Ejeraftale og dødsfald

Ejeraftale og dødsfald

Læs mere
Due Diligence

Due Diligence

Læs mere
Ejeraftale - Den selskabsretlige pagt

Ejeraftale - Den selskabsretlige pagt

Læs mere
Ægtepagt for ejerleder

Ægtepagt for ejerleder

Læs mere
Forrige
Næste

Erstatningsansvar for ledelse og ejere i et kapitalselskab

Generelt

Som kapitalejer (ejerleder), direktør, bestyrelsesmedlem, revisor eller stifter af et kapitalselskab (ApS eller A/S) har du et ansvar over for selskabet og de øvrige kapitalejere. Såfremt du forsætligt eller ved en grov uagtsom adfærd påfører selskabet tab, har du derfor et erstatningsansvar over for særligt selskabet, men også over for ejerne af selskabet eller i sidste ende konkursboet og dermed indirekte selskabets kreditorer. Dette erstatningsansvar fremgår direkte af selskabslovens §§ 361 og 362 og er naturligvis lovfæstet for at sikre, at alle personer i og omkring selskabet handler i selskabets interesse.

Ansvarsgrundlaget vurderes ud fra de almindelige erstatningsregler i dansk ret, hvor det blandt andet er afgørende, om der er lidt et tab og om dette tab var påregneligt for den skadevoldende, ligesom det er afgørende, om der er en årsagssammenhæng mellem handlingen og tabet. Hvis alle disse betingelser ikke er opfyldt, vil der ikke være et erstatningsansvar.

Erstatningsansvar for ledelsen

Stiftere af et selskab og medlemmer af selskabets ledelse – dvs. direktører og bestyrelsesmedlemmer -  som forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet, kapitalejere eller tredjemand skade som led i deres arbejde for selskabet, er pligtige til at erstatte denne.

Erstatningsansvaret gør sig ofte gældende i forbindelse med momssvindel, men der er også flere tilfælde, hvor en direktør eller kapitalejer har forfordelt enkelte kreditorer, der derved har lidt et tab,som følge af ledelsens forsætlige adfærd. En adfærd kan også være en undladelse, hvilket er meget centralt at vurdere i de tilfælde, hvor der er indsat en såkaldt tantebestyrelse, der ikke har gjort sig umage for at få den nødvendige indsigt i selskabets drift.

Det er ikke nødvendigvis afgørende, hvem der er registreret som direktør eller bestyrelse, idet det altid skal vurderes, hvem der reelt har fungeret som ledelse i selskabet. Personer, der har varetaget ledelsen men ikke har været registreret hos Erhvervsstyrelsen, kan således også ifalde ansvar.

Det er ikke nok for at ifalde ansvar, at du som ledelsesmedlem har truffet mindre gode beslutninger eller direkte dårlige beslutninger. For at der er et ansvarsgrundlag, er det et krav, at du som ledelsesmedlem har handlet groft uagtsomt eller forsætligt – dette kan også være i tilfælde af, at du som ledelsesmedlem i grove tilfælde har undladt at træffe beslutninger og dermed ”indirekte” har påført selskabet et tab.

Såfremt du som ledelsesmedlem konstaterer suspekte forhold i selskabet, bør du altid overveje at orientere de øvrige ledelsesmedlemmer og kapitalejere samt udtræde af selskabets ledelse.

Erstatningsansvar, salgspligt og køberet for kapitalejere

En kapitalejer skal erstatte tab, som den pågældende forsætligt eller groft uagtsomt har tilføjet selskabet, andre kapitalejere eller tredjemand.

Hvis en kapitalejer forsætligt eller groft uagtsomt har påført selskabet, andre kapitalejere, kapitalselskabets kreditorer eller andre tredjemænd et tab, og der i øvrigt er fare for fortsat misbrug, kan selskabet få rettens ord for, at den skadevoldende kapitalejer skal indløse den skadelidende kapitalejers kapitalandele til en pris, som fastsættes under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling og til, hvad der efter omstændighederne i øvrigt findes rimeligt. Med andre ord kan den kapitalejer, der handler ansvarspådragende, blive pålagt at købe de øvrige kapitalejere ud af selskabet.

Hvis en kapitalejer forsætligt eller groft uagtsomt har påført selskabet, andre kapitalejere eller tredjemand et tab, og der i øvrigt er fare for fortsat misbrug, kan retten ligeledes tilpligte en skadevoldende kapitalejer at sælge sine kapitalandele til de øvrige kapitalejere eller selskabet til en pris, som fastsættes under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling og til, hvad der efter omstændighederne i øvrigt findes rimeligt.

Denne ret til enten at blive købt af de skadevoldende kapitalejere eller at købe de skadevoldendes kapitalandele er indsat, idet det kan være vanskeligt for de skadelidte, at dokumentere det fulde tab, herunder det fremtidige tab, som lides ved det fortsatte misbrug eller de fortsatte skadevoldende handlinger.

Hvis du som kapitalejer mener, at en eller flere andre kapitalejere har handlet ansvarspådragende og påført selskabet tab, kan du derfor i princippet vælge, om du vil nedlægge påstand om køb af vedkommendes kapitalandele eller påstand om, at vedkommende skal købe dine kapitalandele.

