I en sag, som blev afgjort af Ligebehandlingsnævnet den 18. november 2022 skulle nævnet indledningsvis tage stilling til, om det var i strid med ligebehandlingsloven, da en arkitektvirksomhed umiddelbart efter at en kvindelig ansat arkitekt var gået på barselsorlov opsagde hende.
Kunne den opsagte kvindelige medarbejder ikke få medhold i, at hun blev sagt op i strid med ligebehandlingsloven, ville hun i stedet have Ligebehandlingsnævnet til at tage stilling til, om det var i strid med ligebehandlingsloven, at hun efterfølgende ikke i lighed med flere opsagte kollegaer blev tilbudt en genansættelse.
Opsigelsen under barselsorlov
Den 15. marts 2020 påbegyndte medarbejderen sin barselsorlov, og den 30. marts 2020 blev hun sagt op efter godt 4 års ansættelse.
Som begrundelse for opsigelsen henviste arbejdsgiveren til svære økonomiske udfordringer på grund af COVID-19 og rejserestriktioner relateret til coronakrisen samt en forventet alvorlig nedgang i omsætningen for den resterende del af 2020. I marts 2020 opsagde virksomheden 7 medarbejdere – her i blandt medarbejderen, som klagede til Ligebehandlingsnævnet – og i april 2020 blev yderligere 2 medarbejdere opsagt med den samme begrundelse.
Ligebehandlingsnævnet fandt det under sagen godtgjort, at arbejdsgiveren kunne godtgøre, at man af økonomiske årsager sammenholdt med et drastisk dalende aktivitetsniveau, var nødsaget til at reducere sine personaleudgifter.
Men idet opsigelsen skete, mens medarbejderen var på barselsorlov, skulle arbejdsgiveren også bevise, at udvælgelsen af den kvindelige arkitekt, som en af de medarbejdere, der blev opsagt, hverken direkte eller direkte var begrundet i, at hun var på barselsorlov.
Arbejdsgiveren havde ved udvælgelsen af hvem, man i afskedigelsesrunden bedst kunne undvære, lagt vægt på 3 forskellige kriterier, nemlig:
1. Om den enkelte medarbejder konkret var tilknyttet et af de tilbageværende projekter i form af en projektlederrolle.
Dette kriterium opfyldte den kvindelige arkitekt ifølge arbejdsgiveren ikke og havde i øvrigt frabedt sig at arbejde på de projekter, hun havde været leder af i Sydamerika.
2. Om den enkelte medarbejder var fleksibel.
Dette kriterium fandt arbejdsgiveren heller ikke, at medarbejderen opfyldte, idet hun primært ønskede at arbejde i tegnestuen i Danmark og i hvert fald ikke udenfor Europa, hvor mange af arbejdsgiverens kunder befandt sig.
3. Hvilke kompetencer, den enkelte medarbejder besad.
Ud fra dette kriterium scorede medarbejderen også lavt, idet hun var uddannet landskabsarkitekt sammenholdt med, at arbejdsgiveren hovedsageligt arbejder med indretnings arkitektur for skoler og uddannelsesinstitutioner.
På ovennævnte grundlag fandt Ligebehandlingsnævnet, at arbejdsgiveren kunne godtgøre, at man ved udvælgelsen af den kvindelige arkitekt i opsigelsesrunden ikke havde skelet til, at hun var på barselsorlov, og at opsigelsen af hende således måtte anses som sagligt begrundet.
Manglende tilbud om genansættelse
Det viste sig efterfølgende, at selvom fremtidsudsigterne, da størstedelen af medarbejderne blev opsagt, så sorte ud, blev det alligevel muligt for arbejdsgiveren at tilbyde en del af medarbejderne fortsat beskæftigelse. I den sammenhæng var den kvindelige arkitekt én ud af kun 4 medarbejdere, som ikke fortsat var ansat hos arbejdsgiveren i september 2020.
Men var det så i strid med ligebehandlingsloven, at arbejdsgiveren ikke efter opsigelsen havde tilbudt den kvindelige arkitekt genansættelse?
Det følger af ligebehandlingsloven, at man som arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved såvel ansættelser som ved forflyttelser og forfremmelser.
Allerede fordi den kvindelige arkitekt var blandt de få, som ikke fik tilbuddet om genansættelse, fandt Ligebehandlingsnævnet, at hun havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet forskelsbehandlet i strid med ligebehandlingsloven.
Derfor skulle arbejdsgiveren godtgøre, at det ikke havde været muligt at tilbyde kvinden en stilling som arkitekt.
Uanset, at det var lykkedes for arbejdsgiveren at godtgøre, at den kvindelige arkitekt var en af de medarbejdere, som på opsigelsestidspunktet bedst kunne undværes, fandt Ligebehandlingsnævnet ikke, at arbejdsgiveren ud fra en samlet bedømmelse af sagen også kunne bevise, at der ikke havde været mulighed for at tilbyde kvinden en stilling som arkitekt efterfølgende.
På den baggrund blev arbejdsgiveren pålagt at betale en godtgørelse til kvinden på 50.000 kr.
SelskabsAdvokaterne bemærker
Sagen viser for det første vigtigheden af, at man som arbejdsgiver i tilfælde af opsigelse i forbindelse med arbejdsmangel kan godtgøre, at man ved udvælgelsen af, hvilke medarbejdere, man bedst kan undvære, kan bevise, at man har lagt vægt på relevante og saglige kriterier.
For det andet viser afgørelsen også at ovenstående ikke mindst er vigtigt, når man ender med at lade valget falde på en eller flere medarbejdere, som nyder en særlig beskyttelse mod opsigelse f.eks. på grundlag af ligebehandlingsloven.
Sagen viser endelig, at bliver det alligevel muligt for arbejdsgiver at tilbyde opsagt medarbejdere fortsat ansættelse, skal man også i denne sammenhæng have fokus på, at udvælgelsen af hvem, man vil tilbyde fortsat ansættelse ikke sker på en måde, som kan anfægtes f.eks. efter reglerne i ligebehandlingsloven.
Hos SelskabsAdvokaterne er vi specialister i ansættelsesret – herunder i den del af ansættelsesretten, som vedrører ligebehandling - og du er meget velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 00 10 er eller advokat@selskabsadvokaterne.dk, hvis du har behov for vores bistand.