Af Tina Raben Skaarup, Advokat
Højesteret har i sin dom af den 12. juni 2024 taget stilling til, om en person, som var visiteret til fleksjob, kunne gøre krav på en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, fordi det fremgik af en jobannonce vedrørende en opgave som mystery shopper, at:
”Hvis du er tildelt flexjob, kan du desværre ikke påtage dig jobbet som mystery shopper”.
Hvad siger forskelsbehandlingsloven?
Det følger af forskelsbehandlingsloven, at man som arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Bevisbyrdereglerne i forskelsbehandlingsloven i ovennævnte sammenhæng indebærer, at hvis en jobansøger kan sandsynliggøre, at den pågældende er blevet udsat for diskrimination i strid med loven f.eks. pga. handicap, skal arbejdsgiver kunne bevise, at dette ikke er tilfældet. Kan arbejdsgiveren ikke løfte denne bevisbyrde, vil jobansøgeren kunne tilkendes en godtgørelse, som ifølge retspraksis som udgangspunkt ligger på 25.000 kr.
Den konkrete sag
I sagen, som Højesteret afgjorde den 12. juni 2024, slog en virksomhed en ledig stilling op på Jobnet, hvor man søgte en mystery shopper. I stillingsannoncen var der en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvoraf det af en generel beskrivelse af jobbet som mystery shopper fremgik, at personer, som var visiteret til fleksjob, ikke kunne blive ansat som mystery shopper i virksomheden.
Personen, som efterfølgende anlagde sag mod virksomheden, henvendte sig til virksomheden og bad om at få uddybet, hvorfor man ikke kunne blive ansat som mystery shopper, hvis man er fleksjobber. Hertil svarede virksomheden, at:
”Vores setup med udførelse af mystery shopping opgaver er ikke foreneligt med brugen af fleksjobbere”.
Fra virksomheden side gjorde man under sagen gældende, at forskelsbehandlingsloven ikke var overtrådt, fordi personen, der havde henvendt sig, ikke havde søgt om en ledig stilling, hvorfor hun ikke kunne gøre krav på godtgørelse.
Højesterets afgørelse
I sin afgørelse af sagen indleder Højesteret med at fastslå, at hvis man skal tilkende en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven i forbindelse med ansættelse, forudsætter dette som udgangspunkt, at der rent faktisk har fundet en jobansøgning sted.
Den henvendelse, som sagsøgeren i sagen havde rettet til virksomheden, fandt Højesteret havde karakter af en generel forespørgsel, som ikke kunne anses som en tilkendegivelse om, at den pågældende rent faktisk havde søgt om at komme i betragtning til et konkret job.
På dette grundlag blev virksomheden frifundet for det rejste krav om godtgørelse i henhold til forskelsbehandlingsloven.
Selskabsadvokaterne bemærker
Som det fremgår ovenfor slår Højesteret i afgørelsen fast, at hvis man skal kunne tilkendes en godtgørelse for forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, kræver dette som udgangspunkt, at man rent faktisk har søgt om ansættelse, hvilket ikke var tilfældet i den beskrevne sag.
Det er værd at bemærke, at hvis man som arbejdsgiver krænker en bred kreds af lønmodtagere ved at udelukke disse fra at søge et en stilling – f.eks. som i sagen her alle potentielle ansøgere, som er visiteret til et fleksjob – kan dette ifølge forskelsbehandlingsloven straffes med bøde.
Kontakt Selskabsadvokaterne
Hos Selskabsadvokaterne er vi specialister i ansættelsesret. Har du behov for rådgivning eller sparring, kan du kontakte os på tlf.: 45230010 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.
