- Selskabsadvokaterne:
Efter at en sag havde været forbi såvel Sø- og Handelsretten og Landsretten, har Højesteret taget stilling til en tvist, hvor en agenturgiver ophævede en aftale med en agent om forhandlingen af et dametøjsmærke.
Ophævelsen fra agenturgivers side skyldtes, at agenten var begyndt at forhandle et konkurrerende tøjmærke, og agenturgiver fik medhold i, at dette var en så væsentlig misligholdelse af parternes aftale, at denne kunne ophæves uden varsel, og uden at agenten kunne rejse krav om godtgørelse efter lov om handelsagenter og handelsrejsende og erstatning.
Hvad gik forud?
Det fremgik af den agenturaftale, som sagen drejede sig om, at agenten ikke uden forudgående skriftlig tilladelse fra agenturgiver var berettiget til at sælge eller markedsføre andre mærker indenfor beklædnings- og tekstilbranchen, og at en overtrædelse heraf ville berettige agenturgiveren til at ophæve kontrakten.
Da agentaftalen blev ophævet med øjeblikkelig virkning, havde parterne samarbejdet gennem 10 år.
Under parternes løbende samarbejde havde agenten i et vist omfang på trods af parterne aftale forhandlet enkelte andre dametøjsmærker, uden at dette havde givet anledning til indsigelse fra agenturgiveren.
Under kontraktforhandlinger mellem sagens parter om andre tøjmærker havde agenturgiver I øvrigt accepteret, at agenten kunne forhandle konkurrerende mærker.
Agenten var derfor at den opfattelse, at markedsføring og salg af andre tøjmærker uden samtykke på den baggrund ikke kunne anses for at udgøre en misligholdelse af parternes aftale og at tilladelseskravet i parternes aftale reelt var bortfaldet og ændret ved agenturgivers passivitet.
Afgørelsen fra Højesteret
Men det var Højesteret overhovedet ikke enig i.
Højesteret afgjorde – ligesom landsretten – sagen til fordel for Agenturgiver.
Det forhold, at parterne i andre samarbejdsaftaler tillod forhandling af konkurrerende tøjmærker uden krav om forudgående skriftligt samtykke og den omstændighed, at agenturgiver i andre sammenhænge ikke havde fremsat indsigelse overfor agenten betød ikke, at agenturgiver havde fraskrevet sig retten til eller mistet retten til, at håndhæve parternes aftale efter sin ordlyd.
Selvom agenten som udgangspunkt ville have krav på godtgørelse for goodwill efter lov om handelsagenter og handelsrejsende ved agenturaftalens ophør, havde agenten ikke krav herpå, Det skyldes, at det følger af lov om handelsagenter og handelsrejsende, at et sådant krav bortfalder, hvis agenturgiver berettiget ophæver parternes samarbejde som følge af væsentlig misligholdelse fra agentens side.
