Kunde- og konkurrenceklausuler

Kunde- og konkurrenceklausuler

Læs mere
Direktørkontrakt

Direktørkontrakt

Læs mere
Forrige
Næste

Er det en bristende forudsætning for opretholdelse af en uddannelsesaftale, at arbejdsgivers økonomi vakler?

Af Tina Raben Skaarup, Advokat

Det spørgsmål skulle Tvistighedsnævnet tage stilling til i en kendelse, som nævnet afsagde den 25. maj 2025 i en sag, der drejede sig om opsigelse af en lærling.

De særlige regler, der gælder ifølge erhvervsuddannelsesområdet indebærer, at efter udløbet af en prøveperiode på 3 måneder, hvor uddannelsesaftalen kan opsiges af begge parter med dags varsel, er uddannelsesaftalen uopsigelig i aftaleperioden med mindre, at en af parterne misligholder uddannelsesaftalen i så væsentlig grad, at den kan ophæves af den anden part med øjeblikkelig virkning. Tilsvarende gælder, hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister

Baggrunden for sagen

Den lærling, som sagen drejede sig om, indgik den 26. oktober 2021 aftale med arbejdsgiveren om, at han frem til den 7. april 2025 skulle uddannes som automatiktekniker.

Men den 28. juni 2024 opsagde arbejdsgiveren uddannelsesaftalen med 3 måneders varsel til ophør den 30. september 2024.

Opsigelsen blev meddelt med henvisning til, at virksomheden havde lidt store økonomiske tab, og at man fra virksomhedens side vurderede, at virksomheden formentligt ikke stod til at redde.

Den 10. september 2024 rejste lærlingens fagforening krav om godtgørelse overfor arbejdsgiveren for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen. Men det krav afviste arbejdsgiveren med henvisning til, at lærlingen dels ikke havde taget imod virksomhedens tilbud til ham om at hjælpe ham med at finde en ny læreplads og dels, at der ikke var blevet protesteret mod opsigelsen i tide og stillet krav om, at opsigelsen skulle trækkes tilbage. Lærlingen bestred, at arbejdsgiveren skulle have tilbudt ham genansættelse.

Fra virksomhedens side anførte man også, at opsigelsen af lærlingen måtte anses som udtryk for ”rettidig omhu” og, at det i den sammenhæng ville kunne blive erstatningspådragende for arbejdsgiveren i forholdet til dennes kreditorer, hvis man ikke gjorde, hvad man kunne for at begrænse sine udgifter.

Afgørelsen fra Tvistighedsnævnet

I sin afgørelse af sagen slår Tvistighedsnævnet indledningsvist fast, at fordi virksomhedens ensidige opsigelse af uddannelsesaftalen fandt sted efter udløbet af prøvetiden, var den uberettiget med mindre, at arbejdsgiveren kunne godtgøre, at der havde været tale om væsentlig misligholdelse fra lærlingens side eller, at arbejdsgiveren kunne godtgøre, at en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen havde vist sig at være urigtig eller senere brister.

Som i tidligere afgørelser slår Tvistighedsnævnet i afgørelsen derefter fast, at det er arbejdsgiveren selv, der bærer risikoen for virksomhedens økonomiske vanskeligheder, og dette udgør ikke i erhvervsuddannelseslovens forstand en bristet forudsætning.

På baggrund af ovenstående blev arbejdsgiveren pålagt at betale en godtgørelse til lærlingen på 53.000 kr., hvilket er det godtgørelsesniveau, som Tvistighedsnævnet anvender, når en uddannelsesaftale med en voksenlærling uberettiget ophæves af arbejdsgiver.

Ovenstående skete på trods af, at lærlingen i umiddelbar forlængelse af sin fratrædelse kom i skolepraktik efterfulgt af et skoleforløb, hvorefter han fik en uddannelsesaftale med en ny arbejdsgiver og blev færdiguddannet i overensstemmelse med den oprindelige tidsplan for hans uddannelse. Lærlingen havde således reelt ikke lidt noget ”tab af uddannelsesgode”.

Kunne arbejdsgiveren have gjort noget anderledes?

Hos Selskabsadvokaterne er det vores erfaring, at når der opstår en situation, hvor arbejdsgivers økonomi vakler, og udsigten til at kunne færdiggøre uddannelsen af en lærling eller elev ser dyster ud, kan der i mange tilfælde findes en løsning, hvor lærlingen eller eleven kan færdiggøre sin uddannelse hos en anden arbejdsgiver, når man samarbejder med skolen og lærlingens evt. fagforening herom via en god dialog.

Kontakt Selskabsadvokaterne

Hos Selskabsadvokaterne er vi specialister indenfor alle grene af ansættelsesretten.

Har du brug for vores bistand, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf.: 45 23 00 10 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.

 

Tina Raben Skaarup

Senioradvokat

45 23 00 10
eller vi kan kontakte dig senere
Ring mig op

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Er det en bristende forudsætning for opretholdelse af en uddannelsesaftale, at arbejdsgivers økonomi vakler?

Af Tina Raben Skaarup, Advokat Det spørgsmål skulle Tvistighedsnævnet tage stilling til i en kendelse, ...»

Elev blev bortvist for at møde 9 minutter for sent på arbejde

Var det på sin plads, da en arbejdsgiver efter udløbet af prøvetiden ophævede en uddannelsesaftale med ...»

Deltidsloven

Deltidsloven i Danmark er en vigtig del af ansættelsesretten, som sikrer rettigheder for lønmodtagere, ...»

Lønvilkår

Lønvilkår Lønvilkår er en samlet betegnelse for betalingsmæssige vilkår, der bliver indgået aftale om ...»

Selskabsadvokaterne