Graviditet udenfor livmoderen er graviditetsbetinget sygefravær, og kan ikke medtælles efter 120 sygedages reglen

Det kostede en arbejdsgiver godt en halv mio. kr. at opsige en medarbejder efter 120 sygedages reglen. Det følger af en afgørelse fra Ledernævnet.

Afgørelsen er yderst principiel, idet Ledernævnet skulle forholde sig til, om sygefravær, som skyldes graviditet udenfor livmoderen, skal betragtes som ”graviditetsbetinget sygdom”.

Det ligger nemlig fast, at graviditetsbetinget sygefravær ikke kan medregnes ved en opsigelse efter funktionærlovens 120 sygedages regel. Det ligger også fast, at det følger af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må opsige en lønmodtager på grund af graviditet, og tilsvarende gælder, at en afskedigelse som følge af sygefravær, der skyldes graviditet, også vil blive anset for at være i strid med ligebehandlingsloven.

Den opsagte medarbejder havde indenfor de seneste 12 måneder, inden hun blev opsagt, været sygemeldt i 29 dage i forlængelse af 2 akutte kirurgiske aborter som følge af graviditeter udenfor livmoderen. Desuden havde hun været sygemeldt i 91 dage på grund af et brækket kraveben i forlængelse af, at hun var faldet af sin hest, og var som følge heraf fortsat sygemeldt, da hun blev opsagt.

Afgørelsen fra Ledernævnet faldt ud til skade for arbejdsgiver. Nævnet kom nemlig frem til, at sygefravær som følge af graviditet udenfor livmoderen i relation til reglerne i ligebehandlingsloven må anses for sygefravær, der skyldes graviditet (graviditetsbetinget sygefravær). Det forhold, at en graviditet udenfor livmoderen ikke kan gennemføres, og derfor må afbrydes ved en kirurgisk abort, fandt nævnet ikke kunne føre til at undtage sådanne graviditeter fra den beskyttelse mod opsigelse, som følger af ligebehandlingsloven.

Da arbejdsgiver derfor ikke berettiget havde kunnet anvende 120 sygedages reglen, og dermed nøjes med at varsle opsigelsen med en måneds varsel til udgangen af en måned, fik den opsagte medarbejder medhold i, at hun var berettiget til at modtage en erstatning, svarende til lønnen i hendes normale opsigelsesvarsel, som var på 6 måneder.

Da opsigelsen ifølge nævnet samtidig måtte anses som afgivet i strid med ligebehandlingsloven, idet den skyldtes medarbejderens graviditet, fik den kvindelige medarbejder desuden medhold i, at hun også havde krav på en godtgørelse for opsigelse i strid med ligebehandlingsloven – en godtgørelse, som nævnet ud fra sagens omstændigheder og medarbejderens lange anciennitet (14 års ansættelse) fastsatte til 9 måneders løn.

SelskabsAdvokaterne anbefaler, at du altid søger juridisk bistand, hvis du overvejer at opsige en medarbejder.