Kunde- og konkurrenceklausuler

Læs mere

Direktørkontrakt

Læs mere

Forrige

Næste

Principiel voldgiftskendelse om specialkonsulent var selvtilrettelægger eller omfattet af 48 timers reglen

Af Tina Raben Skaarup, Advokat

Den 7. januar 2025 blev der afsagt en principiel faglig voldgiftskendelse vedrørende en akademiker, der var ansat som specialkonsulent i et ministerium fra juni 2021 til september 2022.

Årsagen til, at afgørelsen er principiel er, at den er den første i dansk retspraksis, der tager stilling til, hvad der kræves for at en medarbejder kan betragtes som ”selvtilrettelægger” og dermed kan undtages fra 48 timers reglen.

Hvad er en selvtilrettelægger?

Begrebet selvtilrettelægger udspringer af arbejdstidsdirektivet, hvoraf det følger, at visse medarbejdere efter en konkret vurdering kan undtages fra 48 timers reglen og dermed også fra det krav om registrering af arbejdstid, som blev et lovkrav i Danmark med virkning fra den 1. juli 2024.

Selvtilrettelæggere er medarbejdere, som har en arbejdstid af en længde, der som følge af særlige træk ved det udførte arbejde, ikke kan måles og/eller fastsættes på forhånd, eller hvis der er tale om en medarbejder, som selv kan fastsætte sin arbejdstid forudsat, at medarbejderen har kompetence til at træffe selvstændige beslutninger på vegne af arbejdsgiver, eller som har ledelsesmæssige funktioner.    

Hvad er 48-timers reglen?

Det følger af arbejdstidsdirektivet og de danske lovregler baseret på direktivet, at medarbejdere som udgangspunkt ikke må arbejde mere end 48 timer i gennemsnit over 4 måneder. Der er dog lovhjemmel til, at opgørelsesperioden kan udstrækkes til op 12 måneder, hvis dette aftales i en overenskomst.

Baggrund og problemstilling

Den specialkonsulent, som sagen drejede sig om, havde under sin ansættelse i 2 tilfælde arbejdet mere end 48 timer i gennemsnit over fire måneder. Spørgsmålet var, om hun kunne betragtes som en “selvtilrettelægger” og dermed være undtaget fra 48-timers reglen, som fastsætter en maksimal gennemsnitlig arbejdstid på 48 timer over en periode på fire måneder.

Parternes synspunkter

Ifølge arbejdsgiveren skulle medarbejderen anses som selvtilrettelægger, idet hun selv kunne tilrettelægge sin arbejdstid indenfor rammerne af de opgaver, der skulle løses, ligesom medarbejderen kunne arbejde hjemmefra, når det var foreneligt med arbejdsopgaverne. Det forhold, at medarbejderen selv kunne udskyde frister, hvis det overordnet var foreneligt med den enkelte opgave, og at medarbejderen var ansat uden højeste arbejdstid understregede ifølge arbejdsgiveren yderligere, at medarbejderen skulle betragtes som selvtilrettelægger.

Ifølge medarbejderen var hendes arbejdstid imidlertid blevet styret via faste deadlines, hvilket indebar, at hun havde haft meget lidt fleksibilitet i forhold til selv at kunne tilrettelægge sin arbejdstid. Medarbejderen oplyste i øvrigt, at hendes arbejdstid i vid udstrækning blev styret via ”check-in-møder”.

Afgørelsen fra den faglige voldgift

Indledningsvis følger det af afgørelsen fra den faglige voldgift, at der altid skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om en medarbejder med rette kan betragtes som selvtilrettelægger.

Dernæst citeres det i afgørelsen, at det følger af lovforarbejderne på området, at selvtilrettelæggere f.eks. er visse højtstående ledere, visse eksperter, erfarne ansatte advokater eller akademikere, der har betydelig frihed til at fastlægge deres egen arbejdstid og, at undtagelsen fra 48 timers reglen ikke kan omfatte medarbejdere, der kun delvist selv fastsætter deres egen arbejdstid og endelig, at undtagelsesmuligheden er forudsat at have et begrænset anvendelsesområde.

Særskilt i relation til de ovenfor nævnte ”akademikere med betydelig frihed til at fastlægge deres egen arbejdstid” bemærkes det i afgørelsen, at dette ikke generelt omfatter akademiske medarbejdere, men derimod primært forskere mv.

I sin afgørelse af den konkrete sag lagde den faglige voldgift vægt på, at den omhandlede specialkonsulent kun delvist kunne tilrettelægge sin egen arbejdstid, idet denne mulighed var begrænset af, at dette kun var tilfældet, hvis det var foreneligt med arbejdsopgaverne og foreneligt indenfor de fastlagte tidsfrister.

Dermed kom den faglige voldgift frem til, at medarbejderen ikke kunne betragtes som selvtilrettelægger og, at hun dermed havde været omfattet af 48 timers reglen. 48 timers reglen var dog ikke overtrådt i den konkrete sag, hvor medarbejderens ansættelsesforhold var omfattet af en overenskomst, som ifølge fortolkningen fra den faglige voldgift fastlagde, at den gennemsnitlige arbejdstid skulle opgøres over en periode på 12 måneder. Opgjort over en periode på 12 måneder, havde medarbejderens gennemsnitlige arbejdstid ikke udgjort mere end 48 timer i gennemsnit.  

Selskabsadvokaterne bemærker

Afgørelsen ovenfor må betragtes som et vigtigt fortolkningsbidrag i vurderingen af, hvornår en medarbejder kan betragtes som selvtilrettelægger.

Afgørelsen viser, at det forhold, at en medarbejder er ansat uden højeste arbejdstid og f.eks. har mulighed for hjemmearbejde og mulighed for i udgangspunktet at påvirke sine arbejdstider ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at kunne undtage medarbejderen fra 48 timers reglen.

Vær i øvrigt meget opmærksom på, at det følger af reglerne om registrering af arbejdstid, at selvom betingelserne er opfyldt for at undtage en medarbejder fra 48 timers reglen og dermed også fra pligten til at registrere medarbejderens arbejdstid, er det en yderligere betingelse, at der indgås en skriftlig aftale med medarbejderen herom.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Hos Selskabsadvokaterne har vi mange års erfaring på hele det ansættelsesretlige område, og vi bistår blandt andet vores klienter med rådgivning om regler, der vedrører medarbejdernes arbejdstid – herunder reglerne om registrering af arbejdstid og 48 timers reglen.

Har du behov for vores rådgivning, er du altid meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.