Det kostede dyrt at tage fejl af en elevs rettigheder under ansættelsen

Det følger af erhvervsuddannelsesloven, at uanset, om man som arbejdsgiver er medlem af en arbejdsgiverforening eller ej, har en elev som et led i en uddannelsesaftale krav på en løn, som mindst svarer til den løn, der er fastsat i den relevante kollektive overenskomst.

Selvom erhvervsuddannelsesloven kun omtaler den ”løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst”, dækker lønbegrebet ikke kun over den mindsteløn, der følger af kollektiv overenskomst, men også andre lønelementer, herunder f.eks. pensionsbidrag, fritvalgskonto og feriefridage.

Det følger samtidig af erhvervsuddannelsesloven, at uddannelsesaftalen skal udformes skriftlig på en formular, som er godkendt af undervisningsministeriet, ligesom aftalen skal være underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse og angive den løn, som oplæringsvirksomheden skal betale til eleven under uddannelsesaftalen.

Elevsager, hvor der ikke umiddelbart kan opnås enighed om opståede uenigheder om f.eks. efterbetaling af løn, feriepenge eller pension og godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftaler eller godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, afgøres af Tvistighedsnævnet.

Nedenfor kan du læse om en konkret sag hos Tvistighedsnævnet, hvor meget var gået galt.

Hvad gjorde arbejdsgiveren forkert?

Idet den arbejdsgiver, som sagen drejede sig om, ikke var medlem af nogen arbejdsgiverforening, skulle arbejdsgiveren blot sørge for at følge vilkårene i den kollektive overenskomst på området. I den sammenhæng havde arbejdsgiveren imidlertid taget fejl af, hvilken overenskomst, der var den relevante, ligesom arbejdsgiveren manglede at anføre i uddannelsesaftalen, hvad lønnen ved aftalens begyndelse var fastsat til.

Da den udbetalte løn under elevuddannelsesforholdet var for lav i forhold til bestemmelserne herom i den korrekte overenskomst, blev arbejdsgiveren blev derfor at Tvistighedsnævnet pålagt at efterbetale elevens løntilgodehavende samt pensionsbidrag og feriegodtgørelse heraf.

Arbejdsgiveren havde i øvrigt undladt at betale det overenskomstbestemte pensionsbidrag til eleven. I den anledning blev arbejdsgiveren – i overensstemmelse med praksis fra Arbejdsretten - pålagt at efterbetale såvel virksomhedens som medarbejderens bidrag på i alt 12 % af lønnen under hele uddannelsestiden i pensionsbidrag.

Da uddannelsesaftalen i øvrigt, som beskrevet ovenfor, var mangelfuld og ifølge Tvistighedsnævnet dermed havde medført en konkret risiko for et væsentligt tab for eleven, blev arbejdsgiveren også pålagt at betale en godtgørelse til eleven i henhold til ansættelsesbevisloven, og Tvistighedsnævnet takserede dette til en godtgørelse på 10.000.

Eleven havde haft 2 separate elevuddannelsesaftaler med arbejdsgiveren, og de samme fejl gjorde sig gældende i begge de uddannelsesaftaler, der forelå. Arbejdsgiveren blev derfor pålagt at betale en godtgørelse for tilsidesættelse af ansættelsesbevisloven på 2 x 10.000 kr.

Skal du indgå en uddannelsesaftale med en elev?

Som afgørelsen ovenfor viser, er der god grund til at sikre sig professionel juridisk bistand i forbindelse med indgåelse af en uddannelsesaftale med en elev eller en lærling. Hos SelskabsAdvokaterne kender vi overenskomsterne, og vi hjælper dig gerne på rette vej.

Du er altid meget velkommen til at kontakte os på tlf. 32 70 45 96 eller via mailadressen advokat@selskabsadvokaterne.dk.