Tjekliste ved fratræden

Læs mere

Medarbejdere ved virksomhedsoverdragelse

Læs mere

Masseafskedigelse af medarbejdere

Læs mere

Opsigelse efter 120 sygedages reglen

Læs mere her

Forrige

Næste

Højere bestyrelseshonorar til eksterne bestyrelsesmedlemmer var usagligt begrundet

Det er forudsat i selskabslovgivningen, at der mellem medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og øvrige medlemmer af bestyrelsen i et selskab gælder et ligestillingsprincip.

Ligestillingsprincippet indebærer, at hvis der sidder medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i et selskabs bestyrelse, har de nøjagtigt det samme ansvar og de samme forpligtelser, som påhviler de øvrige medlemmer af selskabets bestyrelse eller tilsynsråd.

Derfor er det også en naturlig konsekvens af ligestillingsprincippet og det helt klare udgangspunkt, at hvis de øvrige medlemmer af en bestyrelse modtager et bestyrelseshonorar, har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer også ret til et honorar for deres indsats, og honoraret skal være af den samme størrelse, som de øvrige bestyrelsesmedlemmer modtager.

Vi kan dog se ud fra retspraksis, at hvis et bestyrelsesmedlem har en større arbejdsbyrde end bestyrelsens øvrige medlemmer, vil dette sagligt kunne begrunde et højere honorar til den pågældende. Dette er årsagen til, at vi typisk ser, at formand og næstformand i en bestyrelse  modtager et større honorar, end de øvrige medlemmer af bestyrelsen.

Tilsvarende kan vi også se ud fra retspraksis, at et højere honorar til et bestyrelsesmedlem sagligt vil kunne begrundes i, at den pågældende i modsat fald vil blive påført et indtægtstab som følge af sit hverv som bestyrelsesmedlem.

Men vil et ønske om at tiltrække eksterne ledere, som vil kunne tilføre bestyrelsen en særlig ekspertise, også kunne legitimere en tilsidesættelse af ligestillingsprincippet til skade for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer?

Højesteret sagde nej!

Det spørgsmål tog Højesteret stilling til for snart år tilbage. Og svaret blev et rungende nej.

I den konkret sag var der tale om et selskab, hvor man oprindeligt alene betalte et bestyrelseshonorar til de eksterne medlemmer af bestyrelsen.

Sidenhen gik man dog over til også at honorere de medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen dog således, at de kun modtog et honorar, som var halvt så stort som det honorar, de eksterne bestyrelsesmedlemmer modtog.  

Et af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer nedlagde i sagen for Højesteret påstand om, at hun skulle have efterbetalt honorar for sit bestyrelsesarbejde således, at hun økonomisk blev stillet på samme måde som de eksterne bestyrelsesmedlemmer var blevet.

Selskabet afviste hendes krav med henvisning til, at man ikke kan få kvalificerede eksterne medlemmer af en bestyrelse med mindre, at man betaler for det.

I sin afgørelse slog Højesteret fast som nævnt ovenfor, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ud fra den generelle forudsætning om ligestilling har krav på honorar af samme størrelse som eksterne bestyrelsesmedlemmer med mindre, at forskelle i arbejdets art og omfang, herunder som følge af forskellige funktioner, gør en sådan afvigelse herfra sagligt begrundet.

Da selskabets honorering af de eksterne bestyrelsesmedlemmer ikke skyldtes forskelle i bestyrelsesarbejdets art og omfang, men udelukkende et ønske om at kunne tilføre bestyrelsen særlig ekspertise, konkluderede Højesteret, at selskabet skulle efterbetale et vederlagt til det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem således, at hun samlet endte med at blive økonomisk ligestillet med de eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Har du brug for juridisk bistand og vejledning?

Reglerne om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer giver erfaringsmæssigt anledning til et væld af spørgsmål om rettigheder og pligter.

Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister indenfor såvel selskabs- og ansættelsesret, og du er altid meget velkommen til at kontakte os for en uformel drøftelse af dine ønsker og behov.  Du kan kontakte os på tlf.: 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.