I en sag for Vestre Landsret løb en bortvist medarbejder panden mod en mur, da hun forsøgte at få rettens ord for, at det var uberettiget, da hendes arbejdsgiver – et supermarked – bortviste hende med øjeblikkelig virkning, da arbejdsgiveren fandt ud af, at hun havde registreret for mange arbejdstimer på arbejdsgiverens såkaldte ”tilstedeværelsesliste” i forhold til, hvad hun faktisk havde præsteret.
Hvad gik forud for bortvisningen?
Medarbejderen, som sagen drejede sig om, var ansat som butikschef og skulle ifølge sin ansættelseskontrakt arbejde minimum 45 timer om ugen. I forbindelse med sin ansættelse havde medarbejderen fået udleveret en filialhåndbog, hvoraf det blandt andet fremgik, at de ansatte dagligt skulle registrere deres arbejdstimer omhyggeligt på tilstedeværelseslisten, før de gik hjem.
En medarbejder i butikken orienterede supermarkedets driftschef om, at butikschefen ofte gik før tid, selvom hun havde lukkevagten, hvilket medførte, at driftschefen undersøgte videoovervågninger på 5 specifikke dage 3-5 uger tilbage i tiden. På baggrund heraf kunne driftschefen konstatere, at butikschefen havde noteret 11,5 timer for meget i arbejdstid, hvilket ledte til, at butikschefen med øjeblikkelig virkning blev bortvist.
Under sagen forklarede den bortviste butikschef, at det ikke var muligt for hende at registrere alle de arbejdstimer, hun præsterede, idet driftschefen i så fald blot rettede timeantallet ned således, at det passede med budgettet.
For at kompensere for nogle af de ekstratimer, hun havde arbejdet, skrev hun derfor nogle gange flere timer på tilstedeværelseslisten, end hun havde været i butikken, hvilket hun under sagen oplyste at driftschefen var bekendt med.
Driftschefen afviste dog både, at han skulle have rettet i butikschefens registreringer, ligesom han afviste, at han skulle have været bekendt med, at butikschefen havde skrevet for mange timer på tilstedeværelseslisten.
Et alvorligt tillidsbrud
Da det i sagen lå klart, at der forelå præcise regler omkring medarbejdernes registrering af deres arbejdstid, og idet arbejdsgiveren kunne bevise, at butikschefen havde foretaget ukorrekte tidsregistreringer for timer, som hun ikke havde arbejdet, var dette et udtryk for et så alvorligt tillidsbrud i stillingen som butikschef, at retten fandt, at bortvisningen var sket på et berettiget grundlag.
SelskabsAdvokaterne anbefaler
Er det vigtigt for dig som arbejdsgiver at kunne reagere på manglende respekt af arbejdsplaner fra medarbejdernes side, er det som sagen her viser, vigtigt at du kan godtgøre, at der er klare retningslinjer i din virksomhed for, hvordan arbejdstiden skal registreres. Klare regler på området kan samtidig sikre trygge rammer omkring arbejdstiden for dine medarbejdere.
Allerede tilbage i 2019 afsagde EU-domstolen i øvrigt en dom som slår fast, at medlemsstaterne – herunder Danmark – skal pålægge arbejdsgivere at registrere medarbejdernes faktiske daglige arbejdstid, hvilket forventeligt vil blive gennemført ved lov i løbet af 2023. Registrerer du ikke allerede dine medarbejderes daglige arbejdstid, er der således god grund til allerede nu at overveje, hvordan du vil foretage denne registrering.
Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i ansættelsesret. Har du brug for vores hjælp, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.