- Selskabsadvokaterne:
Af Tina Raben Skaarup, Advokat
Den 8. november 2023 er lov om ændring af lov om gennemførelsen af dele af EU’s arbejdstidsdirektiv og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter fremsat i Folketinget.
Loven kommer til at betyde væsentlige ændringer i gældende regler om arbejdstid. Da lovforslaget blev sendt i høring, var det med henblik på en forventet ikrafttrædelse allerede den 1. januar 2024. Dette er ændret i det nu fremsatte lovforslag, hvor loven først foreslås at skulle træde i kraft den 1. juli 2024, hvilket formentlig må tilskrives de kommende overenskomstforhandlinger på den offentlige del af arbejdsmarkedet.
Registrering af medarbejdernes arbejdstid
En meget væsentlig del af lovforslaget handler om, at arbejdsgivere som udgangspunkt vil blive pålagt en pligt til at registrere den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder i ”et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”.
Registreringen skal ske med henblik på, at arbejdsgiveren på denne måde kan sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid, 48 timers reglen mv.
Der har ikke i den hidtil gældende lovgivning været noget generelt krav om, at man som arbejdsgiver skal registrere medarbejdernes arbejdstid. Men på baggrund af en dom fra EU-Domstolen er medlemsstaterne – herunder Danmark - forpligtet til at indføre dette krav.
Det følger af lovforslaget, at den enkelte medarbejder skal have adgang til at kunne tilgå egne oplysninger i arbejdstidsregistreringssystemet, og som arbejdsgiver pålægges man pligt til at opbevare registrerede oplysninger om den enkelte medarbejders arbejdstid i 5 år.
Uanset, at det følger af forslaget, at man som arbejdsgiver vil have høj grad af metodefrihed til at opfylde registreringskravet, må kravet om tidsregistrering forventes at udgøre (endnu) en tung administrativ byrde for arbejdsgivere.
Lovforslaget indeholder dog en fravigelsesmulighed fra kravet om registrering af arbejdstid i forhold til ledende medarbejdere og medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger – herunder medarbejdere, der har en betydelig frihed til selv at bestemme deres arbejdstid.
Den ovenfor nævnte fravigelsesmulighed er betinget af, at det udtrykkeligt skal fremgå af de pågældende medarbejderes ansættelseskontrakt, de ikke er omfattet af reglerne i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet om pauser, 48-timers reglen og reglerne om arbejdstid for nat arbejdere.
Mulighed for at fravige 48-timers reglen
Lovforslaget, indeholder i øvrigt en (snæver) mulighed for, at der på den overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet kan aftales fravigelser fra 48-timers reglen for medarbejdere, som er omfattet af rådighedsvagter, og som udfører samfundskritiske funktioner.
48-timers reglen, som følger af EU's arbejdstidsdirektiv, indebærer, at en medarbejders ugentlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer i gennemsnit over 4 måneder.
SelskabsAdvokaterne bemærker
Hos SelskabsAdvokaterne følger vi naturligvis lovforslaget tæt og vil samtidig anbefale, at man som arbejdsgiver allerede nu overvejer, hvordan man vil opfylde de kommende krav til registrering af arbejdstid.
Af Tina Raben Skaarup, Advokat Som udgangspunkt får man ikke besked på forhånd, når Arbejdstilsynet vælger ...»
Af Tina Raben Skaarup, Advokat Seksuel chikane er en alvorlig form for krænkende adfærd, der kan have ...»
Arbejdsmiljø Som arbejdsgiver har man ansvaret for at sikre sine medarbejdere et både fysisk og psykisk ...»
