Advokat-Troels-Wenzel-Ostergaard_700_200
Danske-lov
Advokat-Trolle-Ostergaard

Polske underleverandører opfyldte ikke de skatteretlige betingelser for at kunne anses som selvstændige erhvervsdrivende

Trods ihærdige bestræbelser lykkedes de ikke for en dansk virksomhed, som blandt andet laver tavler til el-styring for deres kunder, at overbevise først Landsskatteretten og sidenhen byretten om, at det samarbejde, virksomheden har haft med 2 polske enkeltmandsvirksomheder, kunne betragtes som et samarbejde mellem selvstændige parter.

De 2 polske samarbejdspartnere opfyldte nemlig ikke de kriterier, som afgør bedømmelsen af, om en indkomstmodtager kan anses som reelt selvstændig.

Konsekvensen for den danske virksomhed blev, at den ved byretten den 5. januar 2022 blev dømt til at betale den skat og de arbejdsmarkedsbidrag, som de 2 polske enkeltmandsvirksomheder skulle have betalt.

Hvorfor kunne de 2 polske enkeltmandsvirksomheder ikke anerkendes som selvstændige?

I sin afgørelse af sagen lagde retten vægt på, at de 2 polakker, som stod bag de 2 enkeltmandsvirksomheder, primært udførte el-teknisk arbejde i den danske virksomheds produktionsafdeling sammen med og på lige fod med den danske virksomheds medarbejdere, og at de blev instrueret og kontrolleret på stort set samme måde som medarbejderne.

De 2 polakker medbragte selv arbejdstøj og almindeligt værktøj, mens den danske virksomhed dels leverede de materialer, der skulle anvendes til opgaverne og dels stillede det nødvendige specialværktøj til rådighed. På baggrund heraf fandt retten ikke, at de 2 polakker havde afholdt erhvervsmæssige udgifter, der havde ligget væsentligt over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold

Betalingen til de 2 polakker blev opgjort i forhold til præsterede arbejdstimer, og der forelå i øvrigt ikke kontrakter eller lignende, der beskrev, hvordan man skulle forholde sig i tilfælde af mangler ved det udførte arbejde.

Uanset, at de 2 polakker ikke ifølge samarbejdsaftalen med den danske virksomhed havde haft krav på ferie og opsigelsesvarsel og uanset, at de i et vist omfang havde haft mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejdstid og i et vist omfang havde haft andre hvervgivere i perioden, kom retten ud fra en samlet bedømmelse af sagen frem til, at det vederlag, som den danske virksomhed havde betalt for det udførte arbejde måtte anses som vederlag for personligt arbejde, dvs. som lønindkomst.

Søg rådgivning, hvis du er i tvivl

Såvel de skatteretlige og ansættelsesretlige konsekvenser af en forkert klassifikation af grundlaget for et samarbejde mellem en selvstændig erhvervsdrivende og en virksomhed som hvervgiver kan få alvorlige følgevirkninger for begge parter.

Derfor anbefaler SelskabsAdvokaterne, at man altid søger rådgivning hos en advokat med indgående kendskab til reglerne og praksis på området, hvis der kan være den mindste tvivl om grundlaget for at betragte en samarbejdspartner som selvstændig er opfyldt.

Du er altid velkommen til at kontakte SelskabsAdvokaterne for en uformel og uforpligtende drøftelse. Du kan kontakte os på tlf. 32 70 78 53 eller e-mail: advokat@selskabsadvokaterne.dk

Tina Raben Skaarup

Advokat, Specialist i ansættelsesret

45 23 00 10
eller jeg kan kontakte dig senere
Ring mig op

Polske underleverandører opfyldte ikke de skatteretlige betingelser for at kunne anses som selvstændige erhvervsdrivende

Trods ihærdige bestræbelser lykkedes de ikke for en dansk virksomhed, som blandt andet laver tavler til ...»

Afgørelse fra Skatterådet: Wolt-bud var ikke selvstændig erhvervsdrivende, men lønmodtager

Efter lang tids polemik og gisninger om, hvorvidt et bud, som har arbejdet for firmaet Wolt, reelt var ...»

Konsulentaftale

I en konsulentaftale fastlægger man de aftalte vilkår for, at en konsulent skal løse en nærmere beskrevet ...»

Medregning af arbejdsfri dage ved opgørelse af sygedage efter "120-dages-reglen"

HØJESTERETS DOMafsagt onsdag den 16. marts 2022 Sag BS-50624/2020-HJR(2. afdeling) HK Danmark som mandatar ...»

Højesterets dom afsagt 29. september 2021 - Udlejer var afskåret fra at gøre erstatningskrav gældende

Ny Højesteret dom fra d. 29 september 2021 fastslår at en udlejer der først havde gjort sit erstatningskrav ...»

Vi er medlemmer af