Domstolene har ved flere lejligheder taget stilling til, hvorvidt medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har krav på honorar og i givet fald af hvilken størrelse.
Dette var blandt andet tilfældet i en kendelse fra Østre Landsret, som vedrørte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i en bank.
I banken fik alle medlemmerne af bestyrelsen et fast grundhonorar for deres arbejde i bestyrelsen. Men de bestyrelsesmedlemmer, som ikke var ansat i banken, modtog desuden et fast honorar pr. møde, de deltog i.
Der blev årligt afholdt 40-42 bestyrelsesmøder i banken, og samlet set medførte den honoreringsmodel, som banken anvendte overfor bestyrelsesmedlemmerne, at de eksterne medlemmer af bestyrelsen modtog et væsentligt højere honorar end de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer gjorde.
Sagen drejede sig i ovennævnte forbindelse om, hvorvidt den af banken anvendte honorerings model var i modstrid med reglerne i selskabslovgivningen vedrørende medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i et selskabs øverste ledelsesorgan.
De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer havde krav på ligestilling
Østre Landsret kom i sin afgørelse frem til, at den honoreringsmodel, som banken anvendte, stred imod bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber. Det følger nemlig af bekendtgørelsen, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer af et selskabs øverste ledelsesorgan.
Landsretten afviser dog ikke i sin afgørelse, at det kan være sagligt og velbegrundet, at der er forskel på bestyrelseshonoraret til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og eksterne medlemmer af bestyrelsen.
Men i den konkrete sag var der ikke grundlag for at gradbøje ligestillingsprincippet, idet mødehonoraret blev betalt til alle de bestyrelsesmedlemmer, som ikke var ansat i banken uden hensyn til, om de efter deres erhvervsmæssige forhold udenfor banken måtte antages at lide et indtægtstab ved deltagelse i bestyrelsesarbejdet, hvilket for flere af de generalforsamlingsvalgte medlemmers vedkommende ifølge landsretten måtte have formodningen imod sig.
I hvilke situationer er det i orden, at der er forskel på bestyrelsesmedlemmernes honorar?
Når selskabslovgivningen som udgangspunkt stiller krav om, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ud fra et ligestillingsprincip har krav på et honorar af samme størrelse som øvrige medlemmer af bestyrelsen, skyldes dette, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer påtager sig et ansvar og forpligtelser af nøjagtig samme karakter som bestyrelsens øvrige medlemmer – herunder ikke mindst risikoen for at pådrage sig et erstatningsansvar eller at pådrage sig et ansvar efter straffeloven.
Men selvom selskabslovgivningen som udgangspunkt opstiller et ligestillingsprincip, er der naturligvis undtagelser, som er velbegrundede. Det gælder fx i forhold til bestyrelsens formand og næstformand, som typisk får et højere honorar, fordi de påtager sig en større arbejdsbyrde end den øvrige del af bestyrelsen. Tilsvarende kan være tilfældet i situationer, hvor et bestyrelsesmedlem på grund af sit bestyrelsesarbejde lider et indtægtstab, eller hvor et bestyrelsesmedlem besidder en helt særlig ekspertice.
Endelig aftales det ofte i direktøransættelseskontrakter, at direktøren forpligter sig til at lade sig vælge ind i datterselskabers bestyrelser, og at direktøren som et led i sit ansættelsesforhold fraskriver sig retten til at modtage i disse selskaber, idet der er taget højde herfor ved fastsættelse af den aftalte løn til direktøren. En sådan undtagelse fra ligestillingsprincipper om, at alle bestyrelsesmedlemmer skal have et honorar af samme størrelse, anerkendes også i praksis.
Har du brug for juridisk bistand og vejledning?
Reglerne om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer giver erfaringsmæssigt anledning til et væld af spørgsmål om rettigheder og pligter.
Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister indenfor såvel selskabs- og ansættelsesret, og du er altid meget velkommen til at kontakte os for en uformel drøftelse af dine ønsker og behov. Du kan kontakte os på tlf.: 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.
