Ejeraftale og dødsfald

Ejeraftale og dødsfald

Læs mere
Due Diligence

Due Diligence

Læs mere
Ejeraftale - Den selskabsretlige pagt

Ejeraftale - Den selskabsretlige pagt

Læs mere
Ægtepagt for ejerleder

Ægtepagt for ejerleder

Læs mere
Forrige
Næste

Ejeraftale - dødsfald

Hvad sker der, når en ejer dør?

Når en ejer af en virksomhed afgår ved døden, bliver alle den afdødes aktiver opgjort i dødsboet og går herefter videre i arv til arvingerne. Et selskab (ApS, IVS eller et A/S) er også aktiver, der som udgangspunkt skal gå i arv. Den afdøde ejer således anparter eller aktier, der opgøres i dødsboet, og de skal udlægges til arvingerne på samme måde, som hvis det var et hus eller en bil.

Hvis afdøde er eneste ejer af virksomheden, har det mindre betydning på den korte bane, idet arvingerne måske så vil forsøge at drive virksomheden videre selv (det kan være, at en søn eller datter står klar til at overtage) eller vil forsøge at sælge virksomheden til en tredjemand, hvis der kan findes en køber.

Hvis afdøde ejede virksomheden sammen med en eller flere andre, er der dog hurtigt flere modsatrettede interesser, der kommer i spil. Arvingerne vil sikkert have så mange penge som muligt, eller måske ønsker de at have indflydelse på driften i selskabet. Modsat ønsker de efterlevende virksomhedsejere at købe den afdødes del af selskabet hurtigst muligt og så billigt som muligt, så de selv kan drive virksomheden videre uden indblanding fra arvinger, dødsbobehandler og andre.

Hvis der ikke er indgået nogen aftale mellem ejerne af virksomheden om, hvad der skal ske i tilfælde af dødsfald, er udgangspunktet, at de efterlevende ejere ikke har nogen køberet. De efterlevende ejere kan derfor risikere helt ufrivilligt at blive forretningspartner med afdødes kone, mand eller børn. Måske ejer afdøde mere end 50 % af selskabet, og arvingerne kan derfor bestemme, hvem der skal være i ledelsen i selskabet, bestemme hvem der skal være revisor, eller hvad der skal ske med overskuddet. Hvis afdøde ejer præcis 50 % af virksomheden, kan man være i en situation, hvor der slet ikke kan træffes nogen beslutninger, fordi der ikke er nogen, der har flertal hertil.

Det er derfor en god ide, at virksomhedsejere aftaler, hvad der skal ske i tilfælde af, at en af virksomhedsejerne dør.

Hvad skal og kan man aftale?

I en ejeraftale bør man som udgangspunkt altid aftale, at den eller de efterlevende virksomhedsejere har en køberet til den afdødes kapitalandele, således at de efterlevende kan sikre sig at eje hele virksomheden, hvis de ønsker det.

Hvis man i vid udstrækning ønsker at beskytte arvingerne, kan man også aftale en købspligt i tilfælde af dødsfald. Dette indebærer at den eller de efterlevende virksomhedsejere ikke kun er berettigede men også forpligtigede til at købe den afdødes kapitalandele i virksomheden. På denne måde sikrer man, at arvingerne til den afdøde ikke er ejere af nogle kapitalandele i en virksomhed, som de måske ikke ønsker og ikke kan sælge. I stedet modtager de en sum penge, som i sagens natur nemmere kan håndteres og fordeles.

Det næste, der altid bør aftales, er prisen, såfremt en eller flere ønsker at udnytte en køberet eller en købepligt. Det er ikke nok, at man har en køberet som efterlevende virksomhedsejer, hvis man skal have en årelang tvist med arvingerne om værdiansættelsen af virksomheden. Det bør derfor aftales til hvilken pris, kapitalandelene kan/skal købes.

Her kan man f.eks. aftale, at det er en revisor, der skal værdiansætte virksomheden til markedsprisen. Man kan også aftale at købsprisen skal fastsættes på baggrund af selskabets indre værdi med tillæg af en goodwill, som fastsættes ud fra de seneste resultater, der fremgår af selskabets årsrapport. I forhold til værdiansættelsen skal man overveje, om den skal beregnes ”lavt” til fordel for den efterlevende virksomhedsejer, eller om den skal beregnes ”højt” til fordel for arvingerne. Det allervigtigste er, at der er fastsat en klar beregningsmodel, så der ikke kan opstå tvivl om prisen.

Det sidste, man bør aftale, er en proces for overdragelsen og værdiansættelsen. Hvornår skal man f.eks. gøre sin køberet gældende? Kan man anfægte værdiansættelsen, og hvornår skal købesummen betales? Det er vigtigt, at der er en klar og tydelig proces, så der er mindst mulig risiko for tvister mellem arvingerne og køberne. Tvister kan nemlig være med til at ødelægge driften i selskabet og værdien af et ellers sundt selskab.

Konklusion

SelskabsAdvokaterne har speciale i ejeraftaler og selskabsret og bistår løbende ejerledere med udarbejdelse af ejeraftaler eller gennemgang og opdatering i de eksisterende ejeraftaler. Vi hjælper også meget gerne ejerledere eller deres arvinger i forbindelse med et dødsfald, således at I hurtigst og bedst kan komme videre.

Du er altid velkommen til at kontakte SelskabsAdvokaterne for en uformel drøftelse af dine muligheder.

Troels Wenzel Østergaard

Advokat (L), HD (F)

45 23 00 10
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Simon Trolle Markussen

Advokat

45 23 00 10
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Medsalgsret og medsalgspligt i en ejeraftale

Generelt Hvis du er medejer af et selskab (anpartsselskab eller aktieselskab) kan der opstå situationer, ...»

Ledelsen i et kapitalselskab (ApS eller A/S)

Generelt Der gælder forskellige regler og krav til hvilken type ledelse, der skal være i et kapitalselskab ...»

Ejerleder

Ejerleder En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som ...»

Goodwill

Goodwill Goodwill er den værdi som en igangværende virksomhed repræsenterer, der ikke udgør fast ejendom, ...»

Aktionærers og anpartshaveres retsstilling

Krav rejst mod aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, likvidator m.fl. burde have været rejst mod likvidationsboet »

Vi er medlemmer af
Error loading MacroEngine script (file: )