har udpeget de konkrete materialer der skal anvendes.
Reglen om bygherrens udviklingsrisiko fremgår af AB 18 § 47 stk.3, litra b.
Byggetidens viden har betydning for placeringen af ansvaret
Hvis et materiale viser sig ikke at være egnet til det anvendte formål, må det vurderes om materialet på anvendelsestidspunktet blev anset for forsvarligt og fornuftigt til formålet.
Hvis entreprenøren har handlet i overensstemmelse med byggetidens viden, og med andre ord ”ikke burde vide bedre” – vil bygherren ende med at bære udviklingsrisikoen.
I tilfælde af at entreprenøren vælger at anvende nye materialer, skal han sikre sig, at disse er gennemprøvede og egnede til anvendelsen – hvis entreprenøren ikke har sikret sig dette, og materialet senere viser sig ikke at være egnet til formålet, vil entreprenøren som udgangspunkt ifalde ansvar for materialemanglerne.
Vores bistand
Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i entrepriseret og har mange års erfaring med at rådgive omkring mangler i entrepriseforhold. Har du brug for rådgivning er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller per e-mail, advokat@selskabsadvokaterne.dk
