Tjekliste ved fratræden

Tjekliste ved fratræden

Læs mere
Medarbejdere ved virksomhedsoverdragelse

Medarbejdere ved virksomhedsoverdragelse

Læs mere
Masseafskedigelse af medarbejdere

Masseafskedigelse af medarbejdere

Læs mere
Opsigelse efter 120 sygedages reglen

Opsigelse efter 120 sygedages reglen

Læs mere her
Forrige
Næste

Regler om barsel - få overblikket

Fra den 2. august 2022 blev barselslovens regler om forældres orlov i forbindelse med fødsel og adoption ændret, og der blev i den forbindelse introduceret en ny barselsmodel i Danmark.

Årsagen til, at vi har fået den nye barselsmodel er, at der i juni 2019 blev vedtaget et direktiv i EU om mere balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre, som Danmark var forpliget til at implementere i dansk lovgivning senest den 2. august 2022.

Efter de nye regler vil mødre forsat have ret til 4 ugers orlov før fødslen og forældrene vil efter fødslen som hidtil tilsammen have ret til 48 ugers orlov, men fordelingen af de 48 ugers orlov er ændret i forhold til hidtigt gældende regler. Dette kan du læse nærmere om nedenfor.

Hvordan fordeles de 48 ugers orlov efter fødslen?

Med den gældende barselsmodel har hver af forældrene som udgangspunkt have ret til 24 ugers orlov efter fødslen, hvoraf hver af forældrene skal holde de 2 af ugerne i forbindelse med fødslen.

Ud af de resterende 22 ugers orlov er 9 af ugerne øremærkede til henholdsvis moderen og faderen. De 9 uger skal holdes, inden barnet fylder et år. De resterende 13 ugers orlov kan frit overdrages mellem forældrene.

Kravet om 9 ugers øremærket orlov gælder kun for lønmodtagere. Er man selvstændig, ledig, studerende mv. er man således ikke omfattet af reglerne om øremærkning. Som selvstændig mv. kan man derfor vælge at overdrage op til 22 uger (9+13 uger) til den anden forælder.

Hvis den ene af forældrene er selvstændig og den anden forælder er lønmodtager, gælder kravet om de 9 ugers øremærket orlov kun for den af forældrene, som er lønmodtager.

Uanset, om man er lønmodtager eller ej, er de 2 ugers orlov i forbindelse med fødslen øremærkede til henholdsvis moderen og faderen.

Sørger forældrene ikke for at holde den øremærkede del af orloven, falder den øremærkede del af orloven bort.

Hvad gælder for familier, hvor der kun er én forælder?

I familier, hvor der kun er én forælder, har denne forælder ret til op til 46 ugers orlov efter fødslen.

Fra den 1. januar 2024 er der mulighed for, at man i familier med kun en forælder kan overdrage en del af orloven til et nærtstående familiemedlem.

Særlige regler for LGBT+ familier

LGBT+ familier kan fra den 1. januar 2024 som barnets retlige forældre overdrage de orlovsuger, som ikke er øremærkede, til såkaldte ”sociale forældre”. Sociale forældre defineres i den nye orlovsmodel som:

- den retlige forældres ægtefælle,

- den retlige forældres samlever,

- en kendt doner, som har en forældrelignende relation til barnet, og

- den kendte donors ægtefælle eller samlevende med en forældrelignende relation til barnet

Hvad skal forældrene have i løn under orloven?

Barselsloven fastlægger alene de regler, der gælder om længden af den orlov, der kan holdes i forbindelse med graviditet og barselsrelateret orlov og de dagpenge, som forældrene har krav på i den forbindelse.

Ifølge lovgivningen er det alene kvindelige funktionærer, der har krav på løn under en del af orloven. Her følger det af funktionærloven, at kvindelige funktionærer har krav på halv løn i perioden fra 4 uger før fødslen og indtil 14 uger efter fødslen.

Hvis forældrene har krav på løn under barselsrelateret orlov i videre udstrækning end anført, følger dette enten af en overenskomst eller individuel aftale herom, som de måtte være omfattet af.

Har du brug for hjælp?

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister indenfor HR-jura og ansættelsesret, og du er altid meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.

 

Tina Raben Skaarup

Senioradvokat

45 23 00 10
eller vi kan kontakte dig senere
Ring mig op

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Gravid kunne ikke både ”blæse og have mel i munden”!

Af Tina Raben Skaarup, Advokat Afgørelsen nedenfor er ændret ved dom af den 18. januar 2024 fra Højesteret, ...»

Faglig voldgift: gravid medarbejder var ikke fraværsmeldt, men sygemeldt

Den 28. oktober 2022 faldt afgørelsen i en spændende sag, hvor en faglig voldgift skulle tage stilling ...»

Barselsloven

Barselsloven Barselsloven (lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel) har til formål at fastlægge ...»

Selskabsadvokaterne