Kunde- og konkurrenceklausuler

Kunde- og konkurrenceklausuler

Læs mere
Direktørkontrakt

Direktørkontrakt

Læs mere
Forrige
Næste

Nye regler om registrering af arbejdstid er vedtaget

Af Tina Raben Skaarup, Advokat

Folketinget har den 23. januar 2024 vedtaget lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af EU’s arbejdstidsdirektiv og lov om arbejdsretten og faglige voldgiftsretter., som træder i kraft den 1. juli 2024.

Herefter vil man som arbejdsgiver blandt andet være forpligtet til at indføre et system, der gør det muligt at registrere den enkelte medarbejders arbejdstid og sørge for, at medarbejderne kan tilgå egne oplysninger om arbejdstid i systemet.

Som arbejdsgiver skal man opbevare de registrerede oplysninger om medarbejdernes arbejdstid i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Hvorfor skal vi have regler om registrering af medarbejdernes arbejdstid?

I lighed med øvrige medlemslande i EU er Danmark forpligtet til at indføre regler om registrering af arbejdstid på grundlag af en dom fra EU-domstolen. Registreringen skal ske med henblik på at sikre, at medarbejdere ikke arbejder mere end 48 timer i gennemsnit over en periode på 4 måneder – den såkaldte ”48-timers regel” samt regler om daglig og ugentlig hviletid.

Loven indeholder i den sammenhæng dog en undtagelsesbestemmelse til 48 timers reglen specifikt for medarbejdere, der er ansat med henblik på at udføre samfundskritiske funktioner forudsat, at de er omfattet af overenskomstbestemmelser eller lokalaftaler med mulighed for rådighedsvagter. I denne situation er der mulighed for at arbejdstiden kan udvides til gennemsnitligt 60 timer om ugen eller mere som udgangspunkt over 4 måneder. Anvendelse af denne særlige undtagelsesbestemmelse er dog betinget af, at den enkelte medarbejder samtykker hertil, og dette samtykke kan den enkelte medarbejder trække tilbage med et rimeligt varsel.

Hvordan skal medarbejdernes arbejdstid registreres?

Der skal ifølge loven anvendes et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.

Der er i loven lagt op til metodefrihed i relation til, hvordan registrering af den daglige arbejdstid skal foregå. Som arbejdsgiver kan man i den sammenhæng f.eks. vælge et system, hvor den daglige arbejdstid kun behøver at blive registreret af medarbejderen på dage, hvor den faktiske arbejdstid afviger fra den aftalte arbejdstid i op eller nedadgående retning.

Det er alene den enkelte medarbejders arbejdstid, der skal registreres. Pauser – herunder frokostpauser – hvor medarbejderen ikke arbejder og ikke er til rådighed for arbejdsgiveren, skal således ikke registreres – og det gælder uanset, om der er tale om betalte eller selvbetalte pauser.

Der er i øvrigt ikke krav om, at det skal registreres, hvornår på døgnet, arbejdet udføres, og det er alene summen af den daglige arbejdstid, der skal registreres.

Er der krav til, hvor ofte, marbejdernes arbejdstid skal registreres?

Nej - det stilles der ikke i loven krav til. Men registreringen af medarbejdernes arbejdstid skal være pålideæig, og derfor må der ikke gå for lang tid mellem registreringerne.

En særlig medarbejdergruppe kan undtages fra kravet om registrering af arbejdstid

Loven giver mulighed for, at visse medarbejdergrupper kan undtages fra 48-timers reglen og reglerne om daglig og ugentlig hviletid.

Ovenstående vil gælde i forhold til situationer, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved arbejdet ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller hvis medarbejderen selv fastsætter sin arbejdstid eller har ledelsesmæssige funktioner.

Hvis en medarbejder er undtaget som beskrevet ovenfor, skal det fremgå af medarbejderens ansættelseskontrakt, at medarbejderen ikke er omfattet af 48-timers reglen og reglerne om daglig og ugentlig hviletid. Medarbejdere, som er blevet ansat før den 1. juli 2024, og som er omfattet af den ovennævnte særlige undtagelsesbestemmelse, skal således have en ny ansættelseskontrakt eller et tillæg til deres eksisterende ansættelseskontrakt herom.

Hvad kan der ske, hvis man undlader at registrere medarbejdernes arbejdstid?

Undlader man at sørge for, at medarbejdernes arbejdstid bliver registreret, kan det få den konsekvens, at man fra domstolenes vil lægge medarbejderens opgørelse af arbejdstiden til grund, hvilke var det, der skete i den ovenfor nævnte dom fra EU-domstolen med henvisning til, at det er arbejdsgiveren, der har pligten til at registrere medarbejdernes arbejdstid. Konsekvensen heraf kan blive, at man som arbejdsgiver berettiget kan blive mødt med et krav om godtgørelse for manglende overholdelse af 48-timers reglen – en godtgørelse, som ifølge praksis fra Højesteret udmåles i størrelsesordenen 25.000 – 50.000 kr.

Derimod vil en manglende opfyldelse af registreringskravet som sådan ikke kunne udløse noget krav om godtgørelse til medarbejderne.   

SelskabsAdvokaterne bemærker

Uanset, at de ændrede regler på baggrund af den nævnte dom fra EU-domstolen, lægger op til en betydelig grad af metodefrihed som beskrevet ovenfor, er der utvivlsomt tale om endnu en administrativ byrde for erhvervslivet, som på ingen måde forekommer at være i tråd med nutidens arbejdsmønstre, hvor fleksibilitet spiller en stadig stigende rolle.  

Har du brug for hjælp?

Har du spørgsmål til de beskrevne regler eller behov for sparring i forhold til, hvordan du implementerer reglerne i din virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 eller mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.    

Tina Raben Skaarup

Advokat

45 23 00 10
eller vi kan kontakte dig senere
Ring mig op
Nye regler om registrering af arbejdstid er vedtaget

Af Tina Raben Skaarup, Advokat Folketinget har den 23. januar 2024 vedtaget lov om ændring af lov om ...»

Arbejdstid og overarbejde

Når du skal til at lave ansættelseskontrakter til dine medarbejdere, er det et krav efter ansættelsesbevisloven, ...»