Mulighed for nedsættelse og solidarisk hæftelse

Erstatning efter §§ 361 og 362 kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt, idet tabene der lides i forbindelse med disse typer af sager kan være ganske store og uoverskuelige for enkeltpersoner at betale, men det er vigtigt at understrege, at der skal ganske betydelige beløb til, før denne undtagelse er relevant.

Er flere kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i selskabet erstatningspligtige for de samme tab, hæfter de solidarisk for erstatningen. Har en af de erstatningspligtige betalt hele eller dele af erstatningen, kan den pågældende afkræve hver enkelt af de medansvarlige deres del alt i henhold til de almindelige regresregler i dansk ret.

Processen for et sagsanlæg

Beslutning om, at selskabet skal anlægge sag mod stiftere, medlemmer af ledelsen, kapitalejere m.v., træffes af selskabets generalforsamling, hvilket indebærer, at det er selskabets ejere, der i sidste ende stemmer om, hvorvidt der skal anlægges en sag.

Sager kan anlægges, selv om generalforsamlingen tidligere har besluttet ansvarsfrihed (decharge) for f.eks. bestyrelsens medlemmer eller har afstået fra at anlægge sag, hvis generelforsamlingen ikke har haft alle de nødvendige oplysninger til at træffe beslutningen om ansvarsfrihed.

Har kapitalejere, der repræsenterer mindst 1/10 af selskabskapitalen, modsat sig en beslutning om ansvarsfrihed eller om afkald på retssag, kan enhver kapitalejer anlægge sag.

Søgsmål anlagt af kapitalejerne skal anlægges senest 6 måneder efter, at beslutning om ansvarsfrihed eller om afkald på retssag blev truffet af generalforsamlingen.

Erklæres kapitalselskabet konkurs, således at fristdagen indtræder senest 24 måneder efter afholdelse af den generalforsamling, som har bevilget ansvarsfrihed eller givet afkald på anlæggelse af retssag, kan konkursboet dog anlægge erstatningssag uden hensyn til denne beslutning.

Søgsmål anlagt af konkursboet skal anlægges senest 3 måneder efter, at kapitalselskabet er erklæret konkurs.

Ovenstående tilfælde med tilknyttede frister for sagsanlæg er således en undtagelse til dansk rets almindelige forældelsesregler, hvorefter krav sædvanligvis først forældes efter 3 år.

Erstatningsansvar i forhold til ejeraftale

I selskaber, hvor der er flere ejere, har kapitalejerne ofte indgået en ejeraftale, der opstiller en række retningslinjer for, hvordan ejerne skal agere i forhold til selskabet og hinanden – det være sig både som ejere, bestyrelsesmedlemmer og direktører.

Ud over et erstatningsansvar i henhold til selskabslovens regler som beskrevet ovenfor, kan en kapitalejer derfor også blive erstatningsansvarlig som følge af, at kapitalejeren har handlet i strid med ejeraftalen. For at vurdere dette erstatningsansvar skal den konkrete ejeraftale vurderes, idet erstatningsansvaret helt afhænger af, hvilke klausuler der er aftalt i ejeraftalen samt hvordan de er formuleret.

Et erstatningsansvar kan f.eks. forekomme, hvis en kapitalejer har handlet i strid med ejeraftalens konkurrenceklausul, beslutningskompetence, arbejdsforpligtelse m.v.

Ligesom ved selskabslovens regler er der i langt de fleste tilfælde, ud over et almindeligt erstatningsansvar, i en ejeraftale tillige aftale en salgspligt ved misligholdelse, ligesom der kan være aftalt en fast bod eller straf, hvis en kapitalejer f.eks. misligholder en konkurrenceklausul.

Konklusion

SelskabsAdvokaterne har speciale i selskabsret og ejeraftaler og bistår løbende ejerledere og kapitalejere med vurdering og bistand i forbindelse med erstatningsansvar i forhold til selskabslovens regler, herunder med vurderinger af om enkelte ledelsesmedlemmer eller kapitalejere har handlet ansvarspådragende, således at du som kapitalejer har mulighed for at påberåbe dig reglerne i selskabsloven om erstatningskrav og/eller indløsningsret.

Du er altid velkommen til at kontakte SelskabsAdvokaterne for en uformel drøftelse af dine og din virksomheds muligheder.

Troels Wenzel Østergaard

Advokat (L), HD (F)

45 23 00 10
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Simon Trolle Markussen

Advokat

45 23 00 10
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Ejeraftaler og særeje

Ægtepagt Som virksomhedsejer bør man overveje, om det ikke er i både virksomhedens og familiens interesse ...»

Tvangsopløsning og genoptagelse

Tvangsopløsning Et kapitalselskab (anpartsselskab eller aktieselskab) skal overholde selskabslovens ...»

Ejerleder

Ejerleder En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som ...»

Goodwill

Goodwill Goodwill er den værdi som en igangværende virksomhed repræsenterer, der ikke udgør fast ejendom, ...»

Dansk selskabs krav mod hollandsk selskab - værneting i Danmark

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 26. januar 2018   Sag 40/2017Combino East ApS(advokat Holger ...»

Annullering af Warrants

HØJESTERETSDOM – ANNULLERING AF WARRANTS Resumé Ikke krav på erstatning som følge af annullering af ...»

Vi er medlemmer af