I kendelse af 22. august 2022 har Ligebehandlingsnævnet pålagt en arbejdsgiver at betale en tidligere kvindelig medarbejder en samlet godtgørelse på 420.000 kr. for dels at have udsat hende for sexchikane og dels for at have opsagt hende i strid med ligebehandlingsloven.
Hvori bestod sexchikanen?
Medarbejderen, som sagen for Ligebehandlingsnævnet drejede sig om, blev den 1. januar 2018 ansat som Key Account Manager hos arbejdsgiveren.
Efter arbejdstids ophør den 1. oktober 2020 gik medarbejderen, arbejdsgiverens direktør og ejer samt i hvert fald en af medarbejderens kollegaer ud for at ryge en cigaret. I den forbindelse oplevede medarbejderen, at direktøren bukkede hende forover og klappede hende bagi.
Direktøren var derimod af den opfattelse, at der alene havde været tale om et ”venskabeligt skub på hoften”.
Efter episoden konsulterede medarbejderen sin læge på grund af stresssymptomer og søvnbesvær.
Efterfølgende havde medarbejderen og direktøren en lang mailkorrespondance, hvor medarbejderen konfronterede direktøren med sin oplevelse og med hvor dårligt, hun havde det.
Direktøren beklagede på mail dybt det passerede overfor medarbejderen og understregede, at han på ingen måde havde haft til hensigt at dis-respektere hende.
Den 16. oktober 2020 skrev medarbejderen blandt andet følgende til direktøren:
”Jeg er så ked af det. Den omgangstone og kultur vi efterhånden har fået hos [arbejdsgiveren] er ikke længere sund, og jeg har ikke lyst til at være en del af den kultur.”
Medarbejderen skrev også følgende:
”Uanset hvilke tanker du har haft omkring det, eller dem du ikke har gjort dig, så er det ikke samme holdninger jeg deler, og uanset hvilke intentioner du har haft om ikke at skade eller såre mig, så har jeg fået overskredet mine fysiske grænser af dig i sådan en grad jeg ikke troede var mulig, og er blevet ydmyget og nedværdiget foran mine kollegaer. Som menneske, professionelt og som kvinde.
Gjort ufrivilligt til et objekt og et stykke legetøj til skue og latterliggørelse.
Det kan jeg ikke acceptere og den historie om at det var okay at behandle mig sådan, vil jeg ikke være en del af.
Jeg er ikke ude på at blamere dig eller situationen yderligere eller dramatisere over den, privat eller officielt, men det er tydeligt for mig at vi selvfølgelig må finde en løsning, således vi begge kan komme videre med så rank ryg som muligt.
Det håber jeg du er med på? Hvad vil du foreslå?”
I forlængelse heraf foreslog arbejdsgiveren en forligsmæssig løsning om vilkår for medarbejderens fratrædelse, som medarbejderen ikke ville acceptere. Herefter foreslog medarbejderen en for hende bedre løsning, nemlig at hun blev opsagt fra virksomhedens side med 4 måneders varsel, blev fritstillet i opsigelsesperioden samt, at hun skulle modtage en fratrædelsesgodtgørelse fra virksomheden på en måneds løn.
Arbejdsgiveren besvarede ikke medarbejderens forslag, men opsagde hende i stedet den 31. oktober 2020 med 4 måneders varsel med henvisning til medarbejderens udmeldinger om, at hun ikke ønskede at fortsætte samarbejdet og, at der derfor ikke længere var den nødvendige tillid mellem medarbejderen og virksomheden i forhold til et fremtidigt samarbejde.
Ligebehandlingsnævnets konklusion
Ud fra den mailkorrespondance, der efter episoden blev ført mellem medarbejderen og direktøren, fandt Ligebehandlingsnævnet det bevist, at hændelsesforløbet havde været således, som medarbejderen havde anført det under sagen og, at direktøren på baggrund af det passerede havde udvist en adfærd, der er omfattet af ligebehandlingslovens definition af sexchikane. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at episoden som følge af dens karakter både var egnet til og havde den virkning at krænke medarbejderens værdighed.
Medarbejderen havde derfor påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at antage, at der var sket en ulovlig forskelsbehandling på grund af køn.
Derfor var det op til arbejdsgiveren at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Den bevisbyrde fandt Ligebehandlingsnævnet ikke var løftet fra arbejdsgivers side, idet det fra arbejdsgivers side blot var anført, at direktørens adfærd alene var udtryk for ”hans barnlige og spøgende væremåde uden seksuelle undertoner”.
Ligebehandlingsnævnet fastsatte herefter, at arbejdsgiveren skulle betale en godtgørelse på 40.000 kr. til medarbejderen for at have overtrådt ligebehandlingslovens forbud mod at udøve seksuel chikane.
Ligebehandlingsnævnet fandt desuden, at medarbejderen blev afskediget som en følge af episoden den 1. oktober 2020 og på baggrund af den direkte sammenhæng mellem episoden den 1. oktober 2020 og opsigelsen vurderede nævnet også i den sammenhæng, at medarbejderen havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun med afskedigelsen blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Ej heller i forbindelse med opsigelsen fandt Ligebehandlingsnævnet, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for at ligebehandlingsprincippet ikke var blev krænket.
I tillæg til godtgørelsen for sexchikanen tilkendte Ligebehandlingsnævnet derfor også medarbejderen en godtgørelse for forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelsen. Godtgørelsen blev fastsat til 380.000, svarende til 9 måneders løn.
SelskabsAdvokaterne bemærker
Som sagen viser, påhviler der arbejdsgiver en streng bevisbyrde for at ligebehandlingsprincipperne i ligebehandlingsloven ikke er blevet krænket, hvis en medarbejder kan påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har fundet forskelsbehandling sted.
Hos SelskabsAdvokaterne anbefaler vi, at man som virksomhed arbejder aktivt med at sikre medarbejderne et sundt og chikanefrit arbejdsmiljø. Har du brug for vores hjælp i den forbindelse, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.
